Kendelse af 17-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 22-07-2024

Journalnr. 22-0054626

Klagepunkt Indkomståret 2019	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Yderligere omsætning	19.544 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmede fragtmænd	2.174.273 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Ikke godkendt fradrag for udgifter på grund af manglende dokumentation	167.742 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren drev ifølge Virksomhedsregisteret i indkomståret 2019 virksomheden [virksomhed1] under CVR nr. [...1].

Virksomheden har været registeret under branchekode 532000 post- og kurertjenester og under bibranchekode 331200 reparation af maskiner.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport, at virksomheden i indkomståret 2019 havde en omsætning på 3.837.711 kr. og et resultat før renter på 37.359 kr.

Resultatet er opgjort således:

Omsætning 3.837.711 kr.

Autodrift 3.017.957 kr.

Bruttoavance 819.754 kr.

Personaleomkostninger 592.051 kr.

Lokaleomkostninger 81.276 kr.

Administrationsomkostninger 109.068 kr.

Resultat før renter 37.359 kr.

Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale for indkomståret 2019.

I forbindelse med gennemgangen af bilagsmateriale har Skattestyrelsen foretaget ændringer vedrørende manglende indtægtsførelse af to fakturaer udstedt den 27. december 2019 på 24.429,61 inklusive moms. Endvidere er der nægtet fradrag for udgifter til fremmede vognmænd med i alt 2.174.273 kr. eksklusive moms med den begrundelse, at det ikke er dokumenteret, at der er leveret de fakturerede ydelser, idet fakturaerne er anset for fiktive.

Bilag 196-[virksomhed2] 1359

Der er fratrukket 158.900 kr. eksklusive moms. Klageren har fremlagt faktura dateret den 31. december 2018.

Der er også fremlagt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, hvoraf fremgår, at der er afregnet med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den fremlagte faktura fremgår, at timetaksten udgør 350,00 kr. Det alene er dele af kontrakten, der er fremsendt, idet der mangler §§ 2 til og med 8 af kontrakten.

Klageren har oplyst, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel. Disse arbejdssedler er ikke fremlagt.

Skattestyrelsen har oplyst, at der er afsluttet en sag mod [virksomhed2] ApS, hvoraf fremgår, at selskabet i 2018/19 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige af sagen, at der er foretaget lønindberetninger, som der ikke er realitet bag, idet de ”ansatte” ikke har fået udbetalt løb eller har udført arbejde for selskabet.

Bilag 71 og 72 – [virksomhed2]

Der er tale om to fakturaer på henholdsvis 80.000 kr. og 100.357,50 kr. eksklusive moms.

Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører ”hverdagskørsel”. Der er ikke fremlagt underbilag på kørslen.

Bilag 73 og 74 - ???

Der er tale om tre fakturaer på henholdsvis 208.000 kr., 32.125 kr. og 32.125 kr. eksklusive moms. Det fremgår ikke af bilagene, hvem sælger er, og sælgers CVR. nr. fremgår heller ikke. Ydelsen er ikke specificeret.

Beløbet på 32.125 kr. med tillæg af moms eller i alt 40.156,25 er bogført på kontoen for bank både den 31. maj 2019 og den 17. juli 2019. Beløbet er alene trukket på bankkontoen den 17. juli 2019.

Det fremgår af faktura 74, at betaling skal ske til konto [...30]. Denne konto tilhører [virksomhed3] ApS.

Dette selskab blev stiftet den 10. maj 2018 og blev taget under konkursbehandling den 17. april 2020.

Selskabet var registreret med hovedbranche 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og bibranche 731110 ”Reklamebureauer”.

Selskabets formål ifølge virksomhedsrapporten er at yde konsulentbistand samt virksomhedsrådgivning og dermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Selskabet blev momsregistreret med virkning fra 28. maj 2018. Momsregistreringen blev afmeldt i forbindelse med konkursen. Selskabet blev registreret for AM-bidrag og A-skat med virkning fra 28. maj 2018. Selskabet blev registreret for selskabsskat med virkning fra 10. maj 2018.

[virksomhed3] ApS har angivet salgsmoms med 164.788 kr., købsmoms med 164.512 kr. og momstilsvar på 276 kr. for 1. kvartal 2019, men har ikke indsendt momsangivelser for 2. kvartal og 3. kvartal 2019. Selskabets momstilsvar er derfor blevet foreløbig fastsat af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet i perioden december 2018 til oktober 2019 har udstedt fakturaer, hvor der for eksempel er anført følgende tekst ”Hverdagskørsel” og ”Kørsel”.

Det fremgår, at alle indbetalinger på bankkontoen svarer nøjagtig til alle udbetalinger på kontoen. Udbetalingerne sker for over halvdelen af beløbet til England, og en del vedrører overførsler til navngivne selskaber i Danmark. Selskaberne i Danmark er af Skattestyrelsen anset som værende stråmandsselskaber, der udsteder fiktive fakturaer.

Bilag 81 – [virksomhed4] ApS

Der er tale om én faktura på 105.046 kr. eksklusive moms eller 131.308 kr. inklusive moms.

Det fremgår ikke af fakturaen, hvem der har udført arbejdet eller hvor eller hvornår arbejdet er udført. Der fremgår heller ikke, hvilket arbejde der er udført eller omfanget heraf, herunder antal timer og prisen pr. time.

Klageren har efterfølgende for Skattestyrelsen fremlagt kreditnota. Kreditnotaen er fra [virksomhed5] ApS og er på 129.294 kr. Af fakturaen fra [virksomhed4] ApS fremgår, at der skulle være foretaget kørsel for ”dfe” og madkørsel for i alt 131.308 kr.

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S, at det er [virksomhed4] ApS, som skulle have udført transporterne.

Bilag 113, 236, 237, 238, 239 og 240 – [virksomhed6] ApS

Der er tale om følgende beløb:

Netto Moms Brutto

Bilag 113, faktura 1003 128.100,50 kr. 32.025,13 kr. 160.125,63 kr.

Bilag 236, faktura 1003 128.100,50 kr. 32.025,13 kr. 160.125,63 kr.

Bilag 237, faktura 1024 120.100,60 kr. 30.025,15 kr. 150.126,76 kr.

Bilag 238, faktura 1074 172.100,40 kr. 43.025,10 kr. 215.125,60 kr.

Bilag 239, faktura 1089 116.165,00 kr. 29.041,25 kr. 145.206,25 kr.

Bilag 240, faktura 1115 180.360,40 kr. 45.090,10 kr. 225.450,50 kr.

I alt 844.927,40 kr. 211.231,86 kr. 1.056.160,37 kr.

Skattestyrelsen har konstateret, at bilag 113 og bilag 236 er identiske. Der er således sket en dobbeltbogføring.

Det fremgår af alle fakturaer, at betalingen skal ske til konto [...41]. Kontoen tilhører [finans1]. Skattestyrelsen har konstateret, at beløbene er indgået på selskabet konto i Litauen, konto nr., [...25]. Det fremgår ikke af selskabets regnskab, at det har en bankkonto i udlandet.

[virksomhed6] ApS er stiftet den 5. marts 2019 under branchekode 82 11 00: Kombinerede administrationsserviceydelser. Selskabets første regnskabsår omfatter perioden 5. marts 2019 – 31. december 2019.

Det er konstateret, at selskabet ikke har angivet moms af de betalinger, der er indsat på konto [...41].

Det fremgår ikke af de bankkonti, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, at [virksomhed6] ApS har afholdt driftsudgifter, ligesom [virksomhed6] ApS ikke har haft ansatte, der har kunnet udføre arbejdet.

Klageren har efterfølgende fremlagt kørselsspecifikationer, som er lig kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S, og nogle sider fra [virksomhed7]. Virksomhedens revisor [person1] har oplyst, at klageren ikke har kunnet redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019, men at der efter klagerens opfattelse er redegjort for, at der ikke er tale om fiktive fakturaer.

Der er også fremlagt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed6] ApS, hvorefter der afregnes med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den fremlagte faktura fremgår, at timetaksten udgør 350,00 kr. Kontrakten er enslydende med den kontrakt, som er indgået med [virksomhed2] ApS, hvor der også mangler §§ 2 til og med 8 i den indsendte kontrakt.

Bilag 258– [virksomhed8]

Der er tale om én faktura på 5.362 kr. eksklusive moms.

[virksomhed8] – CVR-nr. [...2] er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret den 8. april 2018 og tvangsafmeldt den 29. september 2020. Virksomheden har været registreret med branchekode nr. 532000, Anden post og kurertjeneste.

Virksomheden har i 2019 hverken selvangivet eller angivet moms, deraf tvangsafmeldelsen. Virksomheden havde ingen ansatte.

Der er ingen specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om, hvem, hvornår, og hvor arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.

Ligeledes er det ikke anført, hvor meget momsen udgør, eller om der overhovedet er moms på fakturaen.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren er enig i, at der ikke foreligger behørig dokumentation, og at der på dette grundlag skal nægtes fradrag for udgiften.

Bilag 241 – [virksomhed9] IVS

Der er tale om én faktura på 92.000 kr. eksklusive moms.

[virksomhed9] IVS er registreret ved CVR-nr. [...3]. Virksomheden er taget under konkursbehandling den 30. juni 2021. Virksomheden er registret som vikarbureau, hvis formål var salg af transportydelser. Det fremgår også, at virksomheden i oktober måned 2019 havde 2 ansatte, der omregnet til årsværk udgjorde 1,19 årsværk.

Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6 biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer og foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved en normal arbejdsuge på 37 timer.

Bilag 242, 243 og 245 – [virksomhed10] ApS

Der er tale om følgende beløb:

	Netto	Moms	Brutto
Bilag 242	168.280,75 kr.	42.070,15 kr.	210.350,75 kr.
Bilag 243	216.648,50 kr.	54.152,30 kr.	270.810,63 kr.
Bilag 245	130.500,50 kr.	32.625,13 kr.	163.125,63 kr.
I alt	515.429,75 kr.	128.857,41 kr.	644.287,10 kr.

Bilag 242 og 243 er påført CVR. nr. [...4]. Dette CVR. nr. findes imidlertid ikke. Bilagene er ikke udfyldt med betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

Bilag 245 er påført CVR. nr. [...5], samt betalingsbetingelser og bankoplysninger.

[virksomhed10] ApS er registreret ved CVR. nr. [...5]. Virksomheden er registreret den 21. august 2019. Der er anmodet om tvangsopløsning den 30. august 2021, og virksomheden er taget under konkursbehandling den 6. oktober 2021. Virksomhedens branche var ikke-finansielle holdingselskaber med bibranche andre post- og kurertjenester, hvis formål er at drive virksomhed inden for transport og kurerkørsel.

Af fakturaen (bilag 245) fremgår, at der er leveret 1. stk. kørsel 130.500,50 kr. + moms 32.625,13, i alt 163.125,63 kr. Fakturaen er ikke yderligere specificeret.

I forbindelse med gennemgangen af regnskabsmaterialet har Skattestyrelsen også konstateret, at der for en række af posteringer ikke er fyldestgørende dokumentation for udgiften. Der foreligger alene interne bilag, ligesom det ikke fremgår af bilag 75, som vedrører udgifter til en gave, hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for 167.742 kr. vedrørende dette forhold.

