Kendelse af 17-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2024

Journalnr. 22-0045942

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren, der er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, arbejdede i perioden fra den 11. september 2014 til den 28. oktober 2014 på Grønland for [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] A/S indberettede en lønindkomst på 191.086 kr. som A-indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag, til de danske skattemyndigheder. Der blev ikke indeholdt dansk kildeskat af lønindkomsten. [virksomhed1]. A/S indberettede endvidere en A-indkomst på 212.520 kr. til de grønlandske skattemyndigheder, hvortil der blev afregnet A-skat med 91.646 kr.

SKAT (nu Skattestyrelsen) foretog en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, da klageren ikke havde oplyst/selvangivet ved udløbet af fristen for indkomståret 2014.

Årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014 blev lagt i klagerens skattemappe den 28. februar 2016.

Det fremgår af årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014, at der ved opgørelsen af den personlige indkomst blev medregnet en lønindkomst m.v. på 202.086 kr. og en skønnet udenlandsk lønindkomst på 400.000 kr., eller i alt 602.086 kr. før AM-bidrag. Lønindkomsten på 202.086 kr. består af lønindkomst indberettet af [virksomhed2] A/S på 11.000 kr. og lønindkomst indberettet af [virksomhed1] A/S på 191.086 kr. Der blev ikke ved skatteberegningen givet lempelse for betalt skat i udlandet.

De svenske skattemyndigheder dannede den 15. august 2019 en ny årsopgørelse for indkomståret 2014. Det er herved oplyst, at den svenske lønindkomst blev opgjort til 229.800 SEK, og at betalt svensk skat heraf udgjorde 53.328 SEK.

På grundlag af den nye svenske årsopgørelse, og efter henvendelse til Gældsstyrelsen, anmodede klageren den 3. oktober 2019 Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2014, således at den skønsmæssige ansættelse af udenlandsk lønindkomst blev fastsat til den faktiske optjente lønindkomst i Sverige.

Af klagerens mail af 3. oktober 2019 til Skattestyrelsen fremgår bl.a. følgende:

”Ud over beløbet på 229800 svenske kroner har jeg KUN arbejdet i grønland som jeg blev beskattet af i Danmark som det fremgår allerede af min årsopgørelse for 2014.”

Skattestyrelsen genoptog ekstraordinært klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4. Ved afgørelse af 25. februar 2020 nedsatte Skattestyrelsen den tidligere skønsmæssigt ansatte udenlandske lønindkomst fra 400.000 kr. til 188.405 kr. og ændrede udenlandsk betalt skat fra 0 kr. til 43.722 kr.

Årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2014 blev herefter lagt i klagerens skattemappe den 25. februar 2020. Det fremgår heraf, at udenlandsk lønindkomst blev fastsat til 188.405 kr. ved opgørelsen af den personlige indkomst, og at der ved skatteberegningen blev givet creditlempelse med 43.722 kr.

Ved brev af den 12. november 2020 bad Gældsstyrelsen klageren om senest den 27. november 2020 at betale en gæld på 105.083,30 kr.

Klageren rettede herefter henholdsvis den 14. november 2020 og den 19. marts 2021 henvendelse til Gældsstyrelsen.

Den 22. marts 2021 anmodede klageren Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2014 med henblik på, at der ved skatteberegningen blev givet lempelse for den på Grønland betalte skat af lønindkomsten.

Ved agterskrivelse af 4. februar 2022 og afgørelse af 2. marts 2022 afslog Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 ekstraordinært.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen bl.a. anført følgende:

”Vi har ikke ændret din skat for 2014 idet indkomståret er forældet Skattestyrelsen har ikke ændret grundlaget for din skat for 2014 og har tidligere skrevet til dig sådan: ”Sagens forhold Du anmoder om genoptagelse af indkomståret 2014 den 22. marts 2021, idet du mener, at du er blevet beskattet af indkomst fra Grønland, men at den skat du har betalt på Grønland ikke er modregnet i skatteopgørelsen i Danmark, hvor den grønlandske indkomst er medregnet. Du anfører således i din anmodning af 22. marts 2021 om ændring: ”I 2014 fra den 11.09.2014 til 28.10.2014 arbejdede jeg i Grønland for Vikarlæge.dk a/s. I min opgørelse står at jeg ikke har betalt skat af det selvom der står i noten at jeg arbejdet i Grønland. Det erregistreret som A-indkomst. Det viser sig at jeg er beskattet i Grønland ifølge vikarlæge.dk og den kan ses på deres indberetning til skat i Grønland på deres SE-nr. [...1]. Beskatning efter Instruks om beskatning sektion 8.8Sagen er desuden den at jeg i 2014 flyttet til Sverige og har haft en anden sag angående dette men den er helt afsluttet til fuld tilfredshed. Af gældstyrelsen fremgår det dog at jeg stadigvæk skylder skat og det fra Grønland. Beklager meget men det ser ud som om endnu en fejl er begået. Jeg flyttet tilbage til Danmark og min ansættelse i Grønland var som dansk statsborger og alt skulle gå uden problemer.Nu har jeg genåbnet sagen i 2018 hos gældstyrelsen for at få fjernet den gæld og nu er de så efter mig for at betale den gæld til skat for Grønland. Gælden for beskatningen for Sverige er fjernet.Jeg vil derfor anmode om at i åbner en NY sag i 2014, denne gang for at få fjernet den tilsyneladende gæld jeg har for mit Grønlandsk ophold. Jeg ønsket meget gerne at blive kontaktet hurtigst muligt,gerne på tlf uanset tidspunkt da” Din årsopgørelse nr. 1 for 2014 har været dannet af Skattestyrelsen på baggrund af et skøn, da du ikke havde oplyst/selvangivet ved udløbet af fristen for 2014. Det fremgår af din årsopgørelse nr. 2 for 2014, at der er medregnet udenlandsk indkomst med 188.405 kr. og betalt udenlandsk skat med 43.722 kr. Årsopgørelsen er dannet ved en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 4, på baggrund af, at du den 3. oktober 2019 fremsender dokumentation for, at Sverige har ændret din årsopgørelse og din skattebetaling. Indkomst og betalt skat i Sverige registreres herefter med henholdsvis 188.405 kr. og 43.722 kr. Årsopgørelsen for 2014 fremgår af tast/selv 25. februar 2020.

