|
|
Kendelse af 09-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 10-05-2024
Journalnr. 22-0047806
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
1. januar – 31. december 2019 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 137.808 kr. | 0 kr. | 137.808 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 21.788 kr. | 0 kr. | 21.788 kr. |
1. januar – 31. december 2020 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 440.311 kr. | 0 kr. | 440.311 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 69.614 kr. | 0 kr. | 69.614 kr. |
1. januar – 30. juni 2021 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 243.855 kr. | 0 kr. | 243.855 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 38.554 kr. | 0 kr. | 38.554 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS Klagerens navn (i det følgende benævnt selskabet) blev stiftet den 7. november 2013. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der er direktør. Selskabet er registreret under branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. Selskabets formål er at ”drive virksomhed med byggevirksomhed, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”.
Ifølge CVR har selskabet i den påklagede periode været registreret med én ansat svarende til et årsværk. Selskabets lønudgift har udgjort henholdsvis 412.080 kr. i 2019, 478.920 kr. i 2020 og 239.460 kr. for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021. Selskabets resultat er oplyst til et underskud på 4.923 kr. for 2019 og et overskud på 196.991 kr. i 2020.
Selskabet har angivet følgende momstilsvar:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
2019 | 255.196 kr. | 192.980 kr. | 62.216 kr. |
2020 | 373.013 kr. | 116.807 kr. | 256.206 kr. |
2021 | 127.150 kr. | 87.532 kr. | 39.618 kr. |
Samlet | 755.359 kr. | 397.319 kr. | 358.040 kr. |
Skattestyrelsen har på baggrund af oplysninger fra gennemførte kontroller af selskabets underleverandører indkaldt selskabets regnskabsmateriale, men har ikke modtaget det. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudskrifter fra selskabets banker.
Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af selskabet momstilsvar på 416.205 kr. for perioden 1. januar 2019 til den 30. juni 2021.
Af selskabets bankkontoudtog fra [finans1] og [finans2] bank fremgår i perioden fra den 4. februar 2019 til 30. juni 2021 en række indsætninger hvor der er påført tekst som ”Fakt xx”, ”Faktura xxxxx”, ”[virksomhed2]”, ”overførsel” eller ”Bgs...” m.v. Der er indgået 14 betalinger i 2019 på i alt 1.874.311 kr. inkl. moms, svarende til 1.499.449 kr. ekskl. moms. I 2020 er der indgået 25 betalinger på i alt 2.180.681 kr. inkl. moms(afrundet), svarende til 1.744.544 kr. ekskl. moms, mens der i 2021 er indgået 11 betalinger på i alt 1.113.036 kr. inkl. moms, svarende til 890.429 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet ikke har angivet salgsmoms af alle indsætninger i 2019, 2020 og 2021, og har opgjort selskabets omsætning på baggrund af ovennævnte bankindsætninger.
Skattestyrelsen har opgjort selskabets momspligtige omsætning til i alt 5.168.028 kr. og selskabets salgsmoms til 1.033.605 kr. Skattestyrelsen har herefter forhøjet selskabets salgsmoms med 278.246 kr. (1.033.605 kr. - 755.359 kr.)
Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for den angivne købsmoms. Skattestyrelsen har godkendt et skønsmæssigt fradrag for 10 % af den opgjorte salgsmoms svarende til 103.361 kr. samt godkendt 20 % af betalingerne til [virksomhed3], jf. kontoudtog, svarende til 156.000 kr. Derved nedsætter Skattestyrelsen selskabets købsmoms fra 397.319 kr. til 137.958 kr.
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med samlet 951.929 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets omsætning på baggrund af bankindsætninger, og har foretaget en nedsættelse af selskabets købsmoms.
Skattestyrelsen har ikke godkendt momsfradrag for følgende fakturaer:
Fakturadato | Underleverandør Faktura nr. | Tekst på faktura | Beløb kr. ekskl. Moms | Moms kr. | Beløb kr. inkl. moms |
27.09.2019 | [virksomhed4] ApS, faktura nr. 11125 | Pris ifølge aftale September: Montage af multiplader if. Aftale Opmuring – 10/40/60 – 1286 kvm | 192.900,00 | 48.225,00 | 241.125,00 |
17.04.2020 | [virksomhed5], faktura nr. 032 | Work adress [adresse1] | 100.000,00 | 25.000,00 | 125.000,00 |
Samlet | 292.900,00 | 73.225,00 | 366.125,00 | ||
Fakturaerne er ifølge kontoudtog fra [finans2] betalt via bankoverførsler til underleverandørerne.
Selskabet har fremlagt de to ovennævnte fakturaer. Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftaler mellem selskabet og underleverandørerne, eller underbilag i form af timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.
Følgende oplysninger foreligger vedrørende de to underleverandører:
[virksomhed4] ApS, CVR.nr. [...1], herefter [virksomhed4], blev stiftet 8. september 2015 og blev opløst ved konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed4] var registreret med branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og med bibranchekoder 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed4]’s formål var at drive administrationsvirksomhed.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] var momsregistreret, men har kun angivet et mindre beløb i moms. [virksomhed4] var registreret som arbejdsgiver, men har angivet 0 kr. i A-skat og AM-bidrag. [virksomhed4] har ikke reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen.
