|
|
Kendelse af 14-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2024
Journalnr. 22-0044134
Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 4.941.117 kr. i emballageafgift for perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer emballageafgiften med 841.981 kr., hvorefter emballageafgiften i alt udgør 5.783.098 kr. for perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021.
Faktiske oplysninger
[person1] (herefter virksomhedens indehaver) har i perioden 1. maj 2020 til 30. juni 2023 været registreret som indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] (herefter virksomheden). Virksomheden var registreret med adresse på [adresse1], [by1], og med branchekoden ”222200 Fremstilling af plastemballage”. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR).
Virksomhedens revisor har oplyst, at virksomheden overtog varelageret fra indehaverens bror, [person1], den 1. maj 2020.
[person1] har i perioden 1. april 2019 til 30. april 2020 været registreret som indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...2]. Det fremgår af CVR.
Ifølge Skattestyrelsen har virksomheden ikke været registreret som oplagshaver, varemodtager eller midlertidig varemodtager efter emballageafgiftsloven, og virksomheden har ikke angivet eller betalt afgift på plastikposer i 2020 eller 2021.
Det fremgår af Toldstyrelsens importsystem, at virksomheden har modtaget fire leverancer af plastikposer i perioden 1. maj 2020 til 12. januar 2022. Følgende oplysninger fremgår vedrørende de fire leverancer:
Antagelses dato | Frigivelses dato | Varekode | Varebeskrivelse | Vægt |
22-07-2020 | 31-07-2020 | 3923210000 | Plastic bags | 26.431 |
02-12-2020 | 08-12-2020 | 3923210000 | Plastic bags | 26.486 |
14-05-2021 | 12-05-2021 | 3923299000 | Plastic baggs | 26.783 |
25-09-2021 | 19-10-2021 | 3923210000 | Plastic bags | 26.321 |
Varekoden 3923 21 00 00, der er registreret i forbindelse med tre af leverancerne, er ifølge Toldtariffen tariferet som ”Sække og poser (herunder kræmmerhuse af polymerer af ethylen”. Varekoden 3923 29 90 00, der er registreret i forbindelse med én leverance, er ifølge Toldtariffen tariferet som ”Sække og poser (herunder kræmmerhuse) af anden plast”.
Skattestyrelsen har 22. oktober 2020 og 19. januar 2021 modtaget anonyme anmeldelser om, at virksomheden har indkøbt plastikposer i udlandet og solgt dem i Danmark uden at afregne emballageafgift. På den baggrund indledte Skattestyrelsen en kontrol af virksomheden.
Skattestyrelsen har 17. september 2021 anmodet virksomheden om at sende afgiftsregnskaber for 2020 og 2021 samt de købsfakturaer, der ligger til grund for afgiftsberegningen.
Toldstyrelsen har 29. september 2021 informeret Skattestyrelsen om, at de tilbageholdte container nr. [...], der indeholdt plastikposer til virksomheden.
Som dokumentation for indholdet i containeren har Toldstyrelsen 4. oktober 2021 sendt en pakkeliste fra [virksomhed2] til Skattestyrelsen. Pakkelisten har nr. 6/2021, er dateret den 4. august 2021 og er adresseret til [virksomhed1], [adresse1][by1]. Det fremgår af pakkelisten, at containeren indeholder ”plastic bag” og ”T-shirt plastik bag” i flere størrelser. Den samlede vægt heraf er 26.321,45 kg. Ifølge pakkelisten havde containeren følgende indhold:
Indhold | Antal kasser | Vægt pr. kasse i kg | Vægt i alt |
Plastic bag (240/75*490) HDPE | 619 | 8,6 | 5.423,4 |
T-shirt plastic bag (330/100*600) HDPE | 1965 | 8,5 | 16.702,5 |
T-shirt plastic bag (330/100*600) HDPE | 1 | 3,15 | 3,15 |
T-shirt plastic bag (300/80*590mm) HDPE | 486 | 6,8 | 3.304,8 |
T-shirt plastic bag (300/80*500mm) HDPE | 57 | 6,8 | 387,6 |
T-shirt plastic bag (400/12*600mm) HDPE | 48 | 12,5 | 600 |
I alt | 3176 | 26.321,45 |
Virksomhedens revisor har 4. oktober 2021 fremlagt virksomhedens omsætningsstatistik for perioden 1. maj 2020 til 30. september 2021 for Skattestyrelsen. Omsætningsstatistikken viser, hvem virksomheden har solgt plastikposer til samt en beregning af afgiften på plastikposerne. Det fremgår, at virksomheden har solgt plastikposer til danske virksomheder.
Herudover har virksomhedens revisor fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed2], hvoraf følgende oplysninger blandt andet fremgår:
Fakturanr. | Dato | Indhold | Antal kasser | Vægt i kg | Pris pr. stk. i $ | Pris i alt i $ |
11/2020 | 02-06-20 | Plastic bags | 3522 | 26.431,4 | 1,3 | 34.360,82 |
17/2020 | 14-10-20 | Plastic bags | 3693 | 26.486,2 | 1,5 | 39.729,3 |
03/2021 | 28-03-21 | Plastic bags | 2800 | 26.783 | 1,85 | 49.548,55 |
Skattestyrelsen har 5. oktober 2021 anmodet virksomheden om oplysninger om plastikposernes størrelse samt pakkelisterne for de to leverancer i 2020 og leverancen i foråret 2021.
Herefter har Skattestyrelsen 14. oktober 2021 foretaget en optælling af indholdet af container nr. [...], hvor det er blevet konstateret, at containeren indeholder 64 paller med i alt 3.184 kasser med forskellige varianter af plastikposer. Ifølge kontroloptællingen og afgiftsberegningen indeholder 623 kasser afgiftsfrie grøntsagsposer og 2.651 kasser indeholder forskellige størrelser af afgiftspligtige plastikbæreposer med hank (T-shirt plastic bags). På baggrund af vægten pr. kasse angivet på pakkelisten har Skattestyrelsen beregnet vægten af de afgiftspligtige plastikposer til 21.452,9 kg.
Skattestyrelsen har beslaglagt de afgiftspligtige plastikposer som sikkerhed for afgiften, sagsomkostninger og en eventuel bøde.
Skattestyrelsen har sendt optællingslister samt billeder af containerens indhold og de forskellige plastikposer til Skatteankestyrelsen.
Skattestyrelsen har 1. februar 2022 sendt et forslag til afgørelse til virksomheden. Skattestyrelsen modtog ikke bemærkninger til forslaget og traf 28. februar 2022 afgørelse i overensstemmelse med forslaget.
