Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-12-2024

Journalnr. 22-0067864

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 1. halvår 2019
Salgsmoms	111.084 kr.	119.400 kr.	Stadfæstelse
Købsmoms	20.681 kr.	39.747 kr.	Forhøjes til 22.700 kr.
Afgiftsperioden 2. halvår 2019
Salgsmoms	96.025 kr.	154.580 kr.	Stadfæstelse
Købsmoms	17.878 kr.	50.537 kr.	Forhøjes til 19.622 kr.

Faktiske oplysninger

Indehaveren har i indkomståret 2019 drevet [virksomhed1], SE-nummer [...1], beliggende [adresse1], [by1] og [virksomhed2], SE-nummer [...2], beliggende [adresse1], [by1]. Begge virksomheder er drevet som personlige virksomheder under CVR-nummer [...2]. Begge virksomheder er ophørt den 12. maj 2022. [virksomhed1] var registreret med branchekode 479116 Detailhandel med tøj, sko, lædervarer, ure eller babyudstyr via internet og [virksomhed2] var registreret med branchekode 479115 Detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj, cykler via internet.

Nærværende sag omhandler [virksomhed1].

Virksomheden har afregnet moms halvårligt.

Der er angivet følgende moms i perioden 1. – 2. halvår 2019:

	1. halvår	2. halvår	I alt
Salgsmoms	35.782 kr.	42.651 kr.	78.433 kr.
Købsmoms	32.581 kr.	38.788 kr.	71.369 kr.
Momstilsvar	3.201 kr.	3.863 kr.	7.064 kr.

Virksomhedens indehaver har den 10. januar 2021 ændret tidligere indberettede moms som følgende:

	1. halvår	2. halvår	I alt
Salgsmoms	119.400 kr.	154.580 kr.	273.980 kr.
Købsmoms	39.747 kr.	50.537 kr.	90.284 kr.
Momstilsvar	79.653 kr.	104.043 kr.	183.696 kr.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse nedsat salgsmomsen med i alt 66.871 kr. for afgiftsperioderne 2019 samt nedsat købsmomsen med i alt 51.725 kr. for afgiftsperioderne 2019.

Skattestyrelsens kontrol af virksomhederne blev ifølge Skattestyrelsens sagsnotat påbegyndt som led i en kontrol af virksomheder med en positiv angivet moms.

Skattestyrelsen har i den forbindelse bedt virksomhederne om at fremsende materiale den 14. december 2020 og 20. januar 2021, herunder oplysninger om virksomhedens aktiviteter, saldobalance, kontospecifikationer, momsafstemning samt kontoudtog fra [finans1] for følgende bankkonti: [...08], [...16], [...68], [...56], [...35] og [...65].

Virksomhederne har ikke fremlagt den anmodede dokumentation, hvorfor Skattestyrelsen den 10. februar 2021 har anmodet [finans1] om de tidligere anførte kontoudtog.

Skattestyrelsen har den 12. februar 2021 modtaget virksomhedens indehavers kontoudtog fra [finans1] vedrørende konto [...08], [...16], [...68] og [...56].

Af kontoudtogene fra henholdsvis konto [...68] og [...56] fremgår, at konto [...68] er en erhvervskonto tilhørende [virksomhed2] og konto [...56] er en erhvervskonto tilhørende [virksomhed1].

Vedrørende konto [...56] har Skattestyrelsen konstateret, at der har været indsætninger på i alt 1.069.756 kr. for indkomståret 2019. Heraf har en række af indsætningerne været overført fra konto [...68] tilhørende [virksomhed2], hvorfor Skattestyrelsen ikke har medregnet disse i omsætningen. Skattestyrelsen har opgjort de erhvervsmæssige indsætninger som følgende:

Indsætninger i alt	1.069.757 kr.
Indsætninger fra [virksomhed2]	34.212 kr.
Indsætninger i alt (Uden [virksomhed2])	1.035.545 kr.

Skattestyrelsen har den 16. juni 2021 udsendt forslag vedrørende ændring af virksomhedens indehavers skatteansættelse for indkomståret 2019 og momstilsvaret for 1. og 2. halvår 2019.

Virksomhedens indehaver har den 18. juni 2021 pr. mail oplyst, at hun er uenig i Skattestyrelsens opgørelse samt at virksomhedens revisor er gået konkurs og at regnskabsmaterialet er ved ham.

Skattestyrelsen har igen den 9. august 2021 anmodet virksomhedens indehaver om relevant regnskabsmateriale som beskrevet tidligere.

Virksomhedens revisor har den 21. september 2021 fremsendt kontoudtog, saldobalance samt momsopgørelse pr. 31. december 2019

Af den fremsendte momsopgørelse pr. 31. december 2019 fremgår følgende vedrørende indgående moms for hele virksomheden:

Konto	Tekst	Saldo ifølge balance	Uden moms	Moms beløb
1310	Direkte omkostninger	66.969 kr.	5.754 kr.	15.304 kr.
1324	Direkte omkostninger varer u/moms 3. land	842.622 kr.	838.339 kr.	1.071 kr.
2800	Annoncer og reklame	35.543 kr.		8.886 kr.
2801	Emballage	14.553 kr.		3.638 kr.
3600	Kontorartikler og tryksager	5.999 kr.		1.500 kr.
3604	EDB-udgifter / Software	13.166 kr.		3.291 kr.
3617	Mindre anskaffelser	151 kr.		38 kr.
3620	Telefoni	7.499 kr.		1.875 kr.
3628	Porto og gebyr	66.784 kr.		16.696 kr.
3629	Fragt m/moms*	167.597 kr.	600 kr.	41.749 kr.
	Indgående moms i alt			94.048 kr.

