|
|
Kendelse af 04-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-12-2024
Journalnr. 22-0066163
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioden 1. halvår 2019 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 1.196.122 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 1.263.565 kr. |
Afgiftsperioden 2. halvår 2019 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 1.575.902 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 1.667.488 kr. |
Afgiftsperioden 1. kvartal 2020 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 458.925 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 495.301 kr. |
Afgiftsperioden 2. kvartal 2020 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 1.161.836 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 1.227.334 kr. |
Afgiftsperioden 3. kvartal 2020 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 187.561 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 196.026 kr. |
Afgiftsperioden 4. kvartal 2020 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 331.773 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 349.724 kr. |
Afgiftsperioden 1. kvartal 2021 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 299.727 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 311.211 kr. |
Faktiske oplysninger
[person1], herefter benævnt indehaveren, drev i afgiftsperioderne 1. januar 2019 til 31. marts 2021 den personligt ejede virksomhed [virksomhed1] med CVR-nummer [...1]. Virksomheden var registreret med branchekode 463900 Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer og bibranche 463420 Engroshandel med vin og spiritus.
Virksomheden er ophørt pr. 4. juni 2023, og der er afsagt konkursdekret den 6. juni 2023 over indehaveren personligt.
Virksomheden var registreret med halvårlig moms i perioderne 1. januar 2019 til 31. december 2019 og med kvartalsvis moms i perioderne 1. januar 2020 til 31. marts 2021.
Virksomheden har angivet følgende moms for perioderne 1. januar 2019 til 31. marts 2021:
1. halvår 2019 | 2. halvår 2019 | 1. kvt. 2020 | 2. kvt. 2020 | 3.kvt. 2020 | |
Salgsmoms | 1.044.061 kr. | 465.910 kr. | 439.525 kr. | 167.646 kr. | 132.587 kr. |
EU-moms | 1.127.369 kr. | 0 kr. | 183.861 kr. | 91.292 kr. | 217.432 kr. |
Købsmoms | 2.086.138 kr. | 301.676 kr. | 391.151 kr. | 176.315 kr. | 376.639 kr. |
Momstilsvar | 85.292 kr. | 164.232 kr. | 232.235 kr. | 82.623 kr. | -26.720 kr. |
4. kvt. 2020 | 1. kvt. 2021 | |
Salgsmoms | 126.536 kr. | 66.695 kr. |
EU-moms | 239.120 kr. | 160.673 kr. |
Købsmoms | 356.357 kr. | 308.901 kr. |
Momstilsvar | 9.299 kr. | -81.533 kr. |
Skattestyrelsen har opstartet kontrollen, fordi virksomhedens momsangivelser ikke kunne afstemmes til systemet EU-salg uden moms (VIES). Skattestyrelsen har den 21. april 2021 anmodet virksomheden om at indsende regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020.
Skattestyrelsen har den 21. april 2021 meddelt virksomheden, at styrelsen vil gennemgå momsregnskabet, før styrelsen udbetaler den negativt angivne moms for 1. kvartal 2021 på 81.533 kr.
Skattestyrelsen modtog fysisk regnskabsmateriale, i form af 6 ringbind, den 8. juni 2021, som dækkede hele den behandlede periode, bortset fra oktober 2019.
Skattestyrelsen har konstateret, at bilagene ikke er påført bilagsnumre, og at bilag ikke kan afstemmes til bankkontiene. Desuden havde Skattestyrelsen ikke modtaget bilag relatereret til handel med det hollandske selskab [virksomhed2] B.V., som var virksomhedens største EU leverandør.
Den 27. juni 2021 har Skattestyrelsen modtaget en mail fra indehaverens revisor med resultatopgørelse for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, saldobalancer pr. 31. marts og 31. december 2020 samt kontokort for 2019 og 2020.
Skattestyrelsen har selvstændigt indhentet oplysninger fra virksomhedens og indehaverens pengeinstitutter, ligesom Skattestyrelsen har indhentet oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder vedrørende virksomhedens handel med [virksomhed2] B.V.
Bankkontoudtog fra [finans1] dækker perioden 1. januar 2019 til 31. marts 2021. Skattestyrelsen har opgjort indsætninger på konto [...04] til i alt 14.054.271,80 kr. for perioden fra 1. januar 2019 til 13. juli 2020, hvoraf fakturaindbetalinger udgjorde 13.912.614,41 kr.
