|
|
Kendelse af 02-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2024
Journalnr. 22-0045635
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 1.374.171 kr. for perioden fra den 1. januar 2020 til 31. december 2020. Forhøjelsen vedrører forhøjelse af salgsmoms på 114.707 kr., der skyldes difference mellem bogført omsætning og udstedte salgsfakturaer, difference mellem bogført og angivet købsmoms på 572.375 kr. samt nægtet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører på 142.052 kr. og manglende dokumentation for købsmoms på i alt 545.037 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse og hjemviser punktet for de udokumenterede bogførte udgifter til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, blev registreret den 7. oktober 2019 af [person1]. Virksomheden er registreret under branchekoden 812100 "Almindelig rengøring i bygninger". Virksomheden er ophørt fra den 9. juni 2022.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har virksomheden i den påklagede afgiftsperiode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
Marts 2020 | 14 | 9 |
April 2020 | 15 | 12 |
Maj 2020 | 13 | 12 |
Juni 2020 | 14 | 12 |
Juli 2020 | 12 | 10 |
August 2020 | 15 | 13 |
September 2020 | 17 | 14 |
Oktober 2020 | 23 | 18 |
November 2020 | 22 | 19 |
December 2020 | 23 | 19 |
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at virksomheden har været momsregistreret fra den 7. oktober 2019, og at virksomheden har været aktiv fra marts 2020.
Skattestyrelsen indledte kontrollen af virksomheden på baggrund af oplysninger modtaget fra politiet om, at virksomheden har fået udstedt fiktive fakturaer fra tre underleverandører, hvor virksomheden alene har bogført udgifter til to af underleverandørerne. I den forbindelse har Skattestyrelsen anmodet om materiale i form af regnskabsmateriale, bogføring, timeregistrering og kontoudskrifter.
Virksomheden har fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen i form af saldobalance, bogføringskonti, kontoudskrift, fakturaer og rammeaftale. Skattestyrelsen har konstateret, at virksomhedens bogførte salgsmoms stemmer overens med de angivne beløb, imens den bogførte købsmoms udgør 734.046 kr., hvilket er 572.375 kr. lavere end angivet af virksomheden.
For den påklagede periode har virksomheden angivet følgende moms:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
1. kvartal 2020 | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
2. kvartal 2020 | 796.061 kr. | 534.072 kr. | 261.989 kr. |
3. kvartal 2020 | 468.809 kr. | 345.224 kr. | 123.585 kr. |
4. kvartal 2020 | 579.323 kr. | 427.125 kr. | 152.198 kr. |
I alt | 1.844.193 kr. | 1.306.421 kr. | 537.772 kr. |
Salgsmoms
Forhøjelse af salgsmoms
Virksomheden har efter Skattestyrelsens anmodning fremsendt virksomhedens salgsfakturaer.
Skattestyrelsen har konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem virksomhedens salgsfakturaer og bogførte omsætning for perioden 1. januar til 31. december 2020. Skattestyrelsen har på den baggrund forhøjet virksomhedens salgsmoms. Differencen er opgjort til 114.707 kr.
Skattestyrelsens forhøjelse beror på følgende udstedte fakturaer og bogførte beløb:
Dato | Faktura | Beløb ekskl. moms | Moms | Bogført beløb ekskl. moms | Moms af bogførte beløb |
25.03.2020 | 1 | 444.295,00 kr. | 111.073,75 kr. | ||
27.03.2020 | 4 | 410.295,00 kr. | 102.573,75 kr. | 409.745,00 kr. | 102.436,25 kr. |
28.04.2020 | 5 | 464.822,50 kr. | 116.205,63 kr. | 462.977,50 kr. | 115.744,38 kr. |
02.06.2020 | 6 | 1.417.800,00 kr. | 354.450,00 kr. | 1.416.610,00 kr. | 354.152,50 kr. |
26.06.2020 | 7 | 885.997,50 kr. | 221.499,38 kr. | 882.249,00 kr. | 220.562,25 kr. |
05.10.2020 | 28 | 714.595,00 kr. | 178.648,75 kr. | 711.395,00 kr. | 177.848,75 kr. |
29.10.2020 | 29 | 820.590,00 kr. | 205.147,50 kr. | 816.590,00 kr. | 204.147,50 kr. |
I alt | 5.158.395,00 kr. | 1.289.598,76 kr. | 4.699.566,50 kr. | 1.174.891,63 kr. |
Det fremgår af virksomhedens bogførte omsætning, at fakturanr. 1 ikke er bogført, og beløbet fremgår ikke modtaget af virksomhedens kontoudskrift. Der er ikke i tillæg til fakturanr. 1 fremlagt en kreditnota.
Fakturanr. 4, 5, 6, 7, 28 og 29 er bogført med et lavere beløb end de beløb, der fremgår af de udstedte fakturaer.
Skattestyrelsen har på baggrund af virksomhedens fremlagte fakturaer forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 114.707 kr. svarende til differencen mellem bogført salgsmoms og manglende bogført salgsmoms.
Købsmoms
Nedsættelse af købsmoms
Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms på baggrund af virksomhedens angivelse af købsmoms og virksomhedens bogførte beløb på konto 1310 "Direkte omkostninger" og konto 1315 "Underleverandører".
Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med i alt 572.375 kr. Nedsættelsen beror på, at Skattestyrelsen har konstateret, at virksomhedens angivne købsmoms på 1.306.421 kr. ikke stemmer overens med posten "Indgående (køb) moms" på 734.046 kr., der fremgår af virksomhedens saldobalance.
