Kendelse af 06-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-06-2024

Journalnr. 22-0050417

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
1. halvår 2020
Salgsmoms	410.933 kr.	Nedsættelse	Nedsættes til 401.022 kr.
Købsmoms	13.549 kr.	Yderligere fradrag	Stadfæstelse
2. halvår 2020
Salgsmoms	1.388.644 kr.	Nedsættelse	Stadfæstelse
Købsmoms	69.190 kr.	Yderligere fradrag	Stadfæstelse
1. halvår 2021
Salgsmoms	369.446 kr.	Nedsættelse	Stadfæstelse
Købsmoms	11.180 kr.	Yderligere fradrag	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1] blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet af [person1] den 1. oktober 1977 under branchekoden ” 749090 - Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser i.a.n.”

Der er for virksomheden indberettet følgende i salgs- og købsmoms for afgiftsperioderne i 2020 og 2021:

Salgsmoms Købsmoms

1. halvår 2020 228.451 kr. 202.194 kr.

2. halvår 2020 208.417 kr. 187.365 kr.

1. halvår 2021 382.327 kr. 99.383 kr.

Virksomheden blev af Skattestyrelsen udtaget til momskontrol, og Skattestyrelsen indkaldte regnskabsmateriale for afgiftsperioden 1. juli 2020 – 31. december 2020. Skattestyrelsen udvidede på baggrund af det modtagne materiale kontrolperioden til at omfatte perioden 1. januar 2020 – 31. juni 2021.

Da Skattestyrelsen ikke havde modtaget det ønskede regnskabsmateriale, indhentede Skattestyrelsen kontoudskrifter fra virksomhedens bank den 26. oktober 2021. Den 28. oktober 2021 modtog Skattestyrelsen bankkontoudskrifter fra [finans1] for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2021.

Salgsmoms

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens salgsmoms i perioderne 1. januar 2020 – 30. juni 2020 og 1. januar 2021 – 30. juni 2021 på baggrund af indsætninger på bankkontoen i [finans1] – [...06]. Skattestyrelsen har medtaget indsætninger, som styrelsen har skønnet vedrører virksomhedens omsætning. For perioden 1. juli – 31. december 2020 har Skattestyrelsen anvendt de oplysninger, som virksomhedens ejer har fremsendt.

Skattestyrelsen har i perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2020 opgjort indtægter på 2.321.139 kr., som anses at vedrøre virksomheden, og har fordelt dem på henholdsvis momspligtig omsætning på 2.054.663 kr. og momsfri omsætning i form af huslejeindtægter og eksport på 266.476 kr.

Momspligtig omsætning for 1. januar 2020 – 30. juni 2020 er opgjort til 2.054.663 kr.

80 % heraf udgør 1.643.730 kr., som er momsgrundlaget.

25 % af 1.643.730 kr. udgør 410.933 kr.

Skattestyrelsen har for perioden 1. juli – 31. december 2020 lagt virksomhedsejerens

oplysninger om momspligtig omsætning til grund på 5.554.576 kr.

25 % af 5.554.576 kr. udgør 1.388.644 kr.

Skattestyrelsen har i perioden 1. januar 2021 – 30. juni 2021 opgjort indtægter på 2.065.364 kr., som anses vedrøre virksomheden, og har fordelt dem på henholdsvis momspligtig omsætning på 1.847.228 kr. og momsfri omsætning i form af huslejeindtægter og eksport på 218.136 kr.

Momspligtig omsætning for 1. januar 2021 – 30. juni 2021 opgjort til 2.065.364 kr.

80 % heraf udgør 1.847.228 kr., som er momsgrundlaget.

25 % af 1.477.782 kr. udgør 369.446 kr.

Købsmoms

Skattestyrelsen har udover fradrag for moms på køb fra lande uden for EU på henholdsvis 13.549 kr., 69.190 kr. og 11.180 kr. ikke godkendt fradrag for yderligere købsmoms. Købsmomsen er opgjort på baggrund af indberetninger til Toldstyrelsens importsystem, hvor Skattestyrelsen har set bort fra indsætninger fra kunder fra lande uden for EU. Der fremgår ifølge Skattestyrelsen ikke indsætninger i importsystemet fra kunder i Grønland.

Det fremgår af Toldstyrelsens importsystem, at virksomhedens importmoms udgjorde 13.549,20 kr. for 1. halvår 2020, 69.190,20 kr. for 2. halvår 2020 og 11.179,70 kr. for 1. halvår 2021.

Virksomhedsejeren har i forbindelse med klagen fremlagt følgende bilag:

Lejekontrakt med ”[person2]”. Det fremgår heraf, at årlig leje for et værelse på adressen [adresse1], [by1], udgør 48.000 kr. årligt. Lejeforholdet blev påbegyndt den 1. november 2019. Den 2. januar 2020 indgik en indbetaling på bankkontoen med posteringsteksten [person2] på 4.000 kr. De efterfølgende måneder er der foretaget indbetalinger med 4.000 kr., dog uden identificerbar posteringstekst.

Fakturanr. 40241, dateret den 4. juni 2020 er udstedt til [virksomhed2] A/S på 15.000 kr.

Fakturaadressen er [virksomhed3], [adresse2], [by2], med levering til [Grønland]. Af fakturaen fremgår salg af etiketter og fragt til [by3]. Der er faktureret uden angivelse af moms.

Fakturanr. 40055, dateret den 17. januar 2020 til [virksomhed4] A/S på 2.970 kr.

Af fakturaen fremgår salg af 30 ruller labels til [virksomhed4] A/S, [adresse3], [by4], att.: [virksomhed4], [by4]. Fakturaen er faktureret med 0,0 kr. i moms.

Fakturanr. 40122 dateret den 19. februar 2020 til [virksomhed5] Sp.Z.o.o. i Polen på 2.200 kr.

Af fakturaen fremgår salg af 5 stk. skilt [...] til Polen. Der fremgår ingen oplysninger om moms eller, at leverancen er momsfritaget på fakturaen.

Overførsel på 20.000 kr., dateret den 16. marts 2020 med posteringsteksten [person3]. Virksomhedsejeren oplyser, at det er fra hans ægtefælle, og at der er flere lignende overførsler fra ægtefællen.