Virksomhedens repræsentant har under klagesagens behandling fremlagt en korrespondance, hvor virksomhedens tidligere repræsentant har anmodet [virksomhed2] om dokumentation for indholdet af [virksomhed2] leverancer i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2021 til virksomheden [virksomhed1], der blev drevet af indehaverens bror med CVR-nr. [...2]. Det fremgår af korrespondancen, at [virksomhed2] har oplyst, at de til indehaverens brors virksomhed har sendt 21.105 kg plastikposer med håndtag og med et rumfang på mere end 5 liter den 27. juli 2019, samt at de har sendt 20.478,4 kg plastikposer uden håndtag og med et rumfang på mindre end 5 liter den 7. marts 2020.
Endvidere har virksomhedens repræsentant fremlagt tre pakkelister fra [virksomhed2]. Pakkelisterne vedrører tre leverancer af ”Plastic bags without handles” og er adresseret til ”[virksomhed1], [adresse1] [by1]”. Følgende oplysninger fremgår blandt andet af pakkelisterne:
Liste nr. | Dato | Indhold | Antal kasser | Vægt pr. kasse i kg | Nettovægt i kg | Bruttovægt i kg |
11/2020 | 02-06-20 | Plastic bags without handles 240*140*490 mm | 3522 | 7 | 26.654 | 26.431,4 |
17/2020 | 14-10-20 | Plastic bags without handles 240*140*490 mm | 3693 | 6,77 | 25001,6 | 26.486,2 |
6/2021 | 04-08-21 | Plastic bags without handles 240*140*490 mm | 3175 | 8,29 | 26.321,45 | 27909,45 |
Sample | 1 | 0,7 |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har 28. februar 2022 truffet afgørelse om, at klageren skal betale 4.941.117 kr. i emballageafgift.
Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført:
”...
Vi har opgjort emballageafgiften til 4.941.117 kr. efter et skøn, jf. emballageafgiftslovens § 2a og opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Emballageafgiften er opgjort på baggrund af vores beslaglæggelse den 14. oktober 2021, importoplysninger, fakturaerne for 2020 og 2021 og pakkelisten for leverancen den 29. september 2021. Se opgørelsen nedenfor.
Produkt | Fakturadato | Vægt i alt i kg. | Skønnet vægt i kg., jf. side 8 | Afgiftssats i kr. pr. kg | Afgiftsbeløb i kr. |
Plastic Bags/T-shirt Bags | 2/6-2020 | 21.145,12 | 17.007,74 | 66,00 | 1.122.510,84 |
Plastic Bags/T-shirt Bags | 14/10-2020 | 21.188,96 | 17,043,00 | 66,00 | 1.124.838,00 |
Plastic Bags/T-shirt Bags | 23/3-2021 | 21.426,40 | 17,233,99 | 69,63 | 1.200.002,72 |
T-shirt bags | 14/10-2021* | 21.452,90 | 69,63 | 1.493.765,43 | |
I alt | 4.941.116,99 |
*Beslaglæggelsesdato.
Beløbet er afrundet efter de almindelige afrundingsregler til 4.941.117 kr.
Du har købt afgiftspligtige bæreposer i Jordan. Du har således indført bæreposerne fra udlandet uden at være registreret efter emballageafgiftslovens § 3, stk. 2 eller § 7 a, stk. 1.
Der er foretaget fire indførsler til din virksomhed i perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021, jf. BILAG 6, hvor vi fysisk har kontrolleret indførslen fra den 29. september 2021.
Efter tømning af containeren, [...], var der i alt 64 paller med kasser. Kasserne var stablet og sorteret efter de mærker, som var påsat kasserne med sprittusch, jf. billederne i BILAG 3.
Vi har den 14. oktober 2021 kontrolleret samtlige 64 paller ud fra det mærke, der var påsat den enkelte kasse, jf. BILAG 4. På hver palle med et mærke har vi noteret mærket, noteret antal kasser på pallen, og vi har åbnet nogle kasser for at kontrollere, om de poser, der ligger i kasserne, er afgiftspligtige. Der var 9 ud af de 64 paller, hvor kasserne ikke var forsynet med et mærke. De 9 paller er alle kontrolleret ved, at vi har åbnet samtlige kasser, og hvor vi har sorteret kasserne ud fra, om poserne er afgiftspligtige eller afgiftsfrie, jf. BILAG 4A.
Ifølge vores kontroloptælling var der i alt 3.184 kasser i containeren, hvoraf der var 623 kasser med klare grøntsagsposer, og der var 2.561 kasser med forskellige størrelser bæreposer med hank (T-shirt plastic bags) og lavet af plastic.
Det er vores opfattelse, at de 2.561 kasser med plasticbæreposer er afgiftspligtige, jf. emballageafgiftslovens § 2 a, hvilket vi begrunder ud fra de posestørrelser, som vi har konstateret ved vores kontrol den 14. oktober 2021. Vi anser samtlige 2.561 kasser for at være plasticbæreposer med hank, og at bæreposerne har et rumindhold på mere end 5 liter, jf. BILAG 4 og BILAG 5. Hertil skal bemærkes, at vi har målt bæreposerne dimensioner, og at disse mål fremgår af BILAG 8.
Da bæreposerne er afgiftspligtige, og det ikke er dokumenteret, at der er betalt emballageafgift af bæreposerne, blev de 2.561 kasser med plasticbæreposer beslaglagt den 14. oktober 2021.
I forhold til de tre leverancer af bæreposer (plastic bags) den 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 23. marts 2021 har du ikke fremlagt pakkelister, hvorfor vi skønner, at der er tale om samme type bæreposer som i leverancen fra 29. september 2021. Vi anser derfor de tre tidligere leverancer for at indeholde både grøntsagsposer og t-shirt bags, altså plasticbæreposer med hank og med et rumindhold på mere end 5 liter.
Da vi ikke kender fordelingen på de tre tidligere leverancer af plasticposer mellem grøntsagsposer og bæreposer med hank, skønner vi, at fordelingen er tilsvarende leverancen den 29. september 2021, hvor 2.561 kasser ud af 3.184 kasser var afgiftspligtige bæreposer. Det svarer til, at 80,43 % af den indfortoldet vægt i kg. for hver af de tre leverancer (2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 23. marts 2021) er afgiftspligtig.
På baggrund heraf skulle du have været registreret som enten oplagshaver, jf. emballageafgiftslovens § 3, stk. 2, eller varemodtager, jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1, og dermed have betalt afgiften af bæreposerne. Som minimum skulle du have været registreret som midlertidigt registreret varemodtager, jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 5, og i dette tilfælde have forudanmeldt leverancen samt forudbetalt afgiften af de modtagne bæreposer.
