Kendelse af 10-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024

Journalnr. 22-0052506

Motorstyrelsen har opkrævet 142.546 kr. i registreringsafgift, idet Motorstyrelsen har fundet, at sagens køretøj blev anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er en enkeltmandsvirksomhed, der blev stiftet den 29. september 1986 med branchekode ”493200 Taxikørsel” og [person1] som virksomhedsindehaver. På kontroltidspunktet var køretøjets registrerede ejer [finans1] A/S, og den registrerede bruger var virksomheden.

Sagens køretøj er en Volkswagen Touran med stel nr. [...], som den 6. februar 2019 blev indregistreret med anvendelsen ”Taxikørsel” og afgiftsfritagelsesklausulen ”Tilladelse til rutekørsel med tilladelse til erhvervsmæssig transport, som udelukkende anvendes hertil.”

Af Motorstyrelsens sagsfremstilling fremgår, at politiet standsede køretøjet ud for [adresse1] i [by1] den 29. april 2021, kl. 20.55. I forbindelse med standsningen blev det konstateret, at der var to personer i køretøjet: [person2] og [person3]. [person2] førte køretøjet. Føreren oplyste til politiet, at han havde lånt køretøjet til privat kørsel. Den faste chauffør af taxaen [person4] har over for politiet erkendt at have overladt nøglerne og køretøjet til [person2].

Virksomheden har ikke kunne fremlægge dokumentation for, at [person2] var i besiddelse af et chaufførkort på kontroltidspunktet.

Virksomheden har fremlagt et ansættelsesbevis, hvoraf fremgår, at [person4] blev ansat hos virksomheden den 4. januar 2021, samt et skriftlig indlæg af [person4], hvori det beskrives, at [person4] overdrog taxaen til [person2] den 29. april 2021, uden at [person1] var vidende om situation. Formålet var, at køretøjet skulle rengøres.

Motorstyrelsen s afgørelse

Motorstyrelsen har fundet, at virksomheden skal betale 142.546 kr. i registreringsafgift, idet køretøjet blev anvendt til privat kørsel den 29. april 2021.

Som begrundelse har Motorstyrelsen anført:

”Det er Motorstyrelsen vurdering, at [person1] hæfter i henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, fordi [person4] som ansat hos [person1] har overdraget nøglerne af køretøjet til 3. mand. Overdragelsen af køretøjets nøgler anses som værende i privat øjemed.

[...]

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

[...]

Som registrerede bruger af køretøjet hæfter [person1] CVR-nr. [...1], for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftsloven §20, stk. 5.”

Klagerens opfattelse

Det er virksomhedens opfattelse, at Motorstyrelsens opkrævning af 142.546 kr. i registreringsafgift skal bortfalde.

Virksomhedens repræsentant har som begrundelse herfor anført:

”Helt indledningsvist skal det bemærkes, at klager er taxivognmand og har været det i mere end 25 år. Igennem tiden har klager haft en del ansatte chauffører som har passet deres job/kørslen uden nogen former for klager m.v., ligesom klager også selv har passet sit arbejde og sin kørsel som vognmand. Derfor er klager fuldt ud bekendt med reglerne om taxikørsel og tillige, at hans taxi ikke må benyttes i privat regi – hverken af ham eller hans ansatte chauffører.

Motorstyrelsens afgørelse er begrundet med en enkel hændelse den 29. april 2021, kl. 21.00 og der henvises til bilag 1, side 1-2 samt side 6-8.

Det kan efter klager lægges til grund, at situationen den 29. april 2021 omhandlede følgende:

Klager har en ansat chauffør [person4] og han har været chauffør hos klager siden januar 2021.

[person4] har naturligvis haft taxien hos sig, da han er ansat.

Klager har så spurgt [person4], hvad situationen var den pågældende dag. Hertil kan det oplyses og lægges til grund, at [person4] har åbenbart uden nogen former

for accept eller instruks fra klagers side overladt taxien/køretøjet til en person ved navn [person2] således, at den pågældende person [person2] kunne gøre taxien/køretøjet ren på vegne af [person4]. Klager har spurgt sin ansatte chauffør [person4] årsagen til overladelse af taxien/køretøjet, men det har chaufføren [person4] ikke kunne nærmere redegøre for andet end, at personen skulle gøre taxien/køretøjet rent på vegne af [person4].

Dette er de konkrete omstændigheder ved den enkeltstående hændelse den 29. april 2021.

Det er klagers opfattelse, at det kan lægges til grund, at klager på ingen måde har instrueret eller givet lov til at hans ansatte chauffører [person4] kunne overlade taxien/køretøjet til andre end sin ansat chauffør [person4].

Som bilag 2 fremlægges bekræftelse fra den ansatte chauffører [person4].

Det kan ligeledes lægges til grund, at klager ikke kender nærmere til personen [person2] eller passageren i hans taxi/køretøj den pågældende dag den 29. april 2021. Personen som var i taxien/køretøjet den 29. april 2021, har ikke nævnt klager, idet personen alene har oplyst chaufførens [person4] oplysninger og baggrunden for personen var i taxien/køretøjet.