Skattestyrelsens begrundelse Fristen for genoptagelse af indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 26, udløb 1. maj 2018. Du har henvendt dig til skattestyrelsen den 22. marts 2021. Du vil derfor alene kunne få genoptaget 2014, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Det er skattestyrelsens opfattelse, at der for 2014 ikke er tale om myndighedsfejl. At du ikke har fremsendt selvangivelse/oplysningsskema til skattestyrelsen, hvor du selvangiver/oplyser den i Grønland betalte skat, er at anse svarende til et glemt fradrag. Glemte fradrag berettiger aldrig til ekstraordinær genoptagelse, og ukendskab. Efter skattekontrollovens § 1 og § 16 påhviler det skatteyder, at kontrollere rigtigheden af de fortrykte tal i årsopgørelsen, og skattestyrelsen anser det tidspunkt, hvor årsopgørelsen fremgår af ”tast/selv”, som det tidspunkt, hvor du er i besiddelse af de oplysninger, som viser, at du ikke har registreret den på Grønland betalte skat. Det er således ikke en fejl fra skattestyrelsens side, og der er ikke mulighed for ekstraordinært at genoptage dette indkomstår. Det fremgår derudover af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at anmodning om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt skal fremsættes inden 6 måneder efter, du er blevet bekendt med det forhold, der kan begrunde en genoptagelse. Din årsopgørelse for 2014 er dannet 25. februar 2020, og fremgår på det tidspunkt af din elektroniske skattemappe. Du opfylder således heller ikke 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forhold til det tidspunkt, hvor årsopgørelsen fremgår af tast/selv. Skattestyrelsen har derfor ikke mulighed for at genoptage indkomstansættelsen og indrømme dig nedslag med den betalte grønlandske skat. Der henvises i øvrigt til SKM2017.224HR, hvor der ikke blev givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, uanset at der var tale om, at der ikke var blevet indrømmet skatteyder fradrag for tilbagebetalt kontanthjælp, der ikke var blevet indberettet af kommunen hos skatteyder ved tilbagebetalingen. (...)

Skattestyrelsens endelige begrundelse Du har ikke haft indsigelser og Skattestyrelsen sender derfor en afgørelse, der er i overensstemmelse med det forslag, du tidligere har modtaget. ” Af Skattestyrelsens høringssvar af 7. juni 2022 fremgår bl.a. følgende: ”Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og stk. 2 anses for at være overholdt. Forslag og afgørelse indeholder således henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 1-8. Begrundelse er, at den ikke tidligere oplyste betalte grønlandske skat er at anse svarende til et glemt fradrag, og at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er på det tidspunkt, hvor årsopgørelsen fremgår af den elektroniske skattemappe, den 25. februar 2020. Reaktionsfristen anses derfor fortsat ikke for overholdt. Der ses ikke at være nogen særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra reaktionsfristen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 2. marts 2022 er ugyldig med den virkning, at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Som begrundelse for påstandene har klagerens repræsentant i supplerende indlæg af 5. september 2023 bl.a. anført følgende:

”(...)

Ved klage af den 2. juni 2022 påklagede vi på vegne af ovennævnte klient den af Skattestyrelsen trufne afgørelse af den 2. marts 2022 vedrørende [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2014.

Vi fremsender hermed et supplerende indlæg i sagen. Af hensyn til overskuelighed har vi inkorporeret det i klagen anførte i dette supplerende indlæg.

Sagen drejer sig om, hvorvidt [person1] er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

De nærmere tvistepunkter i sagen er for det første, om der foreligger en genoptagelsesgrund efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, alternativt, at der dispenseres herfra på grund af særlige omstændigheder.

For det andet om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af begrundelsesmangler.

PÅSTANDE

Der nedlægges principalt påstand om, at Skattestyrelsen pålægges at genoptage [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2014.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 2. marts 2022 er ugyldig med den virkning, at sagen hjemvises til fornyet behandling.

SAGSFREMSTILLING

Skattesagen er opstået som følge af, at Skattestyrelsen har nægtet at genoptage [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2014. [person1] har anmodet om genoptagelse af det omtvistede indkomstår, idet betalt, udenlandsk kildeskat ikke er modregnet i den danske skatteopgørelse.