Der er indsendt kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S til Skattestyrelsen.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 2.361.559 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:

”(...)

1. Virksomhedens resultat

...

Skattestyrelsens forslag

Din indtægt / Omsætning

Du har indsendt oplysninger over din indtjening, herunder indtjening ved [virksomhed7]-kørsel.

Skattestyrelsen har sammenholdt den oplyste indtjening med oplysninger fra [virksomhed7] samt med indsætninger på bankudtog for dine bankkonti.

Af konto 1010 – salg af varer/ydelser m/moms fremgår, at der mangler at blive bogført 2 beløb

som er indgået på din konto d. 27. december 2019.

Beløb Dato for udbetaling Bankkontonummer C vr.nr

5004,61 27-12-2019 [...39] [...1]

19425,00 27-12-2019 [...39] [...1]

24429,61

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af Statsskatteloven § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (...) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Se mere om retserhvervelsesprincippet og dets betydning for periodiseringen af de forskellige former for indtægt i Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.

Momspligten af leverancer indtræder på faktureringstidspunktet, når faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Da du har erhvervet ovennævnte 2 beløb i indkomståret 2019, skal beskatningen af beløbene også ske i 2019.

Da indtægten indeholder moms, udgør nettobeløbet 19.544 kr. (24.430 x 20 % = 4.886) og mom- sen 4.886 kr.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje dit resultat af virksomhed med yderligere omsætning med 19.544 kr., jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3., og forhøje udgående afgift med 4.886 kr., jf. momslovens § 4. Det skyldige momsbeløb opkræves efter opkrævningslovens § 5.

Dine bemærkninger

”Vi er enige i, at beløbene moms- og skattemæssigt skal medtages i indkomståret 2019 og tilsvarende tilbageføres i indkomståret 2020.”

Skattestyrelsens afgørelse

Da du er enig i, at de manglende moms- og skattebeløb skal tages til indtægt i 2019, har vi gennemført de foreslåede ændringer.

Vedrørende regninger fra fremmed vognmænd

...

1. Bilag 196 - [virksomhed2] 1359

Bogført på konto 1310 med 158.900 kr., konto 5820 – bank med -198.625 kr. og konto 6903 – indgående moms med 37.725 kr.

Bilaget mangler i bilagsmappen.

Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, se bogføringslovens § 5 og § 9. Kontoudtog, ordrebekræftelse og kvittering for betaling anses ikke for behørig dokumentation.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der godkendes fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Dette betyder, at der kræves en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Da bilaget ikke er fremlagt, ses der ikke dokumentation for at udgiften er fradragsberettiget jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og momslovens § 37, stk. 1. Derfor kan der ikke indrømmes fradrag for udgiften.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 158.900 kr. og nedsætte indgående afgift med 39.725 kr.

...

Skattestyrelsens afgørelse

Af det nu fremlagte bilag fremgår at fakturadatoen er 31.12.2018, så overordnet set er fakturaen ikke fradragsberettiget i 2019.

Yderligere er der fremlagt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS. Af denne aftale fremgår, at der afregnes med en fast takst på 250,00 kr. pr. time. Af den nu fremlagte faktura udgør timetaksten 350,00 kr.

Til mødet d. 24. februar 2022 forklarede I, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel, som I efterfølgende ville fremsende til os. Vi har endnu ikke modtaget nogen arbejdssedler.

Det fremgår endvidere af en her afsluttet sag på [virksomhed2] ApS, at selskabet i 2018/19 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige, at der er foretaget en del lønindberetninger, som der ikke er realitet bag, idet de ”ansatte” ikke har fået udbetalt løn eller har udført arbejde for selskabet.

Ud fra en samlet vurdering anses købsfakturaen ikke at opfylde kravene til en faktura og henset til sagen vedrørende [virksomhed2] ApS, kan der ikke indrømmes fradrag herfor, da det ikke anses for dokumenteret, om der overhovedet er leveret de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

2. Bilag 71 og 72 – [virksomhed2]

...

	Netto	Moms	Brutto
Bilag 71	80.000,00 kr.	20.000,00 kr.	100.000,00 kr.
Bilag 72	100.357,50 kr.	25.089,38 kr.	125.446,88 kr.

Bogført på konto 1310, konto 5820 – bank og konto 6903 – indgående moms.

På fakturaerne er der faktureret for ”Hverdagskørsel”, som imidlertid ikke er yderligere specificeret med underbilag på kørslen.

[virksomhed2] ApS har ikke selvangivet for 2019. Sidste aflagte regnskab er for 2018, og selskabet er opløst efter konkurs per 22. december 2020.

Af en her afsluttet sag på [virksomhed2] ApS fremgår, at selskabet i 2019 ikke har angivet salgsmoms. Det fremgår tillige, at der er foretaget en del lønindberetninger, som der ikke er realitet bag, idet de ”ansatte” ikke har fået udbetalt løn eller har udført arbejde for selskabet.

Vi kan konstatere, at de to fakturaer ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet det ikke er specificeret, hvad det udførte arbejde består af, herunder hvorfra og hvortil der har fundet kørsel sted.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst, samt at [virksomhed2] ApS faktisk har leveret den oplyste ydelse.

Ifølge SKATs juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling af leverancen. En faktura skal bl.a. indeholde omfanget og arten af de leverede ydelser, samt indeholde dato for levering af ydelserne, såfremt denne er forskellig fra fakturadatoen. Det fremgår af SKM2020.484.BR at køber ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandøren havde leveret ydelser til skatteyderen, som berettigede til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at skatteyderen ikke havde fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller anden form for dokumentation for, at det i fakturaerne anførte arbejde var udført, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at et hævet beløb var anvendt til betaling af en faktura, og at skatteyderen heller ikke kunne oplyse, hvem han var i kontakt med i forbindelse med bestilling m.v. af arbejdet.

Ud fra en samlet vurdering anses købsfakturaerne ikke at opfylde kravene til en faktura og henset til sagen vedrørende [virksomhed2] ApS, kan der ikke indrømmes fradrag herfor, da det ikke an- ses for dokumenteret, om der overhovedet er leveret de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 180.358 kr. og nedsætte indgå- ende afgift med 45.089 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 og momslovens § 37, stk. 1.

Dine bemærkninger

”Samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] er dokumentret via en samarbejdsaf- tale, jf. bilag 3.

Fakturaerne er lavet og modtaget på baggrund af samarbejdsaftalen. [virksomhed1] har ikke tillagt fakturaernes indhold væsentlig betydning, da de har godkendt og afregnet fakturaerne i henhold til leverede ydelser og samarbejdsaftalen.

Vi henstille derfor til, at Skats forslag til ændringer annulleres.”

Skattestyrelsens afgørelse

Der er fremlagt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, der er dateret d. 1. januar 2019.

Til mødet d. 24. februar 2022 forklarede I, at der var udarbejdet arbejdssedler for hver enkelt kørsel, som I efterfølgende ville fremsende til os. Vi har endnu ikke modtaget nogen arbejdssedler.

Vi finder ikke, at der fremkommet afgørende nyt vedrørende disse to fakturaer og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

3. Bilag 73 og 74 - ???

Netto Moms Brutto

Bilag 73 208.000,00 kr. 52.000,00 kr. 260.000,00 kr.

Bilag 74 32.125,00 kr. 8.031,25 kr. 40.156,25 kr.

Bilag 403 32.125,00 kr. 8.031,25 kr. 40.156,25 kr.

Bogført på konto 1310 – Fremmede vognmænd, på konto 5820 – Bank og på konto 6903 – Indgående moms.

Af bilagene fremgår ikke, hvem sælger er og sælgers CVR-nr. fremgår ej heller. Ydelsen er heller ikke specificeret.

Det ses af dit bankkontoudtog, at der er foretaget betaling den 30.05.2019 til ’[virksomhed11]’ for så vidt angår bilag 73, med teksten faktura nr. 37 og den 17.07. 2019 til ’[virksomhed11]aps’ for bilag 74, med teksten faktura nr. 50. Det fremgår af fakturaen, at der skal ske betaling til konto [...30], som er en konto hos [finans2]. Bilag 403 har også teksten faktura nr. 50, så der er sket dobbelt bogføring.

Af virksomhedens bogføring fremgår det, at 40.156,25 kr. er bogført på bank både den 31.05.19 og den 17.07.19. Af bankkontoudtoget fremgår at beløbet dog kun er trukket den 17.07.19. Hvilket anses at bekræfte, at der er sket dobbelt bogføring, således at bilag 73 og 403 er samme bilag.

Ved søgning på, hvem der er ejer af konto [...30], fremgår det, at det er [virksomhed3] ApS, cvr nr. [...6], der ejer kontoen og ikke ’[virksomhed11]’ eller ’[virksomhed11]aps’.

[virksomhed3] ApS blev stiftet den 10. maj 2018. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 17. april 2020.

Selskabet var registreret med hovedbranche 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og bibranche 731110 ”Reklamebureauer”.

Selskabets formål ifølge selskabsrapport er, at yde konsulentbistand samt virksomhedsrådgivning, og dermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed.

Selskabet blev momsregistreret med virkning fra 28. maj 2018. Momsregistreringen blev afmeldt i forbindelse med konkursen. Selskabet blev registreret for am-bidrag og A-skat med virkning fra 28. maj 2018. Selskabet er registreret for selskabsskat med virkning fra 10. maj 2018.

[virksomhed3] ApS har angivet salgsmoms med 164.788 kr., købsmoms med 164.512 kr., tilsvar 276 kr. for 1. kvartal 2019, men har ikke indsendt momsangivelser for 2. kvartal 2019 og 3. kvartal 2019. Selskabets momstilsvar er derfor blevet foreløbig fastsat (FF) af Skattestyrelsen.

Vi kan konstatere, at selskabet i perioden december 2018 til oktober 2019 har udstedt fakturaer, hvor der for eksempel er anført følgende tekst ”Hverdagskørsel” og ”Kørsel”, hvilket taler for, at selskabet har beskæftiget sig med ”mandskabsudlejning” m.v.

Det fremgår, at alle indbetalinger på bankkontoen, svarer nøjagtig til alle udbetalinger på kontoen. Udbetalingerne sker for over halvdelen af beløbet til England og en del vedrører overførsler til navngivne selskaber i Danmark. Men selskaberne i Danmark er af Skattestyrelsen anset som værende stråmandsselskaber, der udsteder fiktive fakturaer.

Det er herefter vores vurdering, at der ikke kan indrømmes fradrag for de to fakturaer, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at der reelt har fundet erhvervsmæssig levering sted. Vi anser, de to fakturaer for fiktive.

Fakturaerne opfylder tillige, ikke de krav der stilles til en faktura, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, som er som følger:

En fuld faktura skal indeholde

udstedelsesdato (fakturadato)

fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen

sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.)

sælgers navn og adresse

købers navn og adresse

mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)

momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed

gældende momssats

det momsbeløb, der skal betales.

Desuden foreligger der ikke specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde.

Fakturaerne opfylder ikke de krav, der stilles til en faktura, jf. momsbekendtgørelsens § 58 og momslovens § 37, stk. 1.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje virksomhedens indkomst med 272.250 kr. og nedsætte indgående afgift med 68.063 kr.