Der er ikke fremlagt materiale om, hvad differencen mellem den angivne købsmoms og den af saldobalancen anførte købsmoms skyldes.
Fradrag for udgifter til underleverandører
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden købsmoms med i alt 142.052 kr. for fiktive fakturaer udstedt af nedenstående underleverandører:
Underleverandører | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
[virksomhed2] A/S | 251.260,00 kr. | 62.815,00 kr. | 314.075,00 kr. |
[virksomhed3] ApS | 316.950,00 kr. | 79.237,00 kr. | 396.187,00 kr. |
I alt | 568.210,00 kr. | 142.052,00 kr. | 710.262,00 kr. |
Virksomheden har i tilknytning til virksomhedens angivelser fremlagt en rammeaftale mellem virksomheden og [virksomhed4] I/S, som er uden datering. Virksomheden har i den relevante periode leveret ydelser til [virksomhed4] I/S. Rammeaftalen er underskrevet uden dato af virksomheden og [virksomhed4] I/S. Virksomheden er anført som leverandør i aftalen. Det er anført under punkt 1.1 "Baggrund", at [virksomhed4] planlægger og forestår udførelsen af opgaver for kunden, og at leverandørens opgaver består i serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, gulvbehandling samt lignende specialopgaver. Det fremgår desuden af rammeaftalens punkt 4.5 under "Leverandørens rettigheder og forpligtelser", at virksomheden ikke må anvende egne underleverandører uden godkendelse af [virksomhed4] I/S. [virksomhed4] I/S har oplyst til Skattestyrelsen, at virksomheden ikke er godkendt til at anvende egne underleverandører.
Følgende oplysninger gør sig gældende for de anvendte underleverandører:
[virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 30. april 2012 og konkursdekretet om tvangsopløsning blev afsagt den 8. april 2021. [virksomhed2] blev stiftet af [virksomhed5] A/S og af den reelle ejer [person2]. [virksomhed2] er registreret med binavn [virksomhed6] A/S og er registreret under branchekode 259900 "Fremstilling af andre færdige metalprodukter i.a.n." samt bibrancherne 439910 "Murere", 431100 "Nedrivning" og 782000 "Vikarbureauer". [virksomhed2] har produktion som formål.
[virksomhed2] har været registreret med 9-10 ansatte i perioden.
Virksomheden har fremlagt fakturanr. 2020454 udstedt den 15. juni 2020 fra [virksomhed2], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen vedrører "Udlejning af vikar til rengøring" for perioden 20. april 2020 til 14. maj 2020. Fakturaens timeantal er opgjort til 1.478 antal timer med stk. pris på 170 kr. Fakturaen beløber sig til 251.260 kr. eksklusive moms, hvoraf moms udgør 62.815 kr., i alt 314.075 kr.
Fakturanr. 2020454 er betalt den 15. juni 2020 med teksten "Faktura 200519" via bankoverførsel fra virksomhedens bankkonto i [finans1].
Virksomheden har bogført fakturanr. 2020454 på konto 1310 "Direkte omkostninger" med bilagsnr. 164 og anført teksten "Faktura 200519".
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ikke har angivet moms for indkomståret 2020.
Politiet har oplyst til Skattestyrelsen, at [virksomhed2] er en ståmandsvirksomhed som alene har til formål at udstede fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders skatte- og momsmæssige fradrag. [virksomhed2]'s reelle ejer er ved tilståelsessag blevet dømt skyldig i hvidvask af særligt grov beskaffenhed i relation til udstedelse af fiktive fakturaer fra [virksomhed2], og at de overførte fakturabeløb alle er returneret til afsender i kontanter mod et gebyr.
Der er ikke fremlagt en samarbejdsaftale mellem virksomheden og [virksomhed2] eller anden specifikation i forhold til den fremlagte faktura.
[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed3], blev stiftet af [person2] den 13. marts 2020 og konkursdekret over [virksomhed3] blev afsagt den 15. juli 2021. [virksomhed3] er registreret under branchekode 282200 "Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr" og bibranchen 494100 "Vejgodstransport". [virksomhed3] har til formål at drive virksomhed ved formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.
[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.
Virksomheden har fremlagt fakturanr. 10339 og 10340 begge udstedt den 31. juli 2020 fra [virksomhed3], som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for.
Fakturanr. 10339 vedrører "Mandskabsleje for juli måned". Fakturaens timeantal udgør 1.008 antal timer med stk. pris på 150 kr. Fakturaen beløber sig til 189.000 kr. inklusive moms, heraf udgør moms 37.800 kr.
Fakturanr. 10340 vedrører "Mandskabsleje for juli måned". Fakturaens timeantal udgør 1.105 antal timer med stk. pris på 150 kr. Fakturaen beløber sig til 207.187,50 kr. inklusive moms, heraf udgør moms 41.437,50 kr.
Fakturanr. 10339 og 10340 er begge betalt den 7. august 2020 med overførselsteksterne "Faktura 10339" og "Faktura 10340" via bankoverførsel fra virksomhedens bankkonto i [finans1].
Virksomheden har bogført fakturanr. 10339 og 10340 på konto 1315 "Underleverandør" med bilagsnr. 282 og 283 med referencerne "Faktura 10339" og "Faktura 10340".
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed3] ikke har angivet moms for indkomståret 2020.
Politiet har oplyst til Skattestyrelsen, at [virksomhed3] er en ståmandsvirksomhed som alene har til formål at udstede fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders skatte- og momsmæssige fradrag. [virksomhed3]'s reelle ejer er ved tilståelsessag blevet dømt skyldig i hvidvask af særligt grov beskaffenhed i relation til udstedelse af fiktive fakturaer fra [virksomhed3], og at de overførte fakturabeløb alle er returneret til afsender i kontanter mod et gebyr.