1 Nærmere om [person1]

[person1] er uddannet læge og arbejdede som vikar i flere år efter endt uddannelse.

I 2014 flyttede han til [by1] i Sverige for at påbegynde hoveduddannelsen som praktiserende læge. Samme år valgte han dog at flytte tilbage til Danmark.

Hans økonomi var presset efter to store flytninger inden for samme år, hvorfor han i september 2014 valgte at tage til Grønland i et vikariat, idet aflønning sker på attraktive vilkår. Han var ansat hos [virksomhed1] A/S i perioden fra den 11. september 2014 til den 28. oktober 2014.

Som Bilag 2 vedlægges e-mail af 28. august 2023 fra Grønlands Repræsentation Skattestyrelsen. Heraf fremgår, at der til Grønland er indberettet en løn på samlet kr. 216.045 i indkomståret 2014. Heraf har [person1] betalt samlet kr. 93.196 i A-skat til Grønland.

Beløbet er nærmere specificeres på side 9 i [person1]s personlige skatteoplysninger for 2014, der vedlægges som Bilag 3.

Det har beklageligvis ikke været muligt for [virksomhed1] A/S at fremskaffe lønsedler fra før 2016.

2 Nærmere om baggrunden for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse

I 2018-2019 ønskede [person1] og hans hustru at adoptere. Efter § 27, nr. 3, i adoptionsbekendtgørelsen er det en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgeren har ”forsvarlige økonomiske forhold”. Dette indebærer bl.a., at adoptanten ikke må have gæld til det offentlige.

[person1] ringede derfor til Gældsstyrelsen for at få en fordringsattest, som kunne bekræfte, at han ikke havde gæld til det offentlige. I stedet blev han til sin overraskelse oplyst, at han havde en gæld på over kr. 300.000.

Gælden skyldtes blandt andet, at [person1]s udenlandske indkomst i indkomståret 2014 var skønsmæssigt ansat til kr. 400.000, jf. årsopgørelsen for 2014 af 28. februar 2016, der vedlægges som Bilag 4. Som det fremgår, var der ikke givet lempelse for betalt udenlandsk skat.

Under [person1]s telefoniske henvendelse til Gældsstyrelsen oplyste Gældsstyrelsen, at gælden stammede fra hans tid i Sverige – og nævnte ikke noget om Grønland. Samtidig oplyste Gældsstyrelsen, at indkomståret 2014 var forældet, hvorfor [person1] bad om at få ekstraordinær genoptagelse således, at han kunne blive gældfri og dermed få mulighed for at adoptere.

[person1] sendte herefter oplysninger om hans indtægter og skattebetalinger vedrørende Sverige til Gældsstyrelsen og anmodede om at få genoptaget sin skatteansættelse for 2014.

Senere godkendte Skattestyrelsen anmodningen og ved afgørelse af den 25. februar 2020, jf. Bilag 5, ændrede Skattestyrelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, [person1]s skatteansættelse for 2014 således, at den tidligere skønsmæssigt ansatte lønindkomst blev fastsat til den faktisk optjente løn oppebåret i Sverige. Dette første til, at [person1]s skattepligtige indkomst blev nedsat, ligesom han blev godskrevet for betalt svensk skat.

Som det fremgår af afgørelsen, omtales alene lønindkomst optjent i Sverige, mens der ikke nævnes noget om lønindkomst fra Grønland.

Ændringerne blev gennemført ved årsopgørelse af 25. februar 2020, der vedlægges som Bilag 6. Som det ses, stemmer ændringerne i årsopgørelsen overens med ændringerne i afgørelsen, dvs. at ændringerne alene vedrører indkomsten fra Sverige.

I forbindelse med genoptagelsessagen ved Skattestyrelsen sendte [person1] oplysninger om betalt skat i Sverige. I følgemailen, der vedlægges som Bilag 7, anfører han blandt andet følgende:

”Udover beløbet på 229800 svenske kroner har jeg KUN arbejdet i grønland som jeg blev beskattet af i Danmark som det fremgår allerede i min årsopgørelse fra 2014.”

Som det kan udledes af e-mailen, var [person1] altså af den opfattelse, at der var betalt skat af indtægterne fra Grønland. Igen skal der henvises til, at der ikke fremgår noget om Grønland i afgørelsen fra Skattestyrelsen, jf. Bilag 5, hvilket yderligere bestyrkede [person1] i sin opfattelse.

Efter at have modtaget Skattestyrelsens afgørelse, var [person1] således overbevist om, at alt vedrørende hans skatteansættelse for indkomståret 2014 var gået i orden.

I tiden efter modtog han enkelte varierende opkrævninger fra Gældsstyrelsen, men han reagerede ikke herpå, idet der var tale om mindre beløb, og idet det fremgik af brevene, at gælden blev modregnet i overskydende skat, hvorfor han gik ud fra, at gælden blev udlignet.

... ...

Den 12. november 2020 modtog [person1] imidlertid et brev fra Gældsstyrelsen, hvoraf fremgik, at han havde en gæld på kr. 105.083,30. Et uddrag af brevet fra Gældsstyrelsen vedlægges som Bilag 8. Som det fremgår, bestod en del af gælden af et beløb på kr. 75.622,41, som stammede fra restskat for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014.

