|
|
Kendelse af 17-07-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2024
Journalnr. 22-0041025
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Forhøjelse af skattepligtig indkomst | 5.457.464 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Indkomståret 2018 | |||
Forhøjelse af skattepligtig indkomst | 3.298.541 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Indkomståret 2019 | |||
Forhøjelse af skattepligtig indkomst | 1.944.666 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at [person1] (herefter hovedaktionæren) i indkomstårene 2017 – 2019 har været registreret med selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med CVR-nr. [...1]. Selskabets startdato var den 7. december 2016. Selskabet er registreret under branchekoden 472100 Frugt- og grøntforretninger samt bibrancherne 472200 Slagter- og viktualieforretninger, 463810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter og 561010 Restauranter. Selskabet har den 11. marts 2024 ændret navn til [virksomhed2] ApS.
Skattestyrelsen har den 11. februar 2021 fremsendt en materialeindkaldelse til selskabet med frist den 8. marts 2021. Skattestyrelsen har den 9. juli 2021 fremsendt forslag til afgørelse, der blev sendt retur og genfremsendt den 14. juli 2021. Skattestyrelsen har givet en fristforlængelse for at fremsende bemærkninger indtil den 27. december 2021, hvorfor Skattestyrelsens frist for at fremsende afgørelsen blev rykket til den 21. februar 2022. Skattestyrelsen har truffet den påklagede afgørelse den 17. februar 2022.
Køb og salg af taletidskort – Indkomstårene 2017, 2018 og 2019
Det fremgår af materiale fra [virksomhed3] ApS’ (herefter [virksomhed3]) kurator, at selskabet i perioden 27. april 2017 til 22. december 2017 har foretaget seks overførsler til [virksomhed3] for samlet 13.100.000 kr. ”[virksomhed1] ApS” er angivet i posteringsteksten til samtlige indsætninger, og selskabets repræsentant har oplyst, at der er tale om erhvervelse af taletidskort, der er købt direkte ved [virksomhed3] og betalt via faktura.
Det fremgår af selskabets saldobalancer for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, at der på kontiene 1004, 1005 og 1104 er foretaget følgende momsfrie køb og salg af taletidskort. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse oplyst, at beløbene vedrører køb af taletidskort fra flere udbydere, herunder [virksomhed3].
Indkomståret 2017 | Indkomståret 2018 | Indkomståret 2019 | |
Frimoms salg, 1004 | 12.494.950,40 kr. | - | - |
Frimoms salg, 1005 | - | 5.584.514,00 kr. | 4.675.266,39 kr. |
Frimoms køb, 1104 | 15.494.950,40 kr. | 7.880.729,40 kr. | 5.851.214,80 kr. |
Repræsentanten har til Skattestyrelsen oplyst, at der på konto 1001 (salg – moms) er bogført henholdsvis 3.397.983 kr., 2.094.197 kr. og 573.930 kr. for meget for indkomstårene 2017, 2018 samt 2019. Beløbene skulle i stedet være bogført på konto 1005 (salg – momsfri). Fejlen skyldes ifølge repræsentanten, at der har været fejl vedrørende den daglige opgørelse af taletidskort.
Selskabet har i indkomstårene 2017 – 2019 ikke angivet en fortjeneste ved salg af taletidskort.
Skattestyrelsen har skønnet, at selskabet har modtaget provision på 14 % for selskabets køb af taletidskort. Provisionen er skønnet til henholdsvis 2.392.201 kr., 1.282.909 kr. og 952.523 kr. for indkomstårene 2017, 2018 samt 2019.
Skattestyrelsen har opgjort selskabets omsætning ved salg af taletidskort på følgende måde for indkomstårene 2017, 2018 og 2019:
Indkomståret 2017: | ||
Provision: | ||
14 % provision | 2.392.201 kr. | |
Moms af provision | -478.440 kr. | 1.913.761 kr. |
Omsætning ved salg af taletidskort: | ||
Varelager primo | 0 kr. | |
Varekøb (minus provision) | 15.494.950 kr. | |
Ændring af varekøb (14 % provision) | 2.392.201 kr. | -2.392.201 kr. |
Skønnet varelager ultimo | -800.000 kr. | |
Skønnet vareforbrug i alt | 17.087.151 kr. | |
Skønnet varesalg | 17.087.151 kr. | |
Bogført varesalg | 12.494.950 kr. | 4.592.201 kr. |
Samlet forhøjelse vedr. taletidskort | 4.113.761 kr. |
Indkomståret 2018: | ||
Provision: | ||
14 % provision | 1.282.909 kr. | |
Moms af provision | -256.582 kr. | 1.026.327 kr. |
Omsætning ved salg af taletidskort: | ||
Varelager primo | 800.000 kr. | |
Varekøb (minus provision) | 7.880.729 kr. | |
Ændring af varekøb (14 % provision) | 1.282.909 kr. | -1.282.909 kr. |
Skønnet varelager ultimo | -800.000 kr. | |
Skønnet vareforbrug i alt | 9.163.638 kr. | |
Skønnet varesalg | 9.163.638 kr. | |
Bogført varesalg | 5.584.514 kr. | 3.579.124 kr. |
Samlet forhøjelse vedr. taletidskort | 3.322.542 kr. |
Indkomståret 2019: | ||
Provision: | ||
14 % provision | 952.523 kr. | |
Moms af provision | -190.505 kr. | 762.018 kr. |
Omsætning ved salg af taletidskort: | ||
Varelager primo | 800.000 kr. | |
Varekøb (minus provision) | 5.851.214 kr. | |
Ændring af varekøb (14 % provision) | 952.523 kr. | -952.523 kr. |
Skønnet varelager ultimo | -800.000 kr. | |
Skønnet vareforbrug i alt | 6.803.737 kr. | |
Skønnet varesalg | 6.803.737 kr. | |
Bogført varesalg | 4.675.266 kr. | 2.128.471 kr. |
Samlet forhøjelse vedr. taletidskort | 1.937.966 kr. |
Det fremgår af 10 fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] udstedt til hovedaktionærens tidligere virksomhed, [virksomhed4] v/[person1] (herefter [virksomhed4]) for perioden 12. februar 2016 til 20. juni 2016, at [virksomhed4] har haft et samlet varekøb på 20.486.600 kr., men har opnået en samlet rabat på 3.375.000,10 kr. ved handel med [virksomhed3] for indkomståret 2016. Det fremgår endvidere, at rabatten er fratrukket den oprindelige købesum på fakturaerne, hvorfor [virksomhed4] alene har betalt differencen.
Selskabets skattepligtige indkomst
Hovedaktionæren har fremlagt en købekontrakt vedrørende virksomhedsoverdragelse. Af kontrakten fremgår bl.a., at hovedaktionæren er sælger og selskabet, [virksomhed5] ApS (herefter [virksomhed5]), er køber. Det fremgår endvidere, at det ukurante varelager overtages til 3.800.000 kr., at købesummen er specificeret som et varelager depositum på 3.800.000 kr., og at kontrakten ikke er underskrevet eller dateret.
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i den ikke-underskrevne købekontrakt anset det resterende beløb på 2.600.000 kr. af kontraktens varekøb på 3.800.000 kr. som værende solgt, men ikke bogført. Styrelsen har endvidere beregnet, at det resterende varelager er solgt med en bruttoavance på 29,8 %, og har således fundet, at der i indkomståret 2017 er udeholdt omsætning af varelagerkøb på i alt 3.703.704 kr. (2.600.000 kr. / 70,2 * 100).
Det fremgår af henholdsvis selskabets resultatopgørelse og kontospecifikationer for konto 1100 Varekøb for indkomståret 2019, at varekøb er angivet med henholdsvis 25.245.392,14 kr. og 26.245.392,14 kr. Skattestyrelsen har anset differencen på 1.000.000 kr. som udeholdt omsætning, der er solgt med en bruttoavance på 24,3 %. Skattestyrelsen har således fundet, at der i indkomståret 2019 er udeholdt omsætning af nedskrevet varelager på i alt 1.321.004 kr. (1.000.000 kr. / 75,7 * 100).
Skattestyrelsen har anvendt fremlagte saldobalancer, kontospecifikationer og årsrapporter for selskabet og har efter nettoindkomstprincippet opgjort selskabets skattepligtige indkomst til følgende for indkomstårene 2017 – 2019:
2017 | 2018 | 2019 | |
Nettoomsætning | 25.060.876 kr. | 31.074.915 kr. | 35.631.522 kr. |
Omsætning som udeholdt varelagerkøb | 3.703.704 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Omsætning som nedskrevet varekøb | 0 kr. | 0 kr. | 1.321.003 kr. |
Omsætning provision vedr. taletidskort | 1.913.761 kr. | 1.026.327 kr. | 726.018 kr. |
Momsfri omsætning | 12.494.950 kr. | 5.584.514 kr. | 4.675.266 kr. |
Momsfri omsætning (taletidskort) | 4.592.201 kr. | 3.579.124 kr. | 2.128.471 kr. |
Vareforbrug | 17.792.684 kr. | 23.459.308 kr. | 27.032.331 kr. |
Udeholdt vareforbrug | 2.600.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Nedskrevet varelager | 0 kr. | 0 kr. | 1.000.000 kr. |
Momsfri vareforbrug (udeholdt varelagerkøb) | 15.494.950 kr. | 7.880.729 kr. | 5.851.214 kr. |
Momsfri vareforbrug (nedskrevet varekøb) | 2.392.201 kr. | 1.282.909 kr. | 952.523 kr. |
Dækningsbidrag | 9.485.656 kr. | 8.641.934 kr. | 9.682.212 kr. |
Andre eksterne omkostninger | 2.209.072 kr. | 2.707.520 kr. | 4.011.485 kr. |
Bruttofortjeneste/resultat | 7.276.584 kr. | 5.934.414 kr. | 5.670.727 kr. |
Personaleomkostninger | 1.482.531 kr. | 2.273.863 kr. | 2.411.301 kr. |
Af- of nedskrivninger | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Resultat før finansielle poster | 5.794.053 kr. | 3.660.551 kr. | 3.259.426 kr. |
Finansielle indtægter | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Finansielle omkostninger | 13.492 kr. | 14.729 kr. | 17.750 kr. |
Resultat før afskrivningerne | 5.780.561 kr. | 3.645.822 kr. | 3.241.676 kr. |
Skattemæssige afskrivning driftsmidler jf. selvangivelsen | 120.000 kr. | 404.098 kr. | 406.847 kr. |
Skattepligtige resultat | 5.660.561 kr. | 3.241.724 kr. | 2.834.829 kr. |
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst | 203.097 kr. | -56.817 kr. | 890.163 kr. |
Samlet forhøjelse af den skattepligtige indkomst | 5.457.464 kr. | 3.298.541 kr. | 1.994.666 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 5.457.464 kr., 3.298.541 kr. og 1.944.666 kr. for indkomstårene 2017, 2018 samt 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:
”(...)
2. Skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtig indkomst og momstilsvar
(...)
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsen har tilsidesat [virksomhed1] ApS’ årsrapporter for indkomstårene 2016/17, 2018 og 2019, da de skatte- og momsmæssige regnskabskrav ikke har været opfyldt grundet et mangelfuldt regnskabsgrundlag. Der henvises i sin helhed til afsnit 1. Selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar ansættes som følge heraf skønsmæssigt.
2.4.1 Den skattepligtige indkomst
Skattestyrelsen kan foretage skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 (gældende for indkomståret 2017)).
(...)
Skattestyrelsen har den 11. november 2020 og 11. februar 2021 anmodet selskabet om oplysninger. I forbindelse med anmodningen blev der givet en frist til henholdsvis 18. december 2020 med yderligere fristudsættelse til den 18. januar 2021 og 8. marts 2021. Selskabet anses derfor at have fået en rimelig frist til at komme med oplysninger.
(...)
Skattestyrelsen har opgjort selskabets skattepligtige indkomst ud fra modtagne saldobalancer, kontospecifikationer, selskabets bankkonti og den første modtagne overdragelsesaftale i forbindelse med selskabets køb af [virksomhed4] v/ [person1], da dette skønnes at danne et mere sikker grundlag for ansættelsen.
Ved skønnet har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i det i afsnit 2.1 beregnet selvangivne/oplyste skattepligtige resultat reguleret med konstaterede fejl og mangler.
Skattestyrelsen har reguleret vareforbruget i 2017 med 200.000 kr., hvilket Skattestyrelsen anser som en manglende bogført efterpostering i den indsendte saldobalance. Desuden har Skattestyrelsen reguleret vareforbruget i 2019 med 44.339 kr., hvilket Skattestyrelsen også anser som en manglende bogført efterpostering i den indsendte saldobalance. Finansielle omkostninger i 2019 er ansat til 17.750 kr., jf. saldobalancen. Afskrivninger ansættes på det foreliggende grundlag til 120.000 kr. i 2017, 404.098 kr. i 2018 og 406.847 kr. i 2019, jf. selvangivelsen. Derudover er resultatet reguleret med differencen mellem det beregnede resultat og det selvangivne resultat.
Skattestyrelsen er ikke enig i, at opgørelserne, som følger af årsrapporterne, kan lægges til grund som den korrekte ansættelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det indsendte bogførings- og regnskabsmateriale, er så mangelfuldt, at dette kan begrunde en skønsmæssig ansættelse i medfør skattekontrollovens § 74, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne anført under punkt 1.4.1 til 1.4.9.
Det fremgår af de indsendte supplerende bemærkninger, at det konstaterede reguleret vareforbrug i 2017 på 200.000 kr., er en nedskrivning for ukurans på varelageret.
(...)
Skattestyrelsen har ikke modtaget en særskilt dokumentation for beregnet nedslag for ukurans af varelagerets værdi herunder en særskilt opgørelse på de indsendte varelagerlister. Skattestyrelsen har kun modtaget billeder af ukurante varer med datomærkning for indkomståret 2021125. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS ikke har opfyldt Mindstekravsbekendtgørelsen, og reguleringen på 200.000 kr. i indkomståret 2017 kan ikke anses for nedskrivning for ukurans på varelageret.
Det fremgår af de indsendte bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af den 9. juli 2021, at den af Skattestyrelsens anvendte bruttoavance ikke anses at stemme overens med den forretning type, som [virksomhed1] ApS kan sammenlignes med.
Skattestyrelsen er enig i, at [virksomhed1] ApS har karakter af, at være et supermarked, da Skattestyrelsen har set billeder af [virksomhed1] ApS forretningslokaler, som er blevet taget i forbindelse med en fysisk afgiftskontrol foretaget den 6. oktober 2021.
Det er efterfølgende Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS bruttoavance nærmere kan sammenlignes med en købmand eller mindre supermarked end en grønthandler eller slagter.
Skattestyrelsen frafalder derfor forslaget om forhøjelse af selskabets bruttoavance. Bruttoavancen anses for at have udgjort den procent som kan beregnes ud fra selskabets saldobalance (uden salg og køb af taletidskort, konto 1005 og 1104):
2017 | 2018 | 2019 | |
Bruttoavance jf. saldobalancen | 29,8 % | 24,5 % | 24,3 % |
Omsætningen forhøjes med det udeholdte varelagerkøb, jf. afsnit 2.4.4 og nedskrevet varelager, jf. afsnit 2.4.5.
Selskabets vareforbrug forhøjes med det konstaterede udeholdte varelagerkøb, jf. afsnit 2.4.4 og nedskrevet varelager, jf. afsnit 2.4.5.
Selskabets momsfrie omsætning af taletidskort forhøjes med den konstaterede udeholdte provision fra telekortagenterne, skønnet udeholdt omsætning ved salg af teletidskort og skønnet momsfri vareforbrug, jf. afsnit 3.
(...)
(tabel udeladt)
(...)
2.4.3 Bruttoavance
Skattestyrelsen har i forslag til afgørelse foreslået at ændre [virksomhed1] ApS’ bruttoavance ud fra den gennemsnitlige bruttoavance for grønthandel til i alt 33,6 % (2007), jf. Danmarks statistik.
På baggrund af selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse samt Skattestyrelsens besøg i forretningen den 6. oktober 2021, har Skattestyrelsen foretaget en ny vurdering af bruttoavancen.
Skattestyrelsen vurderer, at [virksomhed1] ApS nærmere kan sammenlignes med en købmand eller mindre supermarked end en grønthandler eller slagter.
Skattestyrelsen frafalder derfor forhøjelsen af selskabets bruttoavance. Bruttoavancen anses for at have udgjort den procent som kan beregnes ud fra selskabets saldobalance (uden salg og køb af taletidskort, konto 1005 og 1104):
2017 | 2018 | 2019 | |
Bruttoavance jf. saldobalancen | 29,8 % | 24,5 % | 24,3 % |
2.4.4 Udeholdt varelagerkøb
Årsrapporten for indkomståret 2016/17 har ikke været underlagt revision, der er således ingen revisor erklæring eller udførte kontroller af de oplysninger ledelsen har givet, hvilket derfor ikke tillægger årsrapporten en væsentlig forøget troværdighed. Derimod tillægges selskabets faktiske bogføring den største værdi i forhold til oplysningsskemaet.
I forbindelse med selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse har selskabets rådgiver indsendt en ny købskontrakt, underskrevet den 23. december 2017, og forklaret, at [virksomhed1] ApS har købt varelager for 1.200.000 kr. og driftsmidler for 2.600.000 kr. Skattestyrelsen har gennemgået de 2 kontrakter under punkt 1.4.6.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at rådgiver, advokat [HAA]s forklaring ikke stemmer overens med fakta, herunder de indsendte købsaftaler og selskabets bogføring. Selskabet har ifølge den oprindelige købekontrakt mellem [virksomhed4] og [virksomhed1] ApS samt [virksomhed4]s saldobalance købt et varelager på 3.800.000 kr., hvilket også fremgår af den nye kontrakts § 3, dog fremgår det af den nye kontrakts § 6 at varelageret kun udgør de 1.200.000 kr., svarende til det beløb som der er bogført i [virksomhed1] ApS’ regnskab. Differencen på de 2.600.000 kr. udgør i den nye kontrakt driftsmidler, selvom der i § 1 fortsat fremgår at driftsmidler IKKE er med i handlen, men udlejes til [virksomhed1] ApS. De 2.600.000 kr. er heller ikke bogført i selskabets regnskab for 2016/17, forholdet vil ifølge modtagne bilag K127 (saldobalance for perioden 01.01.2021 – 31.07.2021) blive berigtiget i regnskabsåret 2021.
Skattestyrelsen har ved vurderingen af rådgiver, advokat [HAA]s forklaring lagt vægt på følgende:
| • | At ifølge [virksomhed4]s saldobalance har [virksomhed1] ApS købt [virksomhed4]s varelager for i alt 3.800.000 kr. |
| • | At der i § 3 i begge kontrakter fremgår at varelageret udgør 3.800.000 kr. |
| • | At der i § 1 i begge kontrakter fremgår at handlen ikke omhandler driftsmidler, men at disse udlejes til [virksomhed1] ApS. |
| • | At [virksomhed1] ApS månedligt har overført 20.000 kr. fra deres bankkonti til selskabets hovedanpartshaver [person1] private bankkonto i [finans1], kontonummer [...28]. Ved overførelsen har [virksomhed1] ApS endvidere anført på [person1] bankkonto, at betalingen vedrørende leje af inventar. |
Selskabets advokat [HAA]s bemærkning om, at man har glemt at tilrette teksten til afdrag i forbindelse med mellemregningen vedrørende salget, er bemærkelsesværdig, da der ifølge advokatens påstand aldrig har været tale om udlejning af driftsmidler. Af de indsendte bemærkninger fremgår det, at de månedlige overførelser er løn og ikke leje. Det er bemærkelsesværdigt at advokaten anvender ordet løn, da det efterfølgende er oplyst som afdrag. Skattestyrelsen anser det for en skrivefejl.
Der er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at den nye fremsendte kontrakt ikke kan tillægges nogen betydning. Skattestyrelsen fastholder derfor det tidligere fremsendte forslag.