Mail vedr. fakturanr. 4490, dateret den 10. januar 2020 fra [virksomhed6], Italien, som returnerer 74,48 euro til virksomhedsejeren. Virksomhedsejeren har oplyst, at der er tale om forudbestilte etiketter, som betales ved bestilling. Hvis antallet af etiketter underleveres, returneres penge til virksomheden.

Skattestyrelsen har oplyst, at virksomhedsejeren ikke har angivet eksport til Grønland eller indberettet værdi af leverancen i rubrik C på angivelsen.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at virksomhedsejeren ikke har indberettet EU-salg i rubrik B-varer (EU-salg uden moms) eller i rubrik C (udenfor EU), og at virksomhedsejeren ikke har tilkendegivet via listeangivelse at have solgt varer med omvendt betalingspligt.

Den 2. marts 2022 sendte Skattestyrelsen den påklagede afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat virksomhedens salgsmoms for perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2021 til 2.169.023 kr. (410.933 kr., 1.388.644 kr. og 369.446 kr.) og skønsmæssigt ansat virksomhedens købsmoms til 93.919 kr. (13.549 kr., 69.190 kr. og 11.180 kr.)

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har indsendt dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af den 9. februar 2022.

Du har ikke indsendt bilag der kan dokumentere dine indtægter og afholdte udgifter i virksomheden og du har heller ikke underskrevet og indsendt samtykkeerklæring, vi fastholder derfor vores ændringer.

Du skal efter momslovens § 56, stk. 1 opgøre virksomhedens salgs- og købsmoms for hver afgiftsperiode. Salgsmomsen er momsen af de leverancer i virksomheden, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, der skal beregnes moms af for en bestemt periode eftermomslovens § 56, stk. 2.

Købsmomsen er momsen af de indkøb, som virksomheden kan fratrække for en bestemt periode efter momslovens § 56, stk. 3.

Når en afgiftsperiode er udløbet, har du pligt til at angive momsen, se momslovens § 57, stk. 1.

Du skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med momsens berigtigelse, se momslovens § 55.

Virksomhedens regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til Skattestyrelsen, se momslovens § 74, stk. 4. og stk. 1.

Vi har bedt dig indsende virksomhedens regnskabsmateriale. Du har ikke fremsendt det ønskede materiale. Du har således bl.a. ikke indsendt årsregnskab for 2020, saldobalance, kontospecifikationer samt salgs- og købsbilag.

Idet størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skattestyrelsen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, se opkrævningslovens § 5, stk. 2.

I henhold til den juridiske vejledning 2022-1 foretages skønnet på det samlede momsgrundlag, og skønnet skal baseres på foreliggende faktuelle oplysninger. Skønnet omfatter såvel den udgående (salgsmoms) som indgående moms (købsmoms).

Det er en forudsætning for momsfradrag, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation i form af fakturaer eller tilsvarende dokumentation for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. En skønsmæssig ansættelse af købsmoms skal dermed foretages med udgangspunkt i de materielle regler herom i momsloven.

Hvis købsmomsen ikke kan understøttes af nogen som helst form for dokumentation, f.eks. hvis en virksomhed ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale og således ikke fremlægger dokumentation for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, vil virksomheden ikke være berettiget til at udøve sin fradragsret for købsmoms. Det skal dog understreges, at det følger af EU-retten, at dokumentation for købsmoms godt kan anerkendes, selvom dokumentationen ikke lever op til alle formelle krav til indholdet af en faktura. Det er kun, hvis den samlede dokumentation ikke indeholder alle de oplysninger, som er nødvendige for at efterprøve, om de materielle betingelser for at udøve fradragsretten er opfyldt, at dokumentationen ikke kan anerkendes.

1.4.1. Salgsmoms

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag, se momslovens § 4, stk. 1.

Afgiftsgrundlaget (momsgrundlaget) fastsættes i henhold til momslovens § 27, stk. 1 som vederlaget uden moms, hvilket svarer til 80 pct. af virksomhedens momspligtige leverancer.

Momsen beregnes med 25 pct. af momsgrundlaget, se momslovens § 33.

Som grundlag for vores opgørelse af virksomhedens salgsmoms har vi taget udgangspunkt i indsætningerne på konto [...06] og medtaget alle indsætninger, bortsæt fra de indsætninger, vi kan se der er overførsler fra dine andre konti. Vi har vurderet at de vedrører virksomhedens omsætning for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 og i perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021.

Det vurderes dog, at der er indsætninger på bankkontoen, som er momsfrie indtægter (huslejeindtægter)efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Det er også indsætninger, som vi vurderer at vedrøre momsfrie eksport efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, da vi kan identificere stort set tilsvarende beløb i vores eksportsystem.

Vi har dog ved vores opgørelse taget udgangspunkt i indsætninger fra kunder fra lande uden for EU. Specifikation af beløbene fremgår af bilag 4.

Beløbene vil blive indberettet i rubrik C, se momsbekendtgørelsens § 77, stk. 1, nr. 6 og stk. 7.

For perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 har vi valgt at anvende de oplysninger, du har sendt til os den 2. september 2021.

Perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020

Vi har anset, at 2.321.139 kr. inkl. moms er indtægter, som vedrører din virksomhed, fordelt på:

2.054.663 kr. vedrørende momspligtig omsætning og

266.476 kr. vedrørende momsfri omsætning i form af huslejeindtægt og eksport.

Specifikation af beløbet fremgår af vedlagte bilag 1.

Vi har i vores beregning af momspligtig omsætning medtaget indbetalinger på bankkonto fra udlandet bortset fra de indsætninger vi vurderer at vedrøre eksport.

For så vidt angår indbetalinger fra andre EU - lande, har vi medtaget disse, da du ikke overfor Skattestyrelsen har tilkendegivet, at du har solgt varer med omvendt betalingspligt (listeangivelse), se momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 ved at angive salget i EU-salg uden moms-systemet eller ved at fremlægge salgsfakturaer med omvendt betalingspligt.

Salgsmomsen kan herefter opgøres til:

Momsgrundlag 80 % af 2.054.663 kr. = 1.643.730 kr.

Moms 1.643.730 kr. x 25 % = 410.933 kr.

Differencen mellem angivet salgsmoms og opgjort salgsmoms kan herefter opgøres til:

Angivet 228.451 kr.

Opgjort 410.933 kr.