Virksomheden har fremlagt en samarbejdsaftale for Mandskabsudlejning mellem virksomheden og [virksomhed3], som er underskrevet af [person2] fra [virksomhed3] den 1. juli 2020 og af [person1] fra virksomheden den 1. juli 2020. Samarbejdsaftalen beskriver, at [virksomhed3] påtager sig ansvaret for alle medarbejdere som anvendes, er forsikret efter gældende dansk lov og forpligtes med ansættelseskontrakt på de medarbejdere, som anvendes for kunde. Samarbejdsaftalen indeholder beskrivelse af, at satsen er 160,-kr/t. ekskl. moms, men kan stige alt afhængig af andre forhold. Samarbejdsaftalen pålægger parterne fortrolighed og regulerer, at [virksomhed3] har ret til at gøre brug af underleverandører til at varetage opgaver. Samarbejdsaftalen indeholder ingen oplysninger om ansvarsfordeling ved fejl og mangler.
Udokumenterede bogførte udgifter
Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med i alt 545.037 kr. for udgifter, hvor der ikke er fremlagt dokumentation.
Virksomheden har ikke fremsendt fakturaer for nedenstående bogførte udgifter fra virksomhedens konto 1310 "Direkte omkostninger" i 2020:
Dato | Bilags | Tekst | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
03.04.2020 | 29 | Faktura 208 [virksomhed7] | 150.000,00 kr. | 37.500,00 kr. | 187.500,00 kr. |
04.05.2020 | 86 | [virksomhed7] Faktura 265 | 120.000,00 kr. | 30.020,00 kr. | 150.100,00 kr. |
09.06.2020 | 154 | Faktura 12201 | 350.000,00 kr. | 87.500,00 kr. | 437.500,00 kr. |
10.06.2020 | 156 | [virksomhed8]en | 82.050,00 kr. | 20.512,50 kr. | 102.562,50 kr. |
02.07.2020 | 225 | Faktura 070 | 278.290,00 kr. | 69.572,50 kr. | 347.862,50 kr. |
10.07.2020 | 230 | Faktura 99 | 67.200,00 kr. | 16.800,00 kr. | 84.000,00 kr. |
10.07.2020 | 231 | Faktura 98 | 182.080,00 kr. | 45.520,00 kr. | 227.600,00 kr. |
10.09.2020 | 341 | Faktura 2546 | 195.800,00 kr. | 48.950,00 kr. | 244.750,00 kr. |
15.09.2020 | 349 | faktura 2558 | 293.800,00 kr. | 73.450,00 kr. | 367.250,00 kr. |
07.10.2020 | 405 | Faktura 2726 | 154.880,00 kr. | 38.720,00 kr. | 193.600,00 kr. |
07.10.2020 | 406 | Faktura 2725 | 129.920,00 kr. | 32.480,00 kr. | 162.400,00 kr. |
07.10.2020 | 407 | Faktura 2724 | 127.680,00 kr. | 31.920,00 kr. | 159.600,00 kr. |
08.12.2020 | 542 | Medarbejder - jul | 64.000,00 kr. | 16.000,00 kr. | 80.000,00 kr. |
I alt | 2.195.700,00 kr. | 548.945,00 kr. | 2.744.725,00 kr. |
Skatteankestyrelsen har opgjort udokumenterede bogførte udgifter til 548.945 kr. Forskellen mellem Skattestyrelsens korrektion og Skatteankestyrelsens opgørelse udgør 3.908 kr.
Ovenstående bilag er betalt via bankoverførsel fra virksomhedens bankkonto i [finans1].
Skatteankestyrelsen har ved forespørgsel efter yderligere materiale modtaget fem fakturaer den 18. januar 2024 fra Skattestyrelsen. Af fakturaerne fremgår nederst tekstlinjerne; "Fakturaer modtaget den 23. juli fra [virksomhed9] A/S", "Fakturaer modtaget den 15. december 2020 fra [virksomhed9] A/S" og "Fakturaer modtaget den 18. december 2020 fra [virksomhed9] A/S".
Tre af fakturaerne kan afstemmes beløbsmæssigt med de bogførte udgifter på bogføringskonto 1310 "Direkte omkostninger m/moms" anført med bilagsnr. 225, 230 og 231. Fakturaerne er udstedt af [virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...4], henholdsvis den 2. juli 2020 og 10. juli 2020 med fakturanr. 070, 098 og 099.
Den ene af de to øvrige fakturaer er udstedt den 5. juni 2020 af [virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...5], med beløb på 377.900 kr. inklusive moms, hvoraf udgør moms 75.580 kr. Den anden faktura er udstedt den 3. juni 2020 af [virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...6], med beløb på 312.500 kr. inklusive moms, hvoraf udgør moms 62.500 kr. Disse to fakturaer kan ikke afstemmes med de bogførte udgifter.
Fælles for de fem fakturaer er, at de fremstår identisk i layout og design.
Der er ikke fremlagt øvrige specifikationer i sammenhæng til ovenstående bogførte udgifter fra kontoen "Direkte omkostninger m/moms".
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 1.374.171 kr. for perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2020 som følge af, at Skattestyrelsen har korrigeret virksomhedens salgsmoms og købsmoms efter virksomhedens bogføring med henholdsvis 114.707 kr. og 572.375 kr. Skattestyrelsen har derudover nægtet virksomheden momsfradrag med 142.052 kr. for udgifter til underleverandører og nægtet momsfradrag for udokumenterede bogførte udgifter for i alt 545.037 kr.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
"...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har gennemgået den indsendte bogføring og afstemt denne til angivelser, indsendt regnskabsmateriale og kontroloplysninger.