Eftersom [person1] var af den overbevisning, at eventuel gæld var udlignet ved modregning efter Skattestyrelsens afgørelse, jf. Bilag 5, kontaktede han Gældsstyrelsen for at gøre opmærksom på, at orientere om, at gælden var ”blevet ordnet”, jf. aktivitetslog vedrørende [person1]s henvendelse til Gældsstyrelsen den 14. november 2020, der vedlægges som Bilag 9.

Som det også fremgår, skrev [person1], at han troede, at Gældsstyrelsen automatisk blev informeret.

Under var han blevet oplyst, at det kunne tage lang tid, før gælden blev udlignet, hvorfor han gik ud fra, at brevet fra Gældsstyrelsen, jf. Bilag 8, blot var en del af processen. At gælden dog var faldet fra kr. 105.083,30 til kr. 75.622,41, bekræftede ham heri.

I tiden herefter skete der meget i [person1]s liv. Han blev endelig far, og dagligdagen med et lille barn og et nyt arbejde som speciallæge og Corona-pandemien betød, at han var travlt beskæftiget.

Alligevel begyndte han at undre sig, da han senere opdagede, at hans gæld ikke var blevet nedskrevet yderligere og fortsat var højere end han forventede, at den burde være.

Derfor kontaktede [person1] igen Gældsstyrelsen telefonisk den 13. marts 2021, jf. aktivitetslog, der vedlægges som Bilag 10. Som det fremgår, har han telefonisk gentaget over for Gældsstyrelsen, at han ikke har gæld. Videre anføres følgende af sagsbehandleren fra Gældsstyrelsen:

”(...)sagen gennemgået og han har ikke som jeg ser det betalt skat af sin danske indkomst i 2014, han vil nu undersøge dette(...)”

[person1] blev under samtalen med Gældsstyrelsen oplyst, at gælden stammede fra manglende betaling af skat af indtægt fra Grønland. Gælden var opstået ved, at [person1] var sat til en trækprocent på 0 pct. således, at det var registreret, at han ikke havde betalt skat i Grønland.

Det var således først på dette tidspunkt, at [person1] blev klar over, at der var sket en fejl i forbindelse med beskatningen af indtægterne fra Grønland.

Få dage senere kontaktede [person1] derfor Skattestyrelsen for at få korrigeret fejlen. Aktivitetslog for henvendelsen vedlægges som Bilag 11. Som det fremgår, drejede henvendelsen sig om ekstraordinær genoptagelse af årsopgørelsen for 2014. Ligeledes anføres følgende:

”SE nummer, skat i Grønland. [...1] - [virksomhed1] –

Dansk CVR [...2]

Sektion om beskatning efter 8.8.

Grønlandsk skat ikke godskrevet på årsopgørelse”

Selvom [person1] henviste til, at det fremgår af de af [virksomhed1] A/S indberettede oplysninger, at der er indeholdt skat, nægtede Skattestyrelsen at genoptage sagen.

Straks herefter anmodede [person1] den 22. marts 2021 om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014 for at få fjernet gælden fra opholdet i Grønland. Genoptagelsesanmodningen er gengivet i aktivitetslog, der vedlægges som Bilag 12.

[virksomhed1] A/S har i en e-mail til [person1] af den 19. marts 2021 bekræftet, at de har indberettet lønoplysninger til Skattestyrelsen, og at det er muligt for Skattestyrelsen at fremsøge oplysninger herom. E-mailen vedlægges som Bilag 13.

Som anført ovenfor i afsnit 1 har [person1] indhentet de pågældende oplysninger fra Skattestyrelsens grønlandske repræsentation, jf. Bilag 2.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at [person1] er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2014 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Det gøres for det andet, i første række gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Det gøres for det andet, i anden række gældende, at genoptagelsesanmodningen skal behandles på trods af en overskridelse af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at Skattestyrelsens afgørelse lider af væsentlige sagsbehandlingsmangler, idet Skattestyrelsen ikke har begrundet afgørelsen behørigt, jf. forvaltningslovens § 24.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

... ...

3 Vedrørende ekstraordinær genoptagelse

3.1 Det retlige grundlag

(...)

3.2 Konkret vedrørende ekstraordinær genoptagelse

I nærværende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

Det må udledes af Skattestyrelsens begrundelse, at der nægtes genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet Skattestyrelsen i begrundelsen anfører, at der – efter Skattestyrelsens opfattelse – ikke er sket myndighedsfejl samt at glemte fradrag ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jf. Bilag 1, side 2. Skattestyrelsen har imidlertid ikke henvist særskilt til bestemmelsen, jf. nærmere om nedenfor i afsnit 4.

3.2.1 Nærmere om udsigt til indholdsmæssig ændring af skatteansættelsen

Det gøres gældende, at såfremt [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2014 genoptages, da vil genoptagelsen utvivlsomt bevirke en ændring af den hidtidige ansættelse.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, kan [person1] forventeligt se frem til en nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 med et beløb på kr. 93.196 svarende til den betalte kildeskat til Grønland.

