Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-12-2024

Journalnr. 22-0067591

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2019
Yderligere overskud af virksomhed	665.864 kr.	0 kr.	Nedsættes til 467.476 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2019 drevet [virksomhed1], SE-nummer [...1], beliggende [adresse1], [by1] og [virksomhed2], SE-nummer [...2], beliggende [adresse1], [by1]. Begge virksomheder er drevet som personlige virksomheder under CVR-nummer [...2]. Begge virksomheder er ophørt den 12. maj 2022. [virksomhed1] var registreret med branchekode 479116 Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet og [virksomhed2] var registreret med branchekode 479115 Detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet.

Klageren har selvangivet et samlet resultat af virksomhed for indkomståret 2019 på 120.119 kr.

Klagerens revisor har efter Skattestyrelsens opstart af kontrol af virksomheden opgjort resultat af virksomhed for indkomståret 2019 på 329.637 kr.

Skattestyrelsens kontrol af klagerens virksomheder blev ifølge Skattestyrelsens sagsnotat påbegyndt som led i en kontrol af virksomheder med en positiv angivet moms.

Skattestyrelsen har i den forbindelse bedt klagerens virksomheder om at fremsende materiale den 14. december 2020 og 20. januar 2021, herunder oplysninger om virksomhedernes aktiviteter, saldobalance, kontospecifikationer, momsafstemning samt kontoudtog fra [finans1] for følgende bankkonti: [...08], [...16], [...68], [...69], [...35] og [...65].

Klageren har ikke fremlagt den anmodede dokumentation, hvorfor Skattestyrelsen den 10. februar 2021 har anmodet [finans1] om de tidligere anførte kontoudtog.

Skattestyrelsen har den 12. februar 2021 modtaget klagerens kontoudtog fra [finans1] vedrørende konto [...08], [...16], [...68] og [...69].

Af kontoudtogene fra henholdsvis konto [...68] og [...69] fremgår, at konto [...68] er en erhvervskonto tilhørende [virksomhed2] og konto [...69] er en erhvervskonto tilhørende [virksomhed1].

Vedrørende konto [...68] har Skattestyrelsen konstateret, at der har været indsætninger på i alt 1.970.056 kr. for indkomståret 2019. Heraf har en række af indsætningerne været overført fra konto [...69] tilhørende [virksomhed1], hvorfor disse ikke skal medregnes i omsætningen. Skattestyrelsen har opgjort de erhvervsmæssige indsætninger som følgende:

Indsætninger i alt	1.970.056 kr.
Indsætninger fra [virksomhed1]	511.926 kr.
Indsætninger i alt (Uden [virksomhed1])	1.458.130 kr.

Vedrørende konto [...69] har Skattestyrelsen konstateret, at der har været indsætninger på i alt 1.069.756 kr. for indkomståret 2019. Heraf har en række af indsætningerne været overført fra konto [...68] tilhørende [virksomhed2], hvorfor disse ikke skal medregnes i omsætningen. Skattestyrelsen har opgjort de erhvervsmæssige indsætninger som følgende:

Indsætninger i alt	1.069.757 kr.
Indsætninger fra [virksomhed2]	34.212 kr.
Indsætninger i alt (Uden [virksomhed2])	1.035.545 kr.

Skattestyrelsen har den 16. juni 2021 udsendt forslag vedrørende ændring af klagerens moms- og skatteansættelse.

Klageren har den 18. juni 2021 pr. mail oplyst, at hun er uenig i Skattestyrelsens opgørelse samt at klagerens revisor er gået konkurs og at regnskabsmaterialet er ved ham.

Skattestyrelsen har igen den 9. august 2021 anmodet klageren om relevant regnskabsmateriale som beskrevet tidligere.

Klagerens revisor har den 21. september 2021 fremsendt kontoudtog, saldobalance samt momsopgørelse pr. 31. december 2019

Klagerens revisor har opgjort resultatopgørelsen for 2019 som følgende:

Omsætning i alt	1.607.925 kr.
Direkte omkostninger i alt	-926.291 kr.
Kilometerpenge	-12.602 kr.
Salgs- og rejseomkostninger i alt	-50.096 kr.
Husleje u. moms	-27.027 kr.
Administrationsomkostninger i alt	-262.273 kr.
Resultat før renter	329.636 kr.

Skattestyrelsen har den 22. oktober 2021 anmodet klageren om at fremsende yderligere dokumentation, herunder fakturaer fra [virksomhed3], kontoudskrifter fra [finans2] kontoen, kontoudskrift fra eventuel udenlandsk konto samt fakturaer for køb uden for EU.

Af Skattestyrelsens sagsnotat fremgår, at klagerens revisor har fremsendt det adspurgte materiale den 8. november 2021.

Af den modtagne betalingshistorik fra [virksomhed2]s [finans2] konto har Skattestyrelsen konstateret, at der har været indsætninger for i alt 70.912 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har den 24. maj 2022 udsendt nyt forslag vedrørende ændring af klagerens momstilsvar og skatteansættelse. Disse ændringer skyldes, at der har været indsætninger, som Skattestyrelsen har vurderet som erhvervsmæssige indtægter samt at der er nægtet fradrag for erhvervsmæssig kørsel, da der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Skattestyrelsen har den 23. juni 2022 udsendt afgørelse vedrørende ændringer af moms- og skatteansættelse. Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger fra klageren vedrørende forslaget af 24. maj 2022, hvorfor klagerens resultat af virksomhed forhøjes med 665.864 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort det skattemæssige resultat af virksomhed som følgende:

Omsætning
[virksomhed2]	1.458.130 kr.
[virksomhed1]	1.035.544 kr.
[finans2]	70.912 kr.
Samlet	2.564.586 kr.
Moms	512.917 kr.
Samlede omsætning uden moms	2.051.669 kr.
Omkostninger i alt	1.265.686 kr.
Overskud af virksomhed	785.983 kr.
Selvangivet resultat af virksomhed	120.119 kr.
Forhøjelse af overskud af virksomhed	665.864 kr.

Klagerens repræsentant har i forlængelse af møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 5. marts 2024 indsendt den endelige klage samt tilhørende bilag, herunder blandt andet en privatforbrugsopgørelse vedrørende klageren og klagerens ægtefælle for indkomstårene 2017 – 2019. Af privatforbrugsopgørelsen for 2019 fremgår, at husstanden har et negativt rådighedsbeløb pr. måned på 13.932 kr., svarende til et årligt negativt privatforbrug på 167.184 kr. Repræsentanten har i klagen oplyst, at klageren og klagerens ægtefælle har dækket underskuddet i 2019 med kontante afgiftsfri gaver fra klagerens mormor samt klagerens ægtefælles forældre.

Repræsentanten har desuden fremlagt en kopi af en lejekontrakt, hvoraf det fremgår, at klageren og klagerens ægtefælle har lejet en lejlighed fra 13. september 2018. Lejemålets samlede bruttoareal udgør 242 kvadratmeter, hvoraf 50 kvadratmeter er erhvervslokaler m.v. Huslejen for lejemålet er på 12.000 kr. pr. måned.

Virksomheden har på konto 3411 Husleje u/moms fratrukket udgifter på i alt 27.027 kr. for 2019.

Repræsentanten har desuden fremlagt et frivilligt forlig med [virksomhed3] A/S vedrørende en forfalden gæld på i alt 261.676 kr. Hertil har repræsentanten fremlagt en række af de fakturaer den forfaldne gæld har vedrørt samt én betalt faktura af 2. september 2019. Disse er følgende:

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Momsfri	I alt	Bilagsnr.
31.12.18	31189318	16.380 kr.	4.095 kr.	90 kr.	20.566 kr.
09.01.19	31195661	7.248 kr.	1.812 kr.	90 kr.	9.150 kr.	5804
31.01.19	31202645	6.923 kr.	1.731 kr.	90 kr.	8.744 kr.	5805
31.01.19	31208549	9.712 kr.	2.428 kr.	45 kr.	12.186 kr.	5786
28.02.19	31212949	18.929 kr.	4.732 kr.	90 kr.	23.752 kr.	5787
31.03.19	31228483	9.448 kr.	2.362 kr.	135 kr.	11.946 kr.	5788
30.04.19	31232614	8.011 kr.	2.003 kr.	90 kr.	10.104 kr.	5789
07.05.19	31238155	11.698 kr.	2.925 kr.	45 kr.	14.668 kr.	5790
31.05.19	31242513	12.296 kr.	3.074 kr.	90 kr.	15.461 kr.	5791
30.06.19	31251864	16.744 kr.	4.186 kr.	90 kr.	21.020 kr.	5792
31.07.19	31265932	0 kr.	0 kr.	45 kr.	45 kr.	5793
02.09.19	31270427	15.247 kr.	3.812 kr.	90 kr.	19.239 kr.	5794
30.11.19	31302850	15.577 kr.	3.894 kr.	90 kr.	19.562 kr.	5795
31.12.19	31311373	8.412 kr.	2.103 kr.	90 kr.	10.605 kr.	5796
31.12.19	31315991	3.812 kr.	953 kr.	0 kr.	4.765 kr.	5797
I alt 2019		144.057 kr.	36.015 kr.	1.080 kr.	181.247 kr.

Virksomheden har på konto 3628 Porto og gebyrer fratrukket udgiften på 45 kr. vedrørende fakturanummer 31265932.

Virksomheden har på konto 3629 Fragt m/moms fratrukket udgifter på i alt 167.597 kr. ekskl. moms for 2019.

Repræsentanten har endeligt fremsendt opgørelser over interne overførsler fra henholdsvis bankkonti tilhørende [virksomhed1] og klageren til bankkonto tilhørende [virksomhed2] samt MobilePay overførsler fra venner og familie til bankkonto tilhørende [virksomhed2].

