|
|
Kendelse af 06-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2024
Journalnr. 22-0045710
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2020 | |||
Overskud af virksomhed | 4.576.227 kr. | Nedsættelse | Nedsættes til 4.560.583 kr. |
Faktiske oplysninger
Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet af klageren den 1. oktober 1977 under branchekoden ”Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser i.a.n.”
Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2020.
Skattestyrelsen anmodede den 5. juli 2021 klageren om at indsende regnskabsmateriale for perioden 1. juli 2020 – 31. december 2020. Klageren imødekom anmodningen og indsendte regnskabsmateriale for perioden.
Efter gennemgang af det indsendte materiale udvidede Skattestyrelsen kontrollen til at omfatte 1. januar 2020 – 30. juni 2021 og bad den 3. september 2021 klageren om for denne periode at indsende årsregnskab med skattemæssige specifikationer for 2020, kontoudskrifter samt alle købs- og salgsbilag. Klageren imødekom ikke anmodningen.
Da Skattestyrelsen ikke havde modtaget det ønskede regnskabsmateriale, indhentede Skattestyrelsen kontoudskrifter fra virksomhedens bank den 26. oktober 2021. Den 28. oktober 2021 modtog Skattestyrelsen bankkontoudskrifter fra [finans1] for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2021.
Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens indtægter i perioden 1. januar – 30. juni 2020 på baggrund af indsætninger på bankkontoen i [finans1] – [...06]. For perioden 1. juli – 31. december 2020 har Skattestyrelsen medregnet indtægter i henhold til de af klageren fremsendte oplysninger.
Skattestyrelsen har i perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2020 opgjort indtægter på 2.321.139 kr., som anses at vedrøre klagerens virksomhed, og har fordelt dem på henholdsvis momspligtig omsætning på 2.054.664 kr. og momsfri omsætning i form af huslejeindtægter og eksport på 266.476 kr. således:
Momspligtige indtægter inkl. moms 2.054.664 kr.
Omsætning ekskl. moms (2.054.664 x 0,80) 1.643.731 kr.
Momsfri omsætning vedrørende husleje og eksport 266.476 kr.
Omsætning i alt for 1. halvår 2020 ekskl. moms 1.910.207 kr.
Klageren har oplyst omsætning ekskl. moms for 1. juli – 31. december 2020 til: 5.683.280 kr.
Omsætning ekskl. moms i alt for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2020 7.593.487 kr.
Skattestyrelsen har skønsmæssig opgjort fradragsberettiget udgifter for 1. januar 2020 –
30. juni 2020 med udgangspunkt i klagerens indberetning af købsmoms således:
Indberettet købsmoms for perioden udgør 202.194 kr.
Erhvervsmæssige udgifter ekskl. moms udgør ((202.194/25) *100) 808.776 kr.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort fradragsberettiget udgifter for
1. juli 2020 – 31. december 2020 med udgangspunkt i de af klageren modtagne
oplysninger vedrørende købsmoms.
Købsmoms for perioden 1. juli 2020 – 31. december 2020 er oplyst til 552.121 kr.
Erhvervsmæssige skønnet udgifter opgjort til ((552.121/25) *100) 2.208.484 kr.
Udgifter i alt for perioden 1. januar – 31. december 2020 3.017.260 kr.
På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen opgjort klagerens overskud af
virksomhed således:
Omsætning 7.593.487 kr.
Udgifter -3.017.260 kr.
Overskud af virksomhed 4.576.227 kr.
I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende bilag:
Lejekontrakt med ”[person1]”. Det fremgår heraf, at årlig leje for et værelse på adressen [adresse1], 2. sal, [by1], udgør 48.000 kr. årligt. Lejeforholdet blev påbegyndt den 1. november 2019. Den 2. januar 2020 indgik en indbetaling på bankkontoen med posteringsteksten [person1] på 4.000 kr. De efterfølgende måneder er der foretaget indbetalinger med 4.000 kr., dog uden identificerbar posteringstekst. Der fremgår ”[person1]” i den supplerende meddelelse på kontoudskrifterne for alle overførslerne på 4.000 kr.
Overførsel på 20.000 kr., dateret den 16. marts 2020 med posteringsteksten [person2]. Virksomhedsejeren oplyser, at det er fra hans ægtefælle, og at der er flere lignende overførsler fra ægtefællen. Den 17. juni 2020 ses på kontoudskrifterne yderligere en overførsel med posteringsteksten [person2] på 5.000 kr.
