Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-12-2024

Journalnr. 22-0049421

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 anset klageren for skattepligtig ved handel med kryptovaluta, der er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjeneste som personlig indkomst er opgjort til 1.274.779 kr. Ligningsmæssigt fradrag for tab er opgjort til 2.265.949 kr.

Indkomståret 2019

Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 anset klageren for skattepligtig ved handel med kryptovaluta, der er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjeneste som personlig indkomst er opgjort til 811.452 kr. Ligningsmæssigt fradrag for tab på er opgjort til 543.020 kr.

Indkomståret 2020

Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 anset klageren for skattepligtig ved handels med kryptovaluta, der er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Ligningsmæssigt fradrag for tab er opgjort til 127.796 kr.

Skattestyrelsen har ansat klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2020 ved handel med obligationsbaserede investeringsbeviser til 2.283.551 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse, men overlader den talmæssige opgørelse vedrørende handel med kryptovaluta til fornyet behandling i Skattestyrelsen, samt nedsætter kapitalindkomsten for indkomståret 2020 fra 2.283.551 kr. til 2.062.204 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren har handlet med kryptovaluta på vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1] og investeret i investeringsselskab med navnet ”[virksomhed1] Ltd” Oplysningerne er modtaget i forlængelse af Skatterådsafgørelse SKM2019.15.SKTST.

Kryptovaluta

Det fremgår af dokumentationen, at klageren har handlet på vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste1], [vekslingstjeneste2] og [vekslingstjeneste3] for indkomstårene 2015-2020.

Modtaget materiale

Den fremsendte dokumentation udgør følgende:

•	Brugerkontooplysninger for ovennævnte anvendte vekslingstjenester.
•	Transaktionsoversigter fra anvendte vekslingstjenester.
•	Handelskvitteringer fra [vekslingstjeneste1].
•	Kontoudskrifter fra klagerens bank, [finans1].
•	Investeringsoplysninger i investeringsselskabet [virksomhed1].
•	Investeringsoplysninger i investeringsselskabet [finans2]

Der er ikke modtaget et underskrevet aftalegrundlag med investeringsselskaberne [virksomhed1] Ltd og [finans2], herunder oplysninger om de underliggende handler foretaget af investeringsselskaberne. Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at Investeringerne er foretaget med fælles midler og efter fælles aftale. Overførslerne til [vekslingstjeneste1], jf. nedenstående tabel er foretaget fra en fælles konto i [finans1].

Overførsler imellem klagerens bank og vekslingstjenesterne:

Konto	Tjeneste til/fra	Dato	Tekst	Hævet
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	06.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-100.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	09.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-90.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	15.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-100.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	16.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-100.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	21.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-20.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	21.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-20.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	21.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-20.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	21.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-20.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	21.03.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-20.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	17.07.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-100.000 kr.
8128 331 418	[vekslingstjeneste1]	15.11.2017	Bgs [vekslingstjeneste1]	-7.500 kr.
I alt				-597.500 kr.

[...com]

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han har en wallet på [...com]. I samme dokument fremgår klagerens [vekslingstjeneste1]-transaktioner, [vekslingstjeneste4]-transaktioner samt transaktioner med [finans2]. Klageren har ikke fremsendt transaktionsrapporter for sin [...com]wallet. På denne baggrund har Skattestyrelsen anvendt analyseværktøjet Chainalysis til at udarbejde en transaktionsrapport for klagerens [...com]wallet. Dermed har det været muligt at få et overblik over klagerens overførsler til og fra hans [...com]wallet.

Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at hensigten med erhvervelse af kryptovaluta har været spekulation. Erhvervelserne er udført for klagerens og klagerens ægtefælles fælles midler og efter fælles aftale.

Klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste1], [vekslingstjeneste2] og [vekslingstjeneste3] i perioden 17. juli 2015 – 8. august 2020 ser således ud:

Indkomstår	2018		2019		2020
Indkomstår	Køb	Salg	Køb	Salg	Køb	Salg
BAT	0,00	0,00	1.488,35	0,00	0,00	1.486,86
BCH	0,00	36,60	0,00	0,00	0,00	0,00
BTC	1.332,8	1.130,43	175,92	345,95	4,57	9,45
DGB	0,00	0,00	0,00	0,00	0,00	0,00
ETH	505,07	504,55	0,00	0,00	0,00	0,00
FCT	3.139,48	3.136,34	0,00	0,00	0,00	0,00
LTC	531,03	530,49	0,00	0,00	0,00	0,00
QTUM	11.837,41	11.825,57	0,00	0,00	0,00	0,00
STRAT	4.714,10	4.707,16	0,00	0,00	0,00	0,00
XRP	150.587,29	150.418,18	4.530,	0,00	0,00	4.521,47
XTZ	80.000,00	80.000,00	0,00	0,00	0,00	0,00

Kilde: Skattestyrelsens udarbejdede FIFO-opgørelse.

Klageren har endvidere oplyst, at han sammen med sin ægtefælle har investeret fortjenester fra handel med kryptovaluta, samt et realkreditlån på 1,3 mio. kr., i [finans2], som ifølge klageren er en investeringsfond. Beløbene investeres via vekslingstjenesten [vekslingstjeneste4], som kan dokumenteres via kvitteringer og transaktionsoversigter fra vekslingstjenesten.