...

Skattestyrelsens afgørelse

For den ene faktura fra [virksomhed11] ApS vedrørende april måned lydende på 260.000 kr., er der fremlagt kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S, som er det firma, som [virksomhed1] entrerer med. Det fremgår dog ikke af de fremlagte kreditnotaer, hvad de beløber sig til.

Den ene kreditnota nr. 0851103 består af 5 sider, men side 5 mangler. Den anden – kreditnota 085105- består ligeledes af 5 sider, og der er fremlagt 5 sider, men der er ingen sammentælling.

For fakturaen for maj måned på 40.156,25 kr., er der fremlagt kreditnota fra [virksomhed5] A/S på 63.354,38 og faktura til [virksomhed12] ApS 22.800 kr.

Det er dog gældende for begge fakturaer fra [virksomhed11] ApS, at der på ingen måde kan skabes en sammenhæng til de underbilag, der er fremlagt fra [virksomhed5] A/S og [virksomhed12] ApS.

Det gælder både med hensyn til beløb og med hensyn til hvem, som har udført de transporter som fremgår af kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S og fakturaen til [virksomhed12] ApS.

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S og fakturaen til [virksomhed12] ApS, at det er [virksomhed11] ApS, som skulle havde udført transporterne. Det kan derfor ikke udelukkes at det er [virksomhed1]´s egne ansatte som har udført transporterne.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra [virksomhed11] ApS og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

4. Bilag 81 – [virksomhed4] ApS

Bogført på konto 1310 – Fremmede vognmænd med 105.046 kr., på konto 5820 – Bank med 131.307,50 kr. og på konto 6903 – Indgående moms med 26.261,50 kr.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Da specifikationen på fakturaen ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Der er ingen oplysninger om hvem, hvornår og hvor, arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen.

Vi finder efter en samlet vurdering, ikke at det er dokumenteret og sandsynliggjort, at der er fradragsret for fakturaen efter statsskattelovens § 6, stk. 1. og momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 105.046 kr. og nedsætte indgående afgift med 26.262 kr.

...

Skattestyrelsens afgørelse

Der er fremlagt en kreditnota fra [virksomhed5] ApS på 129.294 kr.

Af fakturaen fra [virksomhed4] ApS fremgår det også, at der skulle være foretaget kørsel for ”dfe” og mad kørsel for i alt 131.308 kr.

Men der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke den fornødne sammenhæng mellem kreditnotaen og fakturaen.

Det gælder både med hensyn til beløb og med hensyn til hvem, som har udført de transporter som fremgår af kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S.

Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S, at det er [virksomhed4] ApS som skulle havde udført transporterne. Det kan derfor ikke udelukkes at det er [virksomhed1]´s egne ansatte som har udført transporterne.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra [virksomhed4] ApS og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

5. Bilag 113, 236, 237, 238, 240, 239 – [virksomhed6] ApS

Bogført på konto 1310 – Fremmede vognmænd, på konto 5820 – Bank og på konto 6903 – Indgående moms.

Alle fakturaer er udstedt af [virksomhed6] ApS – CVR-nr. [...7].

Netto Moms Brutto

Bilag 113, faktura 1003 128.100,50 kr. 32.025,13 kr. 160.125,63 kr.

Bilag 236, faktura 1003 128.100,50 kr. 32.025,13 kr. 160.125,63 kr.

Bilag 237, faktura 1024 120.100,60 kr. 30.025,15 kr. 150.126,76 kr.

Bilag 238, faktura 1074 172.100,40 kr. 43.025,10 kr. 215.125,60 kr.

Bilag 239, faktura 1089 116.165,00 kr. 29.041,25 kr. 145.206,25 kr.

Bilag 240, faktura 1115 180.360,40 kr.45.090,10 kr.225.450,50 kr.

I alt 844.927,40 kr.211.231,86 kr.1.056.160,37 kr.

Skattestyrelsen kan konstatere at bilag 113 og 236 er bogført 2 gange. Begge posteringer er faktura 1003, hvor alt på de 2 bilag er identisk. Allerede af den grund er der ikke fradrag for bilag 236 med 128.100 kr., jf. Statsskatteloven § 6, stk.1, litra a.

Det fremgår af fakturaerne, at betaling skal ske til [...41]. Kontoen tilhører [finans1]. Det kan konstateres, at betalingerne af de fakturaer, hvoraf det fremgår, at betalingen skal ske til konto [...41], er indgået på selskabets konto i Litauen, konto [...25].

[virksomhed6] ApS er stiftet den 5. marts 2019, med branche nr. 82 11 00: Kombinerede administrationsserviceydelser. Første regnskabsår omfatter perioden 5.3.2019 – 31.12.2019.

Selskabet har en bankkonto i Litauen, men det fremgår ikke af selskabets regnskab, at det har en bankkonto i udlandet.

Der er konstateret, at selskabet har ikke angivet moms af de betalinger, der er indsat på konto [...41].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de af [virksomhed6] ApS udstedte fakturaer må anses at være fiktive.

I den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på, at

•	[virksomhed6] ApS kun har angivet moms vedrørende betalinger indsat på [virksomhed6] ApS’ danske bankkonti.
•	Der er tale om et nystiftet selskab, der meget hurtigt får en stor omsætning.
•	Der ikke af de bankkonti, som Skattestyrelsen er i besiddelse af, fremgår egentlige driftsudgifter, som tyder på reel virksomhedsdrift.
•	[virksomhed6] ApS ikke har ansatte, der kan udføre arbejdet.
•	En stor del af de fakturabetalinger, der sker til [virksomhed6] ApS’ danske bankkonti, dels er videreoverført til [virksomhed6] ApS’ egen konto i [finans1] i Litauen og dels er videreoverført til et selskab, der foretager finansiel formidling.
•	Langt hovedparten af de fakturabetalinger, der er indgået på [virksomhed6] ApS’ konto i [finans1] i Litauen er videreoverført til to konti i Rumænien tilhørende [virksomhed13] SRL.

Ud fra ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen reel momspligtig ydelse fra [virksomhed6] ApS til de virksomheder, som fakturaerne er udstedt til.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er [virksomhed6] ApS således anvendt til udstedelse af momspålagte salgsfakturaer til kundernes momsfradrag, samt til at videresende penge til andre virksomheder eller til konti i udlandet, hvorfra pengene formodes at være hævet.

Efter Skattestyrelsens vurdering har [virksomhed6] ApS således heller ikke reelt været arbejdsgiver.

Vi anser fakturaerne som værende fiktive og derfor ikke godkende fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. og momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 844.927 kr. og nedsætte indgående afgift med 211.232 kr.

...

Skattestyrelsens afgørelse

Der er nu vedlagt en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed6] ApS

Vi kan konstatere at samarbejdsaftalen er fuldstændig identisk med den, der er fremlagt fra [virksomhed2].

Man har i mailen af 22. marts 2022 vedhæftet nogle kørselsspecifikationer, som er lig med kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S og nogle uforståelige sider fra [virksomhed7]. Skattestyrelsen har herefter i mail af 30. marts 2022 bedt [virksomhed1] forklare sammenhængen mellem de vedlagte kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udskrevet af [virksomhed6] ApS.

Den 15. maj 2022 modtager vi en mail fra revisor [person1] om, at [virksomhed1] ikke har kunne redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019, men at det efter [virksomhed1] mening, er der redegjort for, at der ikke har været fiktive fakturaer el.lign. Videre er det anført, at vi kan se, at aktiviteten har været reel.

Skattestyrelsen finder ikke, at det er belyst, at de vedlagte kørselsspecifikationer dokumenterer at der er sket en reel kørsel af [virksomhed6] ApS. Det fremgår ikke af kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S, at det er [virksomhed6] ApS som skulle havde udført transporterne. Det må derfor formodes, at det er [virksomhed1]´s egne ansatte som har udført transporterne.

Endvidere henses til det forhold, at det allerede er konstateret i en her foreliggende sag, at [virksomhed6] udskriver falske fakturaer, gør at Skattestyrelsen stadig ikke kan godkende fradrag for fakturaerne. Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

6. Bilag 249 og 258 - [virksomhed8]

Bogført på konto 1310 – Fremmede vognmænd, på konto 5820 – Bank og på konto 6903 – Indgående moms.

Netto Moms Brutto

Bilag 249 20.750,00 kr. 5.187,50 kr. 25.937,50 kr.

Bilag 258 5.362,40 kr. 1.340,60 kr. 6.703,00 kr.

[virksomhed8] – CVR-nr. [...2] er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret pr. 8.04.2018 og tvangsafmeldt d. 29.09.2020. Var registreret med branche nr. 532000, Anden post og kurertjeneste.

Virksomheden har i 2019 hverken selvangivet eller angivet moms, deraf tvangsafmeldelsen. Virksomheden havde ingen ansatte.

Fakturaerne opfylder tillige, ikke de krav der stilles til faktura, jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, som er som følger:

En fuld faktura skal indeholde

udstedelsesdato (fakturadato)

fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen

sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.)

sælgers navn og adresse

købers navn og adresse

mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser

den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)

momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed

gældende momssats

det momsbeløb, der skal betales.

Desuden foreligger der ikke specifikation af, hvordan sælger har udført ydelsen i form af arbejdssedler eller andre specifikationer af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om hvem, hvornår og hvor, arbejdet er udført, hvilket arbejde eller omfanget heraf, herunder antal timer og pris, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.

Ligeledes er det ikke anført, hvor meget momsen udgør, eller om der overhovedet er moms på fakturaen, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk.1, nr. 7, 8 og 9.

Vi finder efter en samlet vurdering, ikke at det er dokumenteret og sandsynliggjort, at der er fradragsret for købsmomsen efter momslovens § 37.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje indkomsten med 26.112 kr. og nedsætte indgående afgift med 6.528 kr.

...

Skattestyrelsens afgørelse

Vi godkender de 20.750,00 kr. + moms 5.187,50 kr., i alt 25.937,50 kr., idet beløbet nu er tilbagebetalt til rette modtager, som er [person2]. Dokumentation forevist.

Vi forhøjer indkomsten med 5.362,40 kr. og nedsætter indgående afgift med 1.340,60 kr.

7. Bilag 241 – [virksomhed9] IVS

Bogført på konto 1310 – Fremmede vognmænd med 92.000 kr., på konto 5820 – Bank med 115.000 kr. og på konto 6903 – Indgående moms med 23.000 kr. Fakturadato er 1. oktober 2019.

[virksomhed9] IVS er registreret ved CVR-nr. [...3]. Virksomheden er taget under konkursbehandling d. 30. juni 2021. Af oplysninger her fremgår, at branchen var vikarbureau, hvis formål var salg af transportydelser. Det fremgår også, at virksomheden i oktober måned havde 2 ansatte, og omregnet til årsværk udgjorde det 1,19 årsværk.

Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6 biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer, foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved normal arbejdsuge på 37 timer.

Det virker ikke sandsynligt at 1,19 årsværk har udført dette arbejde. Vi anser ikke fakturaen for værende troværdig.

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Vi kan ikke godkende udgiften som værende afholdt for at erhverve indkomst, eller indrømme fradrag for indgående afgift, idet vi anser fakturaen for fiktiv.

