Kendelse af 02-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2024

Journalnr. 22-0040883

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Virksomhedens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 4. kvartal 2012

Ekstraordinær genoptagelse

Afslag

Genoptagelse

Stadfæstelse

Afgiftsperioden 1. kvartal 2013

Ekstraordinær genoptagelse

Afslag

Genoptagelse

Stadfæstelse

Afgiftsperioden 2. kvartal 2013

Ekstraordinær genoptagelse

Afslag

Genoptagelse

Stadfæstelse

Afgiftsperioden 3. kvartal 2013

Ekstraordinær genoptagelse

Afslag

Genoptagelse

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] har været registreret den 10. februar 2003 og haft ophørsdato den 28. februar 2014. Virksomheden var i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 registreret under branchekoden 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

Virksomheden har foretaget 0-angivelser for momstilsvar for så vidt angår afgiftsperioderne fra 4. kvartal 2012 til og med 3. kvartal 2013.

SKAT har i afgørelse af 19. september 2014 forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 437.601 kr. fordelt med henholdsvis 217.544 kr., 27.478 kr., 135.044 kr. og 57.535 kr. for afgiftsperioderne 4. kvartal 2012 – 3. kvartal 2013. Skattestyrelsen har anmodet virksomheden om at fremsende virksomhedens regnskab med tilhørende bilagsmateriale, men modtog aldrig materialet.

SKAT har i afgørelse af 3. marts 2015 givet afslag på genoptagelse af virksomhedens momsansættelser for afgiftsperioderne 4. kvartal 2012 – 3. kvartal 2013. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT den 10. februar 2015 har oplyst, at de ikke kunne genoptage momsansættelserne, såfremt de ikke modtog virksomhedens kontospecifikationer, saldobalancer og købs-, salgs- samt kassebilag for 2012 og 2013 senest den 26. februar 2015. SKAT modtog aldrig det efterspurgte materiale.

Det fremgår af et brev fra Skattestyrelsen til [politiet] af 5. november 2021, at virksomhedens repræsentant til Anklagemyndigheden har fremsendt regnskabs- og bilagsmateriale. Skattestyrelsens brev var en besvarelse af [politiet]s anmodning af 8. september 2021 om en udtalelse om dette materiale. Det fremgår endvidere, at det på tidspunktet for brevets fremsendelse var Skattestyrelsens holdning, at virksomhedens beregnede momstilsvar på grundlag af virksomhedens egne oplysninger udgør samlet 255.064 kr. for afgiftsperioderne 4. kvartal 2012 – 3. kvartal 2013 efter en fornyet gennemgang af momsansættelserne på baggrund af det til Anklagemyndigheden fremsendte materiale. Det fremgår ydermere af brevet, at indehaveren alene er sigtet for et for lavt momstilsvar på 430.245 kr. og ikke 437.601 kr.

Repræsentanten har den 15. december 2021 rettet henvendelse til Skattestyrelsen med henblik på genoptagelse af virksomhedens momsansætteler for afgiftsperioderne 4. kvartal 2012 – 3. kvartal 2013.

Skattestyrelsen har den 25. januar 2022 fremsendt forslag til afgørelse og truffet den påklagede afgørelse den 21. februar 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afvist ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 4. kvartal 2012 til og med 3. kvartal 2013.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Vores begrundelse

Jeres principale påstand

Det fremgår af jeres henvendelse af 22. december 2021, at det er jeres opfattelse, at det daværende SKATs afgørelse af 3. marts 2015 skulle være fejlbehæftet, og at anmodningen om genoptagelse af 26. september 2014, dermed ikke skulle være realitetsbehandlet.

I har til støtte herfor anført, at SKATs afgørelse var begrundet i, at der ikke var fremsendt fornødne oplysninger, men at dette er fejlagtigt, idet virksomhedens daværende revisor tidligere havde indsendt det pågældende bogføringsmateriale, dog uden at virksomhedens ejer og dennes daværende revisor havde gennemgået dette sammen.

(...)

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at det af jer rejste forhold vedrørende bogføringsmaterialet, er behandlet af SKAT i afgørelsen af 3. marts 2015, hvorfor afgørelsen efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er fejlbehæftet.