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i den første kontrakt konstateret, at der den 1. januar 2017 kun er bogført 1.200.000 kr. af det købte varelager på i alt 3.800.000 kr. som fremgår af denne kontrakt. De 1.200.000 kr. er bogførte på konto 1101 (varelager primo) og 1104 (frimoms køb) med henholdsvis 400.000 kr. og 800.000 kr., hvoraf begge beløb er bogført som skyldige omkostninger konto 1805.
[person1] gæld til [adresse1] og de forskellige leverandører på i alt 2.529.000 kr. ses kun at være bogført på kontiene skyldige varekøb (1808) med 1.200.000 kr. Det resterende beløb ses ikke at være bogført andet sted, heller ikke under skyldige omkostninger (1805).
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når kun det er de 1.200.000 kr. af købskontraktens varekøb på 3.800.000 kr. der er bogført, er det resterende varekøb på 2.600.000 kr. solgt som udeholdt omsætning. Desuden anser Skattestyrelsen, at når kun en del af leverandørgælden er bogført, må den resterende del være betalt med udeholdt omsætning.
Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående skønnet, at det ikke bogførte varekøb på i alt 2.600.000 kr. er solgt med en bruttoavance på 29,8 %, svarende til bruttoavancen (2017) ifølge selskabets indsendte saldobalancer, jf. afsnit 2.4.3.
Ændring af selskabets skattepligtigindkomst | |
Omsætning, beregnet | 3.703.704 kr. |
-Yderligere vareforbrug | 2.600.000 kr. |
= Bruttoavancen (29,8 %) | 1.103.704 kr. |
(...)
2.4.5 Nedskrevet varekøb (difference 1.000.000 kr.)
Ved gennemgang af saldobalancen og kontokort for indkomståret 2019 er det konstateret, at varekøb og skyldigt varekøb er nedskrevet med 1.000.000 kr. i saldobalancen i forhold til kontokort.
Skattestyrelsen henviser til vores bemærkninger under afsnit 1.4.7, hvor Skattestyrelsen har foretaget en kontrol af selskabets rådgivers forklaring om, at flere posteringer på kontoen for varekreditorer ikke er blevet udlignet ved betaling, men blot er blevet bogført dobbelt. Skattestyrelsen har ikke fundet dokumentation for, at der har været foretaget dobbelt bogføring.
Skattestyrelsen er derfor fortsat af den opfattelse at selskabet ved at have nedskrevet varekøb har forsøgt at skrumpe selskabets vareforbrug, for at dække over en udeholdt omsætning. Der er herunder især henset til afsnit 1.4.2 hvoraf det bl.a. fremgår, at [virksomhed1] ApS ikke har godtgjort, at der er foretaget daglige kasseafstemninger og at bogføringen på konto 1710 (Kasse) er retvisende.
Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående skønnet, at det nedskrevet vareforbrug på i alt 1.000.000 kr. er solgt med en bruttoavance på 24,3 %, svarende til svarende til bruttoavancen (2019) ifølge selskabets indsendte saldobalancer. Se endvidere begrundelse for bruttoavanceprocenten i afsnit 2.4.3.
Ændring af selskabets skattepligtigindkomst for 2019
Skattestyrelsen foreslår derfor at ændre selskabets omsætning med følgende:
Omsætning, beregnet (100 %) | 1.321.004 kr. |
- Yderligere vareforbrug 75,7 %) | 1.000.000 kr. |
= Bruttoavancen (24,3 %) | 321.004 kr. |
(...)
3. Køb og salg af taletidskort
(...)
3.4 Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsen vil ændre selskabets momstilsvar, da der ikke er angivet salgsmoms af provision ved salg af taletidskort ifølge momslovens § 4, stk. 1. Salgsmomsen af provisionen er på grund af manglende dokumentation foretaget skønsmæssigt ud fra selskabets saldobalance og en skønnet provision på 14 procent til 478.440 kr. i 2017, 256.582 kr. i 2018 og 190.505 kr. i 2019 ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2. Se afsnit 3.4.1.
(...)
Skattestyrelsen vil derfor ændre selskabets skattepligtige indkomst skønsmæssigt, da der ikke af selskabets bogføring ses at være bogført modtaget provision i forbindelse med salg af taletidskort. Provisionen er skønnet til at udgøre 14 % minus moms. Provisionen er skønsmæssigt opgjort til 1.931.761 kr. i 2017, 1.026.327 kr. i 2018 og 762.018 i 2019. Vareforbruget er som følge af den udeholdte provision forhøjet med provisionen. Derudover har Skattestyrelsen skønnet at selskabet har udeholdt en del af omsætningen ved salg af taletidskort, da det bogførte salg er mindre end det opgjorte vareforbrug. Yderligere omsætning er skønsmæssigt opgjort til 4.592.201 i 2017, 3.579.124 kr. i 2018 og 2.128.472 kr. i 2019. Provision og indtægter ved salg at taletidskort er skattepligtig, jf. statsskattelovens §§ 4 og 6. Se afsnit 3.4.2.
(...)
3.4.2 Provision og udeholdt omsætning vedrørende taletidskort
(...)
Den opgjort provision, jf., afsnit 3.4.1 ses ikke at være indtægtsført. Provisionen anses for at være fratrukket varekøbet, således at varekøb minus provision er bogført på varekøbskontoen. Der henvises til de vedlagte fakturaer i lignende sager, hvor det fremgår at provisionen fratrækkes varekøbet. Derudover er der også henset til at det bogførte varekøb, svarer til selskabets betaling i regnskabsåret 2016/2017.
Det bevirker at provisionen ikke er indtægtsført og at varekøbet er bogført for lavt.
Provisionen antages at være erhvervet ved betalingen af de leverede taletidskort.
Derudover har Skattestyrelsen konstateret at varekøb vedrørende taletidskort, reguleret med et skønnet varelager, er større end det bogført varesalg vedrørende taletidskort.
Det fremgår af de indsendte bemærkninger at konto 1001 (salg - moms) ved en fejl ikke er blevet korrigeret for alt momsfri salg af taletidskort. Der skulle således være bogført 3.397.983 kr. i 2017, 2.094.197 kr. i 2018 og 573.930 kr. for meget på konto 1001, som efter momsreguleringen i stedet skulle have været bogført på konto 1005 (salg – momsfri). Ifølge bemærkningerne er årsagen til at konto 1001 og 1005 ikke er blevet korrigeret korrekt, at der har været fejl i den foretagne daglige opgørelse af taletidskort.
Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation for at overstående forklaring skulle være tilfældet, herunder en særskilt daglig opgørelse af taletidkortsbeholdningen. Endvidere anses det for usandsynligt at man ved de daglige opgørelser af taletidskort skulle have lavet fejl i den størrelsesorden.
Det opgjorte salg indgået under konto 1001, herunder beløbet, som fremgår af den indsendte fejlopgørelse af den daglige beholdning af taletidskort, stemmer heller ikke overens med den pålydende værdi på taletidskortene.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at fejlopgørelse af den daglige beholdning af taletidskort, som også fremgår af de supplerende bemærkninger, ikke er dokumenteret eller fremgår af bogføringen.
Selskabets bogførte varesalg vedrørende taletidskort skønnes derfor fortsat at være bogført for lavt. Varesalget skønnes at udgøre det samme som vareforbruget, da Skattestyrelsen antager at et taletidskort købt af en teleudbyder med pålydende f.eks. 100 kr. også sælges til selskabets kunder for 100 kr.
Selskabet varelager af taletidskort er skønsmæssigt ansat til at udgøre 800.000 kr. ultimo 2017, 2018 og 2019. Ved skønnet er der henset til købet af taletidskort i forbindelse med selskabets køb af [virksomhed4] og de indsendte lageropgørelser. De 800.000 kr. anses at være indeholdt i selskabets varelagerregulering ultimo på konto 1125.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den indsendte lageropgørelse, herunder opgørelse af lagerbeholdning af taletidskort, som fremgår af de supplerende bemærkninger, ikke fremgår af selskabets bogføring. Ifølge de supplerende bemærkninger stiger lagerbeholdningen betydeligt i perioden fra 400.000 kr. i 2017, til 600.000 kr. i 2018 og til 1.200.000 kr. i 2019, hvilket ikke stemmer overens med de tilhørende forklaringer om, at det ikke er selskabets interesse at binde kapital på taletidskortene, og afspejles heller ikke i selskabets bogføring, idet salg af taletidskort ligger en smule over det indkøbte. Ligeledes fremgår det, at selskabets beholdning af taletidskort søges minimeret, hvilket ikke stemmeroverens med den indsendte opgørelse af lagerbeholdningen af taletidskort.
Skattestyrelsen fastholder derfor det tidligere skønnet varelager udgør 800.000 kr. ultimo hvert indkomstår.
Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående skønsmæssigt opgjort selskabets provision og udholdt omsætning i forbindelse med salg af taletidskort således:
Indkomståret 2017
Det fremgår af den indsendte saldobalance for perioden 2016/17, at [virksomhed1] ApS har købt taletidskort, momsfrit køb på konto 1104 for 15.494.950 kr. og at selskabet har solgt taletidskort, momsfrit på konto 1004 for 12.494.950 kr.
Skattemæssig forhøjelse af manglende provision og omsætning:
(tabel udeladt)
Indkomståret 2018
Det fremgår af den indsendte saldobalance for perioden 2018, at [virksomhed1] ApS har købt taletidskort, momsfrit køb på konto 1104 for 7.880.729 kr. og at selskabet har solgt taletidskort, momsfrit på konto 1004 for 5.584.514 kr.
(tabel udeladt)
Indkomståret 2019
Det fremgår af den indsendte saldobalance for perioden 2019, at [virksomhed1] ApS har købt taletidskort, momsfrit køb på konto 1104 for 5.851.215 kr. og at selskabet har solgt taletidskort, momsfrit på konto 1004 for 4.675.266 kr.
(tabel udeladt)
(...)
5. Ordinær og ekstraordinær genoptagelse
(...)
5.4 Skattestyrelsens bemærkninger
5.4.1 Ordinær og ekstraordinær skatteansættelse
Ordinær genoptagelse af skatteansættelserne 2018 og 2019
(...)
