Kendelse af 09-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2024

Journalnr. 22-0046650

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 137.958 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse delvist og nedsætter selskabets købsmoms til 0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS Klagerens navn (i det følgende benævnt selskabet) blev stiftet den 7. november 2013. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der er direktør. Selskabet er registreret under branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Selskabets formål er at ”drive virksomhed med byggevirksomhed, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”.

Ifølge CVR har selskabet i den påklagede periode været registreret med én ansat svarende til et årsværk.

Selskabet blev momsregistreret fra den 7. november 2013.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2019	255.196 kr.	192.980 kr.	62.216 kr.
2020	373.013 kr.	116.807 kr.	256.206 kr.
2021	127.150 kr.	87.532 kr.	39.618 kr.
Samlet	755.359 kr.	397.319 kr.	358.040 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af oplysninger fra gennemførte kontroller af selskabets underleverandører indkaldt selskabets regnskabsmateriale, men har ikke modtaget det. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudskrifter fra selskabets banker.

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger fra 3. mand som ligger til grund for oplysningerne omkring underleverandørerne.

Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 416.205 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021. Skattestyrelsens ændring vedrører en nedsættelse af fradrag for købsmoms med 137.958 kr., og en forhøjelse af selskabets salgsmoms med 278.246 kr. Skattestyrelsen har ansat selskabets momspligtige omsætning til 1.874.311 kr. for afgiftsperioderne i 2019, 2.180.681 kr. for afgiftsperioderne i 2020 og 1.113.036 kr. for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2021, og har samlet opgjort en salgsmoms på 1.033.605 kr.

Selskabets repræsentant har, i forbindelse med klagesagens behandling, fremlagt fakturaer fra selskabets underleverandører, udskrift af oplysninger om selskabets fra [virksomhed2] A/S, kontospecifikationer samt saldobalance.

Købsmoms

Skattestyrelsen har ikke godkendt det af selskabet angivne købsmomsfradrag, da selskabet ikke har fremlagt fakturaer m.v. til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har godkendt købsmoms af betalinger til hovedaktionærs virksomhed [virksomhed3], da Skattestyrelsen har vurderet, at [virksomhed3] har fungeret som underleverandør for virksomheden. Det kan henføres til følgende betalinger:

5. marts 2019 150.000 kr.

7. juni 2019 100.000 kr.

12. august 2019 100.000 kr.

19. september 2019 100.000 kr.

1. oktober 2019 100.000 kr.

12. november 2019 100.000 kr.

12. februar 2020 30.000 kr.

22. marts 2021 100.000 kr.

I alt 780.000 kr.

Selskabet har ikke fremlagt fakturaer eller lignende som dokumentation for betalingerne til [virksomhed3].

Skattestyrelsen har ansat skønsmæssigt fradrag for købsmoms, svarende til 10 % af den opgjorte salgsmoms på 1.033.605 kr.

Skattestyrelsen har opgjort købsmomsen til:

Angivet af selskabet	397.319 kr.
- Skønsmæssigt fradrag for 10 % af den opgjorte salgsmoms	103.361 kr.
- 20 % af betalinger til [virksomhed3], jf. kontoudtog	156.000 kr.
Ændring af købsmoms	137.958 kr.

Det fremgår af de fremlagte kontospecifikationer, at selskabet har bogført sine udgifter til underleverandører på konto 2225 ”Leje mandskab” med 632.900 kr. ekskl. moms for afgiftsperioderne i 2019. For afgiftsperioderne i 2020 og 2021 er udgifter til underleverandører bogført på konto 2210 ”Fremmed arbejde” med henholdsvis 995.640 kr. ekskl. moms og 305.600 kr. ekskl. moms. Købsmomsen kan herefter opgøres til i alt 483.535 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt momsfradrag for følgende fakturaer:

Fakturadato	Underleverandør Faktura nr.	Tekst på faktura	Beløb kr. ekskl. Moms	Moms kr.	Beløb kr. inkl. moms
27.09.2019	[virksomhed4] ApS, faktura nr. 11125	Pris ifølge aftale September: Montage af multiplader if. Aftale Opmuring – 10/40/60 – 1286 kvm	192.900,00	48.225,00	241.125,00
17.04.2020	[virksomhed5], faktura nr. 032	Work adress [adresse1]	100.000,00	25.000,00	125.000,00
Samlet			292.900,00	73.225,00	366.125,00

Fakturaerne er ifølge kontoudtog fra [finans1] betalt via bankoverførsler til underleverandørerne.

Selskabet har fremlagt de to ovennævnte fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftaler mellem selskabet og underleverandørerne, eller underbilag i form af timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de to underleverandører:

[virksomhed4] ApS, CVR.nr. [...1], herefter [virksomhed4], blev stiftet 8. september 2015 og blev opløst ved konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed4] var registreret med branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og med bibranchekoder 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed4]’s formål var at drive administrationsvirksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] var momsregistreret, men har kun angivet et mindre beløb i moms. [virksomhed4] var registreret som arbejdsgiver, men har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag. [virksomhed4] har ikke reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen.

Selskabet har fremlagt én faktura fra [virksomhed4]. Af fakturaen fremgår en kort beskrivelse af arbejdet samt at arbejdet er udført ”ifølge aftale”. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.

Det fremgår af fakturaen fra [virksomhed4], at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår der under bankoplysningerne på fakturaen, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel.

Tre personer blev i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by1] Byret, og en af de dømte har ifølge Skattestyrelsen forklaret, at [virksomhed4] var et stråmandsselskab, som udstedte falske og fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft eller andre ydelser eller varer, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed5], CVR.nr. [...2], herefter [virksomhed5], har skiftet navn seks gange siden 2019 og hedder i dag [virksomhed6], endvidere har [virksomhed5] skiftet tilstand af flere omgange og har senest været aktiv i perioden 18. maj 2022 til 30. juni 2022. Både i dag og i perioden under navnet [virksomhed5] er branchekoden registreret til 811000 ”Kombinerede serviceydelser”.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] er momsregistreret, men at [virksomhed5] har nulangivet moms i afgiftsperioderne i 2019 og 2020. [virksomhed5] har ikke været registreret som arbejdsgiver i hverken 2019 og 2020.

Selskabet har fremlagt én faktura fra [virksomhed5], som selskabet har bogført den 17. april 2020, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen. Det fremgår ikke af fakturaen hvilken type arbejdsopgave fakturaen vedrører. I beskrivelsen fremgår en adresse i form af ”[adresse1]”. Fakturaen er ikke specificeret ud på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 stk. under antal.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har svaret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed5] ikke har haft de tekniske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere de ydelser, som fremgår af fakturaen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 137.958 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til to underleverandører.

Skattestyrelsen har godkendt et skønsmæssigt fradrag på 103.361 kr. samt fradrag for 20 % af selskabets betalinger til [virksomhed3].

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser.

Skattestyrelsen har indkaldt regnskabsmateriale, i form af bogføring, underleverandøroplysninger, bankkontoudtog mm. uden der er indsendt noget. Selskabet har, jf. momsbekendtgørelsens §§ 72 og 73, pligt til at føre et regnskab der kan danne grundlag for Skattestyrelsens kontrol af selskabets indberettede moms.

Idet Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af et regnskab der kan ligge til grund for kontrol af selskabets moms, kan Skattestyrelsen jf. opkrævningslovens § 5 stk. 2, opgøre selskabets moms skønsmæssigt.

Skattestyrelsen har efterfølgende indkaldt selskabets bankkonti d. 3. november 2021 hos hhv. [finans2] A/S og [finans1] A/S og modtaget disse d. 18. november 2021. Skattestyrelsen lægger de modtagne kontoudtog til grund for sit skøn af selskabets momsbeløb.

Skattestyrelsen bemærker, at kort tid efter der indsættes et beløb på kontoen, foretages en række overførsler samt hævninger af forskellig art. Det er ikke muligt for Skattestyrelsen at vurdere, om alle disse hævninger har relation til den erhvervsmæssige drift. Ikke alle overførsler har kunnet identificeres.

Af selskabets bankkontoudtog fremgår adskillige overførsler til andre virksomheder Skattestyrelsen ved kontrol har konstateret indgår i moms- og afgiftssvig.

Skattestyrelsen har som kontroloplysning, modtaget en faktura udstedt af en anden virksomhed, stilet til [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har tidligere foretaget kontrol af nogle af selskabets underleverandører. Kontrol heraf er beskrevet i afsnit 1.1. Det er Skattestyrelsens vurdering, at de betalte fakturaer fra underleverandører, er fakturaer fra fiktive underleverandører, som ikke har leveret en momspligtig ydelse til fakturamodtager. Skattestyrelsen godkender derfor ikke fradrag for betalinger og fakturaer til disse underleverandører, og henviser ligeledes til følgende dansk retspraksis, SKM2009.325.ØLR, SKM2019.332.ØLR samt SKM2019.231.HR (se afsnit 1.3. for nærmere herom).

Skattestyrelsen har opgjort selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2021:

	Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
Skattestyrelsens opgørelse:	1.1.2018 – 30.6.2021	1.284.386	290.902	993.484
Selskabet har angivet:	1.1.2018 – 30.6.2021	1.006.139	428.860	577.279
Skyldig moms		278.247	137.958	416.205

Der henvises til bilag 2-4.

Da Skattestyrelsen ikke har hele selskabets regnskabsmateriale i form af en behørig bogføring, bilag mm. kan der som udgangspunkt ikke gives fradrag for evt. afholdte udgifter, da disse ikke kan efterkontrolleres, jf. momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 78 stk. 1 og § 81.