Mail vedr. fakturanr. 4490, dateret den 10. januar 2020 fra [virksomhed2] SPA, Italien, som returnerer 74,48 euro til virksomhedsejeren. Virksomhedsejeren har oplyst, at der er tale om forudbestilte etiketter som betales ved bestilling. Hvis antallet af etiketter underleveres, returneres penge til virksomheden.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 4.576.227 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:
”...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har ikke indsendt oplysningsskema for 2020 sammen med dine bemærkninger af den 24. februar 2022.
Du har pligt til at oplyse din indkomst til Skattestyrelsen. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 og § 5. Oplysningsfristen er senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Det følger af skattekontrol- lovens § 11.
På grund af COVID-19 har skatteministeren forlænget fristen for 2020 til 1. september 2021.
Du har ikke indsendt oplysningsskema for 2020.
Skattestyrelsen kan derfor foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, se skattekontrollovens § 74, stk. 1.
Grundlaget for skønsudøvelsen fremgår af skattekontrollovens § 74, stk. 3.
Skattestyrelsen skal lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige samt oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere år. Det fremgår af § 74, stk. 3, 1. – 3. punktum.
Skattestyrelsen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger. Se § 74, stk. 3 sidste punktum.
2.4.1 Indtægter
Indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed er skattepligtige. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Som grundlag for vores opgørelse af virksomhedens indtægter, har vi taget udgangspunkt i:
| • | For 1. halvår 2020 indsætningerne på [finans1] konto [...06] og medtaget de indsætninger, som vi har vurderet, vedrører virksomhedens omsætning i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 |
| • | For 2. halvår 2020 de oplysninger vi har fået fra dig i din brev af den 2. september 2021. |
1. halvår 2020
Vi har anset, at 2.321.139 kr. er indtægter, som vedrører din virksomhed, fordelt på:
2.054.664 kr. vedrørende momspligtig omsætning og
266.476 kr. vedrørende momsfri omsætning i form af huslejeindtægt og eksport.
Specifikation af beløbet fremgår af vedlagte bilag 1.
Omsætningen ekskl. moms kan herefter opgøres til:
Momspligtige indtægter 2.054.664 kr. inkl. moms
Omsætning ekskl. moms (2.054.664 x 0,80) 1.643.731 kr.
Momsfri omsætning vedrørende husleje og eksport 266.476 kr.
Omsætning i alt for 1. halvår 2020 1.910.207 kr. ekskl. moms
2. halvår 2020
For perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 har vi valgt at anvende de oplysninger, du har sendt til os den 2. september 2021.
Du har oplyst at omsætning for 2. halvår 2020 er 5.683.280 kr. før beregning af moms.
Indtægter for hele 2020 kan herefter opgøres til:
For 1. halvår 2020 1.910.207 kr.
For 2. halvår 2020 5.683.280 kr.
I alt for 2020 7.593.487 kr.
2.4.2. Udgifter
Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
- halvår 2020
Som grundlag for vores opgørelse af virksomhedens erhvervsmæssige udgifter, har vi taget udgangspunkt i din indberetning af købsmoms.
Vi beregner herefter de fradragsberettigede udgifter til:
Indberettet købsmoms for perioden 202.194 kr.
Herefter erhvervsmæssige udgifter ekskl. moms udgør 808.776 kr. ((202.194/25)*100)
- halvår 2020
Som grundlag for vores opgørelse af virksomhedens erhvervsmæssige udgifter, har vi taget udgangspunkt i de oplysninger vi har modtaget den 2. september 2020 vedrørende købsmoms.
Du har oplyst at købsmoms for perioden er 552.121 kr.
Herefter erhvervsmæssige udgifter ekskl. moms udgør 2.208.484 kr. ((552.121/25)*100)
Udgifter for hele 2020 kan herefter opgøres til:
For 1. halvår 2020 808.776 kr.
For 2. halvår 2020 2.208.484 kr.
I alt for 2020 3.017.260 kr.
Afskrivninger
Værdiansættelsen af varelagre fremgår af varelagerlovens § 1.
Vi henviser til dit brev af den 2. september 2021 hvori du har anført at der er afskrivninger på varelager på 735.000 kr.
