Kendelse af 04-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2024

Journalnr. 22-0049761

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 286.981 kr. i 2020 og med 360.000 kr. i 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden), blev stiftet den 1. april 2002. Virksomheden er stiftet med branchekoden 62900 Anden it-servicevirksomhed.

Ifølge klageren består virksomhedens kerneydelser af at levere ydelser i forbindelse med koncertbranchen. Ydelserne består blandt andet i at stille personale til rådighed i forbindelse med koncertarrangementer, og tegne koncertområder, således områderne fungerer bedst muligt logistikmæssigt.

Virksomheden har ifølge regnskabet haft en omsætning ved salg af varer/ydelser med moms på i alt 687.860 kr. i perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2020.

I perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 har virksomheden haft en omsætning ved salg af varer/ydelser med moms på i alt 905.300 kr.

Virksomheden har i 2020 indberettet salgsmoms for indtægter vedrørende ydelser relateret til koncert og eventbranchen for i alt 24.315 kr. Dette drejer sig om bilag 10842, 10843 og 10844 udstedt til [virksomhed2].

Virksomheden har indberettet følgende købsmoms:

Periode	1. halvår 2020	2. halvår 2020	1. halvår 2021	2. halvår 2021
Købsmoms i DKK	169.333 kr.	132.017 kr.	8.090 kr.	365.169 kr.

Underleverandørydelser i 2020

Virksomheden har i 2020 købt underleverandørydelser af 3 underleverandører, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] og [virksomhed5] IVS. Posteringerne fordeler sig som anført nedenfor:

Bogføringsdato	Bilagsnr.	Finanskonto	Posteringstekst	Momsbeløb
10.01.2020	683	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed3] faktura 1867	3.200 kr.
10.01.2020	684	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed3] faktura 1868 (Ingen forfaldsdato)	8.900 kr.
15.01.2020	673	1310: Direkte omkostninger m/moms	A’conto [virksomhed4] faktura følger	3.500 kr.
29.01.2020	673	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed4] faktura 1096	4.000 kr.
29.01.2020	685	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 112	77.825 kr.
29.01.2020	686	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 113	58.031 kr.
01.05.2020	722	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed3] faktura 1897	6.525 kr.
22.12.2020	875	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 216	25.000 kr.
22.12.2020	876	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 217	62.500 kr.
22.12.2020	878	1310: Direkte omkostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 218	37.500 kr.
I alt				286.981 kr.

[virksomhed3] ApS:

Virksomheden har fremlagt tre fakturaer vedrørende underleverandørydelserne fra [virksomhed3] ApS.

Fakturaerne beløber sig sammenlagt til 93.125 kr. inkl. moms. Købsmomsen udgør herefter 18.625 kr.

Det første faktura fra [virksomhed3] med fakturanr. 1867 er dateret 16. december 2019, og har forfaldsdato den 30. december 2019. Fakturaen er betalt den 10. januar 2020.

Fakturaen vedrører ifølge beskrivelsen ”opsætning af stole og podier den 5. december 2019 kl. 14:00” og ”nedtagning af stole og podier den 5. december 2019 kl. 22:30”.

Den anden faktura har fakturanr. 1868 og er dateret 16. december 2019, og er betalt den 10. januar 2020.

Fakturaen vedrører ifølge beskrivelsen ”Service af stole og podier” udført den 10., 11. og 12. december 2019.

Den tredje faktura har fakturanr. 1897 og er dateret 8. marts 2020, og er betalt den 1. maj 2020.

Fakturaen vedrører ifølge beskrivelsen ”opsætning af podier og stole” den 24. og 25. februar 2020, samt ”nedtagning af podier og stole” den 7. marts 2020.

Virksomheden har ikke fremsendt skriftlig dokumentation i form af kontrakter, timesedler, mailkorrespondancer eller lignende.

Den 12. januar 2024 har repræsentantens klager fremlagt mail fra [virksomhed5] IVS hvoraf der fremgår følgende:

”Til uddybning af fakturanr. 1867, 1868 og 1897 kan vi oplyse, at fakturaerne har baggrund i en aftale om opsætning, nedtagning og service af udstyr og stole m.v. fir 200 kr. + moms pr. time i forbindelse med koncerter i [...].”

[virksomhed4]:

Virksomheden har fremlagt fakturanummer 1096 udstedt af [virksomhed4].

Fakturaen er på 20.000 kr. heraf udgør momsen 4.000 kr.

Fakturaen er udstedt den 26. januar 2020 og har angivet ”Hermed opgørelse af konsulent arbejde ifølge aftale.”

Virksomheden har ikke fremsendt yderligere skriftlig dokumentation i form af kontrakter, mailkorrespondancer eller lignende.

[virksomhed5] IVS:

Virksomheden har fremlagt fem fakturaer vedrørende underleverandørydelserne fra [virksomhed5] IVS.

Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører servicetjek, klargøring, rengøring og bortskaffelse af ødelagt materiale/udstyr.

Fakturaerne beløber sig sammenlagt til 1.304.281,25 kr. inkl. moms. Købsmomsen udgør herefter 260.856 kr.