Din revisor har i en omsætningsstatistik beregnet en emballageafgift af bæreposer. Der er på intet tidspunkt angivet og afregnet emballageafgift af bæreposerne. Beregningen er ifølge din revisor foretaget ud fra en forudsætning om, at du afgiftsfrit har modtaget varerne, og at du først skal betale afgiften, når bæreposerne går i forbrug i Danmark. Men denne opgørelsesmetode kan kun anvendes, hvis man er registreret som oplagshaver i henhold til emballageafgiftsloven. Vi tillægger derfor ikke din omsætningsstatistik betydning for sagens udfald.
Når man ikke er registreret for emballageafgift af bæreposer på indførselstidspunktet, skal man forudanmelde og forudbetale afgiften, jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 5. Vi kan ikke se, at du har forudanmeldt og forudbetalt afgiften.
Der er dermed ikke betalt afgift af de indkøbte bæreposer i perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021, og du har heller ikke fremsendt et afgiftsregnskab, der kan dokumentere, at du skulle have betalt afgifterne, jf. emballageafgiftslovens § 9, stk. 2.
I BILAG 8 har vi opgjort emballageafgiften for perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021. Vi har hertil anvendt de vægtangivelser, der er anført på pakkelisten, som vi modtog den 4. oktober 2021, jf. BILAG 2.
På pakkelisten er der forskellige posestørrelser og dermed også forskellige vægte i kg. pr. kasse, afhængig af posestørrelsen. I forbindelse med vores optælling den 14. oktober 2021 konstaterede vi, at der var flere varianter af bæreposer i containeren, end hvad der er oplyst på pakkelisten, men at posestørrelserne er de samme. Derfor har vi lagt til grund for vores opgørelse, at posestørrelser, som er ens, men hvor posernes udseende er forskellige, vejer det samme, og vægten pr. kasse er herefter taget fra pakkelisten. Se BILAG 8.
...”
Udtalelse fra Skattestyrelsen af 17. juni 2022
I anledning af klagen har Skattestyrelsen 17. juni 2022 fremsat følgende bemærkninger:
”...
Først og fremmest er det Skattestyrelsens opfattelse, at når en virksomhed påtænker at købe plasticposer med hank og med et rumindhold på 5 liter og derover i udlandet, har virksomheden pligt til at lade sig orientere om, hvorvidt den pågældende varer er belagt med en punktafgift, og om virksomheden har pligt til at lade sig registrere for netop den punktafgift.
...
Ser man på klagers virksomhed og dennes registreringsforhold, har klager på intet tidspunkt ladet sig registrere, hverken som varemodtager, oplagshaver eller som midlertidig varemodtager.
Idet klager ikke har ladet sig registrere for afgift på bæreposer, hverken som varemodtager, oplagshaver eller som midlertidig varemodtager, er der på intet tidspunkt afregnet afgift af de bæreposer, som klager har indført fra tredjeland i perioden 1. maj 2020 til 14. oktober 2021. Bæreposer, som Skattestyrelsen ud fra omsætningsstatistikken kan konstatere, er solgt til erhvervsdrivende i Danmark. Af omsætningsstatistikken kan Skattestyrelsen også konstatere, at klager beregner afgiften på bæreposer ud fra det enkelte salg.
Men efter Skattestyrelsens opfattelse er det ikke tilstrækkeligt, at man beregner afgiften på salgstidspunktet. Når man som klager ikke er registreret som hverken varemodtager eller oplagshaver, skal leverancen forud anmeldes til Skattestyrelsen, og afgiften skal dermed også forudbetales til Skattestyrelsen, hvilket fremgår af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 5.
I og med at afgiften skulle have været forudbetalt, finder Skattestyrelsen ikke, at omsætningsstatistikken har betydning for opgørelsen af afgiften af bæreposer. Vi har ikke tilsidesat klagers omsætningsstatistik, og vi har heller ikke tilsidesat klagers regnskab. Vi har udelukkende set på leverancerne af bæreposer, og her mener vi ikke, at omsætningsstatistikken har betydning for sagens udfald, netop fordi afgiften skulle have været afregnet til Skattestyrelsen allerede inden, at varerne var kommet til Danmark jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1, under iagttagelse af registreringsgrænsen i emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 6. Det gælder ikke kun leverancen af 29. september 2021 men samtlige fire leverancer. Skattestyrelsens opfattelse er derfor, at der ikke er udøvet et skøn på et skærpet grundlag.
I forhold til vores skøn over fordelingen af plasticposer i de tre containere, som klager har modtaget før den 29. september 2021, er det vores opfattelse, at skønnet er virkelighedsnært. Vores skøn bygger på en totaloptælling af kasser med bæreposer og grøntsagsposer som var lastet i den container, som er tilbageholdt af Skattestyrelsen til sikkerhed for afgift, evt. bøde og sagsomkostninger den 14. oktober 2021.
Vores totaloptælling er foregået ved, at containeren er tømt, og hvor samtlige kasser er sorteret efter et mærke, som var påsat kasserne, og der har været stikprøvevist åbnet for flere kasser, så vi var sikre på, at det var bæreposer og ikke grøntsagsposer. Vi har brugt fordelingen mellem grøntsagsposer og bæreposer med hank fra leverancen den 29. september 2021 i vores skøn over indholdet (fordelingen) i de tre tidligere containere med plasticposer. Klager har i høringsperioden haft mulighed for at komme med dokumentation som kunne have korrigeret skønnet i forhold til det udsendte forslag. I forlængelse heraf skal vi bemærke, at klager har ageret ud fra en registrering, som klager ikke havde og fortsat ikke har, og i forbindelse med kontrollen har vi anmodet klager om at fremkomme med afgiftsregnskabet herunder de udenlandske fakturaer. Dokumentationen er ikke modtaget fra klager.
Alle tre tidligere leverancer er indfortoldet som plasticposer, fuldstændig som den leverance, som vi tilbageholdt på [by2] Havn den 14. oktober 2021. Vi har løbende været i dialog med klager om leverancerne, og klager kunne have valgt at fremsende en pakkeliste svarende til den pakkeliste, som klager har fremsendt den 4. oktober 2021.
Hertil skal det bemærkes, at klager til brug for sit afgiftsregnskab skal kunne dokumentere, hvad klager har modtaget i de tre tidligere leverancer jf. emballageafgiftslovens § 9, stk. 5, og hvor stor en mængde af de modtagne varer, der har været afgiftspligtige varer. Klager burde derfor selv ligge inde med oplysningerne.
I forhold til vores skøn har vi oplyst på hvilket grundlag skønnet bygger, og vi har henvist til de retsregler, som vi mener, at klager er omfattet af. Vi er på baggrund af dette ikke enige med klager i, at vores skøn er ubegrundet og uden angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, samt at der mangler henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter.
