|
|
Kendelse af 04-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 02-07-2024
Journalnr. 22-0048230
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse |
Indkomståret 2017 Ordinær genoptagelse | Nej | Ja | Stadfæstelse |
Indkomståret 2016 Ekstraordinær genoptagelse | Nej | Ja | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren erhvervede ved overdragelsesaftale af 22. oktober 2014 70 % af anparterne i [virksomhed1] ApS (senere [virksomhed2]), CVR-nummer [...1], pr. 1. januar 2014 fra [person1] som led i et generationsskifte for virksomheden, hvor klageren havde været beskæftiget siden den 1. november 2012.
Klageren afhændede efterfølgende en del af sin ejerandel ved salg af 23 % af anparterne i [virksomhed1] ApS (senere [virksomhed2]) den 1. juli 2015 til [person2] i forbindelse med hans indtræden som ny partner i ejerkredsen. I forbindelse med denne overdragelse skete der samtidig en spaltning af selskabet, [virksomhed1] ApS, hvor der blev oprettet et ejendomsselskab, [virksomhed3] ApS, CVR-nummer [...2], som overtog de to ejendomme, hvorfra der blev drevet revisionsvirksomhed, samt en udlejet andelsbolig i [by1]. Klageren og [person1] har fra oprettelsen af ejendomsselskabet stået som kapitalejere i selskabet, hvorefter klageren blev eneejer i 2022.
Klageren afhændede sine resterende 47 % ved overdragelsesaftale af 15. august 2016 tilbage til den tidligere ejer, [person1]. De andre kapitalejere i virksomheden afhændede ligeledes deres ejerandele tilbage til [person1]. Som led i denne overdragelse overtog klageren og de andre kapitalejere tilsvarende ejerandele i [virksomhed4] (senere [virksomhed5]), CVR-nummer [...3].
Det fremgår af udskrift fra CVR, at klagerens ejerandel i selskabet [virksomhed1] ApS (senere [virksomhed2]), CVR-nummer [...1], ophørte den 15. august 2016.
Aktiviteten i [virksomhed1] ApS i form af revisionsvirksomheden blev overdraget til [virksomhed4] (senere [virksomhed5]), som den 29. november 2016 skiftede navn til [virksomhed1] ApS. Samme dag skiftede klagerens tidligere selskab navn fra [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1], til [virksomhed2] ApS.
Den 20. april 2017 blev der afsagt konkursdekret over [virksomhed2] ApS, CVR-nummer [...1], som klageren tidligere stod som medejer af.
Klageren har den 8. april 2021 via TastSelv anmodet om ordinær genoptagelse af indkomståret 2017 ved at indberette et tab på 816.569 kr. på unoterede anparter med bemærkningen:
”Ændringen skyldes tab på anparter ifm. En konkurs af et selskab”.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse vedrørende tab på unoterede anparter for indkomståret 2017 på 816.569 kr.
Skattestyrelsen har anført, at tabet på baggrund af realisationstidspunktet skal henføres til indkomståret 2016. Skattestyrelsen har ikke fundet, at der er hjemmel til genoptagelse af indkomståret 2016.
Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsen kan ikke genoptage din skatteansættelse for 2017, da det ifølge www.cvr.dk fremgår, at du står som ophørt legal med en ejerandel på 33,33-49,99 % og med en afhændelsesdato den 15. august 2016.
Derudover har du den 13. januar 2022 indsendt en overdragelsesaftale, hvoraf det fremgår at du den 15. august 2016 overdrager dine 47 % af anparterne.
Tabet er dermed realiseret i indkomståret 2016 og ikke 2017. Realisationstidspunktet er afgørende for hvornår tabet skal medregnes ifølge aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, og fradraget kan dermed ikke gives for indkomståret 2017.
Fradrag for tab på unoterede anparter kan ikke godkendes efter aktieavancebeskatningslovens § 13.
Der kan ske ordinær genoptagelse af indkomståret 2016, såfremt Skattestyrelsen har modtaget genoptagelsesanmodningen senest den 1. maj 2020 som står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Du har indsendt din anmodning via tast-selv den 8. april 2021, hvorfor fristen ikke er overholdt for, at der kan laves en ordinær genoptagelse.
Du kan få genoptaget indkomståret 2016 ved en ekstraordinær genoptagelse såfremt du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Skattestyrelsen finder ikke, at der er særlige omstændigheder der gør, at sagen kan genoptages ekstraordinært idet det vurderes at der er tale om et glemt fradrag.”
Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af klagen
Skattestyrelsen har den 24. juni 2022 fremsendt udtalelse til klagen. Det fremgår følgende af udtalelsen:
”[person3], har den 8. april 2021 anmodet om genoptagelse af indkomståret 2017 vedrørende fradrag for tab på unoterede anparter med et beløb på 816.569 kr. [person3] har i forbindelse med indberetningen af tabet på unoterede anparter skrevet følgende kommentar:
”Ændringen skyldes tab på anparter ifm. En konkurs af et selskab.”
Skattestyrelsen sendte den 9. marts 2022 en afgørelse til [person3] hvor der ikke blev godkendt et fradrag for tab på unoterede anparter for indkomståret 2017 efter aktieavancebeskatningslovens § 13.
Grunden til dette var, at Skattestyrelsen ud fra modtagne materiale fra [person3] kunne konstatere, at tabet vedrørte indkomståret 2016 og ikke indkomståret 2017.
Indkomståret 2016 kan genoptages ekstraordinært såfremt betingelserne er opfyldt efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 1-8 og stk. 2. Dette fandt Skattestyrelsen ikke var tilfældet, da der vurderes at være tale om et glemt fradrag.
[virksomhed2] ApS (under konkurs):
Skattestyrelsen har den 1. november 2021 anmodet [person3] om en redegørelse samt dokumentation af det indberettede tab på unoterede anparter på 816.569 kr. I den forbindelse modtog Skattestyrelse følgende dokumenter:
| • | En opgørelse af tabet på unoterede anparter på 816.569 kr., hvoraf der fremgår at [person3] som led i et glidende generationsskifte 1. januar 2014 køber 70 % af anpartskapitalen ved succession. Opgørelsen af købesummen er opgjort til 1.479.800 kr. Samtidig er der opgjort et tilbagesalg af 23 % til 486.220 kr. den 1. juli 2015 |
| • | Anpartsoverdragelsesaftale i forbindelse med at [person3] køber 70 % af selskabet [virksomhed1] registreret Revisionsanpartsselskab med cvr-nummer [...1] til 1.479.800 kr. |
| • | Gældsbrev |
| • | Kreditorinformation i forbindelse med selskabets konkurs |
Ovenstående 4 dokumenter er vedhæftet udtalelsen under navnet Materiale til SKAT.
På baggrund af det indsendte materiale fremgik det, at der var tale om fradrag for tab på unoterede anparter vedrørende selskabet [virksomhed2] ApS (under konkurs) med cvr-nummer [...1].
Det fremgår af www.cvr.dk, at selskabet [virksomhed2] ApS (under konkurs) med cvr-nummer [...1] er under konkursbehandling og dermed ikke endeligt ophørt.
[person3] står som ophørt legal ejer fra perioden 02.01.2014 – 17.12.2015 med en ejerandel på 66,67 % - 89,99 % og fra perioden 18.12.2015 – 15.08.2016 med en ejerandel på 33,33 % - 49,99 %. (Udskrift fra www.cvr.dk vedrørende ejerandele i selskabet er vedhæftet udtalelsen)
Skattestyrelsen anmodede efterfølgende om en overdragelsesaftale i forbindelse med at [person3] afstår sine anparter den 15. august 2016.
På baggrund af anmodningen modtog Skattestyrelsen henholdsvis den 14. december 2021 og den 13. januar 2022 to overdragelsesaftaler.
Af den ene overdragelsesaftale fremgår, at [person3] sælger 23 % af sine anparter i selskabet [virksomhed2] ApS (under konkurs) med cvr-nummer [...1] den 1. juli 2015.
Af den anden overdragelsesaftale fremgår, at [person3] sælger 47 % af sine anparter i selskabet [virksomhed2] ApS (under konkurs) med cvr-nummer [...1] den 15. august 2016 til [person1], hvilket stemmer overens med det, som er registret på www.cvr.dk. (Begge overdragelsesaftaler er vedhæftet udtalelsen)
Skattestyrelsen konkluderede dermed at [person3] havde afstået sine resterende 47 % af anparterne i selskabet [virksomhed2] ApS (under konkurs) den 15. august 2016, hvorfor tabet er realiseret i indkomståret 2016. Realisationstidspunktet er afgørende for, hvornår tabet skal medregnes ifølge aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.