Der ses således ikke at være fremlagt nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde en genoptagelse, men derimod forhold, der er behandlet i den pågældende afgørelse af 3. marts 2015, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan imødekomme jeres anmodning om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at I skulle have påklaget afgørelsen af 3. marts 2015, såfremt I ikke måtte være enige heri. Afgørelsen ses ikke at være påklaget af jer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det af jer anførte i brev af 10. februar 2022 vedrørende udøvelse af skøn og proportionalitetsprincippet ikke kan føre til et andet resultat.

Skattestyrelsen har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at det daværende SKAT ved afgørelsen af 3. marts 2015 netop har efterspurgt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse og ændring af momsen som anmodet om af virksomheden. Idet virksomheden ikke fremsender det efterspurgte, træffer det daværende SKAT afgørelse om ikke at genoptage og ændre momsen med henvisning hertil, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. SKATs afgørelse af 5. marts 2015 indeholder derfor ikke en (skønsmæssig) stillingtagen til momstilsvarets størrelse for de pågældende perioder, som anført af jer i brev af 10. februar 2022.

Som anført ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at I skulle have påklaget afgørelsen af 3. marts 2015, såfremt I ikke måtte være enige heri. Afgørelsen ses ikke at være påklaget af jer.

Jeres subsidiære påstand

Vi kan ikke genoptage perioderne, 4. kvartal 2012 - 3. kvartal 2013, fordi I har bedt os om at ændre momsen for perioderne mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle angive den, og fordi I ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi alligevel ændrer den.

Det forhold, at Skattestyrelsen har nedsat opgørelsen af det tilsvar, der indstilles til vurdering af strafansvar ved [politiet], til 255.064 kr., er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke et forhold, der kan anses som særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det bogføringsmateriale, som blev indsendt af revisoren den 26. september 2014 og herefter trukket tilbage, er indsendt efter, at afgørelsen er truffet den 19. september 2014. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen af 19. september 2014 er truffet på grundlag af det materiale, der var til stede den 19. september 2014. Det er herefter vores opfattelse, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ikke fravalgte at anvende det materiale, der blev indsendt den 26. september 2014, særligt under hensyn til, at dette blev indsendt efter, at afgørelsen var truffet, og at materialet blev tilbagekaldt den 1. oktober 2014.

Vi bemærker hertil, at hverken revisoren eller virksomhedens indehaver henvendte sig til SKAT (nu Skattestyrelsen) herefter, heller ikke da de blev bedt om at indsende materiale den 10. februar 2015, eller da afgørelsen om afslag på genoptagelse af 3. marts 2015 blev truffet.

I har heller ikke bedt om ændringen inden seks måneder efter det tidspunkt, hvor I/virksomheden kom til kundskab om de nødvendige oplysninger, der begrunder anmodningen om genoptagelse.

Vi har herved lagt vægt på, at SKAT den 19. september 2014 traf en afgørelse om virksomhedens moms for de pågældende perioder.

Vi har videre lagt vægt på, at I ikke reagerede på SKATs (nu Skattestyrelsens) brev af 10. februar 2015 eller SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse af 3. marts 2015.

Det er vores opfattelse, at I på dette tidspunkt havde viden om, at momsen var ansat for højt i forhold til det bogføringsmateriale, I var i besiddelse af.

Jeres bemærkninger af 10. februar 2022 kan ikke føre til et andet resultat.

I opfylder derfor ikke betingelserne for at få genoptaget og ændret momsen for 4. kvartal 2012 - 3. kvartal 2013.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra 4. kvartal 2012 til og med 3. kvartal 2013.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Sagen drejer sig om genoptagelse af momsangivelse for perioden 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret. Det er [person1] ikke enig i – der er tale om ordinær genoptagelse, jf. argumentation nedenfor.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 19. september 2014 forhøjet [virksomhed1] momstilsvar for momsperioderne 4. kvt. 2012 – 3. kvt. 2013, jf. bilag 2. Der er for disse perioder ud fra kontoudtog fra banken foretaget skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret med 430.245 kr.