Skattestyrelsen har modtaget et bilag med klagerens navn omhandlende investeringer i [finans2], hvoraf fremgår, at der er indbetalt 4.960.198,37 kr. til køb af 91.91842000 BTC den 1. februar 2018. Ved hjælp af redskabet Chainalysis har Skattestyrelsen kunnet verificere, at klageren modtager 110,85469727 BTC den 1. august 2018, hvilket giver en difference på 18,93627727 BTC.

Skattestyrelsen har endvidere modtaget et bilag med klagerens ægtefælle navn på omhandlende en investeringspulje i [finans2]. Investeringspulje løber fra 1. februar 2018 til 1. august 2018. Af bilaget fremgår en investering på 22,18274686 BTC svarende til en værdi på 1.286.249,66 kr., men der fremgår ingen udbetaling efter periodens udløb den 1. august 2018.

Investeringsselskabet [virksomhed1] Ltd

Klageren og klagerens ægtefælle har investeret igennem virksomheden [virksomhed1] Ltd for fælles midler og efter fælles aftale. Den 12. marts 2021 har klageren skriftligt oplyst, at [virksomhed1] Ltd er en investeringsfond. Skattestyrelsen har på denne baggrund bedt klageren om at indsende dokumentation for det underliggende aftalegrundlag med [virksomhed1] Ltd, hvilket Skattestyrelsen kun har modtaget delvist. Skatteankestyrelsen har ligeledes anmodet om det fulde aftalegrundlag på et kontormøde. Materialet er ikke blevet fremsendt.

Der er alene fremlagt 2 sider af aftalegrundlaget fra [virksomhed1] Ltd (side 27/44 og side 33/44). Af side 27 fremgår det, at klageren underskriver med sit navn som B-aktie aktionær, og [person1], Head of investor relations, fra [virksomhed1] Ltd Af side 33 fremgår det, at klageren har 46.099 B-aktier og en portfolie investment på 460.994 EUR. Efterfølgende ved klagesagens behandling er også fremlagt en del af et bilag til aftalegrundlaget fra [virksomhed1] Ltd

Den 8. januar 2021 modtog Skattestyrelsen dokumentet ”[virksomhed1]_-_Overblik”, der viser en indsætning på 460.994 EUR den 1. august 2019. Dokumentet indeholder en balancebeskrivelse, hvor balancen løbende vokser til 918.137,23 EUR ultimo december 2020. Klagerens andel af investeringen i [virksomhed1] Ltd, udgjorde ultimo 2020 277.204,10 EUR, som omregnet til DKK med en kurs på 7,4393 kr. pr. den 30. december 2020, giver en indkomst på 2.062.204 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 anset klageren for skattepligtig af 1.274.779 kr. ved handel med kryptovaluta. Ligningsmæssigt fradrag for tab på salg af kryptovaluta er opgjort til 2.265.949 kr.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 anset klageren for skattepligtig af 811.452 kr. ved handel med kryptovaluta. Ligningsmæssigt fradrag ved tab på salg af kryptovaluta er opgjort til 543.020 kr.

Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 opgjort klagerens Ligningsmæssige fradrag for tab på salg af kryptovaluta til 127.796 kr. Klagerens fortjeneste og tab ved handel med obligationsbaserede investeringsbeviser er opgjort til 2.283.551 kr.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

Ejerskab

Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå dig og din ægtefælle som retmæssige ejere af de i sagen omhandlede kryptovalutaer. Din dokumentation for overførsler af Fiat-valuta mellem jeres bank, [finans1] og brugerkonti på anvendte vekslingstjenesterne lægges til grund.

Spekulationsvurdering

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. SKM2018.104.SR.

Skattestyrelsen vurderer, at hensigten med dine handler af kryptovaluta har været spekulation. Vi henholder os til, at du i din redegørelse har givet udtryk for denne hensigt. Det lægges endvidere til grund, at bitcoin samt lignende kryptovalutaer efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt anses for at være spekulationsobjekter. Hertil bemærkes, at du ikke har oplyst at have erhvervet kryptovaluta til andre formål end spekulation.

(...)

Derved skal gevinster og tab ved afståelse af disse bitcoins indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og dine tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis. Spekulationsgevinster er ikke omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf.

Opgørelse af fortjenester og tab på kryptovaluta Efter gennemgang af dokumentationen for dine handler med kryptovaluta kan vi konstatere, at dine fortjenester og tab fordeler sig således:

Kryptovaluta	2018		2019
Kryptovaluta	Fortjenester	Tab	Fortjeneste	Tab
BTC	1.536.305,04 kr.	-4.408.148,81 kr.	1.622.904,96 kr.	-1.086.040,39 kr.
ETH	0,00 kr.	-4.644,70 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
FCT	75.564,78 kr.	-325,23 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
LTC	0,00 kr.	-5.994,52 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
QTUM	0,00 kr.	-31.856,43 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
STRAX	219,15 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
XRP	125,49 kr.	-80.929,49 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
XTZ	2.091,89 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
I alt	1.614.306,35 kr.	-4.531.899,18 kr.	1.622.904,96 kr.	-1.086.040,39 kr.
50 %, ægtefælle	807.153,18 kr.	-2.265.949,59 kr.	811.452,48 kr.	-543.020,20 kr.