Difference 182.482 kr.

Vi forhøjer herefter din salgsmoms for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2020 med 182.482 kr.

Perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020

For perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020 har vi valgt at anvende de oplysninger, du har sendt til os den 2. september 2021.

Du har oplyst at omsætning for perioden er 5.683.280 kr. før beregning af moms.

Du har oplyst at salgsmoms for perioden er 1.388.644 kr., svarende til momspligtig leverance på 5.554.576 kr. ((1.388.644 /25)*100).

Differencen på 128.704 kr. (5.683.280-5.554.576), må være udtryk for momsfrie leverancer for eksempel husleje og eksport.

Differencen mellem angivet salgsmoms og opgjort salgsmoms kan herefter opgøres til:

Angivet 208.417 kr.

Opgjort 1.388.644 kr.

Difference 1.180.227 kr.

Vi forhøjer herefter din salgsmoms for perioden 1. juli 2020 til 31. december 2020

med 1.180.227 kr.

Perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021

Vi har anset, at 2.065.364 kr. inkl. moms er indtægter, som vedrører din virksomhed, fordelt på:

1.847.228 kr. vedrørende momspligtig omsætning og

218.136 kr. vedrørende momsfri omsætning i form af huslejeindtægt og eksport.

Specifikation af beløbet fremgår af vedlagte bilag 2.

Vi har i vores beregning af momspligtig omsætning medtaget indbetalinger på bankkonto fra udlandet bortset fra de indsætninger vi vurderer at vedrøre eksport.

For så vidt angår indbetalinger fra andre EU - lande, har vi medtaget disse, da du ikke overfor Skattestyrelsen har tilkendegivet, at du har solgt varer med omvendt betalingspligt (listeangivelse),

se momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Salgsmomsen kan herefter opgøres til:

Momsgrundlag 80 % af 1.847.228 kr. = 1.477.782 kr.

Moms 1.477.782 kr. x 25 % = 369.446 kr.

Differencen mellem angivet salgsmoms og opgjort salgsmoms kan herefter opgøres til:

Angivet 382.327 kr.

Opgjort 369.446 kr.

Difference -12.881 kr.

Vi nedsætter herefter din salgsmoms for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021 med 12.881 kr.

1.4.2. Moms af varekøb i udlandet - Importmoms

Der betales afgift af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU, se momslovens § 12.

Betaling af afgift af varer, der indføres fra steder udenfor EU, påhviler aftageren af varer eller ydelser (importøren), se momslovens § 46 stk. 6.

Vi har konstateret at du ikke har angivet moms af varekøb i udlandet (importmoms).

Derfor vi vil regulere moms af varekøb i udlandet (importmoms).

Oversigt over importmoms for kontrolperioden fremgår af bilag 3.

Difference mellem angivet moms af varekøb i udlandet – importmoms kan herefter opgøres til:

2020 2021

1. halvår 2. halvår 1. halvår

Angivet 0 kr. 0 kr. 0 kr.

Opgjort 13.549 kr. 69.190 kr. 11.180 kr.

Difference 13.549 kr. 69.190 kr. 11.180 kr.

Vi forhøjer herefter din moms af udenlandsk varekøb - importmoms for perioden:

1. halvår 2020 med 13.549 kr.

2. halvår 2020 med 69.190 kr.

1. halvår 2021 med 11.180 kr.

1.4.3. Købsmoms

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at der alene er fradrag for udgifter, der vedrører virksomhedens momspligtige aktivitet.

Du skal i henhold til momsbekendtgørelsens § 81 kunne dokumentere dine udgifter ved at fremlægge dine bilag.

Den Juridiske Vejledning 2020-1 - A.B.5.2 Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven.

Det fremgår ligeledes af EU domstolens præjudicielle afgørelse C-664/16 Lucretiu Hadrian Vadan præmis 43 og 44, at det påhviler den afgiftspligtige at godtgøre at betingelserne for momsfradrag er opfyldt. Der skal således fremlægges objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

Det fremgår videre af præmis 47 og 48, at hvis den afgiftspligtige person ikke er i stand til at fremlægge beviser for det indgående momsbeløb, som den pågældende har betalt, ved at fremlægge fakturaer eller ethvert andet dokument, kan der ikke indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn.

I følge ovenstående, kan der ikke gives et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, såfremt der ikke indsendes dokumentation herfor.

Da du ikke har indsendt dokumentation for købet, kan vi ikke godkende den indberettede købsmoms for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021, se momsbekendtgørelsens § 81 og momslovens

§ 37.

2020 Indberettet

1. halvår 202.194 kr.

2. halvår 187.365 kr.

2021

1. halvår 99.383 kr.

Så vidt angår importmomsen er det vores opfattelse, at der er tilstrækkelig dokumentation, da vi ud fra vores import system kan se at du har afholdt udgiften.

Vi har lagt til grundt at alt køb fra landene udenfor EU vedrører dine momspligtige leverancer.

Herefter kan købsmoms regulering for perioden for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021 opgøres til:

2020 Indberettet Opgjort Regulering

importmoms

1. halvår 202.194 kr. -13.549 kr. 188.645 kr.

2. halvår 187.365 kr. -69.190 kr. 118.175 kr.

2021

1. halvår 99.383 kr. -11.180 kr. 88.203 kr.

Vi nedsætter herefter din købsmoms for:

1. halvår 2020 med 188.645 kr.

2. halvår 2020 med 118.175 kr.

1. halvår 20201 med 88.203 kr., se momslovens § 37 stk.1.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.

...”

Skattestyrelsen er kommet med supplerende udtalelse:

”...

I har den 28. november 2023 bedt om supplerende udtalelse vedrørende nye oplysninger.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger vedrørende de fremsendte 6 bilag:

1. Lejekontrakt mellem [person1] og [person2]

Vi henviser til Skattestyrelsens afgørelse og bilag 1 og bilag 2.

Den 02.01.2020 indgik indbetaling med posteringsteksten [person2]. Vi har på grundlag af manglende dokumentation anset denne indsætning som momspligtig indtægt.

Vi har også konstateret, at der flere gange indgår beløb på 4.000 kr., hvor vi ikke kan identificere hvor de kommer fra og derfor fastholder vi at disse indsætninger vedrører momspligtige indtægter i virksomheden.