Vi antager at du hermed mener nedskrivning for ukurans, da der ikke kan foretages egentlig afskrivning på varelagre.
Vi kan ikke godkende nedskrivning af varelagerets værdiansættelse, se varelagerlovens § 1, da du ikke har dokumenteret værdiansættelsen, herunder eventuel ukurans, herunder at du ikke har ind- sendt årsregnskab for 2020. Vi har derfor heller ikke kunnet godkende en indvirkning på indkomst-opgørelsen (skønnet).
Du kan læse nærmere om betingelserne for værdiansættelse af varelagre i Den Juridiske vejledning 2021-2 - afsnit C.C.2.3.1 til C.C.2.3.1.7. Du gøres opmærksom på at såfremt du indsender og dokumentere værdiansættelsen og varebeholdninger primo og ultimo, vil vi se på det.
Tab på debitorer
Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, at gevinst og tab på fordringer kan medtages når de realiseres.
Vi henviser til dit brev af den 2. september 2021 hvori du har anført at der er tab på debitorer på
13.420 kr.
Vi har for vores skønsmæssig opgørelse af resultat af virksomheden, ikke har taget stilling til tab på debitorer, da vi ikke har nærmere dokumentation for udgiften.
Lønninger
Vi henviser til dit brev af den 2. september 2021 hvori du har anført at der er lønomkostninger til ejer på 520.000 kr.
Der er ikke fradrag for udgiften efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da du ikke kan fradrage lønudgifter for dig som indehaver.
2.4.3. Skønsmæssig opgørelse af resultat af virksomhed
På baggrund af de i afsnit 2.4.1 og 2.4.2 opgjorte beløb, kan resultat af virksomhed efter skatte- kontrollovens § 74, stk. 1 og 3 således skønsmæssigt opgøres til:
Omsætning 7.593.487 kr.
Udgifter -3.017.260 kr.
Overskud 4.576.227 kr.
Vi ansætter herefter virksomhedens resultat for 2020 til 4.576.227 kr.
Det opgjorte resultat for indkomståret 2020 vil blive lagt til grund ved udarbejdelsen af det taksationsforslag for 2020, der fremsendes sammen med dette brev.
...”
I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen anført, at der ikke er oplysninger i klagen, som ikke fremgår af sagsfremstillingen, og at styrelsen har ikke yderligere bemærkninger til klagen.
Skattestyrelsen er på baggrund af en anmodning fra Skatteankestyrelsen kommet med supplerende udtalelse den 4. december 2023.
”...
I har den 28. november 2023 bedt om supplerende udtalelse vedrørende nye oplysninger.
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger vedrørende de fremsendte 6 bilag:
1. Lejekontrakt mellem [person3] og [person1]
Vi henviser til Skattestyrelsens afgørelse og bilag 1 og bilag 2.
Den 02.01.2020 indgik indbetaling med posteringsteksten [person1]. Vi har på grundlag af manglende dokumentation anset denne indsætning som momspligtig indtægt.
Vi har også konstateret, at der flere gange indgår beløb på 4.000 kr., hvor vi ikke kan identificere hvor de kommer fra og derfor fastholder vi at disse indsætninger vedrører momspligtige indtægter i virksomheden.
I vores afgørelse har vi vurderet, at der har været momsfrie huslejeindtægter og vi har godkendt dem som momsfrie indtægter. På bankkonto udskrifter er de nævnt som ”husleje”.
Indbetalingen fra den 02.01.2020 – [person1] - kan efter vores opfattelse anses for en momsfri indtægt efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.
Det vil sige at salgsmomsen nedsættes med 800 kr. og den skattemæssige omsætning forhøjes med 800 kr.
2. Overførsel af 20.000 fra den 2020-03-16
Ifølge virksomheden vedrører er der tale om en overførsel fra [person2], som er [person3]s ægtefælle.
Der er ikke kommet yderligere bilag f.eks. i form af ægtefællens kontoudskrift fra pengeinstitut, som kan dokumentere, at overførslen er sket fra ægtefælles konto og årsagen til det er heller ikke oplyst. Vi er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre på vores afgørelse.
(...)
Vi er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre på vores afgørelse...”
...”
Skattestyrelsen er den 4. marts 2024 kommet med følgende erklæring:
”...
