|
|
Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024
Journalnr. 22-0045305
Skattestyrelsen har ikke anerkendt de af klageren selvangivne fradrag for tab på 3.517.999 kr. i udenlandske obligationsbaserede investeringsbeviser og 6.307.966 kr. i udenlandske aktiebaserede investeringsbeviser for indkomståret 2020 grundet manglende overholdelse af indberetningspligten i aktieavancebeskatningslovens § 19 D.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er tilflyttet Danmark den 24. februar 2020 og indtrådt i fuld skattepligt efter at have været begrænset skattepligtig i 2017-2019. Ved indtrædelse i fuld skattepligt til Danmark har klageren investeringsbeholdninger i [finans1] og [finans2]. Disse beholdninger blev skatteforvaltningen oplyst om den 5. september 2021, hvor klagerens revisor fremsendte oplysningsskemaet for udenlandsk indkomst for indkomståret 2020 til skatteforvaltningen.
Den 19. januar 2022 har Skattestyrelsen sendt et forslag til afgørelse til klageren.
På denne baggrund har klagerens revisor sendt brev den 18. februar 2022 til Skattestyrelsen, hvoraf der fremgår en opgørelse af aktiverne, der er tale om. Af denne beskrivelse fremgår det, at aktiverne er obligationsbaserede og aktiebaserede investeringsbeviser samt aktier, idet det følgende fremgår:
”Tab 3.517.999, engagement med [finans1] ([finans1]) for hvilket engagement der vedhæftes, Portfolio Summary Statement pr. 28/2 2020, 20 sider af 20. (Bilag 3), Type 1 (USD 281.623,61), obligationsbaserede, Type 2 (USD 1.597.696,26), aktier og aktiebaserede og Type 3 (175.800,00), Aktier.
Kontoudskrift af de samlede bevægelser for perioden 1/1 - 31/5 2020 hvor der efter denne dato ikke foretages yderligere handler da samarbejdet reelt ophører, fordelt månedsvis, 76 sider i alt. Filen åbnes med koden [...] (Bilag 4)
Der vedhæftes endvidere kontoudtog fra [finans3] vedr. de to valuta konti i h.hv. USD og Euro (Bilag 5,6 og 7) (bilag 7 åbnes med koden [...]) hvoraf indsætninger fra 7/8 2020 fremgår. Beløbene fremgår også i [finans1] kontospecifikationer side 6 af 10 for maj måned 2020 (de sidste 10 sider af de 76), (Bilag 4)
Kontoudtoget fra [finans3] euro kontoen og [finans1] viser i øvrigt en overførsel af 200.000 euro den 9/3 2020 fra Dk. til Singapore. Denne overførsel er ikke med i det nedenfor viste skema. Tabet vil derfor være større end det i skemaet/oplysningsskemaet anførte. (Bilag 6).
Skatteyder har tidligere anmodet [finans1] om at indberette værdipapiroplysningerne som nu er vedhæftet. Vedr. spørgsmål 2 kan det anføres at [finans2] har indberettet værdipapiroplysninger m.m. den 16/11 2021 jf. R75. Disse virker på mig ikke helt læsbare/korrekte og dermed ikke forståelige og derfor skal de udredes.
SPN. 1, Skematisk opstilling af det i rubrik 422 anførte beløb -3.517.999
Det indberettede opgjorte tab 3.517.999,12 kan ikke umiddelbart afstemmes til bilag 4, da overførslen af 200.000 euro den 9/3 2020 fra Dk til Singapore fysisk er medtaget i restsaldiene der overføres til DK den 7/8 2020 som nævnt på side 1 næstsidste afsnit. Tabet er derfor større end det i ovennævnte skema viste.
2. Tab 6.307.966, engagement med [finans2] ([finans2]) for hvilket engagement der vedhæftes Statement of assets for [person1] pr. 24/2 2020 (Bilag 8) og pr. 31/12 2020 (Bilag 9). Endvidere vedhæftes samlet kontoudskrift for perioden 1/1 - 31/12 2020 (Bilag 10) samt pdf fil af fuld identifikation af værdipapirerne (Bilag 11).
”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse nægtet fradrag for tab på henholdsvis 3.517.999 kr. i udenlandske obligationsbaserede investeringsbeviser og 6.307.966 kr. i udenlandske aktiebaserede investeringsbeviser.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at:
”Skattestyrelsen har ændret grundlaget for din skat for 2020 sådan:
Følgende tal på dine oplysningsskemaer kan ikke godkendes:
| • | Tab på 3.517.999 kr. i udenlandsk obligationsbaserede investeringsbeviser |
| • | Tab på 6.307.966 kr. i udenlandsk aktiebaserede investeringsbeviser |
Investeringsbeviser:
Du kan ikke få fradrag for dine tab på investeringsbeviser. For at et tab på investeringsbeviser er fradragsberettiget er det en betingelse, at der for året hvor din skattepligt er indtrådt eller for året hvor du har købt investeringsbeviset, er oplyst følgende til skattestyrelsen omkring erhvervelsen/ejerskabet af investeringsbeviserne:
| • | Identitet |
| • | Antal |
| • | Kurs |
| • | Anskaffelsestidspunkt |
| • | Anskaffelsessum |
Oplysningerne skal være modtaget inden udløb af din oplysningsfrist for det aktuelle indkomstår
jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 D.