I vores afgørelse har vi vurderet, at der har været momsfrie huslejeindtægter og vi har godkendt dem som momsfrie indtægter. På bankkonto udskrifter er de nævnt som ”husleje”.

Indbetalingen fra den 02.01.2020 – [person2] - kan efter vores opfattelse anses for en momsfri indtægt efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Det vil sige at salgsmomsen nedsættes med 800 kr. og den skattemæssige omsætning forhøjes med 800 kr.

2. Overførsel af 20.000 fra den 2020-03-16

Ifølge virksomheden vedrører er der tale om en overførsel fra [person3], som er [person1]s ægtefælle.

Der er ikke kommet yderligere bilag f.eks. i form af ægtefællens kontoudskrift fra pengeinstitut, som kan dokumentere, at overførslen er sket fra ægtefælles konto og årsagen til det er heller ikke oplyst.

Vi er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre på vores afgørelse.

Indledende bemærkninger til bilag 3-6.

Hovedregel ved salg af varer til udlandet er:

•	Leveringsstedet er Danmark efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 2
•	Leverancen fritages for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 (EU) og nr. 5 (uden for EU)
•	I henhold til momslovens § 34, stk. 2 - fritagelsen efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis leverandøren (sælger) ikke har overholdt de forpligtelser, der er fastsat i momslovens § 54, stk. 1, til at indsende lister.
•	Så hvidt angår leverancer til 3 lande, skal sælger dokumenterer at varen har forladt EU
•	Værdien af leverancen indberettes i rubrik B-varer (EU-salg uden moms) efter momsbekendtgørelsens § 77, stk. 4 (EU).

-Virksomheder, der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande skal – som hovedregel – hver måned indberette til EU-salg uden moms (VIES), momsbekendtgørelsens § 97. EU-salgsangivelsen (VIES) skal stemme overens med momsindberetningens rubrik B-varer (EU-salg uden moms) og momsindberetningens rubrik B-ydelser.

•	Værdien af leverancen indberettes rubrik C efter momsbekendtgørelsens § 77, stk. 7 (uden for EU)

Almindelige krav til fakturaens indhold fremgår af momsbekendtgørelsens § 57.

Herudover er der yderligere krav til fakturaens indhold ved salg til andre EU-lande.

Momsbekendtgørelsens § 61, stk. 2

•	Varer der er momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4
•	Pligt til at påføre fakturaen, at leverancen er momsfritaget
•	Eksempelvis tydelig påtegning med ”free of VAT”
•	Pligt til at påføre købers momsnummer på fakturaen

3. Salgsfaktura nr. 40421 af den 04.06.2020

Faktura vedrører salg af vare [...] etiketter Nr. 2 og Nr. 3 og fragt til [by3].

Faktura er udstedt til [virksomhed2] A/S,

[virksomhed3],

[adresse2],

[by2]

Vi betragter salget som momspligtigt salg i Danmark, og derfor skal der opgøres/betales dansk moms.

Vi kan i øvrigt bemærke at fakturaen ikke opfylder de almindelige fakturakrav efter momsbekendtgørelses §57 stk. 1.

Vi har undersøgt i vores systemer om virksomheden har angivet eksport til Grønland på daværende tidspunkt og da dette ikke er tilfældet, foreligger der ikke dokumentation for, at virksomheden har foretaget eksport til Grønland. Det er derfor vores opfattelse at salget ikke kan ske momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.

Virksomheden har ikke overholdt betingelser for momsfri salg af varer til andre lande:

•	Der er ikke blevet indsend dokumentation at varen er forladt landet

•	Fakturakravene er ikke blevet overholdt ved salg til udlandet

•	Der er ikke blevet indberettet værdi af leverancen i rubrik C (udenfor EU)

Vi er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre på vores afgørelse.

4. Vedrørende salgsfaktura nr. 40055 af den 17.01.2020

Faktura vedrører salg af 30 ruller labels til [virksomhed4] A/S, [adresse3], [by4].

Faktura er udstedt uden moms.

Vi mener, at salget vedrører momspligtigt salg i Danmark, efter momslovens § 4, da der hverken foreligger dokumentation for salg til andre EU-lande eller til 3. lande. Der skal derfor opkræves dansk moms.

Virksomheden har ikke overholdt betingelser for momsfri salg af varer til andre lande:

•	Der er ikke blevet indsend dokumentation at varen er forladt landet

•	Fakturakravene er ikke blevet overholdt ved salg til udlandet

•	Der er ikke blevet indberettet værdi af leverancen i rubrik B-varer (EU-salg uden moms) eller i rubrik C (udenfor EU)

Vi er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre på vores afgørelse.

5. Vedrørende salgsfaktura 40122 af den 19.02.2020

Faktura vedrører salg af varer til Polen.

Vi kan bemærke, at fakturaen ikke opfylder de almindelige fakturakrav efter momsbekendtgørelses § 57 stk. 1 nr. 7, nr. 8 og nr. 9.

Faktura opfylder heller ikke fakturakrav ved salg til andre EU-lande, ifølge momsbekendtgørelsens § 61 stk. 2.

Vi henviser til vores afgørelse af den 2. marts 2022 pkt. 1.4.1.

Virksomheden har ikke overholdt betingelser for momsfri salg af varer til andre lande:

•	Der er ikke blevet indsend dokumentation at varen er forladt landet

•	Fakturakravene er ikke blevet overholdt ved salg til udlandet

•	Der er ikke blevet indberettet værdi af leverancen i rubrik B-varer (EU-salg uden moms)

Vi er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre på vores afgørelse.

6. Mail fra [person4] – Italien

Den indsendte mail kan vi ikke godkende som dokumentation for momsfri handel med EU – lande, efter momslovens §34 stk. 1.

Virksomheden har ikke overholdt betingelser for momsfri salg af varer til andre lande:

•	Der er ikke blevet indsend dokumentation at varen er forladt landet

•	Fakturakravene er ikke blevet overholdt ved salg til udlandet

•	Der er ikke blevet indberettet værdi af leverancen i rubrik B-varer (EU-salg uden moms)

Vi er derfor af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre på vores afgørelse.

...”

Skattestyrelsen er den 4. marts 2024 kommet med følgende erklæring:

”...