Skattestyrelsen har nu i 2021 gennemgået bogføringsmaterialet til brug for den rejste straffesag, og har på den baggrund i brev til [politiet] 5. november 2021 og tiltalebegæring 15. november 2021 erkendt, at der efter Skattestyrelsens opfattelse alene var grundlag for en forhøjelse af momstilsvaret med 255.064 kr. Skattestyrelsen anmodesom at fremsende kopi af dette materiale til Skatteankestyrelsen sammen med høringsudtalelsen.

Det kan således lægges til grund, at afgørelsen 19. september 2014 har ført til et for højt momstilsvar med 175.181 kr. – dvs. skønnet er 69 pct. for højt.

SKAT fremsendte forslag til afgørelse 20. juni 2014. [person1] meddelte 11. juli 2014 SKAT, at han ikke var enig i forslaget til afgørelse, og revisor, [BL], fulgte op herpå og meddelte tilsvarende 4. august 2014, at forslaget ikke kunne accepteres. Skattestyrelsen anmodes om at fremsende kopi af dette materiale til Skatteankestyrelsen sammen med høringsudtalelsen.

SKAT traf afgørelse 19. september 2014 i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.

Revisor indsendte 26. september 2014 – dvs. efter SKATs afgørelse 19. september 2014 – det samme bogføringsmateriale, som Skattestyrelsen nu i 2021 har gennemgået – bortset fra de underliggende bogføringsbilag som ikke var medsendt oprindeligt. Skattestyrelsen anmodesom at fremsende kopi af dette materiale til Skatteankestyrelsen sammen med høringsudtalelsen.

SKAT anså revisors henvendelse 26. september 2014 som en anmodning om genoptagelse, men valgte ved afgørelse af 3. marts 2015, jf. bilag 3, at afvise genoptagelsesanmodningen. Derved overså SKAT, at det bogføringsmateriale, som SKAT havde udbedt sig, jf. bilag 3, allerede var indsendt af revisor i 2014.

Derfor er [person1] anmodning om ordinær genoptagelse ikke realitetsbehandlet og afgjort endnu. Og derfor skal momstilsvaret for 4. kvt. 2012 – 3. kvt. 2013 af den grund genoptages og ansættes, som redegjort for i Skattestyrelsens brev til [politiet] 5. november 2021 og tiltalebegæring 15. november 2021. Skattestyrelsen anmodesom at fremsende kopi af dette materiale til Skatteankestyrelsen sammen med høringsudtalelsen.

SKAT burde ikke have afvist genoptagelsesanmodningen ved afgørelsen 3. marts 2015, men efter den forvaltningsretlige grundsætning om, at SKAT som forvaltningsmyndighed ikke må udøve ét skøn, såfremt et andet skøn er mere sandsynligt. Til støtte herfor henvises f.eks. til lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr. 1104 af 20-12-1995:

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)

Med modtagelsen af bogføringsmaterialet var der tilgået sagen oplysninger om momsgrundlaget, der bevirkede, at det udøvede skøn ikke var mere sandsynligt end et skøn ud fra bogføringsmaterialet – uanset det underliggende bilagsmateriale ikke var indsendt. Retsfølgen, af at SKAT ikke havde modtaget det underliggende bilagsmateriale, er, at SKAT som forvaltningsmyndighed kan skønne over momstilsvarets størrelse, men det er i strid med det forvaltningsretlige grundprincip for udøvelse af forvaltningsretlige skøn og det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, helt at bortse fra bogføringen, der jo var indsendt til SKAT. Derfor skal SKAT genoptage sagsbehandlingen af den ordinære ansættelsessag af momsansættelsen, og derfor skal momstilsvaret for 4. kvt. 2012 – 3. kvt. 2013 af den grund genoptages og ansættes, som redegjort for i Skattestyrelsens brev til [politiet] 5. november 2021 og tiltalebegæring 15. november 2021.

_____

Subsidiært gøres det gældende, at der i en situation, hvor SKAT i sit afgørelsesgrundlag har haft det bogføringsmateriale, der nu har ført til Skattestyrelsens erkendelse af, at der kun var grundlag for forhøjelse af momstilsvaret med 255.064 kr., men ikke har benyttet dette bogføringsmateriale, og i stedet uberettiget foretaget en skønsmæssig afgørelse om forhøjelsen af momstilsvaret med 430.245 kr. – et skøn der var 175.181 kr. eller 69 pct. for højt, så skal momstilsvaret for 4. kvt. 2012 – 3. kvt. 2013 genoptages og nedsættes til 255.064 kr.