Skattestyrelsen har efter nærmere overvejelser vurderet, at der på det foreliggende grundlag og uden dokumentation kan godkendes skønsmæssigt 10 % af den opgjorte salgsmoms som købsmoms, da der efter Skattestyrelsens opfattelse har været afholdt udgifter af et vist omfang til generering af den oppebårne omsætning. Skønnet er foretaget dels ud fra den branche selskabet er registreret under, dels det af gennemgangen af bankkontoudtog og ud fra kontroloplysninger ikke ses, at der er fradragsberettigede udgifter, der kan give grundlag for et større fradrag. Selskabets brug af underleverandører er ikke dokumenteret ved fakturaer, og for enkelte underleverandører har det vist sig at disse er fiktive, jf. Skattestyrelens undersøgelser af disse (se afsnit herom). Gennemgangen af bankkontiene som selskabet har benyttet i hhv. [finans2] A/S og [finans1] A/S viser, at der jævnligt overføres beløb til dels løn, navngivne virksomheder, selskaber samt øvrige uidentificerede overførsler.

De skønnede udgiftsbeløb skal dække omkostninger til materialer, brændstof, telefon, administration m.v. Skattestyrelsens gennemgang af kontiene berettiger ikke til et højere fradrag end de skønnede 10 %. Skattestyrelsens gennemgang af de virksomhedens anvendte konti viser, at der bl.a. hæves beløb til [virksomhed7] og [virksomhed8]. Beløbene er af en størrelse at de anses for at kunne indeholdes i de skønnede 10 % godkendte udgifter uden dokumentationer.

Hovedanpartshaver ejer tillige den personligt ejede virksomhed, [virksomhed3], CVR.nr. [...3]. Hertil overføres løbende væsentlige beløb. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en underleverandørydelse, for hvilken Skattestyrelsen indrømmer fradrag for købsmoms. Købsmoms af betalinger til [virksomhed3] tillægges Skattestyrelsens skøn over købsmoms på 10 %.

Under henvisning til gennemgangen af ovenfor nævnte to underleverandører, som beskrevet i afsnit 1.1. bemærker Skattestyrelsen, at selvom der efterfølgende skulle blive indsendt bilag vedrørende disse, vil udgifterne ikke blive godkendt, jf. konklusionerne på gennemgangen af disse. Der kan således ikke gives fradrag for udgifterne til underleverandørerne. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om fiktive underleverandører. Her lægger Skattestyrelsen særligt vægt på underleverandør [virksomhed4] ApS under konkurs, hvor der foreligger domme omkring hvidvask (se bilag 8, bilag 9 og bilag 10.

Skattestyrelsen henviser til følgende EU domme, Genius Holding BV, Stroy Trans, Terra Baubedarf-Handel GmbH og EN.SA Srl, Bonik samt Renate Enkler (se afsnit 1.3. for nærmere herom).

Såfremt der efterfølgende fremlægges dokumentation for momsbelagte fradragsberettigede drifts- omkostninger ud over de allerede skønnede beløb på 10 % samt betalinger til [virksomhed3], som godkendes af Skattestyrelsen, vil Skattestyrelsens skøn blive ændret.

Under henvisning til faktura fra virksomheden [virksomhed5] bemærker Skattestyrelsen, jf. momsbekendtgørelsens § 57, at fakturaen ikke opfylder fakturakravene. Jfr. gældende praksis skal man kunne vise (på daglig basis), hvem har udført arbejdet, på hvilken adresse varen eller ydelsen er leveret og på hvilken dato. Dette vil i givet fald vil fremgå af en time-/arbejdsseddel som specificerer fakturaen. Disse oplysninger er ikke fremlagt. Der henvises til vedlagte dom SKM2021.224 BR (bilag 13).

Skattestyrelsen har ud fra indsætningerne på bankkontiene i [finans2] A/S reg. [...] konto nr. [...22] og [finans1] A/S reg. [...] konto nr. [...48] opgjort omsætningen inkl. moms til henholdsvis 1.253.900 kr. i 2018, 1.874.311 kr. for 2019, 2.180.681 kr. i 2020 og 1.113.036 kr. i 2021 (1.1 – 30.6) heraf salgsmoms for henholdsvis 250.780 kr., 374.862 kr., 436.136 kr. og 222.607 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse at der er tale om momspligtig omsætning jf. momslovens § 4. Moms udgør 25 % af beregningsgrundlaget jf. momslovens § 33.

I henhold til momslovens § 23, stk. 3, indtræder afgiftspligten på leveringstidspunktet. Fakturadatoen anses som udgangspunktet at være lig leveringstidspunktet. Da Skattestyrelsen kun har modtaget selskabets bankkontoudtog og vi ikke har modtaget selskabets fakturaer, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt.

Skattestyrelsens ændrede momsangivelser for [virksomhed1] ApS:

Udgående moms / salgsmoms:

2018	Opgjort	Angivet	Difference
1. halvår	95.960	95.960	0
2. halvår	154.820	154.820	0
Sum	250.780	250.780	0

For 2018 mangler ikke at blive angivet salgsmoms.

Indgående moms / købsmoms:

2018	Opgjort	Angivet	Difference
1. halvår	14.120	14.120	0
2. halvår	17.421	17.421	0
Sum	31.541	31.541	0

For 2018 mangler der ikke at blive angivet købsmoms.

Udgående moms / salgsmoms:

2019	Opgjort	Angivet	Difference
1. halvår	147.502	107.696	39.806
2. halvår	227.360	147.500	79.860
Sum	374.862	255.196	119.666

For 2019 mangler der at blive angivet 119.666 kr. i salgsmoms.

Indgående moms / købsmoms:

2019	Opgjort	Angivet	Difference
1. halvår	64.750	48.592	- 16.158
2. halvår	102.736	144.388	41.652
Sum	167.486	192.980	25.494

For 2019 er der angivet 25.494 kr. for meget i købsmoms.

Udgående moms / salgsmoms:

2020	Opgjort	Angivet	Difference
1. halvår	191.350	98.000	93.350
2. halvår	244.786	275.013	- 30.227
Sum	436.136	373.013	63.123

For 2020 mangler der at blive angivet 63.123 kr. i salgsmoms.

Indgående moms / købsmoms:

2020	Opgjort	Angivet	Difference
1. halvår	25.135	38.212	13.077
2. halvår	24.479	78.595	54.116
Sum	49.614	116.807	67.193

For 1. halvår 2020 er der angivet 67.193 kr. for meget i købsmoms.

Udgående moms / salgsmoms:

2021	Opgjort	Angivet	Difference
1. halvår	222.607	127.150	95.457
Sum	222.607	127.150	95.457

For 2021 mangler der at blive angivet 95.457 kr. i salgsmoms.

Indgående moms / købsmoms:

2021 (1.1 – 30.6)	Opgjort	Angivet	Difference
1. halvår	42.261	87.532	45.271
Sum	42.261	87.532	45.271

For 1. halvår 2021 er der angivet 45.271 kr. for meget i købsmoms

...”.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 27. juni 2022 endvidere bemærket følgende:

”Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i selskabets egne momsangivelser ved kontrollen. Herud- over er de af selskabet benyttede bankkonti anvendt ved kontrollen.

Skattestyrelsen har ikke sat spørgsmålstegn ved at der er udført arbejde, det er blot ikke dem, der er modtaget henholdsvis faktura fra og foretaget betalinger til, der har udført arbejdet. Der er ikke indsendt noget materiale i sagen. Skattestyrelsen har fra anden kontrol en kopi af faktura udstedt af virksomheden [virksomhed5] der har været underleverandør for [virksomhed1] ApS. Fakturaen lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57 om specifikation af hvilken kunde der er arbejdet for, hvilke(n) person(er) der har udført arbejdet på hvilke datoer. Dette kan gøres ved time-/arbejdssedler men disse oplysninger er ikke indsendt.

Selskabet har benyttet sig af fiktive underleverandører, disse er undersøgt af Skattestyrelsen og der kan ikke gives fradrag for brugen af disse.

[virksomhed9] har ikke indsendt nærmere redegørelser eller dokumentationer for, hvorfor de i sagen omhandlede underleverandører skulle have leveret ydelser til selskabet når Skattestyrelsens tidligere kontroller har vist, at dette ikke er tilfældet.

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 31. juli 2023 bemærket følgende til repræsentantens supplerende bemærkninger af 20. juni 2023:

”...

Skattestyrelsens bemærkninger til tvc advokatfirmas klage af 20. juni 2023.

Hovedanbringende til de principale påstande:

•	Nægtelse af fradrag for moms

Skattestyrelsens kontrol af [virksomhed1] ApS er foretaget, da Skattestyrelsen har kontroloplysninger om, at der har været gjort brug af fiktive underleverandører.

Skattestyrelsen konstaterer, at der ikke er indsendt nogen bilag eller materiale fra [virksomhed1] ApS til Skattestyrelsen på trods af anmodning herom, hvorfor sagen er lavet på det foreliggende grundlag. Skattestyrelsen er dog kommet i besiddelse af én faktura fra underleverandør [virksomhed5] (bilag 12) fra anden kontrol. Skattestyrelsen har efterfølgende indhentet kontoudtog af de af selskabet benyttede bankkonti.

Vedrørende købsmoms er hele grundstenen momslovens § 37, om fradrag for købsmoms som ved- rører om det kan dokumenteres, at der dels er dokumentation for et givet fradrag (faktura eller bilag) samt at det kan dokumenteres at der er betalt for denne vare eller ydelse samt at der har fundet levering sted af varer eller ydelser. Skattestyrelsen har kunnet konstatere, at selskabet bl.a. har benyttet selskabet [virksomhed4] ApS – CVR-nr. [...1] samt virksomheden [virksomhed5] – CVR-nr. [...2] som ved tidligere kontroller har vist er fiktive underleverandører, hvor der intet er leveret.