*Konto 3629 Fragt m/moms indeholder [virksomhed3] Fakturaer.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at Skattestyrelsen har gennemgået de enkelte poster i den fremsendte momsopgørelse og modtaget dokumentation for de afholdte udgifter, hvorfor Skattestyrelsen ikke har ændringer til de opgjorte udgifter.

Det fremgår desuden af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har drøftet fordelingen af udgifterne samt købsmoms med virksomhedens revisor og aftalt, at udgifterne er fordelt ud fra indsætninger på de respektive bankkonti.

Skattestyrelsen har opgjort fordeling af købsmoms som følgende:

	Beløb	Andel i %
Salg [virksomhed1]	828.436 kr.	41 %
Salg [virksomhed2]	1.187.234 kr.	59 %
Salg i alt	2.015.670 kr.	100 %

Skattestyrelsen har den 22. oktober 2021 anmodet virksomhedens indehaver om at fremsende yderligere dokumentation, herunder fakturaer fra [virksomhed3], kontoudskrifter fra [finans2] kontoen, kontoudskrift fra eventuel udenlandsk konto samt fakturaer for køb uden for EU.

Af Skattestyrelsens sagsnotat fremgår, at virksomhedens revisor har fremsendt det adspurgte materiale den 8. november 2021.

Af den modtagne betalingshistorik fra [virksomhed2]s [finans2] konto har Skattestyrelsen konstateret, at der har været indsætninger for i alt 70.912 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har den 24. maj 2022 udsendt nyt forslag vedrørende ændring af virksomhedens indehavers momstilsvar og skatteansættelse. Disse ændringer skyldes, at der har været indsætninger, som Skattestyrelsen havde vurderet som skattepligtige, som de ved det nye forslag vurderer ikke er skatte- eller momspligtige samt at der er nægtet fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel, da der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Skattestyrelsen har den 23. juni 2022 udsendt afgørelse vedrørende ændringer af moms- og skatteansættelse. Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger fra indehaveren vedrørende forslaget af 24. maj 2022, hvorfor virksomhedens momstilsvar nedsættes med 15.146 kr.

Virksomhedens repræsentant har i forlængelse af møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 5. marts 2024 indsendt den endelige klage samt tilhørende bilag, herunder et frivilligt forlig med [virksomhed3] vedrørende en forfalden gæld på i alt 261.676 kr. Hertil har repræsentanten fremlagt en række af de fakturaer den forfaldne gæld har vedrørt samt én betalt faktura af 2. september 2019. Disse er følgende:

Dato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Momsfri	I alt	Bilagsnr.
31.12.18	31189318	16.380 kr.	4.095 kr.	90 kr.	20.566 kr.
09.01.19	31195661	7.248 kr.	1.812 kr.	90 kr.	9.150 kr.	5804
31.01.19	31202645	6.923 kr.	1.731 kr.	90 kr.	8.744 kr.	5805
31.01.19	31208549	9.712 kr.	2.428 kr.	45 kr.	12.186 kr.	5786
28.02.19	31212949	18.929 kr.	4.732 kr.	90 kr.	23.752 kr.	5787
31.03.19	31228483	9.448 kr.	2.362 kr.	135 kr.	11.946 kr.	5788
30.04.19	31232614	8.011 kr.	2.003 kr.	90 kr.	10.104 kr.	5789
07.05.19	31238155	11.698 kr.	2.925 kr.	45 kr.	14.668 kr.	5790
31.05.19	31242513	12.296 kr.	3.074 kr.	90 kr.	15.461 kr.	5791
30.06.19	31251864	16.744 kr.	4.186 kr.	90 kr.	21.020 kr.	5792
31.07.19	31265932	0 kr.	0 kr.	45 kr.	45 kr.	5793
02.09.19	31270427	15.247 kr.	3.812 kr.	90 kr.	19.239 kr.	5794
30.11.19	31302850	15.577 kr.	3.894 kr.	90 kr.	19.562 kr.	5795
31.12.19	31311373	8.412 kr.	2.103 kr.	90 kr.	10.605 kr.	5796
31.12.19	31315991	3.812 kr.	953 kr.	0 kr.	4.765 kr.	5797
I alt 2019		144.057 kr.	36.015 kr.	1.080 kr.	181.247 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens momstilsvar med i alt 15.146 kr. for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2019 ved en nedsættelse af salgsmomsen med 66.871 kr. samt nedsættelse af købsmoms med 51.725 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

1. Moms

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge momslovens § 4, stk. 1 skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af varer og ydelser er momsgrundlaget vederlaget, se momslovens § 27, stk. 1. Momsgrundlaget fastsættes som vederlaget uden moms, hvilket svarer til 80 % af virksomhedens indtægter.

Når der indkøbes varer uden for EU, skal der i henhold til momslovens § 12 betales importmoms.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for varens indførsel, se momslovens § 26. Betalingspligten påhviler den der importerer varerne, se momslovens § 46, stk. 6.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, er der fradrag for moms af udgifter, der udelukkende vedrører den momspligtige omsætning.

Det er en overordnet betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen, se momsbekendtgørelsens § 82, Bekendtgørelse nr. 808 af 30-06-2015.