Kryptovaluta	2019
Kryptovaluta	Fortjeneste	Tab
BAT	0,00 kr.	-899,67 kr.
BTC	0,00 kr.	-250.009,10 kr.
XRP	0,00 kr.	-4.684,54 kr.
I alt	0,00 kr.	-255.593,31 kr.
50 %, ægtefælle	0,00 kr.	-127.796,66 kr.

I ovenstående opgørelse af fortjenester og tab med kryptovaluta anvendes FIFO-princippet. Læs nærmere om FIFO-princippet i det nedenstående afsnit. Det fremgår af ovenstående FIFO-opgørelse, at du fortsat er i besiddelse af kryptovaluta.

I forbindelse med Skattestyrelsens udarbejdelse af FIFO-opgørelsen anvendes gennemsnitlige dagskurser for kryptovalutaerne, jævnfør skattekontrollovens § 5, stk. 3, og § 74, stk. 1 og 2. Kurserne for de enkelte kryptovalutaer i USD hentes fra [...com], hvor kurserne beregnes ved at tage gennemsnittet af kurserne på de største børser vægtet efter volumen. Skattestyrelsen anvender herefter Nationalbankens gennemsnitlige dagskurser ved omregning til DKK.

Indsætninger og hævninger af kryptovaluta

Din [...com] wallet overfører 50,65450577 BTC til Bitstamp den 29. juli 2019. Yderligere overføres der 0,0001 BTC til Bitstamp den 28. juli 2019.

Skattestyrelsen har medregnet disse posteringer i FIFO-opgørelsen som salg. Det lægges til grund, at Skattestyrelsen ikke har modtaget dokumentation for handler på Bitstamp.

På denne baggrund skønner Skattestyrelsen, at disse kryptovalutaer er solgt til værdien på de respektive datoer i henhold til skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2. Afståelserne fremgår af Skat- testyrelsens FIFO-opgørelse.

Læs landsskatteretsafgørelse SKM2020.400.LSR vedrørende manglende dokumentation for køb og salg af kryptovaluta.

Ægtefælle – fordeling af indkomst

Med henvisning til kildeskattelovens § 4 stk. 1 er det vores vurdering, at du og din ægtefælle skal beskattes af halvdelen hver af de ovenfor opgjorte fortjenester og tab i jeres personlige indkomst.

Det lægges til grund, at de omhandlede kryptovalutaer er erhvervet for samejemidler og efter fælles aftale.

Handel med kryptovaluta – [finans2]

Ejerskab

Indledningsvis kan Skattestyrelsen fastsætte dig og din ægtefælle som de reelle ejere af de i sagen omhandlede bitcoins modtaget fra [finans2]. Det lægges til grund, at Skattestyrelsen kan sand- synliggøre overførsler fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste3], der svarer til indbetalte BTC i bilag 1. Her overfører du fra den 30. januar – 5. februar 2018 91,91842 BTC fra [vekslingstjeneste3]. Skattestyrelsen kan også fastslå, at du er rette modtager af 110,854686 BTC fra [finans2], da disse overføres til din [...com]-konto den 1. august 2018.

Spekulationsvurdering - [finans2]

Det er vores vurdering, at [finans2] ikke kan sidestilles med en investeringsfond i henhold til aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1, eller Ligningsloven § 16 C, stk. 1. Vi har ikke modtaget tilstrækkelig dokumentation for, at du og din ægtefælle har erhvervet aktier eller investeringsbeviser i [finans2].

Det er på denne baggrund vores skøn i henhold til skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2, at [finans2] har handlet med kryptovaluta på jeres vegne. Det er derfor vores opfattelse, at disse handler med kryptovaluta ikke er tilknyttet aktier eller investeringsbeviser i [finans2] omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men er derimod omfattet af spekulationsbestemmelsen i statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a.

Opgørelse af fortjenester og tab på kryptovaluta

I perioden 30. januar – 5. februar 2018 indbetaler du og din ægtefælle 4.960.198,37 kr. til [finans2], som virksomheden herefter omsætter til 91,91842 BTC til brug for sine tradere.

Den 1. august 2018 får du udbetalt 110,85469727 BTC til din [...com] wallet, hvorved du har opnået en fortjeneste på 18,93627727 BTC. Opgørelsen fra [finans2] indeholder ikke en kursværdi ved udbetalingen, hvorfor Skattestyrelsen har anvendt bitcoinkursen fra [...com] samt dollarkursen fra Nationalbanken til at beregne værdien af disse bitcoins pr. 1. august 2018.

Værdien udgør 935.252 kr., som du og din ægtefælle dermed er skattepligtig af i henhold til statsskatteloven § 5, stk. 1 litra a. Dermed forhøjer vi din personlige indkomst med halvdelen svarende til 467.626 kr., jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Ægtefælle – fordeling af indkomst

Det lægges til grund, at de omhandlede kryptovalutaer er erhvervet for samejemidler og efter fælles aftale.

FIFO-princippet

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) – læs eventuelt SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

1.5. Skattestyrelsens afgørelse

Idet vi ikke har modtaget dine bemærkninger, fastholder vi vores tidligere forslag af 14. februar 2022.

2. Handel med aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber

(...)

Ejerskab

Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du har indgået en aftale med investeringsvirksomheden for din og din ægtefælles fælles midler og efter fælles aftale. Din dokumentation for underskrift af investeringsaftalen med [virksomhed1] lægges til grund.