Selskabet har fremlagt én faktura fra [virksomhed4]. Af fakturaen fremgår en kort beskrivelse af arbejdet samt at arbejdet er udført ”ifølge aftale”. Fakturaen er ikke specificeret på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 under antal.
Det fremgår af fakturaen fra [virksomhed4], at der skal stå en specifik tekst/kode ved betaling, men samtidig fremgår der under bankoplysningerne på fakturaen, at fakturanummeret bedes anført ved overførsel.
Tre personer blev i sommeren 2020 dømt for hvidvask ved [by1] Byret, og en af de dømte har ifølge Skattestyrelsen forklaret, at [virksomhed4] var et stråmandsselskab, som udstedte falske og fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft eller andre ydelser eller varer, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.
[virksomhed5], CVR.nr. [...2], herefter [virksomhed5], har skiftet navn seks gange siden 2019 og hedder i dag [virksomhed6], endvidere har [virksomhed5] skiftet tilstand af flere omgange og har senest været aktiv i perioden 18. maj 2022 til 30. juni 2022. Både i dag og i perioden under navnet [virksomhed5] er branchekoden registreret til 811000 ”Kombinerede serviceydelser”.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] er momsregistreret, men at [virksomhed5] har nulangivet moms i afgiftsperioderne i 2019 og 2020. [virksomhed5] har ikke været registreret som arbejdsgiver i hverken 2019 og 2020.
Selskabet har fremlagt én faktura fra [virksomhed5], som selskabet har bogført den 17. april 2020, hvilket er sammenfaldende med fakturadatoen. Det fremgår ikke af fakturaen hvilken type arbejdsopgave fakturaen vedrører. I beskrivelsen fremgår en adresse i form af ”[adresse1]”. Fakturaen er ikke specificeret ud på antal timer, hvem der har udført arbejdet eller lignende, idet der er anført 1,00 stk. under antal.
Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed5] ikke har svaret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har anset, at [virksomhed5] ikke har haft de tekniske eller menneskelige ressourcer til at kunne levere de ydelser, som fremgår af fakturaen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ansat selskabets beregningsgrundlag for A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt og har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat til 821.973 kr. samt selskabets AM-bidrag til 129.956 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser
Der henvises indledningsvist til bemærkningerne under afsnit 1.4.
Da der ikke er indsendt noget materiale kan Skattestyrelsen foretage en skønsmæssig opgørelse over lønnen og manglende indeholdelse af A-skat og am-bidrag, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Selskabets samlede omsætning er jf. bilag 3 og bilag 5, opgjort til 5.137.542 kr. eksklusiv moms for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2021. Selskabet har haft 1 ansat i perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2021 med en oplyst løn for hvert af årene på hhv. 345.600 kr., 412.080 kr., 478.920 kr. og 239.460 kr. Yderligere er der fra [virksomhed3] leveret ydelser/varer for 930.000 kr. inkl. moms. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den genererede omsætning ikke kan være oppebåret ved de indberettede lønninger og de underleverandører Skattestyrelsen har kontrolleret og oplysninger om, kan ikke have leveret mandskab til selskabet. Selskabet har ikke indsendt dokumentation for udgifter til øvrige evt. underleverandører. Skattestyrelsen anser det for sandsynligt, at der har været gjort brug af sort arbejdskraft. Det har ikke umiddelbart været muligt at identificere personerne. Der opkræves ikke A-skat og am-bidrag for 2018 da perioderne er forældede. Under henvisning til bilag 5 ses beløbene for hhv. 272.347 kr. (2019), 870.179 kr. (2020) og 481.926 kr. (for 1.1.2021 - 30.6.2021) under teksten ”Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag”.
Indsætningerne på bankkontiene kan opgøres til 1.874.311 kr. (2019), 2.180.681 kr. (2020) og 1.113.036 kr. (1.1.2021 – 30.6.2021). Skattestyrelsen har efter nærmere overvejelser vurderet, at der på det foreliggende grundlag og uden dokumentationer kan godkendes skønsmæssigt fradrag for 10 % af den opgjorte salgsmoms som købsmoms tillagt købsmoms af betalinger til [virksomhed3], da der efter Skattestyrelsens opfattelse har været udgifter af et vist omfang. Skønnet er foretaget dels ud fra den branche selskabet er registreret under, dels at gennemgangen af bankkontoudtog og ud fra kontroloplysninger ikke kan ses, at der har været fradragsberettigede udgifter, der kan give grundlag for et større fradrag. De skønnede beløb på 10 % skal dække omkostninger til materialer, brændstof, telefon, administration m.v.
Der er ikke godkendt udgifter til underleverandørerne [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] da disse har udstedt fiktive fakturaer og der intet er leveret – se bemærkningerne under afsnit 1.1 og 1.4.
Såfremt der efterfølgende fremlægges dokumentation for momsbelagte fradragsberettigede drifts- omkostninger ud over de allerede skønnede 10 %, som godkendes af Skattestyrelsen, vil momsen af disse kunne fratrækkes som købsmoms. Skattestyrelsens skøn over A-skat og am-bidrag vil således blive ændret.