1.4.1 Indtægter

Din revisor har indsendt regnskab for de to virksomheder samlet. Indtægter er ifølge oplysninger fra revisor opgjort ud fra indsætninger på konto:

•	[...68]
•	[...56]

Vi har modtaget kontoudskrift fra dig for de to konti for perioden.

Vi har tidligere indhentet kontooplysninger fra din bank [finans1].

Vi har modtaget kontoudtog for følgende konti:

•	[...08]
•	[...16]
•	[...68]
•	[...56]

Ved gennemgang af kontoudtogene for de enkelte konti for perioden 01.01.2019-31.12.2019, har

vi konstateret, at der er to konti, hvor vi anser en del af indbetalingerne/indsætningerne for erhvervsmæssige.

Det drejer sig om følgende konti:

•	[...68] – vedrørende [virksomhed2]
•	[...56] – vedrørende [virksomhed1]

[virksomhed1]

Ved gennemgang af kontoudtog for konto [...56], som vi vurderer vedrører [virksomhed1], cvr. [...1], kan det konstateres, at der er indgået i alt 1.069.756,42 kr. for perioden 01.01.2019-31.12.2019.

En række af beløbene er overførsler fra konto [...68] ([virksomhed2]). De beløb medregner vi ikke i [virksomhed1]s omsætning, da de allerede er med i [virksomhed2]s omsætning. Det betyder, at der i alt er erhvervsmæssige indsætninger inklusiv moms på 1.035.544,47 kr. Se opgørelsen i bilag 1.

[virksomhed1]	1. halvår	2. halvår	I alt
Indgået i alt	576.929,65	492.826,77	1.069.756,42
Indgået fra konto [...68]	21.509,95	12.702,00	34.211,95
Indgået erhverv	555.419,70	480.124,77	1.035.544,47
Omsætning grundlag	444.335,76	384.099,82	828.435,58
Moms 25 %	111.084	96.025	207.109

I forhold til den salgsmoms du har angivet, giver det følgende ændring:

Salgsmoms [virksomhed1]	1. halvår	2. halvår	I alt
Opgjort salgsmoms	111.084	96.025	207.109
Angivet salgsmoms	35.782	42.651	78.433
Ændring salgsmoms	75.302	53.374	128.676

Det betyder, at vi samlet forhøjer din salgsmoms med 128.676 kr.

Du har indsendt efterangivelser efter kontrollens opstart hvor du har angivet salgsmoms til 273.980 kr. Salgsmomsen vil derfor blive nedsat med 66.871 kr.

Opgørelse salgsmoms indregnet din efterangivelse.

Salgsmoms [virksomhed1]	1. halvår	2. halvår	I alt
Opgjort salgsmoms	111.084	96.025	207.109
Angivet salgsmoms	119.400	154.580	273.980
Ændring salgsmoms	-8.316	-58.555	-66.871

...

Importmoms:

Ud fra bogføringen samt din [finans2] konto kan vi se, at der er indført varer fra lande uden for EU. Det fremgår af momslovens § 12, at der skal afregnes importmoms af de importerede varer. Den opgjorte moms kan såfremt det købte anvendes til virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter, fradrages som købsmoms, se momslovens § 37, stk. 1, se punkt 1.4.2.

Du har ikke angivet importmoms, vi forhøjer derfor din moms af varekøb i udlandet med 99.244 Heraf fremgår det, at der skal afregnes importmoms med 99.244 kr. kr. fordelt med 40.868 kr. i første halvår 2019 og 58.376 kr. i 2. halvår 2019, se bilag 4.

1.4.2 Udgifter

Virksomheden kan alene få fradrag for moms af de udgifter, der anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, det fremgår af momslovens § 37, stk.1.

Din revisor har fremsendt opgørelse af afholdte udgifter for perioden med specifikation af momsbeløb.

Vi har gennemgået de enkelt poster, og vi har modtaget dokumentation for at de afholdte udgifter. Vi har ikke nogen ændringer til de opgjorte udgifter.

I bogføringen er udgifterne ikke fordelt i forhold til de to virksomheder, men er opgjort som et samlet beløb under de enkelte udgiftsposter.

Under gennemgang af de to bankkonti der er tilknyttet dine virksomheder, [virksomhed1] og [virksomhed2] har vi konstateret, at hovedparten af udgifterne er betalt via den bankkonto der primært er tilknyttet [virksomhed2]. Du har også selv tidligere oplyst, at du har brugt [virksomhed2]s konto til betaling ved køb af varer fra Kina.

Du har i bogføringen opgjort købsmoms til 94.047 kr. Efter vi har gennemgået det indsendte materiale er vi enige i det opgjorte beløb. I bogføringen er købsmomsen opgjort under et, og dermed ikke fordelt på henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed1].

Det er vores opfattelse, at de udgifter der er afholdt vedrører begge virksomheder og at begge virksomheder sælger den samme type af produkter.

Vi har drøftet fordeling af udgifterne og dermed købsmomsen med din revisor. Det er aftalt, at der laves et skøn på fordelingen således at udgiften svarer til den forholdsmæssige andel af salget.

Fordeling købsmoms	Beløb	%
Salg [virksomhed1]	828.435,58	41
Salg [virksomhed2]	1.187.234,22	59
Salg i alt	2.015.669,79	100

For [virksomhed2] er der i henhold til momslovens § 37 også fradrag for importmoms, svarende til det beløb der er medtaget under salgsmoms.