Selskabet har trods af Skattestyrelsens anmodninger ikke indsendt noget materiale, hvorfor sagen er foretaget på det foreliggende grundlag og ud fra de oplysninger vi er i besiddelse af. Øvrige evt. underleverandører er heller ikke dokumenteret ved fakturaer eller bilag. Samhandlen med underleverandørerne har ikke kunne bekræftes, da disse ikke svarer på vores henvendelser. At en faktura betales via bankoverførsel og der er udstedt en faktura dokumenterer ikke, at der har været fundet levering af momspligtige salg af varer eller ydelser sted der berettiger til fradrag, jf. momslovens § 37.

Vi vurderer, at der ikke er sket levering af ydelser til brug for selskabets momspligtige leverancer, jf. vores tidligere kontroller. Der henvises i øvrigt til praksis herom. Det forhold, at fakturaerne er betalt via bank udgør i sig selv ikke dokumentation for, at underleverandørerne har leveret ydelser der berettiger til fradrag.

Når der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for, påhviler der, ifølge domspraksis SKM2008.721.BR, modtager en skærpet bevisbyrde for, at leve- ringen faktisk er foretaget. Denne bevisbyrde kan løftes ved blandt andet at fremvise time-/arbejdssedler, hvoraf det fremgår, hvem der har udført arbejdet, hvor arbejdet er udført, hvornår arbejdet er udført og hvor mange timer der er anvendt. Der skal udarbejdes fakturaer der opfylder kravene og anvendes af underleverandører, der angiver og afregner som de skal. Da selskabet ikke har indsendt time-/arbejdssedler eller lignende, der kan understøtte fakturaerne, anses denne skærpede bevisbyrde ikke for løftet. Når der ikke er indsendt nogen time-/arbejdssedler mangler et vig- tig kontrolspor som er nødvendigt ved kontrollen. Time-/arbejdssedlerne er en del af regnskabs- grundlaget. Momsbekendtgørelsens daværende § 58 (nuværende § 57) er derfor ikke opfyldt som følge af manglede identifikation (fuldt navn, adresse, mobilnr. mailadresse mm.) af hvilke(n) per- son(er), der har udført den pågældende ydelse.

Det påhviler den virksomhed, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Se f.eks. EF-domstolens dom i sagen C-664/16, Vadan.

Det er en betingelse for, at Skattestyrelsen kan godkende momsfradrag, at der foreligger dokumentation for at indkøbene er momsbelagte og vedrører selskabets momspligtige aktivitet. Det fremgår således af momsbekendtgørelsens § 82, stk. 1, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Dokumentation skal gøre det muligt at fastslå om betingelserne for momsfradrag er opfyldt, herunder at der er sket en momspligtig leverance, at selskabet er rette omkostningsbærer, at indkøbet vedrører den momspligtig virksomhed (arten og mængden af det indkøbte), at købet er korrekt belagt med dansk moms, og hvilken momsperiode købet vedrører. Videre skal dokumentationen også gøre det muligt at fastlægge leverandørens identitet, da det er en betingelse for fradrag, at leverandøren er en afgiftspligtig person, jf. momssystemdirektivets artikel 168, litra a og sag C- 664/16, Vadan.

Udgiftsposteringer på et bankkontoudtog er derfor ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at der er momsfradrag for en udgift, heller ikke selv om leverandørens identitet kan fastlægges.

Det er en betingelse for, at Skattestyrelsen kan godkende momsfradrag, at der foreligger dokumentation for at indkøbene er momsbelagte og vedrører virksomhedens momspligtige aktivitet.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 82, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Udgangspunktet er derfor, at virksomheden ikke er berettiget til momsfradrag, selvom der er formodning for, at der er afholdt momsbelagte udgifter. Skattestyrelsen har skønsmæssigt indrømmet selskabet et udokumenteret momsfradrag, svarende til 10 % af den momspligtige omsætning.

Skattestyrelsens har gennemgået de domme som advokatfirmaet tvc’s har henvist til i denne sag herunder EU domme. Skattestyrelsen har gennemgået dommene og kan konstatere, disse ikke kan anvendes til sammenligning i denne sag. Ingen af dommene tager udgangspunkt i underleverandører der ikke har leveret ydelser, der berettiger til fradrag. Skattestyrelsens bemærkninger og konklusioner går på, om der er sket levering eller ej fra selskabets underleverandører. Dette har Skattestyrelsens tidligere kontroller vist, ikke er tilfældet.

Den seneste praksis på området for fradrag af moms viser, under henvisning til EU-dommen Vadan, at der ikke gives noget fradrag såfremt der ikke kan forevises behørig dokumentation i form af fakturaer eller bilag.

Skattestyrelsen vil endnu engang henvise til Højesterets dom af 26. marts 2019 – SKM 2019.231 HR – som fastslår, at det er en betingelse for fradrag, at der rent faktisk sker en leverance. Det er i denne forbindelse uden betydning, om den der ønsker fradrag var i god tro mht. leverancens eksistens.

Skattestyrelsen er ikke i tvivl om, at der er udført arbejde for [virksomhed1] ApS’s kunder set i relation til den angivne momspligtige omsætning, det er bare ikke de underleverandører der er foretaget betaling til/modtaget fakturaer fra, der har udført arbejdet. Dette er baggrunden for Skattestyrelsens korrektioner.

Til understøtning af betaling til/modtagelse af fakturaer er der heller ikke indsendt time/arbejds- sedler der viser, hvornår arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet og på hvilke adresser. Der er heller ikke indsendt e-mail korrespondancer omkring arbejdets udførelse, kontaktoplysninger, evt. mangelsindsigelser mm. Der er ingen oplysninger om kontaktpersoner eller samarbejdskontrakter for de pågældende underleverandører.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at forhøjelsen af selskabets momstilsvar skal nedsættes til det angivne for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende i klagen af 4. juni 2022 og det supplerende indlæg af 20. juni 2023 (uddrag):

”...

ANBRINGENDER

Hovedanbringender til de principale påstande:

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [virksomhed1] ApS’ momstilsvar, gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed1] ApS i henhold til momslovens § 37, stk. 1 er berettiget til momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af de i sagen omhandlede underleverandører i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021, idet [virksomhed1] ApS ved disse fakturaer har købt ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for virksomheden.

...

1 Momsfradrag

1.1Lovgrundlaget, administrative vejledning og juridisk litteratur

...

1.2 Praksis

Til støtte for, at [virksomhed1] ApS i henhold til momslovens § 37 er berettiget til momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af virksomhedens anvendte underleverandører, henvises for det første til EU-domstolens afsagte dom af den 12. januar 2006 i de forenede sager C-354/03, C-334/03 og C484/03, Optigen Ltd m.fl.

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en skattemyndighed alene kan nægte retten til fradrag, hvis en afgiftspligtig person vidste eller burde vide, at en afgiftspligtig transaktion er behæftet med momssvig.

Der fremgår af præmis 52 i de forenende sager C-354/03, C-334/03 og C484/03, Optigen Ltd m.fl følgende:

”Retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådanne transaktioner, til at fradrage den betalte indgående moms, kan heller ikke berøres af, at der i den leveringskæde, som disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan vide det, findes en anden transaktion, som ligger før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med momssvig.”

For det andet henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 22. oktober 2008 (sagsnr. 08-01655). Sagen omhandlede en vognmandsvirksomhed, hvis hovedaktivitet var udbringning af aviser.

Virksomheden havde i flere tilfælde udliciteret udbringningsopgaverne til virksomhedens underleverandører. Underleverandørerne var selvstændige erhvervsvirksomheder, hvorfor virksomheden i den forbindelse havde betalt og fratrukket købsmoms relaterende til disse.

Virksomheden havde imidlertid glemt at indberette et momstilsvar. Skattemyndighederne traf derfor afgørelse om efteropkrævning af moms for i alt kr. 963.889, idet virksomheden ikke havde indberettet moms rettidigt.

Virksomheden efterindberettede herefter sin moms i sagen, hvor skattemyndighederne således godkendte en nettonedsættelse på kr. 479.536.

Virksomheden havde imidlertid tillige fremsendt 12 fakturaer, hvor momsen kunne opgøres til i alt kr. 499.154. Skattemyndighederne afslog at godkende momsfradrag for disse fakturaer, da skattemyndighederne ikke anså disse fakturaer som gyldig dokumentation, idet fakturaerne – ifølge skattemyndighederne – ikke kunne betragtes som gyldig dokumentation for momspligtige leverancer.

Betalingen af fakturaerne kunne ikke udledes af virksomhedens kontoudskrifter, idet virksomheden havde betalt fakturaerne kontant.

Virksomheden påklagede skattemyndighedernes afgørelse og gjorde i den forbindelse gældende, at indberetningsfejlene primært skyldtes, at virksomhedens indehaver havde pakistansk oprindelse og ikke forstod dansk. Derudover gjorde virksomheden gældende, at det inden for indehaverens kultur var normalt at betale betydelige beløb kontant.

Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”Skattecenteret har nægtet momsfradrag på 499.154 kr. vedrørende 12 købsbilag, da fakturaerne ikke er påført fortløbende nummer, købende virksomheds navn og adresse og omfanget og arten af de leverede ydelser, jf. momsbekendtgørelsens § 40. Momsbekendtgørelsens § 40 indeholder en række krav til en fakturas indhold. De vigtigste krav i bestemmelsen er kravet om sælgerens registreringsnummer, idet udstederens identitet skal kunne verificeres således, at den udgående afgift kan kontrollers af skattemyndighederne . Det fremgår af de omhandle- de fakturaer, at G2 – CVR-nr. ... - er anført som udsteder . Fakturaerne er imidlertid ikke påført fakturanumre eller H1’s navn og adresse, hvilket er i strid med momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 2 og 4. Fakturaerne, der dækker perioden juni 2006 til december 2006, er betalt kontant af B, der er indehaver af vognmandsvirksomheden H1. Der er en faktura for hver måned, hvoraf det fremgår, at ydelsen vedrører kørsel for en kalender måned. Der er fremlagt en kontoudskrift for 2006 fra virksomhedens bankkonto i F1-bank, hvoraf det fremgår, at indehaveren har foretaget mange hævninger af store kontantbeløb. Disse hævninger vedrører ifølge repræsentanten løbende betalinger til leverandøren. Betalingerne kan følges i kreditor- bogholderiet, som den tidligere revisor har udarbejdet i forbindelse med regnskabet for 2006.