Og mere subsidiært gøres det af ovennævnte grunde gældende, at Skattestyrelsen skulle have tilladt, at momsansættelsen blev genoptaget, jf. § 32, stk. 2, sidste pkt.

(...)”

Repræsentanten har den 21. februar 2024 fremsendt supplerende bemærkninger:

”(...)

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse giver [virksomhed1] v/[person1] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger.

Det kan lægges til grund, at afgørelsen 19. september 2014 har ført til et for højt momstilsvar med 175.181 kr. – dvs. skønnet er 69 pct. for højt.

Skatteankestyrelsen har side 10n anført, at revisors henvendelse den 26. september 2014 ikke skal tillægges nogen betydning.

Dette er klageren uenig i.

Revisor indsendte 26. september 2014 – dvs. efter SKATs afgørelse 19. september 2014 – det samme bogføringsmateriale, som Skattestyrelsen nu i 2021 har gennemgået – bortset fra de underliggende bogføringsbilag, som ikke var medsendt oprindeligt.

Således fremsendte revisor anmodning om genoptagelse indenfor den ordinære ansættelsesfrist.

Med modtagelsen af bogføringsmaterialet var der tilgået sagen oplysninger om momsgrundlaget, der bevirkede, at det udøvede skøn ikke var mere sandsynligt end et skøn ud fra bogføringsmaterialet – uanset det underliggende bilagsmateriale ikke var indsendt. Retsfølgen, af at SKAT ikke havde modtaget det underliggende bilagsmateriale, er, at SKAT som forvaltningsmyndighed kan skønne over momstilsvarets størrelse, men det er i strid med det forvaltningsretlige grundprincip for udøvelse af forvaltningsretlige skøn og det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, helt at bortse fra bogføringen, der jo var indsendt til SKAT.

Klageren havde derfor et retskrav på at få genoptaget ansættelsen og få behandlet sagen materielt. Og måtte SKAT have ment, at yderligere materiale fra revisor – i det konkrete tilfælde – så havde SKAT en forpligtelse i medfør af officialmaksimen til at rette henvendelse til revisoren, jf. Fenger, Forvaltningsret, 488ff.

SKAT burde derfor have genoptaget sagen og sikret en korrekt materiel afgørelse.

Den foretagne oprindelige ansættelse er materielt forkert (69 pct) og henset forløbet i 2014 og 2015 foreligger der særlige omstændigheder, der bevirker, at sagen nu skal genoptages og afgøres materielt korrekt. Til støtte herfor henvises til lovmotiverne til skatteforvaltningslovens § 32, der sammen med de øvrige fristregler blev overført uændret fra skattestyrelsesloven.

I lovmotiverne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, jf. 35 C, stk. 1, nr. fremgår:

”Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen. ...

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndig hederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.”

Og vedrørende § 35C:

”Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til bestemmelsen vedrørende skatteansættelser i skattestyrelseslovens § 35. ...

Det foreslås, jf. forslagets § 35 C, stk. 1, nr. 4, at skatteministeren, som på skatteområdet, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, bemyndiges til efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede at give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen uden for den almindelige 3-års frist, jf. forslaget til § 35 B, som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.”

Det skal påpeges, at det påhviler Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten at oplyse sagen vedrørende spørgsmålet om fristreglerne og ex officio at påse om betingelserne er opfyldt, jf. FOB2014.6.

_____

Subsidiært fastholdes det, at der i en situation, hvor SKAT i sit afgørelsesgrundlag har haft det bogføringsmateriale, der nu har ført til Skattestyrelsens erkendelse af, at der kun var grundlag for forhøjelse af momstilsvaret med 255.064 kr., men ikke har benyttet dette bogføringsmateriale, og i stedet uberettiget foretaget en skønsmæssig afgørelse om forhøjelsen af momstilsvaret med 430.245 kr. – et skøn der var 175.181 kr. eller 69 pct. for højt, så skal momstilsvaret for 4. kvt. 2012 – 3. kvt. 2013 genoptages og nedsættes til 255.064 kr.

(...)”