Skattemæssig klassifikation

Det er vores skøn, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2, at din og din ægtefælles investeringer i [virksomhed1] skal sidestilles med investeringer af aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 2. Der henses til, at der ifølge fremsendte dokumentation er erhvervet B-share aktier eller investeringsbeviser til en samlet værdi af 460.994,00 GBP.

Enhver der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst om den er positiv eller negativ, jf. Skattekontrolloven § 2, stk. 1. Det gør sig gældende, at såfremt er et aktiebaseret investeringsselskab i henhold til ABL § 19 B, så skal dette meddeles over for Skattestyrelsen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 1, 1. pkt.

Idet denne betingelse ikke er opfyldt er investeringer i B-share aktier eller investeringsbeviser i [virksomhed1] skattepligtig i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 1 og 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 B, stk. 5. Dermed skal gevinst og tab medregnes i henhold til lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

Fortjenester og tab skal medregnes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

Opgørelse af fortjenester og tab

I henhold til lagerprincippet udgør dine fortjenester og tab ved handel med aktier eller investeringsbeviser for indkomstårene 2019 og 2020 følgende:

Indkomstår	2019	2020
Indskud	460.994,00 GBP
Værdi primo året Værdi ultimo året	460.994,00 GBP 363.729,03 GBP	363.729,03 GBP 918.137,23 GBP
Fortjeneste/tab – lagerbeskatning - GBP Fortjenester/tab – lagerbeskatning - DKK 50 %, ægtefælle	-97.264,97 GBP -852.663,63 DKK -426.331,82 kr.	554.408,20 GBP 4.567.103,87 DKK 2.283.551,94 kr.

Kilde: Modtaget beholdningsoversigt fra [virksomhed1]. Valutakurser fra Danmarks Nationalbank er anvendt ved omregning fra GBP til DKK. Kurs 876,64 pr. 30-12-2019. Kurs 823,78 pr. 30-12-2020.

Vi kan ikke give fradrag for opgjorte tab for indkomståret 2019 på 852.663,63 kr., jf. aktieavance- beskatningslovens § 19 D, stk. 1. Fradrag for tab er betinget af, at Skattestyrelsen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

For indkomståret 2020 er du og din ægtefælle skattepligtig af opgjorte kapitalindkomst på

4.567.103 kr. i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 1. Dermed forhøjer vi din kapitalindkomst med halvdelen svarende til 2.283.551 kr., jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5.

Ægtefælle – fordeling af indkomst

Det lægges til grund, at de omhandlede aktier eller investeringsbeviser er erhvervet for samejemidler og efter fælles aftale.

2.5. Skattestyrelsens afgørelse

Idet vi ikke har modtaget dine bemærkninger, fastholder vi vores tidligere forslag af 14. februar 2022.

(...)”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 21. juni 2022 fremgår følgende:

”(...)

Klagepunkt nr. 1 Aktier i [virksomhed1] LTD

Skattestyrelsen har i forlængelse af flere anmodninger ikke modtaget dokumentation og redegørelse for investeringer foretaget via investeringsselskabet [virksomhed1] LTD. På denne baggrund har Skattestyrelsen været nødsaget til at foretage et skøn/vurdering på foreliggende grundlag.

Klagepunkt nr. 2 Tabsfradrag på Krypto

Det fremføres, at der ikke er hjemmel til at begrænse tab til et ligningsmæssigt fradrag. Det gøres i stedet gældende, at tab kan fratrækkes i den personlige indkomst med hjemmel i personskattelovens § 3, stk. 1.

Retspraksis er for dette forhold statueret i skatterådsafgørelsen SKM2018.104.SR:

”Da spekulationstab ikke er omfattet af hverken personskattelovens § 3, stk. 2, eller af personskattelovens § 4, skal et spekulationstab, ligesom andre fradragsberettigede udgifter, som ikke er omfattet af personskattelovens § 3, stk. 2, eller § 4, f.eks. udgifter til faglige kontingenter, fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag.

Dette skyldes dels, at hvert enkelt spekulationssalg skal opgøres særskilt og dels, at indkomstårets spekulationsgevinster og -tab efter SKATs opfattelse ikke kan opgøres som et virksomhedsresultat. Ligeledes savnes der hjemmel i personskatteloven til at modregne et tab i den personlige indkomst.”

Det har således været retspraksis, siden denne afgørelse fra Skatterådet, at opgjorte tab ved salg af kryptovaluta giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis. Dette er i øvrigt ikke modsagt i efterfølgende afgørelser fra Landsskatteretten – læs f.eks. SKM2020.85.LSR og SKM2020.400.LSR.

Skattestyrelsen skal inddrage samt følge gældende retspraksis, hvorfor dette punkt ikke giver anledning til en fornyet vurdering af skatteansættelsen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at tab ved handel med kryptovaluta skal opgøres efter et nettoprincip og ikke som et ligningsmæssigt fradrag.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at klagerens investeringer i selskabet [virksomhed1] Ltd, vedrører kryptovalutahandler, og skal dermed ikke opgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”Klagepunkt nr. 1 Aktier i [virksomhed1] LTD:

Skattestyrelsen antager, at selskabet [virksomhed1] LTD er et investeringsselskab, hvilket er korrekt, hvis kryptocoins kan kvalificeres som værdipapirer m.v., hvilket de næppe kan.