Virksomheden har ikke fremsendt skriftlig dokumentation i form af kontrakter, timesedler, mailkorrespondancer eller lignende.

[virksomhed5] er ifølge cvr.dk taget under konkursbehandling den 22. august 2022.

Den 12. januar 2024 har repræsentantens klager fremlagt mail fra [virksomhed5] IVS hvoraf der fremgår følgende:

”Vedr. [virksomhed1] og til uddybning af fakturanr. 112-113 og 216-218 i 2020 kan vi oplyse, at fakturaerne har baggrund i en aftale om bortskaffelse af en meget stor mængde gulv, hjælp med klargøring af materialer til den forventede forestående sæson og læsning/aflæsning af materialer på ca. 15 lastbiler til [Sverige] til oplagring af udstyr på lokalt lager.”

Underleverandørydelser i 2021

Underleverandørydelser i 2021 vedrører en enkelt købsfaktura udstedt af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed6] v/ [person2].

Bogføringsdato	Bilagsnr.	Finanskonto	Posteringstekst	Momsbeløb
21.11.2021	1191	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed6], konsulent & tegnetimer	360.000 kr.

Det fremgår af fakturaen, at den vedrører ”konsulent og tegnetimer” i forbindelse med [...], [...] 2022/2023 i [Norge], [...] travbane i [Norge] og [...] travbane i [Norge].

I forbindelse med kontormøde afholdt den 31. maj 2023, blev det oplyst, at [person2] udførte tegneopgaver for klageren, idet klageren gik igennem et sygdomsforløb, og derfor ikke selv kunne varetage denne opgave.

Enkeltmandsvirksomheden skeelfahlsten er ifølge cvr.dk ophørt den 14. december 2022.

Virksomheden har ikke fremsendt yderligere skriftlig dokumentation i form af kontrakter, mailkorrespondancer eller lignende.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for underleverandørydelser i 2020 med 286.981 kr. og for underleverandørydelser i 2021 med 360.000 kr.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens fradragsregler i § 37 - § 41a, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Virksomhedens ret til at udøve retten til fradrag for købsmoms efter momslovens fradragsregler forudsætter således, at virksomheden kan fremlægge dokumentation efter momsbekendtgørelsens § 81. Bilagene skal opfylde fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 57.

Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver afgiftsperiode, og for vores kontrol med afgiftens berigtigelse. Virksomheden skal for hver momsperiode opgøre momstilsvaret som forskellen mellem periodens salgsmoms og købsmoms, og angive momsbeløbene til Skattestyrelsen i medfør af momslovens § 56 og § 57.

Virksomhedens momspligtige aktiviteter

Virksomhedens momspligtige aktiviteter består, ifølge regnskabet i 2021, af IT-konsulentydelser, hvilke foretages fra hjemmekontor på indehavers private adresse. Da Skattestyrelsen bad indehaver redegøre for hvilke momspligtige aktiviteter virksomheden leverede, skrev indehaver følgende:

”Kommer fra IT branchen også i henhold til min oprindelige uddannelse, men seneste 23 år har jeg været i koncert og festivalbranchen, som er mit primære virke.

Indenfor min branche har jeg lavet alt, fra produktions manager, site manager, tegninger (designet [...] koncert, [...] / [...] ... lige nu tegner jeg (Vi) på [...], [...], [...] og lign. kommende mulige koncerter... om corona vil)

Så har jeg været leverandør af store materiale behov og meget meget mere Ikke nogen kort beskrivelse, men se mig lidt som en entreprenør, der kan levere hele pakken eller dele af den.”

Dertil skriver indehaver at han grundet sygdom og nedlukning har måtte købe eksterne ydelser, og være lidt kreativ med andre jobs, da hans egen branche har været lukket ned.

Bemærkninger til telefonsamtale med virksomhedsindehaver

Virksomhedsindehaver har i telefonsamtalen, argumenteret for, at underleverandørydelserne blot har vist sig at være er en dårlig forretning, samt at det ikke er fair, at der nægtes fradrag, for en dårlig investering, når indehaver har afholdt ydelserne i håb om at koncertbranchen ville åbne op igen. Virksomhedsindehaver slår fast, at udgifterne er afholdt med intentionen om at drive momspligtig aktivitet.

Grundet de særlige forhold i denne sag, med hensyn til at mange af udgifterne ikke kan henføres direkte til udgående transaktioner eller skriftlige kontrakter, er der en skærpet bevisbyrde for virksomhedsindehaver, hvilket indehaver er blevet oplyst om. Indehaver er i sagens forløb, gentagende gange, blevet bedt om at fremsende yderligere skriftlig dokumentation, i form af indgåede kontrakter, aftaler, eller mailkorrespondancer, som kan belyse, at indehaver har haft i sinde at viderefakturere underleverandørydelserne. Dette har virksomhedsindehaver ikke imødeset. De afgivende bemærkninger har derfor ikke ændret Skattestyrelsens holdning.

Indehaver har forklaret, at aftalerne er indgået, imens han har været ansat hos virksomheden [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ApS er den eneste kunde, som indehaver har faktureret koncertydelser til.