Købsmomsen for henholdsvis [virksomhed1] og [virksomhed2] kan herefter opgøres således:

Købsmoms [virksomhed1]	41 %	94047
	1. halvår	2. halvår	I alt
Opgjort købsmoms	20.681	17.878	38.559
Angivet købsmoms	32.581	38.788	71.369
Ændring	-11.900	-20.910	-32.810

Vi nedsætter herefter købsmomsen for [virksomhed1] med 32.810 kr.

...

Du har indsendt efterangivelser efter kontrollens opstart hvor du har angivet købsmoms til 90.284 kr. Din købsmoms for [virksomhed1] vil derfor blive yderligere nedsat med 18.915 kr.

Opgørelse købsmoms indregnet din efterangivelse.

Købsmoms [virksomhed1]	41 %	94047
	1. halvår	2. halvår	I alt
Opgjort købsmoms	20.681	17.878	38.559
Angivet købsmoms	39.747	50.537	90.284
Ændring	-19.066	-32.659	-51.725

...

1.4.2 Momstilsvar

Ovenstående ændringer giver følgende regulering af momstilsvaret for dine virksomheder.

For [virksomhed1]:

Ændring tilsvar	1. halvår	2. halvår	I alt
Salgsmoms	75.302	53.374	128.676
Købsmoms	-11.900	-20.910	-32.810
Tilsvar	87.201	74.284	161.486

Det betyder, at vi på baggrund af vores kontrol forhøjer dit tilsvar for [virksomhed1] med 161.486 kr.

...

Da du har indsendt efterangivelser betyder det, at tilsvaret vil blive nedsat med 15.146 kr.

Opgørelse tilsvar inklusiv efterangivelser:

Ændring tilsvar	1. halvår	2. halvår	I alt
Salgsmoms	-8.316	-58.555	-66.871
Købsmoms	-19.066	-32.659	-51.725
Tilsvar	10.749	-25.896	-15.146

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:

”...

Det er vores opfattelse at klagen kan opdeles i to hovedpunkter, henholdsvis ”Officialmaksimen” og ”Begrundelsespligten”. Herudover henviser vi til det medsendte materiale.

1. Officialmaksimen: Skattestyrelsen har som myndighed pligt til at søge en sag fuldt belyst inden der træffes afgørelse.

Vi har ved opstart af sagen indkaldt materiale og har ikke hørt fra virksomheden. Herefter er bank kontaktet og vi har modtaget kontoudskrifter. På den baggrund har vi udsendt et forslag til ændring af såvel moms for de to virksomheder – da ændringen medførte en væsentlig forhøjelse på moms og at dette ville medføre et væsentlig højere resultat af virksomhed er det besluttet at udvide kontrollen således at indehavers skattepligtige indkomst ligeledes forhøjes.

Efter det udsendte forslag har vi fået kontakt til indehaver og dennes revisor. I samarbejde med revisor har vi godkendt de udgifter de har opgjort. På salgssiden har vi drøftet opgørelse af indtægter og vi har opfordret til deres kommentarer til vores opgørelse. Ved drøftelse med revisor har denne oplyst, at indehaver ikke kunne godtgøre hvilke indtægter der ikke skulle medregnes.

Vi har ligeledes drøftet opgørelse og angivelse af importmoms og har hertil anmodet om bilag for køb. De er modtaget og godkendt herfra.

Vi har herefter lavet et nyt forslag og da vi ikke har modtaget bemærkninger hertil sendt afgørelsen.

2. Begrundelsespligten:

Det er vores opfattelse at begrundelsespligten er opfyldt og der henvises til henholdsvis forslag og afgørelse som er medsendt.

(i) ”vi har ikke anført den formelle beskatningshjemmel (genoptagelse) for hverken moms eller skat”

Som udgangspunkt henviser Skattestyrelsen alene til reglerne om genoptagelse såfremt ændringer af ansættelse foretages efter den ordinære frist.

Det følger af Den juridiske vejledning afnsit A.A.7.4.7 ”En skatteansættelse, som således er foretaget efter udløbet af den ordinære frist i SFL §26 og SFL §31, skal henvise til reglerne om ekstraordinær ansættelse (SFL §27 og SFL § 32) i begrundelsen for den ekstraordinære skatteansættelse”.

Der henvises til SKM2017.530.BR – denne behandler en afgørelse truffet efter de ordinære frister. Dette er ikke tilfældet i denne sag.

(ii) ”Bevisbyrdereglerne hvorunder Skattestyrelsen har bevisbyrden er ikke anført i afgørelsen”.

Vi har opgjort indtægter og udgifter ud fra de oplysninger vi har modtaget fra indehaver/ revisor.

På indtægtssiden har vi taget udgangspunkt i de bankkonti der er tilknyttet de to virksomheder og renset for interne overførsler mellem de to virksomheder samt private indbetalinger. Vi har opfordret til at de kommenterede på opgørelserne herunder hvilke indtægter indehaver ikke mente vedrører en af de to virksomheder. Det har vi ikke modtaget.

(iii) ”hjemmelsprøvelse af momsbekendtgørelsens § 82 i forhold til Grundlovens § 43, 1 led”.

Er af den opfattelse at det ligger uden for sagsbehandlingen. Vi forholder os alene til gældende lov og ikke om gældende lov har hjemmel i grundloven.