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 20. februar 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagers op- fattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
1. halvår 2020
Salgsmoms	410.933 kr.	Nedsættelse	401.022 kr.	401.022 kr.
Købsmoms	13.549 kr.	Yderligere fradrag	13.549 kr.	0 kr.
2. halvår 2020
Salgsmoms	1.388.644 kr.	Nedsættelse	1.388.644 kr.	1.388.644 kr.
Købsmoms	69.190 kr.	Yderligere fradrag	69.190 kr.	0 kr.
1. halvår 2021
Salgsmoms	369.446 kr.	Nedsættelse	369.446 kr.	369.446 kr.
Købsmoms	11.180 kr.	Yderligere fradrag	11.180 kr.	0 kr.

Nærværende sag er sammenholdt med Skatteankestyrelsens sagsnummer [sag1].

Skattestyrelsen er delvis enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af 2. marts 2022.

Skattestyrelsens begrundelse

Faktiske forhold

Ifølge CVR-registreret er enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr.: [...1], stiftet den 1. oktober 1977 under branchekoden ”749090 Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser i.a.n.”

Virksomheden ophørte den 30. september 2022.

Virksomheden blev af Skattestyrelsens udtaget til momskontrol og virksomhedens regnskabsmateriale for perioden 1. juli 2020 – 31. december 2020 blev indkaldt ved materialeindkaldelse 5. juli 2021.

På baggrund af det modtagne materiale, blev kontrolperioden udvidet til 1. januar 2020 – 31. juni 2021.

Da Skattestyrelsen ikke modtog fyldestgørende materiale fra klager, indhentede Skattestyrelsen kontoudskrifter fra virksomhedens bank.

Materielt

Salgsmoms

Skattestyrelsen har forhøjet klagers salgsmoms på baggrund af konstaterede indsætninger på konto samt klagers egne oplysninger. Der henvises til opgørelsen i den påklagede afgørelses punkt 1.4.1.

Skattestyrelsen har i den sammenholdte sag, med Skatteankestyrelsens sagsnummer [sag1], fastholdt Skatteankestyrelsens opgørelse af klagers skønnede momspligtige omsætning.

Efter fornyet gennemgang af sagens materiale, finder Skattestyrelsen, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at klager har dokumenteret indsætninger, som ikke er indgået i virksomhedens skattepligtige omsætning, hvorfor Skattestyrelsen er enig i nedsættelsen af virksomhedens salgsmoms for 1. halvår 2020 med 9.689 kr., og stadfæstelse af opgørelsen af virksomhedens salgsmoms for 2. halvår 2020 og 1. halvår 2021.

Importmoms - forhøjelse
Skattestyrelsen har ligeledes forhøjet klagers momstilsvar på baggrund af

hos moms af udenlandsk varekøb – for den påklagede periode, jf. momslovens § 12, samt 46, stk. 6. Opgørelsen er sket på baggrund af indberettet moms i Toldstyrelsens systemer, der henvises til den påklagede afgørelses punkt 1.4.2. samt bilag hertil 3.

Købsmoms

Det fremgår af momslovens § 37, at momspligtige personer har fradragsret for deres udgifter købsmoms, der er anvendt til brug for deres momspligtige aktiviteter.

Det er klager, som den der ønsker fradraget, som skal dokumentere at betingelserne herfor er opfyldt.

Af dagældende bestemmelse i momsbekendtgørelsen § 82 fremgår det, at som dokumentation for fradragsretten af købsmoms, skal der kunne fremlægges forskriftsmæssige fakturaer, herunder for erhvervelser fra andre EU-lande, med anførsel af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Af Landsskatterettens egen praksis, offentliggjort som SKM2021.456, fremgår det;

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt...”

Klager har ikke fremlagt fakturamateriale, som understøtter at klager berettiget til et momsfradrag, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme fradrag for købsmoms jf. momslovens § 37, stk. 1.

Importmoms - fradrag

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse – som tiltrådt af Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse - fundet, at det i et tilstrækkeligt omfang er godtgjort, at klager har afholdt fradragsberettiget udgifter for køb og import af varer fra lande uden for EU jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 3., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Der er i vurderingen lagt vægt på indberetninger i Toldstyrelsens systemer. Det fremgår ikke af sagens materiale, hvem der har foretaget indberetningerne.

Det fremgår af e-mail af 30. januar 2024 fra Skattestyrelsens sagsbehandler til Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at klager er registreret i importregistret og selv kan indberette oplysningerne og Skattestyrelsen på baggrund af disse indberetningerne har vurderet, at klager har momsfradrag for de importerede varer og at disse er blevet anvendt til videresalg.

For at være berettiget til et momsfradrag jf. reglerne i momslovens § 37 i den påklagede periode, er det et krav at fradraget dokumenteres ved fremlæggelse af faktura jf. dagældende § 82 i momsbekendtgørelsen.

Ved at klager ikke har fremlagt fakturaer eller andet materiale, der understøtter klagers fradragsret, finder Skattestyrelsen efter fornyet gennemgang, at klager ikke har dokumenteret at være berettiget til fradrag for importmoms.

Klagers fradrag for er skønnet ud fra indberettede tal i Toldstyrelsens systemer, hvorfor Skattestyrelsen finder, at der jf. Landsskatterettens praksis i SKM2021.456, ikke er hjemmel til, alene at skønne et fradrag for købsmoms jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen ikke, at klager er berettiget til fradrag for købsmoms i den de påklagede perioder.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedsejeren har fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser af afgiftstilsvaret for 1. januar 2020 til 30. juni 2021 skal nedsættes.

Virksomhedsejeren har i klagen som begrundelse for påstanden anført:

”...

Jeg ønsker at klage over nogle skøn, som Skattestyrelsen har foretaget. Min klage bygger på 3 skrivelser fra Skattestyrelsen:

9. feb. 2022 Sags-id [sag2] – Her står på side 3: ”Du har ikke indsendt oplysningsskema for 2020. Skattestyrelsen vil derfor foretage ansættelsen skønsmæssigt ved et taksationsforslag.” (se bilag A)

2. marts 2022 Sags-id [sag3] – Overskriften er: ” Afgørelse: Vi har fastsat din skat efter et skøn” (se bilag B)

2. marts 2022 Sags-id [sag2] – med bilag 1-4 – Under overskriften ”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat” vises hvordan meget lemfældige skøn, giver nogle tal og værdier, der ganske tydeligt er meget langt fra virkeligheden. (bilag C)

Skattestyrelses metode ved skøn af moms og indtægt

For at skønne størrelsen af salgsmoms bliver bankens kontoudtog benyttet som vigtigste kilde til størrelsen. Det vil sige, at man ikke bruger fakturadatoer, men kun ser på betalingsdatoerne. I mit tilfælde giver det store forskydninger i forhold til de korrekte tal.