3.2.2 Nærmere om betydningen af ændringen af skatteansættelsen

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ligeledes betinget af, at genoptagelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Væsentlighedskriteriet er som udgangspunkt af økonomisk art og skal ses i sammenhæng med den bagatelgrænse på kr. 5.000, der er anført i Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 under overskriften ”Bagatelgrænse”.

Det gøres gældende, at de kr. 93.196, som [person1] har sandsynliggjort, skal modregnes i skatteansættelsen, klart opfylder væsentlighedskriteriet for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Udover at en ændring har en væsentlig økonomisk værdi, vil en genoptagelse af [person1]s skatteansættelse tillige have en væsentlig personlig betydning, eftersom en genoptagelse vil indebære, at [person1]s gæld til det offentlige vil blive fjernet, hvilket har betydning for hans muligheder for at adoptere sammen med sin hustru.

3.2.3 Nærmere om særlige omstændigheder

Endvidere er [person1]s situation helt oplagt omfattet af begrebet ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det bestrides ikke, at der ikke er sket ansvarspådragende myndighedsfejl, men efter praksis er dette heller ikke en forudsætning, når blot ansættelsen må anses for urimelig at opretholde.

Uanset om der er sket ansvarspådragende myndighedsfejl, må det anses for urimeligt at opretholde [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2014, idet den ubestridt er materielt forkert.

Endvidere vil et afslag på ekstraordinær genoptagelse indebære, at [person1] bliver beskattet af samme indkomst to gange. Såfremt der nægtes genoptagelse, vil der således både være sket beskatning af indtægten fra Grønland i Danmark og i Grønland. Også af den grund vil det være urimeligt at opretholde skatteansættelsen for indkomståret 2014.

Såfremt skatteansættelsen for indkomståret 2014 derimod genoptages, vil den betalte kildeskat til Grønland blive modregnet i kildeskatten, der skal betales i Danmark.

3.2.4 Nærmere om reaktionsfristen

Det gøres endelig gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

[person1] kom først til kundskab om, at der var yderligere gæld til Gældsstyrelsen, at der var betalt dobbelt skat, da han modtog brevet fra Gældsstyrelsen dateret den 14. november 2020, jf. Bilag 8, hvoraf gælden fremgik.

Først senere – da han den 13. marts 2021 rettede henvendelse til Gældsstyrelsen, jf. Bilag 10 – blev han bekendt med, at gælden skyldtes, at der ikke var betalt korrekt skat af indtægterne fra Grønland.

Det gøres således i første række gældende, at reaktionsfristen først løb fra den 13. marts 2021. [person1] anmodede med det samme om ekstraordinær genoptagelse den 22. marts 2021, jf. Bilag 12, hvorfor [person1] har reageret inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det gøres i anden række gældende, at reaktionsfristen tidligst kan løbe fra den 12. november 2020, hvor [person1] modtog brev med oplysninger om sin gæld fra Gældsstyrelsen, jf. Bilag 8. Selv hvis dette tidspunkt lægges til grund, har [person1] iagttaget reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende, at det er uden betydning – som anført af Skattestyrelsen på side 2 i afgørelsen, jf. Bilag 1 – at årsopgørelsen blev dannet den 25. februar 2020, idet tidspunktet for udarbejdelse af en årsopgørelse ikke nødvendigvis er sammenfaldende med kundskabstidspunktet, jf. SKM2018.139.LSR, Skatte- og Vurderingsankenævn [...]s afgørelse af den 2. marts 2020, sagsnr. 16-0838787 og SR 2019.162.

Såfremt man måtte finde, at kundskabstidspunktet hverken kan fastsættes til den 13. marts 2021 eller den 12. november 2020, men til et tidligere tidspunkt, gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der skal dispenseres fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. Der henvises til det ovenfor anførte om særlige omstændigheder i punkt 3.2.3

... ...

Sammenfattende gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, er opfyldt i nærværende sag.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som taler for, at der skal ses bort fra fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen skal derfor tilpligtes at genoptage indkomståret 2014 ekstraordinært.

4 Vedrørende ugyldighed

4.1 Det juridiske grundlag

(...)

4.2 Konkret vedrørende ugyldighed

Skattestyrelsen har i sin begrundelse i afgørelsen, jf. Bilag 1, side 2, anført følgende:

”Fristen for genoptagelse af indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 26, udløb 1. maj 2018. Du har henvendt dig til skattestyrelsen den 22. marts 2021.

Du vil derfor alene kunne få genoptaget 2014, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at der for 2014 ikke er tale om myndighedsfejl. At du ikke har fremsendt selvangivelse/oplysningsskema til skattestyrelsen, hvor du selvangiver/oplyser den i Grønland betalte skat, er at anse svarende til et glemt fradrag. Glemte fradrag berettiger aldrig til ekstraordinær genoptagelse, og ukendskab.

Efter skattekontrollovens § 1 og § 16 påhviler det skatteyder, at kontrollere rigtigheden af de fortrykte tal i årsopgørelsen, og skattestyrelsen anser det tidspunkt, hvor årsopgørelsen fremgår af ” tast/selv”, som det tidspunkt, hvor du er i besiddelse af de oplysninger, som viser, at du ikke har registreret den på Grønland betalte skat. Det er således ikke en fejl fra skattestyrelsens side, og der er ikke mulighed for ekstraordinært at genoptage dette indkomstår.