Skatteankestyrelsen kan konstatere, at Skattestyrelsen har medtaget overførslerne i deres opgørelse af [virksomhed2]s omsætning. Overførslerne fra klagerens erhvervskonto med kontonummer [...69] tilhørende [virksomhed1] til klagerens erhvervskonto med kontonummer [...68] tilhørende [virksomhed2] er følgende:

Dato	Tekst	Beløb
04.01.19	[virksomhed2]	40.000 kr.
11.01.19	[virksomhed2]	20.000 kr.
08.02.19	[virksomhed2]	23.000 kr.
15.02.19	[virksomhed2]	30.000 kr.
26.02.19	[virksomhed2]	41.500 kr.
03.04.19	[virksomhed2]	8.142 kr.
22.08.19	[virksomhed2]	8.285 kr.
08.10.19	[virksomhed2]	6.000 kr.
14.10.19	[virksomhed2]	458 kr.
22.10.19	[virksomhed2]	2.000 kr.
23.10.19	[virksomhed2]	6.000 kr.
05.11.19	[virksomhed2]	5.000 kr.
05.11.19	[virksomhed2]	400 kr.
11.11.19	[virksomhed2]	2.000 kr.
10.12.19	[virksomhed2]	10.000 kr.
	I alt	202.785 kr.

Repræsentanten har fremsendt følgende opgørelse vedrørende overførsler fra klagerens private bankkonto med kontonummer [...16] til klagerens erhvervskonto med kontonummer [...68] tilhørende [virksomhed2]:

Dato	Tekst	Beløb
28.01.19	Fra [person1]	1.000 kr.
28.01.19	Fra [person1]	1.000 kr.
28.01.19	Fra [person1]	1.500 kr.
29.01.19	Fra [person1]	2.000 kr.
04.03.19	Fra [person1]	23.500 kr.
03.04.19	Fra [person1]	2.000 kr.
19.07.19	Fra [person1]	8.000 kr.
30.09.19	Fra [person1]	1.000 kr.
30.09.19	Fra [person1]	1.000 kr.
01.10.19	Fra [person1]	1.000 kr.
01.10.19	Fra [person1]	2.000 kr.
03.12.19	Fra [person1]	1.200 kr.
	I alt	45.200 kr.

Repræsentanten har fremsendt følgende opgørelse vedrørende overførsler via MobilePay fra venner og familie til klagerens erhvervskonto med kontonummer [...68] tilhørende [virksomhed2]:

Dato	Tekst	Beløb
02.01.19	MP: [person2]	880 kr.
21.01.19	MP: [person3]	50 kr.
21.01.19	MP: [person4]	150 kr.
21.01.19	MP: [person3]	150 kr.
04.02.19	MP: [person5]	200 kr.
18.02.19	MP: [person2]	100 kr.
18.02.19	MP: [person6]	50 kr.
29.07.19	MP: [person2]	100 kr.
30.07.19	MP: [person2]	274 kr.
16.08.19	MP: [person7]	2.000 kr.
18.09.19	MP: [person8]	100 kr.
25.09.19*	MP: [person8]	500 kr.
30.09.19	MP: [person8].	110 kr.
30.09.19	MP: [person5]	110 kr.
07.10.19	MP: [person8]	225 kr.
25.10.19	MP: [person7]	130 kr.
29.10.19**	MP: [person7]	880 kr.
04.11.19	MP: [person2]	100 kr.
07.11.19	MP: [person8]	100 kr.
11.11.19	MP: [person1]	200 kr.
18.11.19	MP: [person6]	1.000 kr.
25.11.19	MP: [person6]	365 kr.
25.11.19***	MP: [person2]	150 kr.
29.11.19	MP: [person8]	1.500 kr.
02.12.19	MP: [person8]	1.500 kr.
10.12.19	MP: [person2]	1.000 kr.
13.12.19	MP: [person5]	1.000 kr.
30.12.19	MP: [person2]	100 kr.
30.12.19	MP: [person8]	1.000 kr.
	I alt	14.024 kr.

*Vedrørende MobilePayindsætningen den 25. september 2019 fra [person8]. fremgår af kontoudtogene, at indsætningen alene udgør 400 kr.

**Vedrørende MobilePayindsætningen den 29. oktober 2019 fra [person7]. fremgår af kontoudtogene, at indsætningen alene udgør 500 kr.

*** Vedrørende MobilePayindsætningen den 25. november 2019 fra [person2]. fremgår af kontoudtogene, at et tilsvarende beløb er tilbageført via MobilePay til [person2]. samme dag.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 665.864 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

2. Skat

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Alle virksomhedens indtægter skal medtages i indkomsten, se statsskattelovens § 4. Tilsvarende er de udgifter, der er nødvendige for at fremskaffe virksomhedens indtægter som udgangspunkt fradragsberettigede se statsskattelovens § 6, litra a.

2.4.1. Omsætning

Vi har opgjort omsætningen i dine to virksomheder på baggrund af de kontoudtog vi har modtaget fra dig, fra henholdsvis din bank og [finans2] og sammenholdt med din bogføring.

Oversigten over de indsætninger vi mener er erhvervsmæssige kan ses i henholdsvis bilag 1 - [virksomhed1], bilag 2 - [virksomhed2] og bilag 3 - [finans2].

[virksomhed1] indgået	1.035.544,47
[virksomhed2] indgået	1.458.129,77
[finans2] indgået	70.912,00
I alt inkl. Moms	2.564.586,24
Omsætning i alt (80 %)	2.051.668,99
Jeres opgjorte omsætning	1.607.925,34
Yderligere omsætning	443.743,65

Din revisor har opgjort en erhvervsmæssig omsætning for dine to virksomheder på 1.607.925,34 kr. Vores opgørelse giver dermed en forhøjelse af omsætningen på 443.743,65 kr.

2.4.2. Omkostninger

Vi har gennemgået samtlige udgiftskonti der er medtaget i opgørelse af virksomhedens resultat.

Vi har ingen ændringer til de opgjorte udgifter. Der er fremvist dokumentation for de udgiftskonti som vi har anmodet om, og vi har ikke nogen bemærkninger til fradragsretten i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Samtlige afholdte udgifter er fundet afholdt via enten [virksomhed1] eller [virksomhed2]s konto.

2.4.2.1.Kørselsfradrag

I regnskabet er fratrukket 12.602 kr. som erhvervsmæssig kørsel ”kilometerpenge”. Der er ikke fremsendt et egentligt kilometerregnskab til dokumentation for de kørte kilometer.

Af den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.6 fremgår, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge i stedet for fradrag for de faktiske udgifter at fratrække de erhvervsmæssige kørselsudgifter med Skatterådets satser efter ligningslovens § 9 B, hvor bilen anvendes til både erhvervsmæssig og privat kørsel.

Satserne dækker samtlige driftsudgifter, og der kan ikke fratrækkes yderligere driftsudgifter. Dog kan erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med passage af broer, tunneller m.v. fratrækkes med de faktiske udgifter. Tilsvarende gælder for parkeringsudgifter med virkning fra 1. januar 2017.

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med skatteansættelsen, skal der være ført en kørebog. Kørebogen skal som minimum indeholde kilometerstanden ved:

•	indkomstårets begyndelse
•	start af en erhvervsmæssig kørsel
•	slut af en erhvervsmæssig kørsel
•	indkomstårets slutning

Der skal ved registreringen af den erhvervsmæssige kørsel fremgå dato, formål, bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignede notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere kørebogens rigtighed.

Da der ikke er fremsendt kørselsregnskab kan vi ikke godkende fradrag for ”kilometerpenge” på 12.602,40 kr.

2.4.3. Overskud af virksomhed

På baggrund af ovenstående træffer vi følgende afgørelse til ændring af overskud af virksomhed for indkomståret 2019. I den første kolonne er vist revisors opgørelse af dine virksomheders resultat.

I næste kolonne er vist vores afgørelse. Og i den sidste kolonne er vist forskel mellem jeres opgørelse og vores afgørelse.

Jeres opgørelse giver en ændring/forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2019 på 219.518 kr. Vores afgørelse giver en ændring/forhøjelse af overskud af virksomhed på 665.864 kr.

	Ifølge bogføringen	Vores afgørelse
Indtægter
Salg af varer med moms	1.607.925	2.051.669
Omkostninger i alt	1.278.289	1.265.686
Resultat før renter	329.637	785.983
Angivet overskud af virksomhed	120.119	120.119
Forhøjelse af overskud af virksomhed	209.518	665.864

Det betyder, at vi for indkomståret 2019 ansætter overskud af virksomhed til 785.983 kr.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:

”...

Det er vores opfattelse at klagen kan opdeles i to hovedpunkter, henholdsvis ”Officialmaksimen” og ”Begrundelsespligten”. Herudover henviser vi til det medsendte materiale.

1. Officialmaksimen: Skattestyrelsen har som myndighed pligt til at søge en sag fuldt belyst inden der træffes afgørelse.

Vi har ved opstart af sagen indkaldt materiale og har ikke hørt fra virksomheden. Herefter er bank kontaktet og vi har modtaget kontoudskrifter. På den baggrund har vi udsendt et forslag til ændring af såvel moms for de to virksomheder – da ændringen medførte en væsentlig forhøjelse på moms og at dette ville medføre et væsentlig højere resultat af virksomhed er det besluttet at udvide kontrollen således at indehavers skattepligtige indkomst ligeledes forhøjes.

Efter det udsendte forslag har vi fået kontakt til indehaver og dennes revisor. I samarbejde med revisor har vi godkendt de udgifter de har opgjort. På salgssiden har vi drøftet opgørelse af indtægter og vi har opfordret til deres kommentarer til vores opgørelse. Ved drøftelse med revisor har denne oplyst, at indehaver ikke kunne godtgøre hvilke indtægter der ikke skulle medregnes.

Vi har ligeledes drøftet opgørelse og angivelse af importmoms og har hertil anmodet om bilag for køb. De er modtaget og godkendt herfra.

Vi har herefter lavet et nyt forslag og da vi ikke har modtaget bemærkninger hertil sendt afgørelsen.

2. Begrundelsespligten:

Det er vores opfattelse at begrundelsespligten er opfyldt og der henvises til henholdsvis forslag og afgørelse som er medsendt.

(i) ”vi har ikke anført den formelle beskatningshjemmel (genoptagelse) for hverken moms eller skat”

Som udgangspunkt henviser Skattestyrelsen alene til reglerne om genoptagelse såfremt ændringer af ansættelse foretages efter den ordinære frist.