(iv) ”ikke anført momslovens § 3, stk. 1 afgørelse”

I dette tilfælde har indehaver ladet begge virksomheder registrere for moms og har løbende angivet såvel salgs- som købsmoms. Vi har på den baggrund ikke fundet det nødvendigt at drøfte om, momslovens § 3, stk. 1 – der omhandler hvem der skal betragtes som en afgiftspligtig person, er opfyldt.

(v) ”Ikke anført hvilket litra der anvendes i statsskattelovens § 4”

Advokaten anfører at manglede angivelse af ”litra” sammenholdt med ovenstående skal medføre ugyldighed og henviser til U.2008.2538H. (SKM2008.702.HR)

Højesteret siger, efter vores opfattelse, i denne dom, at ”de nævnte fejl med hensyn til angivelse af den relevante lovbestemmelse må på denne baggrund anses for at være uden betydning...”

Det er vores opfattelse at manglende angivelse af litra ikke kan medføre at der er tale om mangler i afgørelsen.

§ 4 stk. 1 ” Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks”

De enkelte litra anfører alene hvilke typer af indtægter der kan være tale om.

Vi har medsendt relevant materiale, vedlagt en ”akt” liste til overblik.

[virksomhed4] har anmodet om aktindsigt i sagen (sagerne) og vi har vedhæftet en oversigt over hvilke dokumenter vi har givet aktindsigt i. Såfremt I ønsker nogle af disse dokumenter tilsendt er I velkommen til at kontakte mig.

...”

I forbindelse med Klagerens repræsentants foreløbige klage inkl. bilag af 31. januar 2024 er Skattestyrelsens kommet med følgende udtalelse:

”...

3.2 Bevisbyrden for ordinær genoptagelse

Inden for fristreglerne, de har tidligere fremført at vi ikke har omtalt relevant lovgivning i forhold til genoptagelse. Det er ikke normal procedure så længe det er inden for den ordinære frist.

3.3 Bevisbyrden for skønsmæssig indkomstansættelse

Vi har ikke lavet en skønsmæssig indkomstansættelse. Ansættelsen er foretaget i henhold til de regnskaber og øvrige oplysninger som indehaver/virksomheden har sendt til os.

3.4 Bevisbyrden for, at levering mod vederlag foreligger.

Vi har ikke nægtet fradrag for udgifter, hvor der har været fremsendt fakturaer.

3.5 Momsfradragsregler under EU-retten

Vi har ikke nægtet momsfradrag for nogen af de udgifter der fremgår af revisors bogføring og det materiale, som vi har modtaget.

Vi har alene ændret købsmoms på baggrund af difference mellem det der er blevet angivet hertil, og det der fremgår af virksomhedens egen bogføring.

Det er derfor irrelevant at diskutere momsfradragsreglerne.

Under punkt 3.14 fremføres det, at vi ikke har givet fradrag for udgifter til [virksomhed3] – dette er ikke tilfældet – se nedenfor.

Og vi har ikke udøvet skøn som det ligeledes fremføres. Det er korrekt, at vi har skrevet omkring § 82 i momsbekendtgørelsen, men den anvendes ikke som argument for nogen ændringer.

3.6 Det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne

Ingen bemærkninger – side 13 i afgørelsen er alene en henvisning til, at der kan være overtrådt straffebestemmelser, samt en henvisning til hvor man kan finde retsreglerne.

3.7 Enkle økonomiske forhold

Er beskrevet nedenfor i punkt 3.18 (i)

3.8 Indsætninger [finans2]

Vi har modtaget kontoudskrift fra [finans2] fra virksomheden og har herudfra opgjort indsætninger. Det fremgår af hovedparten af indsætningerne, at det er køb via Websted. Det er vores opfattelse at det indikerer, at det er køb via webshoppen, som virksomheden har drevet. Vedlagt kopi af [finans2] konto som bilag b.

3.9 Indtægter i alt

[finans2] – fremgår af punkt 3.8, ikke yderligere kommentarer

Indsætninger på bankkonti – der er tale om to erhvervsmæssige konti, og det må derfor antages at de beløb der indgår på disse konti, vedrører den erhvervsmæssige virksomhed. Vi har anmodet virksomheden om at vise hvilke indsætninger, som de mener ikke vedrører den erhvervsmæssige virksomhed. Dette har vi ikke modtaget. Vi har i øvrigt været i dialog med revisor, der oplyste at han har bogført ud fra bankkonti og ikke har haft adgang til [finans2] kontoen.

Vi bemærker, at vi har taget udgangspunkt i, at bankkonto [...56] tilhører [virksomhed1] og bankkonto [...68] tilhører [virksomhed2]. Virksomheden og revisor har ikke kommenteret på dette.

3.14 Skattestyrelsen har fejlagtigt ikke fratrukket udgifter til [virksomhed3] (ligeledes punkt 2.3)

Udgifter til [virksomhed3] er bogført på konto 3629 – Fragt m/moms.

Bilag 7 – er med i bogføringen bilag 5794.
Bilag 8 – påstand at der ikke er givet fradrag for bilag, da de er under betalingsordning. Nedenfor er opgjort de fakturaer fra [virksomhed3] som fremgår af Bilag 8.