Det fremgår af bogføringslovens § 7, § 8 og § 9, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang, at alle registreringer skal kunne følges til regnskabet, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.
Den fremlagte bogføring opfylder ikke disse krav i bogføringsloven, da de bogførte beløb ikke stemmer overens til de faktiske momsangivelser og da der findes bilag, der enten ikke er bogført eller er bogført med andre beløb.
For at kunne opgøre et momstilsvar korrekt skal virksomheder ifølge momslovens § 72 og § 73 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Momstilsvaret opgøres efter momslovens § 56, stk. 1-3 og skal angives efter udløbet af hver afgiftsperiode efter momslovens § 57, stk. 1.
Du har ikke overholdt momslovens bestemmelser herom, idet der ikke er ført et korrekt regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, og tilsvaret dermed ikke er opgjort korrekt for hver afgiftsperiode, hvorfor det angivne beløb ikke stemmer med det opgjorte.
Differencer salgsmoms
Skattestyrelsen har konstateret, at en enkelt faktura ikke er bogført og at 6 fakturaer er bogført med et lavere beløb, end de fremgår med. Samlet er der tale om en difference på 114.707 kr.
Du har ikke indsendt oplysninger eller redegørelse for de konstaterede differencer.
I indsigelsen til vores forslag om korrektion af konstaterede differencer oplyser advokat [person3], at der er tale om en fejlfaktura, som af [virksomhed13] ApS ikke bliver udlignet ved en kreditnota og at dette ikke skal komme [virksomhed1] til last, når [virksomhed1] ikke har indgået samarbejde med [virksomhed13] ApS.
Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at der i vores forhøjelse af salgsmoms ikke er tale om [virksomhed1]'s eventuelle udgifter, men alene differencer i forhold til de fremlagte salgsfakturaer på indtægtssiden. . Vi henviser til side 11 for yderligere vurdering og behandling af fakturaerne fra [virksomhed13] ApS.
Skattestyrelsen fastholder, at selvom faktura 1 på 444.295 kr. eksklusiv moms ikke ses betalt i bank, følger det af momslovens § 46 stk. 7, at "betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift", når der ikke foreligger en kreditnota.
[virksomhed1] har fortsat ikke fremsendt kreditnota vedrørende faktura 1, ligesom virksomheden ikke har fremlagt redegørelser vedrørende de mindre differencer for så vidt angår de 6 øvrige salgsfakturaer.
Skattestyrelsen forhøjer derved virksomhedens salgsmoms med samlet 114.707 kr.
Differencer købsmoms
Skattestyrelsen har konstateret, at købsmoms er angivet med i alt 572.375 kr. for højt i forhold til det bogførte beløb. Differencerne opstår i 2. og 4. kvartal 2020.
Virksomheden har ikke indsendt oplysninger eller redegørelse for den konstaterede difference.
Skattestyrelsen ændrer virksomhedens købsmoms til det bogførte beløb og nedsætter købmoms med 572.375 kr.
Advokat [person3] har i indsigelse til vores forslag anført, at denne forhøjelse på 572.375 kr. af købsmoms bl.a. vedrører ikke godkendte fradrag for beløb betalt til underleverandfakturaer [virksomhed6] A/S og [virksomhed3] ApS.
Dette er ikke korrekt, da der alene er tale om en korrektion mellem virksomhedens egen angivelse af købsoms og købsmoms ifølgende virksomhedens egen fremsendte bogføring.
Der er derfor ikke modtaget bemærkninger vedrørende dette forhold og der er ikke indsendt yderligere redegørelse for at virksomheden har så væsentlige en difference vedrørende købsmoms.
Underleverandørudgifter
For at virksomheden kan opnå fradrag for købsmoms, skal udgiften dokumenteres efter momslovens
§ 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 78 og 81, når der er tale om leverede ydelser.
Skattestyrelsen har bedt dig sende os bilag vedrørende en række bogførte underleverandører på konto 1310. Du har ikke fremsendt disse, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for købsmoms herfor i henhold til momslovens § 37, stk. 1.
Udgifter, hvor der ikke er fremlagt bilag:
Skattestyrelsen godkender ikke købsmoms fradrag for følgende (bogført på konto 1310):
Dato | Bilagsnr. | Tekst bogføring | Ex moms | Moms |
03.04.2020 | 29 | Faktura 208 [virksomhed7] | 150.000 | 37.500 |
04.05.2020 | 86 | [virksomhed7] Faktura 265 | 120.000 | 30.000 |
09.06.2020 | 154 | Faktura 121101 | 350.000 | 87.500 |
10.06.2020 | 156 | [virksomhed8] | 82.050 | 20.513 |
02.07.2020 | 225 | Faktura 070 | 278.290 | 69.573 |
10.07.2020 | 230 | Faktura 99 | 67.200 | 16.800 |
10.07.2020 | 231 | Faktura 98 | 182.080 | 45.520 |
10.09.2020 | 341 | Faktura 2546 | 195.800 | 48.950 |
15.09.2020 | 349 | faktura 2558 | 293.800 | 73.450 |
07.10.2020 | 405 | Faktura 2726 | 154.880 | 38.720 |
07.10.2020 | 406 | Faktura 2725 | 129.920 | 32.480 |
07.10.2020 | 407 | Faktura 2724 | 127.680 | 31.920 |
08.12.2020 | 542 | Medarbejder -jul | 64.000 | 16.000 |
Total | 2.180.148 | 545.037 |
Skattestyrelsen nedsætter på baggrund heraf virksomhedens købsmoms med 545.037 kr.
