Kendelse af 12-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-09-2024

Journalnr. 22-0055377

Klagepunkt 2019	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Salgsmoms vedrørende andre indtægter
1. kvartal 2019	1.180 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
2. kvartal 2019	71.928 kr.	0 kr.	53.157 kr.
3. kvartal 2019	84.074 kr.	0 kr.	78.108 kr.
4. kvartal 2019	4.903 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Hjemvisning	-	Ja	Nej
Gyldig afgørelse	-	Nej	Ja

Faktiske oplysninger

Virksomhedsejeren drev i indkomståret 2019 uregistreret virksomhed med transport via den digitale transportplatform [virksomhed1]. [virksomhed1] har indberettet, at virksomhedsejeren har optjent 35.408 kr. Det fremgår ikke af klagerens årsopgørelsen, at virksomhedsejeren har drevet virksomhed i 2019.

Skattestyrelsen har forgæves anmodet virksomhedsejeren om at indsende kontoudskrifter. Herefter har Skattestyrelsen anmodet [finans1] og [finans2] om at indsende dokumentation for bevægelserne på følgende bankkonti:

[finans2]:

[...72]

[finans1]

[...39]

Ved gennemgangen af kontoudtogene har Skattestyrelsen konstateret, at der er indsættelser på bankkontiene med i alt 810.419 kr. ud over indtægter fra [virksomhed1].

Virksomhedsejeren har ikke fremlagt dokumentation for, hvorfra indsætningerne stammer.

Skattestyrelsen har herefter anset beløbet for momspligtig omsætning og opgjort salgsmomsen til 162.085 kr., som fordeler sig med 1.180 kr. i 1. kvartal 2019, 71.928 kr. i 2. kvartal 2019, 84.074 kr. i 3. kvartal 2019 og 4.903 kr. i 4. kvartal 2019.

I forbindelse med at klagen fra repræsentanten har været fremsendt til Skattestyrelsen i høring, har Skattestyrelsen gennemgået kontoudtogene og har konstateret, at en del af indsætningerne stammer fra overførsel mellem klagerens og ægtefællens private konti. Dette beløb udgør 123.684,48 kr., hvorefter Skattestyrelsen indstiller, at der skal ske en nedsættelse af momstilsvaret med 24.737 kr., som fordeler sig med 18.771 kr. i andet kvartal 2019 og 5.966 kr. i 3. kvartal 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2019 med i alt 162.084 kr. vedrørende overskud af anden virksomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

3. Moms af ydelser udført via [virksomhed1] samt andre indtægter i virksomhed

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det tidligere medsendte indkomstgrundlag har af tekniske årsager ved en fejl fået blandet to indkomstår sammen for henholdsvis 2019 og 2020. Derved har kontoudtogene vist forkerte oplysninger.

Reguleringer der vedrører 2020 er derfor bortfaldet.

I forhold til det tidligere fremsende forslag bliver momsbeløb nedreguleret med 264.106 kr.

(...)

De arbejdsydelser som relaterer sig til dine andre indtægter, anses ligeledes for omfattet af momspligten i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Der er henset kontinuitet og beløbsstørrelse. Se også

Den juridiske vejledning afsnit D.A.4.1.1.

Der skal derfor afregnes moms af andre indtægter med 20 % af det modtagne beløb, jf. Momsloven § 27.

Du har pligt til at lade dig momsregistrere og betale moms, så snart det er åbenbart, at dine samlede vederlag, inden for en sammenhængende periode på 12 måneder, vil overstige 50.000 kr., se momslovens § 48 stk. 1 og Den juridiske vejledning 2019 afsnit D.A.4.1.2.

Det er vores vurdering, at der skal beregnes moms af den indtægt du har optjent fra og med 1. januar 2019, da det fra den dato burde være åbenbart for dig, at vederlagene ville overstige 50.000 kr., og momspligten derfor er indtrådt på dette tidspunkt.

Ved vurderingen har vi lagt vægt på:

• at din indtjening via platformen efter denne dato er steget væsentligt

• at intensiteten og aktiviteten på platformen er væsentligt forøget efter denne dato

• At der på din bankkonti er indgået adskillige indsættelser, som vi betragter som indtægt.