Det følger af Den juridiske vejledning afnsit A.A.7.4.7 ”En skatteansættelse, som således er foretaget efter udløbet af den ordinære frist i SFL §26 og SFL §31, skal henvise til reglerne om ekstraordinær ansættelse (SFL §27 og SFL § 32) i begrundelsen for den ekstraordinære skatteansættelse”.

Der henvises til SKM2017.530.BR – denne behandler en afgørelse truffet efter de ordinære frister. Dette er ikke tilfældet i denne sag.

(ii) ”Bevisbyrdereglerne hvorunder Skattestyrelsen har bevisbyrden er ikke anført i afgørelsen”.

Vi har opgjort indtægter og udgifter ud fra de oplysninger vi har modtaget fra indehaver/ revisor.

På indtægtssiden har vi taget udgangspunkt i de bankkonti der er tilknyttet de to virksomheder og renset for interne overførsler mellem de to virksomheder samt private indbetalinger. Vi har opfordret til at de kommenterede på opgørelserne herunder hvilke indtægter indehaver ikke mente vedrører en af de to virksomheder. Det har vi ikke modtaget.

(iii) ”hjemmelsprøvelse af momsbekendtgørelsens § 82 i forhold til Grundlovens § 43, 1 led”.

Er af den opfattelse at det ligger uden for sagsbehandlingen. Vi forholder os alene til gældende lov og ikke om gældende lov har hjemmel i grundloven.

(iv) ”ikke anført momslovens § 3, stk. 1 afgørelse”

I dette tilfælde har indehaver ladet begge virksomheder registrere for moms og har løbende angivet såvel salgs- som købsmoms. Vi har på den baggrund ikke fundet det nødvendigt at drøfte om, momslovens § 3, stk. 1 – der omhandler hvem der skal betragtes som en afgiftspligtig person, er opfyldt.

(v) ”Ikke anført hvilket litra der anvendes i statsskattelovens § 4”

Advokaten anfører at manglede angivelse af ”litra” sammenholdt med ovenstående skal medføre ugyldighed og henviser til U.2008.2538H. (SKM2008.702.HR)

Højesteret siger, efter vores opfattelse, i denne dom, at ”de nævnte fejl med hensyn til angivelse af den relevante lovbestemmelse må på denne baggrund anses for at være uden betydning...”

Det er vores opfattelse at manglende angivelse af litra ikke kan medføre at der er tale om mangler i afgørelsen.

§ 4 stk. 1 ” Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks”

De enkelte litra anfører alene hvilke typer af indtægter der kan være tale om.

Vi har medsendt relevant materiale, vedlagt en ”akt” liste til overblik.

[virksomhed4] har anmodet om aktindsigt i sagen (sagerne) og vi har vedhæftet en oversigt over hvilke dokumenter vi har givet aktindsigt i. Såfremt I ønsker nogle af disse dokumenter tilsendt er I velkommen til at kontakte mig.

...”

I forbindelse med Klagerens repræsentants foreløbige klage inkl. bilag af 31. januar 2024 er Skattestyrelsens kommet med følgende udtalelse:

”...

3.2 Bevisbyrden for ordinær genoptagelse

Inden for fristreglerne, de har tidligere fremført at vi ikke har omtalt relevant lovgivning i forhold til genoptagelse. Det er ikke normal procedure så længe det er inden for den ordinære frist.

3.3 Bevisbyrden for skønsmæssig indkomstansættelse

Vi har ikke lavet en skønsmæssig indkomstansættelse. Ansættelsen er foretaget i henhold til de regnskaber og øvrige oplysninger som indehaver/virksomheden har sendt til os.

3.4 Bevisbyrden for, at levering mod vederlag foreligger.

Vi har ikke nægtet fradrag for udgifter, hvor der har været fremsendt fakturaer.

3.5 Momsfradragsregler under EU-retten

Vi har ikke nægtet momsfradrag for nogen af de udgifter der fremgår af revisors bogføring og det materiale, som vi har modtaget.

Vi har alene ændret købsmoms på baggrund af difference mellem det der er blevet angivet hertil, og det der fremgår af virksomhedens egen bogføring.

Det er derfor irrelevant at diskutere momsfradragsreglerne.

Under punkt 3.14 fremføres det, at vi ikke har givet fradrag for udgifter til [virksomhed3] – dette er ikke tilfældet – se nedenfor.

Og vi har ikke udøvet skøn som det ligeledes fremføres. Det er korrekt, at vi har skrevet omkring § 82 i momsbekendtgørelsen, men den anvendes ikke som argument for nogen ændringer.

3.6 Det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne

Ingen bemærkninger – side 13 i afgørelsen er alene en henvisning til, at der kan være overtrådt straffebestemmelser, samt en henvisning til hvor man kan finde retsreglerne.

3.7 Enkle økonomiske forhold

Er beskrevet nedenfor i punkt 3.18 (i)

3.8 Indsætninger [finans2]

Vi har modtaget kontoudskrift fra [finans2] fra virksomheden og har herudfra opgjort indsætninger. Det fremgår af hovedparten af indsætningerne, at det er køb via Websted. Det er vores opfattelse at det indikerer, at det er køb via webshoppen, som virksomheden har drevet. Vedlagt kopi af [finans2] konto som bilag b.

3.9 Indtægter i alt

[finans2] – fremgår af punkt 3.8, ikke yderligere kommentarer

Indsætninger på bankkonti – der er tale om to erhvervsmæssige konti, og det må derfor antages at de beløb der indgår på disse konti, vedrører den erhvervsmæssige virksomhed. Vi har anmodet virksomheden om at vise hvilke indsætninger, som de mener ikke vedrører den erhvervsmæssige virksomhed. Dette har vi ikke modtaget. Vi har i øvrigt været i dialog med revisor, der oplyste at han har bogført ud fra bankkonti og ikke har haft adgang til [finans2] kontoen.

Vi bemærker, at vi har taget udgangspunkt i, at bankkonto [...69] tilhører [virksomhed1] og bankkonto [...68] tilhører [virksomhed2]. Virksomheden og revisor har ikke kommenteret på dette.

3.14 Skattestyrelsen har fejlagtigt ikke fratrukket udgifter til [virksomhed3] (ligeledes punkt 2.3)

Udgifter til [virksomhed3] er bogført på konto 3629 – Fragt m/moms.

Bilag 7 – er med i bogføringen bilag 5794.

Bilag 8 – påstand at der ikke er givet fradrag for bilag, da de er under betalingsordning. Nedenfor er opgjort de fakturaer fra [virksomhed3] som fremgår af Bilag 8.

Dato	fakturanummer	momspligt	momsfri	moms	i alt	bogført bilag
31.12.2019	31315991	3.812,00	0,00	953,00	4.765,00	5797
31.01.2019	31202645	6.923,40	90,00	1.730,85	8.744,25	5805
09.01.2019	31195661	7.247,60	90,00	1.811,90	9.149,50	5804
31.12.2028*	31189318	16.380,40	90,00	4.095,10	20.565,50
31.12.2019	31311373	8.411,60	90,00	2.102,90	10.604,50	5796
30.11.2019	31302850	15.577,20	90,00	3.894,30	19.561,50	5795
31.07.2019*	31265932	0,00	45,00	0,00	45,00
30.06.2019	31251864	16.743,60	90,00	4.185,90	21.019,50	5792
31.05.2019	31242513	12.296,40	90,00	3.074,10	15.460,50	5791
07.05.2019	31238155	11.698,00	45,00	2.924,50	14.667,50	5790
30.04.2019	31232614	8.010,80	90,00	2.002,70	10.103,50	5789
31.03.2019	31228483	9.448,40	135,00	2.362,10	11.945,50	5788
28.02.2019	31212949	18.929,40	90,00	4.732,35	23.751,75	5787
31.01.2019	31208549	9.712,40	45,00	2.428,10	12.185,50	5786
		145.191,20	1.080,00	36.297,80	182.569,00
31.12.2028*	31189318	16.380,40	90,00	4.095,10	20.565,50
		128.810,80	990,00	32.202,70	162.003,50

Beløb markeret med gult er ikke med i bogføringen øvrige er med se ”bogført bilag”. Det beløb der er med nederst vedrører 2018, og kan derfor ikke fratrækkes i 2019.

Beløb med * er de ovenfor omtalt beløb der var markeret med gult (Egen tilvirkning)

Nedenfor endvidere udklip fra revisors bogføring:

(Illustration udeladt)

3.15 Lejekontrakt -husleje (ligeledes punkt 2.5)

Der er fremlagt huslejekontrakt bilag 6, hvor husleje for den samlede ejendom er på 12.000 kr. pr. måned. Der argumenteres for, at den erhvervsmæssige del er på ca. 20-21 %.

Der er i bogføringen fratrukket husleje på konto 3411 med 27.027 kr. for hele året. Det svarer til 2.252,25 kr. pr. måned. Det udgør 18,77 % af den samlede husleje på 12.000 kr. Der er er ikke moms på den fremlagte huslejekontrakt, hvorfor der heller ikke kan være fradrag for moms.

Vi er derfor af den opfattelse, at der er givet fradrag for husleje i henhold til deres anbringende. Det fremgår også af afgørelsen punkt 2.

3.16 Privatforbrugsopgørelse (ligeledes punkt 2.2)

Det er deres påstand, at der er lavet en skønsmæssig opgørelse af indkomstansættelsen for 2019. Det er ikke tilfældet, der er alene taget udgangspunkt i det indsendte materiale, og indkomsten er forhøjet i henhold til statsskattelovens § 4, og der er alene nægtet fradrag for kørselsudgifter pga. manglende kørselsregnskab. Der skal derfor ikke tages hensyn til privatforbrugsopgørelsen.

Den vedlagte privatforbrugsopgørelse (bilag 3), viser en underskud på 13.931,66 kr. pr. måned svarende til et negativt privatforbrug på 167.179,92 kr. for hele 2019. Det er vores påstand, at disse oplysninger omkring privatforbruget kun yderligere underbygger vores opgørelse af indkomsten for indkomståret 2019.