Det fremgår derudover af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at anmodning om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt skal fremsættes inden 6 måneder efter, du er blevet bekendt med det forhold, der kan begrunde en genoptagelse. Din årsopgørelse for 2014 er dannet 25. februar 2020, og fremgår på det tidspunkt af din elektroniske skattemappe. Du opfylder således heller ikke 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forhold til det tidspunkt, hvor årsopgørelsen fremgår af tast/selv.

Skattestyrelsen har derfor ikke mulighed for at genoptage indkomstansættelsen og indrømme dig nedslag med den betalte grønlandske skat.”

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 2. marts 2022, jf. bilag 1, således alene anført, at der kun kan indrømmes ekstraordinær genoptagelse, såfremt [person1] opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8. Skattestyrelsen har herefter konstateret, at der efter deres opfattelse ikke er begået myndighedsfejl, og at ”Glemte fradrag berettiger aldrig til ekstraordinær genoptagelse, og ukendskab”.

Skattestyrelsen har således ikke anført, hvilken af de otte genoptagelsesmuligheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, som Skattestyrelsen har vurderet anmodningen efter, hvilket klart har haft betydning for [person1]s vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen.

Afgørelsen er derfor efter praksis ugyldig, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 1. september 2020, j.nr. 17-0992622.

Når den nedlagte subsidiære påstand om ugyldighed indeholder hjemvisning som ugyldighedsvirkning, er dette udslag af, at en annullation af Skattestyrelsens afgørelse umiddelbart alligevel vil medføre en fornyet behandling af hans oprindelige genoptagelsesanmodning.

(...)”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Af Skattestyrelsens udtalelse af den 8. april 2024 til Skatteankestyrelsens indstilling fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, sådan som den fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 26. marts 2024. Skatteankestyrelsen indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, herunder om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af begrundelsesmangler.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 er indsendt til Skattestyrelsen den 22. marts 2021 og er dermed fremsat ca. 2 år og 11 måneder efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse.

Særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren vil alene kunne få ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, hvis der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og såfremt tidsfristen på 6 måneder ligeledes er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Skattestyrelsen er af de af Skatteankestyrelsen i indstillingen anførte grunde enig i, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen anser det for ubestridt, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ved skatteansættelsen for indkomståret 2014 ikke har begået myndighedsfejl.

Lønindkomsten er således opgjort til de indberettede beløb. SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse af udenlandsk lønindkomst i henhold til skattekontrollovens bestemmelser som følge af, at klageren ikke indgav den lovpligtige selvangivelse for indkomståret 2014.

I forbindelse med sin skatteansættelse for indkomståret 2014 hverken foretog eller anmodede klageren om fradrag i den danske skatteberegning for den skat på 91.646 kr., der blev betalt til de grønlandske skattemyndigheder af lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S på 191.086 kr.

Efter Skattestyrelsens opfattelse må det sidestilles med et glemt fradrag, der ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren har således ikke reageret på modtagelsen af årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014, der blev lagt i hans skattemappe den 28. februar 2016, og hvoraf det fremgår, at restskatten for indkomståret 2014 udgjorde 234.972,48 kr.

Et glemt fradrag er ikke i sig selv en særlig omstændighed, jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit A.A.8.2.3.10, SKM2014.332.VLR, SKM2011.140.VLR, SKM2008.990.ØLR og SKM2007.44.VLR.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert anvendelsesområde, hvor ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at en urigtig ansættelse skyldes f.eks. myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

Allerede fordi der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014.

Kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Uanset det lige ovenfor anførte om særlige omstændigheder er Skattestyrelsen for så vidt angår kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., enig med Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at dette er den 28. februar 2016, hvor årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014 var tilgængelig i klagerens skattemappe.

Klageren burde allerede på dette tidspunkt være bekendt med den foretagne skatteansættelse, der er årsagen til anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, herunder at der ikke ved skatteberegningen var givet creditlempelse for skat betalt til Grønland af lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S.

Reaktionsfristen på 6 måneder udløb herefter den 28. august 2016, og fristen er derfor ikke iagttaget ved anmodningen af 22. marts 2021.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at klageren henvendte sig til Skattestyrelsen den 22. marts 2021 og klagerens årsopgørelse for 2014 er dannet den 25. februar 2020, og fremgår på det tidspunkt af klagerens elektroniske skattemappe. SKAT har i den påklagede afgørelse lagt til grund, at kundskabstidspunktet er den 25. februar 2020. Selv hvis det lægges til grund, at det er den 25. februar 2020, der udgør kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., vil 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forhold til dette tidspunkt ikke være overholdt.

Skattestyrelsen er herefter også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at allerede fordi betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt, er der heller ikke grundlag for at dispensere fra 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Kravet om begrundelse efter forvaltningsloven

Endelig er det Skattestyrelsens opfattelse, at forvaltningslovens § 24 krav til begrundelse er overholdte.