Bankkontoudtog fra [finans2] dækker perioden fra den 18. juni 2020, hvor kontoen blev etableret, til den 31. marts 2021. Skattestyrelsen har opgjort indsætninger på konto [...38]. I denne periode har der været fakturaindbetalinger på i alt 735.323,46 kr.
Skattestyrelsen har udarbejdet nedenstående opgørelse af indberettede køb af varer og ydelser fra virksomhedens leverandører indenfor EU (VIES). Tabellen viser den samlede sum for de enkelte år:
2019 køb | 2020 køb | 2019/2020 ydelser | 2021 køb | |
Østrig | ||||
[virksomhed3] GmbH | 376.000 kr. | |||
I alt | 376.000 kr. | |||
Tyskland | ||||
[virksomhed4] GmbH | 2.032.340 kr. | 2.075.267 kr. | 412.760 kr. | |
[virksomhed5] GmbH | 25.963 kr. | |||
[virksomhed6] | 102.010 kr. | 122.247 kr. | ||
[virksomhed7] GmbH | 103.423 kr. | 8.823 kr. | ||
[virksomhed8] GmbH & Co | 381.823 kr. | 281.714 kr. | 22.214 kr. | |
[virksomhed9] AB | 95.582 kr. | |||
[virksomhed10] GmbH | 292.220 kr. | 518.898 kr. | ||
[virksomhed11] | 230.965 kr. | 296.818 kr. | 82.759 kr. | |
[virksomhed12] GmbH | 155.462 kr. | 52.305 kr. | 10.865 kr. | |
[person2] | 15.622 kr. | |||
[person3] | 23.441 kr. | |||
I alt | 3.219.674 kr. | 3.351.457 kr. | 772.390 kr. | |
Spanien | ||||
[virksomhed13] SL | 1.029.900 kr. | 1.341.180 kr. | ||
[virksomhed14] | 100.249 kr. | 46.909 kr. | ||
I alt | 1.130.149 kr. | 1.388.089 kr. | ||
Irland | ||||
[virksomhed15] LIMITED | 1.908 kr. | |||
I alt | 1.908 kr. | |||
Holland | ||||
[virksomhed2] B.V. | 3.960.130 kr. | 5.523.750 kr. | ||
[virksomhed16] B.V. | 35.510 kr. | |||
I alt | 3.995.640 kr. | 5.523.750 kr. | ||
Rumænien | ||||
[virksomhed17] S.R.L.. | 55.953 kr. | |||
[virksomhed18] SRL | 3.131.590 kr. | 43.698 kr. | ||
I alt | 3.131.590 kr. | 99.651 kr. | ||
Sverige | ||||
[virksomhed19] AB | 12.827 kr. | |||
[virksomhed20] AB | 1.093 kr. | |||
I alt | 12.827 kr. | 1.093 kr. | ||
Slovenien | ||||
[virksomhed21], D.O.O. | 1.232.430 kr. | 31.054 kr. | ||
I alt | 1.232.430 kr. | 31.054 kr. | ||
I alt samlet | 12.722.310 kr. | 10.263.296 kr. | 133.706 kr. | 1.148.390 kr. |
Skattestyrelsen har modtaget svar fra de hollandske skattemyndigheder, som har fremsendt kopi af købsfakturaer fra [virksomhed2] B.V., fragtfakturaer samt udskrifter fra Banken [finans3] adresseret til [virksomhed2] BV, der viser indbetalinger, og hvem, der har foretaget dem. Skattestyrelsen har iblandt det fremsendte materiale fundet fakturaer fra [virksomhed2] B.V. til [virksomhed1] for 1.182.545,82 euro i perioden fra september 2019 til juni 2020.