3.17 yderligere supplerende ligningsmæssige fejl (ligeledes punkt 2.4)

Er kommenteret ovenfor i punkt 3.9. Igen skal tilføjes, at vi har anset bankkonto [...69] for at tilhøre [virksomhed1] og bankkonto [...68] for at tilhøre [virksomhed2]. Vi har således elimineret de interne overførsler mellem de to konti, som vi kunne se stammede fra den anden virksomhed. Det fremgår af de bilag som har været vedlagt vores afgørelse. Virksomheden har haft mulighed for at kommentere på opgørelserne inden udsendelse af forslag og har ikke haft nogen bemærkninger hertil.

Vi har vedlagt vores opgørelse af indtægter som bilag 1 og bilag 2.

3.18 væsentlige sagsbehandlingsfejl (ligeledes punkt 3.2, 3.3 og 3.10)

Der henvises igen til skønsudøvelsen – og der er ikke anvendt skøn i denne sag.

(i) Genoptagelse – [person1] er ikke omfattet af bekendtgørelse om enkle indkomstforhold. [person1] har drevet erhvervsmæssig virksomhed og har for indkomståret 2019 modtaget ”Servicebrev” 6. marts 2020 (vedlagt denne skrivelse som bilag a), forud for årsopgørelsen og dette viser, at hun er omfattet af den udvidede selvangivelse – det fremgår af ligeledes af BEK nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Personer, der ikke har enkle økonomiske forhold

§ 2. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

1) ikke modtager en a rsopgørelse i stedet for et oplysningsskema efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en a rsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

2) er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, eller § 3 i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en a rsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

3) har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,

4) har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, pa Færøerne eller i Grønland, eller

5) har valgt at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1-5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.

Vi er derfor berettiget til at genoptage ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 (skat) og § 31 (moms)

Det er i øvrigt ikke praksis at der anføres hjemmel til genoptagelse såfremt genoptagelsen er inden for den ordinære periode.

(ii) I henhold til normal praksis er det virksomheden/skatteyder der har bevisbyrden, hvilket også er det der fremgår af SKM2010.26.HR, som advokaten anvender omvendt.

(iii) Ingen kommentarer

(iv) Det er ikke praksis at anvende momslovens § 3, stk. 1 om selvstændig økonomisk virksomhed, idet virksomheden selv har tilkendegivet at den driver selvstændig økonomisk virksomhed, idet den har ladet sig momsregistrere, og har angivet moms hertil.

(v) Det er korrekt at der ikke er anvendt litra i statsskattelovens § 4. Der er alene anvendt/brugt statsskattelovens § 4, hvilket omfatter alle litra.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse annulleres.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens ansatte yderligere overskud af virksomhed nedsættes til 0 kr.

Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens ansatte yderligere overskud af virksomhed nedsættes til et mindre beløb over 0 kr.

Mest subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant blandt andet fremført følgende anbringender:

”...

2.1. SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

Skattestyrelsen traf den 23. juni 2022 afgørelse vedrørende [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 og vedrørende hendes overskud af erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2019. Den omhandlede afgørelse fremlægges som bilag nr. 1. Underbilag nr. 1 – 4 til den omhandlede afgørelse fra Skattestyrelsen fremlægges som bilag nr. 2.

2.2. [person1]S OG HENDES HUSSTANDS PRIVATFORBRUGSBEREGNING FOR INDKOMSTÅRENE 2017 – 2019 PÅVISER ET POSITIVT PRIVATFORBRUG FOR INDKOMSTÅRENE 2017 - 2018

[person1]s og husstands privatforbrugsberegning for indkomstårene 2017 – 2019, der påviser et positivt privatforbrug for indkomstårene 2017 - 2018, fremlægges som bilag nr. 3.

Det omhandlede underskud i indkomståret 2019 blev dækket via bl.a. kontante afgiftsfri gaver fra [person1]s mormor og fra hendes mands forældre.

2.3. E-MAIL FRA STATSAUTORISERET REVISOR VEDR. FRADRAGSRET FOR [virksomhed3] FAKTURAER UNDER BETALINGSORDNING MED PRIVAT HÆFTELSE

E-mail fra statsautoriseret revisor af 23. januar 2024 med bekræftelse af fradragsret for [virksomhed3] fakturaer på mellem 100.000 – 150.000 kr. inkl. moms fremlægges som bilag nr. 4.

Betalt faktura til [virksomhed3] på 19.239 kr. fremlægges som bilag nr. 7.

Frivilligt forlig mellem [virksomhed3] og [virksomhed2] på 261.676,30 kr. med underliggende fakturaer fremlægges som bilag nr. 8.

2.4. [person1]S OPGØRELSE OVER INTERNE OVERFØRSLER MELLEM KONTI (EGNE) PENGE, SOM HUN ER BLEVET INDKOMSTFORHØJET MED

[person1]s opgørelse over interne overførsler mellem konti (egne penge med i alt 247.985 kr.), som hun er blevet indkomstforhøjet med fremlægges som bilag nr. 5 (excel-fil/ark både stående og liggende printet i pdf-kopi).

2.5. DET ER INDSKREVET I [person1]S PRIVATE LEJEKONTRAKT, AT CA. 20 PROCENT AF LEJEMÅLET ER ANVENDT TIL ERHVERV

Det er indskrevet i § 1 i [person1]s private lejekontrakt af 17. december 2017 vedrørende ejendommen [adresse2], [...], [by1], at ca. 20 - 21 procent af lejemålet er anvendt til erhverv (50 kvm. af 242 kvm). Lejeudgiften var på 12.000 kr. per måned i indkomstårene 2017 – 2019.

Lejekontrakten fremlægges som bilag nr. 6.

2.6. INDSÆTNINGER FRA FAMILIE OG VENNER

[person1] har udarbejdet opgørelse over indsætninger fra familie og venner, der fremlægges som bilag nr. 9.

Personerne i den omhandlede opgørelse (bilag nr. 9) er følgende: [person8] = mor, [person2] = bror, [person5] = bror, [person7] = søster, [person4] = ven og [person3] = ven.

3. ANBRINGENDER

3.1. GRUNDLOVENS § 43, 1. LED, INDEHOLDER ET LOVHJEMMELSKRAV OG ET DELEGATIONSFORBUD, OG REGULERING AF MOMSFRADRAG VIA MOMSBEKENDTGØRELSE HENHØRER UNDER DENNE GRUNDLOVSBESTEMMELSE MED HJEMMELSMANGLER TIL FØLGE

Regulering af momstilsvar, herunder momsfradrag, materiel momsretlig regulering, der henhører under Grundlovens § 43, 1. led, og ikke formel momsretlig regulering, som henhører under Grundlovens § 3.

Al regulering af momstilsvar og/eller momsfradrag skal derfor foretages ved lov.

Derfor kan f.eks. bekendtgørelser, herunder momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, jf. bilag nr. 1, allerede derfor ikke anvendes som helt eller delvist hjemmelsgrundlag.

Som relevant eksempel for denne retssag/retstvist er momssystemdirektivets art. 178 og 226 implementeret ikke ved lov, men ved bekendtgørelse via momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 henholdsvis § 82.

Der er varierende styrke af delegationsforbuddet, men den omhandlede regulering i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 er både kvalitativt og kvantitativt i strid delegationsforbuddet, jf. U.1999.230/2H og TfS 2007, 78.

U.2023.5413H kan ikke omfatte hjemmelsmangler, jf. Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane hertil (legalitetsprøvelse er kernen i Grundlovens § 63, stk. 1, hvilken grundlovsbestemmelse alene er udvidet via retssædvane).

Allerede derfor skal den principale påstand tages til følge.

3.2. BEVISBYRDEN FOR ORDINÆR GENOPTAGELSE (FORMEL BESKATNINGSHJEMMEL) OG SKATTEPLIGTIG INDKOMST ER SKATTESTYRELSENS

Skattestyrelsen har bevisbyrden, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Dette udgangspunkt er ikke fraveget vedr. ordinær genoptagelse, jf. ordlyden til bekendtgørelse om enkle indkomstforhold nr. 1305 af 14. november 2018 og ordlyden samt forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Dette udgangspunkt er heller ikke fraveget vedrørende rette indkomstmodtager som [person1], jf. bl.a. SKM2010.26.HR. Spørgsmålet om rette indkomstmodtager er af retlig karakter, og det må derfor følge SKM2010.26.HR, som i øvrigt er sententia posterior (senere dom) til SKM2008.905.HR, ligesom trinlavere retspraksis er underordnet Højesteret. Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR (alene rette indkomstmodtager), som kan fravige dette udgangspunkt.

Bevisbyrden gælder både faktum og jus, og Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde vedrørende jus, jf. afsnit 3.6 – 3.8 nedenfor.

3.3. BEVISBYRDEN FOR SKØNSMÆSSIG INDKOMSTSKATTEANSÆTTELSE PÅHVILER SKATTESTYRELSEN UNDER LOVHJEMMEL

Skattestyrelsens bevisbyrde ved skønsmæssig indkomstansættelse fremgår ufravigeligt af forarbejderne til skattekontrollovens § 74 (de almindelige bemærkninger) i lovforslag nr. 13 af 10. april 2017:

”...

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det selvangivne, kansandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.

...”

Lovgivningsmagten har således taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten og den dømmende magt skal indordne sig herunder, jf. Grundlovens § 3, 1. pkt., jf. princippet i U.1999.841H (Tvind-dommen).

SKM2008.905.HR, der alene vedrører rette indkomstmodtager under alene praksis eller i anden række statsskattelovens § 4, er i øvrigt afløst via sententia posterior af SKM2010.26.HR. Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR (alene rette indkomstmodtager under alene praksis eller i anden række statsskattelovens § 4), som kan fravige dette udgangspunkt.

Skattestyrelsen har således bevisbyrden for skønsmæssig indkomstansættelse under skattekontrollovens § 74, hvilken bevisbyrde i givet fald ikke er løftet.