Selskabets bruttoresultat kan jf. bilag 5 opgøres til henholdsvis 829.504 kr. (2019), 1.546.090 kr. (2020) og 721.386 kr. (1.1 – 30.6 2021). Herfra skal fratrækkes løn indberettet til e-indkomst på hhv. 412.080 kr., 478.920 kr. og 239.460 kr. Skattestyrelsen har foretaget kontrol af selskabets hovedaktionær og direktørs skatteforhold og har kunnet konstatere, at denne har fået udbetalt beløb af selskabet som af skattestyrelsen anses for maskeret udlodning. Der fragår udbetaling af maskeret udlodning til [person1] på 150.000 kr. (2019). Herfra skal yderligere fratrækkes/tillægges selskabets oplyste resultat på hhv. - 4.923 kr. (2019) og 196.991 kr. (2020).
Dette giver jf. bilag 5 ”beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag” beløb på hhv. 272.347 kr. (2019), 870.179 kr. (2020) og 481.926 kr. (1.1 – 30.6 2021) og er efter Skattestyrelsens opfattelse løn til ikke identificerede ansatte. For 2018 er der jf. bilag intet beløb at beregne A-skat og am-bidrag af.
Fordeling resultat | År | 2019 | |
Omsætning inkl. moms | 1.874.311 | ||
Salgsmoms | -374.862 | ||
1.499.449 | |||
Driftsudgifter inkl. moms | 837.431 | ||
Købsmoms | -167.486 | ||
Bruttoresultat | 829.504 | ||
Fradrag: | |||
Løn jf. eIndkomst | 412.080 | ||
Maskeret udlodning [person1] | 150.000 | ||
= | 562.080 | ||
Oplyst resultat | -4.923 | = | -4.923 |
Beregningsgrundlag, A-skat og AM-bidrag | 272.347 | ||
Beregnet AM-bidrag | 272.347 | * 8 % | 21.788 |
Foreløbigt fastsat AM-bidrag | |||
Forhøjelse AM-bidrag i alt | 21.788 | ||
272.347 | |||
-21.788 | |||
Beregnet A-skat 55 % | 250.559 | * 55 % | 137.808 |
Foreløbigt fastsat A-skat | |||
Forhøjelse A-skat i alt | 137.808 | ||
Efterbetaling A-skat og AM-bidrag i alt | 159.596 | ||
Opkræves således | Antal mdr.: | 12 | |
AM-bidrag: 11 mdr. a 1.815, dec. 1.823 | 21.788 | ||
A-skat: 12 mdr. a 11.484 | 137.808 | ||
Fordeling resultat | År | 2020 | |
Omsætning inkl. moms | 2.180.681 | ||
Salgsmoms | -436.136 | ||
1.744.544 | |||
Driftsudgifter inkl. moms | 248.068 | ||
Købsmoms | -49.614 | ||
Bruttoresultat | 1.546.090 | ||
Fradrag: | |||
Løn jf. eIndkomst | 478.920 | ||
= | 478.920 | ||
Oplyst resultat | 196.991 | = | 196.991 |
196.991 | |||
Beregningsgrundlag, A-skat og AM-bidrag | 870.179 | ||
Beregnet AM-bidrag | 870.179 | * 8 % | 69.614 |
Foreløbigt fastsat AM-bidrag | |||
Forhøjelse AM-bidrag i alt | 69.614 | ||
870.179 | |||
-69.614 | |||
Beregnet A-skat 55 % | 800.565 | * 55 % | 440.311 |
Foreløbigt fastsat A-skat | |||
Forhøjelse A-skat i alt | 440.311 | ||
Efterbetaling A-skat og AM-bidrag i alt | 509.925 | ||
Opkræves således | Antal mdr.: | 12 | |
AM-bidrag: 11 mdr. a 5.801, dec. 5.803 | 69.614 | ||
A-skat: 11 mdr. a 36.692, dec. 36.699 | 440.311 |
Fordeling resultat (1.1. - 30.6) | År | 2021 | |
Omsætning inkl. moms | 1.113.036 | ||
Salgsmoms | -222.607 | ||
890.429 | |||
Driftsudgifter inkl. moms | 211.304 | ||
Købsmoms | -42.261 | ||
Bruttoresultat | 721.386 | ||
Fradrag: | |||
Løn jf. eIndkomst (1.1. - 30.6) | 239.460 | ||
= | 239.460 | ||
Intet resultat oplyst endnu: | 0 | 0 | |
Beregningsgrundlag, A-skat og AM-bidrag | 481.926 | ||
Beregnet AM-bidrag | 481.926 | * 8 % | 38.554 |
Foreløbigt fastsat AM-bidrag | |||
Forhøjelse AM-bidrag i alt | 38.554 | ||
481.926 | |||
-38.554 | |||
Beregnet A-skat 55 % | 443.372 | * 55 % | 243.855 |
Foreløbigt fastsat A-skat | |||
Forhøjelse A-skat i alt | 243.855 | ||
Efterbetaling A-skat og AM-bidrag i alt | 282.409 | ||
Opkræves således | Antal mdr.: | 6 | |
AM-bidrag: 5 mdr. a 6.425, juni 6.429 | 38.554 | ||
A-skat: 5 mdr. a 40.642, juni 40.645 | 243.855 |
Henset til branchen selskabet er registreret under, samt usikkerheden omkring fordelingen af om- sætningen over året betyder, at Skattestyrelsen efter nærmere overvejelser fordeler kravene ligeligt hver måned. Perioderne er fordelt efter de måneder aktiviteten anses at vedrøre.