Desværre er de indsamlede poster (se bilag 1 og 2 og bilag D) behæftet med talrige fejl. Ved alle indbetalinger med teksten ”overførsel” betragtes beløbet som betaling af en faktura med moms. Herunder lån, depositum og huslejerindtægter mm. Selv om der nævnes et f.eks. typisk tysk navn med efterfølgende GmbH, bliver der momset.

Det er dog meget værre med indkøb af varer og omkostninger herunder købsmoms. Selv om Skattestyrelsen anvender bankens kontoudtog til at skønne indtægterne, anvendes disse kontoudtog ikke til at skønne udgifterne. Således skønnes der, at der ikke har været nogen udgifter. Jeg er sikker på, at Skattestyrelsen er klar over, at disse kontoudtog sandsynliggør udgifterne. Det er således underligt, at man skønner, at der ikke er foretaget indkøb, som jo er en betingelse for den beregnede omsætning.

Jeg er bekendt med, at der i Opkrævningsloven er særlige regler for dokumentation af købsfradrag, men i denne fase drejer det sig om et skøn – altså et skøn af virkeligheden.

Personlig indtægt

De virkelighedsfjerne skøn af indtægter og især udgifter, giver uden nærmere dokumentation anledning til at fortælle, at min personlige indtægt skulle være på kroner 4.576.227

Mit forbrug i perioden har været mindre end normalt. Jeg har ikke erhvervet nogle aktiver eller været på nogen rejser. Ved slutningen af perioden er min egenkapital meget mindre, end sammenlignet med periodens start – nemlig en stor negativ egenkapital. Altså en negativ indtjening – der normalt ikke udløser indkomstskat. Derfor gør det ondt, at UdbetalingDanmark nu kræver tilbagebetaling af en stor del af folkepensionen – også for min hustru. UdbetalingDanmark kan jo ikke vide, at Skattestyrelsen beregner min indtægt helt forkert.

Afsluttende bemærkninger

Jeg kan jo kun takke mig selv for, at jeg i dag sidder i en meget vanskelig situation. Jeg har drevet selvstændig virksomhed i mange år. Jeg tog i 2020 en beslutning om at sælge værnemidler, som bragte en stor kortsigtet omsætning, men jeg kunne ikke magte alle de problemer der opstod. Jeg mistede overblikket og hermed også den nødvendige regnskabsførelse.

Jeg håber, at jeg med beskrivelsen i denne klage, har fået gjort opmærksom på, at Skattestyrelsen har foretaget nogle meget forkerte skøn, der sætter mig i en unfair og forfærdelig situation. Jeg ser frem til at høre nærmere

(...)

BILAG D

Her vises nogle forskellige typer af fejl som forekommer i bilag 1 og 2. Der henvises til nogle eksempler.

Der blev udlejet nogle værelser til beboelse. Skattestyrelsen registrerer ofte disse indbetalinger som salg, altså med salgsmoms. Eksempel: [person2] den 2020-01-02

Firmaet [virksomhed6] i Italien leverer etiketter, som bliver forudbetalt ved bestilling. Hvis de underleverer antallet, sender de penge retur. Skattestyrelsen beregner salgsmoms af beløbet. Eksempel: 2020-01-14

Nogle kunder bosiddende i Danmark betaler, if. særlige regler, ikke moms. Her mener Skattestyrelsen, at vi skal afregne salgsmoms. Eksempel: [virksomhed4] A/S den 2020-01-31

En gang imellem forekommer der nogle indbetalinger i forbindelse med lån.

Skattestyrelsen beregner salgsmoms på beløbene. Eksempel: [person3] den 2020-03-16.

Skattestyrelsen beregner ofte salgsmoms ved eksport. Eksempel: [virksomhed5], den 020-04-22

Skattestyrelsen beregner salgsmoms på salg til Grønland. Eksempel: [virksomhed2] den 2020-06-11

...”

I forbindelse med sagens behandling har virksomhedsejeren indsendt følgende:

”...

Vedr. sagsnr. [sag1] og 22-0050417

[person5] kontaktede mig telefonisk og bad mig underbygge de 6 eksempler på fejl i Skattestyrelsens vurderinger. Jeg har gennemgået dem og fundet noget supplerende materiale. Det er hermed vedlagt.

...”

Indlæg under retsmødet

Klageren fastholdt de tidligere nedlagte påstande og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede, i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen vedrørende skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens salgsmoms stadfæstes, dog med en nedsættelse på 9.689 kr. for 1. halvår 2020. Endvidere indstillede Skattestyrelsen i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at det skønnet fradrag for købsmoms skal nedsættes til 0 kr. for de påklagede år, idet klager ikke har dokumenteret at være berettiget til fradrag for importmoms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om den af Skattestyrelsen opgjorte salgsmoms er periodiseret korrekt i henhold til momsloven, herunder om bankindsætninger med posteringsteksten "overførelse" skal indgå i den skønsmæssige opgørelse af salgsmoms, samt om det er godtgjort, at Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes på baggrund af modtagne huslejebetalinger og overførelser fra indehaverens ægtefælle.

Der skal endvidere tages stilling til, hvorvidt der er grundlag for at godkende yderligere fradrag for købsmoms.

Retsgrundlaget (slet den ikke relevante myndighed)

Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår det, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fremgår, at udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen, er fritaget for afgift.

Følgende fremgår af § 23:

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Følgende fremgår af § 25:

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen erhverves. Erhvervelsestidspunktet anses for at være den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken levering finder sted. Er der udstedt en faktura inden denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som erhvervelsestidspunkt.

Følgende fremgår af § 34:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Det er en betingelse for fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

(...)

Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU. (...)

En betingelse for at § 34, stk. 5 finder anvendelse er, at enten sælger eller køber forestår for eksporten, hvilket kræver at sælgeren kan godtgøre, at varen er udført ved udførselsangivelse m.v. Såfremt køber forestår eksporten, kræver det at køber ikke er momsregistreret her i landet.