Ifølge klager og dennes advokat skulle Skattestyrelsen have indhentet oplysninger fra leverandøren i Jordan omkring de tre tidligere leverancer, og at de manglende oplysninger omkring indholdet i containerne fra leverandøren i Jordan bevirker, at skønsudøvelsen er foretaget på et mangelfuldt grundlag til stor skade for klager, idet emballageafgiften beregnes på et ganske skærpet grundlag.
Det er vores opfattelse, at det er virksomheden, der overfor Skattestyrelsen skal redegøre for, hvorfor der ikke er betalt afgift af bæreposer tidligere, når klagers revisor har foretaget en beregning af afgift af bæreposer siden 1. maj 2020, og det samtidig er konstateret, at klager har indkøbt bæreposer med hank og med et rumindhold på 5 liter og derover i udlandet, som efterfølgende er solgt til danske kunder.
Hvis klager mangler detailoplysningerne omkring mængden af afgiftspligtige varer fra de leverancer der tidligere er modtaget, må klager kontakte sin leverandør i udlandet for at få netop de oplysninger f.eks. pakkelister eller andet, der kan sandsynliggøre mængden af afgiftspligtige varer til brug for afgiftsregnskabet i perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021. Det er derfor vores opfattelse, at pligten til at indhente disse oplysninger påhviler klager til brug for sit afgiftsregnskab.
Hertil skal det også bemærkes, at selvom man ikke er registreret som hverken oplagshaver eller registreret varemodtager, skal der fortsat føres et regnskab over den mængde af varer, som er indført fra udlandet i forhold til, hvornår man overskrider registreringsgrænsen på 10.000 kr. i henholdsvis emballageafgiftslovens § 3, stk. 8 og § 7 a, stk. 6. Det regnskabskrav står i emballageafgiftslovens § 9, stk. 11.
Klager mener ikke, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at de ”som minimum har handlet groft uagtsomt”. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der ikke behov for rent afgiftsmæssigt at vurdere virksomhedens tilregnelse, idet vi indenfor skatteforvaltningslovens § 31 kan fastsætte og ændre virksomhedens afgiftstilsvar indenfor en 3-årig periode regnet fra afgiftsperiodens udløb.
...”
Udtalelse fra Skattestyrelsen af 22. januar 2024
I anledning af repræsentantens indlæg af 4. juli 2022 har Skattestyrelsen 22. januar 2024 fremsat følgende bemærkninger:
”...
Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at det er korrekt, at sagen skal belyses på tilstrækkelig vis ud fra officialmaximen, og det finder Skattestyrelsen også er gjort ved at indkalde virksomhedens afgiftsregnskab og fakturaer for køb af plasticposer i udlandet.
Fakturaerne har været indsendt og heraf fremgår, at der er købt plastic bags. Det gælder for alle fire leverancer. Virksomheden har ikke fremlagt pakkelister, som kunne bevise andet, og ifølge Skatteforvaltningens importsystem er de fire indførsler af plasticbags anført med varekode 3923 21 00 00, som ifølge Toldtariffen er tariferet som sække og poser (herunder kræmmerhuse) af polymerer af ethylen.
Ved at Skattestyrelsen samtidig har optalt leverancen af 29. september 2021, er de tre foregående leverancer skønnet, idet de fremlagte oplysninger fra virksomheden ikke har givet anledning til andet.
Skattestyrelsen finder derfor, at der i forbindelse med skønsudøvelsen har sikret, at denne foretages på et så oplyst grundlag som muligt.
Skattestyrelsen har i forbindelse med sagen vurderet, at der ikke var anledning til at kontakte den udenlandske leverandør i Jordan.
I forhold til oplysningerne fra [virksomhed2] til forsendelserne i 2019 og 2020 skal Skattestyrelsen bemærke, at oplysningerne vedrører en anden juridisk enhed end i nærværende klagesag, og at oplysningerne derfor ikke kan tillægges betydning for denne sag.
Såfremt Skatteankestyrelsen mener, at oplysningerne kan tillægges betydning, skal Skattestyrelsen bemærke, at det ikke er muligt at efterkontrollere oplysningerne, og det bemærkes her, at alle fire leverancer har samme oplysninger såsom plastic bags og varekode 3923 21 00 00, hvorfor Skattestyrelsens opfattelse er, at det foretagne skøn er virkelighedsnært, idet der er taget udgangspunkt i den forsendelse som blev tilbageholdt den 29. september 2021 og efterfølgende beslaglagt den 14. oktober 2021.
...”
I et supplerement til udtalelsen af 22. januar 2024 har Skattestyrelsen 23. januar 2024 bemærket følgende:
”...
Det er korrekt, at det af bilag 6 til afgørelsen fremgår, at der er tre forsendelser med varekode 39 23 21 00 00 (leverancer den 31/7-2020, 8/12-2020 og 19/10-2021 (denne er beslaglagt)). Den fjerde leverance har varekode 39 23 29 90 00.
...
I forhold til afsnittet under de faktiske forhold i afgørelsen står der følgende:
Importoplysninger
Vi kan i vores importsystem se, at du har haft fire indførsler af plasticbags, varekode 3923 21 00 00, som ifølge Toldtariffen er tariferet som sække og poser (herunder kræmmerhuse) af polymerer af ethylen. Se BILAG 6.
Den fjerde indførsel vedrører den tilbageholdte container, [...], som var indført fra Jordan den 29. september 2021, og hvor vi den 14. oktober 2021 har beslaglagt plasticbæreposerne.
Der skulle retteligt have stået, at der var tre indførsler med samme varekode, og derudover var der en med varekode 39 23 29 90 00. Den fjerde indførsel, som står i importsystemet med indførselsdato den 19/10-2021 er den container, som vi beslaglagde den 14/10-2021, som reelt var kommet til [by2] Havn fra Jordan den 29/9-2021.
Ud fra vores opfattelse ændrer ikke på vores skøn, da det fortsat er plasticbags og toldtariffen siger også, at det er sække og poser herunder kræmmerhuse af plast.
...”
Udtalelse fra Skattestyrelsen af 26. januar 2024
Den 26. januar 2024 har Skattestyrelsen fremsat følgende bemærkninger vedrørende en fejl i deres afgørelse af 28. februar 2022:
”...
Vægtangivelserne er som det fremgår af side 2 og bilag 8 for de poser, der var i containeren. Men jeg har taget 80 % af vægten fra fakturaerne pga. skønnet, og ved en fejl har jeg fået skrevet den vægtangivelse ind i kolonnen ”vægt i alt i kg.”. Hvad der så lige er sket, det husker jeg ikke, men jeg kan se, at jeg så har taget 80 % igen af denne nye vægtangivelse, som jeg har skrevet det ind i kolonnen ”Skønnet vægt i kg., jf. side 8.” Der burde have været skrevet vægten ind på leverancen i den første kolonne og så 80 % af den vægtangivelse i næste kolonne. Og afgiften skulle have været betalt af kolonnen Skønnet vægt i kg. for de tre første leverancer.