Det er skattestyrelsens opfattelse, at det maskerede udbytte fra 2017, 2018 og 2019 kan betragtes som kontrollerede transaktioner, da transaktioner mellem nærtstående parter, herunder transaktioner mellem en hovedaktionær der ejer mere end 50 % af selskabet og dermed har bestemmende indflydelse på selskabet betragtes som kontrollerede transaktioner.
(...)
Skattestyrelsen er ikke enig i, at det maskerede udbytte fra 2017 skal bedømmes efter genoptagelsesreglen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da transaktionerne efter Skattestyrelsens opfattelse betragtes som "kontrollerede transaktioner" omfattet af udvidede genoptagelsesadgang i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
(...)
Der er derfor tale om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne vedrørende de kontrollerede transaktioner for 2017, 2018 og 2019, idet forslaget er fremsendt før henholdsvis 1. maj 2023, 1. maj 2024 og 1. maj 2025.
Skattestyrelsens frist for at sende en afgørelse skal ske senest den 1. august i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 5. Det vil sige den 1. august 2023, 2024 og 2025 for henholdsvis indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Da denne afgørelse er sendt dags dato, er fristen i § 26, stk. 1 og 5 overholdt.
Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen 2017
(...)
Skattestyrelsen finder, at [virksomhed1] ApS ledelse mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, da [virksomhed1] ApS har udeholdt indtægter og derfor ikke har selvangivet den korrekte indkomst hvorfor der er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af [virksomhed1] ApS skattepligtige indkomst for indkomståret 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen er ikke enig i, at uoverensstemmelserne i selskabets bogføring beror på mindre fejl og manglende efterposteringer. Skattestyrelsen har noteret sig, at der er enighed om manglende bogføring af afskrivning, fejlopgørelser af lagerbeholdningen af taletidskort, fejlbogføring af selskabets aktiv i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, manglende bilag, maskeret udbytte m.m. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at uoverensstemmelserne i selskabets bogføringsmateriale og indsendte regnskaber har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.
Skattestyrelsen er derfor heller ikke enig i, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af [virksomhed1] ApS skattepligtig indkomst for 2017 ikke er opfyldt. Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag og betingelserne som følge af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.
(...)
Kundskab kan komme som en lang række af oplysninger, og først når Skattestyrelsen har modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en ansættelse, regnes kundskabstidspunktet fra. Med henvisning til SKM2012.168ØLR er det statueret, at kundskabstidspunktet først skal regnes fra den af skattemyndighedens fastsatte frist for fremlæggelse af dokumentation, er udløbet, uden at dokumentation er fremlagt.
Skattestyrelsen er ikke enig i, at Skattestyrelsen senest den 16. oktober 2020 havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne udsende et forslag til afgørelse og varsle forhøjelse af indkomståret på baggrund af [virksomhed3] ApS’ bankkontoudskrifter og en vurdering fra kurator i konkursboet, som følge af kurators cirkulæreskrivelser.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra den dag, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det fornødne materiale, herunder selskabets bogføringsmateriale, til at kunne foretage [virksomhed1] ApS’ skatteansættelse. Det har ikke været muligt på baggrund af det udleverede materiale fra konkursboet [virksomhed3] at varsle [virksomhed1] ApS’ skatteansættelse, jf. sagsoplysningskravet. Af de indsendte oplysninger fra konkursboet [virksomhed3] fremgår kun bankoverførelserne fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed3], hvilket ikke er tilstrækkeligt til, at Skattestyrelsen kan fortage en kontrol af om [virksomhed1] ApS havde bogført, selvangivet og momsangivet korrekt i forhold til deres køb af taletidskort hos konkursboet [virksomhed3].
Kundskabstidspunktet er, således tidligst fra den 8. marts 2021, hvor [virksomhed1] ApS ved advokat [KW] fra [virksomhed6] I/S havde frist til at indsende dokumentationen.
Da forslaget er udsendt inden den 8. september 2021 anses fristen for at fremsende forslag vedrørende ekstraordinær ændring af skatteansættelsen 2017, for at være overholdt.
(...)
Skattestyrelsen har løbende imødekommet selskabets anmodninger om fristforlængelser. Skattestyrelsen har senest den 25. november 2021 imødekommet selskabets anmodning og givet frist til den 27. december 2021 til at indsende bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, samtidig blev Skattestyrelsens frist til at fremsende afgørelse forlænget til den 21. februar 2022. Da denne afgørelse er sendt inden den 21. februar 2022, er fristen i § 27, stk. 2 overholdt.
(...)”
Skattestyrelsen har i udtalelse af 1. juni 2022 fastholdt den påklagede afgørelse.
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at den samlede forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst skal nedsættes for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført:
”(...)
PÅSTANDE:
Principalt: Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at den skattepligtige indkomst nedsættes som anført i klagen nedenfor.
Subsidiært: Landsskatteretten nedsætter forhøjelserne væsentligt efter dennes skøn begrundet i sagens forhold.
________________
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER
[person1] har drevet virksomhed indenfor frugt- og grønthandel i flere år, både i personligt regi (gennem enkeltmandsvirksomhed) og nu gennem [virksomhed1]. Virksomheden er vokset over årene, og [virksomhed1] er i dag en størrelse, der nærmere kan kategoriseres som supermarked, hvor der også findes fiskehandler, slagter og lignede forretninger, som kendes fra andre supermarkeder.
[virksomhed1] ApS (dengang [virksomhed4] ApS) blev stiftet den 7. december 2016 ved kontant indbetaling med henblik på at overtage den drift, som [person1] indtil dette tidspunkt havde drevet gennem enkeltmandsvirksomheden [virksomhed4] v/[person1] (CVR nr. [...2]), der ophørte pr. 31. december 2016. [person1] er fortsat direktør og eneejer af [virksomhed1] ApS.
Det skal indledningsvist bemærkes, at Skattestyrelsen lægger fejlagtige forhold til grund i sin beskrivelse af sagen. Dertil bemærkes, at indkomstforhøjelserne (og dermed det påståede maskerede udbytte) alene er til stede, fordi Skattestyrelsen har ”skønnet” omsætningen modsat de faktiske tal. Det er gennemgående for hele Skattestyrelsens afgørelse, at denne er baseret på ”skøn”, der ikke nærmere er dokumenteret, forsøgt forklaret eller begrundet.
Det findes hensigtsmæssigt at behandle Skattestyrelsens enkelte punkter hver for sig, selvom der for nogle af forholdene muligvis vil gælde det samme. I så fald vil der blot blive foretaget en henvisning til det relevante punkt.
(...)
1. SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE
1.1 Tilsidesættelse af bogføring og regnskabsgrundlag
Skattestyrelsen har i sin afgørelse fuldstændig tilsidesat [virksomhed1]s bogføring og regnskabsgrundlag for de omhandlende år, hvorefter Skattestyrelsen har fastsat indkomstgrundlaget skønsmæssigt.
Dette har betydning for grundlaget for den skattepligtige indkomst, momstilsvar og det påståede maskerede udbytte.
1.2 Skønsmæssig ansættelse af [virksomhed1]s skattepligtige indkomst og momstilsvar
Skattestyrelsen har forhøjet [virksomhed1]s skattepligtige indkomst med 5.457.464 kr. for 2017, 3.298.541 kr. for 2018 og 2.001.483 kr. for 2019. Skattestyrelsen har endvidere forhøjet [virksomhed1]s momstilsvar med 1.575.833 kr. i 2017, 635.085 kr. i 2018 og 743.332 kr. i 2019.
1.3 Køb og salg af taletidskort 2017-2019
Skattestyrelsen har bl.a. forhøjet [virksomhed1]s skattepligtige indkomst og momstilsvar i perioden 2017-2019 på baggrund en skønsmæssig fastsat provision, som Skattestyrelsen har set i andre lignende sager.
(...)
3. SKATTEYDERS BEMÆRKNINGER TIL SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE
3.1 Tilsidesættelse af bogføring og regnskabsgrundlag
Det bestrides, at [virksomhed1] bogførings- og regnskabsmateriale lider af så væsentlige mangler, at disse kan tilsidesættes af Skattestyrelsen i denne sag. Der følger strenge betingelser til Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse i medfør af skattekontrollovens § 74, der ikke anses for opfyldt. Se nærmere herom under pkt. 3.2
3.1.1 Regnskaber udarbejdet af revisor
[virksomhed1]s regnskaber er udarbejdet med hjælp fra revisor. Derudover har regnskabet for 2019 været genstand for udvidet gennemgang af revisor, [virksomhed7].
Indledningsvis henleder vi opmærksomheden på, at selskabets årsregnskab for 2019 er forsynet med en revisionspåtegning uden anmærkninger for så vidt angår overholdelse af bogføringsloven. I henhold til erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, gælder, at
”Revisor skal altid oplyse, hvis revisor under sit arbejde bliver opmærksom på, at lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig.”
I forbindelse med revisors gennemgang af årsregnskabet 2019 er der i overensstemmelse med almindelig praksis foretaget en særskilt vurdering af overholdelse af bogføringsloven, bl.a. om hvorvidt kontrol- og transaktionsspor fremgår af bogføringen, og om der foreligger behørig bilagsdokumentation til grund for de enkelte transaktioner. Dette gav ikke revisor anledning til påtegning.
[virksomhed1] ApS erkender, at ikke have bogført købet af [virksomhed4] korrekt. Denne er dog blevet korrigeret i regnskabet for 2021. Saldobalance for perioden 01.01.2021 – 31.07.2021 vedlægges som Bilag A. Idet der er tale om statusposter, er disse korrigeret med hjemmel i skattekontrollovens § 74.
Det bemærkes herefter, at der, som følge af ovenstående fejl, ligeledes skete en fejlbehandling af afskrivninger, henholdsvis regnskabsmæssige og skattemæssige. Fejlen opstår i bund og grund, fordi købskontrakten ikke er håndteret korrekt, hvorfor delen omkring tilgang af driftsmidler – herunder de regnskabs- og skattemæssige afskrivninger – ikke er bogført og håndteret korrekt.