Efter en konkret vurdering af ovenstående oplysninger lægges det ved afgørelsen til grund, at indehaverens kontante betalinger til G2 dækker kørselsydelser for vognmandsvirksomheden H1. Uanset de 12 fakturaer ikke fuldt ud lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 40, må de anses for at godtgøre erhvervsmæssige udgifter for virksomheden, hvoraf der kan af- løftes indgående moms på 499.154 kr. for 2006. Skattecenterets efteropkrævede momstilsvar på 963.889 kr. nedsættes så- ledes med 479.536 kr. og 499.154 kr. til – 14.801 kr. Virksom- hedens samlede momstilsvar for perioden ansættes derfor til 80.000 kr. – 14.801 kr. eller 65.199 kr.” (vores understregning)

For det tredje henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 26. oktober 2011 (sagsnr. 10-02502). Denne sag omhandlede et selskab, der drev virksomhed med udlejning af arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen. Dette skete til kun- der, der havde behov for midlertidig assistance i både ind- og udland.

Ud over egne ansatte havde selskabet indgået aftaler med underleverandører om brug af deres arbejdskraft, såfremt dette blev nødvendigt. Der var indgået en samarbejdsaftale med langt de fleste af disse. Selskabet havde særligt samarbejdet med en lang række forskellige tyske virksomheder, der alle havde et dansk momsnummer.

Skattesagen omhandlede helt konkret selskabets momstilsvar for perioden 2007 og 2008. Selskabet havde for denne periode fratrukket indgående moms, som selskabet havde betalt til sine underleverandører.

Skattemyndighederne traf i sagen afgørelse om at afkræve selskabet i alt kr. 3.105.674 i momstilsvar for indkomstårene 2007 og 2008, idet skattemyndighederne anså den betalte købsmoms som fejlagtigt faktureret af de tyske virksom- heder.

Skattemyndighederne anså i stedet samarbejdet for at udgøre arbejdsudleje, hvor- for selskabet – ifølge skattemyndighederne – skulle have afregnet dansk erhvervelsesmoms af ydelsen. Skattemyndighederne nægtede således fradrag for købsmoms på baggrund af de udenlandske hvervgiveres forhold.

Selskabet gjorde i sagen blandt andet følgende gældende:

”Selskabet driver primært virksomhed som vikarbureau med udlejning af arbejdskraft til håndværksfag, herunder svejsere, elektrikere og malere m.v. Gennem årene har selskabet indgået samarbejdsaftaler med en række tyske leverandører til gennemførelse af specifikke opgaver for selskabets danske kunder.

[...]

Der hersker ingen tvivl om, at de tyske leverandører arbejder for egen regning og risiko . Når opgaverne ikke er løst til kundens tilfredshed, bærer leverandøren risikoen, jf. kontraktens punkt 4.1. Der er fremlagt flere eksempler på, at leverandører har måttet acceptere enten delvis betaling eller slet ingen betaling som følge af dårligt udført arbejde.” (vores understregning)

Selskabet gjorde derudover gældende, at de fremhævede forhold uanset hvad, ikke havde betydning for den endelige momsafregning, idet selskabet i så fald i stedet skulle have svaret erhvervelsesmoms. Dette ville endelig have betydet, at momsafregningen ville have gået i kr. 0, da der i sidste ende ville blive betalt det samme.

Selskabet mente derudover, at såfremt der ved en fejl var pålagt moms på fakturaerne, så måtte de udstedende virksomheder, der havde udfærdiget disse, hæfte herfor. Selskabet mente endvidere, at skattemyndighederne uanset hvad måtte give selskabet en mulighed for berigtigelse.

Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”Vurderingen af, om der foreligger levering af arbejdskraft, fore- tages ud fra en række forskellige momenter, herunder b.la., hvem der har ledelsesret over for arbejdstagerne, hvem der har ansvar og risiko for arbejdsresultatet, om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, om vederlaget er beregnet efter medgået tid, og hvem der stiller arbejdsredskaber og materiel til rådighed.

[...]

På baggrund af ovenstående er det Landsskatterettens opfat- telse, at der ikke er tale om levering af arbejdskraft . Retten giver selskabet medhold i, at der er tale om ydelser vedrørende fast ejendom, jf. momslovens § 17. Selskabet har således været berettiget til at fratrække den tilfakturerede moms fra underleverandørerne .

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.” (vores understregning)

For det fjerde henvises til EU-domstolens afsagte dom af den 21. juni 2012 i sagen C-142/11, Péter Dávid m.fl. Sagen angik en entreprenørvirksomhed drevet af en person ved navn Péter Dávid. Péter Dávid havde påtaget sig en entreprisekontrakt, men hvor arbejdet blev udført af underentreprenører. Péter David viderefakturerede derfor blot underentreprenørernes fakturaer.

De ungarske skattemyndighederne fandt ikke, at underentreprenørernes fakturaer levede op til lovgivningen, og fandt det derfor ikke i tilstrækkelig grad muligt at konstatere, hvilke entreprenører der havde udført arbejdet, samt hvilke virksom- heder der havde ansat de nævnte håndværkere.

Myndighederne anså som følge heraf fakturaerne som fiktive.

Myndighederne anså det endvidere ikke for muligt – ud fra de fremlagte fakturaer – at vurdere, hvorvidt disse afspejlede en realitet eller reelle forhold. Som følge heraf nægtede de ungarske skattemyndigheder at indrømme Péter Dávid fradragsret for betalt indgående købsmoms til underleverandørerne.

Péter Dávid fik således forhøjet sit momstilsvar, såvel som han blev pålagt en bøde og morarenter.

Péter Dávid påklagede skattemyndighedernes afgørelse til den ungarske amtsdomstol, som præjudicielt forespurgte EU-domstolen om følgende:

”1) Skal ordningen vedrørende fradrag for [moms] i [sjette direktiv] eller i [direktiv 2006/112], som fandt anvendelse i 2007, fortolkes således, at afgiftsmyndigheden – i det den lægger et objektivt ansvar til grund – kan begrænse eller helt afstå fra at anvende den fradragsret, som den afgiftspligtige gør krav på, hvis udstederen af fakturaen ikke kan godtgøre, at anvendelsen af øvrige underentreprenører skete i overensstemmelse med loven ?

2) Dersom afgiftsmyndigheden ikke bestrider, at den økonomi- ske transaktion, som fremgår af fakturaen, reelt har fundet sted, og at fakturaen opfylder de formelle krav, der er fastsat i loven, kan afgiftsmyndigheden da lovligt nægte at tilbagebetale momsen i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at fastlægge identiteten af de øvrige underentreprenører, der er blevet anvendt af udstederen af fakturaen, eller underentreprenørens udstedelse af fakturaer ikke opfylder de bestemmelser, som finder anvendelse ?

3) Har en afgiftsmyndighed , som under omstændigheder som dem, der er beskrevet i det andet spørgsmål, nægter at anvende retten til fradrag, pligt til under den administrative procedure at godtgøre, at den afgiftspligtige, som har ret til fradrag, vidste, at de virksomheder, som ligger bag på afgiftsunddragelse, eller at den afgiftspligtige handlede i forening med disse ?” (vores understregning)

EU-domstolen udtalte herom følgende:

”Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål i sag C-142/11 herefter besvares med, at artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, hvorefter afgiftsmyndigheden nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som skal betales eller er betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser eller en af fakturaudstederens leverandører har handlet ulovligt, uden at nævnte myndighed på grundlag af objektive forhold godtgør, at den pågældende afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden.” (vores understregning)

EU-domstolen gjorde det således klart, at det afgørende for fradrag for købsmoms var, hvorvidt Péter Dávid opfyldte de materielle betingelser, og dermed ikke om underleverandørerne havde handlet ulovligt eller svigagtigt.

For det femte henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 23. maj 2013 (sagsnr. 11-0297595). Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nægtet et selskab fradrag for indgående moms i perioden den 1. april 2008 – 30. september 2008 med i alt kr. 4.067.817. Dette med henvisning til, at selskabet – ifølge skattemyndighederne – vidste eller burde vide, at der ikke var afregnet korrekt moms af handlerne i de foregående led af handelskæden.

Skattemyndighederne traf afgørelse om nægtelse af fradrag for indgående moms for perioden 1. april 2008 til 30. september 2008 på i alt kr. 4.067.817. Skattemyndighederne begrundede dette med følgende:

”De af selskabet foretagne fradrag vedrørende indgående afgift af de foretagne leverancer fra søsterselskabet kan ikke anerkendes, idet selskabet vidste eller burde vide, at der ikke var afregnet korrekt moms af handlerne i de foregående led af handelskæden.”

Selskabet nedlagde under sagen principal påstand om, at skattemyndighedernes afgørelse var ugyldig, idet selskabet gjorde gældende, at skattemyndighederne ikke havde opfyldt officialprincippet. Subsidiært gjorde selskabet gældende, at det skulle indrømmes fradragsret for købsmoms.

Landsskatteretten skulle i sagen tage stilling til, om det var med rette, at skattemyndighederne havde nægtet selskabet fradrag for købsmoms. Landsskatteretten fandt det i sagen ubestridt, at der var foretaget afgiftspligtige transaktioner.

Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”Materielle forhold

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet selskabet fradrag for indgående afgift i alt 4.067.817 kr. vedrørende fakturaer udstedt af søsterselskabet i perioden 1. april 2008 til 30. september 2008.

Af momslovens § 37 fremgår:

“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende an- vendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...).”

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 168, hvoraf bl.a. fremgår:

“I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a)	den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person (...).”