Skattestyrelsens afgørelse indeholder en henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, og afgørelsen er begrundet med, at klagerens manglende selvangivelse af og oplysning om den på Grønland betalte skat må sidestilles med et glemt fradrag, der ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

I den påklagede afgørelse er der fra retspraksis henvist til Højesterets dom afsagt den 21. februar 2017 og offentliggjort som SKM2017.224.HR. Resuméet til denne dom lyder som følger:

”Skatteyderen havde i 2004 tilbagebetalt kontanthjælp med kr. 303.853, til en kommune, men på trods af forpligtigelsen hertil, jf. skattekontrollovens § 7D, foretog kommunen ikke indberetning til SKAT om den tilbagebetalte kontanthjælp. På årsopgørelsen for 2004 blev der derfor fejlagtigt blot medtaget et fradrag på kr. 643,- for tilbagebetalt kontanthjælp. Skatteyderen ansøgte primo 2012 om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det var under sagen ubestridt, at skatteyderen i 2004 havde været berettiget til fradrag for den tilbagebetalte kontanthjælp med kr. 303.853,-, jf. ligningslovens § 8 O.

Landsretten udtalte, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, efter sin ordlyd, placering og forarbejder må antages at have et snævert anvendelsesområde.

Den manglende indberetning angående tilbagebetalt kontanthjælp skyldtes ikke fejl begået af skattemyndighederne, ligesom skatteyderen, som det efter skattekontrollovens §§ 1 og 16 påhvilede at kontrollere rigtigheden af det fortrykte tal i årsopgørelsen for 2004, ikke reagerede på, at fradraget var indberettet med et åbenlyst forkert beløb, ligesom han allerede på dette tidspunkt og frem til 2012 var i besiddelse af de samme faktiske oplysninger, som gjorde ham i stand til at opdage fejlen.

Uanset dette opdagede skatteyderen ikke fejlen inden for den ordinære genoptagelsesfrist den 1. maj 2008, men først primo 2012, da han fandt anledning til at gennemgå sin økonomi. Skatteyderens private forhold, herunder at han flere gange afsonede fængselsstraffe og var under uddannelse m.v., kunne ikke begrunde, at han fra 2004 til den 1. maj 2008 havde været forhindret i at ansøge om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Herefter fandt landsretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatterettens kendelser i de såkaldte kirkeskattesager havde efter landsrettens opfattelse ikke relevans for bedømmelsen af nærværende sag.

Retten omgjorde derfor Landsskatterettens afgørelse og gav Skatteministeriet medhold i, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse.

Højesteret stadfæstede dommen af de af landsretten anførte grunde.”

Sammenfatning

Sammenfattende set er det Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelse for indkomståret 2014.

Allerede fordi der ikke foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er der ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2014.

Genoptagelsesanmodningen er i øvrigt under alle omstændigheder fremsat efter udløbet af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

(...)”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Af repræsentantens brev af den 23. april 2024 fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Udover det i tidligere skrivelser anførte, som fastholdes, giver kontorindstillingen og udtalelsen anledning til følgende bemærkninger:

Der er enighed om, at det påhviler [person1] at kontrollere rigtigheden af sine årsopgørelser. Dette har han også gjort – både i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af indkomståret 2014, som førte til at Skattestyrelsen nedsatte den skattepligtige indkomst og godskrev for skat, der var betalt i Sverige, og da han efterfølgende blev bekendt med, at der også var sket en fejl i forbindelse med selvangivelsen af indtægter fra Grønland ved modtagelse af brevet fra Gældsstyrelsen dateret den 14. november 2020, jf. Bilag 8, hvor han opdagede, at der var opkrævet skat af lønnen fra Grønland i både Danmark og Grønland.

I forlængelse heraf bemærkes – som også anført i det supplerende indlæg af 5. september 2023 – at kundskabstidspunktet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke nødvendigvis er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor årsopgørelsen udstedes, jf. også SKM2018.139.LSR, som er kommenteret af Poul Bostrup i SR 2019.162 og senere fulgt i en afgørelse fra Skatte- og Vurderingsankenævn [...] af den 2. marts 2020, sagsnr. 16-0838787. Denne praksis er nærmere beskrevet i det supplerende indlæg, side 19f.

Endvidere bestrides det, at den manglende lempelse af betalt grønlandsk skat kan sidestilles med et glemt fradrag. Der er derimod tale om en form for dobbeltbeskatning, idet [person1] bliver beskattet i både Danmark og Grønland af samme indkomst, såfremt der nægtes genoptagelse. Derfor vil det være urimeligt at opretholde skatteansættelsen, som den er, hvilket er en særlig omstændighed i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der kan i den forbindelse henvises til [Skatteankenævnet] afgørelse af den 21. juni 2021, sagsnr.

20-0021729, hvor der blev bedt om ekstraordinær genoptagelse, fordi et pensionsbidrag ikke var indberettet, hvilket ville indebære en dobbelt beskatning, såfremt der blev nægtet genoptagelse, og hvor skatteankenævnet fandt, at der derfor forelå særlige omstændigheder, og derfor godkendte ekstraordinær genoptagelse. Afgørelsen er nærmere beskrevet i det supplerende indlæg, side 15ff. Der er således tale om en tilsvarende situation som i [person1] tilfælde, hvorfor der også af den grund bør gives adgang til ekstraordinær genoptagelse.