3.4. BEVISBYRDEN FOR, AT LEVERING MOD VEDERLAG IKKE FORELIGGER, PÅHVILER SKATTEMINISTERIET V/KAMMERADVOKATEN, OG DENNE BEVISBYRDE ER IKKE LØFTET

Det fremgår af EU-domstolen i dom af 27. juni 2018, SGI og Valériane vs. Frankrig, præmis 46, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at:

”...

Henset til de ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at

sjette direktivs artikel 17 skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført.

...”

Retsspørgsmålet om levering mod vederlag under momslovens § 4, stk. 1, jf. momssystemdirektivets art. 14, jf. momslovens § 37, er således under Skattestyrelsens.

Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde.

3.5. MOMSFRADRAGSREGLER UNDER EU-RETTEN

Det fremgår af EU-domstolen i sag C-516/14 af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, præmis 40 – 44, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at (mine understregninger):

”...

40. Hvad angår de materielle betingelser for, at retten til momsfradrag indtræder, fremgår det af artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led (jf. i denne retning dom af 22.10.2015, PPUH Stehcemp, C-277/14, EU:C:2015:719, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

41. Hvad angår de formelle betingelser for udøvelsen af denne ret fremgår det af artikel178, litra a), i direktiv 2006/112, at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226 (jf. i denne retning dom af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 41, og af 22.10.2015, PPUH Stehcemp, C-277/14, EU:C:2015:719, præmis 29).

42. Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Når skattemyndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, kan de følgelig ikke med hensyn til den afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne afgift stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. i denne retning dom af 21.10.2010, Nidera Handelscompagnie, C-385/09, EU:C:2010:627, præmis 42, af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 43, og af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 58 og 59 og den deri nævnte retspraksis).

43. Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

44. I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse sig til kun at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i direktiv 2006/112, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, med en faktura.

...”

Det fremgår af EU-domstolen i sag C-80/20 af 21. oktober 2021, Wilma Salmson France SAS vs. Rumænien, præmis 76 – 82, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at (mine understregninger):

”76. Det bemærkes imidlertid, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms eller tilbagebetaling heraf, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser (dom af 18.11.2020, Kommissionen mod Tyskland (Tilbagebetaling af moms – fakturaer), C-371/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:936, præmis 80 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.12.2020, Bundeszentralamt für Steuern, C-346/19, EU:C:2020:1050, præmis 47).

77. Det kan imidlertid forholde sig anderledes, hvis tilsidesættelsen af sådanne formelle krav har gjort det umuligt at fremlægge et sikkert bevis for, at de materielle betingelser er opfyldt (dom af 18.11.2020, Kommissionen mod Tyskland (Tilbagebetaling af moms – fakturaer), C-371/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:936, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.12.2020, Bundeszentralamt für Steuern, C-346/19, EU:C:2020:1050, præmis 48).

78. Hvis skatte- og afgiftsmyndigheden er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person skal betale moms, kan den ikke opstille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af retten til fradrag for eller til tilbagebetaling af moms bortfalder (dom af 18.11.2020, Kommissionen mod Tyskland (Tilbagebetaling af moms – fakturaer), C-371/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:936, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.12.2020, Bundeszentralamt für Steuern, C-346/19, EU:C:2020:1050, præmis 53).

79. I denne henseende skal det fremhæves, at artikel 20 i direktiv 2008/9 giver mulighed for, at tilbagebetalingsmedlemsstaten, hvis den finder, at den ikke har modtaget alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for, at den kan træffe afgørelse om hele eller en del af en sådan anmodning, kan anmode om supplerende oplysninger, navnlig hos den afgiftspligtige person eller de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, idet disse oplysninger skal være tilbagebetalingsmedlemsstaten i hænde senest en måned efter den dato, hvor anmodningen om oplysninger indgik hos den person, til hvem den var rettet.

80. Det bemærkes ligeledes, at bekæmpelse af svig, afgiftsunddragelse og muligt misbrug ganske vist er et formål, som udtrykkeligt anerkendes og støttes i de EU-retlige bestemmelser vedrørende moms. De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, må imidlertid ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. De kan følgelig ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms og dermed princippet om momsens neutralitet (jf. analogt dom af 21.3.2018, Volkswagen, C-533/16, EU:C:2018:204, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis, og af 18.11.2020, Kommissionen mod Tyskland (Tilbagebetaling af moms – fakturaer), C-371/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:936, præmis 83).

81. Det er følgelig kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at denationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at underbygge en tilbagebetalingsanmodning, at det kan lægges til grund, at et sådantdokument ikke udgør en ”faktura” som omhandlet i momsdirektivet, således at retten tiltilbagebetaling ikke kunne udøves, da den afgiftspligtige person kom i besiddelse heraf.

82. Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 167-171 og 178 samt direktiv 2008/9 skal fortolkes således, at retten til tilbagebetaling af moms, der er pålagt en levering af varer, ikke kan udøves af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat, hvis denne afgiftspligtige person ikke er i besiddelse af en faktura som omhandlet i momsdirektivet vedrørende købet af de pågældende varer. Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at underbygge en tilbagebetalingsanmodning, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en ”faktura” som omhandlet i momsdirektivet.”

Der skal således foretages både et juridisk skøn og et konkret bevis- og værdiskøn i retsspørgsmål vedrørende momsfradrag og de opfyldte materielle momsbetingelser, uanset om de formelle betingelser ikke er opfyldt, jf. tillige SKM2016.9.BR.

EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, og EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Wilma Salmson France SAS vs. Rumænien, præmis 76 – 82 er sententia posterior og sententia specialis og indeholder en præcisering eller uddybning af EU-domstolens dom af 24. april 2004, Terra Baubedarf-Handel, bl.a. præmis 34.

Denne retsforståelse er i overensstemmelse med Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit D.A.11.1.7, jf. Den Juridiske Vejledning, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning, jf. SKM2015.479.HR, hvoraf fremgår:

”...

Skattemyndighederne kan ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), i momssystemdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt. Se dommen i sag C-516/14, Barlis.

Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve de materielle betingelser for fradragsret eller godtgørelse, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS.

...”

SKM2017.210.BR er således afsagt under forhandlingsmaksimen (parternes anbringender om bl.a. bevisbyrde og krav til vurdering af materiel fradragsret under EU-retspraksis) og er bl.a. sententia inferior til bl.a. EU-domstolens dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, EU-domstolens dom af 27. juni 2018, SGI og Valériane vs. Frankrig samt SKM2014.374.BR og SKM2019.231.HR.

Momsbekendtgørelsens § 82, der i sig selv udgør en krænkelse af Grundlovens § 43, 1. led, og § 46, stk. 1, er således underlagt EU-retten ovenfor.

[virksomhed1] og [virksomhed2] har således under retsplejelovens § 344, stk. 1, løftet sin bevisbyrde for de omhandlede momsfradrag.

3.6. DET RETLIGE SAMVIRKE MELLEM BEVISBYRDEREGLERNE OG OFFICIALMAKSIMEN

Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne, jf. bl.a. FOU.2014.0006.

Der er i den forbindelse således udtalt af Ombudsmanden vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen i FOB.2018-31:

”...

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.

...”

Det er således i alle tilfælde Skattestyrelsens og Landsskatterettens byrde, hvis Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt kan bevise sine anvendte kriterier/hensyn og sin subsumption under forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, og Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, i hvilken forbindelse princippet i retsplejelovens § 344, stk. 2, ikke kan anvendes, da [person1] er under retssikkerhedslovens § 10, jf. bilag nr. 1, side 13.

En offentlig myndighed som Skattestyrelsen (bilag nr. 1) kan således populært skrevet ikke gemme sig bag bevisbyrderegler (godtgjort) i sin sagsoplysning (officialmaksimen).

3.7. [person1] HAR ENKLE ØKONOMISKE FORHOLD I DEN OMHANDLEDE BEKENDTGØRELSERS FORSTAND, HVORFOR HUN IKKE ER OMFATTET AF DEN ORDINÆRE GENOPTAGELSESFRIST I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1

[person1] har enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1’s forstand i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. ikrafttrædelse heraf i § 5, stk. 2, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema

Modifikationen til udgangspunktet eller undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse, da der ikke foreligger helt ensartede forhold. Det samme gælder for § 3, idet der ikke foreligger grov uagtsomhed.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og den deri lovhjemlede ordinære genoptagelsesfrist kan derfor ikke anvendes.

Det er ikke anført af Skattestyrelsen, hvilken formel beskatningslovhjemmel der er anvendt hverken til skatteansættelsen (forhøjelsen af den personlige indkomst) eller til momsansættelsen (det forhøjede momstilsvar).

Der er under den omhandlede bekendtgørelse ikke hjemmel til genoptagelse af skatteansættelsen (der er ikke formel beskatningshjemmel, idet fristen for indkomståret 2019 er udløbet den 30. juni 2021), jf. Skattestyrelsens afgørelse af 23. juni 2022.

Der er således ikke formel hjemmel/genoptagelseshjemmel til indkomståret 2018, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og skal annulleres.

Også derfor skal den principale påstand tages til følge.

3.8. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE TILSTRÆKKELIGT GODTGJORT, AT DE OMHANDLEDE INDSÆTNINGER PÅ [finans2] ER HELT ELLER DELVIST SKATTEPLIGTIGE INDTÆGTER TIL [virksomhed2], HVORFOR DER HVERKEN SKAL INDTÆGTSFØRES OG PÅLÆGGES SALGSMOMS

Skattestyrelsen har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede indsætninger på [finans2] (bilag nr. 1, side 11, og bilag nr. 2, underbilag nr. 3) er helt eller delvist skattepligtige indtægter til [virksomhed2] eller i øvrigt erhvervsmæssige indtægter, hvorfor der hverken skal indtægtsføres og pålægges salgsmoms.

De omhandlede indsætninger er lån eller tilbagebetaling af udlæg, jf. statsskattelovens § 5.

Til støtte for et sådant bevisskøn henvises til bl.a. [person1] og hendes ægtefælles [person9]s forklaringer samt det af revisor selvangivne, jf. princippet i retsplejelovens § 344, stk. 1, jf. bl.a. princippet i U.1984.839V, TfS 1999, 404 V og SKM2018.573.BR.