(...)”
Udtalelse fra afgørelsesmyndigheden
Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 3. juni 2022 på baggrund af klagen, at:
”(...) Det er korrekt der ikke er lavet en kvalificering af borgers værdipapirer, på baggrund af borgers indsendte materiale. Der er alene taget udgangspunkt i hvad borger selv har oplyst på sit oplysningsskema, hvor borger har oplyst at tabene stammer fra henholdsvis obligationsbasserede investeringsbeviser og aktiebaserede investeringsbeviser. Det vurderes at borger og dennes rådgiver er de nærmeste til at klassificere, hvilke værdipapirer borger har.
Da borgers klassificering af værdipapirerne ikke er anfægtet af skattestyrelsen, er der ikke foretaget en vurdering af dette.
Såfremt borgers tab ikke alene vedrøre tab på investeringsbeviser, er der den samme betingelse for fradrag for tab i aktieavancebeskatningslovens § 14 (aktier på et reguleret marked) og i kursgevinstlovens § 15 (obligationer på et reguleret marked)”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at fradrag for de af klageren selvangivne tab med henholdsvis 3.517.999 kr. og 6.307.966 kr. for indkomståret 2020 anerkendes.
Det fremgår af klagen, at:
”(...) Oplysningsskemaet blev indsendt til Skattestyrelsen den 5. september 2021.
Der var efter indsendelsen af oplysningsskemaet usikkerhed om, hvorvidt tabet var angivet korrekt, da de felter som var ønsket udfyldt, ikke var tilgængelige. Der blev derefter rettet henvendelse til Skattestyrelsen adskillige gange fra den 5. september 2021 og helt frem til 18. januar 2022, hvor Skattestyrelsen ikke kunne komme med opklarende oplysninger.
Skattestyrelsen sender den 19. januar 2022 et forslag til afgørelse til klager, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen ikke kan godkende de oplyste fradrag, da der ikke er sket korrekt indsendelse af oplysninger om identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum inden udløbet af oplysningsfristen i henhold til aktiebeskatningslovens § 19 D. Forslaget fremlægges som bilag3.
På baggrund af forslaget fra Skattestyrelsen indsendte [virksomhed1], efter aftale med klager, den 18. februar 2022 en uddybning af tabene, hvor det er nærmere udspecificeret og opgjort, hvor tabene stammer, og der er medsendt en række bilag med uddybende oplysning om de forskellige aktiver. Besvarelsen fremlægges som bilag 4, og de relevante bilag fra besvarelsen fremlægges som bilag 5-10.
Skattestyrelsen sender herefter en afgørelse, hvor det fastholdes, at fradragene ikke kan accepteres, og at tabene ikke kan godkendes, med samme begrundelse som i forslaget, hvor der ikke fremgår en yderligere stillingtagen til klagers og klagers rådgivers bemærkninger.
3. FORELØBIGE ANBRINGENDER
Det gøres gældende, at klager er berettiget til fradrag for det af klager og klagers rådgiver oplyste tab på henholdsvis kr. 3.517.999 hidrørende fra tab på aktiver i [finans1] og kr. 6.307.966 hidrørende fra tab på aktiver i [finans2], fordi indberetningen af tab og oplysningerne relateret hertil er oplyst i overensstemmelse med indberetningsreglerne og er sket rettidigt.
Det gøres gældende, at de oplyste tab ikke stammer fra henholdsvis udenlandsk obligationsbaserede investeringsbeviser og udenlandsk aktiebaserede investeringsbeviser, som er angivet i Skattestyrelsens afgørelse.
Det gøres herved gældende, at oplysningsfristen i aktieavancebeskatningslovens § 19 D ikke vedrører de af klager og dennes rådgiver oplyst tab, hvorfor oplysningen om tabene er sket rettidigt til Skattestyrelsen ved indsendelse af oplysninger henholdsvis den 5. september 2021 og den 18. februar 2022.
Det gøres foreløbigt gældende, at Skattestyrelsen i deres afgørelse ikke har taget stilling til, hvilken type aktiver som de oplyste tab hidrører fra. Skattestyrelsen har uden nærmere begrundelse afvist kravet, uden at lave en kvalificering af, hvilke oplysningsregler de respektive aktiver hver især er omfattet af.
Det gøres herved foreløbigt gældende, at der skal laves en kvalificering af hvert enkelt aktiv, som fremgår af de fremlagte bilag, hvorefter det skal vurderes, om aktiverne er omfattet af oplysningsfristen i aktieavancebeskatningslovens § 19 D, eller om et eller flere af aktiverne er omfattet af en anden oplysningsregel.
Klager kan herved ikke anerkende Skattestyrelsens afgørelse om afvisning af fradrag.
Klager er selv i færd med at afdække kvalifikationen af de pågældende aktiver.
Ret forbeholdes derfor til at komme med yderligere fakta og anbringende gældende, når dette overblik opnås.”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 3. juni 2022
Klagerens repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse efter at have fået denne fremsendt.
Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen af 24. maj 2024
Klageren har i sine bemærkninger angivet, at han ikke er enig med Skatteankestyrelsen.
Klagerens repræsentant har bemærket til sagsfremstillingen, at:
”Der er i indstillingen angivet, at indberetningsfristen for indkomståret 2020 er den 1. juli 2021.
Jeg er ikke enig heri, idet jeg mener at indberetningsfristen er den 1. september 2021.
Skatteministeren har i medfør af skattekontrollovens § 14, stk. 2 (tidligere § 13, stk. 3) hjemmel til at forlænge fristerne i skattekontrollovens §§ 10 – 13.
Denne hjemmel blev i medfør af covid – 19 udnyttet i både 2020 og 2021 udnyttet til forlængelse af fristen til indberetning til den 1. september. For forlængelsen af indberetning pr. 1. juli 2021 til den 1. september 2021 skete dette jf. vedhæftede notat 5. maj 2021.
Den foreliggende datering af oplysningsskemaet til den 5. september må under disse omstændigheder anses for rettidig.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt de af klageren selvangivne fradrag for tab på 3.517.999 kr. og 6.307.966 kr. på obligations- og aktiebaserede investeringsbeviser og aktier skal anerkendes.
Retsgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens daværende § 13 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016 har følgende ordlyd:
”Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter og gevinster, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter og gevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, i udbytter og nettogevinster, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 19 B, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter og gevinster, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
(...)”
Aktieavancebeskatningslovens daværende § 14 har følgende ordlyd:
”Fradrag efter § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens § 8, § 17, stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3. For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt.
(...)”
Om aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber gælder det i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 B følgende:
”Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
(...)”
Om aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber gælder det i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 C følgende:
”Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
(...)”
Aktieavancebeskatningslovens § 19 D har følgende ordlyd:
”Fradrag efter §§ 19 B eller 19 C er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være afgivet til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.
(...)”
Skattekontrollovens § 11 har følgende ordlyd:
”Fysiske personer, som er omfattet af § 5, skal give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.
(...)”
Skattekontrollovens daværende § 14, jf. lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 har følgende ordlyd:
”Told- og skatteforvaltningen kan efter den skattepligtiges anmodning forlænge oplysningsfristen efter §§ 11-13 for den pågældende, hvis særlige forhold taler herfor.
Stk. 2. Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde forlænge oplysningsfristen i §§ 10-13 for grupper af skattepligtige.
Stk. 3. Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i §§ 10-13, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne.”
For indkomståret 2020 var fristen i skattekontrollovens § 11 forlænget fra 1. juli 2021 til 1. september 2021, da skatteministeren bemyndigede Skattestyrelsens direktør i henhold til ministerens hjemmel i skattekontrollovens § 14, stk. 3, i brev af 4. maj 2021. Denne bemyndigelse blev givet under forudsætning af, at lovforslag L225 i folketingsåret 2020-2021 blev vedtaget. Lovforslaget blev vedtaget 11. maj 2021.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klagerens revisor har kvalificeret aktiverne, som tabene vedrører, til at være obligationsbaserede og aktiebaserede investeringsbeviser samt aktier i skrivelsen af 18. februar 2022 til Skattestyrelsen. Indberetningsfristen for udenlandske obligations- og aktiebaserede investeringsbeviser samt aktier, der er erhvervet forud for indtræden i dansk skattepligt, er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 14 og 19 D. Denne frist var dog forlænget for indkomstårene 2020 og 2021 til den 1. september i året efter indkomstårets udløb, da Skatteministeren havde bemyndiget Skattestyrelsens direktør til at forlænge oplysningsfristerne, jf. brev af 4. maj 2021, i forbindelse med vedtagelse af lovforslag L225.
Det fremgår af oplysningsskemaet for udenlandsk indkomst for indkomståret 2020, at dette er dateret den 5. september 2021. Da indberetningsfristen var den 1. september 2021, er indberetningsfristen derfor ikke overholdt fra klagerens side, hvorfor klageren ikke er berettiget til fradrag for tabene, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 14 og 19 D.
Der fremgår ikke oplysninger af sagen, som taler for, at aktieavancebeskatningslovens §§ 14, stk. 2 og 19 D, stk. 2, er relevante. Samtidig ses klageren ikke at have dokumenteret, at aktiverne skal kvalificeres som andet, end hvad der fremgår af revisors skrivelse af 18. februar 2022, og at indberetninger dermed skulle være ukorrekte. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har anerkendt fradrag for de af klageren selvangivne tab på henholdsvis 3.517.999 kr. og 6.307.966 kr. for indkomståret 2020.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.