Skattestyrelsen har ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger til denne korrektion vedrørende købsmoms af ikke dokumenterede udgifter.
Udgifter, hvor der er fremlagt bilag:
Vi godkender videre ikke købsmoms fradrag for nedenstående bogførte beløb:
Dato | Bilags nr. | Tekst bogføring | Ex moms | Moms | Bogført Konto | Udsteder af faktura |
15.06.2020 | 164 | Faktura 200519 | 251.260 | 62.815 | 1310 | [virksomhed6] A/S |
07.08.2020 | 282 | Faktura 10340 | 165.750 | 41.437 | 1315 | [virksomhed3] ApS |
07.08.2020 | 283 | Faktura 10339 | 151.200 | 37.800 | 1315 | [virksomhed3] ApS |
Totalt | 568.210 | 142.052 |
Selv om vi er i besiddelse af fakturaerne bag disse bogførte beløb, har Skattestyrelsen oplysninger fra politiet om, at der er tale om fiktive fakturaer alene til brug for andre virksomheders regnskaber for nedbringelse af skat og moms samt aflønning af sort arbejdskraft.
Videre kan Skattestyrelsen tillige konstatere, at fakturaerne fra [virksomhed6] A/S og [virksomhed3] ApS er mangelfulde i henhold til krav i momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 5 og 6, der bestemmer at en fakturaer skal indeholde oplysninger om mængden og arten af de leverede ydelser eller omfanget og arten af de leverede ydelser, herunder dato, hvor levering af ydelserne foretages eller afsluttes.
Vi anser derfor ikke, at der er sket levering af varer eller ydelser til brug for virksomhedens momsplige leverencer, idet der henvises til dansk og EU praksis herom. Det forhold, at fakturaer er betalt via bank udgør i sig selv ikke dokumentation for, at de af underleverandørerne angivne leverede varer og ydelser har fundet sted.
Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af fakturaens indhold, påhviler der, ifølge domspraksis SKM2009.325.ØLR, en skærpet bevisbyrde for, at leveringen faktisk er foretaget.
Denne bevisbyrde kan løftes ved blandt andet at fremvise specifikationer til fakturaerne, der kan belyse hvad der præcist er købt. Du har ikke løftet denne bevisbyrde, da fakturaerne ikke er vedlagt nogen form for specifikationer af det købte.
Skattestyrelsen nægter på baggrund heraf købsmoms med i alt 142.052 kr.
Vi vurderer, at de fakturerede beløb til de nævnte selskaber er returneret til dig/D.A Rengøring og anvendt til sorte lønninger. Se mere herom i sagsfremstillingens punkt 3.
I indsigelsen til vores forslag henviser advokat [person3] til Den Juridiske Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 omkring faktura krav, når der er tale om enhedspriser. Af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed6] A/S og [virksomhed3] ApS er der ikke anført enhedspriser men timeantal, hvorfor Skattestyrelsen mener, at denne henvisning ikke er relevant.
Med indsigelsen genfremsendes samarbejdskontrakt mellem [virksomhed1] og [virksomhed3] ApS. Skattestyrelsen anser den for at være fiktiv, idet den er underskrevet af [person2], direktør i [virksomhed3] A/S, herunder [virksomhed2] A/S som fremstår som autosignatur i mailen.
[person2] har indrømmet, og er i retten dømt for at have solgt fiktive fakturaer til de kunder, der fremgår af salgsfakturaer udstedt af [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] A/S og [virksomhed6] A/S.
Det at [virksomhed1] fastholder at have modtaget en reel faktura fra [person2] viser efter Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] har købt denne fiktive faktura, ud fra de oplysninger [person2] har givet i retten.
Realitet bag bogførte underleverandørudgifter
Din kunde [virksomhed4] I/S har til Skattestyrelsen oplyst, at de som din samarbejdspartner ikke har godkendt [virksomhed1] at anvende underleverandører, som var et krav ifølge punkt 4.5 i samarbejdsaftalen. Du har ikke sendt os oplysninger til dette forhold, trods vi har anmodet dig herom.
Efter Skattestyrelsens opfattelse bekræfter det den påståede tvivl der er gjort om de pågældende underleverandørfakturaer, da det må formodes, at [virksomhed1] overholder aftalte samarbejdsvilkår med sin kunde.
Skattestyrelsen stiller dermed ligeledes tvivl om realiteten bag de fakturaer, der ses bogført på konto 1310, hvor vi ikke er i besiddelse af bilag.
Advokat [person3] har i indsigelsen påpeget, at hvorvidt [virksomhed1] overholder aftalte samarbejdsaftaler med dennes andre kunder, er Skattestyrelsens opgørelse uvedkommende, ligesom Skattestyrelsen ikke kan tillægge formodninger om overholdelse af samarbejdsvilkår med dennes andre kunder betydning for afgørelse heraf.
Skattestyrelsen er enige i, at dette forhold ikke kan stå alene i forhold til vurderingen af, om der vi er tale om fiktive eller reelle køb hos underleverandøren. Derimod mener, at det er med til at underbygge vores opfattelse af de fremlagte fakturaer som fiktive, og at de medarbejdere der reelt udfører arbejdet for [virksomhed4] er ansat hos [virksomhed1] og ikke i andre virksomheder.
Samlet korrektion af momstilsvar
Samlet korrigeres momstilsvaret for [virksomhed1] med 1.374.171 kr. som afkræves virksomheden efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, idet virksomheden har afgivet urigtig angivelse.