Skattestyrelsen har således ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger er skattepligtige og ej heller godtgjort, at de udgør salg mod vederlag (momspligt).

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.9. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE TILSTRÆKKELIGT GODTGJORT, AT DE OMHANDLEDE INDSÆTNINGER PÅ BANKKONTI ER HELT ELLER DELVIST SKATTEPLIGTIGE INDSÆTNINGER TIL [virksomhed2] OG/ELLER [virksomhed1], HVORFOR DER HVERKEN SKAL INDTÆGTSFØRES OG PÅLÆGGES SALGSMOMS

Skattestyrelsen har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede indsætninger på [finans2] (bilag nr. 1, side 11, og bilag nr. 2, underbilag nr. 1 og 2) er helt eller delvist skattepligtige indtægter til [virksomhed2] eller i øvrigt erhvervsmæssige indtægter, hvorfor der hverken skal indtægtsføres og pålægges salgsmoms.

Til støtte for et sådant bevisskøn henvises til bl.a. [person1] og hendes ægtefælles [person9]s forklaringer samt det af revisor selvangivne, jf. princippet i retsplejelovens § 344, stk. 1, jf. bl.a. princippet i U.1984.839V, TfS 1999, 404 V og SKM2018.573.BR.

Skattestyrelsen har ikke fremlagt anden dokumentation end udskrifter fra bankkonti, hvilket under de omhandlede omstændigheder ikke er tilstrækkeligt, jf. også skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt. (skønsmæssig ansættelse) og de specielle bemærkninger hertil (de omhandlede oplysninger er bestridte og allerede derfor ikke validerede).

Skattestyrelsen har således ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger er skattepligtige og ej heller godtgjort, at de udgør salg mod vederlag (momspligt).

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.10. SKATTESTYRELSEN HAR MEDREGNET CA. 247.985 KR. I INDKOMST OG DERMED TILLIGE I SALGSMOMS, SOM VEDRØRER INTERNE OVERFØRSLER MELLEM DE TO OMHANDLEDE VIRKSOMHEDER ([virksomhed1] OG [virksomhed2]) OG FRA [person1]S PRIVATE KONTO

Skattestyrelsen har medregnet ca. 247.985 kr. i indkomst og dermed tillige salgsmoms, som vedrører interne overførsler mellem de to omhandlede virksomheder og fra [person1]s private konto (bilag nr. 5).

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.11. YDERLIGERE 35.000 KR. AF DEN OMHANDLEDE INDKOMSTFORHØJELSE HIDRØRER FRA EN OVERFØRSEL FRA [person1]S PRIVATE KONTO, HVORFOR DET BELØB IKKE SKAL BESKATTES

35.000 kr. af den omhandlede indkomstforhøjelse hidrører fra en overførsel fra [person1]s private konto, hvorfor det beløb ikke skal beskattes, jf. statsskattelovens § 4, e.c.

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.12. FLERE AF DE OMHANDLEDE INDSÆTNINGER, HVORAF DER INDKOMSTFORHØJES, HIDRØRER FRA FAMILIE OG VENNER OG UDGØR LEJLIGHEDSGAVER OG TILBAGEBETALING AF PRIVATE UDLÆG

Der er ingen materiel lovhjemmel til beskatning af [person1]s modtagne lejlighedsgaver for så vidt angår familie, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, jf. § 5, stk. 1, litra b, jf. boafgiftslovens § 22.

Lejlighedsgaver mellem familie og venner beskattes i øvrigt ikke, jf. fast administrativ praksis gengivet i Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit C.A.6.3.1, jf. Den Juridiske Vejledning 2023-3, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning.

De omhandlede indsætninger, som er lejlighedsgaver, er derfor skattefrie (bilag nr. 9).

Skattestyrelsen har under sin bevisbyrde, herunder i samvirke med officialmaksimen, ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger ikke er lejlighedsgaver i skatteretlig forstand.

Det samme gælder indsætninger, som hidrører fra private udlæg i forbindelse med leje af sommerhus, ferier m.v. og lån, jf. statsskattelovens § 4 og 5, e.c., jf. ligningslovens § 16 E, e.c. (bilag nr. 9).

Beløbene andrager henholdsvis 8.989 kr. og 5.035 kr. (bilag nr. 9).

Derfor skal hans forhøjede indkomst reduceres hermed, allerede hvorfor de subsidiære påstande skal tages til følge.

3.13. [person1] HAR TILLIGE FRADRAG FOR ERHVERVSMÆSSIGE KØRSEL I EGEN BIL (STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A, ELLER LIGNINGSLOVENS § 9 B).

[person1] har tillige fradrag med ca. 12.000 kr. for sin erhvervsmæssige kørsel i egen bil under statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller med standardsatserne under ligningslovens § 9 B, jf. Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.2.2.6.

Derfor skal hendes forhøjede indkomst reduceres hermed, allerede hvorfor de subsidiære påstande skal tages til følge.

3.14. SKATTESTYRELSEN HAR FEJLAGTIGT IKKE FRATRUKKET UDGIFTERNE TIL [virksomhed3] FAKTURAER UNDER BETALINGSORDNING MED PRIVAT HÆFTELSE

Skattestyrelsen har fejlagtigt ikke fratrukket udgifterne til [virksomhed3] fakturaer på 19.239 kr. inkl. moms (bilag nr. 7) og 261.676,30 kr. under betalingsordning med privat hæftelse (bilag nr. 8).

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed (bl.a. bilag nr. 4) og i anden række alene 19.239 kr.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.15. DET ER INDSKREVET I [person1]S PRIVATE LEJEKONTRAKT, AT 20 PROCENT AF LEJEMÅLET ER ANVENDT TIL ERHVERV, HVORFOR DER ER FRADRAG FOR DISSE ERHVERVSMÆSSIGE UDGIFTER I INDKOMSTÅRET 2019

Det er skrevet ind i [person1]s private lejekontrakt, at 20 procent af lejemålet er anvendt til erhverv, hvorfor der er fradrag for disse erhvervsmæssige udgifter i indkomståret 2019 (bilag nr. 6, § 1).

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.16. [person1]S OG HENDES HUSSTANDS PRIVATFORBRUGSOPGØRELSE FOR INDKOMSTÅRENE 2017 – 2019 SAMMENHOLDT MED HENDES FORMUEFORHOLD I INDKOMSTÅRENE 2017 – 2019 I HVERT FALD SANDSYNLIGGØR UNDER SKATTESTYRELSENS BEVISBYRDE, AT HUN IKKE HAR HAFT DEN OMHANDLEDE FORHØJEDE INDKOMST

Hvis [Skatteankenævnet] foretager prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse (bilag nr. 1) under reglerne for skønsmæssig indkomstansættelse og skønsmæssig momsansættelse skal tillige [person1] og hendes husstands privatforbrugsopgørelse indgå som retningsgivende kriterie/hensyn.

Det fremgår direkte af ordlyden til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt., jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 - 2, at privat- og formueopgørelser (bilag nr. 3) skal indgå i skønsgrundlaget ved en skønsmæssig indkomstansættelse.

[person1] har aldrig haft brug for de omhandlede skatteforhøjelser til dækning af sit privatforbrug og i givet fald alene en begrænset del i indkomståret 2019, ligesom de heller ikke har medført formueforøgelser hos [person1]. Dette fremgår af hendes privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2017 - 2019 (bilag nr. 3), ligesom der ikke er påvist nogen formueforøgelser af Skattestyrelsen.

Det fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt. (de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 13 af 5. oktober 2017), at:

”...

Det følger af forslaget til § 74, stk. 3, 3. pkt., at er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunderoplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue.

Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis. Oplysninger til brug for vurderingen af den skattepligtiges privatforbrug vil kunne indhentes efter forslagets §§ 55 og 56.

Efter forslaget til § 74, stk. 3, 4. pkt., kan SKAT dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.

Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis.

Forslaget betyder, at hvis SKAT eksempelvis er kommet i besiddelse af konkrete oplysninger om indsætninger på bankkonti, oplysninger fra tredjemand om omsætning og lignende oplysninger om ikke oplyste indtægter eller omsætning, og oplysningerne er valide, vil de oplysninger, som er nævnt i stk. 3, 1.-3. pkt., ingen betydning have for, at en skønsmæssig ansættelse kan foretages. Det tjener derfor ikke noget formål at stille krav om, at de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsens 1.-3. pkt., indgår i grundlaget for ansættelsen.

...”

[person1] har bestridt oplysningernes validitet, og i anden række har [person1] kvalificeret bestridt de omhandlede bankkontooplysningers validitet.

[person1]s privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2017 - 2019 (bilag nr. 3) skal anvendes som retningsgivende kriterie/hensyn (skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt.), idet Skattestyrelsens bankkontooplysninger ikke er valide (skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt.), jf. skattekontrollovens § 90, stk. 4 og 5, jf. bl.a. princippet i SKM2018.59.BR, princippet i SKM2020.51.BR og princippet i SKM2021.541.BR.

På det grundlag har Skattestyrelsen ingen beskatningslovhjemmel og alene en beskatningslovhjemmel til et mindre beløb i indkomståret 2019 under sin bevisbyrde som følge af de foreliggende privatforbrugsopgørelser (bilag nr. 3), hvis der foretages en skønsmæssig indkomstansættelse.

3.17. YDERLIGERE/SUPPLERENDE LIGNINGSMÆSSIGE FEJL I SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

[virksomhed2]s erhvervsbankkonto har været anvendt til at betale fakturaer fra Kina. Også fsva. De produkter som blev solgt igennem [virksomhed1]. Når der ikke har været penge nok på kontoen til at betale fakturaerne i [virksomhed2], blev der overført penge fra [virksomhed1]s erhvervsbankkonto og [person1]s private konto. Det medfører, at der skal trækkes 769.000 kr. fra i den forhøjede indkomst.

I Skattestyrelsens afgørelse (bilag nr. 1) er der alene trukket 511.926 kr. fra.

Desuden er der alene gået 831.803 kr. ind på [virksomhed1]s erhvervsbankkonto og ikke 1.035.544 kr.

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.18. HENSYNENE BAG DEN ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNING OM GENEREL VÆSENTLIG AF TILSIDESÆTTELSE ELLER KRÆNKELSE AF GARANTIFORSKRIFTER, DER ER UDGANGSPUNKTET

Det er et helt grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er ubetinget hævdelse af respekt for sagsbehandlings- og procesforskrifter, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation eller hjemvisning af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelser, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes.

Et andet grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er håndhævelseshensynet eller den præventive effekt, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må tillige være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation eller hjemvisning af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelser, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes.

Et tredje grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed vil være muligheden for, at der kan træffes en sikker eller mere sikker retlig afgørelse, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde.

Disse hensyn ovenfor i forhold til retsreglernes erosion og retlig vilkårlighed under bl.a. Skatteministeriets afgørelsesvirksomhed er tillige beskrevet i Advokatrådets Retssikkerhedsprogram under formand advokat Jan Erlund fra 1994, p. 27-28, at (mine fremhævninger):

”...

Man skal være opmærksom på, at befordringen af en pragmatisk retstradition ved domstolene og i forvaltningen ikke opdrager individer, der begår fejl, til at undgå nye fejl. Hertil kommer, at formelle regler i praksis bliver meningsløse, hvis de ikke håndhæves. Domstolene og andre dele af det danske retsvæsen har næppe levet fuldt op til deres ansvar i den henseende.

...”

Disse hensyn er blevet væsentligt accentueret af prøvelsesbegrænsningerne eller prøvelsesafskæringen heraf ved domstolene, jf. U.2023.5413H.

Desuden har Skattestyrelsen ret vidtgående muligheder for genoptagelse af en annulleret afgørelse, jf. bl.a. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bl.a. af Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner, 6. udgave, DJØFs Forlag, p. 439. Også dette hensyn/kriterium skal inddrages i en vurdering af den samlede balance eller afvejning af hensyn/kriterier under en almindelig retsgrundsætning (domstolenes selvstændigt retsskabende virksomhed) på området.

Derfor skal Skattestyrelsens tilsidesættelser af garantiforskrifter bedømmes under en generel væsentlighedsvurdering og ikke under en konkret væsentlighedsvurdering.

3.19. SKATTESTYRELSENS VÆSENTLIGE SAGSBEHANDLINGSFEJL

Officialmaksimen (almindelig retsgrundsætning) er en såkaldt garantiforskrift, der kræver, at en sag oplyses tilstrækkeligt både faktisk og retligt, inden en afgørelse træffes. Begrundelsespligten , jf. forvaltningslovens § 24, hvorunder anvendte retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse samt relevant faktum skal angives i afgørelsen, er ligeledes en såkaldt garantiforskrift. Officialmaksimen er juridisk spejlet i begrundelsen for en afgørelse.

Sådanne mangler/fejl (tilsidesættelse af garantiforskrifter) er som udgangspunkt givet retsvirkningen generel væsentlighed, jf. bl.a. U.1969.513H, U.1977.495H, U.1983.1096H, U.2003.770, U.2005.2277, U.2006.1329H, FOB 1994.340, FOB 1995.139, FOB 1998.240, U.1999.1408H og U.1999.689Ø, jf. Rønsholdt, 5. udgave, Karnov Group, p. 527, og Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave, 2007, DJØFs Forlag, p. 163-164. Det kvalificerer, at fejlens/manglens tilstedeværelse i sig selv udløser væsentlighed og ugyldighed med annullation eller hjemvisning til retsfølge.

I andre tilfælde foretages en konkret væsentlighedsvurdering, hvorunder kravene til den konkrete uvæsentlighed er meget høje via ”kan ikke udelukkes”, jf. U.1996.1462H, og ”kan ikke afvises”, jf. U.2005.1780H.

Der må ikke foreligge bagatelagtige mangler, jf. U.2008.2538H, e.c.

Skattestyrelsens afgørelse indeholder følgende i sig selv og i anden række samlet generelt væsentlige og i anden række konkret væsentlige mangler:

(i) Skattestyrelsen har ikke anført sin formelle beskatningshjemmel (genoptagelseshjemmel) for hverken moms eller skat til den foretagne regulering hos [person1]. Hverken skatteforvaltningslovens § 31 eller bekendtgørelse om enkle indkomstforhold, jf. bekendtgørelse om årsopgørelse (moms), eller skatteforvaltningslovens § 26 (skat) eller bekendtgørelse om enkle indkomstforhold, jf. bekendtgørelse om årsopgørelse, er således anført som formelle beskatningshjemler.

Dette må ud fra retspraksis, jf. bl.a. SKM2017.530.BR, således i sig selv anses for en generelt væsentlig og i anden række konkret væsentlig mangel ved afgørelsen, jf. SKM2023.5413H.

(ii) Bevisbyrdereglerne , hvorunder Skattestyrelsen har bevisbyrden, jf. SKM2010.26.HR, er ikke anført i afgørelsen.

(iii) Skattestyrelsen har ikke foretaget en hjemmelsmæssig prøvelse af momsbekendtgørelsens § 82 i forhold til delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led.

(iv) Skattestyrelsen har heller ikke anført momslovens § 3, stk. 1 (selvstændig økonomiskvirksomhed) i sin afgørelse, hvilken beskatningslovhjemmel er forudsætningen for opgørelse af et momstilsvar under momsloven og retsstridigt momsbekendtgørelsen.

(v) Skattestyrelsen har ikke anført, hvilket litra i statsskattelovens § 4, der er anvendt som materiel beskatningslovhjemmel, hvilket samlet vurderet med I - IV medfører ugyldighed, jf. U.2008.2538H, e.c.

Skattestyrelsens afgørelse er derfor ugyldig og skal annulleres og i anden række hjemvises til fornyet behandling, hvorfor den principale eller i anden række mest subsidiære påstand skal tages til følge.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen er den 31. maj 2024 fremkommet med udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Formalia

Begrundelse

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens §§ 22 og 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

Skattestyrelsen fastholder, at vi i afgørelsen har begrundet ændringerne af klagers indkomst med henvisning til de relevante retsregler.

Med hensyn til Skattestyrelsens manglende angivelse af litra til statsskattelovens § 4, fastholdes det, at dette ikke kan føre til ugyldighed, jf. SKM2008.708.HR, hvor Højesteret udtaler, at afgørelsen ”havde været behæftet med fejl med hensyn til angivelse af den relevante lovbestemmelse, men at fejlen måtte anses for at være uden betydning [...]”.

Frister

Med hensyn til ændringer af ansættelse følger det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ændring af ansættelse af klagers indkomstskat for 2019 skulle derfor senest ske den 1. maj 2023. Da Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 24. maj 2022 og afgørelse den 23. juni 2022, og genoptagelsen dermed er sket inden for den ordinære frist, har der ikke været grund til at henvise til reglerne om genoptagelse.

Skattestyrelsen fastholder endvidere, at den forkortede ligningsfrist ikke gælder for klager, idet klager ikke har haft enkle økonomiske forhold. Dette begrundes ved, at klager modtog for indkomståret 2019 servicebrev den 20. marts 2020 til brug for udfyldelse af oplysningsskema og klager havde selvangivet resultat af virksomhed. Det har derfor ikke været en fejl, at der ikke i Skattestyrelsens afgørelse er henvist til den forkortede ligningsfrist i BEK 1305 af 14. november 2018 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Skattestyrelsen finder således ikke, at der har været fejl eller mangler, der kan begrunde en hjemvisning af sagen eller ugyldighed af afgørelsen.

Forhøjelse af overskud af virksomhed

Udgangspunktet efter statsskattelovens § 4 er, at al indkomst er skattepligtig. Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, er overskud af virksomhed skattepligtig og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. Skattestyrelsen fastholder, at vi har været berettigede til at fastsætte et yderligere overskud af klagers virksomhed på baggrund af indsætninger på klagers erhvervskonti.

Klager har gjort gældende, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at de omhandlede indsætninger er skattepligtige. Skattestyrelsen er ikke enig heri. Der henvises til SKM2008.905.HR, hvoraf følger, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra allerede beskattede midler, eller midler som er undtaget fra beskatning. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af SKM2011.208.H, SKM2017.233.BR og SKM2021.115.HR.

Klager har ikke for samtlige indsætninger godtgjort, at disse er undtaget fra beskatning. Klager har gjort gældende, at klager har modtaget lejlighedsgaver fra familie og venner, men har ikke fremlagt dokumentation herfor. Skattestyrelsen fastholder, at disse indsætninger har været omsætning i virksomheden, allerede fordi de er indgået på erhvervskontoen.

Skattestyrelsen tiltræder imidlertid Skatteankestyrelsens indstilling til nedsættelse af overskuddet, da det kan konstateres, at der har været interne formuebevægelser mellem de to virksomheder og klager, som er klagers skatteansættelse uvedkommende. Der er således tale om indsætninger på i alt 247.985 kr., som skal fratrækkes overskuddet af klagers virksomhed.

Fradrag

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Der følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for alle de i klagers regnskab opgjorte udgifter med undtagelse af udgiften til ”kilometerpenge” på 12.602 kr. Der er godkendt fradrag for samlet 1.265.686 kr. Vi fastholder fortsat dette.

Kørsel

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ønsker, at et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med skatteansættelsen, skal der være ført en kørebog, som minimum skal indeholde kilometerafstanden ved:

•	indkomstårets begyndelse
•	start af en erhvervsmæssig kørsel
•	slut af en erhvervsmæssig kørsel
•	indkomstårets slutning

Klager har ikke fremlagt en sådan kørebog eller på anden vis dokumenteret erhvervsmæssige kørselsudgifter, hvorfor der ikke kan godkendes et kørselsfradrag.

Klager har yderligere gjort gældende, at der skal godkendes fradrag for udgifter til husleje samt for udgifter til fakturaer fra [virksomhed3].

Husleje

Med hensyn til huslejen fastholder Skattestyrelsen, at der allerede er godkendt fradrag for husleje i henhold til de af klager bogførte udgifter til husleje med 27.027 kr., svarende til 18,77 % af den samlede husleje.

Klager har under klagesagen fremlagt en lejekontrakt, hvoraf fremgår, at erhvervs-lokaler udgør 20,66 % af lejemålets areal. Da klager har selvangivet beløbet på 27.027 kr., som Skattestyrelsen har godkendt, har det en formodning for sig, at dette svarer til den korrekte fradragsberettigede udgift, og der er derfor ikke grundlag for et yderligere fradrag.

[virksomhed3]

Med hensyn til udgifterne til fakturaer fra [virksomhed3] har klager fremlagt et frivilligt forlig mellem klager, dennes ægtefælle og [virksomhed3] samt en række af de underliggende fakturaer. Det samlede beløb i forliget er 261.676,30 kr. Det bemærkes, at klagers ægtefælle også står som skyldner på forliget, hvorfor det er uklart hvem der retligt er forpligtet til at afholde udgiften. Herudover bemærkes, at det fremlagte forlig ikke er dateret eller underskrevet af parterne. Endelig gøres der opmærksom på, at ikke alle fakturaerne der danner grundlag for forliget er fremlagt, og én af fakturaerne er udstedt i 2018, hvorfor der allerede af den grund ikke kan godkendes fradrag i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har allerede godkendt fradrag for fakturaerne fra [virksomhed3] i henhold til klagers bogføring med 167.597 kr. Skattestyrelsen fastholder, at udgiften til [virksomhed3] ikke på foreliggende grundlag kan ansættes til mere end det bogførte.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, at overskuddet af klagers virksomhed skal forhøjes med 467.476 kr. for indkomståret 2019.”

Repræsentanten er den 12. juni 2024 fremkommet med udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse. Repræsentanten har udtalt følgende:

”...

Jeg skal hermed foreløbigt fastholde begæringen om retsmøde i sagerne med Skatteankestyrelsen sagsnr.: [sag1], [sag1] og 22-0067591. Der tages tillige forbehold for en opdateret

klage mere inden retsmødet samt for indlevering af en materialesamling.

...”

På retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at Skattestyrelsens afgørelser lider af væsentlig sagsbehandlingsfejl, og som følge heraf skal annulleres. Subsidiært blev det gjort gældende, at der skal foretages beløbsmæssige ændringer i afgørelserne. Repræsentanten henviste bl.a. til, at Skattestyrelsen ikke har henvist til de formelle beskatningshjemler i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og til bekendtgørelsen om årsopgørelse, der vedrører enkle økonomiske forhold, ligesom Skattestyrelsen heller ikke har henvist til skattekontrollovens § 74 og momslovens § 3, stk. 1. Endelig mangler der henvisning til litra nr. ved anvendelsen af statsskattelovens § 4, samt manglende henvisning til den begunstigede retspraksis vedr. moms fra EU-domstolen.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 665.864 kr. vedrørende yderligere overskud af virksomhed.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.

Der kan henvises til Højesteretsdom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, påhviler sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til de relevante retsregler samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet. Der henvises til forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Skattestyrelsens mulighed for at ændre skatteansættelsen inden for den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvorefter Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 24. maj 2022 og afgørelse er sendt den 23. juni 2022 og således inden for fristerne.

Klagerens repræsentant påstår, at Skattestyrelsen har tilsidesat den forkortede ligningsfrist. For personer, der har enkle økonomiske forhold, kan Skattestyrelsen ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Den forkortede ligningsfrist gælder ikke for personer, der ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om forkortet ligningsfrist.

Klageren har for indkomståret 2019 modtaget servicebrev den 6. marts 2020 til brug for udfyldelse af oplysningsskemaet. Personer har ikke enkle økonomiske forhold, hvis de modtager et oplysningsskema i stedet for en årsopgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2, hvorfor klageren ikke er omfattet af den forkortede ligningsfrist.

Det forhold, at Skattestyrelsen i sin afgørelse ikke har henvist til den forkortede ligningsfrist, kan ikke føre til afgørelsens ugyldighed, idet klageren har selvangivet resultat af virksomhed og allerede derved ikke er omfattet af den forkortede ligningsfrist, jf. ovenfor.

Omsætning

Skattestyrelsen har opgjort klagerens omsætning for indkomståret 2019 til 2.564.586 kr., svarende til 2.051.669 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen har i forbindelse med opgørelsen gennemgået klagerens erhvervskonti for henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed1] samt klagerens [finans2] konto. Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke har medtaget interne overførsler mellem virksomhedernes erhvervskonti.

Klagerens forhenværende revisor har ved det fremsendte regnskab for begge virksomheder samlet anført en omsætning for indkomståret 2019 på 1.607.925 kr.

Det fremgår af [virksomhed2]s konto, at der i 2019 løbende var indsætninger på henholdsvis 202.785 kr. og 45.200 kr. med teksterne ”[virksomhed2]” og ”Fra [person1]”. Indsætningerne kommer henholdsvis fra klagerens erhvervskonto tilhørende [virksomhed1] og klagerens private bankkonto.

Landsskatteretten finder, at indsætningerne på i alt 247.985 kr. vedrører interne formuebevægelser, hvorfor disse indsætninger er klagerens skatteansættelse uvedkommende.

Vedrørende MobilePay indsætninger har klagerens repræsentant gjort gældende, at en række af disse er af privat karakter, og at der ikke er ført bevis for, at overførslerne er skattepligtige.

Landsskatteretten finder, at MobilePay indsætningerne på klagerens erhvervskonto med kontonummer [...68] tilhørende [virksomhed2] er skattepligtige. Allerede fordi indsætningerne er indgået på erhvervskontoen indikeres det, at der er tale om omsætning i virksomheden. Med henvisning til ovenfor bemærker retten, at det følger af retspraksis, at såfremt der konstateres en yderligere indtægtskilde, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det er således klageren, der skal føre bevis for, at de konstaterede mobilepaytransaktioner er af privat karakter og undtaget fra beskatning. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst ved f.eks. at fremlægge dokumentation, der understøtter, at overførslerne er private.

Landsskatteretten nedsætter klagerens omsætning fra 2.564.586 kr. til 2.316.601 kr., svarende til 1.853.281 ekskl. moms i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.

Fradrag

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for alle de i klagerens regnskab opgjorte udgifter med undtagelse af udgiften ”kilometerpenge” på 12.602 kr.

Skattestyrelsen har samlet godkendt fradrag for 1.265.686 kr. for indkomståret 2019.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren skal indrømmes et yderligere fradrag for udgifter vedrørende husleje, fakturaer fra [virksomhed3] og kørselsfradrag.

Husleje

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der skal godkendes fradrag for udgifter til husleje på 20-21 % i indkomståret 2019.

Til støtte herfor er der fremlagt en lejekontrakt, hvoraf fremgår, at udgiften til husleje er 12.000 kr. pr. måned. Af lejekontrakten fremgår desuden, at erhvervslokaler udgør 50 kvadratmeter af 242 kvadratmeter, svarende til 20,66 %.

Skattestyrelsen har allerede godkendt fradrag for husleje i henhold til de af klageren bogførte udgifter til husleje på konto 3411 med 27.027 kr., svarende til 18,77 % af den samlede husleje.

Retten finder ud fra en konkret vurdering henset til den samlede husleje, at udgiften til erhvervslokaler kan ansættes til det bogførte.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Udgifter til fakturaer fra [virksomhed3]

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der skal godkendes fradrag for udgifter til [virksomhed3] fakturaer på ca. 100.000 kr. – 150.000 kr. inkl. moms under betalingsordning med privat hæftelse i indkomståret 2019.

Til støtte herfor er der fremlagt en mailkorrespondance mellem klagerens ægtefælle og [person10] fra [virksomhed5], hvoraf fremgår, at [person10] bekræfter, at der er fradragsret for omkostninger afholdt i 2019, uanset at der er indgået en betalingsaftale med en kreditor. Repræsentanten har desuden fremlagt et frivilligt forlig mellem klageren og [virksomhed3] A/S samt en række af de underliggende fakturaer.

Vedrørende fakturanummer 31189318 finder retten, at denne er udstedt i indkomståret 2018, hvorfor der allerede af den grund ikke kan godkendes fradrag i indkomståret 2019, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har allerede har godkendt fradrag for fakturaerne fra [virksomhed3] i henhold til de af klageren bogførte udgifter til fragt m/moms på konto 3629 med 167.597 kr.

Retten finder ud fra en konkret vurdering henset til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3], at udgiften til [virksomhed3] kan ansættes til det bogførte. Der er herved lagt vægt på, at alle de fremlagte fakturaer er medtaget i bogføringen samt den samlede udgift kan indeholdes i de bogførte udgifter på konto 3629.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Kørselsfradrag

Selvstændigt erhvervsdrivende kan i stedet for fradrag for de faktiske udgifter vælge at fratrække de erhvervsmæssige kørselsudgifter med Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9 B, hvis bilen anvendes til både erhvervsmæssig og privat kørsel.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag for opgørelse af den erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med skatteansættelsen, skal der være en kørebog. Kørebogen skal som minimum indeholde kilometerstanden ved:

•	indkomstårets begyndelse
•	start af en erhvervsmæssig kørsel
•	slut af en erhvervsmæssig kørsel
•	indkomstårets slutning

Der skal ved registrering af den erhvervsmæssige kørsel fremgå dato, formål, bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere kørebogens rigtighed. Dette fremgår af Den Juridiske Vejledning C.C.2.2.2.6.

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab.

Klageren har således ikke ved kørselsregnskab eller på anden vis dokumenteret erhvervsmæssige kørselsudgifter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a..

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

På baggrund af ovenstående ændres den påklagede afgørelse vedrørende indkomståret 2019, idet omsætningen nedsættes med 247.985 kr., hvorfor overskud af virksomhed for indkomståret ændres fra 665.864 kr. til 467.476 kr.

Retten finder ikke grundlag for at følge klagerens påstand om annullation af Skattestyrelsens afgørelse eller hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da der ikke er sket fejl hos Skattestyrelsen eller fremlagt materiale, der kan begrunde en hjemvisning af sagen, ligesom der i øvrigt ikke foreligger mangler, der medfører afgørelsens ugyldighed.