Retsmøde

Skattestyrelsen er den 7. marts 2024 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Følgende er indstillet

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsens udtalelse

Momsperioderne 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013

Ekstraordinær genoptagelse - særlige omstændigheder

Nej

Ja

Nej

Nej

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller, at Skattestyrelsen i afgørelsen fra 21. februar 2022 har været berettiget til at nægte ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 for momsperioderne 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013, da der ikke foreligger særlige omstændigheder, som giver anledning til at dispensere fra den ordinære genoptagelsesfrist.

Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, ligesom Skattestyrelsen er enige i at genoptagelsesanmodningen er realitetsbehandlet i Skattestyrelsens afgørelse fra 3. marts 2015.

Virksomheden var i perioden registreret under branchekoden 433200 Tømrer og bygningssnedkervirksomhed. Virksomheden har været momsregistreret i perioden 10. februar 2003 indtil 28. februar 2014.

Skattestyrelsen (daværende SKAT) forhøjede klagers momstilsvar i afgørelse fra 19. september 2014, efter en kontrol af momsangivelsen, idet de efterspurgte kontospecifikationer, saldobalancer samt købs-, salgs- og kassebilag ikke var modtaget.

Klagers daværende revisor indsendte efterfølgende saldobalancer, men ikke underliggende bogføringsbilag, som dog blev tilbagekaldt af denne. Skattestyrelsen træf afgørelse den 3. marts 2015, da revisors henvendelse blev betragtet som en genoptagelsesanmodning af Skattestyrelsen. I afgørelsen fra 3. marts 2015 afslog Skattestyrelsen genoptagelse af momsperioden, idet Skattestyrelsen ikke havde modtaget faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde en ændring af momstilsvaret. Dette selvom Skattestyrelsen havde kontaktet både revisor og virksomheden, inden afgørelsen forelå. Der er således foretaget en realitetsbehandling af klagers henvendelse fra 26. september 2014.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen uprøvet har lagt de af politiet modtagne dokumenter til grund for en strafferetlig vurdering, og at der ikke er foretaget en kontrol af regnskabsgrundlaget, hvorfor det udelukkende er det strafferetlige momstilsvar som ansættes til 255.064 kr.

Idet genoptagelsesfristen er 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ses genoptagelsesanmodningen indsendt den 15. december 2021 allerede af den grund at være overskredet.

Det bemærkes, at kundskabstidspunktet begynder på det tidspunkt hvor klager bliver opmærksom på Skattestyrelsens ændrede momstilsvar, som må være tidspunktet for den første afgørelse. Kundskabstidspunktet er således den 19. september 2014, som følgende ønskes genoptaget. Kundskabstidspunktet som fastsat af Skatteankestyrelsen til 3. marts 2015 fører ikke til et andet resultat, og ses ikke bestridt.

Videre konstateres det at der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4, som giver dispensation til ekstraordinær genoptagelse af de af Skatteankestyrelsens anførte grunde.

(...)”

Repræsentanten har den 11. marts 2024 fremsendt supplerende bemærkninger:

”(...)

Skatteankestyrelsen har fremsendt Skattestyrelsens udtalelse af 7. marts 2024 vedrørende forslag til afgørelse/sagsfremstilling i høring.

Klageren har den 21. februar 2024 fremsendt indlæg med bemærkninger til Skatteankestyrelsen vedrørende forslag til afgørelse/sagsfremstilling, hvortil der henvises. Videre skal det til det i Skattestyrelsens udtalelse af 7. marts 2024 bemærkes, at det side 2, 6. afs. bestrides. Der blev til brug for [politiet] og Skattestyrelsens vurdering af sagen overbragt det samlede bogføringsmateriale for de omhandlede perioder, og Skattestyrelsen har, som det også fremgår af det 15 sider lange brev af 5. november 2021, forholdt sig meget grundigt til bogføringsmaterialet og meget minutiøst foretaget vurdering på baggrund heraf. Det bestrides derfor, at Skattestyrelsen skulle have lagt politiets dokumenter uprøvet til grund. Til brug for sagen anmodes Skattestyrelsen om at oversende kopi af det samlede bogføringsmateriale, som Skattestyrelsen gennemgik til brug for udarbejdelse af brevet af 5. november 2021 – og Skatteankestyrelsen bedes om at fremsende kopi heraf ved modtagelsen fra Skattestyrelsen.