Klager har ikke givet lov til eller i øvrigt tilkendegivet eller accepteret at den ansatte chauffør [person4] uden videre kan overdrage klagers taxi/køretøj til nogen uvedkommende. Det gælder hverken venner, familie, kunder eller andre.

Klager er fuldt ud bekendt med at det er en taxi til personbefordring og ikke til privat kørsel, idet klager som nævnt har været taxivognmand i mere end 25 år.

I øvrigt er der tale om en enkeltstående situation og derfor kan det ikke uden videre lægges til grund, at registreringsafgiften indtræder. F.eks. vil det ikke udløse registreringsafgift i forbindelse med prøvekørsel ved salg, testkørsel hos værksted eller lignende og allerede derfor er det u-proportionalt, at der opkræves registreringsafgift overfor klager ved hændelsen den 29. april 2021. Det kan også oplyses, at der også nu er muligt at få biler rengjort og vasket i form af carwash og ikke som i en vaskehal, hvorved en rengøring og vask ved carwash ikke vil udløse registreringsafgift og opkrævning af registreringsafgift.

Det er derfor klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for opkrævning af registreringsafgiften i nærværende sag, da den foretagne kørsel ikke er noget som klager kan blive pålagt at hæfte for, hverken i forhold til registreringsafgift eller den øvrige almindelige dansk lovgivning.

Hertil skal klager igen henvise til DL 3-19-2, arbejdsgiver ansvar og de hensyn der gør sig gældende hertil.

Det er klagers opfattelse, at det er meget atypisk, at hans ansatte chauffør [person4] uden videre har overladt taxien/køretøjet til en uvedkommende person. Klager kan som arbejdsgiver ikke påregne eller forvente, at klagers ansatte chauffør [person4] overlader taxien/køretøjet til en 3. person til privatkørsel. I en sådan situation vil DL 3-19-2 ikke finde anvendelse, hvis der skete et uheld eller lignende.

Såfremt [person4] selv havde foretaget kørslen og foretaget et privat ærinde i taxien/køretøjet, kan det muligvis diskuteres om DL 3-19-2 vil have fundet anvendelse ved et uheld.

Sammenligningen er relevant og klager er ikke enig i vurderingen fra Motorstyrelsen som fremgår af side 12 i bilag 1.

Med hensyn til selve rengøringen af taxien/køretøjet har Motorstyrelsen på side 12 anført, at da chaufføren [person4]s opgaver blandt andet omhandler rengøring, er kørslen den 29. april 2021 privat. Denne forståelse og fortolkning af arbejdsopgaven er forkert.

Det er normalt og indenfor arbejdsområde for en taxichauffør, at chaufføren gør taxien ren, men det er ikke normalt at taxien overlades til 3. person for at gøre taxien ren. Taxien skal gøres rent således at de nye kunder kan komme ind i en rengjort taxi, hvilket også forventes af kunderne. Derfor er forståelsen og fortolkning af at arbejdsopgaven rengøringen af taxien for en chauffør forkert som Motorstyrelsen anfører.

Derfor er kørslen ikke privat og klager skal ikke hæfte registreringsafgiften.

Da Motorstyrelsen også selv efter indlæg fra klager ikke længere henviser til SKM 2012.101 LSR, taler det tydeligt for, at der ikke er grundlag for at opkræve registreringsafgift i nærværende sag.

Der er således grundlag for at ændre Motorstyrelsens afgørelse af 6. april 2022 i denne sag.”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har den 8. august 2022 i forbindelse med klagebehandlingen sendt følgende udtalelse:

”For at skabe klarhed over, hvordan [person1] hæfter vil Motorstyrelsen pointere, at det tydeligt fremgår af afgørelsen, at [person1] hæfter som bruger af køretøjet i henhold til registreringsafgiften § 20, stk. 5 fordi de ikke er ejer af køretøjet.

Partens repræsentant skriver indledningsvis, at Motorstyrelsen har truffet afgørelse (...) hvoraf fremgår, at den af klager ejede (egen fremhævning) motorkøretøj med registreringsnummer [reg.nr.1] er omfattet af registreringspligt og der er opkrævet kr. 142.546 i registreringsafgift

Køretøjet var på kontroltidspunktet ejet af [finans1] A/S, CVR-nr. [...2]

Sammenligning med SKM2012.101.LSR

Klagers repræsentant angiver afsluttende, at fordi Motorstyrelsen anerkender, at der ikke kan henvises til SKM2012.101.LSR, så ”taler det tydeligt for”, at der ikke er grundlag for at opkræve registreringsafgift.

Det skal her understreges og gøres tydeligt, at årsagen til, at vi anerkender, at nærværende sag og SKM2012.101.LSR ikke er sammenlignelige er fordi, de faktiske omstændighederne i sagerne er forskellige.

I journalsag 21-0450481 er der tale om at 3. mand anvendte køretøjet privat, i SKM2012.101.LSR er der tale om, at buschaufføren anvendte køretøjet privat.