For 2019 og 2020 opkræves beløbene over 12 måneder og for 2021 over 6 måneder da kontrollen er fra 1.1. – 30.6 2021.
...”.
Skattestyrelsen har i udtalelse af 27. juni 2022 endvidere bemærket følgende:
”...
Skattestyrelsens krav vedrørende A-skat og am-bidrag opstår ved, at der dels ikke er indsendt noget regnskabsmateriale, der kan dokumentere eventuelle fradrag, dels de underleverandører som Skattestyrelsen har undersøgt i tidligere kontroller ikke kan have leveret noget ydelser da disse er fiktive. Skattestyrelsen anerkender at der er udført arbejde for selskabets kunder, det er blot udført af ukendte personer. Dette er baggrunden for, at Skattestyrelsen pålægger selskabet arbejdsgiver- forpligtelser og hæftelse for ikke indeholdt A-skat og am-bidrag.
Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at der trods anmodning herom ikke er indsendt nogen bilag fra selskabet, der er således ikke dokumenteret nogen udgifter.
Skattestyrelsen bemærker, at selskabet ikke har reageret på vores henvendelser og har ikke indsendt nogen bemærkninger til hverken forslag af den 10. februar 2022 eller kendelse af den 7. marts 2022.
Da der ikke er fremkommet nye oplysninger indstilles det til Skatteankestyrelsen at fastholde Skattestyrelsens kendelse af 7. marts 2022.
...”
Skattestyrelsen har i udtalelse af 31. juli 2023 bemærket følgende til repræsentantens supplerende bemærkninger af 20. juni 2023:
”...
| ? | Forhøjelse af A-skat og am-bidrag: |
Skattestyrelsen kan konstatere at [virksomhed1] ApS har dels egne ansatte og har overført penge til en række virksomheder og selskaber, som er oplyst at være underleverandører. Disse er dog ikke dokumenteret ved fakturaer eller bilag. Skattestyrelsen har således indkaldt selskabets materiale uden at der er indsendt noget. Sagen er derfor foretaget på det foreliggende grundlag ved gennemgang af benyttede bankkonti.
Skattestyrelsen er ikke i tvivl om at der er udført arbejde for [virksomhed1] ApS’s kunder som har genereret omsætningen i selskabet, det er bare ikke de underleverandører der er foretaget betaling til/fakturaer, der har leveret ydelserne. Dette har Skattestyrelsens kontroller hos underleverandørerne vist. Der er heller ikke indsendt time/arbejdssedler eller andet der dels kan understøtte fakturaer og betalinger heraf, dels at der har fundet levering sted af momspligtige ydelser.
Time/arbejdssedlerne viser, hvornår ydelsen har fundet sted, af hvilke personer og på hvilke adresser. Når Skattestyrelsens kontroller har vist, det ikke er de pågældende underleverandører der har leveret de momspligtige ydelser, må det have været foretaget af andre ubekendte personer. Dette er baggrunden for at Skattestyrelsen opkræver A-skat og am-bidrag af beløbene hos [virksomhed1] ApS (se bilag 5).
Skattestyrelsen har ikke i sin sag kategoriseret underleverandørerne som lønmodtagere. Skattestyrelsens undersøgelser og kontroller har vist, at de pågældende underleverandører har udstedt fiktive fakturaer og ikke har leveret til [virksomhed1] ApS. Da arbejdet er udført for [virksomhed1] ApS’s kunder, må det have været udført af andre ukendte personer. Skattestyrelsen er ikke klar over, hvor mange personer det drejer sig om. Såfremt der havde været indsendt time/arbejdssedler kunne det deraf ses, hvem der har udført arbejdet. Dette baggrunden for, at der opkræves A-skat og am-bidrag af beløbene. Da [virksomhed1] ApS allerede er registreret som arbejdsgiver, og har officielle ansatte, kan selskabet ikke have været i tvivl om pligten til at indeholde A-skat og am-bidrag af beløbene til disse ubekendte personer, hvorfor man efter Skattestyrelsens opfattelse har handlet forsømmeligt og derved hæfter for disse ikke indeholdte A-skat og am-bidrag, jf. kilde- skattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Skattestyrelsen kan afvise af der er tale om ugyldighed i sagen. A-skat og am-bidrag er opkrævet under henvisning til kildeskattelovens § 69 da selskabet har undladt at indeholde A-skat af beløb udbetalt til for Skattestyrelsen ukendte personer. Derved har selskabet, efter Skattestyrelsens opfattelse, handlet forsømmeligt da man allerede er registreret som arbejdsgiver, og dermed er bekendt med reglerne. Da selskabet ikke har godtgjort at der ikke er udvist forsømmelighed, hæfter selskabet for beløbene. Tilsvarende gælder for hæftelse af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag under henvisning til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7
...”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 nedsættes til det angivne.
Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende i klagen af 4. juni 2022 og supplerende indlæg af 20. juni 2023 (uddrag):
”ANBRINGENDER
Hovedanbringender til de principale påstande :
...
Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende opkrævningen af A-skat og AM-bidrag gøres det for det første helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til opkrævningslovens § 5 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 er grundlag for at opkræve A-skat og AM-bidrag hos [virksomhed1] ApS, idet [virksomhed1] ApS har anvendt selvstændige underleverandører til at udføre det i sagen omhandlede arbejde og kun har haft én ansat, jf. cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994.
I det omfang det lægges til grund, at de i sagen omhandlede underleverandører var lønmodtagere i [virksomhed1] ApS gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke i henhold kildeskattelovens § 69 er grundlag for at opkræve A-skat og AM-bidrag hos [virksomhed1] ApS, idet [virksomhed1] ApS ikke har kunnet forudse denne retlige kvalifikation af sine underleverandører, hvorfor der ikke er udvist forsømmelighed.
For det tredje gøres det helt overordnet gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke er fremkommet med en behørig begrundelse i henhold til forvaltningslovens kapital 6, herunder redegjort for med hvilken begrundelse, der er grundlag for at opkræve A-skat og AM-bidrag hos [virksomhed1] ApS vedrørende indkomstårene 2019-2021.
1 Momsfradrag
...
2 Opkrævning af A-skat og AM-bidrag
Denne sag vedrører tillige spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til henholdsvis opkrævningslovens § 5, kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 er grundlag for at opkræve [virksomhed1] ApS A-skat og AM-bidrag med henholdsvis kr. 821.973 og kr. 129.956 for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021.
Det skal i relation til dette spørgsmål fremhæves, at spørgsmålet alene er aktuelt fordi Skattestyrelsen har nægtet [virksomhed1] ApS momsfradrag for de i sagen omhandlede fakturaer.
2.2 Den konkrete sag
Der er med afsæt i ovenstående praksis ikke grundlag for at forhøje [virksomhed1] ApS’ ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag med deraf følgende efterbetaling af A-skat på i alt kr. 821.973 og AM-bidrag på i alt kr. 129.956 relaterende til de i sagen udstedte fakturaer i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021.
Til støtte herfor skal der henvises til følgende forhold med betydning herfor:
For det første at [virksomhed1] ApS i den i sagen omhandlede periode – dvs. perioden fra 1. januar 2019 til 30. juni 2021 – ikke har haft mere end én ansat.
[virksomhed1] ApS har heller ikke forud for den i sagen omhandlede periode eller efterfølgende haft mere end én ansat.
[virksomhed1] ApS har derfor ikke foretaget nogen indberetninger til eIndkomst udover indberetninger for så vidt angår selskabet ene ansatte.
Dette fordi [virksomhed1] ApS ikke har haft arbejdsgiverrelaterede forpligtelser udover selskabets ene ansatte, hvorfor [virksomhed1] ApS har opfyldt de forpligtelser, som følger af selskabets registreringsforhold.
[virksomhed1] ApS er således ikke indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag, idet selskabet ikke har haft yderligere ansatte end selskabets ene ansatte i perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021, hvorfor [virksomhed1] ApS derfor heller ikke har haft nogen yderligere indeholdelsesforpligtigelse for A-skat og AM-bidrag i ovennævnte perioden.
For det andet at [virksomhed4] ApS er et anpartsselskab og [virksomhed5] var en selvstændig erhvervsvirksomhed.
I forlængelse heraf skal det fremgæves, at det – ifølge retspraksis – ikke er afgørelse, hvorvidt der er udarbejdet skriftlige kontrakter.
Der er således ikke i denne sag nogen faktiske omstændigheder, der taler for statuering af et tjenesteforhold i forhold til de personer, som har arbejdet for [virksomhed4] ApS og [virksomhed5].
Dette fordi de af [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] udførte ydelser ikke har en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43.
[virksomhed4] ApS og [virksomhed5] er således de indeholdelsespligtige retssubjekter og ikke [virksomhed1] ApS.
Det forhold, at Skattestyrelsen i sin afgørelse har lagt til grund, at det udførte arbejde i henhold til de af [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] udstedte fakturaer – ifølge Skattestyrelsen – er udført af andre, kan ikke føre til et andet resultat.
Dette fordi [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] fortsat vil være de indeholdelsespligtige, såfremt [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] har ladet det til [virksomhed1] ApS fakturerede arbejde udføre af andre, herunder egne underleverandører.
For det tredje at [virksomhed1] ApS ikke har udvist forsømmelighed.
Dette allerede fordi der ikke i sagen er grundlag for statuering af tjenesteforhold.
I forlængelse heraf er det væsentligt at have for øje, at selvom det i en konkret sag lægges til grund, at der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43 – hvilket medfører, at der er indeholdelsespligt i forhold til A-skat og AM-bidrag – er det ikke ensbetydende med, at det samtidig kan fastslås, at der er udvist forsømmelighed i kildeskattelovens § 69’s forstand.