Skattestyrelsen har konstateret, at en række af de fakturaer, som er indberettet i Holland med virksomheden som køber, er blevet betalt af forskellige tredjemænd og ikke-identificerede indbetalere. Skattestyrelsen har derfor vurderet, at styrelsen ikke kunne være sikre på, at virksomheden ikke opererede med andre konti end dem, som var kendt af Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har udarbejdet nedenstående oversigt på baggrund af materialet fra de hollandske myndigheder:
Fakturanr. | Dato | Beløb i alt (euro) | Betalingsdato | Indbetaler |
2019/03 | 03-07-2019 | 15.371,92 | 12-07-2019 | [virksomhed1] |
2019/23 | 23-08-2019 | 67.233,60 | 11-09-2019 | Ikke identificeret indbetaler |
2019/30 | 12-09-2019 | 67.233,60 | 14-10-2019 16-10-2019 | Ikke identificeret indbetaler Ikke identificeret indbetaler |
2019/43 | 11-10-2019 | 134.467,20 | 16-10-2019 20-11-2019 20-12-2019 | Ikke identificeret indbetaler [virksomhed22] AB Ikke identificeret indbetaler |
2019/47 | 25-10-2019 | 750,00 | 18-11-2019 | [virksomhed22] AB |
2019/59 | 21-11-2019 | 66.572,07 | 20-12-2019 14-01-2020 | Ikke identificeret indbetaler Ikke identificeret indbetaler |
2019/66 | 09-12-2019 | 4.455,36 | 29-01-2020 | [virksomhed22] AB |
2019/67 | 09-12-2019 | 172.017,0 | 07-01-2020 29-01-2020 | Ikke identificeret indbetaler [virksomhed22] AB |
2019/68 | 17-12-2019 | 2.225,00 | 17-12-2019 | Ikke identificeret indbetaler |
2020/4 | 10-01-2020 | 85.176,00 | 14-01-2020 | Ikke identificeret indbetaler |
2020/7 | 14-01-2020 | 1.164,50 | 14-01-2020 | Ikke identificeret indbetaler |
2020/8 | 14-01-2020 | 2.227,68 | 14-01-2020 | Ikke identificeret indbetaler |
20700007 | 06-02-2020 | 131.040,00 | 14-03-2020 | Ikke identificeret indbetaler |
20700011 | 17-02-2020 | 5.322,00 | 14-03-2020 | Ikke identificeret indbetaler |
20700045 | 25-03-2020 | 72.968,78 | 08-04-2020 | [virksomhed1] |
20700054 | 08-04-2020 | 176.457,30 | 23-03-2020 09-04-2020 | Ikke identificeret indbetaler Ikke identificeret indbetaler |
20700055 | 08-04-2020 | 41.646,61 | 28-04-2020 28-04-2020 30-04-2020 | [virksomhed22] AB Ikke identificeret indbetaler [virksomhed23] i [Sverige] |
20700063 | 05-05-2020 | 136.217,20 | 28-04-2020 05-06-2020 14-05-2020 17-06-2020 | Ikke identificeret indbetaler [virksomhed24] IVS Ikke identificeret indbetaler Ikke identificeret indbetaler |
Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen fundet endnu en faktura fra [virksomhed2] B.V. på 176.457,30 euro, dateret den 14. april 2020.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af fragtdokumenterne konstateret, at varerne fra [virksomhed2] B.V. hovedsageligt blev leveret til adressen [adresse1], [...], [by1]. Skattestyrelsen har fundet én leverance til [sygehus1], [adresse2], [by2].
Der er 4 fragtdokumenter, som bærer stempel og/eller underskrift fra [virksomhed1].
Det ses i e-mailkorrespondance af 8. juli 2019 mellem indehaveren og [person4] fra [virksomhed2] B.V., at indehaveren bad om, at [virksomhed2] B.V. sendte varer til adressen [adresse1], [...], [by1].
Indehaveren har på mødet med Skatteankestyrelsen den 17. april 2024 oplyst, at [virksomhed1] kun har handlet med [virksomhed2] B.V. to gange, hvor den ene var et køb af mundbind, som blev leveret til et sygehus, og den anden gang var i 2019. Derudover har indehaveren oplyst, at [virksomhed1] hverken har købt, modtaget eller betalt for varer fra [virksomhed2] B.V.
Skattestyrelsen har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag og har opgjort momstilsvaret skønsmæssigt på baggrund af indberetningerne til VIES systemet (EU-varekøb).
Da Skattestyrelsen ikke har kunnet se, at [virksomhed1] har haft salg ud af Danmark, har Skattestyrelsen skønnet, at de til VIES indberettede, købte varer er solgt i Danmark. Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort salgsmomsen til 25 % af virksomhedens EU-varekøb, svarende til 5.976.077 kr.
Skattestyrelsen har opgjort erhvervelsesmoms og købsmoms skønsmæssigt på baggrund af indberetningerne i VIES – begge til 6.066.923 kr.