Vi mener på den baggrund, at din aktivitet via [virksomhed1] og andre indtægter har haft et sådant omfang, at det burde have været åbenbart for dig allerede fra 1. januar 2019, at du ville overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr. inden for en 12 måneders periode. Se SKM2018.277.LSR.

Når der fejlagtigt ikke er opkrævet moms af indtægter via [virksomhed1] og af andre indtægter, anses momsen for at udgøre 20 % af bruttoindtægten (modtagne beløb), i henhold til momslovens § 27, stk. 1. Se også den juridiske vejledning D.A.8.1.1.12.

Da der ifølge oplysning fra [virksomhed1] er opkrævet moms, skal du afregne moms. Se momsloven § 46 stk. 7.

Du skulle selv have sørget for at opgøre og angive momsen. Det står i momslovens § 56 og § 57.

Vi opkræver det skyldige momsbeløb efter opkrævningslovens § 5.

Skattestyrelsens afgørelse

Moms

Din indkomst inkl. moms ved arbejdsydelser, herunder transportydelser udført via [virksomhed1] samt andre indtægter, er for perioden fra 1. januar 2019 til 31. december 2019 opgjort til 845.827 kr.

Indtægt i 2019

Indtægter Beløb Momsbeløb Beløb ekskl. Moms

[virksomhed1] 35.408 kr. 7.081 kr. 28.327 kr.

Andre indtægter 810.419 kr. 162.084 kr. 648.335 kr.

I alt 845.827 kr. 169.165 kr. 676.662 kr.

Moms af [virksomhed1] indtægt

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

0 kr. 0 kr. 3.763 kr. 3.318 kr. 7.081 kr.

Moms af andre indtægter

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal

1.180 kr. 71.928 kr. 84.074 kr. 4.903 kr. 162.084 kr.

I alt 1.180 kr. 71.928 kr. 87.837 kr. 8.220 kr. 169.165 kr.

Moms af transportydelser via [virksomhed1] samt andre indtægter kan herefter opgøres til 20 % af

845.827 kr. eller i alt 169.165 kr. jf. Momsloven § 27 stk.1.

MOMS:

Beløbet periodiseres således:

Periode 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt

Opgjort til 1.180 kr. 71.928 kr. 87.837 kr. 8.220 kr. 169.165 kr.

Angivet 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr.

Ændring 1.180 kr. 71.928 kr. 87.837 kr. 8.220 kr. 169.165 kr.

Din salgsmoms er herefter forhøjet med 169.165 kr., jf. momslovens § 4.

Momsen opkræves efter opkrævningslovens § 5.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”(...)

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til klagen

Indledningsvis skal Skattestyrelsen bemærke, at klagen er meget kortfattet og der er ikke vedlagt nogen form for dokumentation for klagers påstande.

Klagers påstand: "De nævnte af Skat - andre indtægter kr. 648.335 - er bl.a. overførsler mellem egne konti samt overførelser fra skatteyders far og er derfor ikke skattepligtig".

Klager skriver ordet "bl.a." uden at tilkendegive hvilke af beløbene, som klager mener er overførsel mellem skatteyders egne konti, og hvilke der indsætninger fra faderen, samt hvilke der er øvrige beløb.

Vedr. overførsel mellem skatteyders egne bankkonti.

Skattestyrelsen har forbindelse med udtalelsen til Skatteankestyrelsen, foretaget en yderligere gennemgang og kan konstatere, at enkelte poster er interne overførsler mellem skatteyders egne konti.

Skattestyrelsen har derfor udarbejdet et korrigeret bilag 1a, således at interne overførsler nu ikke tælles med. Konsekvensen er, at beløbet for "Andre indtægter" ændrer sig fra 648.335 kr. til 549.388 kr.

Vedr. overførsel fra skatteyders far.

Skatteyders forklaringer på indsætningerne har jf. sagsfremstillingen være skiftende og uden at skatteyder og revisor har fremlagt dokumentation for forklaringerne, f.eks.:

At indsætningerne er gevinst fra spil.