Klagepunkt nr. 2 Tabsfradrag på Krypto:

Skattestyrelsen påstår, at anskaffelsessummen på bitcoin kun kan fratrækkes i den personlige indkomst, hvis det kan rummes i salgssummen.

Hvis en bitcoin købes for 200.000 kr. og sælges for 100.000 kr. mener Skattestyrelsen, at de 100.000 kr. kan fratrækkes i den personlige indkomst på salgstidspunktet efter personskatteloven § 3, stk. 1 (nettoindkomst), mens resten kan kun fratrækkes som ligningsmæssige fradrag, da den del af anskaffelsessummen, der overstiger salgssummen, ikke er omfattet af nettobetragtningen i personskatteloven § 3, stk. 1.

Sælges den pågældende bitcoin for mere end 200.000 kr. bliver hele anskaffelsessummen fradragsberettiget efter personskatteloven § 3, stk. 1 ifølge Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen er på afveje. Personskatteloven § 3, stk. 2 omhandler kun løbende driftsudgifter. Aktiv-udgifter, der først fratrækkes når aktivet sælges, fratrækkes efter personskatteloven § 3, stk. 1.

Netto-tab/gevinst på salg af aktiver beskattes som helhed efter personskatteloven § 3, stk. 1. Tab på bitcoin skal behandles på samme måde som tab guldbarrer og uindfattede diamanter. I den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.3 fremgår (egen understregning):

”Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv”

Nettofortjeneste ved salg af aktiver medregnes i sin helhed efter personskatteloven § 3, stk. 1. – uanset nettofortjenesten er negativ eller positiv.”

Klagerens repræsentant har ved supplerende bemærkninger dateret den 1. februar 2024, anført følgende:

”(...)

Som aftalt skal vi hermed indsende et supplerende indlæg efter at have gennemgået den tilsendte aktindsigt.

Fordeling mellem [person2] og [person3]:

Indledningsvist vil vi kritisere fordelingen af skatteforhøjelsen mellem to de parter. Der bliver indskudt 1,3 mio.kr. fra deres fælles konto i [finans1] (bilag C).

[person3]s indskud har således kun været på 50 % af 1,3 mio.kr. Resten af indskuddet foretages af [person2]. Det har været aftalen mellem parterne, at overskudsfordelingen skulle være identisk med indskudsfordelingen.

Vi skal derfor anmode om, at forhøjelsen fordeles tilsvarende.

Klagepunkt nr. 1 Aktier i [virksomhed1] LTD:

Skattestyrelsen antager, at selskabet [virksomhed1] LTD er et investeringsselskab, hvilket er korrekt, hvis kryptocoins kan kvalificeres som værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, hvilket de ikke kan.

I karnovs lovsamling er værdipapirer m.v. defineret således:

”Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse. Finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven omfatter terminskontrakter, der enten ikke opfyldes ved levering, eller hvor afviklingstidspunktet ikke ligger inden for den afviklingsfrist, der er sædvanlig på området, samt aftaler om køberetter og salgsretter. Det gælder dog ikke aftaler over fast ejendom. Finansielle kontrakter omfatter heller ikke sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, medmindre der indgås modgående kontrakter. Finansielle kontrakter omfatter heller ikke aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af virksomhed, der kun kan opfyldes ved levering.”

Klagepunkt nr. 2 Tabsfradrag på Krypto:

Personlig indkomst, driftsudgifter:

Driftsudgifter, der er fradragsberettigede efter statsskatteloven § 6, er omfattet af personskatteloven § 3 stk. 2. Der er således tale om løbende driftsudgifter, der fratrækkes, når de er afholdt.

Personlig indkomst, aktivudgifter:

Udgifter til køb af aktiver, der er fradragsberettigede efter statsskatteloven § 5 (f.eks. købsudgifter til bitcoin, guldbarer og uindfattede diamanter), og som først kan fratrækkes når aktivet sælges, skal modregnes i salgsgevinsten. Nettoavancen – negativ eller positiv - indgår i den personlig indkomst efter personskatteloven § 3 stk. 1.

Skattestyrelsen har fejlagtig antaget, at tab på næringsaktiver indgår i personskatteloven § 3 stk. 2. Dette er forkert.

Det ville også være besynderligt, at den del af købsudgiften til bitcoin, der kan rummes i salgsgevinsten, kan fragå i den personlige indkomst – men hvis købsudgiften overstiger salgssummen, kan de overskydende købsudgifter ikke fratrækkes i den personlige indkomst.

Man kan ikke lade salgssummens størrelse dikterer, hvor meget af købsudgiften, der kan fratrækkes i den personlige indkomst.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 4. april 2024 indsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

“Vedrørende [person2] og [person3]:

Vi skal hermed kommentere Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse dateret 29. februar 2024. Vi skal fastholde anmodningen om retsmøde.

Fordeling mellem [person2] og [person3]:

I vores tidligere skrivelse skrev vi:

Indledningsvist vil vi kritisere fordelingen af skatteforhøjelsen mellem to de parter. Der bliver indskudt 1,3 mio.kr. fra deres fælles konto i [finans1] (bilag C).

Vi skal derfor anmode om, at forhøjelsen fordeles tilsvarende.