Denne vurdering styrkes af, at Skattestyrelsen har konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem solgte timer og de timer, du lønner dine ansatte.
Der henvises til sagsfremstillingens punkt 3 for videre behandling heraf.
...
3. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
3.1. De faktiske forhold
[virksomhed1] har foretaget lønangivelse for indkomståret 2020 med i alt 3.028.743 kr. vedrørende 43 medarbejdere.
Af saldobalance fremgår en samlet bogført løn på 3.071.613 kr.
Skattestyrelsen har konstateret en difference på 23.006 timer mellem solgte timer ifølge din egen opgørelse og timer vedrørende lønnede medarbejdere i [virksomhed1].
Skattestyrelsen har i henhold til sagsfremstillingens punkt 1 nægtet fradrag for bogførte udgifter til underleverandører og anset disse udgifter for fiktive.
..."
Skattestyrelsen har den 13. juni 2022 i udtalelse til klagen anført følgende (uddrag):
"...
Vedrørende momskorrektion 1.374.171 kr.
Skattestyrelsen skal bemærke, at ud af den samlede korrektion på 1.374.171 kr. vedrører de 572.3756 kr. heraf alene en konkret difference på købsmoms på baggrund af klagers indsendte bogføring. Videre er der ikke fremlagt dokumentation for yderligere 545.037 kr. Der fremgår igen bemærkninger til disse to beløb i klagen, trods der ønskes nedsættelse.
Nægtet fradrag for købsmoms vedrørende fiktive underleverandører udgør 142.052 kr., som er det eneste forhold, der omtales i klagen.
Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at vi ikke har konstateret tvivl om, at der er sket levering af klagers salg til kunden [virksomhed4] I/S.
Sagen vedrører klagers fradragsberettiget køb af mandskab hos underleverandørvirksomheder og dokumentation herfor, hvor vi har nægtet købsmoms med 142.052 kr., da vi ikke mener at klager har dokumenteret eller kunnet redegøre for, hvem der har udført det pågældende arbejde, som der fremgår af bogføringen.
Klager anfører, at det påhviler Skattestyrelsen at dokumentere, at der foreligger unormale forhold, for at kunne opstille skærpet bevismæssige krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.
Skattestyrelsen mener opfyldt denne dokumentation, og mener hermed ikke, at der er tvivl om, at der i sagen foreligger unormale forhold, for så vidt angår de bogførte udgifter vedrørende [virksomhed6] A/S ([virksomhed2] A/S) og [virksomhed3] A/S og kan bl.a. fremhæve:
| · | Der foreligger ingen samarbejdskontrakter. |
| · | Selskaberne har ikke angivet nogen moms i 2020. |
| · | Selskaberne har udstedt fakturaer i betydelig omfang uden at angive momsbeløbet heraf ihenhold til momslovens § 46, stk. 7 (gælder også fiktive). |
| · | [person2] har indrømmet, og er i retten dømt for at have solgt fiktive fakturaer tilde kunder (heriblandt [virksomhed1]). |
| · | Pengene fra fakturaerne blev brugt til hvidvask. |
| · | Fakturabeløb er returneret til afsender (i dette tilfælde [virksomhed1]) i kontanter mod etgebyr til bagmænd. |
| · | Selskaberne er under konkurs. |
Videre er det ifølge Skattestyrelsen ikke et normalt forhold, at klager indgår kontrakt med sin kunde [virksomhed4] I/S på vilkår, der ikke overholdes. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har anvendt underleverandører men har haft egne ansatte, og derved reelt opfyldt kontrakten med sin kunde.
Klager anfører at Skattestyrelsen henviser til EU-dom, C-131/13; Schoenimport, hvor der i den pågældende sag var sket levering men hvor køber vidste eller burde have vidst, at aftager ved de gennemførte transaktioner medvirkede til svig vedrørende moms, begået inden for rammerne af en leveringskæde, og derfor kan nægtes fradrag for moms.
Henvisningen til dommen er medtaget for at oplyse/klargøre, at der i sager, hvor leveringen ikke betvivles, også kan nægtes fradrag for moms, når udsteder af fakturaerne ikke har afregnet korrekt og køberen vidste eller burde have vidst, at køber medvirkede til svig. I denne sag er der tale om transaktioner, der har været medvirkende til svig og udfra [person2] tilståelse har kunderne, hvor [virksomhed1] var en af dem, værende vidende om hvidvask, returnering af penge, gebyr til bagmænd etc.
Skattestyrelsen har ikke henvist til sag C460/17, Valériane som klager anfører.
..."
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med i alt 1.374.171 kr. for perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2020. Subsidiær påstand om nedsættelse af klagers moms med et mindre beløb efter Skatteankestyrelsens skøn og mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling.
Til støtte for sin påstand har virksomhedens repræsentant anført følgende (uddrag):
"...
PÅSTAND
Principalt: Nedsættelse af klagers moms med kr. 1.374.171samt nedsættelse af klagers indkomst med kr. 909.127, samt nedsættelse af klagers betaling af A-skat og AM-bidrag med i alt kr. 1.708.518 for indkomståret 2020.
Subsidiært: Nedsættelse af klagers moms og indkomst med et mindre beløb efter Skatteankestyrelsens skøn.
Tertiært: Hjemvisning til fornyet behandling.
SAGSFREMSTILLING
Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 6. april 2022 (Bilag 1) hvoraf fremgår, at klagerskal betale yderligere moms med kr. 1.374.171, klagers indkomstændresmed kr. 909.127, samt at klager Skal efterbetale af A-skat og AM-bidrag med i alt kr. 1.708.518 for indkomståret 2020, jf. Bilag 1, s. 1.