Stk. 2.Fritagelsen efter stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis leverandøren ikke har overholdt de forpligtelser, der er fastsat i og i medfør af § 54, stk. 1, til at indsende lister, eller hvis den indsendte liste ikke indeholder de korrekte oplysninger om leveringen, medmindre leverandøren behørigt kan begrunde undladelsen over for told- og skatteforvaltningen.”

Ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, fradrages. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 6, at betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren.

Momslovens kapitel 12 opregner den gruppe af personer, der er forpligtet til eller frivilligt kan lade sig registrere for moms. Som hovedregel omfatter registreringspligten afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Momsregistrerede virksomheder skal opfylde en række betingelser for at blive omfattet af momsfritagelse for leverancer af varer, som af sælgeren eller erhververen forsendes eller transporteres til et andet EU-land. Det fremgår af momslovens § 54 at registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne baggrund for opgørelse af og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskaber skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskaber fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og mindstekravbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006).

Virksomheder skal for hver afgiftsperiode angive størrelsen af ud- og indgående afgift m.v., jf. momslovens § 56, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.”

Der fremgår følgende af momslovens § 57, stk. 1, vedrørende angivelse af moms:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.”

Daværende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav, kapitel 13 indeholder generelle krav til angivelse og regnskab, og kapitel 14 beskriver leverancer til andre EU-lande og indførsel fra steder uden for EU.

Bekendtgørelsens § 58 stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

Udstedelsesdato (fakturadato).
Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
Gældende afgiftssats.
Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Af momsbekendtgørelsen § 61 fremgår:

(...)

Stk. 2.

Ved leveringer, der er momsfritaget i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og hvor der skal betales erhvervelsesmoms i et andet EU-land, skal der på fakturaen, ud over de i § 58, stk. 1, i denne bekendtgørelse nævnte oplysninger, påføres at leverancen er momsfritaget. Dette kan ske ved henvisning til den relevante EU-bestemmelse, den relevante nationale bestemmelse eller ved anden tydelig påtegning, for eksempel ”momsfritaget”, ”0-sats”, ”zero-rated”, ”free of VAT”. Herudover skal købers momsregistreringsnummer påføres.”

Bekendtgørelsens § 77, fastsætter de nærmere krav til angivelse af udenlandshandel. Heraf fremgår:

”Virksomheder skal på afgiftsangivelsen efter momslovens kapitel 15 oplyse virksomhedens udenlandshandel med varer eller ydelser samt virksomhedens indenlandske afgiftsfritagne leverancer af varer eller ydelser, specificeret i angivelsens

1) rubrik A-varer,

2) rubrik A-ydelser,

3) rubrik B-varer EU-salgsangivelse,

4) rubrik B-varer, ikke EU-salgsangivelse,

5) rubrik B-ydelser og

6) rubrik C.

(...)

Stk. 4.

I rubrik B-varer EU-salgsangivelse anføres værdien uden afgift af leverancer af varer til registrerede købere i andre EU-lande, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, og jf. § 74, stk. 8, i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 5, nr. 1.

(...)

Stk. 7.

I rubrik C anføres værdien uden afgift af leverancer af andre varer og ydelser til købere her i landet til andre EU-lande og til steder uden for EU, jf. § 74, stk. 10 i denne bekendtgørelse.”

Af momsbekendtgørelsen § 82 fremgår:

”Registrerede virksomheder, skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.

Bekendtgørelsens § 97 fastsætter de nærmere krav til angivelse af leverancer til andre EU-lande:

”Virksomheder, der leverer varer eller ydelser til registrerede købere i andre EU-lande, skal for hver måned angive leverancer af

1)	varer uden afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, jf. dog § 77, stk. 5, nr. 1, i denne bekendtgørelse.

Af opkrævningsloven § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.692.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende (uddrag):

”...

Landsskatteretten udtalte, at der i de tilfælde - hvor der ikke er fremlagt fakturaer - skal fremlægges anden dokumentation, hvoraf fremgår mængden og arten af de leverede varer, og at der er pålagt moms. Dette kan for eksempel bestå i ordrebekræftelser eller lignende. Som angivet af EU-domstolen vil sådan lignende dokumentation oftest kunne indhentes hos leverandørerne. Landsskatteretten fandt, at de fremlagte bankkontoudtog, herunder posteringstekster, betalingsmodtagere og betalingernes interval, ikke i sig selv opfyldte dette krav til dokumentation. Landsskatteretten nægtede derfor fradrag for købsmoms med den konsekvens, at der skete en forhøjelse af det af SKAT skønsmæssigt ansatte momstilsvar.

...”

Kravene til regnskabet fremgår endvidere af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag. Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt regnskab eller foretaget daglige kasseafstemninger. Der er således ikke foretaget effektiv afstemning, og kravene til regnskabsgrundlaget er herefter ikke opfyldt.

Virksomhedens regnskabsmateriale har været ufyldestgørende og kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret. Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssig med baggrund i de indhentede kontoudtog og i de af virksomhedsejeren fremlagte oplysninger.

Salgsmoms

Skattestyrelsen har skønsmæssigt skønnet virksomhedens salgsmoms for perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2021. For perioderne 1. januar 2020 – 30. juni 2020 og 1. januar 2021 – 30. juni 2021 er skønnet foretaget på baggrund af indhentede kontoudskrifter og i perioden 1. juli 2020 - 31. december 2020 på baggrund af de af virksomhedsejeren fremlagte oplysninger.

Skattestyrelsen har blandt andet anset indsætninger på i alt 48.000 kr. som momspligtig omsætning i virksomheden. Det fremgår af den fremlagte lejekontrakt, at lejeren betaler 48.000 kr. årligt.

Indsætningen den 3. januar 2020 fremgår af kontoudskriften med posteringsteksten ”[person2]”. Det fremgår af kontoudskrifterne, at der i de efterfølgende måneder er indsat 4.000 kr. på kontoen, dog uden identifikation af afsenderen. Den 3. marts 2020 fremgår posteringsteksten ”husleje”. De øvrige indbetalinger på 4.000 kr. er benævnt med posteringsteksten ”overførsel”. Der fremgår dog ”[person2] under supplerende meddelelse på kontoudskrifterne for alle overførslerne på 4.000 kr.