Skattestyrelsen foreslår at forhøje virksomhedens indkomst med 92.000 kr. og nedsætte indgående afgift med 23.000 kr.

...

Skattestyrelsens afgørelse

Af en her foreliggende sag på [virksomhed9] IVS, fremgår at virksomheden havde en omsætning på 1.353.648 kr. i 2019 og at momsen i oktober kvartal er 110.600 kr., hvilket svarer til en omsætning på 442.400 kr.

Virksomheden havde som tidligere omtalt kun 2 ansatte i oktober måned og i hele kvartalet havde de 2 ansatte. I hele 2019 havde [virksomhed9] IVS en samlet lønudgift 201.846 kr. for hele 2019 og i gennemsnit 7 ansatte, hvor bedst lønnet får 56.062 kr. for 4 mdr. og 19 dages arbejde, en får 49.537 kr. for samme periode og endelig en får 49.081 kr. for 5 mdr. arbejde. Det viser et lønmønster, hvor der gives 8-9.000 kr. i løn om måneden, hvilket indikerer, at der ikke arbejdes fuld tid. De øvrige ansatte er for meget korte perioder.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed9] IVS ikke har tilstrækkeligt med ansatte, der kan udføre arbejdet.

Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

8. Bilag 242, 243 og 245 - [virksomhed10] ApS

Netto Moms Brutto

Bilag 242 168.280,75 kr. 42.070,15 kr. 210.350,75 kr.

Bilag 243 216.648,50 kr. 54.162,13 kr. 270.810,63 kr.

Bilag 245 130.500,50 kr. 32.625,13 kr.163.125,63 kr.

I alt 515.429,75 kr. 128.857,41 kr. 644.287,10 kr.

Bogført på konto 1310 – Fremmede vognmænd, på konto 5820 – Bank og på konto 6903 – Indgående moms.

Bilag 242 og 243 er påført CVR-nr. [...4]. Dette CVR-nr. findes imidlertid ikke. Bilagne er ikke udfyldt med betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

Bilag 245 er påført CVR-nr. [...5], samt betalingsbetingelser og bankoplysninger.

[virksomhed10] ApS er registreret ved CVR-nr. [...5]. Virksomheden er registreret d. 21. august 2019. Der er anmodet om tvangsopløsning d. 30. august 2021 og virksomheden er taget under konkursbehandling d. 6. oktober 2021. Af oplysninger her fremgår, at branchen var ikke-finansielle holdingselskab med bibranche andre post- og kurertjenester, hvis formål er at drive virksomhed inden for transport og kurerkørsel.

Af fakturaen (bilag 245) fremgår, at der er leveret 1. stk. kørsel 130.500,50 kr. + moms 32.625,13, i alt 163.125,63 kr. Fakturaen er ikke yderligere specificeret og opfylder dermed ikke faktureringsbestemmelserne i Juridisk Vejledning afsnit A.B.3.3.1.4 om krav til fakturaen, jf. tidligere omtalt i punkt 3.

De 2 første fakturaer (bilag 242 og 243) er ’udstedt’ af en virksomhed, som ikke eksisterer. Fakturaerne ser anderledes ud, end bilag 245, som er påført et rigtigt CVR-nr. Som nævnt, er der ikke påført betalingsbetingelser, eller hvem beløbene skal overføres til. Det er derimod påført, at fakturaerne er betalt, men ikke hvordan. Det fremgår af bankkontoudtog, at beløbene er betalt via banken, men ikke til det konto nr. som er påført bilag 245. Vi finder ikke, at de to fakturaer er valide, men vi anser fakturaerne som værende fiktive.

Da specifikationen på faktura 245 ikke er fyldestgørende, har vi ikke fået den nødvendige dokumentation for, at udgiften udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1. eller at udgiften udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig aktiviteter, jf. momslovens § 37, stk. 1. Vi finder det ikke tilstrækkeligt, at bilaget er vedlagt, uden dokumentation for at ydelsen er anvendt til at erhverve indkomst.

Skattestyrelsen foreslår, at forhøje virksomhedens indkomst med 515.430 kr. og nedsætte indgående afgift med 128.857 kr.

...

Skattestyrelsens afgørelse

Ved mail af 22. marts 2022 har [virksomhed1] indsendt en lister fra [virksomhed7] og kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S. Der er imidlertid ingen sammenhæng over til de udstedte fakturaer fra [virksomhed10] ApS.

Skattestyrelsen har i mail af 30. marts 2022 bedt om, at opgøre og forklare sammenhængen mellem de fremsendte kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udstedt af [virksomhed10] ApS.

I mail af 15. maj 2022 har revisor [person1] forklaret, at [virksomhed1] ikke har kunne redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019.

Skattestyrelsen må konstatere, at der ikke er dokumentation for sammenhængen mellem de fremsendt kørselsspecifikationer og fakturaer fra [virksomhed10] ApS, hvorfor fakturaerne ikke er fyldestgørende.

Vi kan derfor ikke godkende fradrag for fakturaerne fra [virksomhed10] ApS og Skattestyrelsen har derfor gennemført de foreslåede ændringer.

...

2. Manglende bilag

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter momslovens § 37, stk. 1 kan registrerede virksomheder fradrage moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Af momsbekendtgørelsens § 82 fremgår at registrerede virksomheder til dokumentation af den indgående afgift skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Intet bilag.

For en lang række posteringer sidder der intet bilag i bilagsmappen. Disse posteringer har på bilag 1 fået bemærkningen: ’mangler’. Når udgiften ikke er dokumenteret ved bilag, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for udgiften, hverken skattemæssigt eller som indgående afgift.

Grundbilag mangler.

Andre posteringer har fået bemærkningen: ’grundbilag mangler’. Disse postering kan ikke godkendes, da vi ikke har fået fremlagt det originale bilag. Alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura/regning, hvor der fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris, se bogføringslovens § 5 og § 9. Kontoudtog, ordrebekræftelse og kvittering for betaling anses ikke for behørig dokumentation.

Da der ikke foreligger et fyldestgørende bilag kan fradrag ikke anerkendes. At man kan fremlægge en udskrift fra banken om beløbets hævning, er ikke tilstrækkelig dokumentation for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1.

Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser.

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

I det omfang betingelserne for at udstede forenklede fakturaer i momsbekendtgørelsens § 63 er opfyldt, kan en sådan forenklet faktura danne grundlag for fradragsret. Fakturaen skal indeholde de nævnte oplysninger i momsbekendtgørelsens § 63, stk. 1. En registreret køber kan altid anmode om en almindelig faktura. Købesedler og slutsedler, f.eks. vedrørende motorkøretøjer kan efter praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation. Det samme gælder købekontrakter vedrørende køb af fast ejendom.

...

Konto 2241 – personaleudgifter.

Som det første mangler alle bilag. Dernæst kan der efter statsskattelovens § 6, stk. 2 (sidste del) ikke godkendes fradrag for private udgifter. Af Juridisk Vejledning 2021 afsnit C.C.2.2.1.3 Afgrænsning over for private udgifter ses:

De fradragsberettigede driftsomkostninger skal afgrænses over for private udgifter. Se Statsskattelovens § 6, sidste del (stk. 2), som fastslår, at indkomsten er skattepligtig, selvom den anvendes til privatforbrug: "udgifter anvendt til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, ... til gaver eller på anden måde".

I praksis er der ofte tale om en vanskelig bevisbedømmelse af, om en udgift er privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug.

Dette gælder f.eks. udgifter til

beklædning og fortæring og

privat bolig og husførelse.

Selvom sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi de ikke er afholdt på grund af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser om behovstilfredsstillelse.

...

Gaver.

Ved bilag 75 er der fratrukket udgift til en gave. Der er ikke på bilaget noteret hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning den er givet.

Gaver og opmærksomheder betragtes som begrænset fradragsberettigede repræsentationsgaver. Dokumentation for repræsentationsudgifter

Det kræves normalt, at et bilag for repræsentationsudgifter

?	er dateret
?	angiver udstederen
?	angiver modtageren
?	specificerer ydelserne
?	er forsynet med kvitteringspåtegning (stemplet i kasseapparat).

Skattestyrelsen foreslår herefter at forhøje virksomhedens resultat med 430.742 kr. og nedsætte indgående afgift med 115.820 kr.

Dine bemærkninger

”Vi er enige i, [virksomhed14] ApS’ bogføring er mangelfuld og fejlbehæftet i forhold til bogføring uden bilag, momsmæssige forhold m.v.

Vi er derfor enige i Skats forslag til ændringer med undtagelse af bilag 696 og 199. Bilagene er vedlagt”.

Skattestyrelsens endelige afgørelse

Der er nu fremlagt behørig dokumentation for bilag 696 og 199 på henholdsvis 10.000 kr. + moms 2.500 kr. og 253.000 kr. + moms 63.250 kr., i alt 263.000 kr. + moms 65.750 kr. Bilagene godkendes.

Skattestyrelsen forhøjer herefter virksomhedens resultat med 167.742 kr. (430.742 - 263. 000) og nedsætter indgående afgift med 50.070 kr. (115.820 – 65.750).

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen.

(...)”

Repræsentantens supplerende bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse har været sendt i høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen er den 31. oktober 2023 fremkommet med følgende udtalelse:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til ”Supplerende bemærkninger til klage over Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022” af 28. september 2022:

Skattestyrelsen har ikke modtaget supplerende materiale, kun supplerende bemærkninger-

Skatteyder har fortsat ikke fremsendt dokumentation for sammenhængen mellem indtægter og udgifter. Herunder valide regninger/fakturaer, eller arbejdssedler. Som i flere tilfælde blev lovet fremsendt, jf. side 5 og side 7 i Afgørelsen. På det foreliggende grundlag kan man ikke se, at den konkrete regning/faktura fra den enkelte underleverandør indeholder ydelser, der er anvendt til at erhverve den pågældende indtægt fra selskabets konkrete kunde. En til en kontrol. Skatteyder har således ikke fremlagt dokumentation for de påståede sammenhænge.

Skattestyrelsen skal i øvrigt henvise til vores omfattende begrundelse i afgørelsen af 30. maj 2022. Herunder at flere af underleverandørerne har været behandlet af Skattestyrelsen, hvor det blev konstateret, at det ikke var sandsynligt, at disse underleverandører havde været i stand til at levere de pågældende ydelser, eller at der i øvrigt ikke var dokumentation for, at de faktisk havde leveret de omhandlede ydelser.

(...)”

Repræsentanten er fremkommet med yderligere supplerende bemærkninger, som har været sendt i høring hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen er den 16. november 2023 fremkommet med følgende udtalelse:

”(...)

Med henvisning til klagers supplerende bemærkninger, skal Skattestyrelsen anføre, at Skattestyrelsen ikke er enige i, at der er afholdt udgifter til fremmedarbejde, som er dokumenteret med elektroniske overførsel.

For det første er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte fakturaer er fiktive og at de derfor ikke vedrører betaling for udført fremmedarbejde fra de pågældende virksomhedsnavne.