Herudover skal det gøres gældende, at en henvisning til retspraksis ikke følger af forvaltningslovens begrundelsespligt § 22-24. Derfor kan det aldrig medføre, at en anerkendelse af, at to sager ikke kan sammenlignes, betyder at der ikke kan opkræves fuld registreringsafgift.

Proportionalitet

Taxier er fritaget for registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. nr. 6 – Dette er en undtagelse for hovedreglen om registreringsafgift. Når betingelserne for fritagelsen ikke er opfyldt, skal der svares fuld afgift af køretøjet i henhold til hovedreglen i registreringsafgiftslovens § 1

Betingelsen for at køretøjet er afgiftsfritaget er, at den anvendes til erhvervsmæssig persontransport. I denne sag er køretøjet anvendt privat af [person2], hvilket [person4] (chaufføren) og [person1] har bekræftet. Se Bilag 2 samt i udtalelserne i forbindelse med afgørelsen. Se side 6/10 i sagsfremstillingen.

Partens repræsentant sammenligner den foretagende kørsel med ”prøvekørsel ved salg”, ”testkørsel hos værksted” eller ”lignende”. I disse tilfælde er der tale om lovlige formål. Herudover er der tale om køretøjer, der ikke er indregistrerede.

Partens repræsentant sammenligner derfor, to vidt forskellige former for kørsel, hvorfor vi ikke kan anerkende denne sammenligning.

Hæftelse

I henhold til registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5 hæfter blandt andet bruger for registreringsafgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.

Som [person1] har gjort gældende flere gange er de bekendt med reglerne for taxier. [person4] har både i bilag 2 og udtalelse til afgørelsen bekræftet, at han, for at få taxien gjort ren har overdraget nøglerne til køretøjet til [person2]

Herudover skal det pointeres, at køretøjet på kontroltidspunktet ikke er anvendt i forbindelse med rengøring, men privat kørsel af [person2] samt [person3]. På kontroltidspunktet bekræftede [person4] også overfor [politiet], at han havde overladt køretøjet til [person2].

Uanset om [person2] som 3. mand havde gjort taxien ren, så er denne anvendelse stadig mod afgiftsfritagelsen. Kørslen er sket på foranledning af [person4] og for at udføre en opgave, der er i forlængelse af hans arbejdsopgave. Dermed er udlånet af køretøjet sket som en del af ansættelsen, hvorfor [person1] hæfter som bruger af køretøjet i henhold til registreringsafgiftsloven § 20, stk. 5.

Konklusion

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 142.546 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 6. april 2022 stadfæstes.”

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været i erklæring hos Motorstyrelsen.

Motorstyrelsen fastholder den påklagede afgørelse og er enig i forslaget.

Indlæg under retsmødet

Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at Motorstyrelsens krav på betaling af registreringsafgift skal bortfalde og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Motorstyrelsen tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling. Det blev anført, at klageren i hvert fald burde have vidst, at taxaen blev brugt til et ulovligt formål, og at klageren derfor hæfter.

Adspurgt oplyste repræsentanten, at [person4] er ansat hos klageren og har et førerkort og derfor er instrueret i, at taxaen ikke må anvendes til privat kørsel eller udlånes i henhold til den undervisning, der skal modtages i henhold til taxiloven for at få udstedt et førerkort. Det er korrekt, at der i sagen ikke er fremlagt en ansættelseskontrakt eller anden fuldmagt vedrørende anvendelsen af taxaen.

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlaget

Når der i det følgende henvises til registreringsafgiftsloven og taxiloven, er dette henvisninger til henholdsvis lov nr. 221 af 26. maj 1971 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. samt lov nr. 1538 af 19. december 2017 med ændringer indtil kontroltidspunktet den 29. april 2021.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et motorkøretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Fritaget for afgift er personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af taxilovens § 1, stk. 1, at taxiloven gælder for erhvervsmæssig persontransport i dansk indregistrerede biler, der er indrettet til transport af højst ni personer inklusive chaufføren, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste.

Det følger af taxilovens § 7, stk. 1, at der kræves chaufførkort for at føre en bil, der benyttes til erhvervsmæssig persontransport.

Et køretøj, som er fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 e, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Ejeren eller den registrerede ejer hæfter som udgangspunkt for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten finder på baggrund af sagens oplysninger, at sagens køretøj på kontroltidspunktet blev anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, hvorfor køretøjet skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 4, jf. § 2, stk. 3.

Der er herved særlig henset til, at [person2], som førte køretøjet, ikke var i besiddelse af et chaufførkort, og at han forklarede til politiet, at køretøjet var tiltænkt privat anvendelse. Hertil kommer, at [person3] var passager i køretøjet.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet hæfter for betaling af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, da selskabet var den registrerede bruger af køretøjet på kontroltidspunktet. Det lægges til grund, at den faste chauffør, som overlod køretøjet til [person2], var ansat hos virksomheden, hvorfor virksomheden herved havde viden om den konkrete brug af køretøjet.

Repræsentantens bemærkninger i øvrigt kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.