(...)”

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til genoptagelse af momstilsvaret og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Klageren oplyste desuden, at han havde anmodet sin revisor om at anvende det tidligere tilbagekaldte materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt der i sagen foreligger særlige omstændigheder i form af fejl i momsansættelserne, der anses som urimelige at fastholde, som kan medføre ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momsansættelser for perioden 4. kvartal 2012 til og med 3. kvartal 2013.

Retsgrundlag

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013), at for virksomheder, som har kvartalet som afgiftsperiode, skal angivelse af moms ske senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 32, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Skattestyrelsen kan dog behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter denne frist, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt.

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 31-32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår, at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan endvidere finde anvendelse, hvis der er begået fejl af SKAT, senere Skattestyrelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den kan endvidere finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Landsskatterettens bemærkninger

Idet repræsentanten den 15. december 2021 har fremsendt anmodning om genoptagelse af virksomhedens momsansættelser for 4. kvartal 2012 – 3. kvartal 2013, er anmodningen således modtaget hos Skattestyrelsen efter udløb af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Genoptagelse vil således alene kunne ske, hvis én af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, og skatteforvaltningens § 32, stk. 2, er opfyldt.

Virksomheden opfylder ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, hvorfor det bliver afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at SKATs ansættelser i mangel af virksomhedens regnskaber og bilagsmateriale blev foretaget ud fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser for momstilsvarene. Retten finder herefter, at SKATs skønsmæssige ansættelser ikke er foretaget på et urigtigt grundlag på dette tidspunkt.

Der er endvidere henset til, at SKAT pr. brev den 10. februar 2015 har anmodet den tidligere revisor om at fremsende kontospecifikationer, saldobalancer og købs-, salgs- samt kassebilag.

Repræsentantens anførte påstand i klagen om, at genoptagelsesanmodningen af 26. september 2014 ikke er realitetsbehandlet, kan ikke føre til et andet resultat. Der er særligt lagt vægt på, at den tidligere revisor i forbindelse med anmodningen alene har fremlagt saldobalancer og bogføringskonti uden underliggende bogføringsbilag for indkomstårene 2012 og 2013. Klagerens revisor trak endvidere materialet tilbage overfor Skattestyrelsen, da materialet ikke var færdigt. Af samme hensyn kan repræsentantens bemærkninger af 21. februar 2024 ikke føre til en anden vurdering.

De forhold, at repræsentanten til Anklagemyndigheden har fremsendt regnskabsmateriale, der efterfølgende er fremlagt for Skattestyrelsen, og at Skattestyrelsen i sin udtalelse til [politiet] har oplyst, at det er styrelsens opfattelse, at den korrekte momsansættelse for perioden fra 4. kvartal 2012 til og med 3. kvartal 2013 samlet udgør 255.064 kr., kan ikke føre til en anden vurdering.

Dette skyldes, at en forkert momsansættelse ikke i sig selv er en særlig omstændighed efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Retten finder således, at repræsentantens anførte påstand om, at Skattestyrelsen skulle have tilladt genoptagelse af virksomhedens momsansættelser for 4. kvartal 2012 – 3. kvartal 2013 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt., ikke kan føre til en ændret vurdering.

Retten bemærker, at SKATs afgørelse af 3. marts 2015 ikke er påklaget. Bestemmelserne om ekstraordinær genoptagelse er ikke en udvidelse af den almindelige klageadgang. Der forelægger endvidere ikke dokumentation for særlige omstændigheder, der har forhindret virksomheden i at anmode om genoptagelse af afgiftsperioderne 4. kvartal 2012 – 3. kvartal 2013 i den periode, hvor genoptagelse kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Yderligere anses 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, for at være overskredet.

Retten har lagt vægt på, at kundskabstidspunktet for de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31 anses senest som det tidspunkt, hvor virksomheden har modtaget den seneste afgørelse fra SKAT, dvs. den 3. marts 2015. Da anmodningen om genoptagelse er modtaget hos Skattestyrelsen den 15. december 2021, er den således fremsat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra friten.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.