At det er lån fra skatteyders far, til brug for køb af ejendom, som ikke blev til noget.

Klager har ikke fremlagt lånedokumenter for lån hos faderen.

Det kan konstateres, at nogle af indsætningerne på skatteyders konti, er overførsel fra faderens bankkonti. Disse indsætninger fremstår imidlertid ikke som lån med relation til ejendomskøb, idet beløbene er fordelt over 3 måneder fra maj til august 2019. Der er tale om 11 indsætninger (et unormalt stort antal for et ejendomslån), endvidere er halvdelen af beløbene "skæve beløb" (ikke hele tkr.).

Beløbene fremstår således som indtægter fra salg af varer eller tjenesteydelser.

Det forhold at nogle af indsætningerne på skatteyders bankkonti kommer fra faderens bankkonto, dokumentere ikke at skatteyder ikke har nogen indtjeningsmæssig relation til beløbene.

Der er således ikke fremlagt dokumentation for med hvilket formål, der er overført store pengebeløb fra faderen ligesom det ikke er dokumenteret, at der er tale om allerede beskattede midler indtjent af faderen.

Derfor må beløbene, som de nu fremstår, anses for skattepligtig indkomst hos skatteyder. Dette uanset årsagen til, at beløbene har været ført ind 'over faderens bankkonto.

Vedr. beløb som er overførsel fra andre

Da klager ikke har oplyst hvorfra de øvrige indsætninger kommer, eller hvorfor klager anser disse for skattefrie, har Skattestyrelsen ikke mulighed for at tage stilling til disse påstande.

(...)”

Repræsentanten har i forbindelse med møde i Skatteankestyrelsen fremlagt yderligere materiale. Materialet har været sendt til udtalelse i Skattestyrelsen, som har udtalt følgende:

”(...)

Vi sender hermed supplerende udtalelse i forlængelse af oprindelig udtalelse til klage vedrørende indkomståret 2019:

Repræsentanten har fremsendt dokumentation for at klager har overført 6 x100.000 til sin fader.

Hertil skal Skattestyrelsen gøre opmærksom på, at det ikke er dokumenteret, eller ikke blot sandsynliggjort, at de oprindelige indsætninger på klagers bankkonto med skæve beløb ikke er indtægter.

At der skulle være tale om lån til brug for mulig tvangsauktionskøb, har for det første formodningen imod sig, da de pågældende indbetalinger på klager s bankkonto er foretaget over en periode på 3 måneder fra maj til august 2019 og således ikke umiddelbart før en tvangsauktion.

For det andet kan det konstateres, at der ved låne-transaktioner mellem klager og faderen, da foretages overførslerne med runde tal (6 x I 00.000), hvilket også ud for en normal transaktionsbetragtning må anses for det normale.

Dvs. overførslen af de 6x 100.00 beviser således, at bankindsætninger med skæve tal er indtægter.

Repræsentanten har ikke dokumenteret, at indtægterne med skæve tal allerede er beskattede indtægter. Hvilke er et krav jf. domspraksis SKM 2022.621.BR

Med hensyn til påstanden om lån fra fader til brug for køb på tvangsauktion, skal Skattestyrelsen bemærke følgende:

Den 21/10 2019 erhverver klager ejendommen [adresse1], [by1] for 2.120.000 kr. Ejendommen finansieres med realkreditlån for 1.583.000 kr. (der er ingen banklån) hvorfor der var behov for 537.000 kr. fra anden indkomst.

Da klager har overført 6x 100.000 til faderen 7/8, 8/8 og 12/8 2019 viser det således, at han ikke har brugt lån fra faderen til køb af ejendommen 21/10 2019. Den resterende finansiering ses således fremkommet via den indkomst, som er indsat på klagers bankkonto.

Som oplyst af repræsentanten på mødet med Skatteankestyrelsen, har Skattestyrelsen gentagne gange henvendt sig til klagers fader, og bedt om dennes regnskabsmateriale. Formålet var at konstatere, hvorvidt det var muligt at afkræfte at de oprindelige indsætninger på klagers bankkonto var skattepligtig indkomst for klager.