Skattestyrelsen har opgjort et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 5 % af salgsmomsen til dækning af momspligtige driftsudgifter, svarende til 298.803 kr.
Skattestyrelsens samlede opgørelse for alle perioder ser herefter således ud:
Salgsmoms | 5.976.077 kr. |
Erhvervelsesmoms | 6.066.923 kr. |
Købsmoms (pba. VIES) | -6.066.923 kr. |
Skønnet købsmoms | -298.803 kr. |
Momstilsvar | 5.677.274 kr. |
Angivet tilsvar | -465.428 kr. |
Forhøjelse | 5.211.846 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet indehaverens virksomheds momstilsvar med 5.211.846 kr. for perioderne 1. januar 2019 til 31. marts 2021.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:
”...
1. Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har modtaget din virksomheds regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2019 – 31. marts 2021.
Vores gennemgang af det foreliggende regnskabsmateriale viser imidlertid, at der ikke er anført bilagsnumre på de i ringbindene foreliggende bilag, uagtet at der fremgår bilagsnumre på kontokortene.
Vi har forsøgt at afstemme regnskabsbilagene med kontokort.
Bilagene for januar, februar og marts 2019 er forsøgt holdt op mod kontokort. Det kan herved konstateres, at der er bilag, som er lagt sammen i bogføringen, hvor dette ikke er anført på bilagene, og der er bogført hævninger, hvor vi ikke kan finde bilagene i mappen.
Det skal hertil bemærkes, at enhver registrering skal indeholde oplysning, der gør det muligt at finde det dokumentationsmateriale, der ligger til grund for registreringen, dvs. oplysning om entydig identifikation eller reference, som f.eks. bilagsnummer.
Derudover har Skattestyrelsen konstateret, at der ikke foreligger fakturaer i tilknytning til EU-varekøb hos virksomhedens leverandør [virksomhed2] B.V.
[virksomhed2] B.V. er din virksomheds primære leverandør fra andre EU-lande, og vi har modtaget oplysninger fra skattemyndighederne i Holland, som understøtter indberetningen til systemet EU-salg uden moms fra [virksomhed2] B.V. til en samlet værdi af i alt 9.483.880 kr. i perioden 2. halvår 2019 samt 1. og 2. kvartal 2020.
Af virksomhedens angivelse i rubrik A EU-varekøb og rubrik A EU-ydelseskøb fremgår, at virksomheden har erhvervet varer og ydelser for i alt 8.078.987 kr., svarende til en erhvervelsesmoms på i alt 2.019.747 kr., som er angivet som virksomhedens erhvervelsesmoms (moms af EU-varekøb).
Af systemet EU-salg uden moms fremgår det at virksomheden har erhvervet varer og ydelser for i alt 24.267.702 kr., svarende til en erhvervelsesmoms på i alt 6.066.926 kr., jf. momslovens §§ 33 og 46, stk. 4.
Skattestyrelsen kan konstatere, at vi ikke kan følge kontrol- og transaktionssporet, jf. bogføringslovens § 4.
På foreliggende grundlag har Skattestyrelsen ikke mulighed for at verificere grundlaget for registreringerne, og vi kan ikke sikre os, at alle registreringer er indeholdt i det angivne momstilsvar for perioden 1. januar 2019 – 31. marts 2021.
På baggrund af ovenstående tilsidesætter Skattestyrelsen din virksomhed [virksomhed1]’s regnskabsgrundlag, herunder opgørelse af momstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2019 samt 1. kvartal 2020 til og med 1. kvartal 2021, og vi foretager herefter en skønsmæssig ansættelse af din virksomheds momstilsvar for perioderne 1. og 2. halvår 2019 samt 1. kvartal 2020 til og med 1. kvartal 2021 i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 og i overensstemmelse med momslovens § 56 om opgørelse af afgiftstilsvaret.
Skattestyrelsen forhøjer [virksomhed1]’s momstilsvar med 5.211.846 kr., se bilag 5.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort [virksomhed1]’s salgsmoms til 5.976.077 kr., svarende til 25 % af din virksomheds EU-varekøb, se salgsmomsopgørelsen i bilag 6 samt bilag 2.
Der henvises til momslovens § 4 og § 27, stk. 1, jf. § 33.