Klager er ikke enig i afgørelsen, hvorved nærværende klage er nødvendiggjort. I øvrigt finder klager, at sagsfremstillingen ifølge Bilag 1 er fyldestgørende og i øvrigt særdeles omfattende, hvorved der henvises til Bilag 1, s. 2 ff. for en nærmere sagsfremstilling i øvrigt.
...
ANBRINGENDER
Der er i dansk retspraksis et fast antaget princip om, at den, der anser sig berettiget til noget, har bevisbyrden herfor.
Ifølge momslovens § 37, stk. 1 kan en virksomhed ved opgørelse af afgiftstilsvaret fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.
Det fremgår i denne sammenhæng af SKM 2009.325 ØLR, at der i konkrete tilfælde, såfremt skattemyndighederne kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.
Der følger dermed af praksis, at det påhviler indklage, at dokumentere, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret.
Indklagede har i det væsentligste vedrørende fakturaerne gjort gældende, at den faktiske gennemførelse af leveringerne ikke har fundet sted, når indklagede henviser til sag C-131/13, Schoenimport, sag C-459/17, SGI og sag C-460/17, Valérianeda disse omhandler, hvorvidt den faktiske levering har fundet sted.
Bevisbyrden er foreløbigt ikke løftet idet opfordring(1) ikke er opfyldt, ligesom det ikke er dokumenteret, hvem der skulle have modtaget de sorte lønninger. Det gælder navnlig, når klager har et tocifret antal ansatte, jf. Bilag 2.
Indklagede opfordres(2)til at redegøre nærmere for, hvem der har modtaget sort løn.
Der er endvidere sket betaling fra kunderne, ellers kunne klager ikke betale for ydelserne fra underleverandørerne. Der må således være en formodning for, at den faktiske gennemførelse af leveringerne harfundet sted.
Indklagede har ikke forelagt dokumentation for, at klagers kunder har betalt for ydelser, som de aldrig har modtaget. Indklagede har herimod lagt vægt på, at et aftalevilkår om anvendelse af underleverandører, er blevet brudt. Herom anfører indklagede i Bilag 1, s. 10:
"Din kunde [virksomhed4] I/S har til Skattestyrelsen oplyst, at de som din samarbejdspartner ikke har godkendt [virksomhed1] at anvende underleverandører, som var et krav ifølge punkt 4.5 i samarbejdsaftalen. Du har ikke sendt os oplysninger til dette forhold, trods vi har anmodet dig herom.
Efter Skattestyrelsens opfattelse bekræfter det den påståede tvivl der er gjort om de pågældende underleverandørfakturaer, da det må formodes, at [virksomhed1] overholder aftalte samarbejdsvilkår med sin kunde."
Derfor er det ubestridt, at indklagede formoder, at den sorte løn er betalt til selskabets ansatte, som har udført sort arbejde for [virksomhed4] I/S.
Indklagede opfordres(3)til at redegøre nærmere for, på baggrund af det modtagne bogføringsmateriale om - og i givet fald i hvilket omfang - de ansatte har modtaget løn som modsvarer den for branchen sædvanlige løn og om antallet af arbejdstimer samt lønnen er overenskomstmæssige efter den konkrete overenskomst, der gælder på området.
Indklagede opfordres(4)til at redegøre for, om privatforbrugsopgørelser m.v. for de ansatte bekræfter eller afkræfter, hvorvidt disse ansatte har modtaget sort løn. Hertil skal ligeledes endnu engang henledes opmærksomheden på følgende passage i Bilag 1, s. 11 om undtagelse til tavshedspligt:
"I ovenstående gennemgang fremgår oplysninger om andre selskabers forhold, som sødvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.
Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24, ifølge skatteforvaltningslovens § 19, kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre selskabers skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen.
Det vurderes, at oplysninger om andre selskabers forhold, er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet."
Forholdet om hvorvidt de ansatte som ifølge indklagede er de eneste potentielle modtagere af den sorte løn, er således ikke omfattet af tavshedspligten, og er helt central for nærværende sag, da disse også er et led i den af indklagede påståede sorte økonomi, som har givet anledning til at indklagede inddrog oplysninger som selskaberne i sagen.
..."
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen for perioden 1. januar til 31. december 2020 har korrigeret virksomhedens salgsmoms med 114.707 kr. og virksomhedens købsmoms med 572.375 kr. som følge af uoverensstemmelser mellem bogførte beløb og angivne momsbeløb. Derudover skal retten tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for virksomhedens udgifter til købsmoms for underleverandører med i alt 142.052 kr., og for udokumenterede bogførte udgifter med i alt 545.037 kr.
Salgsmoms
Retsgrundlaget
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Af momslovens § 23, stk. 1 og 2, fremgår det, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb, jf. momslovens § 27.
Efter momslovens § 33 udgør afgiften 25 pct. af afgiftsgrundlaget.
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
Af momslovens § 46, stk. 7, fremgår:
"Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift."
I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Efter momslovens § 57, stk. 1, skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Der er fremlagt syv salgsfakturaer for ydelser, som virksomheden har udstedt til sine kunder. Der er ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem de bogførte beløb og de beløb, som fremgår på salgsfakturaerne. Virksomheden har desuden ikke bogført eller angivet salgsmoms af faktura med fakturanr. 1 udstedt til [virksomhed4] I/S, hvor momsbeløbet udgør 111.073,75 kr.