Dato	fakturanummer	momspligt	momsfri	moms	i alt	bogført bilag
31.12.2019	31315991	3.812,00	0,00	953,00	4.765,00	5797
31.01.2019	31202645	6.923,40	90,00	1.730,85	8.744,25	5805
09.01.2019	31195661	7.247,60	90,00	1.811,90	9.149,50	5804
31.12.2028*	31189318	16.380,40	90,00	4.095,10	20.565,50
31.12.2019	31311373	8.411,60	90,00	2.102,90	10.604,50	5796
30.11.2019	31302850	15.577,20	90,00	3.894,30	19.561,50	5795
31.07.2019*	31265932	0,00	45,00	0,00	45,00
30.06.2019	31251864	16.743,60	90,00	4.185,90	21.019,50	5792
31.05.2019	31242513	12.296,40	90,00	3.074,10	15.460,50	5791
07.05.2019	31238155	11.698,00	45,00	2.924,50	14.667,50	5790
30.04.2019	31232614	8.010,80	90,00	2.002,70	10.103,50	5789
31.03.2019	31228483	9.448,40	135,00	2.362,10	11.945,50	5788
28.02.2019	31212949	18.929,40	90,00	4.732,35	23.751,75	5787
31.01.2019	31208549	9.712,40	45,00	2.428,10	12.185,50	5786
		145.191,20	1.080,00	36.297,80	182.569,00
31.12.2028*	31189318	16.380,40	90,00	4.095,10	20.565,50
		128.810,80	990,00	32.202,70	162.003,50

Beløb markeret med gult er ikke med i bogføringen øvrige er med se ”bogført bilag”. Det beløb der er med nederst vedrører 2018, og kan derfor ikke fratrækkes i 2019.

Beløb med * er de ovenfor omtalt beløb der var markeret med gult (Egen tilvirkning)

Nedenfor endvidere udklip fra revisors bogføring:

(Illustration udeladt)

3.15 Lejekontrakt -husleje (ligeledes punkt 2.5)

Der er fremlagt huslejekontrakt bilag 6, hvor husleje for den samlede ejendom er på 12.000 kr. pr. måned. Der argumenteres for, at den erhvervsmæssige del er på ca. 20-21 %.

Der er i bogføringen fratrukket husleje på konto 3411 med 27.027 kr. for hele året. Det svarer til 2.252,25 kr. pr. måned. Det udgør 18,77 % af den samlede husleje på 12.000 kr. Der er er ikke moms på den fremlagte huslejekontrakt, hvorfor der heller ikke kan være fradrag for moms.

Vi er derfor af den opfattelse, at der er givet fradrag for husleje i henhold til deres anbringende. Det fremgår også af afgørelsen punkt 2.

3.16 Privatforbrugsopgørelse (ligeledes punkt 2.2)

Det er deres påstand, at der er lavet en skønsmæssig opgørelse af indkomstansættelsen for 2019. Det er ikke tilfældet, der er alene taget udgangspunkt i det indsendte materiale, og indkomsten er forhøjet i henhold til statsskattelovens § 4, og der er alene nægtet fradrag for kørselsudgifter pga. manglende kørselsregnskab. Der skal derfor ikke tages hensyn til privatforbrugsopgørelsen.

Den vedlagte privatforbrugsopgørelse (bilag 3), viser en underskud på 13.931,66 kr. pr. måned svarende til et negativt privatforbrug på 167.179,92 kr. for hele 2019. Det er vores påstand, at disse oplysninger omkring privatforbruget kun yderligere underbygger vores opgørelse af indkomsten for indkomståret 2019.

3.17 yderligere supplerende ligningsmæssige fejl (ligeledes punkt 2.4)

Er kommenteret ovenfor i punkt 3.9. Igen skal tilføjes, at vi har anset bankkonto [...56] for at tilhøre [virksomhed1] og bankkonto [...68] for at tilhøre [virksomhed2]. Vi har således elimineret de interne overførsler mellem de to konti, som vi kunne se stammede fra den anden virksomhed. Det fremgår af de bilag som har været vedlagt vores afgørelse. Virksomheden har haft mulighed for at kommentere på opgørelserne inden udsendelse af forslag og har ikke haft nogen bemærkninger hertil.

Vi har vedlagt vores opgørelse af indtægter som bilag 1 og bilag 2.

3.18 væsentlige sagsbehandlingsfejl (ligeledes punkt 3.2, 3.3 og 3.10)

Der henvises igen til skønsudøvelsen – og der er ikke anvendt skøn i denne sag.

(i) Genoptagelse – [person1] er ikke omfattet af bekendtgørelse om enkle indkomstforhold. [person1] har drevet erhvervsmæssig virksomhed og har for indkomståret 2019 modtaget ”Servicebrev” 6. marts 2020 (vedlagt denne skrivelse som bilag a), forud for årsopgørelsen og dette viser, at hun er omfattet af den udvidede selvangivelse – det fremgår af ligeledes af BEK nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Personer, der ikke har enkle økonomiske forhold

§ 2. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

1) ikke modtager en a rsopgørelse i stedet for et oplysningsskema efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en a rsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

2) er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, eller § 3 i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en a rsopgørelse i stedet for et oplysningsskema,

3) har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,

4) har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, pa Færøerne eller i Grønland, eller

5) har valgt at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A.

Stk. 2. Hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1-5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.

Vi er derfor berettiget til at genoptage ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 (skat) og § 31 (moms)

Det er i øvrigt ikke praksis at der anføres hjemmel til genoptagelse såfremt genoptagelsen er inden for den ordinære periode.

(ii) I henhold til normal praksis er det virksomheden/skatteyder der har bevisbyrden, hvilket også er det der fremgår af SKM2010.26.HR, som advokaten anvender omvendt.