Vi har dermed givet virksomheden et større skøn på grøntsagsposer, end vi havde tænkt.
...”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 28. februar 2022 hjemvises til fornyet behandling.
Subsidiært har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand om, at emballageafgiften nedsættes mest muligt efter Landsskatterettens skøn.
Til støtte for påstandene har repræsentanten i klagen anført:
”...
I den konkrete sag har Skattestyrelsen ikke løftet bevisbyrden for, at Selskabet ”som minimum har handlet groft uagtsomt”. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse af 7. januar 2014 (j.nr. 13-0095164). Landsskatteretten fandt ikke at bevisbyrden var løftet fra SKATs side. I den pågældende sag forelå° der en anmeldelse om sort arbejde, og SKAT havde ved en stikprøvekontrol i en uge observeret, at skatteyderen befandt sig på privatadresser på tidspunkter, der var i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Dette var imidlertid ikke tilstrækkelig til at gennemføre en skønsmæssig indkomstforhøjelse ifølge Landsskatteretten, der bl.a. anførte følgende:
Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende klageren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøvekontrol observeret, at klageren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Ud fra en opgørelse af klagerens selvangivne indtægter og afholdte udgifter kan det desuden fastslås, at klageren har haft 56.986 kr. i 2010, svarende til 4.749 kr. pr. måned, til rådighed efter afholdelse af faste udgifter. SKAT har forhøjet klageren med 30.000 kr. i yderligere lønindtægt. Dette svarer til, at klageren har haft ca. 7.000 kr. om måneden til dækning af ikke faste udgifter. SKATs stikprøvekontrol har alene omfattet én uge, og SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå°, at der foretages sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for klageren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at klageren har levet for ca. 4.700 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr.” ...
Anbringender
Indledningsvist skal det bemærkes, at Selskabet har ageret efter rådgivning fra revisor, herunder særligt regnskabsteknisk. Der er til formålet således udarbejdet omsætningsstatistik jf. bilag 3, hvor der er beregnet emballageafgift af bæreposer. Beregningen er foretaget ud fra en forudsætning om, at Selskabet er afgiftsfrit og at der først skal betales afgift når bæreposerne går i forbrug i Danmark.
Selvom opgørelsesmetoden forudsætter at Selskabet er registreret som oplagshaver i henhold til emballageafgiftsloven, er Selskabet ikke enig i, at omsætningsstatistikken af Skattestyrelsen, tilsidesættes i sin helhed. Regnskabsgrundlaget bør i sagens natur inddrages i det af Skattestyrelsen udøvede skøn. Det fremgår eksempelvis af Den juridiske vejledning:
”Selv om Skatteforvaltningen kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har Skatteforvaltningen ikke pr. automatik grundlag for at foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.
Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om Skatteforvaltningen f.eks. har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.
Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skatteforvaltningen i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrund, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra de givne, oplyste indkomstforhold m.v., kan sandsynliggøres som mere retvisende.” ...
I det konkrete tilfælde har Skattestyrelsen tilsidesat Selskabets omsætningsstatistik med henvisning til, at fremgangsmåden alene kan anvendes såfremt Selskabet er registreret som oplagshaver i henhold til emballageafgiftsloven. Skattestyrelsen har ikke tilsidesat regnskabet som følge af, at regnskabet ikke er retvisende.
Selskabet gør gældende, at Selskabets egne registreringer skal tillægges vægt i sagen, idet skønsudøvelsen ellers foretages på et mangelfuldt grundlag. Dette skal særligt ses i lyset af, at Skattestyrelsen ved udøvelsen af skønnet over emballageafgiften har lagt vægt på importoplysninger, fakturaer og mængden af beslaglagte plasticposer den 14. oktober 2021.
Det er således alene leverancen af 29. september 2021, som danner grundlag for Skattestyrelsens skøn. Selskabet bestrider, at leverancen af 29. september 2021 kan danne grundlag for skønnet over samtlige fire leverancer.
Uanset at Skattestyrelsen i henhold til opkrævningsloven er berettiget til at udøve et skøn, er det en grundlæggende betingelse, at dette skøn udøves så virkelighedsnært som muligt, og i henhold til de grundlæggende forvaltningsretlige krav, der findes til skønsudøvelse. Dette gælder både i relation til skønnets rimelighed og de faktuelle forhold skønnet baserer sig på, ligesom skønnet i fuldt omfang skal begrundes på en sådan vis, at det opfylder forvaltningsloven - og skatteforvaltningslovens begrundelseskrav.
I den konkrete sag har Skattestyrelsen eksempelvis ikke rettet henvendelse til leverandøren af plastikposerne med henblik på at afklare omfanget af de tidligere leverancer. En sådan sagsoplysning må anses for at være særdeles relevant, særligt i det tilfælde, hvor resultatet af Skattestyrelsens skøn er så skærpet som det er tilfældet i nærværende sag. Det er således nødvendigt, at disse oplysninger søges afklaret, ligesom der heller ikke er indhentet en redegørelse fra Selskabet omkring omfanget af de tidligere leverancer. Med udgangspunkt i omsætningsstatistikken kan det konkluderes, at Selskabets revisor i hvert fald har haft den opfattelse, at fremgangsmåden ved beregning af afgifter er korrekt.
En afgørelse hvor realiteten tilsidesættes i sin henhold ud fra en enkelt leverance med tilhørende fakturaer medfører ikke et virkelighedsnært skøn, særligt når Skattestyrelsen anvender de vægtangivelser, som er anført på pakkelisten modtaget den 4. oktober 2021 (bilag 3).
Selskabet gør yderligere gældende, at Skattestyrelsen ikke kan tilsidesætte den i sagen fremlagte omsætningsstatistik, uanset, at Selskabet ikke har været registreret som oplagsholder i henhold til emballageafgiftsloven. Skattestyrelsen har ikke påvist gentagne eller større tælle- og skrivefejl, eller i øvrigt andre væsentlige fejl heri.
Det er som udgangspunkt skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. Dertil kommer, at det videre er pålagt skattemyndighederne at begrunde en gennemført beskatning. I den forbindelse følger det nærmere af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Endvidere er det i bestemmelsen præciseret, at i det omfang, at afgørelse beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. 18-0004962, som udgør et illustrativt eksempel herpå. I den pågældende sag havde SKAT konstateret, at skatteyderen havde en aktiebeholdning, men SKAT havde ingen oplysninger om, hvornår aktierne var erhvervet, hvorfor SKAT skønnede over anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessum.