Skattestyrelsen har på baggrund af denne oplysning, foretages opslag i vores system over lønudbetalinger. Det fremgår af vores interne systemer, at virksomhedsindehaver har modtaget understøttelse:

For indkomståret 2019:

-	Fuldtidsansat (40 timer ugentligt) fra januar til december hos [virksomhed2].

For indkomståret 2020:

-	Fuldtidsansat (40 timer ugentligt) fra januar til 9. september hos [virksomhed2]
-	Modtaget dagpenge fra [by1] Kommune fra 31. august til 27. december.

For indkomståret 2021:

-	Modtaget dagpenge fra [by1] Kommune fra 28. december 2020 til 29. juni 2021
-	Modtaget støtter fra Arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende fra 1. juli til 30. september

-	Modtaget kontanthjælp fra [by1] Kommune fra 29. september til 31. december

Forudsætningen for at kunne modtage dagpenge er, at der tidligere har foreligget en fastansættelse som lønmodtager. Virksomhedsindehaver har bibeholdt en fuldtidsstilling hos [virksomhed2] ApS, indtil september 2020. Erhvervsdrivende er ifølge gældende lovgivning, kun berettiget til at modtage dagpenge, hvis driften af virksomheden er en bibeskæftigelse.

(...)

Virksomheden uvedkommende udgifter – Ikke henførebare leverandørydelser i 2020

Virksomheden har købt flere underleverandørydelser i 2020. Disse underleverandørydelser, skal understøtte hovedleverandøren, her virksomheden, i at udføre dennes arbejde for dennes kunder. Der er i 2020 købt underleverandørydelser af 3 underleverandører, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] samt [virksomhed5]. Posteringerne er alle oplistet nedenfor:

Bogføringsdato	Bilagsnr.	Finanskonto	Posteringstekst	Momsbeløb
10.01.2020	683	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed3] faktura 1867	3.200 kr.
10.01.2020	684	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed3] faktura 1868	8.900 kr.
15.01.2020	673	1310: Direkte om- kostninger m/moms	A’conto [virksomhed4] faktura følger	3.500 kr.
29.01.2020	673	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed4] faktura 1096	4.000 kr.
29.01.2020	685	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 112	77.825 kr.
29.01.2020	686	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 113	58.031 kr.
01.05.2020	722	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed3] faktura 1897	6.525 kr.
22.12.2020	875	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 216	25.000 kr.
22.12.2020	876	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 217	62.500 kr.
22.12.2020	878	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed5] faktura 218	37.500 kr.
I alt				286.981 kr.

Underleverandørydelserne fra [virksomhed3] ApS udgør 91.760 kr. inkl. moms. Momsbeløbet udgør her 18.352 kr. Fakturaerne overholder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 51. Der er anført specifikation af hvornår eventsne er afholdt, samt hvad eventene har vedrørt. Indehaver har ikke kunnet fremvise yderligere dokumentation på aftale, kontrakter osv. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for at virksomheden selv skulle have videreleveret disse ydelser. Det har derfor ikke været muligt at henføre disse udgifter til en udgående transaktion.

Underleverandørydelser fra [virksomhed4] udgøre 37.500 kr. inkl. moms. Der er tale om en faktura. Fakturaen er udstedt den 26. januar 2020, og den leverede ydelse er specificeret som ”Hermed opgørelse af konsulent arbejde ifølge aftale.”. Der er ikke anført nogen yderligere specifikation, og indehaver har ikke kunnet fremlægge dokumentation for, hvad konsulentarbejdet har indebåret.

På fakturaen fremgår, at der er foretaget en aconto betaling tidligere. Ifølge det modtagne kontoudtog blev acontobetalingen betalt den 15. januar 2020. Den resterende sum på 20.000 kr. inkl. moms, blev betalt den 29. januar 2020.

Der er faktureret underleverandørydelser fra [virksomhed5] 5 gange i regnskabsår 2020. De 5 fakturaer er faktureret på 2 datoer, henholdsvis den 28. januar 2020 og den 18. december 2020.

På faktura 685 og 686, som er faktureret den 28. januar 2020, er der ikke angivet betalingsoplysninger. Kontoudtog viser, at begge regninger er blevet betalt den 29. januar 2020. Begge fakturaer lyder samlet på 688.281,25 kr. På fakturaerne fremgår bl.a. disse beskrivelser: ”Crew-servicetjek af Barriers 2. halvår 2019, Crew-renøring af Barriers 2. halvår 2019, Crew-anden rengøring på lageret løbende 2019 osv.”.