Endvidere fastholdes det, at det retssikkerhedsmæssigt skal tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige, ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær genoptagelse. Som tidligere anført, kan [person1] forventeligt se frem til en nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 med et beløb på kr. 93.196 svarende til den betalte kildeskat til Grønland, hvorfor en ekstraordinær genoptagelse vil være af væsentlig betydning for [person1].

Afslutningsvist skal opmærksomheden henledes til, at ordlyden i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er ”ganske særlige omstændigheder”, men derimod blot ”særlige omstændigheder”, ligesom den praksis – og særligt den ikke-offentliggjorte praksis – der er gennemgået i det supplerende indlæg, viser, at ekstraordinær genoptagelse bygger på helt konkrete og individuelle forhold.

Sammenfattende fastholdes det således, at der foreligger særlige omstændigheder i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som dels kan give anledning til særlige omstændigheder, dels kan begrunde, at der bortses fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, såfremt man måtte finde, at kundskabstidspunktet ikke kan fastsættes til den 14. november 2020.

(...)”

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at Skattestyrelsen pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 ekstraordinært, og subsidiær påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 2. marts 2022 er ugyldig på grund af begrundelsesmangler, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den materialesamling, herunder en tidslinje, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten henviste til et par ikke offentliggjorte skatteankenævnsafgørelser, som hun bad Landsskatteretten lægge vægt på. Praksis var således efter hendes opfattelse ikke så streng. Hun anførte endvidere, at den omhandlede situation ikke kan sidestilles med et glemt fradrag.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, herunder om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af begrundelsesmangler.

Retsgrundlaget

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær ansættelse, at der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, som blev ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). I forarbejderne til bestemmelsen hedder det bl.a., jf. lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3:

”(...)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

(...)”

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må efter sin ordlyd, placering og forarbejder anses for at have et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. SKM2017.224.HR., SKM2019.192.HR. og SKM2021.576.HR.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senet 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., kan told- og skatteforvaltningen behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Efter forvaltningslovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

I henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 2, skal begrundelsen endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj 2018 for indkomståret 2014.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014 er indsendt til Skattestyrelsen den 22. marts 2021 og er dermed fremsat ca. 2 år og 11 måneder efter udløbet af fristen for ordinær ansættelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren vil herefter alene kunne få ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, hvis der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og såfremt tidsfristen på 6 måneder ligeledes er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten bemærker, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, efter sin ordlyd, placering og forarbejder må anses for at have et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. SKM2017.224.HR., SKM2019.192.HR. og SKM2021.576.HR.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er lagt vægt på, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ved skatteansættelsen for indkomståret 2014 ikke kan anses for at have begået myndighedsfejl, henset til at SKAT ved indkomstopgørelsen opgjorde lønindkomsten til i alt 202.086 kr. svarende til lønindkomsten indberettet af [virksomhed2] A/S på 11.000 kr. og lønindkomsten indberettet af [virksomhed1] A/S på 191.086 kr., at [virksomhed1]. A/S ikke indeholdt dansk kildeskat af lønindkomsten, og at SKAT i øvrigt foretog den skønsmæssige ansættelse af udenlandsk lønindkomst i henhold til skattekontrollovens bestemmelser som følge af, at klageren ikke indgav den lovpligtige selvangivelse for indkomståret 2014.

Der er endvidere lagt vægt på, at det forhold, at klageren i forbindelse med sin skatteansættelse for indkomståret 2014 ikke foretog eller anmodede om fradrag i den danske skatteberegning for den skat på 91.646 kr., der blev betalt til de grønlandske skattemyndigheder af lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S på 191.086 kr., må karakteriseres som en form for et glemt fradrag, der ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Retten bemærker herved tillige, at klageren selv er ansvarlig for at selvangive korrekt, og at forholdet kunne have været konstateret af klageren ud fra udformningen af årsopgørelse nr. 1.

Retten finder i øvrigt, at kundskabstidspunktet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må anses for at være den 28. februar 2016, hvor årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014 var tilgængelig i klagerens skattemappe. Klageren burde på dette tidspunkt være bekendt med den foretagne skatteansættelse, der er årsagen til hans anmodning om ekstraordinær genoptagelse, herunder at der ikke ved skatteberegningen var givet creditlempelse for skat betalt til Grønland af lønindkomsten fra [virksomhed1] A/S. Reaktionsfristen på 6 måneder udløb herefter den 28. august 2016, og fristen er derfor ikke iagttaget ved anmodningen af 22. marts 2021.

Allerede fordi betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt, finder retten ikke grundlag for at dispensere fra 6 måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Det af repræsentanten i øvrigt anførte, herunder de nævnte skatteankenævnsafgørelser, kan ikke føre til et andet resultat.

Repræsentanten har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse lider af væsentlige sagsbehandlingsmangler, idet Skattestyrelsen ikke har begrundet afgørelsen behørigt, og at afgørelsen derfor ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 1-2.

Retten finder, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er behæftet med sådanne mangler, der hverken generelt eller konkret set er egnet til at medføre ugyldighed. Der er henset til, at Skattestyrelsens afgørelse indeholder en henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, og at afgørelsen er begrundet med, at klagerens manglende selvangivelse af/oplysning om den på Grønland betalte skat må sidestilles med et glemt fradrag.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.