En korrekt behandling af købekontrakten vil alt andet lige have følgende effekt på den skattepligtige indkomst i perioden 2017-2019:
Regnskabsmæssige afskrivninger | 2017 | 2018 | 2019 |
Driftsmidler | 2.600.000 | 2.600.000 | 2.600.000 |
Afskrivninger primo | 0 | -520.000 | -1.040.000 |
Afskrivninger | -520.000 | -520.000 | -520.000 |
2.080.000 | 1.560.000 | 1.040.000 | |
Skattemæssige afskrivninger | |||
Saldo primo | 2.600.000 | 1.950.000 | 1.462.500 |
25 % af saldo (saldometoden) | -650.000 | -487.500 | -365.625 |
1.950.000 | 1.462.500 | 1.096.875 | |
Effekt på skattepligtig indkomst | |||
Regnskabsmæssige afskrivninger – tilbageføres | 520.000 | 520.000 | 520.000 |
Skattepligtige afskrivninger – fremføres | -650.000 | -487.500 | -365.625 |
SUM | -130.000 | 32.500 | 154.375 |
[virksomhed7] har hertil kontrolleret indsendte saldobalancer for 2017 – 2019 i forhold til de indsendte årsrapporter (offentliggjort på virk.dk), og årsagen til den manglende sammenhæng mellem saldobalancerne og årsregnskaberne skyldes årets efterposteringer foretaget af revisor for året. Disse få uvæsentlige mangler er i gang med at blive berigtiget, således at saldobalancer stemmer overens med årsregnskaberne gennemgået og afstemtaf [virksomhed7], hvorefter der ingen difference vil være. Det er i øvrigt ganske sædvanligt, at revisor har efterposteringer til selskabets saldobalance i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet og dette anses kutymemæssigt ikke at være manglende overholdelse af bogføringsloven, ligesom dette ikke er et tilstrækkelig grundlag for en skønsmæssig ansættelse.
Den skattepligtig indkomst skal, jf. beregningerne ovenfor, nedsættes med 130.000 kr. for 2017, forhøjes med 32.500 kr. for 2018 og forhøjes med 154.375 kr. for 2019.
3.1.2 Differencen mellem bogførte værdier
I forhold til differencen mellem den bogførte omsætning og dankort salg kan forklares af Bilag B. Det fremgår af bilaget, at den indbetalte omsætning, der stammer fra kortbetalinger, ikke vedrører dagene, som Skattestyrelsen har foretaget stikprøver af – f.eks. den 24. april 2019. Omsætningen for dagen bogføres samlet ud fra-kasserapporterne og debiteres på konto 1710 (kasse). I den forbindelse bemærkes, at summen er en blanding af kontant- og dankortsalg.
Hvad angår kortsalg bliver disse i gennemsnit udbetalt efter ca. 3. arbejdsdage, hvorfor dankortoverførslerne fra f.eks. den 24. april 2019 er en sum af flere dages omsætning før udbetalingsdagen.
Herudover er der indbetalinger fra betalinger med andre kort end dankort, som administreres af [finans2]. Disse kortbetalinger indbetales med teksten ”meddelnr. xxxxxxxxxxxxxx overførsel”, og indbetalingerne den 24. april 2019 vedrører, som det gør sig gældende for dankort, salg fra før den 24. april 2019. Dette er ligeledes oplyst på [finans2]s hjemmeside, hvoraf det fremgår, at betalinger udbetales inden for to bankdage, jf. https://[...com]da/dk/butik/.
3.1.3 Nedskrivning for ukurans i regnskabsåret 2017
Grundet ukurans har [virksomhed1] i regnskabsåret 2017 nedskrevet varelageret med kr. 200.000. Der er intet odiøst i, at en forretning på størrelse med [virksomhed1] har ødelagte varer, herunder varer hvor holdbarhedsdatoen er overskredet. I den forbindelse bemærkes, at [virksomhed1] sælger hovedsageligt let fordærvelige fødevarer – herunder bl.a. frugt og grønt, fisk, kød og mejeriprodukter m.m. Nedskrivningen er foretaget ultimo regnskabsåret 2017 i forbindelse med statusoptælling.
Dokumentation for dette eftersendes med supplerende bemærkninger.
3.1.4 Nedskrivning af varekreditorer i regnskabsåret 2019
Afstemning af kreditorer sker som hovedregel over varekøb, idet det følger af årsregnskabsloven, at en rettelse eller tilbageførsel af en postering skal ske med hensynstagen til den oprindelige postering/konto. Varekreditorer afstemmes, da det opdages, at flere posteringer ikke udlignes ved betaling, men blot er blevet bogført dobbelt. Posteringen er krediteret varekøb og debiteret kreditorer, dermed en resultat/balancepostering, der dermed ikke påvirker likvider eller mellemregning.
I forhold til nedskrivningen af varekreditorer på kr. 1.000.000 bemærkes, at disse blev nedskrevet i forbindelse med afstemning af selskabets kreditorer pr. 31. december 2019.
Det er fejlagtigt af Skattestyrelsen at bruge revisors manglende konklusion som udtryk for ovenstående, når revisor udtrykkeligt har udtalt det modsatte.
3.2 Skønsmæssig ansættelse af [virksomhed1]s skattepligtige indkomst og momstilsvar
3.2.1 Hjemmel for tilsidesættelse af regnskaber
Som anført under pkt. 3.1 har Skattestyrelsen ikke hjemmel til helt at tilsidesætte [virksomhed1]s regnskaber for den relevante periode.
Det er det altovervejende udgangspunkt, at Skatteforvaltningens mulighed for skønsmæssige ansættelser i medfør af skattekontrollovens § 74 kun gælder i de tilfælde, hvor en person eller erhvervsdrivende ikke har indsendt regnskab eller oplysningsskema. I de tilfælde, hvor der intet grundlag er for skatteansættelsen, kan Skattestyrelsen derfor skønsmæssigt fastsatte indkomsten og momsen. I dette tilfælde skal Skattestyrelsen dog iagttage visse forhold, herunder vurdering af tidligere regnskaber m.v.
Skattekontrolloven giver dog ikke samme ubegrænsede adgang til Skattestyrelsen til at tilsidesætte et helt regnskab og skønsmæssigt fastsætte dette. Dette er særligt begrænset og kun for de tilfælde, hvor regnskabet ikke er ”fyldestgørende” eller ”ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen”. Dette vil særligt være tilfældet, hvor poster mangler eller ved meget væsentlige mangler.
Der gælder dog igen nogle begrænsninger til dette, idet fejl i statusposter ikke kan danne grundlag for tilsidesættelse af regnskabet og skønsmæssig fastsættelse af posterne. Skattestyrelsen skal i de tilfælde derimod tillade en korrigering fra selskabet selv, jf. bl.a. lovforarbejderne og Den Juridiske Vejledning A.C.2.1.4.4.1 og A.C.2.1.4.4.2.5.
Dertil kommer at regnskaberne er udarbejdet med bistand fra revisor, som dertil har foretaget mindre revision (udvidet gennemgang) af regnskabet for 2019. Denne revision gav ingen bemærkninger i forhold til bogføringen og overholdelse af bogføringsloven. Dette kan heller ikke ske, uden at primosaldi bliver gennemgået, hvorfor tidligere regnskaber selvfølgelig er blevet gennemgået af revisor.
I forhold til Skattestyrelsens egne beregninger på baggrund af materialet er det dog bemærkelsesværdigt, at:
| • | den indberettede skattepligtige indkomst over perioden er højere end den, som Skattestyrelsen selv kommer frem til. Dette ville medføre, at der skulle betales skat tilbage, som er betalt for meget. |
| • | Den indberettede købsmoms er lavere end den faktiske, hvorfor [virksomhed1] burde få moms tilbage fra Skattestyrelsen |
Dette er imidlertid ikke tilfældet fra Skattestyrelsen, som derimod vælger helt at tilsidesætte det regnskabsgrundlag, hvor de selv har indset, at [virksomhed1] har betalt meget i skat og moms. Dette forekommer yderst ejendommeligt.
I forhold til bogføringen af købet af [virksomhed4], er dette blevet korrigeret og reguleret for 2021-regnskabet, jf. ovenfor, i overensstemmelse med skattekontrollovens § 74 og Den Juridiske Vejledning.
Dette efterlader, at Skattestyrelsens tilsidesættelse af regnskabet og skønsmæssige fastsættelse alene er baseret på en ”formodning for”, at [virksomhed1] har modtaget provision ved salg af taletidskort, fordi dette er set i andre tilfælde. Anbringendet fra Skattestyrelsen er imidlertid ikke nærmere begrundet eller dokumenteret, alene at det er set i andre ”sager”. Der henvises til pkt. 3.3 nedenfor vedrørende taletidskort specifikt.
Af de årsager gøres det derfor samlet gældende, at der ikke er hjemmel til at tilsidesætte regnskabet.
3.3 Køb og salg af taletidskort 2017-2019
[virksomhed1] har på intet tidspunkt modtaget moms- og skattepligtig provision ved køb og salg af taletidskortene, som lagt til grund af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke kan ske en indkomstforhøjelse på denne baggrund. [virksomhed1] havde derimod indgået en aftale med taletidskort-udbyderne om, at [virksomhed1] fik en mængderabat ved køb grundet omfanget. Rabatten er momsfritaget, da fakturaerne (herunder faktura fra [virksomhed3]) er uden moms.
Bogføringsmæssigt er transaktionen således bogført korrekt (nedslag på momsfri vareforbrugskonto). Skattestyrelsen nægter dog at anerkende, at realiteten kan være en anden end deres opfattelse, uagtet at der er fremlagt dokumentation for dette.
Salget af taletidskort er momsfritaget, jf. momslovens § 4, stk. 1, hvorfor selskabet derfor ikke har opkrævet moms af disse salg, og disse er posteret særskilt på konto 1005 i regnskabsmaterialet. Køb af disse taletidskort er ligeledes momsfritaget, og købet er posteret på konto 1104 i regnskabet.
Taletidskortene har en begrænset fortjeneste, og er udelukkende med i sortimentet grundet efterspørgslen fra forbrugerne og den positive effekt på de øvrige produkter. Det kan sammenlignes med tobaksvarer i en kiosk, hvor tobak alene er med i sortimentet for at fremme omsætningen af andre varer, og dermed den samlede fortjeneste.