Klagers far har ikke ønsket at fremsende materialet, hvorfor det ikke har været muligt at afkræfte at indsætningerne på klagers bankkonto er skattepligtig.

På baggrund heraf må Skattestyrelsen indstille at beskatningen af indsætningerne på klager bankkonto fastholdes.

Der henvises til SkattestyreIsens udtalelse af 4/8 2022.

(...)”

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling har været i erklæring hos Skattestyrelsen, der har fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har gennemgået sagen, herunder klagers bemærkninger og er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen, der i overvejende grand indstiller stadfæstelse af sagen. Beløbsmæssigt tiltrædes de indstillede nedsættelser for overførsler mellem klagers egne konti, der er i overensstemmelse med Skattestyrelsens høringssvar af 4. august 2022 og det medsendte bilag 1a med det korrigerede indkomstgrundlag.

Konstaterede indsætninger på klagers konto anses for erhvervsmæssige indtægter, og klager anses for at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor indtægterne er afgiftspligtige efter momslovens § 3, stk. 1.

Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt driver økonomisk virksomhed. Det gælder uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved økonomisk virksomhed forstås i momslovens henseende alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder.
[virksomhed1]-kørsel

Klager har i 2019 været aktiv på den digitale transportplatform [virksomhed1]. Det fremgår af klagers bankkonto, at klager har haft indtægter på 35.408 kr., erhvervet via [virksomhed1].

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at der ifølge oplysninger fra [virksomhed1] er opkrævet moms på de afregningsbilag, der er udstedt til klageren.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og klager.

Klager har ikke bestridt at have haft erhvervsmæssig aktivitet i forbindelse med transport via [virksomhed1].

Indsætninger på bankkonti

Skattestyrelsen har udover ovenstående indtægter for indkomståret 2019 konstateret yderligere indsætninger på klagers konti, og har anset klager for at have drevet uregistreret virksomhed. Der henvises her til vores udtalelse af d.d. i den sammenholdte sag med jeres sagsnr. [sag1].

Der er i vurderingen lagt vægt på omfanget og intensiteten samt den samlede omsætning af de konstaterede indsætninger. Hertil bemærkes, at klager ikke har bestridt at have erhvervsmæssige aktiviteter gennem platformen [virksomhed1], der ikke har været selvangivet.

Den 25. oktober 2021 oplyser klager, at indsætningerne på konto [...39] er gevinster fra spil. Klager har ikke fremlagt dokumentation for dette.

Den 8. november 2021 oplyser klager, at indsætningerne var et boliglån fra klagers far. Klager har ikke fremlagt dokumentation for dette.

Der er tale om i alt 549.388 kr., der kommer fra diverse indbetalinger og MobilePay-overførsler til klagers konti.

Der gælder for skatteyderen en skærpet bevisbyrde, såfremt skatteyderen har fremført skiftende forklaringer på, hvorfra indsætninger stammer, hvilket kan udledes af bl.a. SKM2023.596.ØLR, SKM2019.184.BR og SKM2013.389.ØLR.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse. Klager har ikke løftet bevisbyrden for, at de konstaterede indsætninger ikke stammer fra uregistreret virksomhed, hvorfra der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4.

At klager har oplyst at have overført beløb på 600.000 kr. til sin faders konto, hvorfra indsætninger stammer, kan ikke føre til en anden vurdering, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne og overførslerne hidrører fra et låneforhold.

Det er oplyst, at lånet skulle bruges til et ejendomskøb. Indsætningerne fra faren fremstår dog ikke som lån i forbindelse med et ejendomskøb, idet der er tale om 11 overførsler fordelt på 3 måneder fra maj til august 2019, hvoraf mange af beløbene er skæve. Det har derfor formodningen imod sig, at der skulle være tale om et lån, idet indbetalingerne ikke er foretaget umiddelbart før et ejendomskøb, og ikke er foretaget med runde tal, hvilket ud fra en normal transaktionsbetragtning må anses for det normale.