Årsagen til at vi lægger din virksomheds EU-varekøb i perioden 1. januar 2019 - 1. kvartal 2021 til grund ved den skønsmæssige opgørelse af salgsmomsen er, at Skattestyrelsen ikke på foreliggende grundlag kan sikre sig at din virksomheds transaktioner er sket via de af os kendte bankkonti, konto [...04] og [...38]. Dette henset til at vi har oplysninger om, at betalingen for varer erhvervet fra din virksomheds primære leverandør [virksomhed2] B.V., er foretaget hovedsageligt af ikke identificeret indbetaler, og virksomhederne [virksomhed22] AB, [virksomhed23] i [Sverige] og [virksomhed24] IVS. Skattestyrelsen kender ikke årsagen til, at der sker indbetaling fra 3. mand for varekøb foretaget i din virksomheds navn og CVR.
Det lægges til grund at din virksomheds samlede EU-varekøb er videresolgt i Danmark, da det ikke fremgår af EU-salg uden moms (VIES) eller eksportsystemet, at din virksomhed skulle have solgt varerne ud af Danmark.
Skattestyrelsen skal i øvrigt med henvisning til momslovens § 34, stk. 2 gøre opmærksom på, at fritagelse heller ikke vil være mulig, da virksomheden ikke har indberettet salg til systemet EU-salg uden moms.
Hertil skal bemærkes, at det af virksomhedens angivelse i rubrik B EU-varesalg ej liste fremgår, at virksomheden har solgt varer for i alt 7.906.976 kr. I rubrik B EU-varesalg ej liste skal anføres værdien uden moms af leverancer af nye transportmidler til ikke registrerede virksomheder og private forbrugere i andre EU-lande, se momslovens § 34, stk. 1, nr. 2, installation og montering i andre EU-lande, se momsbekendtgørelsens § 104 eller fjernsalg af varer til andre EU-lande, se momsbekendtgørelsens § 109, stk. 2. Skattestyrelsen finder, at der er tale om en fejlindberetning, da din virksomhed, efter foreliggende oplysninger, ikke f.eks. har haft fjernsalg af varer til andre EU-lande, og vi nulstiller herefter disse indberetninger i rubrik B EU-varesalg ej liste.
Skattestyrelsen har ved den skønsmæssige opgørelse af salgsmoms ikke medregnet din virksomheds EU-ydelseskøb, idet ydelserne anses for at knytte sig til transporten af varerne til Danmark.
Skattestyrelsen har opgjort erhvervelsesmomsen (dvs. moms af vare- og ydelseskøb i udlandet) til 6.066.923 kr., svarende til 25 % af [virksomhed1]’s afgiftspligtige EU-erhvervelser på i alt 24.267.701 kr., jf. momslovens §§ 33 og 46, stk. 4, se opgørelse af EU-moms i bilag 7 samt bilag 2.
Skattestyrelsen har lagt de foreliggende indberetninger til EU-salg uden moms (vare- og ydelseskøb) til grund ved opgørelsen af erhvervelsesmoms. Vi skal i den forbindelse bemærke, at eventuel erhvervelsesmoms ikke påvirker vores opgørelse af momstilsvaret, da den betalingspligtige erhvervelsesmoms vil blive udlignet af tilsvarende købsmoms.
Skattestyrelsen har opgjort købsmomsen til 6.365.726 kr., jf. momslovens § 37. Se købsmomsopgørelsen bilag 8. Købsmomsen omfatter din virksomheds erhvervelsesmoms på i alt 6.066.923 kr. (dvs. moms af vare- og ydelseskøb i udlandet) samt et skønnet fradrag for momspligtige driftsudgifter svarende til 5 % af din virksomheds salgsmoms på i alt 298.803 kr.
Med dette skøn har vi givet et fradrag for dine driftsomkostninger til bl.a. indkøb af varer, messer (rejseudgifter) og kontorhold. Vi anser det foretagne skøn for dækkende. Vi har ved skønnet henset til din virksomheds konto [...04] hos [finans1] A/S og konto [...38] hos [finans2] A/S.
...”
Skattestyrelsen har den 10. juli 2024 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har tiltrådt indstillingen fra Skatteankestyrelsen.
Skattestyrelsen har bl.a. udtalt:
”...
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen fastholder forhøjelsen af salgsmoms, som følge af listeindberetninger. Der er videre ikke fremlagt konkrete bilag som giver anledning til at give et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, hvorfor Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klagers momstilsvar forhøjes derfor yderligere med 298.803 kr., som følge af nedsættelse af købsmoms.