Det skal hertil samtidig bemærkes, at det ikke er i [virksomhed1]s interesse at binde kapital på taletidskortene, dvs. Selskabet køber ikke mere end nødvendigt ind, og sigter alene på at købe den mængde, der vurderes at blive solgt inden for en kort periode. Dette indebærer dog ikke, at køb og salg går i 0 kr., hvorfor der er oparbejdet et lille lager. Taletidskort, der i løbet af året ikke er solgt, bliver posteret under varelageret ved årsafslutning. Selskabets beholdning af taletidskort i DKK pr. regnskabsår er som følger:
2017: 400.000 kr.
2018: 600.000 kr.
2019: 1.200.000 kr.
Det kan oplyses, at Selskabets beholdning af taletidskort søges minimeret, da salget er nedadgående – herunder særligt fordi markedet er mættet af billige telefonabonnementer, hvorfor mange fravælger taletidskort.
På de indsendte lagerlister står taletidskortene ikke på en særskilt linje. Dette er, som pointeret til referatet af den 7. oktober 2021, ikke et krav, jf. årsregnskabsloven, hvorfor taletidskortene er inkluderet i linjen ”diverse”. Til orientering er der under linjen diverse ligeledes andre varer, såsom frugt og grønt, spotvarer, mm.
Salget af taletidskort foregår fra forretningen på [adresse2], og kortene er, grundet tyveri, svindel mm., placeret i ”kasseområdet”, således at det alene er kassedamen/manden, der har adgang og udleverer på forespørgsel fra kunden. Salget sker fra Selskabets to opstillede kasser, hvorfor salg af taletidskort indtastes i kassen sammen med de øvrige varer, som kunden måtte købe. Når dagen er omme og kassen skal opgøres, kan det ikke særskilt af kasserapporten ses, hvor stor en del af salget vedrører taletidskort. Der foretages dagligt en opgørelse af taletidskort, som stilles i ”kasseområdet”, hvorfor det efterfølgende omposteres i bogholderiet, når der skal laves momsopgørelser/indberetninger.
[virksomhed1] er ved at sortere fakturaer fra alle udbyderne af taletidskort for den relevante periode for at dokumentere, at der er givet rabat på købet – og ikke provision ved salget. Der er en afgørende forskel på rabat og provision, idet der ved provision er indeholdt en formidlingsydelse. Dette er ikke tilfældet ved rabat, hvor hele risikoen blot er på sælger. Dette afspejles også i, at mængderabatten, der er givet til [virksomhed1], er mindre end den omtalte 14 % provision.
Det fremgår også af Den Juridiske Vejledning C.C.2.3.1.6.1 (Principper i varelagerloven for værdiansættelse af varelageret), at en erhvervsdrivende efter kan VLL § 1, stk. 1, nr. 2, vælge at opgøre sit lager på grundlag af indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen). Med indkøbsprisen forstås den faktiske pris, som varen er købt for, inklusive fragt, told og lignende, hvortil kommer eventuelle direkte afholdte udgifter, f.eks. hvis den erhvervsdrivende selv har afhentet varerne.
I forhold til punktafgift bemærkes, at punktafgiften ligeledes skal regnes med i indkøbsprisen, hvis afgiftspligten er indtrådt, hvorimod det er uden betydning, om afgiften er forfaldet til betaling, eller om den overhovedet er betalt. Punktafgift lægges på punktafgiftspligtige varer på det tidspunkt, hvor de er fremstillet, herunder udvundet, indført eller modtaget i Danmark.
Af ovennævnte juridiske vejledning fremgår specifikt, at:
| • | Fradragsberettiget købsmoms skal ikke regnes med til indkøbsprisen. Der henvises til VLL § 1, stk. 2, |
| • | I indkøbsprisen fragår eventuelle rabatter. |
Bilag eftersendes med supplerende processkrift med de omtalte fakturaer.
3.5 Ordinær og ekstraordinær genoptagelse
Det gøres gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af [virksomhed1]s skattepligtige indkomst og momstilsvar for 2017 ikke er opfyldt. For det første er der ikke handlet ”mindst groft uagtsomt”, ligesom reaktionsfristen på 6 måneder ikke er overholdt.
3.5.1 Særligt vedrørende ”mindst groft uagtsomt”
Skattestyrelsen anfører i forslaget til afgørelsen, at [virksomhed1] ApS ledelse mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, da [virksomhed1] ApS har udeholdt indtægter og derfor ikke har selvangivet den korrekte indkomst, hvorfor der er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af [virksomhed1] ApS Skattepligtige indkomst.
Det bestrides, at ledelsen i [virksomhed1] ApS har handlet groft uagtsomt. I den forbindelse skal det understreges, at der ifølge den ovenfor refererede praksis påhviler skattemyndighederne en streng bevisbyrde for, at den afgiftspligtige har gjort sig skyldig i et objektivt strafbart forhold, herunder at der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse.
Det fremgår af ordlyden i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der er tale om en vag, elastisk lovbestemmelse, idet det ikke nærmere i lovens ordlyd er præciseret, hvornår der foreligger grov uagtsomhed. Det har derfor været op til praksis at fastlægge rammerne for bestemmelsens anvendelsesområde. Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsens anvendelsesområde svarer til anvendelsesområdet for bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, som udgør en helt tilsvarende bestemmelse i forhold til myndighedernes adgang til at gennemføre ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar. Derfor har praksis i forhold til myndighedernes anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, direkte betydning i forhold til myndighedernes adgang til anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, vice versa.
Det følger af praksis, at der påhviler skattemyndighederne en streng bevisbyrde for, at skatteyder har handlet groft uagtsomt i sager om ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Fra retspraksis henvises for det første til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1992.19.ØL.
Videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2010.383.ØLR. Denne sag vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder — der selv var medlem af et skatteankenævn — havde udvist grov uagtsomhed ved manglende selvangivelse af fri helårsbolig for indkomstårene 1998-2000 samt manglende selvangivelse af kørselsgodtgørelse for indkomstårene 1995-2000. Østre Landsret fandt i modsætning til SKAT, at den pågældende skatteyder ikke havde udvist grov uagtsomhed, hvorfor der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af de omhandlede indkomstår. Landsretten bemærkede i den forbindelse bl.a. følgende:
"Landsretten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om S' kørselsordning, herunder at ordningen var godkendt af kommunens forvaltningsdirektør, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at S har udvist grov uagtsomhed ved ikke at oplyse skattemyndighederne om, at kørselsgodtgørelsen var baseret på et fast kilometerantal, og at der ikke blev ført kontrol eller regnskab med antallet af kørte kilometer. Det forhold, at S var medlem af skatteankenævnet, kan ikke føre til et andet resultat.
Som følge af det anførte kan skattemyndighederne ikke genoptage S' skatteansættelse vedrørende boligudgifter i indkomstårene 1998-2000 og kørselsgodtgørelse i indkomstårene 1995-2000. Landsretten tager derfor S' principale påstand til følge i dette omfang."
Fra administrativ praksis henvises for det første til Landsskatterettens afgørelse af 11. november 2008 (j.nr. 08-01604). Sagen omhandlede en skatteyder, der i perioden 18. november 1992 til 31. oktober 1998 var ansat som direktør i et dansk selskab. I perioden 1. februar til 31. oktober 1998 var han udstationeret i Singapore.
Han fratrådte sin stilling i selskabet den 31. oktober 1998 og modtog i den forbindelse en fratrædelsesgodtgørelse på ca. 8 mio. kr. Skatteyderen havde alene selvangivet skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse med kr. 800.000. SKAT forhøjede ved afgørelse dateret den 7. maj 2008 skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 1998, idet SKAT ansatte den skattepligtige fratrædelsesgodtgørelse til kr. 8.018.750.
Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at forhøjelsen var ugyldig i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet han ikke havde handlet groft uagtsomt. Landsskatteretten gav skatteyderen medhold med følgende begrundelse:
”Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ekstraordinær ansættelse foretages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at der er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at genoptagelsen er sket på baggrund af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, uagtet at der i afgørelsen m.v. er henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.
Skatteforvaltningen har genoptaget skatteansættelsen af den modtagne fratrædelsesgodtgørelse direkte på baggrund af oplysninger om, at der ikke er sket beskatning af fratrædelsesgodtgørelsen i Singapore. Med henvisning hertil har skatteforvaltningen anset hele den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse for at hidrøre fra ansættelsen i Danmark.
Klageren har ikke oplyst, at han fik skatten angående fratrædelsesgodtgørelsen refunderet fra Singapore, ligesom klageren ikke har givet skatteforvaltningen indseende i kontoen i Schweiz. Dette bevirker dog ikke, at ansættelsen i Danmark er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Den skattemæssige behandling i Singapore er uden betydning for den retlige vurdering af, hvorvidt fratrædelsesgodtgørelsen vedrører ansættelsen i Danmark eller i Singapore. Det, at fratrædelsesgodtgørelsen ikke er beskattet i Singapore, medfører ikke i sig selv, at hele fratrædelsesgodtgørelsen skal anses for at vedrøre ansættelsen i Danmark.
Dette bestyrkes yderligere af, at skattemyndigheden i Singapore har oplyst, at beløbet ikke blev beskattet, idet der ikke var intern hjemmel til beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for indgåelse af konkurrenceklausuler.
Den ligningsmæssige behandling i Danmark beror i stedet på en retlig vurdering af fratrædelsesgodtgørelsen 1og ansættelsesforholdet. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, indeholder herefter ikke hjemmel til genoptagelse af skatteansættelsen af fratrædelsesgodtgørelsen. Allerede af denne grund giver Landsskatteretten klageren medhold i, at skatteforvaltningens ansættelse af 7. maj 2008 for så vidt angår fratrædelsesgodtgørelsen i indkomståret 1998 er ugyldig."
Der henvises videre til Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014 (j.nr. 13-0193905). Sagen vedrørte en skatteyder, der i perioden fra 1994 til 2007 arbejdede for en virksomhed i Irland, hvorefter han gik på pension og flyttede til Spanien. De danske skattemyndigheder konstaterede, at han i årene 2004-2007 havde fået overført i alt kr. 2.329.700 fra udlandet til sin danske bankkonto.