Det er herefter vores opfattelse, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 2., og vi finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved 1. instans.

Skattestyrelsen har endvidere forgæves anmodet klageren om at indsende dokumentation for indsætningerne på konti, herunder anmodet om dokumentation, for at de konstaterede indsætninger ikke skulle være skattepligtige for klageren.

Skattestyrelsen har herefter opfyldt forpligtigelsen til at få sagen oplyst og ansættelsen må derved anses for gyldigt foretaget.

På baggrund af ovenstående tiltrædes Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen. Salgsmomsen nedsættes med 24.737 kr. til 137.348 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret nedsættes med 162.084 kr.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

SKATs begrundelse for forhøielse

Når du leverer ydelser til andre og modtager betaling for det, skal du betale skat af det, jf.

skatteskattelovens §4 og indtægten skal beskattes som personlig indkomst, det står i

personskattelovens § 3, stk. 1.

Skatteyderen er uforstående for ovenstående idet der kun er leveret ydelse til [virksomhed1] for kr.

28.327 som Skat også selv konstaterer.

DET JURlDISKE GRUNDLAG

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jf. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jf. dog herved Bestemmelsen i § Sb.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

d. af Tiender;

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

§ 6 i samme lov

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

De nævnte af Skat - andre indtægter kr. 648.335 - er bl.a. overførelser mellem egne konti samt overførelser fra skatteyderens far og er derfor ikke skattepligtige.

(...)”

Der har været afholdt møde med repræsentanten:

”(...)

Repræsentanten indledte med at beskrive sagen i en tidslinje.

Der er oprindeligt udsendt forslag den 19. oktober 2021, hvor indkomsten forhøjes med 1.722.000 kr. og momstilsvaret forhøjes med 433.000 kr.

Repræsentanten fremlægger fire telefonnotater, hvor det fjerde telefonnotat er dateret den 12. november 2021. Det fremgår af notatet, at repræsentanten på det tidspunkt kobles på sagen.

Den 14. februar 2022 fremsender repræsentanten bankkontoudtog for 2020 vedrørende bankkonto i [finans2], som dokumenterer at mange indsætninger vedrører overførsler mellem klagerens konti.

Det fremgår af følgebrevet fra repræsentanten dateret den 10. februar, at der henvises til telefonsamtale af d.d. Dette telefonnotat findes ikke i det materiale, som Skatteankestyrelsen har modtaget fra Skattestyrelsen.

Skattestyrelse træffer afgørelse den 24.03.2022, hvor den skønsmæssige forhøjelse nedsættes til 665.332 kr.

Der bliver ikke udsendt fornyet forslag forud for at Skattestyrelsen træffer afgørelse, hvilket ifølge repræsentanten, ikke opfylder reglerne efter officialprincippet.

Repræsentanten fremlægger endvidere materialeindkaldelse dateret den 7. september 2022, hvor Skattestyrelsen anmoder klagerens fra [person1] om at indsende diverse regnskabsmateriale og bankkontoudtog. Repræsentanten finder at Skattestyrelsen ligger inde med oplysninger, som kan belyse nærværende sag. Det er også et brud på officialprincippet, at Skattestyrelse ikke oplyser dette.

Repræsentanten oplyser at samtlige indbetalinger på [...98] er interne overførsler, hvilket fremgår af kontoudtog.

Beløbene som er overført fra venner i alt 27.780 kr. er der ikke umiddelbart dokumentation for, men der vil kunne fremskaffes erklæringer. Der er ikke et skærpet dokumentationskrav i forhold til disse indsætninger if. repræsentanten.

Repræsentanten fremlægger også kontoudtog på faderens konto, hvoraf det fremgår, at klageren tilbagebetaler 600.000 kr. ad seks gange i perioden 7. august til 12. august 2019, hver gang med 100.000 kr. Der er også fremlagt dokumentation for at klageren har indbetalt beløbene.

Klagerens repræsentant fremlagde dokumentation for, at klageren forsøgte at købe en ejendom i 2021. Der var tale om en ejendom, der var på tvangsauktion, hvor klageren byder på første auktion, men ejeren afværger tvangsauktionen.

Det er aftalt med repræsentanten, at denne uddyber sin klage i forhold til Skattestyrelsens manglende overholdelse af officialprincippet og fremsender yderligere materiale senest den 10. december 2023.

(...)”

Efter mødet i Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremsendt en supplerende klage:

”(...)

Primær påstand fastholdes.

Skatteåret 2019

SKATs forhøjelse nedsættes med 648.335 kr.

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst på kr. 648.335 er bl.a. overførelser mellem egne konti

samt overførelser fra skatteyderens far og er derfor ikke skattepligtige.

Der er fremlagt dokumentation vedr. nævnte overførelser på mødet den 7. november 2023 i

Skatteankestyrelsen der viser at Skats bilag 1a " korrigeret indkomstgrundlag andre indtægter " er bl.a. overførelser mellem far og søn. Endvidere er der også på møde fremlagt bilag/ kontoudtog med tilbage betaling af overførelserne i samme indkomstår.

Subsidiært påstand.

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på fornyet afgørelse.

Der er ved mødet den 7. november 2023 i Skatteankestyrelsen fremlagt bilag som ikke er indgået i Skats behandling af sagen. De fremlagte bilag samt oplysninger kræver egentlig sagsbehandling, hvorfor sagen skal hjemvises.

Vi skal henvise til skatteankenævns afgørelse af 8. september 2021, sagsnr. 18-0006058

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, i hvilket omfang klagerens virksomhed skal forhøjes med yderligere salgsmoms med udgangspunkt i indsætninger på virksomhedsejerens bankkonto, som Skattestyrelsen har anset for at være omsætning i virksomheden.

Landsskatteretten skal også tage stilling til, om sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling, såfremt Landsskatteretten ikke følger repræsentants principale påstand.

Retsgrundlaget

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtig. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående afgift (salgsmoms) og indgående afgift (købsmoms) i perioden. Forskellen mellem den udgående og indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Salgsmoms

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] vedrørende virksomhedsejerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 fundet, at klageren har drevet anden momspligtig erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har fastsat den momspligtige omsætning vedrørende anden virksomhed for 2019 til 648.335 kr. Landsskatteretten har nedsat dette beløb til 549.388 kr., idet der er interne overførsler mellem indehaverens egne konti, som er anset for at vedrøre allerede beskattede midler, hvorfor indkomsten skal nedsættes med 98.947 kr.

Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. § 5, stk. 2.

Virksomhedens momstilsvar skal opgøres på grundlag af Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. [sag2] vedrørende virksomhedsejerens skattesag for indkomståret 2019. Salgsmomsen skal dog nedsættes med 24.737 kr., idet den interne overførsel mellem klagerens bankkonto, ikke anses for momspligtig omsætning i virksomheden.

Salgsmoms nedsættes derfor med 24.737 kr. til 137.348 kr.

Hjemvisning

Landsskatteretten finder således, at materialet om overførsel af 600.000 kr. fra klageren til klageres far fremlagt på møde med Skattestyrelsen ikke medfører, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Formalitet

Landsskatteretten finder, at det forhold at Skattestyrelsen ikke har udsendt fornyet forslag forinden Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 24. marts 2022, ikke medfører, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Der er udsendt forslag til afgørelse den 19. oktober 2021, hvorefter Skattestyrelsen indarbejder klagerens bemærkninger og fremlagte dokumentation, og nedsætter den foreslåede indkomstansættelse med udgangspunkt heri.

Skattestyrelsen har forgæves anmodet virksomhedsejeren om at indsende dokumentation for indsætningerne på bankkontoen, herunder dokumentere, at der er tale om ikke skattepligtige indtægter.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Skattestyrelsen forgæves har anmodet virksomhedsejerens far om at fremsende regnskabsmateriale, for om muligt at afkræfte, at indsætningerne på klagerens konto er skattepligtige. Klagerens far har ikke imødekommet anmodningen.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at Skattestyrelsen har opfyldt sin forpligtelse til at få oplyst sagen.

Skattestyrelsens afgørelse anses på dette grundlag ikke for ugyldig.