(iii) Ingen kommentarer

(iv) Det er ikke praksis at anvende momslovens § 3, stk. 1 om selvstændig økonomisk virksomhed, idet virksomheden selv har tilkendegivet at den driver selvstændig økonomisk virksomhed, idet den har ladet sig momsregistrere, og har angivet moms hertil.

(v) Det er korrekt at der ikke er anvendt litra i statsskattelovens § 4. Der er alene anvendt/brugt statsskattelovens § 4, hvilket omfatter alle litra.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse annulleres.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens opgjorte momstilsvar på 161.486 kr. skal nedsættes til det selvangivne.

Mere subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens opgjorte momstilsvar på 161.486 kr. skal nedsættes til et mindre beløb over 0 kr.

Mest subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Til støtte herfor har virksomhedens repræsentant blandt andet fremført følgende anbringender:

”...

2.1. SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

Skattestyrelsen traf den 23. juni 2022 afgørelse vedrørende [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019 og vedrørende hendes overskud af erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2019. Den omhandlede afgørelse fremlægges som bilag nr. 1. Underbilag nr. 1 – 4 til den omhandlede afgørelse fra Skattestyrelsen fremlægges som bilag nr. 2.

2.2. [person1]S OG HENDES HUSSTANDS PRIVATFORBRUGSBEREGNING FOR INDKOMSTÅRENE 2017 – 2019 PÅVISER ET POSITIVT PRIVATFORBRUG FOR INDKOMSTÅRENE 2017 - 2018

[person1]s og husstands privatforbrugsberegning for indkomstårene 2017 – 2019, der påviser et positivt privatforbrug for indkomstårene 2017 - 2018, fremlægges som bilag nr. 3.

Det omhandlede underskud i indkomståret 2019 blev dækket via bl.a. kontante afgiftsfri gaver fra [person1]s mormor og fra hendes mands forældre.

2.3. E-MAIL FRA STATSAUTORISERET REVISOR VEDR. FRADRAGSRET FOR [virksomhed3] FAKTURAER UNDER BETALINGSORDNING MED PRIVAT HÆFTELSE

E-mail fra statsautoriseret revisor af 23. januar 2024 med bekræftelse af fradragsret for [virksomhed3] fakturaer på mellem 100.000 – 150.000 kr. inkl. moms fremlægges som bilag nr. 4.

Betalt faktura til [virksomhed3] på 19.239 kr. fremlægges som bilag nr. 7.

Frivilligt forlig mellem [virksomhed3] og [virksomhed2] på 261.676,30 kr. med underliggende fakturaer fremlægges som bilag nr. 8.

2.4. [person1]S OPGØRELSE OVER INTERNE OVERFØRSLER MELLEM KONTI (EGNE) PENGE, SOM HUN ER BLEVET INDKOMSTFORHØJET MED

[person1]s opgørelse over interne overførsler mellem konti (egne penge med i alt 247.985 kr.), som hun er blevet indkomstforhøjet med fremlægges som bilag nr. 5 (excel-fil/ark både stående og liggende printet i pdf-kopi).

2.5. DET ER INDSKREVET I [person1]S PRIVATE LEJEKONTRAKT, AT CA. 20 PROCENT AF LEJEMÅLET ER ANVENDT TIL ERHVERV

Det er indskrevet i § 1 i [person1]s private lejekontrakt af 17. december 2017 vedrørende ejendommen [adresse2], [...], [by1], at ca. 20 - 21 procent af lejemålet er anvendt til erhverv (50 kvm. af 242 kvm). Lejeudgiften var på 12.000 kr. per måned i indkomstårene 2017 – 2019.

Lejekontrakten fremlægges som bilag nr. 6.

2.6. INDSÆTNINGER FRA FAMILIE OG VENNER

[person1] har udarbejdet opgørelse over indsætninger fra familie og venner, der fremlægges som bilag nr. 9.

Personerne i den omhandlede opgørelse (bilag nr. 9) er følgende: [person2] = mor, [person3] = bror, [person4] = bror, [person5] = søster, [person6] = ven og [person7] = ven.

3. ANBRINGENDER

3.1. GRUNDLOVENS § 43, 1. LED, INDEHOLDER ET LOVHJEMMELSKRAV OG ET DELEGATIONSFORBUD, OG REGULERING AF MOMSFRADRAG VIA MOMSBEKENDTGØRELSE HENHØRER UNDER DENNE GRUNDLOVSBESTEMMELSE MED HJEMMELSMANGLER TIL FØLGE

Regulering af momstilsvar, herunder momsfradrag, materiel momsretlig regulering, der henhører under Grundlovens § 43, 1. led, og ikke formel momsretlig regulering, som henhører under Grundlovens § 3.

Al regulering af momstilsvar og/eller momsfradrag skal derfor foretages ved lov.

Derfor kan f.eks. bekendtgørelser, herunder momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, jf. bilag nr. 1, allerede derfor ikke anvendes som helt eller delvist hjemmelsgrundlag.

Som relevant eksempel for denne retssag/retstvist er momssystemdirektivets art. 178 og 226 implementeret ikke ved lov, men ved bekendtgørelse via momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 henholdsvis § 82.

Der er varierende styrke af delegationsforbuddet, men den omhandlede regulering i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 er både kvalitativt og kvantitativt i strid delegationsforbuddet, jf. U.1999.230/2H og TfS 2007, 78.