Som begrundelse for at ændre den af SKAT gennemførte beskatning anførte Landsskatteretten følgende:
”Det fremgår af begrundelsen for forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014-2016, at SKAT har skønnet en anskaffelsesværdi og et anskaffelsestidspunkt vedrørende 900 stk. [virksomhed1] aktier i 2009, samt skønnet, at klageren har solgt 1.500 stk. [virksomhed1] aktier i 2016. Det fremgår ikke, hvordan de samlede gevinster er udregnet, hvilke køb og salg der er lagt til grund, eller hvorfra SKATs oplysninger om køb og salg af aktier stammer. Det fremgår desuden ikke, hvilken betydning de foretagne skøn har haft for de udregnede gevinster.
Landsskatteretten finder ud fra en konkret væsentlighedsvurdering, at den pågældende afgørelse lider af en væsentlig mangel, som må anses at have haft betydning for klagerens muligheder for at anfægte afgørelsen.
Retten bemærker desuden, at det ikke ud fra de foreliggende oplysninger anses for dokumenteret, at klageren har handlet med aktier i det omfang, som er lagt til grund af SKAT.
Den påklagede afgørelse er derfor ugyldig.”
Der henvises ligeledes til SKM2013.431BR. Sagen vedrørte alene spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens (en engrosvirksomheds) skatte- og momsansættelse for 2008 og 2009.
Forhøjelserne var foretaget på baggrund af, at SKAT ved en gennemgang af virksomhedens driftskonto for de omtvistede indkomstår kunne konstatere, at der var indsat et større antal afrundede beløb, som sagsøgeren ikke kunne dokumentere, var indeholdt i den omsætning, som virksomheden havde selvangivet.
Byretten frifandt ministeriet og lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgerens forklaring, om at de indsatte beløb hidrørte fra salg af varer medtaget i den indtægtsførte omsætning, ikke var underbygget af "noget som helst faktisk", og at der derfor ikke var grundlag for at statuere, at SKATs skøn skulle føre til et urimeligt resultat eller hvile på et forkert grundlag.
I den konkrete sag gør Selskabet yderligere gældende, at de øvrige tre leverancer ikke har indeholdt samme forsendelse som leverancen den 29. september 2021. Dette støttes og underbygges af oplysningerne fra leverandøren. Henset til at Skattestyrelsen ikke har indhentet oplysninger fra leverandøren bevirker dette, at skønsudøvelsen foretages på et mangelfuldt grundlag til stor skade for Selskabet, idet emballageafgiften beregnes på et ganske skærpet grundlag. Skattestyrelsen ses heller ikke at have foretaget et forsigtigt skøn, hvilket typisk anvendes af Skattestyrelsen i de tilfælde, hvor regnskaber m.v. tilsidesættes.
Der henvises ligeledes til SKM2013.758BR. Sagen vedrørte SKATs forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst og momstilsvar for 2008. Det var ubestridt, at SKAT havde været berettiget til at tilsidesætte regnskabet for sagsøgerens virksomhed og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens indkomst og momstilsvar.
SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse af omsætningen på grundlag af z-boner fra virksomhedens to kasseapparater. Retten fandt ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at z-bonerne ikke skulle give et retvisende billede af omsætningen i den periode, z-bonerne dækker. Retten fandt heller ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at det skøn, SKAT havde udøvet vedrørende omsætningen i de 3 måneder, hvor der manglede z-boner fra det ene kasseapparat, var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag, eller at dette skulle være tilfældet for så vidt, angår opgørelsen af vareforbruget. Retten bemærkede i den forbindelse, at opgørelsen af vareforbruget var sket på baggrund af sagsøgerens bogføringsoplysninger, og at der ikke under sagen var fremlagt dokumentation for, at disse bogføringsoplysninger om varelageret ultimo 2008 er forkerte.
Da ansættelsen hovedsageligt var foretaget på grundlag af z-bonerne, fandt retten ikke, at SKAT skulle udarbejde en privatforbrugsopgørelse. Herefter, og da sagsøgerens afgiftstilsvar fulgte den opgjorte omsætning, fandt retten ikke, at der var grundlag for at ændre Landsskatterettens ansættelser.
Dommen viser, at der tages udgangspunkt i sagsøgerens bogføringsoplysninger.
De tilfælde hvor skatteyders eget regnskab tilsidesættes forudsætter, at regnskabet ikke er fyldestgørende. I de tilfælde, hvor regnskabet er fyldestgørende, bør dette indgå i skønsudøvelsen jf. bl.a. SKM2010.247BR. Sagen drejede sig om skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens omsætning fra sit værtshus i indkomståret 2004. Sagsøgerens regnskab led af væsentlige fejl og mangler, og der var betydelige differencer mellem den bogførte omsætning og de beløb, der blev indsat på virksomhedens bankkonto dels kontant og dels fra dankortterminalerne. Retten fandt det ikke bevist, at indsætningerne på bankkontoen indeholdt byttepenge. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet. Retten udtalte følgende vedrørende regnskabet:
”Der er ikke ført et kasseregnskab med effektive afstemninger, der er ikke opgjort kassedifferencer, omsætningen ifølge optællingslister er ikke afstemt med kasse- og bankbeholdningen, indsætninger på bankkontoen overstiger væsentligt den bogførte omsætning og selv dankorttransaktionerne overstiger i flere tilfælde den bogførte omsætning. Endvidere er der ikke ført fornødent bevis for, at differencerne mellem bankindsætninger og bogført omsætning i væsentlig grad skyldes, at der er indgået byttepenge i bankindsætningerne. Derudover er der oplysninger om, at noget af omsætningen for 2004 først er bogført i 2005. Under de således foreliggende omstændigheder har sagsøgerens regnskab for indkomståret 2004 ikke været fyldestgørende grundlag for skatteansættelsen for det pågældende indkomstår, og skattemyndighederne har således været berettiget til at tilsidesætte regnskabet for derefter at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.”
Dommen illustrerer, at revisorens regnskaber i den konkrete sag ikke uden videre bør tilsidesættes. Dertil kommer, at Selskabet fortsat mangler oplysninger fra leverandøren idet Skattestyrelsen ikke har været i dialog med leverandøren.
Selskabet tager på den baggrund forbehold for at fremsende dokumentation, som kan belyse hvor mange leverancer der er foretaget, herunder indholdet af leverancerne.
...”
Virksomhedens bemærkninger af 4. juli 2022
Virksomhedens repræsentant har 4. juli 2022 bemærket følgende:
”...
Klager anfægter ikke Skattestyrelsens optælling af varerne i containeren. Fremgangsmåden, hvorefter optælling af én container anvendes til de øvrige containere medfører dog, at skønnet ikke bliver virkelighedsnært.
...
Der er udelukkende lagt vægt på leverance af bæreposer ud fra den ene leverancer. Det er klagers opfattelse, at Skattestyrelsen ved skønsudøvelsen skal sikre, at denne foretages på et så oplyst grundlag som muligt. Derfor er det ligeledes klagers opfattelse, at Skattestyrelsen burde have oplyst sagen evt. ved at kontakte leverandøren.