På faktura 875, 876 og 878, som er faktureret den 18. december 2020, er der angivet betalingsoplysninger. Betalingsbetingelserne er 3 dage, og den ene af fakturaerne afviger ved også at være anført bemærkning med rente ved manglende betaling. Kontoudtog viser, at alle regninger er blevet betalt den 22. december 2020. Fakturaerne lyder samlet på 625.000 kr. Den leverede ydelse er på fakturaerne beskrevet som: ”Kørsel af materialer til henholdsvis Sverige, Norge, Tyskland, Bortskaffelse af ødelagt concertmateriale, gulv, stole, barriere m.v., Crew-klargøring af materialer / sortering”

Fakturaerne fra [virksomhed5] IVS, vurderes af Skattestyrelsen til at indeholde flere væsentlige mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Samlet udgør købsmoms af denne post 286.981 kr. Ved sammenholdelse med den salgsmoms som indehaver har indberettet, for indtægter vedrørende ydelser relateret til koncert og eventbranchen, finder Skattestyrelsen en meget stor afvigelse. Der er identificeret 3 salgsfakturaer som er udstedt til ydelser for koncert og events:

Bogføringsdato	Bilagsnr.	Finanskonto	Posteringstekst	Momsbeløb
01.03.2020	10842	1010: Salg af varer /ydelser m/moms	Faktura 842	4.875 kr.
08.03.2020	10843	1010: Salg af varer /ydelser m/moms	Faktura 843	10.200 kr.
27.04.2020	10844	1010: Salg af varer /ydelser m/moms	Faktura 844	9.240 kr.
I alt				24.315 kr.

Samlet udgør salgsmomsen 24.315 kr. Forskellen mellem købsmomsen og salgsmomsen er

-262.666 kr.

Indehaver har ved sinde indsigelse argumenteret for, at fakturaerne hertil primært er klargørings- udgifter, eller udgifter for arbejde udført i foregående år. Til dette har skattestyrelsen nedenstående kommentarer:

Det bemærkes, at der er store afvigelser på fakturaernes beløbsstørrelse, samt hvornår fakturaerne er betalt. Beløbene af fakturaerne fra [virksomhed3] er betydeligt mindre end beløbene fra ydelserne fra de andre underleverandører. På trods af dette, fremgår det af kontoudtog, at disse fakturaer først er betalt 25 og 54 dage efter fakturaudstedelsen. Omvendt er fakturaerne fra [virksomhed4] samt [virksomhed5] betydelige større, da de lyder på over 600.000 kr. Disse er betalt få dage efter fakturaudstedelsen. Dette er endnu et argument for at virksomheden har en skærpet bevisbyrde.

For alle fakturaerne fra de 3 underleverandører, er det gældende, at fakturaerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57, idet der ikke på fakturaerne er angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering. Virksomheden har ikke løftet bevisbyrden for udgifterne vedrører reelle leverancer, da der ikke er fremlagt supplerende oplysninger om samhandel med underleverandørerne, så som kontrakt, samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller mailkorrespondancer. Virksomhedsindehaver har oplyst, at der ikke er kutyme i koncertbranchen at indgå skriftlige kontrakter eller aftaler. Da virksomheden ikke har kunnet dokumentere, at der reelt er foregået en leverance efter momslovens § 4, falder disse udgifter allerede her uden for momslovens anvendelsesområde.

Udgifterne til underleverandører stemmer ikke overnes med hovedleverandøren, her virksomhedens, egen viderefakturering til kunder. Derudover fremgår der ingen entydig specifikation af events, tid og dato på nogen af salgs- og købsfakturaerne. De angivne events, på de fakturaer hvor disse oplysninger fremgår, stemmer ikke overens med hinanden, hvorfor udgifterne ikke kan henføres til omsætningen. På dette grundlag opfylder virksomheden heller ikke kravet om retten til fradrag, som står skrevet i momslovens § 37.

Der står følgende: ” Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer” Der skal foreligge en direkte og henførbar forbindelse mellem den momspligtige indtægt, samt udgifterne der ønskes fradrag for. Denne forbindelse har virksomhedsindehaver ikke kunnet bevise.

Skattestyrelsen fastholder derfor sin beslutning om at nægte fradrag for alle underleverandørydelserne. Fradraget for købsmomsen skal derfor reduceres med 286.981 kr.

Virksomheden uvedkommende udgifter – Ikke henførebare leverandørydelser i 2021

Virksomheden har for regnskabsåret 2021 haft en betydelig udgift i form af en købsfaktura udstedt af [person2], i forbindelse med udarbejdelse af konsulent og tegneopgaver. Ifølge indehaver skulle disse ydelser været udført af ham selv, men grundet et længerevarende sygdomsforløb, har han fået fakturaudsteder til at foretage disse ydelserne i hans sted.

På fakturaen fremgår, at der er leveret underleverandørydelse i form af konsulent- og tegneydelser for 4 events/venues. Ingen af disse events eller venues fremgår andre steder i noget af det modtagende materialer, foruden virksomhedsindehavers egen udtalelse i mail sendt til Skattestyrelsen.

Det har heller ikke her været muligt, at henføre denne udgift til den momspligtige aktivitet som indehaver har haft. Fradragsretten kan ikke alene udnyttes på baggrund af en fakturering. Faktureringen skal understøttes af faktiske forhold. Der er derfor også her blevet bedt om underliggende dokumentation i form af kontrakt/aftaler m.v. mellem indehaver og kunder, som arbejdet skulle være udført for.

Virksomhedsejer har ikke kunnet fremlægge fyldestgørende dokumentation for realiteten af denne udgift. Indehaver har ikke betalt købsfakturaen, hvorfor det heller ikke fremgår af kontoudtog.

Virksomheden har efter Skattestyrelsens vurdering, ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de har modtaget momspligtig leverance i henhold til den fremlagte faktura.