Skattestyrelsen har samlet forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 114.707 kr. vedrørende afgiftsperioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 for yderligere skønsmæssig ansat salgsmoms vedrørende fakturanr. 1, 4, 5, 6, 7, 28 og 29.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens vurdering, hvorefter virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden forhøjes med 114.707 kr. Retten lægger vægt på, at den moms påført salgsfakturaerne på fakturanr. 4, 5, 6, 7, 28 og 29 ikke ses angivet i sin helhed, da de bogførte momsbeløb er lavere end den påførte moms på de udstedte salgsfakturaer.
Ligeledes tiltræder retten forhøjelsen vedrørende fakturanr. 1, da betaling af moms påhviler enhver person, som anfører denne afgift på en faktura. Der er ikke fremlagt en kreditnota i tilknytning til fakturanr. 1 i forhold til opkrævede beløb.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.
Købsmoms
Retsgrundlaget
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
..."
Af § 81 i momsbekendtgørelsen fremgår følgende:
"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "
Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens § 57, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:
"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
- a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
..."
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
"Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
- a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
..."
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og [by2] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Som dokumentation for virksomhedens købsmoms har virksomheden fremlagt dokumentation i form af saldobalance, fakturaer fra [virksomhed2] og [virksomhed3], kontoudskrift, bogføringskonti og rammeaftale med [virksomhed4] I/S.
Landsskatteretten finder, at der ikke er sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed3] indeholder beskrivelserne "Udlejning af vikar til rengøring" og "Mandskabsleje for juli måned", hvor de fakturerede timer udgør henholdsvis 1.478, 1.008 og 1.105 timer uden nærmere specifikationer af ydelserne, herunder hvor, hvornår og af hvem ydelserne er udført.
Retten finder, at fakturaerne fra begge underleverandører ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Som følge heraf opfylder fakturaerne ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. Der er ikke i tilknytning til de fremlagte fakturaer fremlagt time- eller arbejdssedler.
Virksomheden har til fakturaerne fra [virksomhed3] fremsendt en samarbejdsaftale for mandskabsudlejning, som fremgår kort, uden yderligere specifikation til fakturaerne og med anden aftalt pris sats i forhold til fakturaerne. Virksomhedens fremlagte samarbejdsaftale med [virksomhed3] kan ikke føre til et andet resultat.
Herudover har retten lagt vægt på, at begge underleverandører er taget under konkurs, at underleverandørerne er registreret under en anden branchekode end virksomheden, og at den reelle ejer af [virksomhed2] og [virksomhed3] er blevet dømt ved [by3] Byret for at lade [virksomhed2] og [virksomhed3] agere som stråmandsvirksomheder med det formål at udstede fiktive fakturaer til brug for andre virksomheders skatte- og momsmæssige fradrag. Retten har desuden tillagt det vægt, at [virksomhed2] ikke har været registreret med ansatte, samt at [virksomhed2] og [virksomhed3] ikke har angivet moms. Endvidere har retten lagt vægt på, at virksomheden har fremlagt en rammeaftale med [virksomhed4] I/S, hvoraf der fremgår, at virksomheden ikke må anvende underleverandører uden godkendelse. Ifølge mailkorrespondance mellem Skattestyrelsen og [virksomhed4] I/S, har [virksomhed4] I/S tilkendegivet, at virksomheden ikke har fået godkendelse til anvendelse af underleverandører.
Retten finder, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer mod vederlag i henhold til de fremlagte fakturaer. Der er samlet set tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føret til et andet resultat.
Landsskatteretten finder endelig, at der ikke er grundlag for at tage selskabets mere subsidiære påstand om hjemvisning til følge.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Udokumenterede bogførte udgifter
Af virksomhedens bogføringskonto 1310 "Direkte omkostninger m/moms" er bogført udgifter med bilagsnr. 29, 86, 154, 156, 225, 230, 231, 341, 349, 405, 406, 407 og 542. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for disse udgifter.
Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 81, at der skal fremlægges fakturaer, herunder forenklede fakturaer eller afregningsbilag som dokumentation for købsmoms.
Under behandlingen af klagesagen ved Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen fremsendt yderligere fem fakturaer fra tre andre underleverandører, som Skattestyrelsen har været i besiddelse af. Disse fakturaer ses hverken inddraget i Skattestyrelsens sagsfremstilling eller begrundelse til den påklagede afgørelse.
Tre af fakturaerne fra underleverandøren [virksomhed10] ApS kan afstemmes med udgifter bogført på bogføringskonto 1310 "Direkte omkostninger m/moms" med bilagsnr. 225, 230 og 231.
Idet der under klagesagsbehandlingen er fremkommet nyt materiale om de udgifter, der er fratrukket på bogføringskontoen, og som ikke har indgået i grundlaget for afgørelsen fra Skattestyrelsen, hjemvises opgørelsen af udokumenterede fradragsberettigede momsudgifter til Skattestyrelsen som første instans.
Landsskatteretten hjemviser dette punkt til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Korrektion af købsmoms
Virksomheden har angivet købsmoms med samlet 1.306.421 kr. for perioden 1. april til 31. december 2020. Af virksomhedens saldobalance fremgår, at virksomhedens samlede udgifter til købsmoms på konto 6903 har udgjort 734.046,21 kr. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for differencen på 572.375 kr.
Skattestyrelsen har foretaget en korrektion af virksomhedens købsmoms på 572.375 kr., svarende til differencen mellem virksomhedens angivelser af købsmoms og virksomhedens bogførte udgifter til købsmoms.
Da der ikke er fremlagt dokumentation for, hvad differencen mellem angivelserne og de bogførte udgifter for 2.-4. kvartal for 2020 beror på, finder retten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har korrigeret virksomhedens købsmoms.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse og hjemviser punktet for de udokumenterede bogførte udgifter.