For det andet er de elektroniske overførsler derfor ikke dokumentation for leveret fremmedarbejde. De elektroniske overførsel har derfor ikke den sædvanlige bevismæssige værdi, da pengestrømmene knytter sig fiktive fakturaer, jf. side 1, afsnit 3.

Skattestyrelsen bestrider, at skatteyder har dokumenteret at ydelserne på de pågældende fiktive fakturaer faktisk er leveret, jf. side 2, afsnit 3

De fremlagte bilag, dokumenterer således ikke klagers påstand om, at ydelserne på fakturaerne er leveret. Derfor er Skattestyrelsen berettiget til at nægte momsfradrag.

Når en virksomhed har betalt for en fiktiv faktura, kan virksomheden ikke opnå fradrag efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, da virksomheden ikke har modtaget levering af fakturaindholdetfra fakturaudsteder. Vi nægter fradrag pga. manglende levering. Det er virksomheden, der skal dokumentere, at der er sket en levering, jf. nedenstående:

Dansk retspraksis:

SKM2009.325 ØLR, hvori det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

SKM2019.231.HR, fastslår, at det er en betingelse for fradrag efter momsloven, at der faktisk er sket en leverance. Det er i den forbindelse uden betydning om den der ønsker fradrag var i god tro med hensyn til leverancens eksistens.

EU-domme:

342/87 – Genius Holding BV, præmis 13 og 19

Heraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den er anført på fakturaen. Der kan i den forbindelse også henvises til EU-domstolens sag C-642/11Stoy Trans, præmis 30.

152/2 - Terra Baubedarf-Handel GmbH, præmis 34

Hvoraf det fremgår, at det er en betingelse for momsfradragsret, at der er foretaget en levering af den fakturerede ydelse, og at den der ønsker at opnå fradrag, er i besiddelse af en faktura.

712/17 - EN.SA Srl, præmis 20 til 25

Her ses, at det ligger i momsens natur, at en fiktiv transaktion ikke kan give ret til momsfradrag.

Repræsentanten fremfører, at skatteyder ikke vidste eller burde vide, at nogle af underleverandørerne ikke afregnede korrekt moms og skat, jf. side 2, afsnit 4. Skatteyder gør yderligere gældende, at Skatteyder har overholdt sin undersøgelsespligt, der går længere tilbage end hvad kan man forvente af virksomheder. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgers undersøgelsespligt opfylder SKATs anbefalinger til, hvordan virksomheder forebygger kædesvig, jf. side 2 afsnit 5.

Til dette skal Skattestyrelsen bemærke, med henvisning til ovenstående, at virksomheden skal dokumentere, at virksomheden har modtaget en levering. Det er dermed virksomheden, der har dokumentationspligten for at opnå et momsfradrag. ”Vidste eller burde vide” har intet med retten til et momsfradrag at gøre, da rettet til momsfradrag er begrænset af objektive kriterier (dokumentation for levering). Begrebet anvendes derimod i strafferetten – men da Skattestyrelsen foretager administrative afgørelser med udgangspunkt i objektive kriterier, er det irrelevant om skatteyder har vidst eller burde vide, at fakturaen er fiktiv.

Eksempel:

En virksomhed A køber murerarbejdstimer hos en underleverandør BB. BB leverer timerne, men sender ingen faktura. Fakturaen for de pågældende timer udstedes af CC, som vi ved er fiktiv – Skal virksomhed A have momsfradrag?

Svaret er NEJ. Årsagen til at virksomhed A ikke kan opnå momsfradrag er, at virksomhed CC ikke leverer de ydelser, som de udfakturerer. Det er dermed et krav for momsfradrag, at der skal ske levering af varer eller ydelser fra den virksomhed der udsteder fakturaen.

Virksomheder der udsteder fiktive fakturaer (fiktive underleverandører) er ikke omfattet af momsloven, da virksomheden ikke driver en momspligtig aktivitet. De fiktive fakturaer er dog udstedt med udspecificeret moms. Denne udspecificerede moms skal opkræves, jf. momslovens § 46, stk. 7 (Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift). Men det faktum, at Skattestyrelsen opkræver en fejlagtig anført moms på en faktura efter momslovens § 46, stk. 7, har ikke nogen sammenhæng med, at der skal nægtes momsfradrag hos fakturamodtageren, da der ikke er sket levering (vores begrundelse for nægtelse af fradrag), jf. side 4, sidste afsnit.

(...)”

Sagen har været i erklæring hos Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har i den forbindelse den 8. februar 2024 udtalt:

”(...)

Materielt

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klageren har fradrag for udgifter til de pågældende underleverandører. Det er imidlertid alene klageren, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2019.231.HR, hvor Højesteret har bekræftet, at fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten kan knyttes op på.

Efter en konkret vurdering finder Skattestyrelsen fortsat ikke, at klageren har dokumenteret, at underleverandørerne har leveret de omhandlede tjenesteydelser til klager, hvorfor klageren ikke kan indrømmes et momsfradrag for de fakturerede udgifter, jf. momslovens § 37, modsætningsvis.

Skattestyrelsen fastholder, at der grundet de særlige forhold i sagen, kan rejses en væsentlig tvivl vedrørende realiteten bag de omtvistede fakturaer. Der er i vurderingen bl.a. lagt vægt på, at nogle af underleverandørerne, ikke har angivet moms, samt at underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed8] og [virksomhed6] ApS ikke har haft ansatte i perioden.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at underleverandører ikke har haft tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til, at levere ydelser til klageren.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at de fremsendte fakturaer ikke opfylder fakturakravene i momsbekendtgørelsens kapitel 12, idet der ikke er en tilstrækkelig angivelse af art og omfang af de leverede ydelser. Der henses til, at det ikke er angivet på fakturaerne, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.

Klageren har ikke fremlagt ugesedler, med de pågældende underleverandører, der kan afstemmes med de fremlagte fakturaer, dokumentere arbejdets omfang eller underbygge at levering har fundet sted.

Skattestyrelsen finder herefter, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret momspligtige tjenesteydelser af underleverandørerne. Der henvises i den forbindelse til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, og yderligere herunder dommene SKM2021.224.BR og SKM2021.371.BR.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren ikke ved fremlæggelsen af købsfakturaer og diverse materiale, har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er sket momspligtige leveringer i henhold til de fremlagte fakturaer, hvorfor betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 37 ikke er opfyldt. Skattestyrelsen fastholder dermed, at klageren nægtes momsfradrag for udgifter til underleverandørerne.

Ad indtægt / Omsætning

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af de to manglende bogførte beløb, der samlet udgør 24.429,61 kr., og som er tilgået klagerens konto den 27. december 2019.

Nettobeløbet heraf udgør 19.544 kr., og salgsmomsen udgør 4.886 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at nettobeløbet på 19.544 kr. skal medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a.

Skattestyrelsen fastholder ligeledes, at der er tale om momspligtig omsætning, hvorfor salgsmomsen på 4.886 kr. skal medregnes til momstilsvaret for andet halvår efter reglerne i momslovens § 4.

Ad manglende bilag vedr. 167.742 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter på 167.742 kr., hvoraf købsmomsen udgør 41.935,50 kr. som følge af manglende dokumentation.

Skattestyrelsen skal henvise til praksis på området refereret af Skatteankestyrelsen, sammenholdt med, at det fastholdes, at der hverken kan godkendes fradrag for udgiften eller købsmomsen, da det ikke dokumenteret med objektive beviser, hvilken ydelse, der henvises til det, eller hvorvidt momsen er betalt af virksomheden.

Skattestyrelsen skal henvise til, at der skal refereres til hvad beløbene dækker over og fordi der mangler mange bilag til dokumentationen af udgiftsposterne, finder Skattestyrelsen, at klageren ikke har godtgjort, at udgifterne ikke er afholdt til at sikre og vedligeholde indkomsten for virksomheden og dermed har virksomheden ikke har ret til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at der for flere af udgiftsposterne fremgår bemærkningen, ”mangler”. Når udgiften ikke er dokumenteret ved bilag, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for udgiften, hverken skattemæssigt eller som indgående afgift.

Ved bilag 75, er der fratrukket udgift til en gave, men der fremgår ikke på bilaget hvem der har modtaget gaven og i hvilken anledning den er givet.

Der kræves normalt, at der er bilag for repræsentationsudgifter med angivelse af en dato, navn på udsteder og modtager, specifikation af ydelserne, samt en kvittering.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan ske fradrag med 25 % af udgifter.

Med ovenstående bemærkninger tiltrædes Skatteankestyrelsens indstilling

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at virksomhedens resultat nedsættes med 2.361.559 kr. således, at overskud af virksomhed svarer til det selvangivne resultat.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:

”(...)

1. Sagens problemstilling

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Skatteyders moms og skat for indkomståret 2019 skal forhøjes som antaget af Skattestyrelsen. Skatteyder har forud for Skattestyrelsens afgørelse fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skatteyders kan således dokumentere, at Skatteyder er berettiget til at fradrage udgifterne – særligt i forhold til regninger for fremmed vognmænd, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse ikke er retvisende. Supplerende bemærkninger til klagen forventes at blive sendt snarest muligt, herunder indhentelse af supplerende dokumentation. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.

2. Faktum

Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.

Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Skatteyders fradragsberettigede udgifter.

(...)”

Repræsentanten har indsendt supplerende bemærkninger:

”(...)

2. Påstand

Der nedlægges principal påstand om, at:

-	Selskabets momstilsvar for indkomståret 2019 nedsættes med kr. 598.524.
-	Selskabets resultat for året 2019 nedsættes med kr. 2.361.559.
-

Der nedlægges subsidiær påstand om at ansættelsen af Selskabets moms og resultat hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

3. Sagens tema

Nærværende sag drejer sig overordnet om hvorvidt skattemyndighederne har grundlag for at nægte Selskabet fradrag for købsmoms for brug af en række underleverandører samt anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Tvistepunktet i nærværende sag er spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at opnå fradrag for afholdte udgifter ved anvendelsen af underleverandører konkret i nærværende sag er opfyldt, samt om der er grundlag for at anse udgifterne til Selskabets underleverandører for at dække over sorte lønninger i Selskabet.

Det er Selskabets opfattelse, at Selskabet opfylder betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for brug af underleverandørerne og ikke har været indeholdelsespligtig af hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat. Selskabet er således af den opfattelse, at det er sandsynliggjort, at Selskabet har fået leveret de pågældende ydelser fra underleverandørerne, idet Selskabet ubestridt er blevet honoreret for arbejdet af dets kunder, ligesom kan sandsynliggøres ved f.eks. fremlæggelsen af diverse fakturaer, samarbejdsaftaler og betalingsoverførsler via banken.

4. Nærmere for [virksomhed1]

[person3] blev registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] blev den 1. september 2014. Oplysninger indhentet fra Erhvervsstyrelsens CVR-register fremlægges som bilag 2. Selskabet var i den pågældende periode registreret under branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester”.

Selskabet anvender egne medarbejdere såvel som underleverandører til udførelse af arbejdsopgaverne.

Selskabet er momsregistreret og Selskabet har i overensstemmelse hermed i den for sagen omhandlende periode indberettet og afregnet moms.

Selskabet har i den omtvistede indkomstår samarbejdet med en flerhed af underleverandører. Selskabets brug af underleverandører vil blive uddybet i afsnit 6 nedenfor.