I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 20. februar 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Følgende er indstillet:
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagers opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse | Skatte- styrelsens udtalelse |
Indkomståret 2020 | ||||
Overskud af virksomhed | 4.576.227 kr. | 0 kr. | 4.560.583 kr. | 4.560.583 kr. |
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Materielt
Al indkomst er skattepligtig indkomst jævnfør statsskattelovens § 4.
Vi bemærker, at erhvervsdrivende i henhold til skattekontrolloven, skal indgive et skattemæssigt regnskab for en drevet virksomhed, dette er ikke sket i nærværende sag.
Det skattemæssige regnskab skal være udarbejdet på baggrund løbende bogføring og afstemninger til kasseregnskaber, kravene herfor fremgår specifikt af Bogføringsloven og af Mindstekravsbekendtgørelsen.
Vi bemærker, at der ikke forligger et fyldestgørende regnskabsgrundlag i denne sag, således er der foretaget et skøn af skattemyndighederne.
Skatteforvaltningens gennemgang af sagen og forespørgsel af relevant dokumentation, har netop resulteret i, at Klager ikke har dokumenteret de regnskabsmæssige forhold. Derved er Klagers opgørelser / opfattelse af sagen udokumenteret.
Med andre ord er bestemmelserne i Bogføringsloven og Mindstekravsbekendtgørelsen ikke overholdt således, at der foreligger et retvisende regnskab, som der kan størres ret på fra Klagers side.
Klager vurderes således ikke at have opfyldt sine forpligtigelser til at sandsynliggøre eller dokumentere et virksomhedsresultat for det pågældende indkomstår.
Vi bemærker, at Skatteforvaltningen i mangel af behørig dokumentation er berettiget til at foretage ansættelsen på et skøn. Vi henviser her til SKM 2011.208 HR og SKM 2008.905 HR.
Samlet set vurderer vi, at der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation ej heller, foreligger der andre faktorer, som forandrer vores opfattelse af sagen. Vi mener, at sagen bør fastholdes i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen foreslåede skattemæssige resultat af virksomhed.
Vores vurdering af fakta og jus i sagen har resulteret i vores samlede opfattelse af, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre indkomsten. Vi bemærker hertil, at der ved opgørelsen af/ skønnet over det udeholdte beløb, korrekt er taget udgangspunkt i de beløb, som er tilgået Klagers bankkonto.
Vi finder altså, at Klager ikke har løftet bevisbyrden (SKM 2004.162 HR) for, at der har været tale om et urimeligt eller for højt skøn ved den påklagede forhøjelse.
Vi lægger yderligere vægt på, at Klager ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktuelle forhold, som vi finder jævnfør ovennævnte regelsæt, at der skal lægges til grund for opgørelse af en virksomhedsindkomst.
Ved en gennemgang af sagen herunder med hensyntagen til Klagers indsigelser, finder vi, at der skal ske en regulering af forhøjelsen af indkomsten således:
Indtægt / udgift i virksomhed | Regulering |
Overførsel til ægtefælle | -20.000 kr. |
Retur fra [virksomhed2] SPA, Italien | -444 kr. |
Regulering vedr. husleje (ikke pålagt moms) | +4.800 kr. |
Regulering til skattemæssigt resultat i alt | -15.644 Kr. |
I alt til beskatning efter regulering + 4.560.583 kr.
Vores konklusion er således, at vi tiltræder en nedsættelse set i forhold til Skattestyrelsens afgørelse af sagen.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at det skønnede resultat af virksomhed skal nedsættes yderligere, da den af Skattestyrelsen opgjorte omsætning er behæftet med fejl.
Klageren har anført:
”...
Jeg ønsker at klage over nogle skøn, som Skattestyrelsen har foretaget. Min klage bygger på 3 skrivelser fra Skattestyrelsen:
9. feb. 2022 Sags-id [sag1] – Her står på side 3: ”Du har ikke indsendt oplysningsskema for 2020. Skattestyrelsen vil derfor foretage ansættelsen skønsmæssigt ved et taksationsforslag.” (se bilag A)
2. marts 2022 Sags-id [sag2] – Overskriften er: ” Afgørelse: Vi har fastsat din skat efter et skøn” (se bilag B)
2. marts 2022 Sags-id [sag1] – med bilag 1-4 – Under overskriften ”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat” vises hvordan meget lemfældige skøn, giver nogle tal og værdier, der ganske tydeligt er meget langt fra virkeligheden. (bilag C)
Skattestyrelses metode ved skøn af moms og indtægt
For at skønne størrelsen af salgsmoms bliver bankens kontoudtog benyttet som vigtigste kilde til størrelsen. Det vil sige, at man ikke bruger fakturadatoer, men kun ser på betalingsdatoerne. I mit tilfælde giver det store forskydninger i forhold til de korrekte tal.