Det er en forudsætning for anvendelse af momslovens kapitel 9, at der foreligger en transaktion, der udgør en levering af en vare eller en ydelse foretaget af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, og at transaktionen udgør en økonomisk virksomhed.

Det er ubestridt, at der i de omhandlede tilfælde foreligger afgiftspligtige transaktioner, hvorfor momslovens kapitel 9 finder anvendelse. EU-domstolen har i de forenede sager C-354/03, C-355/03 og C-484/03 (Optigen Ltd m.fl.) i et tilfælde af momssvig udtalt sig om medlemsstaternes mulighed for at nægte fradrag af den indgående afgift hos deltagerne i en momskarrusel, jf. præmis 52:

“Retten for en afgiftspligtig person, som foretager sådanne transaktioner, til at fradrage den betalte indgående moms, kan heller ikke berøres af, at der i den leveringskæde, som disse transaktioner indgår i, uden at den afgiftspligtige ved eller kan vide det, findes en anden transaktion, som ligger før eller efter den afgiftspligtiges egen transaktion, og som er behæftet med momssvig.”

Videre har EU-domstolen i de forenede sager C-439/04 og C- 440/04 (Axel Kittel m.fl.) supplerende anført for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at nægte fradrag af den indgående afgift hos deltagerne i svigagtige forhold, jf. præmisserne 55, 56 og 57:

“(55) Hvis afgiftsmyndigheden konstaterer, at fradragsretten er blevet udnyttet på svigagtig måde, kan den med tilbagevirkende gyldighed kræve de fratrukne beløb godtgjort (jf. bl.a. dom af 14.2.1985, sag C-268/83, Rompelman, Sml. s. 655, præmis 24, og af 29.2.1996, sag C-110/94, INZO, Sml. I, s. 857, præmis 24, samt dommen i sagen Gabalfrisa m.fl., præmis 46), og det tilkommer den nationale domstol at nægte at indrømme ret til fradrag, hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af denne ret er udtryk for svig eller misbrug (jf. Fini H-dommen, præ- mis 34).

(56) Ligeledes må en afgiftspligtig person, som ved erhvervelse af et gode vidste eller burde have vidst, at han gennemførte en transaktion, der var led i momssvindel, af hensyn til sjette direktiv anses for at have deltaget i denne svin- del, uanset om vedkommende har opnået fortjeneste ved videresalget af goderne eller ej.

(57) Under sådanne omstændigheder er den afgiftspligtige nemlig medvirkende til, at der bliver udført svigagtige transaktioner og er derfor medskyldig.”

Medlemsstaterne kan således i henhold til EU-domstolens praksis ikke nægte fradrag af den indgående afgift medmindre det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug, eller hvis det på grundlag af objektive momenter er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at vedkommende ved sin erhvervelse af et gode deltog i en transaktion, der var led i momssvindel, jf. herved præmisserne 55 og 59 i de forenede sager C-439/04 og C-440/04 (Axel Kittel m.fl.)

Ifølge det oplyste ejer [virksomhed3] ApS, der er stiftet og ejes af eneanpartshaver [person1], selskabet og søsterselskabet. [person1] er direktør i begge selskaber.

Selskabet erhvervede de omhandlede varer fra søsterselskabet, der erhvervede de omhandlede varer fra en række under- leverandører. Det er ikke dokumenteret i hvilket omfang selskabet og søsterselskabet faktisk betalte den fakturerede afgift.

Søsterselskabet har angivet såvel den indgående som den udgående afgift til SKAT. Søsterselskabet er taget under konkursbehandling den 25. november 2010.

I forbindelse med den af SKAT gennemførte kontrol er det konstateret, at søsterselskabets leverandører [virksomhed9] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed5] ApS enten ikke har angivet eller har nul-angivet i de omhandlede perioder. Videre er det konstateret, at de fremlagte aftaler indgået mellem søsterselskabet og leverandørerne er oprettet den 20. oktober 2008 i tidsrummet kl. 17.18 - kl. 17.24.

Leverandørerne har efterfølgende indgivet efterangivelser for perioderne men ingen af disse angivelser er betalt til SKAT.

[virksomhed9] ApS er stiftet og momsregistreret den 1. oktober 2007 og er erklæret konkurs den 15. december 2010. [virk- somhed9] ApS har ikke angivet anden omsætning i perioden.

[virksomhed7] ApS er stiftet den 1. marts 2008, momsregistre- ret den 5. marts 2008 og erklæret konkurs den 3. december 2010. [virksomhed7] ApS har ikke angivet anden omsætning i perioden.

[virksomhed5] ApS er stiftet og momsregistreret den 5. september 2007 og erklæret konkurs den 24. august 2011. [virk- somhed5] ApS har angivet anden omsætning i perioden.

Ifølge SKATs oplysninger har ingen af de registrerede direktører i leverandørselskaberne modtaget løn fra disse.

Videre er det konstateret, at søsterselskabets leverandør [virk- somhed8] v/[person2]s underleverandør [virksomhed10] ApS ligeledes enten ikke har angivet eller har nul-angivet i de om- handlede perioder. [virksomhed10] ApS er stiftet den 1. november 2007, momsregistreret den 1. marts 2008 og erklæret konkurs den 25. maj 2011. [virksomhed10] ApS har ikke angivet anden omsætning i perioden. [virksomhed10] ApS direktør har over for Skifteretten den 9. oktober 2009 udtalt, at han ikke har drevet selskabet. Han har udelukkende foretaget en registrering, hvorefter en person ved navn [person3] har drevet selskabet. Direktøren har ikke modtaget løn fra selskabet.

Der foreligger således en transaktionskæde, hvori leverandør-/underleverandørleddet ikke har betalt den udgående afgift til SKAT, og hvor selskabet ønsker fradrag for den tilsvarende indgående afgift. Afgiftstabet svarer til den manglende indbetalte udgående afgift.

Landsskatteretten finder, at selskabet kan fradrage den omhandlede indgående moms. Der er herved henset til, at selskabet kan redegøre for sammenhængen i de mængder, som er handlet i de enkelte selskaber. Selskabet ses endvidere at have godtgjort, at selskabet ikke var eller burde have været bekendt med svig, som forudgående led i transaktionskæden måtte have begået. Selskabet ses endvidere at have udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforhold.

Der ses således ikke at være objektive momenter der godtgør, at selskabet vidste eller burde have vidst, at selskabet ved sin erhvervelse af goder deltog i transaktioner, der var eller kunne være led i momssvindel. Selskabets ses at have foretaget enhver forholdsregel, som med rimelighed kan forlanges af selskabet for at sikre, at selskabets transaktioner ikke var led i svindel.

Den af repræsentanten nedlagte subsidiære påstand imødekommes således, hvorfor SKATs afgørelse ændres.” (vores understregning)

Landsskatteretten udtalte med henvisning til de forenede sager i C-439/04 og C- 440/04 (Axel Kittel m.fl.), at skattemyndighederne alene kunne nægte fradrag for købsmoms, såfremt det på baggrund af objektive momenter kunne konstateres, at selskabet vidste eller burde have vidst, at selskabet ved erhvervelsen deltog i transaktioner, der var led i momssvindel.

For det sjette henvises til byrettens dom af den 7. marts 2014 offentliggjort som SKM2014.374.BR . Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndig- hederne havde været berettiget til at nægte sagsøgeren et selvangivet fradrag for købsmoms på kr. 46.000. Dette med henvisning til, at der – ifølge skattemyndighederne – var uoverensstemmelser mellem fakturaen, den bogføringsmæssige behandling af fakturaen, det udførte arbejde samt selve betalingen for fakturaen.

Heroverfor gjorde sagsøger følgende gældende:

”Både sagsøger og A ApS er afgiftspligtige personer omfattet af momslovens § 3.

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, har pligt til at anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Denne pligt indtræder, når det er åbenbart, at den årlige afgiftspligtige omsætning vil komme til at overstige 50.000 kr., jf. momslovens § 47, stk. 1.

Alene den aftale, der er indgået med Erhvervsskolen [...] medfører, at både sagsøger og A ApS er forpligtet til at lade sig registrere. Denne pligt er opfyldt af begge parter.

Den aftalte ydelse er ikke er fritaget for moms efter momsloven § 13, og udgør altså en momspligtig leverance, hvorfor parterne også har selvangivet henholdsvis købs- og salgsmoms på kr. 57.500 for indkomståret 2010.

Den momspligtige leverance er bestilt af, betalt af og leveret til sagsøger, og sagsøger er derfor berettiget til at fradrage momsen, jf. momslovens § 37.

Den momspligtige leverance er anvendt til brug i virksomheden og er så unik, at denne alene kan anvendes i forbindelse med det arbejde, der er udført for Erhvervsskolen [...].

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder momspligten på det tidspunkt, hvor der sker levering af varen. Såfremt der udstedes en faktura i sagen, anses levering imidlertid for sket på det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes, når dette sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Fakturaen er udstedt den 15. oktober 2010, hvorved momspligten utvivlsomt indtræder i 2010. Det uden betydning for sagen, at fakturaen betales i 2 rater den 15. oktober 2010 og igen den 19. september 2011, jf. momslovens § 23, stk. 2 modsætningsvis.

Det fremgår af sagsøgers regnskab, at fakturaen er bogført korrekt, jf. bilag 7.

Det fremgår endvidere af bilag 2, 3 og 10, at beløbet er overført til A ApS, og der forbeholdes under hovedforhandlingen, at fremlægge yderligere dokumentation for, at A ApS har modtaget første rate den 15./16. oktober 2010.

Af bilag 2 og 3 fremgår det endvidere, at overførslerne er mrk. “Pride Learning”/“Pride Learni”. Det faktum, at sagsøger ikke har fået skrevet og/eller stavet sin aftalepartners navn korrekt er en åbenbar fejl og uden betydning for sagens materielle behandling.