Klager ønsker at medvirke til, at sagen bliver oplyst på bedst mulige måde, herunder at hun vil bidrage til at fremsende relevante oplysninger, således at disse kan indgå i Skattestyrelsens sagsbehandling. Vedlagt nærværende skrivelse er korrespondance med leverandøren vedrørende levering til CVR-nr. [...2].
Det fremgår heraf, at der er foretaget levering af [virksomhed2] den 27. juli 2019 og 7. marts 2020. Det er i den forbindelse anført:
[virksomhed1] bougth only two shipments from our company
The first shipment
Date of shipping 27 July 2019
They bought 21105 kilograms
All the plas/c bags were with handles All the plas/c bags were over five liter
The second shipment
Date of shipping 7 March 2020
They bought 20478,4 kilograms
All the plas/c bags without handles
All the plas/c bags were less than five liters
Sendingen den 7. marts 2020 består altså af almindelige grøntsagsposer uden hang og under 5 liter. Klager gør gældende, at dette bør afspejles i Skattestyrelsens skøn.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af emballageafgiften er korrekt.
Endvidere skal Landsskatteretten tage stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkeligt begrundet, og om Skattestyrelsen under sagsbehandlingen har overholdt officialprincippet.
Retsgrundlaget
Når der i det følgende henvises til emballageafgiftsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020 om afgift af visse emballager, poser og engangsservice, som var gældende fra 1. januar 2020. For perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021 er det en henvisning til lovbekendtgørelsen, som ændret ved lov nr. 2226 af 29. december 2020. For perioden efter 1. juli 2021 er det en henvisning til lovbekendtgørelsen, som ændret ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 og lov nr. 1240 af 11. juni 2021.
Der skal betales afgift til statskassen af poser fremstillet af papir eller plast m.v. med et rumindhold op til hank eller lignende på mindst 5 liter. Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2 a.
I perioden 1. maj 2020 til 31. december 2020 var afgiften for plastikposer 66 kr. pr. kg. I perioden efter 1. januar 2021 var afgiften 69,63 kr. pr. kg. Det fremgår af emballageafgiftslovens § 2 b.
Følgende fremgår af emballageafgiftslovens § 3, stk. 2:
”Den, der driver mellemhandel (grossisthandel) med afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller afgiftspligtige varer omfattet af §§ 2 a eller 2 c, kan anmelde sin virksomhed til registrering som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.”
Følgende fremgår af emballageafgiftslovens § 3 a:
”Oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og afgiftspligtige varer omfattet af §§ 2 a eller 2 c.”
Følgende fremgår af emballageafgiftslovens § 7, stk. 1:
”Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne indføres efter reglerne i § 3 a. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.”
Følgende fremgår af emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1 og 5:
”I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3 a. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, lade sig registrere som registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen.
...
Stk. 5. En virksomhed, institution eller person, der ikke er registreret som varemodtager, og der som led i øvelsen af sit erhverv modtager afgiftspligtige varer efter loven fra andre EU-lande eller tredjelande, skal inden vareafsendelsen fra et andet EU-land eller tredjeland
| 1) | registreres som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, |
| 2) | anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og |
| 3) | indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.” |
Følgende fremgår af emballageafgiftslovens § 9, stk. 2 og 5:
”Stk. 2. Andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer.
...
Stk. 5. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skaldet fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået. Regnskabet føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på afgiften efter denne lov.”
Følgende fremgår af emballageafgiftslovens § 20, stk. 1:
”Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal svare afgift af varerne.”
Når der henvises til opkrævningsloven, er det en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med efterfølgende ændringer.
Følgende fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2:
”Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.”
Følgende fremgår af § 22 og § 24, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018:
Ӥ 22
En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”
Ӥ 24
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”
Det følger af de almindelige bevisbyrderegler, at udgangspunktet er, at den, der fremfører en given påstand, har bevisbyrden for rigtigheden heraf. Skattemyndighederne har derfor som udgangspunkt bevisbyrden for, at der er indtrådt afgiftspligt. Herefter har den afgiftspligtige som udgangspunkt bevisbyrden, hvis den afgiftspligtige påberåber sig et for denne gunstigt faktum. Bevisbyrden for, at et skøn er foretaget på et fejlagtigt grundlag, påhviler således den afgiftspligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 23. februar 2011, som er offentliggjort i SKM2011.209.HR.
Undersøgelsesprincippet (officialprincippet) er en uskreven retsgrundsætning, hvorefter det er myndigheden, der har ansvaret for, at en sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, før der træffes afgørelse. Det påhviler myndigheden selv at fremskaffe alle relevante oplysninger om den foreliggende sag. Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede den afgiftspligtige om at fremskaffe oplysningerne, hvis den afgiftspligtige har mulighed herfor. Myndigheden skal dog efterfølgende kontrollere om den afgiftspligtiges oplysninger er korrekte.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten lægger på baggrund af det oplyste til grund, at virksomheden har indført fire leverancer af plastikposer her til landet i perioden 1. maj 2020 til 29. september 2021.
Skattestyrelsen har ved en optælling af leverancen den 29. september 2021 konstateret, at 2.561 kasser ud af den samlede leverance på 3.184 kasser indeholdt afgiftspligtige plastikposer svarende til 80,43 % af den samlede leverance. Dette er ubestridt.
I den omhandlede periode var virksomheden ikke registreret som oplagshaver, der var berettiget til at oplægge afgiftspligtige plastikposer uden afgiftsberigtigelse, og afgiften forfaldt derfor til betaling ved indførslen af de afgiftspligtige plastikposer her i landet. Dette følger af emballageafgiftslovens § 7, stk. 1.
På baggrund af det oplyste lægges det til grund, at virksomheden i den omhandlede periode ikke har betalt afgift. Virksomheden skal derfor betale afgift af de afgiftspligtige plastikposer. Det følger af emballageafgiftslovens § 20, stk. 1.
Virksomheden har ikke ført et regnskab efter reglerne i emballageafgiftslovens § 9, stk. 5, der kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige plastikposer er betalt. Skattestyrelsen har derfor opgjort afgifterne skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten kan tiltræde, at der ikke foreligger et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret, og afgiftstilsvaret derfor skal fastsættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen har på baggrund af optællingen af leverancen den 29. september 2021, opgjort indholdet af afgiftspligtige plastikposer i de tre øvrige leverancer til også at udgøre 80,43 %.