Desværre er de indsamlede poster (se bilag 1 og 2 og bilag D) behæftet med talrige fejl. Ved alle indbetalinger med teksten ”overførsel” betragtes beløbet som betaling af en faktura med moms. Herunder lån, depositum og huslejerindtægter mm.
(...)
Det er dog meget værre med indkøb af varer og omkostninger herunder købsmoms. Selv om Skattestyrelsen anvender bankens kontoudtog til at skønne indtægterne, anvendes disse kontoudtog ikke til at skønne udgifterne. Således skønnes der, at der ikke har været nogen udgifter. Jeg er sikker på, at Skattestyrelsen er klar over, at disse kontoudtog sandsynliggør udgifterne. Det er således underligt, at man skønner, at der ikke er foretaget indkøb, som jo er en betingelse for den beregnede omsætning.
(...)
Personlig indtægt
De virkelighedsfjerne skøn af indtægter og især udgifter, giver uden nærmere dokumentation anledning til at fortælle, at min personlige indtægt skulle være på kroner 4.576.227
Mit forbrug i perioden har været mindre end normalt. Jeg har ikke erhvervet nogle aktiver eller været på nogen rejser. Ved slutningen af perioden er min egenkapital meget mindre, end sammenlignet med periodens start – nemlig en stor negativ egenkapital. Altså en negativ indtjening – der normalt ikke udløser indkomstskat.
Derfor gør det ondt, at UdbetalingDanmark nu kræver tilbagebetaling af en stor del af folkepensionen – også for min hustru. UdbetalingDanmark kan jo ikke vide, at Skattestyrelsen beregner min indtægt helt forkert.
Afsluttende bemærkninger
Jeg kan jo kun takke mig selv for, at jeg i dag sidder i en meget vanskelig situation. Jeg har drevet selvstændig virksomhed i mange år. Jeg tog i 2020 en beslutning om at sælge værnemidler, som bragte en stor kortsigtet omsætning, men jeg kunne ikke magte alle de problemer der opstod. Jeg mistede overblikket og hermed også den nødvendige regnskabsførelse.
Jeg håber, at jeg med beskrivelsen i denne klage, har fået gjort opmærksom på, at Skattestyrelsen har foretaget nogle meget forkerte skøn, der sætter mig i en unfair og forfærdelig situation. Jeg ser frem til at høre nærmere
...”
Klageren er den 31. januar 2024 kommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:
”...
Tak for modtagelsen af sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Samtidig vil jeg endnu en gang beklage, at jeg ikke magtede at lede firmaet ordentligt i perioden under Koronaen. Jeg oplevede en voldsom vækst og et efterfølgende brat fald. Dele af regnskabsmaterialet blev væk og selve regnskabsførelsen var mangelfuld. Det er mig der er ansvarlig og jeg er meget ked af, at det gik som det gik. Som ønsket skal jeg hermed kommentere afgørelsen.
Der er ligesom udvalgt nogle nedslagspunkter, hvor jeg ikke forstår hvad der foregår. Når jeg har solgt varer til EU lande, er der ikke pålagt moms. Der er et eksempel med [...]. Den moms jeg ikke har indkrævet, skal jeg indbetale. Jeg har også sendt varer til Grønland, hvor jeg (helt efter reglerne ikke opkræver moms) skal indbetale denne fiktive moms. Det samme gælder ordrer på etiketter til [virksomhed3], som anvendes på deres skibe, der sejler i udlandet. Her bliver vi også bedt om at undlade opkrævning af moms. [virksomhed3] får daglig masser af den slags fakturaer uden moms og jeg er sikker på, at de følger reglerne. Alligevel skal jeg åbenbart indbetale den moms, som jeg af gode grunde ikke har opkrævet.