5. Anbringender

Det gøres overordnede gældende, at der ikke er grundlag for forhøjelse af selskabet moms, som påstået af Skattestyrelsen. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at for så vidt angår selskabets moms, har Selskabet anvendt underleverandører til at udføre arbejderne.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 30. maj 2022 angivet, at der ikke kan godkendes fradrag for moms udstedt til Selskabet af:

-	[virksomhed2]
-	[virksomhed3] ApS
-	[virksomhed6] ApS
-	[virksomhed8]
-	[virksomhed9] IVS
-	[virksomhed10] ApS

Det er helt afgørende i denne sag at understrege, at samtlige ovennævnte selskaber har leveret de fakturerede ydelser til selskabet. Det bemærkes, at Skattestyrelsen for visse at ovennævnte leverandører har godkendt nogle af de udstedte fakturaer og nægtede godkendelse af andre.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet momsmæssigt fradrag for disse udgifter, med henvisning til, at der enten ikke har været leveret ydelser i overensstemmelse med fakturaerne eller, at der kan rejses berettiget tvivl om realiteten af fakturaerne. Selskabet har oplyst, at man stiller sig ganske uforstående over for, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt der reelt er sket levering af de ydelser, der er faktureret for.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovennævnte ikke godkendt momsfradrag for udgifter til underleverandør for indkomståret 2019.

6. Nærmere om anvendelse af underleverandører

Foruden Selskabets egne medarbejdere benyttede [virksomhed1] sig arbejdskraft fra underleverandører. Årsagen til denne forretningsmodel skyldtes den varierende arbejdsbyrde i Selskabet, hvor Selskabet kunne have færre ordrer fra sine kunder en periode, hvilket kunne varetaget af Selskabets egne medarbejdere, og i andre perioder kunne Selskabet have for travlt, hvor det var nødvendigt med ekstra arbejdskraft.

I perioden 2019 anvendte Selskabets bl.a. følgende virksomheder som underleverandører:

?	[virksomhed2]
?	[virksomhed3] ApS
?	[virksomhed6] ApS
?	[virksomhed8]
?	[virksomhed9] IVS
?	[virksomhed10] ApS

Underleverandørerne blev hovedsageligt anvendt til at udføre virksomhedsrelaterede arbejde på lige fod med Selskabets egne medarbejdere, som blev udlejet som arbejdskraft til Selskabets kunder.

I den forbindelse skal det bemærkes, at anvendelse af underleverandører/underentreprenør indenfor transportbranchen er ganske almindeligt forekommende, idet mængden af arbejdsopgaver kan være særdeles varierende indenfor transportbranchen.

7. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for så vidt angår forhøjelsen af [virksomhed1] momstilsvar overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] fradrag for købsmoms vedrørende virksomhedens udgifter til underleverandører i året 2019, da de fakturerede ydelser reelt er leveret til selskabet.

Følgelig er der ikke grundlag for at nægte fradrag for købsmoms i medfør af momslovens § 37 under henvisning til momsbekendtgørelsens § 57, ligesom der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringende:

8. Fradrag for købsmoms

Nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har grundlag for at nægte [virksomhed1] fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 for udgifter til underleverandørerne:

• [virksomhed2]

• [virksomhed3] ApS

• [virksomhed6] ApS

• [virksomhed8]

• [virksomhed9] IVS

• [virksomhed10] ApS

9. Retsgrundlaget

Betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører er reguleret i momsloven og momssystemsdirektivet. På momsområdet er der en harmonisering mellem nationallovgivning og EU-lovgivning.

Momsloven er således en harmonisering af momssystemsdirektivet, og EU-Domstolens afgørelser på momsområdet kan anvendes direkte i dansk momslovgivning.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Efter reglerne i momsloven skal afgiftspligtige personer svare afgift ved momspligtige leverancer – udgående afgift. Ligeledes kan momspligtige personer fradrage indkøb af varer eller ydelser, der anvendes i den momspligtige virksomhed – indgående afgift.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2;

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i landet, jf. dog stk. 6.

Stk 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) Afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) Den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) Den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4) Den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7”

5) Det følger således af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag for virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.”

Momslovens § 37 opstiller dermed alene en betingelse om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

Det er efter fast praksis fra EU-domstolen en betingelse, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige transaktioner og generalomkostninger for at opnå fradrag. Begrebet ”direkte og umiddelbar tilknytning” er ikke nærmere konkretiseret af EU-domstolen, men er i stedet overladt til udfyldning ved de nationale domstole.

I momsbekendtgørelsen er der udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag.

Kravene til dokumentation for retten til at fradrage af købsmoms følger udførligt af momsbekendtgørelsen. Det overordnede dokumentationskrav følger af momsbekendtgørelsens § 82:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag eller enhedsdokumentets eksemplar med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”

Skattestyrelsen har ligeledes præciseret dette I Den juridiske vejledning 2018-1 D.A.11.1.7, hvoraf det fremgår:

”Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomhedens er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturerer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet af momsen. Se momsbekendtgørelsens § 82.”

Som uddybning af dokumentationskravene for fradragsretten efter momslovens § 37 henvises til momsbekendtgørelsens § 57. Af denne fremgår det, at:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (faktura).

2) Forløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelses-dato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Stk. 2. Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura.

Stk 3. Såfremt en faktura, herunder afregningsbilag, også omfatter afgiftsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgår, hvilke leverancer der pålagt afgift. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling.

Stk. 4 Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.

Stk. 5 Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb efter momslovens § 42, stk. 4 og 5, for eksempel ved angivelse af fradragsbeløbet på fakturaen.

Stk. 6 En virksomhed kan udstede en samlefaktura for flere særskilte leverancer af varer eller ydelser, hvis afgiften af de leverede varer eller ydelser omfattet af samlefakturaen forfalder inden for samme måned.

Stk. 7 En registreret virksomhed, som driver handel fra torve, stadepladser og lignende distributionscentraler, kan pålægges at udstede faktura, jf. § 58 eller § 63 i denne bekendtgørelse, ved alt salg af varer og ydelser samtidig med leveringen, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Stk. 8 En registreret virksomhed, som erhverver varer i et andet EU-land eller i Danmark, kan pålægges, at de erhvervede varer skal ledsages af en faktura, følgeseddel, kassebon eller anden dokumentation for varernes erhvervelse under hele transporten frem til købers bestemmelsessted, såfremt Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber.

Dokumentationen skal på forlangende forevises Skatteforvaltningen ved en eventuel kontrol af transportmidlet.

Stk. 9 Et pålæg efter stk. 7 og 8 gives for 2 år. Konstaterer Skatteforvaltningen i den 2-årige periode fortsat uregelmæssigheder i virksomhedens regnskaber, kan pålægget forlænges.”

Der stilles således en række formelle krav til en faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for moms.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.11.1.7, fremgår følgende:

”Det er en betingelse for fradragsret, at fakturaen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til momsbekendtgørelsens § 82, navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer og arten af de leverede tjenesteydelser. Se sag C-438/09, Bogyslaw Juliusz Dankowski” (min fremhævning)

I sag C-438/09Boguslaw Juliusz Dankowski tager EF-Domstolen stilling til det præjudicielle spørgsmål om fortolkning af dokumentationskravene i momssystemsdirektivet, herunder om en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke svarer moms.

Sagen omhandler levering af et antal afgiftspligtige marketingsydelser. Virksomheden, der leverede denne ydelse, havde imidlertid ikke opfyldt sin forpligtelse til at lade sig registrere i registeret for afgifter på goder og tjenesteydelser og havde ikke afregnet moms, uanset at han havde udstedt fakturaer for de af ham leverede tjenesteydelser med angivelse af den afgift, som skulle betales.

Sagen vedrører således den afgiftspligtige aftagers ret til fradrag af moms for disse tjenesteydelser.

Af sagens præmis 27 fremgår klart, at det er en overordnet betingelse for fradragsretten at være i besiddelse af en faktura;

”Hvad angår de nærmere vilkår for udøvelse af fradragsretten bestemmer sjette direktivs artikel 18, stk. 1, litra a), at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, stk. 3”

Til spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har ret til fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig person, som ikke svarer moms og ikke er momsregistreret, udtaler EF-Domstolen i sagens præmis 35 og 36 følgende:

”Når den kompetente afgiftsmyndighed er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person, som aftager af de omhandlede handelstransaktioner, er momsbetalingspligtige, kan den ikke foreskrive supplerende betingelser hvad angår den afgiftspligtiges ret til at fra-drage den indgående afgift, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. dom af 8.5.2008, forenede sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade, Sml. I, s. 3457, præmis 64, og af 30.9.2010, sag C-392/09, Uszodaépítö, Sml. I, s. 8791, præmis 40).

En tjenesteyders eventuelle tilsidesættelse af forpligtelsen i medfør af sjette direktivs artikel 22, stk. 1, kan således ikke rejse tvivl om fradragsretten i henhold til dette direktivs artikel § 17, stk. 2 for aftageren af tjenesteydelserne”

Det fremgår således klart af EF-Domstolens praksis, at det ikke er muligt at nægte en afgiftspligtig personfradrag, med den begrundelse at en anden afgiftspligtig person har tilsidesat sine pligt til at svare moms – dette, endda selvom den afgiftspligtige helt har forsømt at foretage momsregistrering af virksomheden.

EF-Domstolen udtaler videre i præmis 37 angående medlemsstaternes mulighed for at fastsætte andre forpligtelser for de afgiftspligtige personer:

”Det forholder sig på samme måde med hensyn til sjette direktivs artikel 22, stk. 8, hvorefter medlemsstaternes kan fastsætte andre forpligtelser, som de skønner nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af afgiften og for at undgå svig. Selv om denne bestemmelse gør det muligt for medlemsstaterne at træffe visse foranstaltninger, må de imidlertid ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til at fradrag af moms, som er et grundlæggende princip i det fælles momssystem (jf. dom af 18.12.1997, forenede sager C-286/94, C-340/95, C-401/95 og C-47/96, Molenheide m.fl., sml. I, s. 7281, præmis 47, samt dommen i sagen Gabalfrise m.fl., præmis 52, og Ecotrade-dommen. Præmis 65 og 66)”

Indeholder national ret bestemmelser, der fraviger momssystemdirektivet, må disse bestemmelser derfor ikke anvendes sådan, at retten til fradrag af moms systematisk anfægtes.

Herefter gik EU-Domstolen videre til i præmis 38 at tage stilling til fakturakravenes vægtning. I præmis 38 har EU-Domstolen anført følgende:

”Det følger af disse betragtninger, at sjette direktivet artikel 18, stk. 1, litra a) og artikel 22, stk. 3, litra b) skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrag af moms erlagt for tjenesteydelser leveret af en anden afgiftspligtig, som ikke er registreret med hensyn til denne afgift, således fakturaerne vedrørende disse tjenesteydelser indeholder alle oplysninger, som kræves i henhold til nævnte artikel 22, stk. 3, litra b, navnlig de oplysninger, som er nødvendige fro at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser” (min fremhævning)

Det må lægges til grund, at de fakturaoplysninger, der er særligt egnede til at sandsynliggøre, at der er sket en levering mod vederlag, vægtes tungest og dermed er bedst egnede til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at opfylder en faktura ikke fakturakravene, men er de oplysninger, der mangler, mindre væsentlige for at sikre, at der er sket en levering mod vederlag, kan fradrag for købsmoms ikke nægtes.

Dette fremgår f.eks. også af afgørelsen i C-368 Pannon Gép Centrum kft. Af den 15. juli 2010.

I denne sag skulle EU-Domstolen tage stilling til, om en bestemmelse i nationalret, hvorefter en fejlangivelse i fakturaen blev sanktioneret, ved retten til fradrag af mistedes, var uforenelig med EU-retten. Spørgsmålet var opstået, da de nationale yndigheder havde nægtet en skatteyder ret til fradrag for købsmoms.

Dette var for det første gjort, under henvisning til at det var forkerte afslutningsdatoer for tjenesteydelsernes udførelse, der fremgik af de oprindeligt udstedte fakturaer.

For det andet var det gjort, under henvisning til at de efterfølgende berigtigede fakturaer ikke blev anset for at sikre en konstant nummerering, der var fortløbende.

I sin stillingtagen til dette spørgsmål udtalte EU-Domstolen, jf. præmis 45, at:

”Under disse omstændigheder skal de forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 220, nr. 1), og artikel 226 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter de nationale myndigheder nægter en afgiftspligtig person retten til i det beløb, der påhviler ham i skyldig moms, at fradrage beløbet på den moms, som han skal betale eller har betalt for ydelser, der er blevet leveret til ham, med den begrundelse, at den oprindelige faktura, som den afgiftspligtige var i besiddelse af på fradragstidspunktet, indeholdt en forkert dato for, hvornår leveringen af ydelserne var afsluttet, og at der ikke forelå en fortløbende nummerering af den senere berigtigede faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura, hvis de materielle betingelser for fradrag er opfyldt, og den afgiftspligtige

person – inden den pågældende myndighed træffer sin afgørelse – har forelagt denne myndighed en berigtiget faktura, hvoraf den rigtige afslutningsdato for de nævnte ydelsers udførelse fremgår, selv om der ikke foreligger en fortløbende nummerering af denne faktura og af den kreditnota, der annullerede den oprindelige faktura.”

I denne dom kom EU-domstolen således frem til, at korrekt angivelse af dato og fortløbende nummerering af fakturaer ikke var blandt de fakturakrav, der vægtede tungest.

Sammenfattende viser EU-dommene i sag C-368 af den 15. juli 2010 og sag C-438 af den 22. december 2010 dermed, at en faktura opfylder beviskravet om, at der er sket levering. Fakturakravene kan således – afhængigt af omstændighederne – have en underordnet betydning.

Det kan således sandsynliggøres, at der er sket levering.

I forhold til fakturaerne fra underleverandørerne til [virksomhed1] må det derfor undersøges, hvilke fakturakrav, der ikke er opfyldt, samt om det på anden måde kan sandsynliggøres, at der er sket levering af de fakturerede ydelser, idet at Skattestyrelsen ikke har modtaget en samarbejdskontrakt, ikke kan identificere personerne der blev sendt af virksomheder til [virksomhed1], at visse af ovennævnte selskaber ikke har udleveret deres regnskabs- og bogføringsmateriale til Skattestyrelse, at visse af underleverandørerne ikke har indberettet oplysninger om ansatte, at visse underleverandører er blevet nægtet registrering for moms og som arbejdsgiver er [virksomhed1] uvedkommende.

10. Den konkrete sag

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for udgifter til nedenstående underleverandører, idet det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at underleverandørerne har udført arbejde for Selskabet.

•	[virksomhed2]
•	[virksomhed3] ApS
•	[virksomhed6] ApS
•	[virksomhed8]
•	[virksomhed9] IVS
•	[virksomhed10] ApS

Specifikt vedrørende [virksomhed9] IVS:

Til støtte for Skattestyrelsens afgørelse om, at nægte fradrag for de udgifter der fremgår af fakturaerne fra [virksomhed9] IVS, vurderer Skattestyrelsen, at virksomhedens 2 ansatte ikke er tilstrækkelige til at udføre det fakturerede arbejde. Dette bestrides, da fakturaerne utvivlsomt dækker over egentlige udgifter leveret til Selskabet.

Skattestyrelsen opsummerer de fakturerede ydelser således:

”Af den vedlagte faktura fremgår, at der er foretaget klargøring af 6 biler, foretaget rudeskift, foretaget ozonbehandling på 6 varebiler i 315,5 timer, foretaget fjernelse af opkast og urin, foretaget vask af sæder på 6 varebiler i alt 145 timer, foretaget polering samt coating i alt 271 timer, foretaget fjernelse af klistermærker fra tag og underdør. Der er således i alt brugt 731,5 timer, hvilket for 1 mand vil svare til arbejde i ca. 20 uger ved normal arbejdsuge på 37 timer.”

I overensstemmelse med Skattestyrelsens opsummering af de fakturerede ydelser, gøres det gældende, at fakturaerne lever op til kravene i momsbekendtgørelsens § 57, herunder i særdeleshed kravet i § 57, stk. 1, nr. 5 om, at fakturaen skal indeholde ”Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser”.

Det findes således tilstrækkeligt sandsynliggjort, at fakturaen dækker over reelle ydelser leveret til Selskabet. I forlængelse heraf kan det ikke komme Selskabet til last, såfremt det afgøres, at [virksomhed9] IVS ikke har indberettet korrekt a-skat og am-bidrag. Dette understøttes af sagen C-80/11 - Mahagében og Dávid fra EU- domstolen, hvor det af præmis 61 fremgår at:

”Afgiftsmyndigheden kan imidlertid ikke på generel vis kræve af den afgiftspligtige person, som ønsker at udøve retten til momsfradrag, at denne enten kontrollerer, at udstederen af fakturaen for de goder og tjenesteydelser, i forhold til hvilke der anmodes om udøvelse af fradragsretten, var afgiftspligtig, rådede over de pågældende goder og kunne levere dem (..)”

Det gøres således gældende, at når det er godtgjort, at fakturaen dækker over egentlige ydelser leveret til Selskabet, kan Selskabet ikke nægtes fraddrag for udgiften, uanset de interne ansættelseforhold hos [virksomhed9] IVS.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en virksomhed, der er momsregistreret, kan få momsfradrag. [virksomhed1] er en registreret virksomhed og opfylder derfor kravet i momslovens § 37.

At visse af underleverandørerne angiveligt ikke angiver og afregner moms, er således uvedkommende for [virksomhed1] fradragsret, idet underleverandørerne er uafhængige skattesubjekter, hvorfor moms bør inddrives fra disse.

Skatteankestyrelsen opfordres til at få indhentet en redegørelse fra Skattestyrelsen om, hvorvidt [virksomhed1]s underleverandører er blevet opkrævet moms, af beløb der hidrører fra de fakturaer, som nærværende sag omhandler. Såfremt dette ikke er tilfældet, opfordres Skatteankestyrelsen videre til at indhente en redegørelse fra Skattestyrelsen for baggrunden for, at de pågældende underleverandører ikke er blevet opkrævet moms.

Hvis momsen allerede er er betalt af disse underleverandører i separate sager, indebærer denne sag således en dobbeltbeskatning.

Som gennemgået ovenfor i EF-Domstolens sag C-438/09, kan en afgiftsmyndighed ikke nægte fradrag til en afgiftspligtig person, med begrundelsen at en anden afgiftspligtig person ikke afregner moms.

Dette gælder særligt henset til det faktum, at alle underleverandører, igennem hele den periode de udførte arbejder for Selskabet var alle momsregistreret.

Som beskrevet ovenfor gælder der dog en række yderligere dokumentationskrav for at opnå fradrag for købsmoms. Disse dokumentationskrav er opstillet for at sikre, at der reelt sker en levering mod vederlag.

Det følger af momsbekendtgørelses § 57, at en faktura skal indeholde både udstedelsesdato, fortløbende nummerering og omfanget og arten af de leverede ydelser m.v. Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.

Såfremt Skattestyrelsen måtte gøre gældende, at fakturakravene ikke fuldt ud opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, henvises til praksis fra EU-Domstolen, hvoraf det fremgår, at de enkelte fakturakrav vægter forskelligt. Det er således muligt løfte bevisbyrden for fradrag for købsmoms, såfremt det er de mindre vægtige fakturakrav, der ikke er opfyldt.

De særligt vægtige krav er kravet om identifikation af ”den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser ”, jf. eksempelvis præmis 38 i sag C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski. Det er således disse krav, der er bedst egnet til at sandsynliggøre opfyldelse af formålet med momssystemsdirektivet.

I nærværende sag fremgår det klart af fakturaerne, at de er udstedt af underleverandørerne til Selskabet. Dette er udtrykkeligt anført i samtlige af fakturaerne udstedt af de pågældende underleverandører.

Af fakturaerne fremgår det ligeledes, tydeligt, hvad selskaberne har leveret til Selskabet.

De to vægtigste krav ifølge EU-Domstolen er således opfyldt. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at oplysninger i de omtvistede fakturaer i f.eks. byretssagen i SKM2016.509 også var angivet meget sparsomt, men alligevel formåede sagsøger bl.a. igennem vidneforklaringer at løftede bevisbyrden for, at der var leveret en afgiftspligtig ydelse i henhold til fakturaerne.

Det er ved vurderingen af nærværende sag væsentligt at se på hensynet bag momsbekendtgørelsens § 57. Betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57 er således alene formelle krav, der er opstillet for at sikre, at der reelt er sket en levering af en ydelse mod betaling for ydelsen.

Kravene skal således ikke opfyldes for kravenes skyld, men fordi det skaber en større sandsynlighed for, at man kan være sikker på, at leveringerne bliver ydet, og der sker betaling for leveringen.

I nærværende sag er det således ubestridt, at de i sagen omtalte underleverandører har modtaget betaling fra Selskabet, hvilket også understøttes af Selskabets bankkontoudskrifter. Denne faktiske betaling må anses som en indikation af, at der er realitet bag fakturaerne med underleverandørerne.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at nægte fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, idet det er godtgjort, at [virksomhed1] har fået leveret ydelserne, idet omfang det fremgår af fakturaerne.

(...)”

Der har været afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler, repræsentanten og klageren. Følgende blev drøftet på mødet:

”(...)

Repræsentanten fastholdt, at der var dokumentation for udgifterne i form af fakturaer.

Skattestyrelsen har ikke i deres afgørelse påstået kædesvig, hvorfor det er repræsentantens påstand, at der ikke er en skærpet bevisbyrde.

Repræsentanten vil fremlægge to EU-domme henholdsvis C131-13 Schön Import og C139-104 Axel Kell, hvor der træffes afgørelse om, at der ikke er en skærpet bevisbyrde.

Det er aftalt, at dette fremsendes inden 14 dage, sammen med eventuelle yderligere bemærkninger.

Da det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der er enighed om flere af de foretagne ændringer af indkomsten spurgte jeg ind til følgende:

Forhøjelsen vedrørende to fakturaer betalt den 27. december 2019 på i alt 24.429,60 kr. Klageren bekræftede, at der skal ske indtægtsførsel af beløbet.

I forhold til bilag 73 på 32.125 kr. eksklusive moms er udgiften fratrukket to gange, henholdsvis den 31. maj 2019 og den 17. juli 2019. Beløbet er alene trukket på bankkontoen den 17. juli 2019. Klageren bekræftede at den samme faktura fejlagtigt var bogført to gange.

I forhold til bilag 113 og bilag 236 på hver 128.100,50 kr. eksklusive moms, er der også her enighed om, at der er tale om dobbeltbogføring.

I forhold til faktura 258 mangler der oplysninger om hvilken ydelse der er leveret, herunder mangler der arbejdssedler eller anden specifikation af det udførte arbejde. Der er ingen oplysninger om hvem der har udført arbejdet, hvornår arbejdet er udført eller omfanget af arbejdet, herunder antal timer og timepris.

Der fremgår ej heller hvor meget momsen udgør. Fakturabeløbet udgør 5.362,40 eksklusive moms. Der er enighed om, at beløbet ikke er fradragsberettiget.

(...)”

Repræsentanten har den 12. februar 2024 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen:

”(...)

Hermed indledende bemærkninger til sagsfremstilling til afgørelse. Jeg skal anmode om, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Landskatterettens afgørelse under sagsnr.: LSR 21- 0081140, idet sagen er identisk med nærværende sag. Såfremt sagsbehandleren måtte være uenig, bedes sagsbehandleren sagsfremstilling til afgørelse redegøre nærmere for, hvorfor LSR 21-0081140 ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

(...)”

Repræsentanten har den 22. februar 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Det bemærkes indledningsvist, at Klager ønsker en fuld prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse,

herunder hvorvidt Skattestyrelsens afgørelse er i overensstemmelse med EU-domstolens praksis

om momsdirektivet. Det fremgår utvetydigt af EU Domstolens praksis, at myndighederne på

baggrund af objektive forhold skal godtgøre at den der nægtes fradrag vidste eller burde have

vidst, at underleverandørerne var uden reelt indhold. Dette beror i høj grad på en konkret

vurdering, som ikke ses at være foretaget af Skattestyrelsen.

Den vurdering Skattestyrelsen har fortaget er relateret til underleverandørerne og

underleverandørernes forhold. Imidlertid er dette ikke tilstrækkeligt til at at afvise, at der er sket

levering idet dette ikke på baggrund af objektive forhold er godtgjort.

Der henvises i øvrigt til klagen som fastholdes.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om indsætningen på klagerens bankkonto den 27. december 2019 på 24.429,61 kr. er yderligere omsætning i virksomheden.

Landsskatteretten skal også tage stilling til, i hvilket omfang klageren for indkomståret 2019 kan fratrække udgifter til fremmede vognmænd. Skattestyrelsen har fundet, at klageren ikke har dokumenteret, at der ligger leverede ydelser bag de udskrevne fakturaer, ligesom Skattestyrelsen har fundet, at flere fakturaer er fratrukket to gange.

Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, i hvilket omfang klageren kan foretage fradrag for udgifter, hvor der ikke foreligger dokumentation.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208 H.

Skattepligtig indkomst skal beskattes hos det skattesubjekt, som er rette indkomstmodtager, det vil sige den, der har erhvervet ret til indkomsten, jf. statsskattelovens § 4.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan en virksomhed fratrække udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er således en betingelse for fradrag efter bestemmelsen, at udgiften har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, hvor klageren ikke alene ved fremsendelse af fakturaerne og betalingsoverførslerne havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandøren har været i stand til at levere ydelser til klageren, henset til at det ikke fremgik af fakturaerne eller andet, hvilken slags ydelse, underleverandøren havde udført, og at arbejdet faktisk var udført.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Yderligere omsætning 19.544 kr. eksklusive moms

Landsskatteretten konstaterer, at der er indbetalt 24.429,61 kr. på virksomhedens bankkonto den 27. december 2019. Beløbet er ikke medregnet i indkomstopgørelsen, ligesom der ikke er afregnet salgsmoms af beløbet i 2019.

Indtægter skal som udgangspunkt medregnes i det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten.

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bekræftede klageren, at han er enig i, at beløbet på 19.544 kr. skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Regninger fra fremmede vognmænd

Overordnet:

Virksomheden har afholdt og fratrukket udgifter relateret til fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed11] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed8], [virksomhed9] IVS og [virksomhed10] ApS. De fremlagte fakturaer vedrører ydelser for i alt 2.174.273 kr. eksklusive moms i 2019. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer og sagens oplysninger i øvrigt, at der ikke kan anses at være sket levering af ydelser mod vederlag fra de angivne underleverandører, som fakturaerne vedrører.

Det er virksomheden, der skal dokumentere, at virksomheden har modtaget levering af varerne, og dermed dokumentationspligten for at beløbene er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt ugesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er blevet leveret.

Landsskatteretten finder som følge af ovenstående, at klageren ikke har dokumenteret, at der er realitet bag fakturaerne. Der er lagt vægt på, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke er specificeret ud over, at det er anført, at der f.eks. er kørt ”hverdagskørsel”. Der foreligger således kun begrænsede oplysninger om, hvilke ydelser fakturaerne dækker over. Herudover er der lagt vægt på, at underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed4] ApS, [virksomhed8] og [virksomhed6] ikke efter det oplyste har haft ansatte i virksomhederne, som har kunnet udføre arbejdet.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.

For en del af bilagene gælder, at der er yderligere begrundelse for at nægte fradrag for udgiften:

Bilag 196 – [virksomhed2]

Det fremgår af fakturaen på 158.900 kr., at den er dateret den 31. december 2018, hvorfor fakturaen ikke vedrører indkomståret 2019.

Bilag 73, 74 og 403 – [virksomhed11] ApS.

Bilag 74 og bilag 403 er for hvert bilag fratrukket med 32.125 kr. eksklusive moms. Der er alene foretaget betaling den 30. maj 2019 med 40.156,25 kr. inklusive moms.

Landsskatteretten finder, at fradragsretten for udgifter i henhold til bilag 403 ikke kan fratrækkes alene af den grund, at det er samme udgift, der er bogført to gange.

Landsskatteretten finder, at de fremlagte kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S og [virksomhed12] A/S ikke kan relateres til fakturaerne fra [virksomhed11] ApS. Det gælder både med hensyn til beløbenes størrelse og med hensyn til, hvem der har udført de transporter, som fremgår af kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S og fakturaen til [virksomhed12] ApS. Det fremgår ikke af bilagene, at det [virksomhed11] ApS, der har udført transporterne.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgiften.

Bilag 81 – [virksomhed4] ApS

Landsskatteretten finder, at de fremlagte kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S på 129.294 kr. ikke kan relateres til fakturaerne fra [virksomhed4] ApS. Det gælder både med hensyn til beløbenes størrelse og med hensyn til, hvem der har udført de transporter, som fremgår af kreditnotaerne fra [virksomhed5] A/S.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for udgiften.

Bilag 113, 236, 237, 238, 239 og 240 – [virksomhed6] ApS

Bilag 113 og bilag 236 er for hvert bilag fratrukket med 128.100,50 kr. eksklusive moms. Begge posteringer relaterer sig til faktura 113, hvor alt i de to bilag er identiske.

Landsskatteretten finder, at fradragsretten for udgifter i henhold til bilag 236 ikke kan fratrækkes alene af den grund, at det er samme udgift, der er bogført to gange.

Det fremgår af fakturaerne udstedt af [virksomhed6], at betaling skal ske til konto nr. [...41]. Kontoen tilhører [finans1]. Det er konstateret, at betalingerne sker på selskabets konto i Litauen. Denne bankkonto fremgår ikke af selskabets regnskab for 2019.

Det er endvidere konstateret at [virksomhed6] ikke har angivet moms af de indbetalinger, der er indsat på konto [...41].

Den fremlagte samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed6] ApS er identisk med den aftale, der er indgået mellem [virksomhed1] og [virksomhed2].

Der er endvidere fremlagt kørselsspecifikationer, som er lig med kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S og nogle sider fra [virksomhed7]. Repræsentanten har, på trods af opfordringer hertil, ikke redegjort for sammenhængen mellem kørselsspecifikationer og de fakturaer, der er udskrevet af [virksomhed6] ApS.

Landsskatteretten finder, at fakturaerne er fiktive, og at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifterne.

Bilag 258 – [virksomhed8]

Der er foretaget fradrag med 5.362,40 kr. inklusive moms. Det fremgår ikke af fakturaen, hvem der har udført arbejdet, eller hvor og hvornår arbejdet er udført. Det fremgår heller ikke, hvilket arbejde der er udført eller omfanget af arbejdet, herunder antal timer og timepris.

Det fremgår ej heller, hvor meget momsen udgør, eller om der er beregnet moms af beløbet.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften.

Bilag 241 – [virksomhed9] IVS

Der er foretaget fradrag med 92.000 kr. eksklusive moms.

Landsskatteretten lægger til grund, at [virksomhed9] IVS i hele 2019 havde en samlet lønudgift på 201.846 kr. Lønudgiften har for en ansat i gennemsnit været 8- 9.000 kr. pr. måned, hvilket indikerer, at der ikke er tale om fuldtidsansættelser.

Det fremgår af den fremlagte faktura dateret den 1. oktober 2019, at der er udført arbejde på biler i 731,50 timer.

Landsskatteretten finder det på dette grundlag ikke for sandsynligt, at [virksomhed9] IVS har udført arbejdet i henhold til den fremlagte faktura med 731,50 timer, hvorfor fakturaen anses for fiktiv,

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften.

Bilag 243, 243 og 245 – [virksomhed10] ApS

Der er foretaget fradrag for 515.429,75 eksklusive moms.

For så vidt angår bilag 242 og 243, er fakturaerne påført CVR. nr. [...4]. Dette CVR. nr. findes ikke. Bilagene er desuden hverken påført betalingsbetingelser eller bankoplysninger.

For så vidt angår bilag 245, fremgår det af fakturaen alene, at der er leveret ét stk. kørsel 130.500,50 kr. med tillæg af moms. Fakturaen er ikke yderligere specificeret.

Klageren har fremsendt lister fra [virksomhed7] og kreditnotaer fra [virksomhed5] A/S til Skattestyrelsen.

Det fremsendte materiale ses ikke at have en sammenhæng til de udstedte fakturaer fra [virksomhed10] ApS. Klagerens revisor har oplyst, at klageren ikke har kunnet redegøre yderligere i forhold til aktiviteten i 2019.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften.

Manglende bilag

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter på grund af manglende dokumentation for 167.742 kr. eksklusive moms.

Det fremgår af bogføringslovens §§ 5 og 9, at alle udgifter skal dokumenteres med et grundbilag i form af en original faktura, hvoraf fremgår oplysninger om varens/ydelsens art, mængde og pris.

Det gælder for en lang række posteringer, at der intet bilag er i bilagsmappen. For andre posteringer gælder, at der alene er fremlagt interne bilag.

For bilag 75, der vedrører udgift til gave, fremgår det ikke af bilaget, hvem der har modtaget gaven, og i hvilken anledning gaven er givet, hvilket er en betingelse for fradrag for 25 % af udgiften.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at det er med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.