Såfremt det mod forventning må lægges til grund, at der i sagen er tale om et tjenesteforhold efter kriterierne i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 beror dette på en konkret vurdering i henhold til en række kriterier.
Vurderingen i denne sag vil ikke entydigt tilsige, at der har været tale om et tjenesteforhold mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS og [virksomhed5]. Når denne vurdering ikke er entydig, fremgår det ikke med ”rimelig tydelighed”, hvad der er det korrekte resultat.
Det gøres derfor gældende, at afvejningen af kriterierne i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 ikke kan føre til et andet resultat.
Når afvejningen af kriterierne i cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994 ikke kan føre til et entydigt resultat, følger der således netop af skattemyndighedernes egen vejledning, at der ikke er udvist forsømmelig adfærd, hvilket efter kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 er en betingelse for at pålægge [virksomhed1] ApS hæftelse for A-skat og AM-bidrag, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.D.5.2.2 Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag.
Det forhold at [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] – ifølge Skattestyrelsen – har været uefterrettelig kan ikke føre til et andet resultat.
[virksomhed1] ApS hæfter derfor ikke for efterbetalingen af A-skat og AM-bidrag.
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [virksomhed1] ApS’ ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM- bidrag med deraf følgende efterbetaling af A-skat på i alt kr. 821.973 og AM-bidrag på i alt kr. 129.956 for perioden fra den fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021, idet [virksomhed1] ApS ikke er indeholdelsespligtig af nævnte beløb, samt at [virksomhed1] ApS i øvrigt ikke har udvist forsømmelighed.
...
4 Begrundelse efter forvaltningsloven
Det følger helt overordnet af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, når denne meddeles skriftligt.
En undtagelse hertil er, at en afgørelse ikke behøver at være ledsaget af en begrundelse, såfremt afgørelsen giver den pågældende part fuldt ud medhold.
Det følger videre af forvaltningslovens § 24, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet på baggrund af.
Beror afgørelsen på et administrativt skøn skal begrundelsen indeholde og angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. En afgørelse skal derudover om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Der findes ikke nogen skreven regel om, hvornår en retlig fejl medfører at en afgørelse er ugyldig. En afgørelse er dog efter retspraksis ugyldig, hvis der foreligger en retlig mangel, dvs. der foreligger et brud på en retsregel i forbindelse med afgørelsen er truffet, manglen er væsentlig, og der ikke foreligger særlige forhold som afgørende taler imod ugyldighed.
Retsvirkningerne af begrundelsesmangler kan derfor efter omstændighederne medføre, at en afgørelse bliver ugyldig, hvis begrundelsen helt mangler eller på afgørende punkter er ufyldestgørende.
Fra nyere praksis kan i den forbindelse eksempelvis henvises Landsskatterettens afgørelse af den 10. juni 2022 (sagsnr. 22-0011608), hvor Landsskatteretten fandt, at skattemyndighedernes afgørelse var ugyldig som følge af skattemyndighedernes manglende begrundelse.
I sagen havde skattemyndighederne ved et forslag til afgørelse forhøjet klagers momstilsvar. Skattemyndighederne havde dog varslet forhøjelsen efter udløbet af ansættelsesfristerne.
Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende:
”Retten finder, at den påklagede afgørelse, hvor virksomhedens momstilsvar forhøjes for afgiftsperioderne i 2012, er ugyldig.
Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at SKATs afgørelse ikke indeholder en henvisning til retsreglen i skatteforvaltningslovens § 32 vedrørende ekstraordinær genoptagelse, ligesom SKAT ikke oplyser om grundlaget for suspension af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Som følge af den manglende begrundelse er det rettens opfattelse, at SKATs afgørelse lider af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for indehaverens mulighed for at reagere på afgørelsen.”
4.1 Den konkrete sag
Der er med afsæt i det ovenfor beskrevne ikke grundlag for at opretholde Skattestyrelsens afgørelse.
Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 7. marts 2022 som nævnt ovenfor opkrævet [virksomhed1] ApS A-skat og AM-bidrag med henholdsvis kr. 821.973 og kr. 129.956 for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021.
Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 7. marts 2022 blandt andet henvist til kildeskattelovens § 69, der som tidligere anført regulerer det forhold, at den som findes indeholdelsespligtig af en manglende A-skat og AM-bidrag, hæfter for betalingen heraf, medmindre denne sandsynliggør, at denne ikke har udvist forsømmelighed.
Der er således tale om en skønspræget bestemmelse, da det er op til Skattestyrelsen at skønne, hvorvidt [virksomhed1] ApS i denne sag har udvist forsømmelighed eller ej.
Idet der er tale om en skønspræget bestemmelse, og idet Skattestyrelsen skal skønne, hvorvidt [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed eller ej, skulle Skattestyrelsen i afgørelsen af den 7. marts 2022 have begrundet, hvorfor [virksomhed1] ApS efter Skattestyrelsens opfattelse har udvist forsømmelighed.