Jeg havde regnet med, at Skatteankestyrelsen ville reagere mod Skattestyrelsens metode mht. en vurdering af indtægter og udgifter. Styrelsen har jo kun vurderet nogle tal fra bankens kontoudtog. Endda på en måde, hvor man sammentæller alle indgående beløb. Så dividerer man med 5 og finder således den opkrævede moms. Herefter glemmer man at gøre det samme med udgifterne, så hvis man følger metoden, ville komme frem til betalt moms. Alle må kunne forstå, at denne måde at regne på, giver et meget forkert resultat. Målet må være, at estimere sig frem til noget der ligner virkeligheden.
Af forskellige årsager, overfører jeg nogle beløb til min hustru og hun overfører også en gang imellem beløb til mig. Ligesom i alle andre ægteskaber. Forskellen er, at både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen mener, at jeg skal indbetale en femtedel i moms, når jeg modtager en overførsel fra min hustru. De beløb jeg overfører til min hustru, bliver (if. ovenstående metode) ikke talt med – så der kommer ikke moms den anden vej.
Det er muligt, at man kan forsvare dele af beregningsmetoden ved at holde sig til nogle paragraffer og regler. Dog må man trods alt også kunne se metoden i sin helhed – at den er ubrugelig til at vise et bare nogenlunde rimeligt billede af virkeligheden. Heldigvis følger det af EU-retten, at dokumentation for købsmoms godt kan anerkendes, selvom dokumentationen ikke umiddelbart kan opfyldes. Det er jo oplagt, at der skal være købsbilag i en vis størrelsesorden, for at man i et handelsfirma kan foretage et tilsvarende salg.
Jeg forstår, at sagen skal sendes videre til Landsskatteretten. Jeg vil meget gerne deltage i et retsmøde.
...”
Klageren er den 18. marts 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring:
”...
Jeg har modtaget og læst din skrivelse fra den 5. marts 2024. Jeg har tidligere kommenteret, at der er en masse punkter, hvor der beregnes moms, hvor man normalt ikke beregner moms. Jeg blev bedt om at slå ned på et lille antal af disse, for således bedre at kunne beskrive, at der er tale om fejlagtige vurderinger fra skattevæsenet. Nu blev jeg endnu mere overrasket, da Skatteankestyrelsen også mener, at jeg skal betale moms af beløb min hustru overfører til min konto af helt privat karakter. Det gælder også betaling af lån, som jeg for nogle år siden ydede mit barnebarn i forbindelse med køb af en andelslejlighed. Hans afdrag til mig skal jeg betale moms af. Og sådan kunne jeg blive ved.
Skat har ret til at skønne mit momstilsvar. Dog er der grænser for hvor lemfældigt man kan omgå reglerne, så resultatet ender meget langt fra virkeligheden. Det undrer mig at Skatteankenævnet uden videre godkender den valgte metode for skøn. Man indhenter firmaets bankkonto og tæller alle indkomne beløb sammen – saldoen divideres med 5 og så har man et beløb men kalder salgsmoms. Men det bliver endnu værre med købsmomsen – her tælles ikke noget sammen. Bortset fra noget registreret import, sættes indkøb til nul. Hvordan kan man forestille sig at, i modsætning til alle foregående år, at et handelsfirma skaber omsætning uden indkøb af varer og andre omkostninger. Hvorfor bliver denne helt skæve måde at skønne på, nærmest ikke kommenteret. Alle kan da forstå, at metoden havner med et resultat, der er meget langt fra virkeligheden.
En tredje metode kunne måske være at skønne mig og min hustrus privatforbrug i perioden. Jeg ved ikke hvordan det gøres bedst. Jeg kan kun fortælle, at vores privatforbrug er betalt af Folkepension, indtægter som forfatter (f.eks. bibliotekspenge) og musikindtægter. De millionbeløb Skat fejlagtigt mener jeg har tjent, er et stort fejlskøn.
Jeg beklager meget, at en del af regnskabsmaterialet blev væk og jeg ikke har haft midler til at få det rekonstrueret. Alligevel synes jeg det gør ondt at opleve, at stå over for en bedømmelse, hvor dem der dømmer, må vide, at der er tale om falske og fejlagtige tal.
...”
Indlæg under retsmødet
Klageren fastholdt de tidligere nedlagte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede, i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen vedrørende skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed stadfæstes, dog med en nedsættelse til 4.560.583 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det skønsmæssige resultat af virksomheder korrekt, herunder om bankindsætninger med posteringsteksten "overførelse" og overførsler fra indehaverens ægtefælle skal indgå i den skønsmæssige opgørelse af omsætningen.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der er ikke fradrag for private udgifter, der er virksomheden uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1.
Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens dagældende bestemmelse i § 6, stk. 2, nr. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017), nu § 6, stk. 1, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Hvis anmodningen om regnskabsmaterialet ikke efterkommes, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens §
§ 74, jf. § 53, stk. 3, og dagældende § 6, stk. 3, nu § 6, stk. 2.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes, jf. SKM2011.208.H. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.H.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Af bogføringslovens § 7, stk. 3 og § 9, stk. 1, fremgår følgende:
”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger”
(...)
”Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har ikke fremlagt regnskab eller underliggende bilag. Kravene til regnskabsgrundlaget er herefter ikke opfyldt.
Klagerens regnskabsmateriale har været ufyldestgørende og kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2020. Klageren har ikke fremlagt indtægts- og udgiftsbilag, der kan underbygge den fremlagte bogføring. Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt på baggrund af de indhentede kontoudtog og de af klageren fremlagte oplysninger.
Skattestyrelsen har anset overførslerne af 16. marts 2020 på 20.000 kr. og 17. juni 2020 på 5.000 kr. som momspligtig omsætning. Det fremgår af meddelelsesteksterne på kontoudskrifterne fra banken, at overførslerne er foretaget af [person2]. Skattestyrelsen har oplyst, at hun er klagerens ægtefælle.
Retten finder at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Retten finder, at der er tale om overførsler mellem ægtefæller til brug for fælles husførelse. Overskud af virksomhed nedsættes derfor med (25.000 kr. x 0,80) i alt 20.000 kr.
Retten finder, at øvrige indsætninger med posteringsteksten ”overførsler” kan henføres til virksomhedens omsætning. Da beløbene er tilgået virksomhedens bankkonto, påhviler det klageren at godtgøre, at beløbene ikke udgør omsætning i virksomheden. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for øvrige overførsler, der godtgør, at der ikke er tale om omsætning.
Skattestyrelsen har anset indsætninger på i alt 24.000 kr. i perioden 1. januar – 30. juni 2020 som momspligtig omsætning i virksomheden. Indsætningerne indgår i omsætningen med 19.200 kr. ekskl. moms. Det fremgår af den fremlagte lejekontrakt, at lejeren betaler 48.000 kr. årligt.
Indsætningen den 3. januar 2020 fremgår af kontoudskriften med posteringsteksten ”[person1]”.
Det fremgår af kontoudskrifterne, at der i de efterfølgende måneder er indsat 4.000 kr. på kontoen, dog uden identifikation af afsenderen. Den 3. marts 2020 fremgår posteringsteksten ”husleje”. De øvrige indbetalinger på 4.000 kr. er benævnt med posteringsteksten ”overførsel”. Der fremgår dog ”[person1]” under supplerende meddelelse på kontoudskrifterne for alle overførslerne på 4.000 kr.
Retten finder, at klageren ved fremlæggelse af lejekontrakt og overførsler har godtgjort, at de månedlige indsætninger på 4.000 kr. er huslejebetaling, som udgør momsfri indtægt i virksomheden, og det er således den fulde indbetaling på samlet 24.000 kr., der skal indgå som omsætning i virksomheden. Overskud af virksomhed forhøjes herefter med 4.800 kr. (24.000 kr.-19.200 kr.)
Klageren har fremlagt mail af 10. januar 2020 fra [virksomhed2] SPA, Italien. Retten finder, at klageren ved fremlæggelse af korrespondancen har godtgjort, at der er tale om refundering af en acontobetaling. Beløbet på 74,48 EURO er indsat på klagerens konto den 14. januar 2020 og udgør 555,60 kr. Retten finder således, at dette beløb, ikke skal indgå i virksomhedens omsætning, og nedsætter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og nedsætter den opgjorte omsætning med 555,60 x 0,80 i alt 444 kr.
Klageren har ikke fremlagt udgiftsbilag, der kan godtgøre yderligere fradragsberettigede udgifter. Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at godkende fradrag for erhvervsmæssige udgifter på baggrund af købsmoms oplyst af klageren, og at Skattestyrelsen har godkendt et skønsmæssigt fradrag for afholdte udgifter.
Klagerens bemærkninger af 31. januar 2024 kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter overskud af virksomhed med i alt 15.644 kr. (20.444 kr.-4.800 kr.) til 4.560.583 kr.