Skattestyrelsen vurderede ikke at [person3] opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2016 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 1-8 og stk. 2, idet der er tale om et glemt fradrag, hvilket Skattestyrelsen fortsat fastholder
[person3] skriver i sin klage følgende:
” Overdragelsen af anparterne ses i sammenhæng med de modtagne anparter, da der er tale om en sammenhængende sag. De 2 konkurser er fortsat ikke afgjort hos Kammeradvokaten, hvilket medfører tvivl om, hvornår et sådant tab skal medtages”
Skattestyrelsen er, på baggrund af det modtagne materiale, ikke bekendt med at tabet skulle vedrører andre selskaber eller konkurser. Det indberettede tab på unoterede anparter på 816.569 kr. er, ifølge den indsendte opgørelse fra [person3], vedrørende selskabet [virksomhed2] ApS (under konkurs) med cvr-nummer [...1].”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at tabsfradrag på 816.569 kr. anerkendes.
Til støtte for påstanden har klageren anført:
”Jeg mener, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse og dermed fradrag for tab på unoterede anparter.
Overdragelsen af anparterne ses i sammenhæng med de modtagne anparter, da der er tale om en sammenhængende sag. De to konkurser er fortsat ikke afgjort hos af Kammeradvokaten, hvilket medfører tvivl om, hvornår et sådant tab skal medtages.”
Klageren har den 7. juli 2022 fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 24. juni 2022:
”I forbindelse med at virksomheden står over for et generationsskifte besluttes det, at jeg skal træde ind i CVR-nr. [...1] i 2013. Et par år senere da vi vil optage en ny partner, forlanger han, at han og jeg skal have lige store andele, hvorfor jeg må afstå 23 % af anparterne i 2015.
I efteråret 2016 opstår der visse udfordringer, og vi flytter aktiviteten over i CVR-nr. [...3]. I februar arbejder CVR-nr. [...1] på en rekonstruktion, som bliver afvist, hvorefter SKAT i april 2017 vælger at indgive konkursbegæring mod CVR-nr. [...1]. Kammeradvokaten bliver valgt som kurator.
En dag i december 2017 vælger den nye partner at forlade selskabet natten over, men beholder sine anparter. Dette medfører en lang og opslidende proces, som ender i retten sommeren 2018 – anparterne bliver først afleveret november 2018.
Forløbet med den nye partner tog hårdt på alle ligesom det har været omkostningsfyldt og i januar 2020 indgav SKAT/kammeradvokaten konkursbegæring mod CVR-nr. [...3]. Vi fik aldrig den fornødne ro og tid til at komme tilbage efter den opslidende periode.
Ved siden af den anvendte tid på at finde materiale til Kammeradvokaten for de to konkurser vælger Kammeradvokaten ligeledes at føre sager om konkurskarantæne, som også er tidskrævende.
De to konkurser har dermed sammenhæng Kammeradvokaten ikke har afsluttet nogle af sagerne endnu.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren er berettiget til genoptagelse af indkomståret 2017 med henblik på tabsfradrag på anparter, idet klageren har indberettet fradraget for tabet på unoterede anparter for indkomståret 2017, alternativt indkomståret 2016 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.
Retsgrundlaget
Efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1, skal gevinst og tab på aktier, der medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).
En skattepligtig kan anmode om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse kan Skattestyrelsen imødekomme en anmodning om genoptagelse, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er til stede:
”1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret.
4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring.
7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.
8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal denne genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det fremgår af anpartsoverdragelsesaftale af 15. august 2016, at anparterne i [virksomhed2], CVR-nummer [...1], blev overdraget pr. 15. august 2016, hvorfor indkomståret 2016 er rette indkomstår for indberetning af et eventuelt tab. Indkomståret 2017 kan derfor ikke genoptages, da tabet ikke er realiseret i dette indkomstår, og da der dermed ikke er nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for 2017.
Fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret 2016 var den 1. maj 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Anmodningen om genoptagelse er indsendt den 8. april 2021, hvorfor der alene er mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, for indkomståret 2016 er ikke opfyldt.
Genoptagelse af skatteansættelsen af indkomståret 2016 kan herefter alene ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Den omstændighed, at et selskab bliver taget under konkursbehandling, kan ikke i sig selv begrunde genoptagelse, hvilket følger af SKM2015.692.BR.
Klageren har begrundet anmodningen om genoptagelse med, at hun har fradrag for et tab i forbindelse med, at klageren afhændede sine anparter ved anpartsoverdragelsesaftale af 15. august 2016. Landsskatteretten finder, at der er tale om et glemt fradrag, hvor der efter gældende praksis ikke gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Klageren fik kundskab om forholdet allerede i forbindelse med, at salget af anparterne skete den 15. august 2016. Klageren har derefter fremsendt anmodning om genoptagelse cirka fire og et halvt år efter kundskabstidspunktet, hvorfor reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overskredet.
Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan medføre dispensation fra reaktionsfristen.
På dette grundlag finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse om genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.