Skatteankestyrelsen har ikke forholdt sig til det fremførte. Man skriver blot:

”Det fremgår af klagerens og klagerens ægtefælles bankkontoudskrifter i [finans1], at der fra en fælles bankkonto er overført pengebeløb til [vekslingstjeneste1] til køb af bitcoins. Klageren har ligeledes overfor Skattestyrelsen forklaret, at de samlede investeringer er foretaget for fælles midler og efter fælles aftale. Under disse forhold finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens beregning skal lægges til grund ved opgørelsen af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2018-2020.”

Skatteankestyrelsen mangler nogle detaljer:

Der er sket indskud 2 gange.

1.) Først indskyder [person2] 5 mio.kr. i krypto, der er tilvejebragt via arv fra sin far (700.000 kr., der blev i investeret i krypto og blev til 5 mio.kr.)

2.) Dernæst fælles indskud på 1,3 millioner som kommer fra optagelse af lån i deres fælles hus

[person2] har således indskudt 5.650.000 kr. (90 %) og [person3] indskudt 650.000 kr. (10 %).

Det var indbyrdes en fælles aftale om, at afkastet skulle fordeles i forhold til indskud – altså 90/10.

Klagepunkt nr. 1 B-aktier i [virksomhed1] LTD:

Skatteankestyrelsen meddeler, at beskatningen skal ske efter aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 2,

Aktier bliver omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 2, hvis følgende 3 betingelser er opfyldt:

1.) Selskabet investerer i værdipapirer m.v.

2.) andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi

3.) Ikke overfor told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret

Der er enighed om, at [virksomhed1] LTD opfylder betingelse nr. 2 og 3. Der er også enighed om, at kryptovaluta ikke er værdipapirer m.v. Skatteankestyrelsen skiver i sin begrundelse:

”Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ikke har dokumenteret, at investeringerne i selskabet [virksomhed1] Ltd vedrører investeringer i kryptovaluta”

Det er meningsløst. Det fremgår klart af det indsendte, at der er tale om en krypto-fond. Jeg henviser også til millionærklubben den 15. april 2020 (nedenfor).

(billede)

Klagepunkt nr. 2 Tabsfradrag på Krypto:

Personskatteloven § 3 lyder således (egen understregning):

”Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,..”

Det fremgår af lovbemærkningerne – og de tilhørende betænkninger, at loven har følgende opbygning:

1. Indtægter efter statsskatteloven § 4 (indgår i personskatteloven § 3, stk. 1)

2. Erhvervsmæssige udgifter efter statsskatteloven § 6 (indgår i personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 1)

3. Skattepligtige nettoavancer (positive og negative nettoavancer) efter statsskatteloven § 5 – f.eks. næringsaktiver og spekulationsaktiver (indgår i personskatteloven § 3, stk. 1).

Udgifter til køb af næringsaktiver, hvilket kunne være bitcoins, kan først fratrækkes når aktivet sælges – og købsudgiften fratrækkes med hjemmel i statsskatteloven § 5.

Udgifter til køb af næringsaktiver kan således ikke indgå i personskattelovens § 3, stk. 2, da det ikke er udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst. Udtrykket ”anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst” er taget fra statsskatteloven § 6 – og vedrører kun de udgifter, der kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, altså kun årets løbende driftsudgifter.

Skatteankestyrelsen har fået den fejlopfattelse, at tab på næringsaktiver indgår personskatteloven § 3, stk. 2, nr. 1. Dette er ikke korrekt. Det fratrækkes efter personskatteloven § 3, stk. 1.

Det skyldes, at det ikke er hele salgssummen, der indgår i den skattepligtige indkomst ved salg af aktiver, men kun avancen, og avancer kan også være negative. Hobbyudgifter fratrækkes med hjemmel i statsskatteloven § 4 (nettoprincip) – og hobbyudgifterne indgår dermed i personskatteloven § 3, stk. 1.

Skattepolitisk ville det heller ikke give nogen mening, at tab på spekulationsaktiver, f.eks. bitcoin, ikke beskattes på samme måde som gevinster.”

Retsmøde

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 29. april 2024 anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen kan tiltræde kontorindstillingen og skal anmode om at blive oplyst om tidspunktet for retsmødet.

Særlige bemærkninger f or så vidt angår klagerens investeringer i selskabet [virksomhed1] Ltd:

Det fremgår af Skatteankestyrelsens kontorindstilling at:

”For så vidt angår klagerens investeringer i selskabet [virksomhed1] Ltd, har klageren og klagerens ægtefælle den 1. august 2019 erhvervet 46.099 B-aktier eller investeringsbeviser til en samlet værdi af 460.994 EUR. Det fulde aftalegrundlag, der ligger til grund for investeringer i [virksomhed1] Ltd er ikke blevet fremlagt. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ikke har dokumenteret, at investeringerne i selskabet [virksomhed1] Ltd vedrører investeringer i kryptovaluta.

Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens investeringer i [virksomhed1] Ltd, skal opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 2, der vedrører investeringer i aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber”.

(Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen skal supplerende bemærke, at såfremt det derimod var dokumenteret, at [virksomhed1] LtD. investerede i kryptovaluta, skulle der efter Skattestyrelsens opfattelse ske en vurdering af de pågældende kryptovaluta i henhold til Skatterådets afgørelse refereret i SKM2021.641.SR.”