Landsskatteretten er enig i, at der ved skønnet over fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer i de tre øvrige leverancer kan tages udgangspunkt i optællingen og fordelingen af samme i leverancen den 29. september 2021. Retten har herved lagt vægt på, at både leverancen modtaget 29. september 2021, og de tre øvrige leverancer er registreret med en varekode for plastikposer samt en vægtangivelse på mellem 26.431 kg og 26.783 kg i Toldstyrelsens importsystem. Endvidere har retten lagt vægt på, at vægtangivelserne i Toldstyrelsens importsystem for de tre øvrige leverancer svarer til vægtangivelser på de fremlagte fakturaer af 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 28. marts 2021 fra [virksomhed2]. Endelig har retten tillagt det vægt, at virksomheden ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer i de tre øvrige leverancer, jf. også nærmere i det følgende.
Under klagesagens behandling har virksomheden fremlagt tre pakkelister, der er dateret 14. oktober 2020, 2. juni 2020 og 4. august 2021. Da pakkelisten af 4. august 2021 har samme dato og nummer som den pakkeliste, som Toldstyrelsen har sendt til Skattestyrelsen i forbindelse med den fysiske kontrol af leverancen den 29. september 2021, lægger Landsskatteretten til grund, at begge pakkelister vedrører den kontrollerede leverance.
Den pakkeliste af 4. august 2021, der blev fremlagt under klagesagens behandling, angiver at leverancen udelukkende indeholdte afgiftsfrie plastikposer uden hank, og stemmer således ikke overens med Skattestyrelsens kontroloptælling og den oprindelige pakkeliste af 4. august 2021. Hertil kommer, at de tre pakkelister, der er fremlagt under klagesagens behandling, angiver forskellig vægt af kasser, som indeholder identiske plastikposer. De under klagesagen fremlagte pakkelister kan på denne baggrund ikke tillægges væsentlig betydning.
Den fremlagte korrespondance mellem virksomhedens tidligere repræsentant og leverandøren indeholder oplysninger om en anden virksomhed med et andet CVR-nr. Disse oplysninger om fordelingen mellem afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer i leverancer til denne anden virksomhed, kan ikke tillægges særlig betydning i forbindelse med skønsudøvelsen i forhold til virksomheden.
Den fremlagte omsætningsstatistik indeholder ikke oplysninger om tilgangen af afgiftspligtige plastikposer eller vægtangivelser på de solgte plastikposer. Oplysningerne om antallet af plastikposer, som virksomheden har solgt i perioden 1. maj 2020 til 30. september 2021, kan derfor heller ikke tillægges væsentlig betydning.
Landsskatteretten kan således tiltræde, at skønnet har taget udgangspunkt i oplysningerne fra kontrollen af leverancen den 29. september 2021, herunder denne optælling og den vægtmæssige fordeling beregnet på baggrund af denne optælling. Retten finder, at det er det bedste og mest retvisende grundlag for skønsudøvelsen, og det af virksomheden fremlagte er ikke egnet til at basere skønnet på og kan ikke tillægges særlig betydning af de ovenfor anførte grunde.
Skattestyrelsen har ved beregningen af afgiftens størrelse ved en fejl beregnet afgift af 80,43 % af 80 % af vægtangivelserne på fakturaerne fra [virksomhed2]. Derved er der alene beregnet afgift af 64,34 % af vægtangivelserne på fakturaerne. Dette er ikke i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen optalte fordeling af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer. Endvidere har Skattestyrelsen ved beregningen af vægten af de afgiftspligtige plastikposer i leverancen af 29. september 2021 anvendt vægtangivelserne for de forskellige typer af plastikposer på pakkelisten. Dette er ikke i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen optalte fordeling af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer. Landsskatteretten har på denne baggrund foretaget en ny beregning af afgiften:
Fakturadato | Vægt på faktura i kg | Skønnet vægt i kg (80,43 % af vægt på faktura i kg) | Afgiftssats i kr. pr. kg. | Afgiftsbeløb i kr. |
2. juni 2020 | 26.431,4 | 21.258,78 | 66,00 | 1.403.079,48 |
14. oktober 2020 | 26.486,2 | 21.302.85 | 66,00 | 1.405.988,10 |
23. marts 2021 | 26.783 | 21.541,57 | 69,63 | 1.499.939,52 |
29. marts 2021* | **26.321,45 | 21.170,34 | 69,63 | 1.474.090,77 |
I alt | 5.783.097,87 |
*Leveringsdato
** Den samlede vægtangivelse på pakkelisten
Landsskatteretten har således beregnet emballageafgiften til 5.783.097,87 kr., hvilket er en forhøjelse på 841.981 kr. i forhold til Skattestyrelsens afgørelse af 28. februar 2022.
Formaliteten
Landsskatteretten finder, at den påklagede afgørelse af 28. februar 2022 ikke lider af en begrundelsesmangel efter forvaltningslovens § 22, jf. § 24. Retten har herved lagt vægt på, at afgørelsen indeholder en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, herunder opkrævningslovens § 5, stk. 2, vedrørende skønsmæssig opgørelse af afgiftens størrelse, hvis beløbet ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber.
Endvidere har retten lagt vægt på, at afgørelsen angiver de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, idet Skattestyrelsen har beskrevet, hvordan de foreliggende oplysninger er anvendt til at fortage en skønsmæssig opgørelse af afgiftens størrelse. Den skønsmæssige opgørelse af afgiftens størrelse har taget udgangspunkt i oplysningerne i Toldstyrelsens importsystem, pakkelisten for leverancen 29. september 2021, fakturaerne af 2. juni 2020, 14. oktober 2020 og 28. marts 2021 fra [virksomhed2] samt fordelingen af afgiftspligtige og afgiftsfrie plastikposer, der blev konstateret ved kontrollen 14. oktober 2021.
Landsskatteretten finder endvidere, at Skattestyrelsen har overholdt officialprincippet, idet Skattestyrelsen har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at oplyse sagen.
Landsskatteretten lægger vægt på, at Skattestyrelsen 17. september 2021 har anmodet om virksomhedens afgiftsregnskab for 2020 og 2021 samt de købsfakturaer, der lå til grund for afgiftsberegningen, og 5. oktober 2021 har anmodet om oplysninger om plastikposernes størrelse samt pakkelisterne for de to leverancer i 2020 og leverancen i foråret 2021. Endvidere lægger retten vægt på, at Skattestyrelsen, inden afgørelsen blev truffet, har udsendt et forslag til afgørelse, hvori de gav virksomheden mulighed for at fremkomme med dokumentation, som kunne have ændret på Skattestyrelsens skøn. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor truffet på et tilstrækkeligt og forsvarligt oplyst grundlag.
Den påklagede afgørelse er således ikke behæftet med sagsbehandlingsmangler i forhold til begrundelse og sagsoplysning.
Landsskatteretten ændrer på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer emballageafgiften med 841.981 kr. fra 4.941.117 kr. til 5.783.098 kr.