SKAT gennemførte en forhøjelse for indkomstårene 2005-2007, idet skattemyndighederne anså skatteyderen for skattepligtig af de omhandlede indsætninger som yderligere lønindtægter fra den irske virksomhed. Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at han i de omhandlede år skulle have fradrag for en række omkostninger afholdt på vegne af den irske virksomhed, ligesom skatteyderen gjorde gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var opfyldt. Landsskatteretten gav skatteyderen medhold med følgende begrundelse:
"Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Det lægges til grund, at der på din konto er blevet indsat 779.850 kr. i 2005, 829.950 kr. 12006 og 450.000 kr. i 2007. Beløbene er modtaget fra [virksomhed1] Ltd, Irland, hvor du har været ansat i perioden 1994 - 2007. Du har i de pågældende indkomstår selvangivet 208.896 kr., 222.740 kr. og 162.900 kr. som lønindkomst. Efter en konkret vurdering af det foreliggende grundlag, herunder din forklaring for rettens medlemmer, anses du at have sandsynliggjort, at du har afholdt udgifter og udlæg på selskabets vegne. Det skal hertil bemærkes, at SKAT under sagens behandling har anerkendt, at du har afholdt udgifter for selskabet i et vist omfang. Under disse forhold er der således ikke hjemmel til at genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2005 -2007 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet du ikke anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.
Der gives herefter medhold i din påstand."
Endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2015 (j.nr. 13-0115046). Sagen vedrørte en skatteyder, som i en årrække havde arbejdet som Sales-Engineer for en virksomhed i Østrig. SKAT konstaterede i forbindelse med Projekt Money Transfer, at skatteyderen i indkomstårene 2005-2010 havde fået overført ca. 1 mio. kr. hvert år fra udlandet, hvor han imidlertid kun havde selvangivet lidt under halvdelen hvert år til Danmark. Han havde således undladt at selvangive et beløb på mellem 5-600.000 kr. årligt i indkomstårene 2005-2010. Forhøjelsen for indkomstårene 2005-2007 skete med henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde den forbindelse gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var opfyldt. Landsskatteretten gav skatteyderen medhold heri med følgende begrundelse:
"SKAT kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKAT har udsendt 1. varsel for 2005 — 2010 den 18. juli 2011, og varsel er herefter udsendt indenfor den ordinære frist for 2008 — 2010.
Klageren er ikke omfattet af den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1, 1. pkt., i dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold, idet det forhold, som begrunder genoptagelse af skatteansættelsen for 2010, og som er varslet inden den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § I, stk. 1, 1. pkt., er helt tilsvarende det forhold, som begrunder genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 og 2009. Dette følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.
For 2005 — 2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 — 2007."
Endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2017 (j.nr. 14-1547937). Sagen omhandlede en skatteyder, som for indkomståret 2008 havde undladt at selvangive en fortjeneste ved salg af fiskekvoter på i alt kr. 9.319.018. SKAT gennemførte en forhøjelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2008 med det omtvistede beløb. Der var tale om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT mente, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive det omhandlede beløb.
Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten, hvor han gjorde gældende, at det beroede på en fejl, at beløbet ikke var blevet selvangivet. Skatteyderen opnåede medhold ved Landsskatteretten, idet Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke var opfyldt. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:
"På baggrund af klagerens forklaring om, at indtægterne fra salg af fiskekvoter var medregnet ved selvangivelsen for indkomståret 2008, er det efter en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke var berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 uanset om det selvangivne resultat måtte være behæftet med fejl.
Der er lagt vægt på, at klageren havde selvangivet indtægterne i henhold til klagerens revisors opgørelse og der konkret ikke er grundlag for at antage, at klageren eller nogen på klagerens vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at der blev foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
SKATs afgørelse anses således ikke for gyldigt foretaget, hvorfor ansættelsen som følge heraf nedsættes til 0 kr."
Denne bevisbyrde er utvivlsomt ikke løftet af Skattestyrelsen i nærværende sag.
3.5.2 Særligt vedrørende reaktionsfristen på 6 måneder
Det gøres gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og/eller skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ikke er overholdt i denne sag, hvorfor der under alle omstændigheder ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2017, hvor den ordinære genoptagelsesfrist er udløbet.
Skattestyrelsen bygger hele deres skøn på oplysninger modtaget fra kurator i [virksomhed3] under konkurs. Uagtet at [virksomhed1] har sendt det efterspurgte materiale, er sagen for så vidt angår indkomståret 2017 stadig knyttet på oplysningerne fra kurator. Skattestyrelsen havde således allerede på tidspunktet for modtagelse af disse oplysninger den 16. oktober 2020, som derfor skal lægges til grund som kundskabstidspunktet.
Af Højesterets dom, offentliggjort i UfR 2018.360 H, udtalte Højesteret særligt om kundskabstidspunktet:
”Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.”
Det følger af praksis, at det er Skatteforvaltningen, der skal påvise, at reaktionsfristen på 6 måneder konkret er opfyldt. Der henvises derudover til SKM2020.561VLR, hvor Landsretten ikke fandt, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsen ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var grundlag for at genansætte B's indkomst for 2011-2015 tidligere end 6 måneder forud for, at agterskrivelsen den 7. november 2017 blev sendt.
Det fremgår endvidere af praksis, at reaktionsfristen på 6 måneder skal tages meget bogstaveligt. Der henvises i den forbindelse for det første til Landsskatterettens afgørelse af 2. november 2011 (j.nr. 06-03756). Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder for indkomstårene 1996-2001 var skattepligtig af en række indsætninger og renteindtægter vedrørende skatteyderens udenlandske bankkonti. Der var under sagen materielt set ikke tvivl om, at skatteyder var skattepligtig af de omhandlede bankindsætninger og renteindtægter. SKAT havde gennemført forhøjelserne for de omhandlede indkomstår med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT mente, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt.
Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at SKAT havde overskredet reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Landsskatteretten gav skatteyderen fuldt medhold i sagen med følgende begrundelse:
"Det lægges derfor til grund, at skattecenteret senest den 9. januar 2006 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om klagens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til ændrede skatteansættelser for de omhandlede indkomstår. Der gik imidlertid mere end 6 måneder førend skattecenteret den 8. august 2006 udsendte et forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1996-2001. Skattecenteret har således ikke overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor de påklagede ansættelsesændringer for indkomstårene 1996-2001 må anses for ugyldige."
På trods af at reaktionsfristen kun var overskredet med mindre end en måned, fandt Landsskatteretten, at skattemyndighederne ikke havde overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor de gennemførte ansættelsesændringer var ugyldige. Sagen viser videre, at skattemyndighederne ikke blot kan udskyde reaktionsfristen foran sig ved at anmode en skatteyder/afgiftspligtig om successivt at fremsende oplysninger til myndighederne, idet myndighederne har en forpligtelse til at anmode om samtlige relevante oplysninger på et så tidligt tidspunkt i sagen som muligt.
Fra praksis henvises videre til SKM2012.390.BR. Sagen vedrørte et selskab, som havde foretaget et lånefinansieret køb af investeringsbeviser som led i et skattearrangement. SKAT havde tilsidesat skattearrangementet som værende uden realitet — men under sagen kom det frem, at skattemyndighederne havde foretaget en forhøjelse af selskabets skatteansættelse for et forkert år. Skatteministeriet nedlagde under retssagen påstand om, at der skulle ske en forhøjelse af selskabets skatteansættelse for det korrekte indkomstår. Byretten fandt, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, materielt set var opfyldt — men at SKAT imidlertid ikke havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor selskabets frifindelsespåstand i relation til dette spørgsmål blev taget til følge. Af byrettens begrundelsen fremgår følgende:
"Fristen for ordinær genoptagelse af S skatteansættelse udløb den 1. maj 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. I. Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.
Det er en direkte følge af tilsidesættelsen af arrangementet for 2002 og 2003, at arrangementet også tilsidesættes for 2004. En tilsidesættelse af den selvangivne indtægt i 2002 medfører således, at det selvangivne tab i 2004 også skal tilsidesættes, da begge forhold udspringer af samme arrangement og følger direkte af hinanden. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er derfor opfyldt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at der kun kan ske ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
SKAT har siden 5' indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 - dvs. siden foråret 2005 - været vidende om det af selskabet selvangivne tab på 8.609.483 kr. relaterende til selskabets tab ved afståelsen af de 39 investeringsbeviser i indkomståret 2004.
Først ved processkrift af 10. juni 2011 nedlagde Skatteministeriet påstand vedrørende S' skatteansættelse for skatteåret 2004. SKAT har således ikke overholdt fristreglen i skatteforvaitningslovens § 27, stk. 2, hvorfor S' frifindelsespåstand i relation til Skatteministeriets selvstændige påstand tages til følge."
Fra praksis henvises videre til Landsskatterettens afgørelse af 18. september 2013 (nr. 12-0263227). Sagen udsprang af Projekt Money Transfer. Den i sagen omhandlede skatteyder havde ladet sin ægtefælle oprette et selskab på Cayman Island. Det fremgik af sagen, at skatteyderen havde modtaget en række pengeoverførsler fra det omhandlede selskab på Cayman Island. Skattemyndighederne havde gennemført en forhøjelse af skatteyderens skatteansættelse i indkomståret 2005 med i alt kr. 2.491.705. SKAT havde gennemført forhøjelsen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT mente, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt. Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at SKAT havde overskredet reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Landsskatteretten gav skatteyderen medhold heri med følgende begrundelse:
"SKAT havde i henhold til svar på aktindsigtsanmodning af 5. marts 2012 kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningens § 26, allerede den 7. december 2010, hvorfor forslag til afgørelse af 13. juli 2011 ikke er inden for den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., anførte frist, hvilket er tiltrådt af SKAT.
Derfor anses SKATs afgørelse for ugyldig og annulleres herefter."
Fra praksis henvises videre til Landsskatterettens afgørelse af 28. november 2013 (j.nr. 12-0206124). Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det var med rette, at SKAT havde gennemført en forhøjelse af skatteyders aktieindkomst for indkomstårene 2005-2007 med mere end kr. 7 mio.
Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at SKAT ikke havde overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Landsskatteretten gav skatteyderen medhold heri med følgende begrundelse:
"SKAT har i brev af 8. september 2011 til det låntagende selskab ((virksomhed3] A/S) anført en indsendelsesfrist af forskellige materialer til senest den 26. september 2011, hvorfor SKAT senest den 26. september 2011 har haft tilstrækkeligt kundskab om spørgsmålet vedrørende aktieudlånsaftalen med [virksomhed3] A/S af 7. december 2004 til at kunne sende en agterskrivelse (forslag til afgørelse) til klageren. Agterskrivelsen (forslag til afgørelse) til klageren burde derfor være sendt senest den 26. marts 2012, men agterskrivelsen (forslaget til afgørelse) blev først sendt den 28. marts 2012, hvilket er en overskridelse af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Derfor kan dette forhold ikke genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens 527, stk. 2, 1. pkt."
Det er væsentligt at holde sig for øje, at Landsskatteretten således fandt, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 var overskredet på trods af, at der alene var tale om en overskridelse på to dage.
Videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af 27. april 2016 (j.nr. 13-0232675). Sagen vedrørte en skatteyder, som havde beskæftiget sig med handel og udlejning af ejendomme siden 2000. Fra 2005 og frem foretog skatteyderen en række ejendomsinvesteringer via et selskab, hvor han var administrerende direktør og senere hovedaktionær i. Han havde ligeledes foretaget ejendomsinvesteringer i personligt regi. SKAT forhøjede skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2006 med kr. 1.173.750 relaterende til en fortjeneste ved salg af en ejendom, som ikke var selvangivet. SKAT nægtede videre skatteyderen rentefradrag for renteudgifter for kr. 1.118.282 i indkomståret 2006, ligesom SKAT nægtede skatteyderen rentefradrag for renteudgifter for kr. 1.190.625 for indkomståret 2007.
SKAT gennemførte forhøjelsen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT mente, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt. Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten, som gav skatteyderen fuldt medhold i, at SKAT ikke havde overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:
"Såfremt skatteforvaltningen ønsker at foretage en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, skal agterskrivelsen være kommet frem til den skattepligtige inden seks måneder regnet fra det tidspunkt, forholdet er kommet til skatteforvaltningens kundskab, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. SKAT har oplyst, at der blev foretaget en ransagning i juli 2008. Under denne ransagning fik SKAT lov til at opbevare nogle ringbind, der skulle belyse klagerens skatteforhold. Det må herefter lægges til grund, at SKAT var i besiddelse af det fornødne materiale til klagerens skatteansættelser i juli måned 2008. Ifølge praksis gives SKAT rimelig tid til at sætte sig ind i det indhentede materialet inden fristen på seks måneder begynder at løbe. Her kan der tages hensyn til mængden af materiale i sagen, samt sagens kompleksitet.
Henset til det oplyste, må det senest i august 2008 have stået SKAT klart, at klageren havde modtaget en skattepligtig ejendomsavance, hvorefter SKAT ville have seks måneder til at undersøge sagen nærmere. Da SKAT først sender agterskrivelse d. 12. marts 2012, er fristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke overholdt, hvilket SKAT har tiltrådt i udtalelse af 22. marts 2016. SKATs afgørelse anses herefter for ugyldig."
Der kan derudover henvises til SKM2012.390BR, hvor byretten også fandt, at reaktionsfristen var overskredet, idet SKAT havde haft tilstrækkelige oplysninger i det fremsendte regnskab til at foretage ansættelserne.
-o0o-
Det bemærkes, at Skattestyrelsen senest den 16. oktober 2020 havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne udsende et forslag til afgørelse og varsle forhøjelse af indkomståret. Det bemærkes, at Skattestyrelsen modtog detaljeret bankkontoudskrifter og en vurdering fra kurator i konkursboet, jf. kurators cirkulæreskrivelser.
Først den 9. juli 2021 – altså mere end 6 måneder efter, at Skattestyrelsen modtog ovennævnte oplyser – udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse.
Det står således klart, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet.
Det gøres under henvisning til den ovenfor refererede praksis gældende, at Skattestyrelsen ikke kan skubbe reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, foran sig ved blot successivt at anmode [virksomhed1] om at udlevere yderligere oplysninger. Reaktionsfristen på 6 måneder udgør en absolut frist, hvorfor Skattestyrelsens manglende ressourcer eller lignende undskyldende forhold ikke suspenderer denne frist. Der er ingen støtte i lovens ordlyd, lovens forarbejder eller praksis for en sådan retsstilling.
(...)
-o0o-
Det gøres derfor sammenfattende gældende, at selskabet ikke har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og/eller 32, stk. 1, nr. 3, ligesom Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsen har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og/eller § 32, stk. 2.
Skatte- og afgiftskravene i forslag til afgørelserne for perioden 2017 og første kvartal af 2018 er således forældet, hvorfor [virksomhed1] ApS og [person1] ikke skal tåle en forhøjelse af sin indkomst i ovennævnte indkomstår.
4. AFSLUTNING
Jeg skal derfor anmode om, at Landskatteretten på baggrund af ovenstående ændrer Skattestyrelsen afgørelse og nedsætter indkomstforhøjelsen.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om den af selskabet opnåede rabat ved køb af taletidskort har berettiget Skattestyrelsen til at forhøje selskabets skattepligtige indkomst i form af overskud af virksomhed som provision vedrørende taletidskort.
På baggrund af dette skal Landsskatteretten tage stilling til, om, og i givet fald i hvilket omfang, der skal ske forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 – 2019.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) for så vidt angår indkomståret 2017 samt skattekontrollovens § 2, stk. 1 for så vidt angår indkomstårene 2018 og 2019.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, for indkomståret 2017 samt skattekontrollovens § 74, jf. dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021), for indkomstårene 2018 og 2019.
Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 samt skattekontrollovens dagældende bestemmelse i § 6, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021) indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4 for indkomståret 2017 samt skattekontrollovens § 74, jf. dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021), for indkomstårene 2018 og 2019.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), dagældende bogføringslov (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).
Af dagældende bogføringslovs § 7, stk. 3, og § 9, stk. 1, fremgår:
”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger
(...)
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.
Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Dette fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2, og skattekontrollovens § 37, stk. 1, nr. 1.
Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2.
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Ansættelse uden for den ordinære ligningsfrist kan alene foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder suspension af den ordinære ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Ansættelsen skal herefter foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.
I forhold til fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., om myndighedens varsel om ekstraordinær genoptagelse har Højesteret i SKM2018.481.HR udtalt, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Dette suppleres af Østre Landsret i SKM2023.596.ØLR, hvorefter fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., først begynder at løbe fra det tidspunkt Skattestyrelsen er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der foreligger et konkret talmæssigt grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1, må § 27, stk. 2, forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort i SKM2024.140.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Overskud som køb og salg af taletidskort
Landsskatteretten finder, at selskabet har opnået en fortjeneste ved salg af taletidskort i indkomstårene 2017 – 2019, hvorfor retten finder, at selskabets omsætning kan fastsættes skønsmæssigt, da selskabet ikke har selvangivet fyldestgørende.
Retten finder, at selskabet har haft en fortjeneste ved køb og salg af taletidskort, uanset om denne anses for at være overskud af virksomhed, provision eller lignende. Saldobalancerne for selskabet for indkomstårene 2017 – 2019 kan ikke tiltrædes for denne opgørelse. Der er bl.a. henset til, at repræsentanten har oplyst, at der er bogført forkert for konto 1001 og 1005. Idet der ikke er fremlagt yderligere dokumentation vedrørende den forkerte bogføring, finder retten, at dette ikke kan føre til en ændret vurdering.
Retten finder endvidere, at det bogførte varesalg for så vidt angår taletidskort, er bogført for lavt. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at det af de fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed3] til [virksomhed4] fra indkomståret 2016 fremgår, at rabatten modregnes varekøbet. Retten finder, at det samme må være tilfældet for selskabet for indkomstårene 2017 – 2019.
Henset til ovenstående tiltræder retten Skattestyrelsens opgørelse vedrørende en opnået provision på 14 %. Der er lagt vægt på, at selskabet må formodes at have opnået en tilsvarende rabat i indkomstårene 2017 – 2019, som [virksomhed4] opnåede i indkomståret 2016, hvorfor retten anser Skattestyrelsens skøn for at være rimeligt.
Skattepligtig indkomst
Med henvisning til ovenstående vedrørende taletidskort finder retten, at selskabet har opnået indtægter i overensstemmelse med det oven for beskrevne, som ikke er selvangivet af selskabet for indkomstårene 2017 – 2019.
Idet de øvrige beløb i Skattestyrelsens opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst stammer fra selskabets saldobalancer, kontospecifikationer samt årsrapporter finder retten, at der i forhold til det selvangivne skal ske en samlet forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 5.457.464 kr., 3.298.541 kr. og 1.944.666 kr. for indkomstårene 2017 – 2019.
Formalitet
Fristen for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2017 udløb den 1. maj 2021. Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 9. juli 2021 og genfremsendt det den 14. juli 2021.
Skattestyrelsens varsling om ændringer for indkomståret 2017 er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.
Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage ansættelserne for indkomståret 2017, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.
Retten finder, at selskabet, ved undladelse af at selvangive indtægter vedrørende taletidskort tilgået selskabet i indkomståret 2017, har handlet mindst groft uagtsomt. Retten har herved også henset til omfanget af indtægterne.
Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således til stede, og Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at foretage skatteansættelsen efter udløb af den ordinære ansættelsesfrist.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt tidligst er den 8. marts 2021, idet styrelsen den 11. februar 2021 fremsendte en materialeindkaldelse til selskabet med en frist den 8. marts 2021. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er dermed overholdt, idet forslag til afgørelse er genfremsendt den 14. juli 2021.
Grundet en fristudsættelse til selskabets repræsentant for at komme med bemærkninger har Skattestyrelsen tilsvarende fået forlænget fristen for at fremsende afgørelse indtil den 21. februar 2022. Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 17. februar 2022, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er overholdt.
Landsskatteretten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017 er opfyldt.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.