Klagerens repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt de nedlagte påstande om, at klagerens investering i selskabet [virksomhed1] vedrører krypotovalutahandler, der skal beskattes efter statsskattelovens regler, og tab ved handel med kryptovaluta skal opgøres efter et nettoprincip. Endvidere fastholdt repræsentanten, at fordelingen af fortjenesten mellem klageren og klagerens ægtefælle skal opgøres med en fordelingsnøgle på 90/10. Endelig nedlagde repræsentanten på retsmødet en ny påstand om, at den talmæssige opgørelse vedrørende kryptovalutahandel skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Klageren forklarede, at baggrunden for fordelingen skal ses i lyset af, at han har investeret 5.000.000 kr. af sine egne penge, som bl.a. er kommet fra en arv og tidligere investeringer i bitcoins. Resten af det investerede beløb på 1.300.000 kr. kommer fra et fælles huslån, og det skal fordeles 50/50. Efter købet af en lejlighed havde de kun fælleskonti, hvorfor beløbene blev hævet fra en fælles konto.

Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på mødet udleverede materiale, som bestod af et uddrag af bilag til aftalegrundlaget med selskabet [virksomhed1]. Repræsentanten anførte, at med det nu fremlagte materiale sammenholdt med tidligere indsendt link til en podcast, er det tilstrækkelig sandsynliggjort, at [virksomhed1] vedrører investeringer i kryptovaluta. Det er ikke muligt for klageren at fremlægge bogføring for selskabet for at belyse selskabets aktiver, da klagerne ikke har og ikke har ret til denne. Klagerne kan ikke pålægges en bevisbyrde, som klageren er afskåret fra at løfte. For så vidt angår tab på kryptovalutahandel gjorde repræsentanten gældende, at det skal fradrages i den personlige indkomst. Hvis gevinst skal opgøres i den personlige indkomst, skal tab ligeledes fratrækkes i den personlige indkomst. Endelige gjorde repræsentanten gældende, at opgørelsen af gevinst og tab er foretaget efter gennemsnitskurser, og den praksis er nu blevet ændret, hvorfor den talmæssige bør hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen kunne ikke på det foreliggende grundlag udtale sig om det på retsmødet udleverede materiale, da det ikke er blevet fremlagt tidligere, hverken i Skattestyrelsen eller i Skatteankestyrelsen. Styrelsen anførte, at det ikke er dokumenteret, hvad der i selskabet [virksomhed1] konkret er blevet investeret i. Skulle der være tale om investering i finansielle kontrakter, er det stadig aktieavancebeskatningslovens § 19 C, der finder anvendelse. Der er efterspurgt konkrete oplysninger om, hvordan selskabet aktiver fremkommer, og som kunne vise, hvad der investeres i, men disse oplysninger er ikke fremlagt. For så vidt angår tab ved kryptovalutahandel henviste styrelsen til SKM2023.170.LSR, der slår fast, at tab udgør et ligningsmæssigt fradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår beskatning af handel med kryptovaluta, herunder om tab kan fradrages efter personskattelovens § 3, stk. 1, samt kvalifikation og beskatning af klagerens investeringer i selskabet [virksomhed1] Ltd, og fordeling mellem klageren og klagerens ægtefælle.

Retsgrundlaget

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter.

Til indkomsten henregnes, ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Efter bestemmelsens stk. 2 fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst de udgifter, der er nævnt i 1) - 11).

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der fremgår af personskattelovens § 4.

Når tab er sket som led i spekulation, kan tabene ikke, som i hobbyvirksomhed og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip, fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, hvorfor tab skal opgøres som et ligningsmæssigt fradrag, jf. Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.170.LSR.

Af Landsskatterettens afgørelse af 18. januar 2024, offentliggjort som SKM2024.160.LSR, fremgår blandt andet følgende:

”...

Landsskatteretten finder, at såvel gevinst som tab ikke er indkomstopgørelsen uvedkommende, når erhvervelsen af kryptovaluta sker med spekulationshensigt, men skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § § 4 og 5, stk. 1, litra a.

Endvidere følger det af personskattelovens § 3, stk. 1, at alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst, er personlig indkomst.

Gevinsten på handel med kryptovaluta er ikke en del af de indkomsttyper, som udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4, stk. 1, (kapitalindkomst) og § 4 a, stk. 1 (aktieindkomst). Der er således tale om personlig indkomst og skal derfor beskattes som sådan.

Endvidere finder Landsskatteretten, at det af personskattelovens § 3, stk. 2, følger en udtømmende opregning af, hvad der efter bestemmelsen kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Tab ved handel med kryptovaluta har ikke karakter af nogle af de udgifter, som er oplistet i bestemmelsen, hvorfor der alene kan opnås et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, modsætningsvist. Der er heller ikke hjemmel i den øvrige skattelovgivning til at fradrage tabene i den personlige indkomst. Der kan således heller ikke modregnes i nogen anden personlig indkomst, og spekulationsgevinster og -tab kan i det foreliggende tilfælde ikke ske ved en nettoopgørelse.

...”

Aktieavancebeskatningsloven § 19 stk. 1:

”§ 19. Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om til- bagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.”