Retten finder, at virksomhedsejeren ved fremlæggelse af lejekontrakt og overførsler har godtgjort, at de månedlige indsætninger på 4.000 kr. er huslejebetaling, som udgør momsfri indtægt i virksomheden. Den af Skattestyrelsen opgjorte salgsmoms nedsættes for perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2020 med 20 % af 24.000 kr. (4.000 x 6 måneder) i alt 4.800 kr.

Skattestyrelsen har endvidere anset overførslerne af 16. marts 2020 på 20.000 kr. og 17. juni 2020 på 5.000 kr. som momspligtig omsætning. Det fremgår af meddelelsesteksterne på kontoudskrifterne fra banken, at overførslerne er foretaget af [person3]. Skattestyrelsen har oplyst, at hun er virksomhedsejerens ægtefælle.

Retten finder, at virksomhedsejeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, men blot tale om overførsler mellem ægtefæller til brug for fælles husførelse. Salgsmoms nedsættes for perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2020 med 20 % af 25.000 kr. i alt 5.000 kr.

Virksomhedsejeren har fremlagt mail af 10. januar 2020 fra [virksomhed6], Italien. Retten finder, at indehaveren ved fremlæggelse af korrespondancen har godtgjort, at der er tale om refundering af en acontobetaling. Beløbet på 74,48 EURO er indsat på indehaverens konto den 14. januar 2020 og udgør 555,60 kr. Retten finder således, at dette beløb ikke skal indgå i virksomhedens omsætning, og nedsætter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt med 20 % af 555,60 kr., i alt 111 kr.

Skønsmæssig opgjort af Skattestyrelsen 410.933 kr.

Nedsættes med (4.800 kr. + 5.000 kr. + 111 kr.) - 9.689 kr.

Skønsmæssigt opgjort salgsmoms efter ændringer 401.022 kr.

Faktureringstidspunktet er leveringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2, og afgiftspligten indtræder på leveringstidspunktet efter momsloven § 23, stk. 1. Da virksomhedsejeren ikke har fremlagt fakturaer, er betalingsdatoerne fra kontoudskrifterne anvendt i opgørelse af virksomhedens salgsmoms. Virksomhedsejerens påstand i klagen om, at betalingsdatoerne giver store forskydninger i opgørelsen, kan ikke føre til andet resultat.

Retten finder, at øvrige indsætninger med posteringsteksten ”overførsler” vedrører virksomhedens omsætning. Da beløbene er tilgået virksomhedens bankkonto, tilkommer det virksomhedsejeren at godtgøre, at beløbene ikke vedrører virksomheden. Virksomhedsejeren har ikke fremlagt dokumentation herfor.

Retten stadfæster herefter den af Skattestyrelsen skønsmæssigt opgjorte salgsmoms i perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2020 på 401.022 kr.

Af de af indehaveren fremlagte fakturaer af 4. juni 2020 til [virksomhed2] A/S på 15.000 kr. og af 17. januar 2020 til [virksomhed4] A/S på 2.970 kr. fremgår, at der er faktureret momsfrit salg. Sidstnævnte er udstedt til selskabets danske adresse.

Skattestyrelsen har anført, at styrelsen i opgørelsen af indsætninger har set bort fra indsætninger fra kunder fra lande uden for EU. Salg til Grønland fremgår dog ikke af Skattestyrelsens opgørelse. Skattestyrelsen har i udtalelse af 5. december 2023 oplyst, at virksomheden ikke har angivet eksport til Grønland

Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, at der er tale om et momsfrit salg med henvisning til den relevante bestemmelse i momssystemdirektivet, hvorfor fakturaerne ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 34, stk. 1, nr. 5. Da fakturaerne ikke lever op til kravene, og da det ikke er dokumenteret, at varerne har forladt landet, skal der afregnes salgsmoms af de modtagne beløb.

Den af indehaveren fremlagte faktura til [virksomhed5] Sp.Z.o.o. på 2.200 kr. indeholder ikke oplysning om, at der er tale om et momsfrit salg med henvisning til den relevante bestemmelse i momssystemdirektivet, hvorfor fakturaen ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 61, stk. 2.

Da fakturaen ikke lever op til kravene, skal der afregnes salgsmoms af det modtagne beløb.

For perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021 er der ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at den skønnede omsætning er ukorrekt.

Retten nedsætter herefter virksomhedens salgsmoms i perioden 1. januar 2020 – 30. juni 2020 med 9.689 kr. til 401.022 kr. og stadfæster Skattestyrelsen afgørelse for perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021.

Købsmoms

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for indberettet købsmoms, da virksomhedsejeren ikke har fremlagt dokumentation for købene.

Skattestyrelsen har på baggrund af indberetninger til Skattestyrelsens importsystem opgjort moms på varekøb i lande uden for EU således:

1. halvår 2020 13.549 kr.

2. halvår 2020 69.190 kr.

1. halvår 2021 11.180 kr.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Retten finder, at der ikke er fremlagt objektive beviser i form af fakturaer, underbilag eller anden dokumentation for virksomhedens afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

Der henvises til SKM2021.692.LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at godkendelse af fradrag for købsmoms forudsætter, at der er fremlagt dokumentation, der opfylder betingelserne for momsfradrag i momsloven og i henhold til EU-retten.

Skattestyrelsen har endvidere på baggrund af indberetninger fra Toldstyrelsen foretaget en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens importmoms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Landsskatteretten finder, at indehaveren ikke har påvist fejl eller mangler ved Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af virksomhedens importmoms for perioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021, hvorfor Landsskatteretten ikke finder grundlag for at ændre det af Skattestyrelsen udøvede skøn for importmoms.

Virksomheden har fået et tilsvarende fradrag på 13.549 kr., 69.190 kr. og 11.180 kr. for købsmoms. Både salgs- og købsmoms er fastsat skønsmæssigt på baggrund af oplysninger fra systemindberetninger.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse, at der efter en konkret vurdering kan godkendes det tilsvarende fradrag for købsmoms på 13.549 kr., 69.190 kr. og 11.180 kr. på baggrund af indberetninger til Skattestyrelsens systemer, jf. SKM2022.601.LSR.

Retten finder herefter ikke, at betingelserne for at give virksomheden yderligere fradrag for købsmoms udover varekøb uden for EU, er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.