Sagen omhandler, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har tilsidesat klagers regnskaber for indkomstårene 2019, 2020 og 2021 og forhøjet klagers momstilsvar på baggrund af listeindberetninger.
...
Mangelfuld bogføring
Det er ubestridt, at klagers regnskab ikke efterlever reglerne i bogføringsloven og momslovens § 55.
Da det ikke er muligt at fastsætte klagers salgsmoms efter momslovens § 27, stk. 1, er klagers omsætning skønsmæssigt fastsat til 25 % af klagers EU-varekøb som følge af listeindberetninger, men uden at medtage en bruttoavance.
Bemærkninger til Skatteankestyrelsen indstillede ændringer af købsmoms
Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, at klager ikke er berettiget til et fradrag for købsmoms.
Det er et krav, at klager har ”fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag”, jf. SKM2021.456.LSR. Idet klager ikke har fremlagt tilstrækkelige bilag for perioderne, er klager således ikke berettiget til et skønnet fradrag for købsmoms, hvorfor dette i lighed med Skatteankestyrelsens indstilling, nedsættes til 0 kr.
Konklusion
Skattestyrelsen fastholder således, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte klagers salgsmoms skønsmæssigt efter listeindberetninger, og at klager ikke er berettiget til at fradrage købsmoms som følge af manglende dokumentation.
...“
Klagerens opfattelse
Indehaveren har nedlagt påstand om, at den af Skattestyrelsen opgjorte forhøjelse af momstilsvaret skal nedsættes til 0 kr.
Indehaveren har til støtte herfor bl.a. anført:
”...
1. Sagens problemstilling
Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets moms skal forhøjes som antaget af Skattestyrelsen. Selskabets revisor har ikke inden fristens udløb fremsendt bemærkninger og/eller yderligere dokumentation vedrørende Selskabets regnskaber, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse på nuværende tidspunkt ikke er retvisende. Selskabet er ved at indhente yderligere dokumentation, herunder bemærkninger fra Selskabets revisor. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.
2. Faktum
Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.
Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Skatteyders fradragsberettigede udgifter.
...”
Indehaveren har på mødet med Skatteankestyrelsen den 17. april 2024 oplyst, at alt bilagsmateriale befinder sig hos kurator, og at indehaveren vil eftersende det indenfor en given frist.
Repræsentanten har præciseret, at indehaverens virksomhed ikke har haft samhandel med [virksomhed2] B.V. i det omfang, som det pågældende selskab har indberettet til VIES. Indehaveren har Ikke forsøgt at kontakte Skattestyrelsen herom, da han fik afgørelsen.
Indehaveren har derudover forklaret, at han kun har haft de bankkonti, som Skattestyrelsen har haft kendskab til, og at han ikke mener, at det vil give mening, hvis andre havde betalt for hans varer.
Repræsentanten vurderer, at bilagene ikke vil spille en stor rolle, idet indehaverens virksomhed ikke har haft den samhandel med [virksomhed2] B.V., som er indberettet til VIES.
Skatteankestyrelsen har ikke modtaget bilag fra indehaveren i forbindelse med sagsbehandlingen.
Repræsentanten er ikke fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på i alt 5.211.846 kr. for perioderne 1. januar 2019 til 31. marts 2021, som er foretaget på baggrund af VIES-indberetninger og et yderligere skønnet fradrag for købsmoms, er berettiget.
Retsgrundlaget
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
Det følger af dagældende momslovens § 46, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019):
”Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse”.
Der fremgår følgende af momslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., vedrørende varekøb fra andre EU-lande:
”Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af
1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50a, 51 eller 51a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.,”
Det følger af momslovens § 22, stk. 1, at stedet for erhvervelsen af varer fra et andet EU-land er her i landet, når varen befinder sig her efter afslutning af forsendelse eller transport til erhververen.
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Efter momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”
Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår det, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.
Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:
”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.
...”
Landsskatteretten har i afgørelse af 11. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.601.LSR, fastslået, at erhvervelses- og købsmoms med rette kan ansættes på baggrund af listeindberetninger (VIES).
I SKM2007.769.BR havde skattemyndighederne fået listeindberetninger fra Tyskland, der viste, at en tysk leverandør havde foretaget leverancer til en dansk virksomhed. Virksomheden påstod, at den alene havde modtaget to leverancer fra den tyske leverandør, og ifølge virksomheden havde denne kun underskrevet fragtbrevet på den ene leverance. Retten lagde til grund, at virksomheden var angivet som modtager i fragtbreve, at varer var levereret til virksomhedens adresse, samt at fragtbreve var kvitteret med sagsøgerens underskrift, hvorefter retten fandt, at virksomheden var aftager af varerne, og at leveringen var sket til virksomhedens adresse.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har ikke været i stand til at afstemme [virksomhed1]s regnskabsbilag til bankkontokortene. Derudover har Skattestyrelsen ikke fundet bilag knyttet til [virksomhed1]s største leverandør fra EU – det hollandske selskab [virksomhed2] B.V., som ifølge listeindberetningerne har solgt varer til [virksomhed1] til en samlet værdi af 9.483.880 kr. i perioden fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020.
Landsskatteretten finder herefter, at der ikke har været ført et regnskab, som var egnet til at danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften, hvorfor regnskabsmaterialet ikke opfylder kravene i momsloven. Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Virksomheden var en afgiftspligtig person, som drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Omsætning hidrørende herfra er afgiftspligtig, ligesom virksomhedens køb kan danne grundlag for fradrag af afgift i det omfang, at betingelserne i momslovens § 37 er opfyldt.
Skattestyrelsen har foretaget en samlet skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar på 5.211.846 kr. for perioderne 1. januar 2019 til 31. marts 2021, hovedsageligt med udgangspunkt i listeindberetninger, som har været grundlaget for de skønsmæssige opgørelser af salgs-, erhvervelses- og købsmoms.
Ved den skønsmæssige forhøjelse af salgsmoms har Skattestyrelsen, ud fra et forsigtighedshensyn fastsat bruttoavanceprocenten til 0, og har beregnet salgsmomsen med 25 % af virksomhedens EU-varekøb, som Skattestyrelsen har anset for videresolgt i Danmark, herunder varer fra [virksomhed2] B.V.
Skattestyrelsen har opgjort erhvervelsesmoms på baggrund af listeindberetninger og godkendt et tilsvarende fradrag for købsmoms på baggrund af listeindberetninger. Skattestyrelsen har derudover ansat et skønsmæssigt udokumenteret fradrag for købsmoms på 5 % af den opgjorte salgsmoms for de omhandlede perioder til dækning af momspligtige driftsudgifter.
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, og i overensstemmelse med SKM2022.601.LSR, at der kan godkendes fradrag for købsmoms opgjort på baggrund af listeindberetninger, når erhvervelsesmomsen er opgjort på samme grundlag.
Landsskatteretten finder, at indehaveren ikke har påvist fejl eller mangler ved Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af salgsmoms eller EU-erhvervelsesmoms for perioderne 1. januar 2019 til 31. marts 2021, hvorfor Landsskatteretten ikke finder grundlag for at ændre det af Skattestyrelsens udøvede skøn for salgs- og erhvervelsesmoms, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det af indehaveren anførte om, at virksomheden ikke har købt varer fra det hollandske selskab [virksomhed2] B.V. i samme omfang som indberettet til VIES, kan ikke føre til et andet resultat. Indehaverens forklaring er ikke underbygget af objektive forhold, hvorimod der foreligger fakturaer og fragtdokumenter, som dokumenterer, at der er solgt og leveret varer til [virksomhed1]. Landsskatteretten finder, at det er uden betydning, at ikke alle fragtdokumenter er underskrevet af [virksomhed1]. Der henvises til byrettens dom i SKM2007.769.BR.
Forklaringen omkring den manglende samhandel er i øvrigt først blevet fremført i forbindelse med afholdelse af møde i Skatteankestyrelsen.
Skattestyrelsen har godkendt et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 5 % af salgsmomsen til dækning af momspligtige driftsudgifter, svarende til 298.803 kr.
Med henvisning til SKM2021.456.LSR finder Landsskatteretten, at det var med urette, at Skattestyrelsen har givet virksomheden et skønsmæssig fastsat fradrag for købsmoms.
Som konsekvens heraf, og da virksomheden trods opfordring dertil ikke har fremlagt konkrete bilag for afgiftsperioderne, kan der ikke gives et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Landsskatteretten nedsætter på den baggrund det skønsmæssige fradrag for købsmoms til 0 kr.
Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer virksomhedens momstilsvar fra 5.211.846 kr. til 5.510.649 kr.