På baggrund af dette, med belæg i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, fastholder Skattestyrelsen sin beslutning om, at der ikke gives fradrag for nedenstående postering:

Bogføringsdato	Bilagsnr.	Finanskonto	Posteringstekst	Momsbeløb
21.11.2021	1191	1310: Direkte om- kostninger m/moms	[virksomhed6], konsulent & tegnetimer	360.000 kr.

(...)”

Skattestyrelsen er den 27. juni 2022 kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Til punkt 1.1 Klagers virksomhed - Udlejning af materialer.

Af virksomhedens regnskab under Aktiv-poster fremgår der ikke beløb der indikerer, at virksomheden ejer materiale til udlejning. Ligeledes fremgår der ikke af regnskabet, udgifter til lokaleleje til opbevaring af materiale. Indehaver har ved telefonsamtale bekræftet, at det ikke er virksomhedens materiale, men materiale ejet af indehavers tidligere arbejdsgiver. Skattestyrelsen vurderer derfor, at virksomheden ikke har dokumenteret, at den har momspligtig aktivitet med udlejning af virksomhedens egne materialer til koncerter.

Til punkt 1.1 Klagers virksomhed - Rådighedsstillelse af personale.

Virksomhedens ses ikke at have indberettet oplysninger om ansatte i perioden 2018-2021. Skattestyrelsen vurderer derfor, at virksomheden ikke har dokumenteret, at den har aktivitet med udlejning af personale.

Til punkt 1.2 - Klagers branche

Det oplyses, at der i branchen er kutyme for manglende specifikation af aftaler og fakturaer. Det er Skattestyrelsen vurdering, at virksomheden har pligten til at dokumenter, at udgifter vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, og at en branchekutyme med manglende specifikation af aftaler og fakturaer ikke kan bruges som argument for, ikke at leve op til momslovens dokumentationskrav.

Til punkt 2 - Corona-nedlukning

Skattestyrelsen medgiver, at Corona-nedlukning har have haft store økonomiske konsekvenser for koncertbranchen. Corona-nedlukningen ændrer dog ikke på, at det er virksomheden der har pligten til at dokumentere, at udgifter vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Til punkt 3.4 - [person2]

Det er Skattestyrelsen vurdering, at en virksomhed har pligten til at dokumentere, at udgiften ved rører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Virksomheden har ikke viderefaktureret underleverandørydelserne som fremgår på fakturaen. Virksomheden har ikke fremlagt anden dokumentation såsom aftaler, kontrakter, korrespondancer osv. som kan dokumentere, at ydelserne vil blive viderefaktureret.”

Skattestyrelsen har den 11. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, som indstiller, at det har været berettiget at nægte klager momsfradrag vedrørende 4 underleverandører.

Der ses ikke fremlagt nyt materiale under klagesagen, der efter Skattestyrelsens opfattelse giver grundlag for helt eller delvist at foretage en ændret vurdering af klagers fradragsret. Skattestyrelsen skal henvise til begrundelsen i den påklagede afgørelse og bemærkninger i forbindelse med fremsendelse af sagens materiale 27. juni 2022.

Skattestyrelsen er således enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer.”

Virksomhedens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for underleverandørydelser i 2020 og underleverandørydelser i 2021 med henholdsvis 286.981 kr. og 360.000 kr.

Repræsentanten har den 14. juni 2022 til støtte for sin påstand anført følgende (uddrag):

”(...)

1. Klagers virksomhed og branche

1.1 Klagers virksomhed

Klager er en enkeltmandsvirksomhed, hvis aktiviteter hovedsageligt består af ydelser i forbindelse med koncertbranchen.

Ydelserne består blandt andet i at tegne koncertområder m.v., således at områderne fungerer bedst muligt sikkerheds- og logistikmæssigt.

Derudover udlejer Klager materialer til brug for store arrangementer, f.eks. gulvbelægning, stole, mobile toiletfaciliteter og lignende. Udlejningsmateriellet skal til enhver tid holdes vedlige, rengjort og klar til udlejning.

Endelig stiller Klager personale (crew) til rådighed i forbindelse med koncertarrangementer m.v. blandt andet til ind- og udpakning og den praktiske afvikling af arrangementet.

1.2 Klagers branche

Koncertbranchen er i vidt omfang drevet af selvlærte aktører. Det er en branche, der er baseret på tillid og præget af uformelle aftaler og dermed manglende specifikation af aftaler og fakturaer. Det er således ganske sædvanligt at fakturere betydelige beløb uden anden tekst end ”efter aftale” eller lignende.

Det er normalt nødvendigt at forberede store projekter lang tid inden projektets gennemførelse. Det indebærer, at der vil være omkostninger relateret til et projekt længe før projektets gennemførelse, der først faktureres efter gennemførelsen.

Derfor forekommer det jævnligt, at en underleverandør fakturerer en leverandør til et projekt i et kalenderår, mens leverandøren til projektet fakturerer over for slutkunden i et efterfølgende kalenderår.

Det forekommer i øvrigt jævnligt, at der ikke faktureres i tidsmæssig sammenhæng med udførelsen af ydelsen. Det er ikke usædvanligt, at visse underleverandører først fakturerer for en ydelse måneder efter udførelsen af ydelsen.

2. Corona-nedlukningernes betydning for Klager

2.1 Corona-nedlukningerne i 2020 og 2021 medførte, at de koncerter m.v., som Klager skulle levere ydelser til, ikke blev gennemført.

På grund af de lange tidsforløb i forbindelse med forberedelsen af store arrangementer måtte klager engagere underleverandører til forberedelse af arrangementer, der efterfølgende viste sig ikke at blive gennemført og dermed ikke kunne danne grundlag for en fakturering fra Klagers side.

Der er mange eksempler på, at corona-nedlukningerne forventedes at ophøre på et givent tidspunkt, men viste sig at blive forlænget ganske kort forinden det forventede genåbningstidspunkt.

Det medførte, at Klager måtte afholde omkostninger bl.a. til underleverandører for at være klar til at levere, men senere viste det sig, at der ikke blev genåbnet, og at de pågældende omkostninger havde været afholdt forgæves.

Derudover har der fortløbende været omkostninger til at vedligeholde og rengøre materiel, således at materiellet ikke tog varig skade og var klar til brug ved ophøret af nedlukningerne.

Det er således ganske naturligt, at der under disse ekstraordinære omstændigheder har været afholdt omkostninger, der ikke har genereret indtægter i sædvanligt omfang.

3. Bemærkninger til specifikke omkostninger

3.1 [virksomhed3] ApS

Klager har anvendt [virksomhed3] ApS (”[virksomhed3]”) gennem mange år. [virksomhed3] leverer mandskab (crew) til arbejde på Klagers lager med materiel og hos klagers kunder.

[virksomhed3] har traditionelt faktureret længe efter levering af ydelsen. Fakturaerne fra [virksomhed3] i 2020 vedrørte således en indtægt for Klager i 2019 på et arrangement i [...], hvilket også fremgår af de pågældende fakturaer.

[virksomhed5] IVS

[virksomhed5] IVS (“[virksomhed5]”) er en håndværkervirksomhed, der leverer crew til lageropgaver.

På daværende tidspunkt havde Klager et meget stort lager med materiel bestående af 45 – 50 såkaldte ”gardintrailere”, da materialerne ikke blev brugt til arrangementer som følge af corona-nedlukninger.

[virksomhed5]s ydelser var primært rengøring af materiel på lager, således at det var velvedligeholdt og klar til udlejning. Den største opgave var at rengøre ca. 9.000 m2 plastgulv, 4.000 m2 aluminiumsplader samt ca. 10.000 m2 såkaldt ”portafloor”, som er ruller af plastgulv.

Til illustration af opgavens omfang kan det oplyses, at materiellet fyldte ca. 20 gardintrailere, og at der var tale om udpakning, rengøring af begge sider, kontrol for fejl og efterfølgende nedpakning af materiel.

Klager har tidligere haft omkostninger til tilsvarende arbejde, men af mindre omfang, da der på daværende tidspunkt var mindre materiel på lager.

Materiellet blev klargjort i forventning og håb om, at materiellet skulle anvendes til arrangementer, men dette blev desværre ikke tilfældet på grund af yderligere Corona-nedlukninger.

3.3 [virksomhed4]

[virksomhed4] (”ABC”) er en håndværkervirksomhed, som Klager har anvendt en enkelt gang til en udviklingsopgave, som viste sig ikke at kunne benyttes til et færdigt produkt.

Det er ganske sædvanligt inden for branchen og er forekommet mange gange tidligere hos Klager, at der er afholdt udviklingsomkostninger til nye produkter, som har vist sig ikke at kunne realiseres.

3.4 [person2]

Klager måtte engagere [person2] (”[person2]”) til at tegne to projekter for ”[x1]” i Norge og to koncertområder for ”[x2]”.

Det ene koncertområde var til en [...]-koncert i 2022 på [...] Travbane med dertil hørende mobile tribuneløsninger og indarbejdelse af [...] tekniske tegninger, således at tegningerne kunne anvendes til andre koncerter fremadrettet.

Tilsvarende ydelse leverede [person2] vedrørende ”[x2]” og ”[...]”, hvor der blev udarbejdet tegninger for koncertområder med en kapacitet på 50.000 tilskuere.

Arbejdet blev bestilt og udført med henblik på, at [...] skulle komme til [Norge] i 2022, men [...]s koncert i [Norge] blev udsat til 2023.

4. Afsluttende bemærkninger

De omkostninger Klager har afholdt i 2020 og 2021 er af samme type og karakter, som de omkostninger Klager har afholdt gennem alle årene siden virksomhedens etablering i 2002.

Der er i vist omfang i 2020 afholdt udgifter vedrørende indtægter i 2019 ([virksomhed3] ApS).

Der er både i 2020 og 2021 afholdt omkostninger ud fra en begrundet forventning om en snarlig genåbning af underholdningsbranchen samt nødvendig vedligeholdelse og rengøring af materiel.

Grunden til at omkostningerne ikke medført indtægter i sædvanligt omfang er de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med Corona-nedlukningerne.

En tilsvarende situation har i sagens natur ikke forekommet tidligere i virksomhedens historie.

Klager har siden etableringen i 2002 og indtil Corona-nedlukningerne i 2020 og 2021 stort set genereret overskud alle år med tilsvarende omkostningstyper.

Alle afgifter og skatter er i alle år blevet afregnet korrekt og rettidigt.

Det kan ikke være rigtigt, at en virksomhed som Klager, der har fået elimineret indtægtsgrundlaget for virksomheden af corona-nedlukninger, derudover ram- mes momsmæssigt med henvisning til, at afholdte sædvanlige omkostninger ikke har generet indtægter i sædvanligt omfang.

Jeg skal på denne baggrund henstille, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at Klager får fradrag for 646.981 kr. vedrørende underleverandørydelser i 2020 og 2021.

(...).”

Repræsentanten er den 8. juli 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Vedrørende materiel og personale

Der er tale om indlejet materiel og personale, hvilket er baggrunden for, at virksomhedens regnskab ikke indeholder materiale til udlejning og/eller oplysninger om ansatte i den pågældende periode.

Klager har haft omkostninger til indlejning af materiel og personale, men har på grund af corona-nedlukninger ikke haft mulighed for at oppebære de forventede indtægter.

Vedrørende omkostninger til [person2]

Virksomheden har viderefaktureret omkostningerne til [person2] i videst muligt omfang, jf. bilag 1.

Desværre har det på grund af corona-nedlukninger ikke været muligt at viderefakturere omkostningerne til [person2] i fuldt omfang, hvilket har påført virksomheden et betydeligt tab.”

Repræsentanten har som bilag til bemærkningerne vedlagt salgsfaktura nr. 849 udstedt til [virksomhed7]. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører konsulent timer i forbindelse med Dokken i [Norge]. Salgsmomsen udgør i alt 6.000 kr.

Klagerens repræsentant har den 13. oktober 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.

”Forslaget til sagens afgørelse kan ikke tiltrædes.

Landsskatteretten bør efter klagers opfattelse tillade fradrag for købsmoms på 646.981 kr., hvilket jeg nærmere begrunder nedenfor.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er begrundet anderledes end Skattestyrelsens afgørelse af 10. maj 2022.

Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for 646.981 kr. var begrundet med, at de pågældende underleverandørydelser efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunne henføres til korresponderende indtægter.

Dette havde sammenhæng med coronanedlukning af klagers virksomhed, hvilket gjorde det umuligt at generere indtægter i sædvanligt omfang.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er derimod begrundet med, at fradrag nægtes med henvisning til manglende dokumentation for indgåede aftaler med underleverandørerne, og at fakturaerne fra tre af underleverandørerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.

Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er således på afgørende måde forskellige.

Klager har samarbejdet med den ene af underleverandørerne, [virksomhed3], siden 2011-12, mens underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] blev benyttet som følge af ekstraordinære forhold i 2020 og 2021 i forbindelse med coronanedlukning af klagers virksomhed og [person1]s alvorlige coronasygdom og langvarige udarbejdsdygtighed som følge heraf.

Som det fremgår af bilag 1, var [person1] administrerende direktør for [virksomhed2] ApS indtil 1. marts 2020. Kort derefter nedlukkede selskabet sine aktiviteter i forbindelse med coronanedlukning af koncertbranchen, og [person1]s ansættelsesforhold ophørte som følge af alvorlig coronasygdom og efterfølgende uarbejdsdygtighed.

[person1] har korresponderet i sædvanligt omfang med de pågældende underleverandører via sin arbejdsmail hos [virksomhed2] ApS. Som følge af de ovennævnte ekstraordinære omstændigheder kan korrespondancen med underleverandørerne desværre ikke fremskaffes på nuværende tidspunkt.

Som tidligere nævnt er koncertbranchen m.v. præget af en kutyme for kortfattede aftaler og summariske fakturaer, hvilket aldrig tidligere har givet anledning til problemer i relation til fradragsret.

På denne baggrund og de ekstraordinære force majeure omstændigheder i branchen under coronanedlukningerne gøres det gældende, at de pågældende fakturaer er tilstrækkeligt grundlag for fradrag.

I det omfang det er muligt, vil klager forsøge at fremkomme med yderligere bevis for indgåede aftaler, at underleverandørernes ydelse er præsteret og hvornår dette er sket ved en kort forklaring fra de pågældende underleverandører til mødet i Landsskatteretten eller erklæringer fra de pågældende underleverandør om leverandørens ydelse, ydelsens omfang og karakter og tidspunkt for levering.

Under hensyntagen til de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med coronanedlukning af klagers tidligere arbejdsgiver, [virksomhed2] ApS, coronanedlukning af klagers virksomhed, [virksomhed1], og [person1]s alvorlige coronasygdom og efterfølgende lange uarbejdsdygtighed gøres det gældende, at ovennævnte vil være tilstrækkelig dokumentation for at give fradrag for moms på 646.981 kr. vedrørende de pågældende underleverandørydelser.

I denne forbindelse bør det tillægges væsentlig betydning, at coronanedlukningen af klagers branche var en force majeure situation, hvor sædvanlige beviskrav ikke skal anvendes.”

I forbindelse med bemærkningerne, har klagerens repræsentant den 13. oktober 2023 fremsendt bilag der viser, at klageren var administrerende direktør i [virksomhed2] indtil 1. marts 2020.

Den 12. januar 2024 har klagerens repræsentant fremsendt en mail med følgende bemærkninger til indstillingen.

”Til brug for mødet i Landsskatteretten den 26. januar 2024 vedhæftes bilag 2 og 3.

Bilagene indeholder mails fra [virksomhed5] IVS og [virksomhed3], der uddyber de i sagen omhandlede fakturaer.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 1435 af 29.11.2023 om merværdiafgift § 58, stk. 2, hvorefter ethvert dokument eller meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.”

Repræsentanten har vedhæftet mails fra [virksomhed5] IVS og [virksomhed3], der tilkendegiver at have leveret underleverandør ydelser til klageren.

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms i forbindelse med anvendelse af underleverandører og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Indehaveren uddybede de faktiske omstændigheder, herunder at han den 13. marts 2020 blev syg med COVID-19, og at han af den grund har været uarbejdsdygtig i de efterfølgende to år. Grundet nedlukningen af Danmark på grund af udbredelsen af COVID-19 har det været svært for virksomheden og event- og underholdningsbranchen generelt at få indtægter.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms i relation til selskabets udgifter til underleverandører med 286.981 kr. i 2020 og med 360.000 kr. i 2021. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har kunne henføre udgifterne til momspligtig aktivitet, at der ikke er fremlagt dokumentation for de indgåede aftaler med underleverandører, og at fakturaerne for tre af underleverandørerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.

Det følger af momslovens §§ 3 og 4, at der skal betales afgift, når der leveres varer eller ydelser mod vederlag af en afgiftspligtig person her i landet.

Af momslovens § 37, stk. 1, følger det, at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168.

Af den dagældende momsbekendtgørelses nr. 808 af 30. juni 2015 § 82 fremgik følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav.

Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold. Heraf fremgår det b.la. af bestemmelsens punkt 5 og 6, at en faktura skal indeholde mængden og arten af de leverede varer eller ydelser, samt den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgifts-periode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Dommen illustrer, at der stilles to betingelser, for at en afgiftspligtig person kan udnytte sin fradragsret.

For det første skal der være foretaget levering af en vare eller en ydelse. Dette er momsfradragsrettens objektive betingelse. For det andet skal den afgiftspligtige person være i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura. Dette er momsfradragsrettens formelle betingelse, der henviser til de fakturakrav, som er gældende på medlemsstatens område.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Ifølge EU-domstolens faste retspraksis er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer principielt nødvendig, for at en person har ret til at fradrage købsmomsen. Se hertil C-98/98 (Midland Bank), udtalt jf. præmis 24.

I nærværende sag vedrører udgifterne til købsmoms i 2020 underleverandørydelser fra tre underleverandører, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] og [virksomhed5] IVS. I 2021 vedrører udgifterne til købsmoms en underleverandør, [virksomhed6].

[virksomhed3]:

Virksomheden har fremlagt tre fakturaer fra [virksomhed3]. Fakturaerne indeholder beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver, samt oplysninger om hvor og hvornår arbejdet er udført. Virksomheden har dog ikke sammen med de fremlagte fakturaer dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

[virksomhed4]:

Fakturaen fra [virksomhed4] opfylder ikke betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet de ikke indeholder information om hvad konsulentarbejdet indebærer, men henviser til indgået aftale. Fakturaen indeholder heller ikke informationer om hvornår ydelsen er leveret.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation i form af skriftlige aftaler eller mailkorrespondancer eller lignende til specifikation af ydelsen.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden har løftet bevisbyrden for at, der er ret til fradrag for købsmoms eftermomslovens § 37.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.

[virksomhed5] og [virksomhed6]:

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed5], at de vedrører servicetjek, klargøring, rengøring og bortskaffelse af ødelagt materiale/udstyr. De fem fakturaer fra [virksomhed5] beløber sig sammenlagt til 1.304.281,25 kr. inkl. moms.

Det fremgår af fakturaen fra [virksomhed6], at den vedrører ”konsulent og tegnetimer” i forbindelse med [...], [...] 2022/2023 i [Norge], [...] travbane i [Norge] og [...] travbane i [Norge]. Fakturaen fra [virksomhed6] beløber sig sammenlagt til 1.800.000 kr. inkl. moms.

Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdskontrakter, mailkorrespondancer, timesedler eller andet skriftligt materiale der kan understøtte de fremlagte fakturaer.

Henset til fakturaernes størrelse, finder Landsskatteretten det usædvanligt, at der ikke foreligger objektiv konstaterbar dokumentation i form af skriftlige aftaler, mailkorrespondancer eller lignende i forbindelse med udførelsen af disse opgaver.

Generelt kan manglende dokumentation ikke undskyldes grundet branchekutyme, idet det påhviler virksomheden at godtgøre betingelserne i momslovens § 37 er opfyldt, ved anmodning om fradrag efter denne bestemmelse.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden har løftet bevisbyrden for at betingelserne i momslovens § 37 er opfyldt.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.