Aktieavancebeskatningsloven § 19 B, stk. 1 og 2 og 5:

”§ 19 B. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. Værdien af aktier el- ler investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimums- beskatning, jf. § 21, hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.

[...]

Stk. 5.Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt., anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbase- ret investeringsselskab, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.”

Aktieavancebeskatningsloven § 19 C stk. 1 og 2:

”§ 19 C. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har foretaget køb og salg med kryptovaluta i indkomstårene 2018-2020. Klageren har forklaret, at han foretog købene med investering for øje. Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren har foretaget købene i spekulationsøjemed.

Gevinst og tab ved sådan spekulation skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § § 4 og 5, stk. 1, litra a.

Indkomst ved spekulation ved køb og salg af kryptovaluta er ikke nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, om kapitalindkomst. Sådan indkomst er derfor omfattet af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

I overensstemmelse med opbygningen af personskattelovens § 3 finder Landsskatteretten, at bestemmelsens stk. 1 udelukkende omfatter indtægter, og at der ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages udgifter, der er nævnt i stk. 2.

Klagerens spekulationsgevinster er derfor skattepligtige som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Tab ved spekulation er ikke nævnt i personskattelovens § 3, stk. 2, og kan derfor ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Da klagerens tab ved salg af kryptovaluta er lidt som led i spekulation, finder Landsskatteretten, at klageren heller ikke ud fra et nettoprincip kan fratrække tabene i klagerens spekulationsgevinster, jf. Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.170.LSR.

Klagerens tab ved handel med kryptovaluta erhvervet med spekulationshensigt skal således fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse af 18. januar 2024, offentliggjort som SKM2024.160.LSR.

Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens spekulationstab skal fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.

For så vidt angår klagerens investeringer i selskabet [virksomhed1] Ltd, har klageren og klagerens ægtefælle den 1. august 2019 erhvervet 46.099 B-aktier eller investeringsbeviser til en samlet værdi af 460.994 EUR. Det fulde aftalegrundlag, der ligger til grund for investeringer i [virksomhed1] Ltd er ikke fremlagt, og der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om eller dokumentation for dette selskabs aktiver og investeringer. I den forbindelse bemærkes, at klageren må anses for nærmest til at fremlægge oplysninger om den af klageren selv foretagne investering, herunder f.eks. aftalegrundlag såvel som oplysninger om de af selskabet foretagne investeringer. Det fremlagte materiale er imidlertid meget begrænset og giver ikke grundlag for at konstatere, at selskabet [virksomhed1] Ltd f.eks. alene har investeret i kryptovaluta, der skal beskattes efter reglerne i statsskatteloven. Der kan i den forbindelse ikke lægges særlig vægt på det oplyste om en podcast og det i øvrigt forklarede, da dette ikke er understøttet af objektive kendsgerninger, ligesom det fulde aftalegrundlag for investeringen i selskabet, jf. ovenfor, heller ikke er fremlagt. Landsskatteretten finder således, at der ikke er grundlag for at anse investeringerne i selskabet [virksomhed1] Ltd som investeringer i kryptovaluta.

Landsskatteretten finder herefter, at klagerens investeringer i [virksomhed1] Ltd, er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19 C, stk. 2, vedrørende investeringer i aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber. Retten finder samtidig, at forhøjelsen af kapitalindkomsten på 2.283.551 kr. skal nedsættes med 221.347 kr. til 2.062.204 kr., idet investeringerne er foretaget i EUR og ikke i GBP, som angivet i Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor beløbet på 277.204,10 EUR skal opgøres med en kurs på 7,4393 DKK/EUR pr. den 30. december 2020, svarende til de 2.062.204 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med opgørelsen af fortjenester og tab foretaget en ligelig beskatning mellem klageren og klagerens ægtefælle. Det fremgår af klagerens og klagerens ægtefælles bankkontoudskrifter i [finans1], at der fra en fælles bankkonto er overført pengebeløb til [vekslingstjeneste1] til køb af bitcoins. Klageren har ligeledes overfor Skattestyrelsen forklaret, at de samlede investeringer er foretaget for fælles midler og efter fælles aftale.

Det efterfølgende oplyste og forklarede om anden aftalt fordeling mellem klageren og klagerens ægtefælle kan ikke tillægges afgørende betydning. Disse forklaringer er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, og der er f.eks. ikke fremlagt en aftale om en sådan anden fordeling, ligesom der heller ikke er fremlagt andet skriftligt materiale vedrørende en sådan anden fordeling. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der er et grundlag for at fravige udgangspunktet om en ligelig fordeling mellem klageren og klagerens ægtefælle i forhold til opgørelse og beskatning af handel med kryptovaluta.

Landsskatteretten finder dog, under henvisning til SAU, endelige svar på spm. 120 og 121 af 20. februar 2024, FT 2023/24, samt Skattestyrelsens styresignaler af 15. april 2024, offentliggjort som SKM2024.218.SKTST og SKM2024.219.SKTST, at der bør foretages en fornyet talmæssig opgørelse af fortjeneste og tab i forbindelse med klagerens handler med kryptovaluta.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse, men nedsætter kapitalindkomsten til 2.062.204 kr. for indkomståret 2020, og retten overlader samtidig den fornyede beløbsmæssige opgørelse til vedrørende handel med kryptovaluta til Skattestyrelsen i medfør af § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten.