Kendelse af 23-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024

Journalnr. 22-0058968

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Overskud af personlig virksomhed	21.969 kr.	0 kr.	Nedsættes til 11.684 kr.
Fradrag for udgift til espressomaskine	0 kr.		Stadfæstelse
Maskeret udlodning – Løn Indsætninger	10.014 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2017 Maskeret udlodning - løn
Hævninger, betalinger og overførsler	38.799 kr.	0 kr.	Nedsættes til 37.695 kr.
Indsætninger	4.748 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren i perioden 6. oktober 2016 til 15. november 2016 drev virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], med branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. Virksomheden var registreret på adressen [adresse1], [by1]

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2016.

Den 12. november 2016 oprettede klageren selskabet [virksomhed1] IVS, CVR-nr. [...2]. Selskabets branche var uoplyst i perioden frem til den 19. december 2016, hvorefter selskabet blev registreret med branchekode 561010 Restauranter og bibranchekode 782000 Vikarbureauer.

Klageren var 100 % ejer af selskabet i perioden 12. november 2016 til 26. april 2017 og registreret som direktør i selskabet i perioden 12. november 2016 til 31. maj 2017.

Den 26. april 2017 blev 100 % af selskabet overdraget til [person1]. [person1] var registreret som direktør i perioden 31. maj 2017 til 21. oktober 2017.

Selskabet har ikke offentliggjort regnskaber, og selskabet havde konto [...45] i [finans1].

Selskabet har angivet løn til klageren og én ansat mere i december 2016, men har foretaget nulangivelser i alle måneder for indkomståret 2017.

Den 21. august 2018 sendte Erhvervsstyrelsen en anmodning til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling om at tage selskabet under tvangsopløsning. Der blev den 20. november 2018 afsagt konkursdekret, og konkursboet blev endeligt afsluttet den 3. februar 2020.

Kurator i konkursboet efter selskabet har informeret Gældsstyrelsen om, at der efter kurators vurdering kunne være et ulovligt lån til ledelsen på 160.000 kr.

Skattestyrelsen anmodede den 9. juni 2021 [finans1] om en kopi af udskrift fra selskabets konto [...45] for perioden 29. november 2016 til 5. marts 2018 samt oplysninger om, hvem der havde hævekort og fuldmagt til selskabets konto.

Den 18. juni 2021 modtog Skattestyrelsen det anmodede materiale, herunder oplysning om, at klageren var eneste fuldmagtshaver til selskabets konto. Fuldmagten var aktiv i perioden 7. december 2016 til 5. marts 2018.

Skattestyrelsen anmodede den 22. juni 2021 klageren om at redegøre for en række transaktioner på selskabets konto samt dokumentation for, at disse var foretaget som led i selskabets drift.

Skattestyrelsen modtog, efter anmodning af 13. juli 2021, selskabets bilagsmateriale den 24. august 2021.

Den 9. november 2021 anmodede Skattestyrelsen klageren om yderligere materiale, herunder en redegørelse for, hvor to betalinger fra [virksomhed2] var indgået, et kørselsregnskab og en kopi af klagerens private bankkonto [...60] i [finans1].

Skattestyrelsen modtog ikke det ønskede materiale og anmodede den 21. marts 2022 [finans1] om en kopi af klagerens private bankkonto for perioden 1. juni 2016 til 30. juni 2017.

Skattestyrelsen modtog bankkontoudskrifterne den 29. marts 2022.

Personlig virksomhed

Skattestyrelsen har på baggrund af indsætninger på klagerens private konto i perioden 2. oktober til 11. november 2016 konstateret, at klageren havde en omsætning i sin personlige virksomhed på i alt 27.461 kr.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der er modtaget 137 indsætninger markeret med kontoteksten ”MobilePay: xxx”. Beløbene er indsat i størrelsesorden 30 kr. til 540 kr., i alt 16.403 kr.

Derudover fremgår én indsætning af 10. november 2016 med kontoteksten ”[virksomhed3]” på i alt 11.058 kr.

Der er fremlagt et kontokort med kontering af 11.142 kr. som ”Salg betalt over MobilePay November” på konto 1000, Salg af varer/ydelser m/moms, modkonto 55000, Bank.

Der er fremlagt et kontokort fra bogføringen vedrørende selskabet, hvor der er konteret 11.058 kr. fra ”[virksomhed3] November” på konto 1000, Salg af varer/ydelser m/moms, modkonto 55000, Bank.

Klageren har ikke indsendt dokumentation for afholdte udgifter for perioden før den 12. november 2016.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt en opgørelse over en række udgifter på i alt 18.474 kr., som klageren anser for fradragsberettigede. Der er ikke fremlagt tilhørende bilag.

Indsætninger på klagerens private konto

Skattestyrelsen har på baggrund af indsætninger på klagerens private konto konstateret, at klageren i perioden 12. november 2016 til 10. april 2017 har modtaget 121 indsætninger med kontoteksten ”Mobilepay: xxx”. Beløbene er indsat i størrelsesorden 10 kr. til 750 kr., heraf 10.014 kr. i indkomståret 2016 og 4.748 kr. i indkomståret 2017.

Det fremgår af selskabets konto [...45], at der ikke ses dankortindbetalinger eller indbetalinger med kontoteksten ”MobilePay: xxx”. Der ses en indbetaling af 2. marts 2017 på 5.000 kr. med kontoteksten ”Kundekort [...][xxx]”.

Hævninger, betalinger og overførsler fra selskabets konto

Skattestyrelsen har på baggrund af bankkontoudskriftet over selskabets konto fundet, at der er foretaget en række kontante hævninger og en række betalinger, som ikke umiddelbart kan henføres til selskabets drift, på i alt 46.854 kr. i indkomståret 2017.

Det fremgår af de medtagne transaktioner, at disse bl.a. er markeret med kontoteksterne ”[virksomhed4]”, ”[virksomhed5]”, ”Automatudbetaling xxx” og ”Kundekort [...]xxx”. Herunder er transaktionerne af 2. marts 2017 markeret med kontoteksterne ”Kundekort [...]0103” og ”Kundekort [...]0105” på henholdsvis 4.000 kr. og 1.000 kr. overført til klagerens private konto [...60].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] er en bar.

Skattestyrelsen har på baggrund af det bilagsmateriale, som er modtaget fra kurator i konkursboet, konstateret, at klageren har dokumenteret, at de foretagne hævninger, betalinger og overførsler har været anvendt til afholdelse af udgifter på 8.054 kr. i indkomståret 2017.

Det fremgår af bilagsmaterialet, at der er afholdt udgifter, som ikke fremgår af selskabets kontoudskrift, til bl.a. [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] og [virksomhed10].

Klagerens repræsentant har indsendt to lånedokumenter, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt henholdsvis 30.000 kr. den 5. september 2016 af [person2] og 40.000 kr. den 3. august 2016 af [person3]. Det er oplyst, at [person2] er klagerens mor, og at [person3] er klagerens ven.

Der er ikke oplyst renteforhold eller tilbagebetalingsaftaler vedrørende lånedokumenterne, og det fremgår, at [person4] har bevidnet og underskrevet begge lånedokumenter. Långiver og klageren som låntager har ligeledes underskrevet lånedokumenterne.

Klagerens repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at lånene er modtaget kontant og tilbagebetalt kontant.

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen fremlagt en opgørelse over selskabets omkostninger i perioden december 2016 til maj 2017 på i alt 34.610 kr. til bl.a. ”husleje [adresse1]”, ”[virksomhed11] mm.”, ”[virksomhed12]” og ”[virksomhed13] ApS ApS”.

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen fremlagt en opgørelse over selskabets lønninger i perioden december 2016 til maj 2017, hvoraf det fremgår, at der har været udgifter på i alt 25.900 kr. til henholdsvis klageren og [person5].

Repræsentanten har den 5. februar 2024 fremsendt kontoudskrifter vedrørende klagerens private konto [...60] i [finans1]. Udskrifterne indeholder en række markeringer vedrørende hævninger på kontoen i perioden 3. oktober 2016 til 5. marts 2018.

Der er bl.a. markeret hævninger med kontoteksten ”[virksomhed13] ([virksomhed13] ApS)”, ”[virksomhed12] A/”, ”[virksomhed14] xxx”, ” [virksomhed10] xxx”, ”husleje”, ”kundekort xxx”, ”[virksomhed1]” og ”[virksomhed15]”.

Repræsentanten har i kontoudskriftet forklaret, at hævningerne markeret med ”husleje” og nogle af hævningerne markeret med teksten ”kundekort xxx” og ”[virksomhed1]” vedrører huslejebetalinger af virksomhedens lejemål. De markerede hævninger ligger efter den 16. november 2016.

Det fremgår af kontoudskrifterne, at der er foretaget følgende hævninger med kontoteksten ”[virksomhed10]” og ”[virksomhed15]” i perioden 11. oktober 2016 til 24. november 2016:

Dato	Beløb
11. oktober 2016	1.063 kr.
13. oktober 2016	1.158 kr.
17. oktober 2016	186 kr.
24. oktober 2016	414 kr.
4. november 2016	835 kr.
7. november 2016	1.104 kr.
7. november 2016	178 kr.
9. november 2016	745 kr.
11. november 2016	434 kr.
14. november 2016	67 kr.
21. november 2016	657 kr.
21. november 2016	137 kr.
24. november 2016	67 kr.
24. november 2016	244 kr.
I alt	7.289 kr.

Den 9. februar 2024 fremsendte repræsentanten følgende fakturaer:

Dato	Sælger	Varebeskrivelse	Beløb (inkl. moms)
7. september 2016	[virksomhed16]	”Expressomaskine”	55.000 kr.
18. oktober 2016	[virksomhed17]	2 stk. skilte med logo og montering.	3.750 kr.
8. november 2016	[virksomhed11] ApS	”Brita Purity c 500 finest, Brita purity hoved C, Brita Flowmeter/vandmåler og faktureringsgebyr”	2.923 kr.
Ukendt	CVR.nr. [...3]	Forberedelse af overflade til maling, maling, gips på vægge, monteringsplader og montering, montering af nyt loft, rengøring af butik og arbejdskraft.	71.700 kr.
1. december 2016	[virksomhed18] ApS	Ny udsugning ink. Kontormaterialer plus arbejdskraft.	62.500 kr.
8. december 2016	[virksomhed19] ApS	Afdækning af butiksdør efter indbrud, fotoregistrering, montering af finerplade og bortskaffelse af affald.	1.878 kr.

Det fremgår af CVR-registret, at CVR-nr. [...3] tilhører enkeltmandsvirksomheden [virksomhed20], som er registreret med branchekoden 561010 Restauranter og bibranchekode 108900 Fremstilling af andre fødevarer i.a.n.

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen i opgørelsen af klagerens dokumenterede udgifter har medtaget en udgift på 1.878 kr. dateret den 22. december 2016 med teksten ”[virksomhed19]”.

Der fremgår ingen hævninger på klagerens private konto, som tidsmæssigt og beløbsmæssigt er i overensstemmelse med de øvrige ovenfor nævnte fakturaer.

Klagerens repræsentant har den 8. maj 2024 fremsendt en erstatningsopgørelse dateret den 20. december 2016. Heraf fremgår det, at [virksomhed1] IVS har fået udbetalt en erstatningssum på 42.813 kr. i forbindelse med, at der var indbrud i forretningen den 25. november 2016.

Det fremgår af erstatningsrapporten, at der bl.a. blev stjålet en espressomaskine. Espressomaskinen indgik i erstatningsopgørelsen med en værdi på 36.000 kr. ekskl. moms.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 21.969 kr. vedrørende overskud af personlig virksomhed og 10.014 kr. vedrørende maskeret udlodning i form af løn for indkomståret 2016.

Derudover har Skattestyrelsen forhøjet klagerens indkomst vedrørende maskeret udlodning som løn med henholdsvis 38.799 kr. og 4.748 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtig af de hævninger, betalinger og overførsler, som fremgår af bilag 1 efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4, litra c.

Bilagsmaterialet, som vi har modtaget fra tidligere kurator i konkursboet efter selskabet [virksomhed1] IVS, er gennemgået, og de udgifter som kan relateres til selskabets drift er oplistet og modregnet i bilaget under overskriften ”Dokumenterede udgifter som ikke fremgår af selskabets kontoudskrift”.

I 2016 er der under overskriften ”Manglende omsætning på selskabets konto” oplistet 2 beløb som vedrører salg i selskabet, hvor betalingerne ikke kan ses på selskabets konto, men hvor bilagene var iblandt materialet, som vi modtog fra tidligere kurator. Vi har ikke fået oplyst, hvor indbetalingerne er sket til, men da du har været hovedanpartshaver og direktør i selskabet, har du været enerådende og kunnet disponere frit over selskabets midler. Det antages derfor, at betalingerne er sket til en konto på din foranledning og i din interesse.

De to lånedokumenter, som er indsendt af din advokat, sandsynliggør efter vores vurdering ikke, at lånene er tilgået selskabets økonomi, ligesom det heller ikke er dokumenteret, at de kontante hævninger er benyttet til tilbagebetaling af lånene. Det er dig privat, som fremgår som låntager. Derudover er lånene ydet længe før selskabet stiftes.

Da udgifterne, som er dokumenteret afholdt på selskabets vegne, overskrider de hævede beløb, bliver der i 2016 ikke et beløb til beskatning hos dig.

Det er ikke dokumenteret over for os, at de kontante hævninger og midlerne fra overførslerne er benyttet til udgifter, som relaterede sig til selskabets drift, ud over de, som er fratrukket i bilaget. Ligeledes er det heller ikke dokumenteret, at de oplistede udgifter, for eksempel til taxa kørsel og udgifter på baren [virksomhed4]. Det antages derfor, at de øvrige kontante hævninger, overførslerne samt betalingerne fra selskabets konto vedrører private udgifter, som selskabet har afholdt for dig.

Da du har ejet selskabet, skal der tages stilling til, om beløbene skal beskattes som løn eller udbytte.

Ud fra selskabets registrerede branche, som var restaurant, vurderes det, at det har været nødvendigt at have ansatte til at udføre arbejdet. Selskabet har angivet løn til dig og én anden ansat i december 2016. Af selskabets kontoudskrift er der overført 2 beløb til dig, 10.740,35 kr. den 6. december 2016 og 10.740 kr. den 30. december 2016. Disse to beløb svarer til den oplyste nettoløn.

En ansat er skattepligtig af alt, hvad vedkommende har modtaget som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet. Det gælder både for kontante udbetalinger og private udgifter betalt af selskabet. I praksis bliver ydelser til en ansat anset for løn, hvis:

•	Der er et ansættelsesforhold
•	Det samlede vederlag – både løn og udbytte – ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde
•	Ydelserne har karakter af løbende betalinger for udført arbejde

Vi anser beløbene som løn til dig, fordi du anses for at have udført arbejde for selskabet og den samlede løn anses for at være rimelig aflønning i forhold til det arbejde.

Beløbene indgår herefter i din personlige indkomst jf. bestemmelsen i personskattelovens § 3, stk. 1.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke udsende varsel om ændring af den skattepligtige indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Fristen for ændring af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 er dermed som udgangspunkt overskredet.

Ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 B, som omhandler kontrollerede transaktioner, hvilket blandt andet er transaktioner fra et selskab til ejeren, er der i henhold til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 en forlænget ligningsfrist, som først udløber den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Transaktionerne i bilag 1 er omfattet af denne regel, og fristen er dermed endnu ikke udløbet.

2. Overskud af personlig virksomhed

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtig af det opgjorte overskud af virksomhed, som fremgår af bilag 2 – Personlig virksomhed [virksomhed1] efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4, litra a. Samtidig er det også vores opfattelse, at du skal afregne moms vedrørende omsætningen i din personlige virksomhed efter momslovens § 4, stk. 1. Opgørelsen af momstilsvaret fremgår også af bilag 2.

Som beskrevet under punkt 2.1, er der konstateret en lang række indbetalinger til din private konto [...60] hos [finans1].

Det er vores opfattelse, at disse indbetalinger hidrører fra salg af varer i din personlige virksomhed. Dette understøttes af, at der i det modtagne bilagsmateriale er vedlagt et kontokort med kontering af 11.142 kr. som ”Salg betalt over MobilPay November” på konto 1000 – Salg af varer/ydelser m/moms, modkonto 55000 – Bank.

Da selskabet først oprettes den 12. november 2016, formodes det, at beløbet fra [virksomhed3] stammer fra omsætning i din personlige virksomhed.

Ligeledes er der i det modtagne bilagsmateriale fra tidligere kurator, et kontokort fra bogføringen, hvor der er konteret 11.058,43 kr. fra ”[virksomhed3] November” på konto 1000 – Salg af varer/ydelse m/moms, modkonto 55000 – Bank.

Af materialet, som vi har modtaget fra tidligere kurator, er der ikke dokumenterede udgifter, som hidrører fra perioden før selskabets opstart.

Gennemgangen af udskriften fra din private bankkonto viser ikke, hvor dankortkøb er foretaget, hvorfor vi heller ikke heraf kan udlede, om du har afholdt udgifter, som bør fradrages i opgørelsen af virksomhedens resultat. Vi opfordrer derfor til, at du indsender dokumentation, som kan sandsynliggøre dine udgifter i forbindelse med virksomhedens drift.

Fristen for ændring af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 er dermed som udgangspunkt overskredet.

Uanset ovenstående frist kan Skattestyrelsen ændre indkomstansættelsen efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at have omsætning i din personlige virksomhed på 27.461 kr. uden at oplyse dette til skattemyndighederne.

Efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal en ændring af skatteansættelsen efter § 27, stk. 1 ske senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om forholdet, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26, stk. 1.

Forholdet er tidligst kommet Skattestyrelsen til kundskab den 29. marts 2022, hvor vi modtager kopi af udskriften fra din bankkonto hos [finans1]. Fristen er dermed ikke overskredet.

...

3. Skattepligtige indbetalinger til din private konto

...

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtige af de indbetalinger via MobilePay, som fremgår af bilag 3 efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4, litra c.

Det er vores opfattelse, at disse indbetalinger hidrører fra salg af varer i selskabet [virksomhed1] IVS, som blev stiftet den 12. november 2016. Denne påstand bestyrkes af, at der på selskabets konto [...45] i [finans1], kun er en indsætning i banken den 2. marts 2017 på 5.000 kr., som kunne stamme fra kontant omsætning i butikken. Der er ingen dankortindbetalinger eller MobilePay indbetalinger.

I besvarelse fra advokat [person6] af 8 juli 2021 skriver han: ”... en del af omsætningen kom fra kontant betalende kunder, og en del af omsætningen kom fra [virksomhed2] og andre ved MobilePay eller dankort...”

Efter oplysning fra kurator, blev driften i selskabet indstillet omkring 31. maj 2017.

Da du har ejet selskabet, skal der tages stilling til, om beløbene skal beskattes som løn eller udbytte.

•	Der er et ansættelsesforhold
•	Det samlede vederlag – både løn og udbytte – ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde
•	Ydelserne har karakter af løbende betalinger for udført arbejde

Vi anser beløbene som løn til dig, fordi du anses for at have udført arbejde for selskabet og den samlede løn anses for at være rimelig aflønning i forhold til det arbejde.

Beløbene indgår herefter i din personlige indkomst jf. bestemmelsen i personskattelovens § 3, stk. 1.

Fristen for ændring af den skattepligtige indkomst for indkomstårene er dermed som udgangspunkt overskredet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at modtage indbetalinger via MobilePay til din private konto, for omsætning som hidrører fra selskabet med i alt 14.762 kr. uden at oplyse dette til skattemyndighederne.

Forholdet er tidligst kommet Skattestyrelsen til kundskab den 29. marts 2022, hvor vi modtager kopi af udskriften fra din bankkonto hos [finans1]. Fristen er dermed ikke overskredet.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

1. Der er indsendt opgørelser over omkostninger jf. bilag A og B. Vi er enige i, at i det omgang der er yderligere omkostninger kan disse fradrages. Opgørelserne i bilag A og B er ikke understøttet af dokumentation, der opfylder kravene til fradrag. Vi kan ikke finde beløbene på klagers personlige bankkonto.

2. Med hensyn til at modregne klagers eventuelle tilgodehavende i 2016 i hævningerne i 2017, bemærker vi at transaktionerne mellem klager og selskabet ikke er opgjort på et fuldt oplyst grundlag indeholdende alle transaktioner. Derfor kan et tilgodehavende ultimo 2016 ikke opgøres så sikkert, at det kan fremføres til modregning i 2017.

3. Klager anfører vedrørende selskabet at underskud fra 2016 skal modregnes i 2017. Vi gør opmærksom på, at vi ikke har foretaget en skatteansættelse af selskabet, og selskabets eventuelle skatteansættelse ikke vedrører beskatningen af klagers hævninger i selskabet. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende de beløb selskabet modtager retur i moms.

4. Den opkrævede moms hos klager påvirkes ikke af selskabets skattemæssige resultat eller selskabets betaling af moms.

5. Det fremgår af klagers bilag C, at der er udbetalt løn til klager. Vi gør opmærksom på, at disse hævninger i form af løn ikke er medtaget i de beløb der indgår i klagers hævninger i selskabet jf. bilag 1, da lønnen er indberettet til e-Indkomst af selskabet og er allerede beskattet.

...”

Skattestyrelsens supplerende bemærkninger

Skattestyrelsen har den 13. februar 2024 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”...

De nye oplysninger består i, at der er indsendt 6 fakturaer, som klager anser for dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med virksomhedsdrift/udlæg for selskabet. Disse udgifter ønskes fradraget, dels i den personlige virksomhed, dels som udlæg for selskabet.

Klager har startet personlig virksomhed den 6. oktober 2016 under navnet [virksomhed1] med branchekode ”561020 - Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”. Denne er bliver afmeldt igen den 15. november 2016.

Klager har den 12. november 2016 stiftet selskab i form af [virksomhed1] IVS, der som formål havde at drive virksomhed med salg af fødevarer og var registeret under branchekoden ”561010 – Restauranter”.

Både den personlige virksomhed og selskabet har haft adressen [adresse1], [by1]

Det fremstå på den baggrund, som der er startet restaurant/spisested fra [adresse1] i personlig regi hvor driften efter en ca. 1 måned er videreført i selskabsform.

Det indsendte materiale består af 6 fakturaer:

Faktura fra [virksomhed16] for køb af Expressomaskine.
Faktura fra [virksomhed17] for køb af to Skilte.
Faktura fra [...3] for hvad der fremstå som istandsættelse.
Faktura fra [virksomhed11] ApS for vandfilter.
Faktura fra [virksomhed18] ApS for køb af Ny udsugning.
Faktura fra [virksomhed19]

Overordnet set udgør det købte, hvad der kan anses for normalt ved opstart af virksomhed i ovennævnte branche.

Det er efter ligningslovens §8 Y en betingelse for fradrag (eller eventuelt afskrivning), at der er betalt digitalt når betalingen er over 8.000 kr. For 2017 og tidligere var beløbet 10.000 kr.

Ad. Faktura 1:

Fakturaen er udstedt den 7. september 2016, som er inden den personlige virksomhed er etableret. Det fremgå ikke om Espressomaskinen er overdraget til selskabet, eller hvad der er sket med denne i øvrigt. Der kan ikke på klages bankkonto [...60] hos [finans1], ses en betaling, der vedrører fakturaen på 55.000 kr.

Vi vil ikke godkende fradrag for fakturaen uden dokumentation for en digital betaling.

Ad. Faktura 2:

Uanset vi ikke kan finde betalingen på klages bankkonto, vil vi godkende fradrag, herunder momsfradrag for udgiften.

Ad. Faktura 3:

Fakturaen fremstår som udstedt af cvr-nr. [...3], der efter cvr.dk er en personlig virksomhed med navet [virksomhed20]. Det fremstår som fakturaen er for istandsættelse af lokaler.

Fakturaen er udateret og det fremstår ikke hvem modtageren er.

Vi vil under disse omstændigheder ikke godkende fradrag på grundlag af denne faktura, når der også tilses der ikke er dokumenteret betaling.

Ad. Faktura 4:

Uanset vi ikke kan finde betalingen på klages bankkonto, vil vi godkende fradrag, herunder momsfradrag for udgiften

Ad. Faktura 5:

Fakturaen er udstedt til selskabet. Såfremt fakturaen skal godkendes, som at klager har betalt denne af egne midler, og klager dermed har haft udlæg for selskabet, skal betalingen dokumenteres. Idet denne betaling ikke er dokumenteret, vil vi ikke godkende at klager har haft udgifter for selskabet, er kan modregnes i hævninger i selskabet.

Ad. Faktura 6:

Der er allerede godkendt fradrag for denne faktura. Dette ses af bilag 1 til afgørelsen linje 56.

Derfor vil vi ikke give yderlige fradrag.

...”

Skattestyrelsen har den 21. februar 2024 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”...

Vedrørende udskrifter for klages egen konto [...60] hos [finans1].

Udgangspunktet er at bankkontoudskrifter ikke tilstrækkeligt dokumentation for fradrag for udgifter, uden det underliggende bilag.

Såfremt vi efter en konkret vurdering godkender fradrag hvor dokumentationen er en bankkontoudskrift, vil det ofte være når betalingen indgår i en systematik, der i øvrigt er dokumenteret ved bilag.

Efter kontoudskrift nr. 62 er der blandt andet sket betaling til ”[virksomhed13]”, [virksomhed12] og [virksomhed14], som er markeret som kunne vedrøre virksomheden.

Ad. ”[virksomhed13]”: Der er i udgangspunktet tale om betaling for telefon/internet. Der er blandt andet betaling den 3. oktober 2016 af 1.255,45 kr. og den 1. november 2016 af 1.107,48 kr. Efter den udskrift af kontoen vi har fra [finans1] i Excel er posteringsteksten ”B[...]” som indikerer at betalingen sker på grundlag af en betalingsaftale. Vores udskrift går tilbage til 1. juni 2016, hvor der denne dato sker betaling med samme posteringstekst af 692,20 kr.

Idet det ikke er oplysninger hvad der betales for (internet, hvilke abonnmenter, køb af mobiltelefon på afbetaling), vil vi ikke have godkendt fradrag for beløbet.

Ad. [virksomhed12]: Der er markeret for månedlig betaling af 205,00 kr. og 703,00 kr.

Efter den udskrift af kontoen vi har fra [finans1] i Excel er posteringsteksten ”[...]51” som indikerer at betalingen sker på grundlag af en betalingsaftale. Vores udskrift går tilbage til 1. juni 2016, hvor der denne dato sker betaling med samme posteringstekst af tilsvarende beløb.

Det fremstå på den baggrund, som det er betaling af en eksisterende aftale, fra før der blev etableret erhvervsvirksomhed og vi ville på den baggrund ikke have godkendt fradrag.

Ad. [virksomhed14]: Betalingen ses ikke at være dokumentation for fradragsberettiget udgift.

Betaling til [virksomhed10] og [virksomhed15].

Vi har i vores kontrolsag godkendt fradrag for udgifter til køb hos [virksomhed10] på grundlag af kontant køb hos denne virksomhed.

Tilset arten af klagers virksomhed og at [virksomhed10] og [virksomhed15] er grossistvirksomheder for fødevarer ville vi ud fra en konkret vurdering have givet fradrag på grundlag af bankkontoudtoget, hvor det fremgår hvor dankortkøbet er sket.

Betaling Husleje

Uanset og det lægges tilgrund, at selskabet har betalt 3.500 kr. i husleje for det lejemål på [adresse1], [by1], ses det ikke, dels hvilken periode lejen er for, eller under hvilke betingelser lejeforholdt er indgået, herunder om der eventuelt har været aftalt lejefrihed i en opstartsperiode.

Vi ville på den baggrund ikke have godkendt fradrag for et skønnet beløb til husleje.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

I afgørelsen skriver Skattestyrelsen både for perioden 6. oktober - 15. november 2016 for CVRnr. [...1] og for perioden 12. november 2016 - 26. april 2017 for CVR-nr. [...2], at der mangler oplysninger om udgifter ud over de udgiftsbilag, der er modtaget fra konkursboet, som ikke genfindes på privatkonto eller firmakonto.

Klager finder, at udgiftstransaktioner fra den private konto og firmakonto også skal indgå i de opgørelser, der ses af bilag 1 - 3. Der vedlægges således som bilag A opgørelse over udgifter for perioden oktober 2016- 15. november 2016 for CVR-nr. [...1], som bilag B opgørelse over udgifter for CVR-nr. [...2] for 2017. Uanset 2016 jo allerede viser et underskud, medtages der dog yderligere udgifter for 2016, jf. kontoudtog, da underskud i 2016 jo skal modregnes for 2017.

Skattestyrelsens opgørelser er således ikke retvisende og skal justeres med bilag A, B og C.

Desuden bemærkes, at der skal opgøres underskud for 2016 i virksomhed, CVR-nr. [...2], som jo skal modregnes i et evt. overskud for 2017 skattemæssigt. Det:fremhæves her, at i bilagene fra [virksomhed21] indgår køb af kaffemaskine til ca. kr. 25.000, kr. 27.000 i depositum og 2 x kr. 7.000 til revisor.

Der tages forbehold for yderligere udgifter el, gas, vand og varme. Løn til medarbejder [person5] skal vel også modregnes, ligesom [person7]s løn, som jo er indberettet, jf. bilag C?

Endelig bemærkes, at der ses medtaget moms retur den 10. maj 2017 på forretningskonto på kr. 8.910,98 og kr. 9.471, som antyder underskud for 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017. Vi beder om kopi af disse indberetninger med kontomateriale.

Vi mener, at der ikke er overskud til beskatning og ej heller moms til betaling ud fra en helhedsbetragtning, uanset de opgjorte indtægter fra Mobilepay.

...”

Klagerens supplerende bemærkninger

Repræsentanten har den 5. februar 2024 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”...

For så vidt angår de modtagne bilag, der utvivlsomt stammer fra konkursboet, så har jeg konstateret, at bilag jo loyalt vedrører udgifterne i Skattestyrelsens opgørelse, bilag 1, der relaterer sig til dokumenterede udgifter, som ikke fremgår af selskabets kontoudskrift dels for 2016, dels for 2017, idet det er åbenbart, at forretningen har været kørt meget kontantbaseret, når bortses fra indbetalinger ved MobilPay og indtægter overført fra [virksomhed2] og Hungry.

Det er imidlertid min og min klients opfattelse, at der er flere bilag, der blev sendt til konkursbo et fra mit kontor end dem, der indgår i det bilagsmateriale, jeg så efterfølgende har modtaget i oktober 2022, således som det også er anført på side 2 i min klage af den 11. juli 2022, 3. afsnit.

Man kan selvfølgelig anføre, at i det omfang, at opstartsudgifter og yderligere udgifter i øvrigt vedrørende 2016 relateret til [virksomhed1] IVS, så berører det jo kun efterfølgende regnskabsår for dette selskab, men de nævnte udgifter er afholdt på et tidspunkt forud for, at virksomheden fortsatte i [virksomhed1] IVS, så er det jo relevant i forhold til [virksomhed1] v/[person7], CVR-nr. [...1].

Jeg havde derimod håbet, at der ville være selvstændigt bilagsmateriale, der ville have understøttet mine opgørelser, jf. bilag A og B, men jeg må så forlade mig på kontoudtogene, der jo også danner grundlag for Skattestyrelsens opgørelse, hvorfor jeg således for så vidt angår mine opgørelser, jf. bilag A, vedlægger kopi af uddrag af [person7]s personlige kontoudskrifter nr. 62 - 68 alene de udtog med mine markeringer, idet jeg bemærker, at jeg ikke er i besiddelse af udskrift nr. 61 og 65, hvorfor jeg for god ordens skyld vil være taknemmelig, hvis disse udskrifter for min klients indhentede konti kunne sendes til en ekstra gennemgang. Det fremgår af det fremsendte - udover at der er indkommet en masse indtægter på MobilePay, at der også er afholdt udgifter til telefon, forsikring og indkøb hos [virksomhed10] såvel som [virksomhed15], jf. min opgørelse for så vidt angår 2016.

Jeg har også inkluderet husleje, selvom huslejen ikke fremgår af kontoudtogene, idet jeg finder, det må lægges til grund, at der blev betalt kr. 3.500 i husleje i lejemålet, hvilket jo også lægges til grund senere på selskabets konto. Virksomheden har jo ikke kunne eksistere uden at betale husleje for [adresse1]. Desværre forefindes huslejekontrakten ikke længere.

Derudover vedlægger jeg kopi af fuld kontoudskrift nr. 1, 2 og 3 for [virksomhed1] IVS med SKATs markeringer, men også mine krydser, idet der efter min opfattelse her både primo december og primo januar er dokumentation for betaling af husleje, og det fremgår direkte for så vidt angår den 1. februar, at der er betalt kr. 3.500, der er hævet til husleje, den 2. marts kundekort på kr. 3.540, hvorefter de følgende måneder må antages at være betalt kontant af [person7]. Sådan som det også var tilfældet, da hun drev personlig virksomhed.

Således er hævninger på selskabets konto den 2. januar 2017 på kr. 3.500 og den 2. marts 2017 på kr. 3.540 ikke beløb, der bør indgå som hævet, da de har været brugt til husleje, og tilsvarende

er der således 3 måneder yderligere, der må godskrives [person7] i husleje, hun selv har betalt af hævede beløb. Ligeledes må hun godskrives udgifter til telefon og forsikring, hvor jeg henviser til bilag B - opgørelse over omkostninger for [virksomhed1] IVS - og fremhæver, at der også er et kontoudtog, der dokumenterer dette. Yderligere fremgår [virksomhed22] den 30. januar 2017 kr. 940, men afgørende må være, at hun har udlagt centrale omkostninger for selskabet til forsikring, el og husleje, som i hvert fald i et vist omfang kompenserer de udokumenterede hævninger fra selskabet.

For så vidt angår den tidligere personlige virksomhed, finder jeg i vidt omfang, at de opgjorte overskud/indbetalinger til privat konto, jf. underbilag 2 og 3 til Skattestyrelsens afgørelse, at heri skal fradrages udgifterne, jf. bilag A, men også de udgifter, der er afholdt, der er med i december, jf. bilag B, da der også er kontant afholdte udgifter. Det skattepligtige overskud, herunder momsen, bliver således væsentligt mindre, idet der henvises til de mange indkøb hos [virksomhed10] og [virksomhed15].

Samlet set finder jeg, at der er grundlag for en betydelig regulering af Skattestyrelsens tal, idet mine opgørelser, jf. bilag A og B, ligesom Skattestyrelsens tal er underbygget af foreliggende kontoudtog.

...”

Repræsentanten har den 9. februar 2024 fremsendt følgende yderligere supplerende bemærkninger:

”...

I forlængelse af at jeg også sendte kopi af mine bemærkninger ud fra det materiale, vi havde til vor klient, gjorde hun pludselig en ekstra indsats for at prøve at lede efter de fakturaer, som jeg i tidligere korrespondance har omtalt som manglende, hvorfor jeg herved kan fremsende yderligere bilag, der dels vedrører tiden, hvor virksomheden blev drevet i [person7]s navn, og efterfølgende hvor virksomheden blev drevet som [virksomhed1] IVS, idet jeg således vedlægger kopi af den tidligere omtalte expressomaskine fra september 2016, kopi af faktura af den 18. oktober 2016 vedrørende indkøb af skilte, kopi af faktura vedrørende istandsættelse på kr. 71.700 med tillæg af moms, kopi af faktura fra [virksomhed11] ApS, kopi af faktura vedrørende etablering af ny udsugning på kr. 50.000 med tillæg af moms, og endelig kopi af faktura fra Re- i forbindelse med, at forretningen desværre havde indbrud den 25. november 2016. Der er tale om udgifter afregnet kontant, herunder med henvisning til tidligere oplysning om lån til indledningsvise investeringer, som senere blev betalt tilbage over hævninger fra [virksomhed1] IVS' konto.

Det er min opfattelse, at disse fakturaer også skal fradrages dels i den personlige virksomhed, dels i [virksomhed1] IVS, således at der er lagt penge ud på vegne af sidstnævnte selskab, hvor hævninger fra selskabets konto kan modregnes heri.

Det er min klare opfattelse, at disse fakturaer, som længe har været savnet, klart ændrer grundlaget for nærværende skattesag, hvorefter der ikke synes at være indtægter eller hævede midler, der kan give anledning til en forhøjelse af [person7]s indtægt fra 2016 og 2017.

...”

Klagerens repræsentant er den 24. marts 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Jeg har modtaget brev af 5 marts 2024 med forslag til afgørelse med 17 dages svarfrist, som jeg ikke rigtig er klar over dækker over arbejdsdage eller ugedage, da fristen afviger lidt fra det sædvanlige, men jeg håber, at vi svarer tidsnok til at genbekræfte, at der ønskes et egentligt ”retsmøde”, så min klient kan få lejlighed til at oplyse om sine fradrag dels de senest fremsendte nyfundne bilag, hvor nogle stadig burde kunne accepteres dels vedrørende løbende udgifter såsom telefon, forsikring, el og husleje, hvor der navnlig for husleje er godkendt en måned af Skattestyrelsen, hvorfor det er vanskeligt at se, hvorfor yderligere fradrag for husleje ikke kan godkendes.

En forklaring under fremmøde kan efter praksis tillægges større vægt end skriftlige indlæg.

Navnlig udgifter til istandsættelse og ventilationsanlæg er betydelige udgifter, der skal tages i betragtning og spørgsmålet er om ikke også ventilationsanlæg hører under afskrivningsreglerne?

Det må indrømmes, at de seneste fremsendte fakturaer, hvoraf yderligere nok hører under afskrivningsreglerne og bemærkninger til løbende udgifter i sig selv ikke indebærer, at sagen egentlig samlet set bør hjemvises?

Der tages videre forbehold for at fremsende yderligere om de senest fremsendte bilag, hvor man savner yderligere oplysninger.

Det bedes herefter oplyst om sagen samlet set nu bliver hjemvist, eller om der indrømmes yderligere frist til fremsendelse af yderligere materiale samt berammes et retsmøde.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen er den 19. april 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er delvist enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 5. marts 2024. Skattestyrelsen forhøjer klagers overskud af personlig virksomhed i forhold til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Endvidere tiltræder Skattestyrelsen ikke indstillingen i at hjemvise punktet vedrørende kontant køb af espressomaskine for 55.000 kr.

Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet overskuddet af klagers personlige virksomhed med 21.969 kr. for indkomståret 2016, herunder hvorvidt klager har fradrag for afholdte udgifter i tilknytning hertil.

Sagen omhandler desuden, hvorvidt klagers udgifter på 38.799 kr. i indkomståret 2017, er afholdt som led i selskabets drift eller i klagers private interesse.

Herudover omhandler sagen, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har anset indsætningerne på klagers private konto på hhv. 10.014 kr. og 4.748 kr. i indkomstårene 2016 og 2017, for at være skattepligtig lønindkomst fra klagerens selskab.

Endeligt omhandler sagen, hvorvidt der er grundlag for at hjemvise punktet vedr. kontant køb af kaffemaskine for 55.000 kr., til vurdering af, om der kan ske skattemæssige afskrivninger af det oplyste driftsmiddel.

[...]

Overskud af personlig virksomhed

[...]

Skattestyrelsens vurdering

Indsætninger

Skattestyrelse finder det fortsat ikke dokumenteret, at indsætningerne på klagers konto stammer fra allerede beskattede midler, eller midler, der ikke skal beskattes hos klager.

Skattestyrelsen fastholder, at indsætningerne på i alt 27.461 kr. fra MobilePay og [virksomhed3] til klagers private konto vedrører omsætning i klagers personlige virksomhed. Der er her lagt vægt på, at indsætningerne har et betydeligt omfang og hyppighed, og overførslerne kommer fra mange forskellige personer. Der er tillige blevet lagt vægt på, at [virksomhed3] er en online takeaway-portal, og klager drev restaurationsvirksomhed.

Skattestyrelsen tiltræder indstillingen på dette punkt, og vi gør opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en yderligere skønsmæssig forhøjelse over kontant omsætning i virksomheden.

Fradrag

Skattestyrelsen vurderer, at fakturaen af 18. oktober 2016 fra [virksomhed17] ikke kan udgøre dokumentation for en fradragsberettiget udgift. Det er om virksomheden oplyst, at den er drevet kontantbaseret, men der er ikke i virksomhedens resultat medtaget en kontant omsætning. Skattestyrelsen er herefter tilbageholdende med at anerkende fradrag for kontante afholdte udgifter, idet der er en formodning for, at betalingen er foretaget med ikke beskattede midler. Vi finder herefter ikke, at der kan godkendes fradrag for den pågældende udgift på 3.750 kr. ekskl. moms. Skatteankestyrelsens indstilling tiltrædes således ikke på dette punkt.

Skattestyrelsen fastholder, at den udaterede faktura udstedt af CVR.nr. [...3] ikke kan udgøre dokumentation for en fradragsberettiget udgift i klagers personlige virksomhed. CVR-nummeret er registreret til en restaurationsvirksomhed, og fakturaen vedrører ydelser for istandsættelse. Der er dermed ikke sammenhæng mellem disse.

Skattestyrelsen fastholder, at fakturaen på 2.923 kr. af 8. november 2016 fra [virksomhed11] ApS, er fradragsberettigede udgifter i klagers personlige virksomhed. Vi har her lagt vægt på, at udgifterne anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i den personlige virksomhed. Herudover kan vi se på klagers konto, at fakturaen er betalt den 29. december 2016.

For udgifter til det, der fremgår af klagerens kontoudtog til [virksomhed10] og [virksomhed15] kan Skattestyrelsen tiltræde, at klager anerkendes en skønsmæssigt fradrag for udgifterne på 4.947 kr., idet vi finder sandsynliggjort, at udgiften har tilknytning til virksomhedens drift.

Skattestyrelsen tiltræder også, at opgørelsen over udgifterne på 18.474 kr. til ”[virksomhed13]”, ”[virksomhed12]” og ”[virksomhed14]” ikke kan udgøre dokumentation for fradragsberettigede udgifter. Der er lagt vægt på, at klager hverken har fremlagt fakturaer, kvitteringer eller lignende, som understøtter opgørelsen og det fremlagte kontoudtog.

Det er herefter vores opfattelse, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 7.285 kr.

Skattestyrelsen finder herefter, at overskuddet af klagers virksomhed for indkomståret 2016 nedsættes til 14.684 kr.

Espressomaskinen – Ligningslovens § 8 Y

[...]

Skattestyrelsens vurdering

Skatteankestyrelsen har i deres forslag til afgørelse anført, at det ikke er en betingelse efter afskrivningsloven, at et aktiv skal være betalt digitalt for at kunne indgå som et afskrivningsberettiget aktiv. De henviser her til Landsskatterettens afgørelse af 5. februar 2024, j.nr. 22-0018475. Skattestyrelsen vil hertil bemærke, at vi er uenige i afgørelsen, hvorfor den forventes indbragt for domstolene.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at kontantbegrænsningsreglen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, finder anvendelse på fradrag i den skattepligtige indkomst, som herunder afskrivninger. Det er vores opfattelse, at en skattemæssig afskrivning af driftsmidler er et fradrag, hvor den beløbsmæssige afskrivelse periodiseres over en årrække, henset til bl.a. driftsmidlets levetid. Ved afskrivninger fordeles fradraget altså i den skattepligtige indkomst.

Ligningslovens bestemmelses formål er netop at bekæmpe sort arbejde, og dette ville blive udhulet, hvis anden lovgivnings fradragsbestemmelser ikke omfattes af ligningslovens § 8 Y.

Efter Skattestyrelsens opfattelse omfatter ligningslovens § 8 Y, stk. 1, alle former for fradrag uanset det bagvedliggende hjemmelsgrundlag for fradraget.

Vi henviser her til de specielle bemærkninger til en ændring af ligningslovens § 8 Y (lovforslag nr. 25 af 3. oktober 2018) hvor det fremgår, at:

Den digitale betaling sikrer, at der efterlades et digitalt spor, hvor både betalingsmodtager og betaler kan identificeres. Aftagervirksomheden kan fastholde sit fradrag ved at betale digitalt. Betaler en virksomhed sin leverandør med kontanter, nægtes virksomheden fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms. (egen understregning).

Vi henviser yderligere til ordlyden af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a der lyder:
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,
herunder ordinære afskrivninger; (egen understregning).

I den grundlæggende fradragsbestemmelse anvendes ordet ”fradrage” således om skattemæssige afskrivninger.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager hverken kan opnå fradrag eller afskrivninger for købet af espressomaskinen, hvorfor der ikke er grundlag for at hjemvise punktet.

Maskeret udlodning - Løn

[...]

Skattestyrelsens vurdering

Indsætninger

Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at beløbene skal anses som yderligere løn til klager. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klager har udført arbejde i virksomheden, og har modtaget to beløb på 10.740 kr. som løn. Det samlede beløb anses desuden for at være rimelig aflønning for det udførte arbejde. Beløbene på hhv. 10.014 kr. og 4.748 kr. skal derfor indgå i klagers personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Hævninger, betalinger og overførsler fra selskabets konto

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har sandsynliggjort, at samtlige hævninger, betalinger og overførsler fra selskabets konto, har relateret sig til selskabets drift. Der er her lagt vægt på udgifternes art, idet det er nærliggende, at køb på en bar, 7eleven, Starbucks, og taxature vedrører rent private udgifter, som selskabet har afholdt for klager. Der er desuden også lagt vægt på, at to hævninger fra den 3. marts 2017 på hhv. 1.000 kr. og 4.000 kr. er overført til klagers private konto.

Det fremgår af klagers fremsendte bilagsmateriale, at der er afholdt udgifter på i alt 8.054 kr. til bl.a. [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] og [virksomhed15]. Udgifterne fremgår ikke af selskabets kontoudskrift. Skattestyrelsen finder fortsat, at udgifterne vedrører selskabets drift, og har en sammenhæng med de foretagende kontanthævninger, betalinger og overførsler. Vi har lagt vægt på, at udgifterne vedrører køb af madvarer, og at klagers selskab driver restaurationsvirksomhed. På købsbilagene kan man desuden se, at en række af dem er betalt kontant.

Skattestyrelsen fastholder, at den fremlagte faktura af 1. december 2016 fra [virksomhed18] ApS på 62.500 kr. ikke udgør dokumentation for, at klager har betalt en udgift med private midler for selskabet som led i driften heraf. Der er lagt vægt på, at fakturaen er udstedt til selskabet samt at beløbet ikke ses at være hævet på klagers private konto.

Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, at klager har sandsynliggjort, at hævningerne på denne private konto i perioden 21. november til 24. november 2016 vedrørende [virksomhed10] og [virksomhed15] på i alt 1.105 kr., er afholdt for selskabet. Der er her lagt vægt på, at Skattestyrelsen har givet fradrag for udgifter afholdt til [virksomhed10] og [virksomhed15].

Klager har fremlagt kontoudskrift med markeringer af hævninger med bl.a. kontoteksten ”[virksomhed13] ([virksomhed13] ApS)”, ”[virksomhed12] A/”, ”[virksomhed14] xxx”, ”husleje”, ”kundekort xxx”, ”[virksomhed1]”. Skattestyrelsen finder ikke, at det kan anses for dokumentation for udgifter afholdt af klager for selskabet. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt købsbilag, og med hensyn til huslejen ses, at hævningerne varierer i beløbsstørrelse og kontotekst.

Skattestyrelsen bemærker, at de to lånedokumenter, som klager har fremlagt, ikke dokumenterer, at lånene er tilgået selskabet, ligesom de ikke dokumenterer, at de kontante hævninger har været benyttet til tilbagebetaling af lånet. Skattestyrelsen har her lagt vægt på, at klager som privat person står som låntager, og lånene er ydet før selskabet blev stiftet, hhv. 3. august 2016 og 5. september 2016.

Skattestyrelsen finder, at klager for de resterende transaktioner på i alt 37.694 kr. ikke har sandsynliggjort, at de er medgået til betaling af selskabets udgifter. Da klager i den omhandlende periode har været ansat som direktør i selskabet finder Skattestyrelsen fortsat, at beløbet vedrører løbende lønudbetalinger til klager, hvorfor beløbet skal indgå i klagers personlige indkomst.

Formalitet

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende punktet om formalitet, og fastholder dermed, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan Skattestyrelsen ikke udsende varsel om ændring af den skattepligtige indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Personlig virksomhed

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen uanset ovenstående frist ændre indkomstansættelsen, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skattestyrelsen fastholder, at klager har handlet minimum groft uagtsomt ved ikke at oplyse et korrekt resultat af virksomheden. Dette er henset til, at klager har modtaget mange indsætninger, som Skattestyrelsen ikke er blevet gjort bekendt med.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er fristen 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26, stk. 1. Forholdet kom til kundskab den 29. marts 2022 i forbindelse med modtagelse af kontoudskrifter fra [finans1]. Da afgørelsen blev truffet den 2. maj 2022, er fristen overholdt.

Hævninger, betalinger og overførsler fra selskabets konto

Den dagældende skattekontrollovs § 3 B omhandler kontrollerede transaktioner, bl.a. transaktioner fra et selskab til ejeren. For disse transaktioner gælder der ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 en forlænget ligningsfrist, som udløbet den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Henset til, at klager er hovedanpartshaver og direktør i selskabet, fastholder Skattestyrelsen, at de omhandlende transaktioner udgør kontrollerede transaktioner. Skattestyrelsens forslag til afgørelse og afgørelse fra hhv. 8. april 2022 og 2. maj 2022 har derfor været inden for fristen.

...”

Klagerens repræsentant er den 8. maj 2024 kommet med følgende bemærkninger til erklæringen fra Skattestyrelsen:

”...

Til det senest fremkomne fra Skattestyrelsen navnlig vedrørende kaffemaskine sendes

dokumentation for, at jf. tidligere faktura fra 8/12-2016 var der indbrud 25 november 2016 og der er ydet erstatning for expressomaskine på 36000 kr. og pengene er jf. udtog fra [virksomhed1] IVS indgået på virksomhedens konto, hvilket dokumenterer, at kaffemaskinen tilhørte virksomheden og kaffemaskinen er indskudt i virksomheden, efter at den blev købt til den personlige virksomhed.

På denne baggrund må der nødvendigvis meddeles fradrag for indkøbet, idet der ikke ses at være anledning til at sondre mellem umiddelbart fradrag eller afskrivning.

Ligeledes må faktura fra 8/12-16 godkendes. Momsen i begge fakturaer skal ligeledes fradrages.

Endelig dokumenterer forsikringsdækningen, at der betaltes til forsikring i virksomheden, hvorfor hævninger til forsikring i kontoudtogene må godkendes som fradragsberettigede udgifter, da man ikke modtager fakturaer på løbende hævninger til forsikring.

Det findes heller ikke logisk eller sammenhængende, at fradrag til husleje ikke godkendes, når en måned indledningsvist er godkendt og flere tilsvarende beløb er dokumenteret i kontoudtog, men de godkendes ikke ??

Faktura fra [virksomhed17] fastholdes som berettiget til fradrag, som Skatteankestyrelsen har vurderet.

Det er muligt at faktura om istandsættelse er mærkelig i sin karakter, men de øvrige bilag m.v. ovf. er der ikke grundlag for at afvise ligesom udgifter til el og telefon, der er helt sædvanlige. Jeg indstiller fuldt fradrag jf. ovf. eller at HELE sagen hjemvises, da kaffemaskine faktura er afgørende for det samlede resultat og denne faktura bør ikke behandles for sig og denne lille sag skal efter så mange år ikke gå op i juristeri i spørgsmål om forskelsbedømmelse på fradrags/afskrivnings muligheder, hvis en genstand er anskaffet kontant, når den jo åbenbart er indgået i virksomhedens økonomi, da der blev betalt erstatning og den har således indgået i først den personlige virksomheds drift og senere i IVS drift.

Der må skulle udarbejdes et ændret oplæg til afgørelse både for moms og indkomst og sagen bør stadig forelægges LSR, medmindre oplæg til afgørelse ændres væsentligt.

...”

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten fastholdt sin principale påstand om, at forhøjelserne af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes til 0 kr., og sin subsidiære påstand om, at de sammenholdte sager hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Repræsentanten fremlagde på retsmødet en faktura af 2. november 2016 udstedt af [virksomhed18] ApS til [...], hvoraf fremgår et fakturabeløb på 83.750 kr. inkl. moms, og at fakturaen er betalt. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede, at styrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse undtagen, at Skattestyrelsen ikke kan godkende fradrag for fakturaen af 18. oktober 2016 fra [virksomhed17], da fakturaen er betalt kontant. Skattestyrelsen anførte endvidere, at klageren ikke kan afskrive på espressomaskinen, da denne er blevet stjålet, og da klageren ifølge det oplyste ikke har anskaffet sig en ny.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren er skattepligtig af overskud af personlig virksomhed på baggrund af indsætninger på dennes private konto på i alt 27.461 kr. i indkomståret 2016, herunder om klageren har fradrag for afholdte udgifter i tilknytning hertil.

Dernæst skal retten tage stilling til, om udgifterne på i alt 38.799 kr., som klagerens selskab har afholdt i indkomståret 2017, er afholdt som led i selskabets drift eller i klagerens private interesse, og at klageren derfor skal beskattes af beløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Sagen angår desuden, om klageren er skattepligtig af indsætninger på dennes private konto på henholdsvis 10.014 kr. og 4.748 kr. i indkomstårene 2016 og 2017.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lov nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis anmodningen om regnskabsmaterialet ikke efterkommes, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4, jf. §§ 5, stk. 3, og 6, stk. 7.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Det fremgår af afskrivningslovens § 1, at der kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, 1. og 2. pkt., fremgår følgende:

”§ 26
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. (...)

§ 27
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2 En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. (...)”

Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 3 B (lov nr. 1264 af 31. oktober 2013), at kontrollerede transaktioner, herunder transaktioner fra et selskab til ejeren, er underlagt en forlænget ansættelsesfrist, som udløber den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Personlig virksomhed

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst vedrørende overskud af virksomhed i perioden 6. oktober til 15. november 2016 for indkomståret 2016.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2016.

Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at anse indsætningerne på i alt 16.403 kr. på klagerens private bankkonto for at vedrøre omsætning i virksomheden. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der i perioden er foretaget 137 indsætninger med kontoteksten ”Mobilepay: xxx” i beløbsstørrelsen 30 kr. til 540 kr.

Derudover er der lagt vægt på, at der er fremlagt et kontokort fra bogføringen i det efterfølgende oprettede selskab, hvoraf det fremgår, at der er konteret 11.142 kr. vedrørende ”salg betalt over Mobilpay November”.

Retten finder, at indsætningen af 10. november 2016 på 11.058 kr. vedrører omsætning i klagerens personlige virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at indsætningen er markeret med posteringsteksten ”[virksomhed3]” sammenholdt med, at der drives restaurationsvirksomhed.

Derudover er der lagt vægt på, at der er fremlagt et kontokort fra bogføringen i det efterfølgende oprettede selskab, hvoraf det fremgår, at der er konteret 11.058 kr. vedrørende ”[virksomhed3] November”, men da selskabet ikke var etableret på tidspunktet for indsætningen, finder retten, at det er klagerens enkeltmandsvirksomhed og ikke selskabet, der er rette indkomstmodtager.

Retten tiltræder således, at indsætningerne på klagerens private konto på i alt 27.461 kr. vedrører omsætning i klagerens virksomhed.

Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at anse indsætningerne for at være indeholdt moms.

Espressomaskinen

Retten lægger ved sagens afgørelse til grund, at espressomaskinen blev købt den 7. september 2016, at espressomaskinen blev stjålet den 25. november 2016, og at klageren ikke har anskaffet en ny espressomaskine.

Under disse omstændigheder finder retten, at klageren ikke er berettiget til fradrag eller i øvrigt foretage afskrivning på udgiften til en espressomaskine, idet klageren ikke er i besiddelse af et afskrivningsberettiget aktiv.

Øvrige fakturaer

Retten finder, at den udaterede faktura, hvoraf det fremgår, at denne er udstedt af CVR-nr. [...3], ikke kan udgøre dokumentation for en fradragsberettiget udgift i klagerens personlige virksomhed.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomheden tilknyttet ovenstående CVR-nr. ikke anses for at udbyde istandsættelsesydelser. Der er herved henset til, at virksomheden er registreret som en restaurationsvirksomhed. Den på retsmødet fremlagte faktura ændrer ikke herved. Fakturaen er således ikke identisk med den tidligere fremlagte faktura, fakturaen er ikke udstedt til klagerens virksomhed, og fakturabeløbet stemmer ikke overens med det beløb, som klageren mener sig berettiget til at tage fradrag for.

Vedrørende fakturaerne af 18. oktober og 8. november 2016 på henholdsvis 3.750 kr. og 2.923 kr. inkl. moms finder retten, at disse er fradragsberettigede i klagerens personlige virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at udgifterne anses for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde klagerens indkomst i dennes personlige virksomhed.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at klageren er berettiget til et fradrag på 5.338 kr. ekskl. moms i dennes personlige virksomhed.

Henset til, at Skattestyrelsen har anerkendt fradrag for udgifter afholdt til bl.a. [virksomhed10] og [virksomhed15] som led i selskabets drift, finder retten, at klageren har sandsynliggjort, at hævninger markeret med kontoteksten ”[virksomhed10]” og ”[virksomhed15]” i perioden 11. oktober til 14. november 2016 på i alt 4.947 kr. ekskl. moms er fradragsberettigede udgifter i klagerens personlige virksomhed.

Den af repræsentanten fremlagte opgørelse over fradragsberettigede udgifter på 18.474 kr. og det fremlagte kontoudtog med markerede udgifter til henholdsvis ”[virksomhed13]”, ”[virksomhed12]” og ”[virksomhed14]” kan ikke føre til et andet resultat. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at opgørelsen og det fremlagte kontoudtog ikke er understøttet af fakturaer, kvitteringer eller lignende. Det er således ikke muligt at efterprøve, hvorvidt hævningerne relaterer sig til udgifter afholdt som led i virksomhedens drift.

Den fremlagte erstatningsopgørelse vedrørende selskabet [virksomhed1] IVS kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at erstatningsopgørelsen ikke vedrører klagerens personlige virksomhed.

Retten opgør på baggrund af ovenstående klagerens samlede fradragsberettigede udgifter vedrørende personlig virksomhed til 10.285 kr. ekskl. moms.

Retten nedsætter således overskud af virksomhed til 11.684 kr. for indkomståret 2016.

Indsætninger på klagerens private konto

Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at anse indsætningerne på klagerens private konto i perioden 12. november 2016 til 10. april 2017 på i alt 14.762 kr. for at hidrøre fra salg af varer i selskabet [virksomhed1] IVS.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der i perioden er foretaget 121 indsætninger med kontoteksten ”Mobilepay: xxx” i beløbsstørrelsen 10 kr. til 750 kr.

Derudover er der lagt vægt på, at det fremgår af selskabets konto, at der kun er én indsætning i banken den 2. marts 2017 på 5.000 kr., samt at der ikke fremgår dankortindbetalinger eller Mobilepay indbetalinger på selskabets konto i denne periode.

Retten finder således, at indsætningerne på klagerens private konto vedrører selskabets indkomst, og som en følge heraf anses for at være tilgået klageren via selskabet.

Da beløbene ikke straks er videreoverført til selskabet eller bogført på mellemregningskontoen mellem selskabet og klageren, finder retten, at indsætningerne udgør maskeret udlodning fra selskabet til klageren i form af løbende lønudbetalinger.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren er 100 % ejer af selskabet og registreret som direktør i den omhandlende periode.

Retten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Hævninger, betalinger og overførsler fra selskabets konto

Retten tiltræder, at de af Skattestyrelsen opgjorte transaktioner fra selskabets konto i indkomståret 2017 på i alt 46.854 kr. ikke vedrører selskabets drift, men derimod har karakter af private udgifter. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at transaktionerne bl.a. er markeret med kontoteksterne ”Automatudbetaling xxx”, ”[virksomhed4]”, ”[virksomhed5]” og ”Kundekort xxx”.

Derudover er der lagt vægt på, at hævningerne af 3. marts 2017 på henholdsvis 1.000 kr. og 4.000 kr. er overført til klagerens private bankkonto.

Retten finder, at klageren som ejer og direktør i selskabet har haft rådighed over selskabets konto, hvorfor transaktionerne anses for at være foretaget af klageren.

Retten finder, at Skattestyrelsen med rette har anset de af konkursboet fremsendte udgiftsbilag for indkomståret 2017, som ikke ses at fremgå af selskabets konto, på i alt 8.054 kr. for dokumenterede udgifter i relation til de af selskabet foretagne kontanthævninger, betalinger og overførsler.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om et selskab, der driver restaurationsvirksomhed, samt at købsbilagene hovedsageligt vedrører udgifter til madvarer indkøbt hos bl.a. [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8] og [virksomhed10], herunder at en række af dem er betalt kontant.

Retten finder, at den fremlagte faktura af 1. december 2016 på 62.500 kr. ikke udgør dokumentation for, at klageren har betalt en udgift med private midler for selskabet som led i driften heraf. Der er herved henset til, at fakturaen er udstedt til selskabet, og at beløbet ikke ses at være hævet på klagerens private konto.

Vedrørende den fremlagte faktura af 8. december 2016 finder retten, at der ikke skal ske nedsættelse med et beløb på 1.878 kr. Der er herved henset til, at udgiften allerede ses at være fragået i Skattestyrelsens opgørelse over udgifter afholdt af klageren for selskabet i indkomståret 2016.

Retten finder, at klageren har sandsynliggjort, at de markerede hævninger på dennes private konto i perioden 21. november til 24. november 2016 vedrørende [virksomhed10] og [virksomhed15] på i alt 1.105 kr. er afholdt af klageren for selskabet. Der er herved henset til, at Skattestyrelsen har anerkendt fradrag for udgifter afholdt til bl.a. [virksomhed10] og [virksomhed15] som led i selskabets drift.

Hævningerne på det fremlagte kontoudskrift markeret med bl.a. kontoteksten ”[virksomhed13] ([virksomhed13] ApS)”, ”[virksomhed12] A/”, ”[virksomhed14] xxx”, ”husleje”, ”kundekort xxx” og ”[virksomhed1]” kan ikke udgøre dokumentation for udgifter afholdt af klageren for selskabet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt købsbilag, hvorfor det ikke er muligt at efterprøve, hvorvidt hævningerne relaterer sig til udgifter afholdt som led i selskabets drift. Der er endvidere henset til, at hævningerne vedrørende huslejebetalinger varierer i beløbsstørrelse og kontotekst.

Vedrørende de resterende transaktioner på 37.695 kr. finder retten, at klageren ikke har dokumenteret, at transaktionerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Transaktionerne anses herefter for at være tilgået klageren som maskeret udbytte.

Som en følge af, at klageren i den omhandlende periode har været ansat som direktør i selskabet, finder retten, at Skattestyrelsen med rette har anset beløbet for at vedrøre løbende lønudbetalinger til klageren.

Det af repræsentanten anførte om, at de kontante hævninger på selskabets konto er blevet anvendt til betaling af fødevarer, drikkevarer og husleje, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Det af repræsentanten anførte om, at optagelsen af lån på 30.000 kr. og 40.000 kr. i henholdsvis august og september 2016 blev modtaget og tilbagebetalt kontant, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at det fremgår af lånedokumenterne, at lånene er indgået med klageren, hvorfor disse ikke kan anses for at være tilgået selskabet.

Retten finder ligeledes, at de fremlagte opgørelser over løbende udgifter på 34.610 kr. og lønudgifter på 25.900 kr. ikke udgør dokumentation for, at de foretagne transaktioner er foretaget i selskabets interesse.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de fremlagte opgørelser ikke er understøttet af objektiv konstaterbare dokumenter i form af fakturaer, kvitteringer eller lignende.

Formalitet

Hævninger, betalinger og overførsler fra selskabets konto og indsætninger på klagerens private konto

Henset til, at klageren er ejer af og direktør i selskabet og dermed udøver en bestemmende indflydelse over selskabet, finder retten, at disse transaktioner udgør kontrollerede transaktioner.

Skattestyrelsen har således ved fremsendelse af forslag til afgørelse og endelig afgørelse henholdsvis den 8. april 2022 og 2. maj 2022 genoptaget klagerens skatteansættelse vedrørende disse punkter i indkomstårene 2016 og 2017 inden for den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Personlig virksomhed

Fristen for at udsende varsel om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016 udløb den 1. maj 2020. Skattestyrelsens udsendelse af forslag til afgørelse den 8. april 2022 og ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 er dermed varslet efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse.

Genoptagelse af ansættelsen for indkomståret 2016 vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse Skattestyrelsen om resultat af virksomhed korrekt. Der er herved henset til, at klageren har modtaget mange indsætninger af en vis størrelse, som Skattestyrelsen ikke er blevet gjort bekendt med.

Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således opfyldt, idet klageren ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at indkomstansættelsen i 2016 er sket på et ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsen modtog den 29. marts 2022 kopi af bankkontoudskrifter af klagerens private konto i [finans1], og Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 8. april 2022. Den påklagede afgørelse er dateret den 2. maj 2022, hvorfor Skattestyrelsen har overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2016 er opfyldt.