Dette fordi Skattestyrelsen har opkrævet [virksomhed1] ApS betaling for A-skat og AM-bidrag, hvorfor det må antages, at Skattestyrelsen har skønnet, at [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed, idet [virksomhed1] ApS, såfremt Skattestyrelsen måtte have skønnet, at virksomheden ikke havde udvist forsømmelighed, omvendt ikke ville være blevet opkrævet betaling for A-skat og AM-bidrag.
Skattestyrelsen skulle videre i henhold til forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse have anført de hovedhensyn der har ligget bag Skattestyrelsen skøn over, hvorvidt [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed eller ej.
Idet Skattestyrelsen i afgørelsen af den 7. marts 2022 hverken har begrundet, hvorfor de har anset [virksomhed1] ApS for at have udvist forsømmelighed eller angivet de hovedhensyn der har ligget bag Skattestyrelsen skøn, har [virksomhed1] ApS ikke haft mulighed for at anfægte Skattestyrelsens begrundelse herfor.
På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at Skattestyrelsen afgørelse af den 7. marts 2022 er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har begrundet, hvorfor [virksomhed1] ApS har udvist forsømmelighed, med den følge at [virksomhed1] ApS ikke har haft mulighed for at anfægte Skattestyrelsens begrundelse herfor.”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
” Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, der indstiller stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.
...
Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag, og fastholder at selskabet tillige hæfter for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, da det har handlet forsømmeligt, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Selskabet må anses for at have leveret ydelser til sine kunder, da det er blevet honoreret for det fakturerede arbejde af sine kunder.
Selskabet har haft en ansat i perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2021. Selskabets ene ansatte har ikke været i stand til at skabe den omhandlede omsætning, hvorfor selskabets udgifter til de to underleverandører efter Skattestyrelsens opfattelse er afholdt for at dække over udbetalinger til uregistreret arbejdskraft.
Der er således skabt en betydelig omsætning i selskabet, men denne omsætning er efter Skattestyrelsen opfattelse påviseligt ikke skabt ud fra de i sagen omhandlede underleverandører.
Der er heller ikke fremlagt fakturaer fra øvrige underleverandører.
Hvem der er sket udbetalinger til, hvem eller hvilke personer, der har stået for den uregistrerede arbejdskraft, eller hvor mange der har været, er ubekendt for Skattestyrelsen.
For vidt angår opgørelsen af beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag, og dermed den beløbsmæssige størrelse af efterbetalingerne af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag henviser Skattestyrelsen til den opgørelse, der fremgår af afgørelsen.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har handlet forsømmeligt og derfor hæfter for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Selskabet har haft ansat personale og har derfor også været klar over, at der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, hvorfor der ikke har foreligget en sådan uklarhed om dets indeholdelsespligt, at det kan fritages herfor.
Som allerede registreret arbejdsgiver har selskabet således været bekendt med, at der foreligger denne pligt, jf. kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Selskabet har også været vidende om alle de faktiske omstændigheder, der begrunder indeholdelsespligten af de pågældende udbetalinger, og heroverfor har selskabet ikke godtgjort, at det ikke har udvist forsømmelighed ved sin manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Ugyldighed - Begrundelse
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at der afslutningsvis skal tages stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkeligt begrundet og således opfylder begrundelseskravet i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24.
Skatteankestyrelsen anfører blandt andet følgende herom i sin indstilling:
”Skattestyrelsens afgørelse indeholder imidlertid ikke oplysning om, hvorfor selskabet har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.”
”Selskabets repræsentant har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse lider af en begrundelsesmangel, da den ikke indeholder en stillingtagen til, hvorvidt klager har udvist forsømmelighed. En eventuel begrundelsesmangel kan repareres af Landsskatteretten og kan ikke føre til at afgørelsen skal annulleres eller ændres. Landsskatterettens afgørelse opfylder kravene til begrundelse i forvaltningsloven, og begrundelsesmanglen ses derfor afhjulpet.”
Skattestyrelsen er ikke enig i, at afgørelsen lider af en begrundelsesmangel.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse direkte henvist til og citeret kildeskattelovens § 69, stk. 1 og stk. 2 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.
Skattestyrelsen har herudover i afgørelsen beskrevet alle de faktiske omstændigheder, der begrunder, at selskabet er indeholdelsespligtigt af de pågældende udbetalinger, og herunder at det anses for ubestridt at selskabet har leveret ydelser til sine kunder, idet det er blevet honoreret for det fakturerede arbejde af sine kunder.
Arbejdet for selskabets kunder er således ubestridt udført, men ikke af de underleverandører, som det påstår. Skattestyrelsens tidligere kontroller hos disse underleverandører har påvist dette.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse dermed også redegjort for, hvorfor selskabet har haft lønnet personale udover det af selskabet oplyste, og har begrundet forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med at selskabets omsætning ikke kan oppebæres af dets i perioden ene registrerede ansatte, hvorfor selskabet herefter er pålagt indeholdelsespligt.
Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, med mindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af kildeskattelovens bestemmelser. Tilsvarende ansvarsbestemmelse fremgår af arbejdsmarkedsfondslovens § 7.