Den udstedte faktura, jf. bilag 6, opfylder endvidere momsbekendtgørelsens krav, jf. § 40, stk. 1, om fakturadato, fortløbende fakturanummer, virksomhedens registreringsnummer, virksomhedens og købers navn og adresse, hvilken ydelse der er leveret, ligesom afgiftsgrundlaget, afgiftssatsen og det afgiftspligtige beløb er angivet på fakturaen.

Det fremgår af fakturaen, at leverancen er en “IT Forundersøgelse”. Da der er tale om en yderst omfattende ydelse har det ikke været muligt i fakturaen nærmere at specificere den leve- rede ydelse, idet det dog via fakturaen er muligt at identificere den leverede ydelse.

Ydelsens omfang og leveringstidspunkt er endvidere beskrevet i forundersøgelsesrapporten samt i aftaledokumentet parterne imellem, jf. bilag 8 og 9, hvorfor fakturaen opfylder momsbekendtgørelsen i sin helhed, herunder momsbekendtgørelsens § 61, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

Nærværende sag skal afgøres på baggrund af de oplysninger og beviser, der foreligges for byretten, og sagsøger har med fremlæggelse af bilag 1-10 løftet bevisbyrden for, at sagsøgers påstand om momsfradrag er særdeles berettiget og sagsøgtes påstand helt uholdbar.” (vores understregning)

Om spørgsmålet udtalte retten følgende:

”Under byretssagen er der fremlagt bankkontooplysninger vedrørende A ApS for perioden fra den 14. oktober 2010 til den 30. december 2011. Det fremgår heraf, at A ApS har modtaget betaling fra S med henholdsvis 230.000 kr. og 57.500 kr. den 18. oktober 2010 og den 20. september 2011.

Herefter, og efter den stedfundne bevisførelse, herunder de af- givne forklaringer, lægges det til grund, at B's selskab A ApS har udført arbejde for S i forbindelse med S' opgaveløsning for Erhvervsskolen i [...], og at S har betalt et samlet beløb på 287.500 kr. til A ApS for det udførte arbejde.

Skatteankenævnet har ved afgørelse af 21. december 2012 truffet bestemmelse om, at der med A ApS' faktura af 15. oktober 2010 opstod en endelig retlig forpligtelse til at betale for IT Forundersøgelsen. Nævnet fandt, at beløbet var omfattet af statsskattelovens § 6a. Nævnet godkendte fradrag for køb af konsulentbistand med 230.000 kr. ekskl. moms.

På den anførte baggrund finder retten, at S har godtgjort, at virksomheden har modtaget momspligtige leverancer i 2010 i henhold til den fremlagte faktura af 15. oktober 2010. Retten tager derfor sagsøgers påstand til følge.” (vores understregning)

For det syvende henvises til byrettens dom af den 30. maj 2016 offentliggjort som SKM2016.509.BR. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger havde godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms i henhold til momslovens § 37, stk. 1 var opfyldte.

Retten udtalte herom følgende:

”I henhold til momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 58, at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag. Fakturaer og afregningsbilag skal indeholde de i bekendtgørelsens § 40 angivne oplysninger.

Som anført i Landsskatterettens afgørelse påhviler det den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

S har i den omhandlede periode udført transportopgaver for D, der løbende har betalt S for ydelserne.

S har anført, at transportopgaverne i det væsentlige er udført af B v /C som underleverandør, og at transportopgaverne er betalt kontant. Der er til støtte herfor fremlagt 50 fakturaer vedrørende den omhandlede periode. B v/ C har for 2010 og 2011 ikke angivet et momstilsvar og blev afmeldt fra momsregistrering den 2. juni 2010 . Retten finder, at S under disse omstændigheder har en skærpet bevisbyrde for, at virksomheden har købt og betalt for det arbejde, som er anført i fakturaerne.

C har forklaret, at de i sagen omhandlede fakturaer er udskrevet af ham til S. Det kan heroverfor ikke tillægges afgørende betydning, at 44 af de 50 fakturaer fremtræder som udstedt af S til B, idet retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte C's forklaring om, at der i disse fakturaer ved en fejl er byttet om på B og S. C har forklaret, at fakturaerne vedrører aviskørsel, herunder ekstrakørsel, mellem trykkeriet og depoter i [by2] og [by3] for en 14 dages periode, og at fakturaerne er betalt kontant af S efter hans ønske. C har endvidere vedgået, at han ikke overfor Skat har angivet momstilsvar af fakturaerne. C - der ved sin forklaring udsætter sig for strafansvar - har endvidere forklaret, at han tidligere er dømt for bl.a. momssvig ved ikke at have angivet momstilsvar af transportopgaver udført for en kunde.

På den anførte baggrund, og da retten lægger til grund, at der i den omhandlede periode er hævet kontantbeløb, der muliggør kontantbetaling af de anførte fakturaer, finder retten, at S i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at betingelserne for momsfradrag som påstået er opfyldt.

S' påstand tages derfor til følge.” (vores understregning)

For det ottende henvises til EU-domstolens afsagte dom af den 15. september 2016 i sagen C-516/14, Barlis. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt Barlis, som følge af en ansøgning om tilbagebetaling af moms, havde haft ret til at fradrage momsen fra juridiske tjenesteydelser.

Barlis havde i årene 2008-2010 købt en række juridiske tjenesteydelser, for hvilke selskabet havde foretaget fradrag for betalt købsmoms.

De nationale myndigheder havde ved en kontrol konstateret, at de i sagen omhandlede juridiske tjenesteydelser ikke var fradragsberettigede, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, som Barlis’ advokater havde udstedt – ifølge de nationale myndigheder – var utilstrækkelige.

Barlis indgav som følge heraf en administrativ klage til Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD), der forespurgte EU-domstolen om følgende præjudicielle spørgsmål:

” ”Tillader den konkrete fortolkning af momsdirektivets artikel 226, nr. 6, at Autoridade Tributária e Aduaneira anser beskrivelsen i en faktura, hvori der nævnes ”juridiske tjenesteydelser leveret fra en given dato og frem til i dag” eller blot ”juridiske tjenesteydelser leveret i perioden frem til i dag”, for utilstrækkelig, når det tages i betragtning, at myndigheden i medfør af samarbejdsprincippet har mulighed for at indhente de supplerende oplysninger, som efter dens opfattelse er nødvendige for at kunne fastslå transaktionernes tilstedeværelse og detaljerede kendetegn?””

EU-domstolen udtalte blandt andet herom følgende:

” 42 Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Når skattemyndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, kan de følgelig ikke med hensyn til den afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne afgift stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. i denne retning dom af 21.10.2010, Nidera Handelscompagnie, C-385/09, EU:C:2010:627, præmis 42, af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 43, og af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 58 og 59 og den deri nævnte retspraksis).

43 Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

44 I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse sig til kun at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i direktiv 2006/112, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, med en faktura.” (vores understregning)

Det fremgår netop af ovennævnte dom fra EU-domstolen, at en skattemyndighed ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves hertil i henhold til momssystemdirektivet – og således også den danske momsbekendtgørelse.

For det niende henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 2. maj 2017 (sagsnr. 14-0204741). Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde nægtet fradrag for købsmoms i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”Følgende fremgår af momsloven, jf. LBK nr. 287 af 28-03- 2011, § 4, stk. 1:

“Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”’

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2, at:

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2)	den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,
3)	den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,
4)	afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,
5)	den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.”

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 2, at:

“Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.”

Virksomheden skal dokumentere købsmoms i form af fakturaer eller afregningsbilag eller fakturaer for erhvervelser fra andre EUlande, jf. momslovens § 84.

Virksomheden har til Landsskatteretten indsendt dokumentation for en del af købsmomsen med følgende beløb:

2010, 2. halvår 41.245 kr.

2011 26.510 kr.

I alt 67.755 kr.

Landsskatteretten nedsætter på den baggrund forhøjelsen med 67.755 kr., hvilket er tiltrådt af SKAT.

For den resterende del af ændringerne har virksomheden ikke indsendt dokumentation, og der kan derfor ikke indrømmes fradrag for denne del af købsmomsen.” (vores understregning)

For det tiende henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 4. maj 2017 (sagsnr. 12-0191172). Sagen omhandlede flere skattemæssige forhold vedrørende en vognmandsvirksomhed, herunder virksomhedens momstilsvar.

Virksomheden beskæftigede sig primært med pakkekørsel for ét bestemt selskab. Samarbejdet med udbringningsselskabet foregik ved, at virksomheden blev tildelt et nærmere geografisk område, hvor den således blev ansvarlig for udbringning af pakker.

Virksomheden havde i forbindelse med denne kørsel anvendt underleverandører, idet den ikke havde kapaciteten til selv at foretage alle leverancerne. Virksomheden havde i forbindelse med betalingen af underleverandørerne fratrukket den dertil betalte købsmoms.

I praksis foregik udbringningen af pakker ved, at virksomheden og dens underleverandører afhentede pakkerne hos selskabet, men der var imidlertid ikke direkte kontakt eller samarbejde mellem selskabet og underleverandørerne i forbindelse hermed.

Skattemyndighederne traf blandt andet afgørelse om at forhøje virksomhedens momstilsvar for årene 2008-2010 med i alt kr. 1.219.994. Skattemyndighederne begrundede forhøjelsen med, at der ikke var svaret moms af manglende omsætning, og at skattemyndighederne ikke kunne godkende fradrag for købsmoms betalt til underleverandørerne.

Skattemyndighederne fandt i den forbindelse ikke, at underleverandørernes fakturaer var reelle.

Virksomheden nedlagde påstand om, at skattemyndighedernes forhøjelse ikke skulle tages til følge, således at momsen skulle nedsættes for årene.

Landsskatteretten udtalte herom blandt andet følgende:

” [virksomhed3], år 2009 2010

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende moms af fremmed arbejde til [virksomhed28] med 372.240 kr. i 2009 og 214.092 kr. i 2010.

Ændringerne er begrundet med, at SKAT har fået oplyst af indehaverens medarbejder i [virksomhed9], [person8], at denne havde fuldmagt til [virksomhed28]s konto i [finans1], hvor han har hævet penge fra kontoen og i enkelte tilfælde afleveret dem til indehaveren.

SKAT har desuden fået oplyst fra [virksomhed1], at hver enkelt vognmand har oplyst til [virksomhed1], hvem der kører som chauffør på de forskellige ruter. Indehaveren af [virksomhed28] fremgår ikke af disse lister, og han har ifølge SKAT ikke befundet sig i Danmark på de pågældende tidspunkter, hvor arbejdet er udført .

[...]

Det faktum, at et navn ikke står på listen er ikke ensbetydende med, at pågældende ikke har kørt ture for [virksomhed1], ligesom det faktum, at et navn rent faktisk står på listen ikke er ensbetydende med, at den pågældende reelt har kørt for virksomheden.

Beløbene fra de omhandlede fakturaer fra [virksomhed3]/[virksomhed28] er i 2008 og 2009 primært overført fra virksomhedens bankkonto i [finans1] til [virksomhed3]/[virksomhed28]s konto nr. [...91] i [finans1]. For indkomståret 2010 er der primært foretaget kontante udbetalinger fra virksomhedens bankkonto. [person8] har til Skatteankestyrelsen indsendt en erklæring, hvoraf fremgår, at han havde fuldmagt til bankkontoen i [finans1], og videregav de hævede beløb direkte til [person9]. I enkelte tilfælde har han hævet beløbet, som er videregivet til klageren, som igen har videregivet dem til [person9]s ægtefælle. [person9] og hans daværende ægtefælle har hver især til Styrelsen indsendt en notariseret erklæring, hvori dette er bekræftet.

[virksomhed3]/[virksomhed28] har udført distributionsarbejde for virksomheden, som ikke selv har haft kapacitet til at foretage hele den udfakturerede kørsel. Betalingen er foretaget via bankoverførsler, hvilket er bekræftet af indehaveren af [virksomhed3]/[virksomhed28]. Der er desuden fremlagt samarbejdsaftaler mellem [virksomhed4] og [virksomhed3], ligesom der er fremlagt dokumentation for ophævelse af samarbejdet.

Sammenfattende anses det for tilstrækkeligt godtgjort, at der har været realitet bag fakturaerne fra [virksomhed 3]/[virksomhed28]. På den baggrund nedsætter Landsskatteretten SKATs forhøjelse vedrørende [virksomhed3]/[virksomhed28] med 372.240 kr. i afgiftsperioden 2009 og 214.092 kr. i afgiftsperioden 2010.” (vores understregning)

... ...

Som det fremgår af ovenstående praksis, er det op til en afgiftspligtig person at dokumentere, at denne er berettiget til fradrag for købsmoms.

Skattemyndighederne kan imidlertid ikke nægte ret til fradrag for moms alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de formelle betingelserne hertil, såfremt skattemyndighederne er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser for fradragsretten er opfyldte.

Det følger således af praksis, at der er flere forhold – foruden en udstedt faktura – som skattemyndighederne skal inddrage i vurderingen af fradragsberettigelsen.

Foreliggende EU-retspraksis illustrerer endvidere meget klart, at de nationale skattemyndigheder altid skal tage udgangspunkt i de materielle forhold ved vurderingen af retten til momsfradrag.

Medmindre skattemyndighederne på baggrund af objektive forhold kan konstatere, at den afgiftspligtige kendte eller burde kende til momssvig, så kan der ikke nægtes fradrag – heller ikke på baggrund af formelle fejl. Dette princip er på tilsvarende vis bekræftet i de forenede sager C-439/04 og C-440/04 Axel Kittel og Recolta Recycling m.fl.

Det fremgår videre af bevisførelsen, som retten lagde vægt på i dommen offentliggjort som SKM2014.374.BR , at en faktura, som ikke fuldstændigt levede op til kravene efter momsbekendtgørelsen, kan understøttes af et underliggende aftaledokument, hvoraf der nærmere fremgår en specifikation af den fakturerede ydelse.

Retten lagde således til grund, at ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt henviser til en oprindelig faktura, skal sidestilles med en faktura.

1.3 Den konkrete sag

Der er med afsæt i ovenstående praksis ikke grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for købsmoms vedrørende de i sagen omhandlede fakturer udstedt af de i sagen omhandlede underleverandører, dvs. henholdsvis [virksomhed4] ApS og [virksomhed5].

Til støtte herfor skal der henvises til følgende forhold med betydning herfor:

For det første at [virksomhed1] ApS’ anvendelse af de i sagen omhandlede underleverandører har været foranlediget af, at [virksomhed1] ApS – som nævnt under sagsfremstillingen – kun har haft én ansat til varetagelse af [virksomhed1] ApS’ bygge- og anlægsvirksomhed.

Ovenstående forhold støtter netop, at [virksomhed1] ApS har gjort brug af de i sagen omhandlede underleverandører, idet der som beskrevet ikke har været mere end én ansat tilknyttet [virksomhed1] ApS.

For det andet at de i sagen omhandlede underleverandører – dvs. henholdsvis [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] – begge har været registreret i CVR- registreret hos Erhvervsstyrelsen i de perioder, hvor [virksomhed1] har gjort brug af den enkelte underleverandør, jf. Bilag 15 og Bilag 17.

For det tredje at de i sagen omhandlede ydelser de facto er blevet leveret. Dette med henvisning til det under sagsfremstillingen anførte.

For det fjerde at de i sagen omhandlede fakturaer vedrørende [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] indholdsmæssigt opfylder de formelle krav i henhold til § 58 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, jf. Bilag 14 og Bilag 16.

De i sagen omhandlede fakturaer opfylder således bekendtgørelsens krav om faktureringsdato, forløbende fakturanummer, virksomhedens registreringsnummer, virksomhedens og købers navn og adresse, samt hvilken ydelse der er leveret. Endvidere opfylder den i sagen omhandlede faktura kravene til afgifts-grundlaget, afgiftssatsen, samt at det afgiftspligtige beløb er angivet på fakturaerne på korrekt vis.

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning må lægge til grund, at de i sagen omhandlede fakturaer ikke opfylder de forskriftsmæssige krav i henhold til moms- bekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, gøres det gældende, at dette ikke alene er et tilstrækkeligt grundlag for at nægte momsfradrag.

Til støtte herfor skal der helt overordnet henvises til EU-domstolens afsagte dom af den 15. september 2016 i sagen C-516/15, Barlis, hvoraf der fremgår følgende:

"42 Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser .

[...]

Som det fremgår af sagens faktiske omstændigheder, er de i sagen omhandlede fakturerede ydelser netop blevet leveret.

Det bestrides således, når Skattestyrelsen på side 9, i afgørelsen af den 7. marts 2022, jf. Bilag 1, har anført, at ”Det er Skattestyrelsens vurdering, at de betalte fakturaer fra underleverandører, er fakturaer fra fiktive underleverandører, som ikke har leveret en momspligtig ydelse til fakturamodtager.”.

Det bestrides, at der i denne sag foreligger forhold, der rejser tvivl om realiteten bag de i sagen omhandlede fakturaer.

Det forhold, at de i sagen anvendte underleverandører ikke har angivet moms, kan ikke føre et andet resultat. Dette fordi [virksomhed1] ApS har kontrolleret de af [virksomhed1] ApS anvendte underleverandører.

[virksomhed1] ApS har således ikke været bekendt med eller vidende om, at de i sagen anvendte underleverandører ikke har afregnet korrekt moms, eller i øvrigt – som hævdet af Skattestyrelsen – været uefterrettelige.

Som det fremgår af ovenstående, foreligger der i denne sag sådanne materielle forhold, der i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at de i sagen omhandlede ydelser er blevet leveret.

Der foreligger således ikke i denne sag objektive momenter, der skaber en for- modning for, at [virksomhed1] ApS har været bekendt med eller vidende om transaktioner med deraf følgende adgang til at nægte [virksomhed1] ApS fradragsretten, jf. eksempelvis EU-domstolens afsagte dom af den 12. januar 2006 i de forenede sager C-354/03, C-334/03 og C484/03, Optigen Ltd m.fl., EU-domstolens afsagte dom af den 21. juni 2012 i sagen C-142/11, Péter Dávid m.fl. og Landsskatterettens afgørelse af den 23. maj 2013 (LSR’s j.nr. 11-0297595).

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at de til [virksomhed1] ApS fakturerede ydelser er blevet leveret til virksomheden, hvorfor Skattestyrelsen ikke i henhold til momslovens § 37, stk. 1 har grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS momsfradrag for udgifterne til de i sagen omhandlede underleverandører eller til de i sagen omhandlede fakturaer udstedt af [virksomhed4] ApS og [virksomhed5].

...”.

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

” Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som ændrer Skattestyrelsens afgørelse fra 7. marts 2022, hvorefter klager nægtes momsfradrag, herunder vedrørende to underleverandør, og ændre det skønnede opgjorte momsfradrag.

Skattestyrelsen er således enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de på- gældende underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer. Videre har klager ikke ret til fradrag for udgifter, der ikke er dokumentet med en forskriftmæssig faktura eller tilsvarende dokument, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen forhøjede klagers momstilsvar for perioden, salgsmoms med 278.246 kr. og købsmoms med 137.958 kr., i alt 416.204 kr. Skattestyrelsens opgørelse af klagers momstilsvar er dog sket efter et skøn, herunder af fradragsberettigede driftsudgifter, da Skattestyrelsen ikke har været i besiddelsen af klager bogføring eller grundbilag, men alene bankkontoudtog.

Skattestyrelsen bemærker at klager alene synes at have påklaget ændringen af købs- momsen, og her alene Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for underleverandørydelser.

Underleverandører

Skattestyrelsen fastholder at klager ikke har ret til momsfradrag efter § 37 vedrørende udgifter til fremmed arbejde i momsperioden med i alt 73.225 kr., da klager fortsat ikke har godtgjort, at de fremlagte fakturaer dækker over reelle leverancer af arbejdsydelser fra de pågældende underleverandører til brug for klagers momspligtige leverancer.

Det bemærkes at klager ikke har fremlagt fakturaerne fra underleverandørerne i forbindelse med sagsbehandlingen, men at Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af disse i forbindelse med en anden kontrol.

Det følger af § 37, stk. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 168, at en momsregistreret virksomhed ved opgørelsen af sit momstilsvar kan fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 2, nr. 1.

Det er således en betingelse for fradragsretten, at der faktisk er gennemført levering af den pågældende ydelse, og det påhviler den, der anmoder om fradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at en sådan levering faktisk har fundet sted, jf. f.eks. SKM2017.461.ØLR.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager. Som det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231.HR, er det en betingelse for fradrag for køb efter § 37 af moms af leverancer, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Yderligere er den fradragsberettigede købsmoms betinget af, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for fradraget i form af fakturaer, forenklede fakturaer og afregningsbilag for indenlandske køb, jf. momsbekendtgørelsens kapitel 12, samt § 82.

For at kunne udøve fradragsretten skal virksomheden altså kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation for den indgående afgift, jf. momsbekendtgørelses § 57, stk. 1 og § 82. En faktura skal bl.a. indeholde oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser og om den dato, hvor levering af ydelser foretages eller afsluttes, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5 og 6.

Hvis omstændighederne tyder på unormale forhold, herunder hvis fakturaerne er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, kan det skærpe virksomhedens bevisbyrde for, at der reelt er sket levering af de ydelser, som fakturaerne hævdes at dække over, jf. f.eks. SKM2009.325.ØLR og SKM2017.461.ØLR.

I nærværende sag foreligger der ud over mangelfulde fakturaer så usædvanlige omstændigheder, at klager er underlagt en skærpet bevisbyrde, jf. Skattestyrelsens beskrivelse af underleverandørerne i afgørelsen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaer og betalingsoplysninger, har løftet bevisbyrden for, at de omtalte underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter § 37. Der henvises til gennemgangen i den påklagede afgørelse.

Som redegjort for i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, indeholder fakturaerne ikke fyldestgørende oplysninger vedrørende arten og omfanget af de ydelser, som skulle være leveret. Yderligere har klager ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de pågældende fakturaer, som kan godtgøre, at der reelt er sket levering af momspligtige og fradragsberettigede ydelser til virksomheden af underleverandørerne.

Der foreligger heller ikke samarbejdsaftaler, mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler omfang og specifikation på de fakturerede op- gaver, tilbud, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleve- randøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

Skattestyrelsen er med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter § 37, stk. 1.

Der foreligger en omfangsrig retspraksis, hvor både Landsskatteretten og domstolene har tiltrådt Skattestyrelsens vurdering af, at der har foreligget unormale for- hold, som medfører skærpede krav til klagers bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold, jf. f.eks. SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2017.210.BR og SKM2016.9.BR.

Den anførte retspraksis vedrører faktiske forhold, som svarer til de faktiske forhold, der gør sig gældende i den foreliggende sag. Skattestyrelsen har i alle dommene fået medhold i, at myndighedernes skønsmæssige afgørelser af momstilsvar har været berettigede, da skatteyderen ikke har kunnet løfte den skærpede bevisbyrde ved nødvendig dokumentation for, at der var realitet bag den angivne underleverandørs ydelser. Det blev således ikke fundet bevist, at de påståede underleverandørydelser var blevet leveret.

Skønnet opgjort købsmoms

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelses indstilling, som ændrer Skattestyrelsen afgørelse i skærpende grad. Klager nægtes således samlet fradrag for købsmoms med (397.319 kr. – 73.225 kr.) 224.094 kr.

Klager har for perioden angivet købsmoms med 397.319 kr. inkl. underleverandører-fakturaerne. Købsmomsen er dog ikke dokumenteret i form af bogføring eller grundbilag under sagsbehandlingen.

Skattestyrelsen har bl.a. godkendt købsmomsfradrag på 156.000 kr., svarende til 20

% af klagers betaling til [virksomhed3] på i alt 780.000 kr., jf. klagers bankkontoudtog. Klager har imidlertid ikke fremlagt dokumentation i form af fakturaer m.v.

Skattestyrelsen er enig i, at klager ikke har fremlagt objektive beviser for, at der er afholdt momsbelagte udgifter, der er fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 1, hvorfor klager ikke har ret til at fratrække købsmoms. Skattestyrelsen henviser til den manglende fremsendelse af klagers grundbilag, både til Skattestyrelsen og under klagebehandlingen.

Det påhviler den momspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette, jf. § 37.

Den momspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden momspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne momspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf. Dette skal ske ved fremlæggelse af forskriftsmæssige fakturaer eller dokumenter, som indeholder samme oplysninger som en faktura.

Klager kan derfor ikke indrømmes momsfradrag for udgifter, da der ikke er frem- lagt objektiv dokumentation, så som fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for, at der har været afholdt udgifter med moms, der vedrører klagers momspligtige leverancer, jf. § 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsen § 82.

Skattestyrelsen henviser bl.a. til SKM2021.456.LSR og SKM2021.629.LSR (og ikke SKM2021.962.LSR, som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen).

Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdes med Skatteankestyrelsens sagsnr. 22-0047806 og 23-0084227.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 137.958 kr., herunder vedrørende selskabets udgifter til to underleverandører for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021. Retten skal tillige tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har godkendt et fradrag for købsmoms på 259.361 kr., heraf et skønsmæssigt fradrag på 103.361 kr.

Retsgrundlag

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 1, fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. [...]”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt Landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Angivet købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører

Selskabet har for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 angivet købsmoms på 397.319 kr.

For så vidt angår købsmoms opgjort til 324.094 kr., har selskabet ikke fremlagt dokumentation. Selskabet kan ikke indrømmes fradrag, idet fakturaerne ikke er fremlagt, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Selskabet har som dokumentation for købsmoms opgjort til 73.225 kr. fremlagt én faktura fra [virksomhed4] og én faktura fra [virksomhed5]. Selskabet har ikke fremlagt underbilag i form af arbejdssedler og lignende.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket levering af ydelser mod vederlag fra en afgiftspligtig person i henhold til de fremlagte fakturaer. Tillige finder Landsskatteretten, at der ikke er fremlagt fakturaer eller underliggende bilag, der opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58 vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til, jf. nedenstående.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed5] ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvem der har udført arbejdet og konkrete oplysninger om hvornår arbejdet er udført. Endvidere er antallet af timer ikke oplyst. Selskabet har ikke fremlagt underliggende bilag til dokumentation for leverancerne. Der er ikke fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser er leveret. Dette er uanset at der på fakturaen fra [virksomhed4] henvises til en aftale. Hertil kommer, at ingen af underleverandørerne er aktive i dag.

Retten har tillige lagt vægt på, at der er atypiske forhold omkring fakturering og bogføring af fakturaen fra [virksomhed5], da fakturaen er bogført på datoen for fakturaens udstedelse.

Hertil kommer at tre personer er dømt for hvidvask ved [by1] Byret, hvoraf en har forklaret at [virksomhed4], var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget en momspligtig leverance i henhold til fakturaerne. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at fakturaerne ikke kan anses for at være reelle. I relation hertil bemærker retten, at det lægges til grund som ubestridt, at selskabet i den berørte afgiftsperiode har leveret arbejde til selskabets kunder.

Det forhold at underleverandørerne har været registreret hos Erhvervsstyrelsen i den påklagede periode, kan desuden ikke føre til andet resultat.

Det af repræsentanten anførte, herunder repræsentantens henvisninger til domme, kan endvidere ikke føre til en anden vurdering.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Godkendt købsmomsfradrag vedrørende selskabets betalinger til [virksomhed3]

Skattestyrelsen har godkendt købsmomsfradrag på 156.000 kr., svarende til 20 % af virksomhedens betaling til [virksomhed3] på i alt 780.000 kr., jf. selskabets bankkontoudtog. Skattestyrelsen har forudsat at [virksomhed3] har været underleverandør for selskabet. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation i form af fakturaer m.v.

Landsskatteretten har fortolket opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. i afgørelse af den 5. november 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.962.LSR.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse udtalt følgende:

” ... at der i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal fremlægges anden dokumentation, hvoraf fremgår mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms. Dette kan for eksempel bestå i ordrebekræftelser eller lignende. Som angivet af EU-domstolen vil sådan lignende dokumentation oftest kunne indhentes hos leverandørerne. Landsskatteretten fandt, at de fremlagte bankkontoudtog, herunder posteringstekster, betalingsmodtagere og betalingernes interval, ikke i sig selv opfyldte dette krav til dokumentation...”.

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til selskabet og at selskabet har betalt moms.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for udøvelse af fradragsretten ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Det er således med urette, at Skattestyrelsen har godkendt selskabet et momsfradrag på 156.000 kr.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse delvist og nedsætter virksomhedens købsmoms med 156.000 kr.

Skønsmæssigt godkendt købsmomsfradrag

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat et købsmomsfradrag på 103.361 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

...”.

Samme forhold gør sig gældende i dette forhold, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til selskabet, og at selskabet har betalt moms.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelserne for udøvelse af fradragsretten ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37.

Det er således med urette, at Skattestyrelsen har godkendt selskabet et momsfradrag på 103.361 kr.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsen afgørelse delvist og nedsætter selskabets købsmomsfradrag med yderligere 103.361, hvorefter selskabets købsmomsfradrag udgør 0 kr.