Det påhviler således selskabet at godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ubestridt har været vidende om de faktiske omstændigheder, der begrunder indeholdelsespligten af de pågældende udbetalinger, jf. den gennemgang og begrundelse, der fremgår af afgørelsen, og selskabet har ikke godtgjort, at det ikke har udvist forsømmelighed ved sin manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hvorfor den hæfter for de ikke-indeholdte skatter og bidrag.
Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen til Vestre Landsrets dom af 11. juni 2012 offentliggjort som SKM2012.375.VLR, der stadfæster byrettens dom offentliggjort som SKM2011.513.BR. Resuméet af Vestre Landsrets dom lyder som følger:
”Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt appellanten hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vedrørende betaling for chaufførarbejde, som appellanten havde ladet udføre. Appellanten bestred dels, at han bar bevisbyrden for ikke at have udvist forsømmelighed, dels at han havde handlet forsømmeligt efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Byretten havde fundet, at appellanten hæftede, fordi han ubestridt havde været vidende om de faktiske omstændigheder, der begrundende, at han var indeholdelsespligtig af de pågældende udbetalinger, ligesom appellanten ikke havde godtgjort, at han ikke havde udvist forsømmelighed ved sin manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsretten fandt af de grunde, der var anført af byretten og efter bevisførelse for landsretten, at appellanten ikke havde haft føje til at gå ud fra, at han kunne undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalingerne, hvorefter landsretten tiltrådte, at appellanten ikke havde godtgjort, at han ikke havde udvist forsømmelighed. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.””
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat til 821.973 kr. samt AM-bidrag til 129.956 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021.
Retsgrundlag
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 8.
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 1 i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i den sammenholdte klagesag med sagsnr. [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 stadfæstet den del af Skattestyrelsens afgørelse som angår ikke godkendt fradrag for købsmoms, da selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af underleverandørydelser. Henset til, at fakturaerne fra [virksomhed4] og [virksomhed5] lider af indholdsmæssige mangler, at der er atypiske forhold omkring fakturering og bogføring hos [virksomhed5] og at [virksomhed4] er dømt for hvidvask, finder Landsskatteretten, at selskabets bogførte udgifter ikke dækker over reelle leverancer.
Selskabet må anses for at have leveret ydelser til selskabets kunder, idet selskabet er blevet honoreret for det fakturerede arbejde af sine kunder. Landsskatteretten finder, at selskabets egne ansatte ikke har været i stand til at genere denne omsætning, hvorfor det er rettens opfattelse at selskabets udgifter til de to underleverandører er afholdt for at dække over udbetalinger til uregistreret arbejdskraft. Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag.
Da selskabet har haft øvrigt ansat personale og på den baggrund har været klar over, at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt. Selskabet har derfor handlet forsømmeligt og hæfter derfor for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens metode for opgørelse af beregningsgrundlaget.
Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 pct. af den udbetalte A-indkomst og 8 pct. i AM-bidrag. Retten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 med i alt henholdsvis 821.973 kr. og 129.956 kr.
Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, offentliggjort som SKM2017.117.ØLR, og [by1] Byrets dom af 31. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.394.BR.
Det af repræsentanten anførte, herunder henvisninger til cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 kan ikke føre til en anden vurdering.
Ugyldighed - Begrundelse
Der skal afslutningsvis tages stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse er tilstrækkeligt begrundet og således opfylder begrundelseskravet i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24.
Af forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2, fremgår følgende:
”§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
...
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
...
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.”
Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til og gengivet ordlyden af de relevante regelsæt i kildeskatteloven, opkrævningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven vedrørende forhøjelsen af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har i relation til ændringen af fradrag for købsmoms endvidere henvist til momsloven og momsbekendtgørelsen. Skattestyrelsen har desuden redegjort for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund i afgørelsen, og har begrundet hvorfor det er vurderet, at der ikke er realitet bag fakturaerne fra underleverandørerne. Skattestyrelsen har i afgørelsen ikke stillet spørgsmål ved, om selskabet har leveret ydelser til kunderne, og som følge heraf har Skattestyrelsen anset, at selskabet har haft lønnet personale udover det af selskabet oplyste. Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag ud fra en konkret vurdering af, at selskabets omsætning ikke kan oppebæres af selskabets registrerede ansatte. Skattestyrelsens afgørelse indeholder imidlertid ikke oplysning om, hvorfor selskabet har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Landsskatteretten finder, at selskabet har udvist forsømmelighed ved at have haft lønnet personale udover det oplyste og foretaget lønudbetalinger uden at indeholde A-skat og AM-bidrag. Selskabet har haft ansatte og har indeholdt A-skat og AM-bidrag, og der har således ikke foreligget uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og AM-bidrag i henhold til Skattestyrelsens opgørelse.
Selskabets repræsentant har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse lider af en begrundelsesmangel, da den ikke indeholder en stillingtagen til, hvorvidt klager har udvist forsømmelighed. Skattestyrelsens afgørelse ses dog ikke at lide af sådanne begrundelsesmangler, at det kan føre til ugyldighed. Det bemærkes herved, at en mangelfuld begrundelse efter omstændighederne kan repareres af Landsskatteretten, hvilket ses foretaget ved denne afgørelse.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.