U.2023.5413H kan ikke omfatte hjemmelsmangler, jf. Grundlovens § 63, stk. 1, og grundlovsændrende retssædvane hertil (legalitetsprøvelse er kernen i Grundlovens § 63, stk. 1, hvilken grundlovsbestemmelse alene er udvidet via retssædvane).

Allerede derfor skal den principale påstand tages til følge.

3.2. BEVISBYRDEN FOR ORDINÆR GENOPTAGELSE (FORMEL BESKATNINGSHJEMMEL) OG SKATTEPLIGTIG INDKOMST ER SKATTESTYRELSENS

Skattestyrelsen har bevisbyrden, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Dette udgangspunkt er ikke fraveget vedr. ordinær genoptagelse, jf. ordlyden til bekendtgørelse om enkle indkomstforhold nr. 1305 af 14. november 2018 og ordlyden samt forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Dette udgangspunkt er heller ikke fraveget vedrørende rette indkomstmodtager som [person1], jf. bl.a. SKM2010.26.HR. Spørgsmålet om rette indkomstmodtager er af retlig karakter, og det må derfor følge SKM2010.26.HR, som i øvrigt er sententia posterior (senere dom) til SKM2008.905.HR, ligesom trinlavere retspraksis er underordnet Højesteret. Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR (alene rette indkomstmodtager), som kan fravige dette udgangspunkt.

Bevisbyrden gælder både faktum og jus, og Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde vedrørende jus, jf. afsnit 3.6 – 3.8 nedenfor.

3.3. BEVISBYRDEN FOR SKØNSMÆSSIG INDKOMSTSKATTEANSÆTTELSE PÅHVILER SKATTESTYRELSEN UNDER LOVHJEMMEL

Skattestyrelsens bevisbyrde ved skønsmæssig indkomstansættelse fremgår ufravigeligt af forarbejderne til skattekontrollovens § 74 (de almindelige bemærkninger) i lovforslag nr. 13 af 10. april 2017:

”...

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det selvangivne, kansandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.

...”

Lovgivningsmagten har således taget stilling hertil, hvorfor Landsskatteretten og den dømmende magt skal indordne sig herunder, jf. Grundlovens § 3, 1. pkt., jf. princippet i U.1999.841H (Tvind-dommen).

SKM2008.905.HR, der alene vedrører rette indkomstmodtager under alene praksis eller i anden række statsskattelovens § 4, er i øvrigt afløst via sententia posterior af SKM2010.26.HR. Der er intet særligt som familielån (lån mellem interesseforbundne), jf. SKM2011.208.HR (alene rette indkomstmodtager under alene praksis eller i anden række statsskattelovens § 4), som kan fravige dette udgangspunkt.

Skattestyrelsen har således bevisbyrden for skønsmæssig indkomstansættelse under skattekontrollovens § 74, hvilken bevisbyrde i givet fald ikke er løftet.

3.4. BEVISBYRDEN FOR, AT LEVERING MOD VEDERLAG IKKE FORELIGGER, PÅHVILER SKATTEMINISTERIET V/KAMMERADVOKATEN, OG DENNE BEVISBYRDE ER IKKE LØFTET

Det fremgår af EU-domstolen i dom af 27. juni 2018, SGI og Valériane vs. Frankrig, præmis 46, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at:

”...

Henset til de ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 17 skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført.

...”

Retsspørgsmålet om levering mod vederlag under momslovens § 4, stk. 1, jf. momssystemdirektivets art. 14, jf. momslovens § 37, er således under Skattestyrelsens.

Skattestyrelsen har ikke løftet denne bevisbyrde.

3.5. MOMSFRADRAGSREGLER UNDER EU-RETTEN

Det fremgår af EU-domstolen i sag C-516/14 af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, præmis 40 – 44, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at (mine understregninger):

”...

40. Hvad angår de materielle betingelser for, at retten til momsfradrag indtræder, fremgår det af artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led (jf. i denne retning dom af 22.10.2015, PPUH Stehcemp, C-277/14, EU:C:2015:719, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

41. Hvad angår de formelle betingelser for udøvelsen af denne ret fremgår det af artikel178, litra a), i direktiv 2006/112, at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226 (jf. i denne retning dom af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 41, og af 22.10.2015, PPUH Stehcemp, C-277/14, EU:C:2015:719, præmis 29).

42. Domstolen har fastslået, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Når skattemyndighederne er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, kan de følgelig ikke med hensyn til den afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne afgift stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (jf. i denne retning dom af 21.10.2010, Nidera Handelscompagnie, C-385/09, EU:C:2010:627, præmis 42, af 1.3.2012, Kopalnia Odkrywkowa Polski Trawertyn P. Granatowicz, M. Wasiewicz, C-280/10, EU:C:2012:107, præmis 43, og af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 58 og 59 og den deri nævnte retspraksis).

43. Det følger heraf, at skattemyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt.

44. I denne henseende kan skattemyndighederne ikke begrænse sig til kun at undersøge selve fakturaen. De skal ligeledes tage hensyn til supplerende oplysninger fremlagt af den afgiftspligtige person. Denne konstatering bekræftes af artikel 219 i direktiv 2006/112, som sidestiller ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer og henviser til den oprindelige faktura, med en faktura.

...”

Det fremgår af EU-domstolen i sag C-80/20 af 21. oktober 2021, Wilma Salmson France SAS vs. Rumænien, præmis 76 – 82, hvilken dom vedrører fortolkning af bl.a. momssystemdirektivets art. 168 og dermed momslovens § 37, at (mine understregninger):

”76. Det bemærkes imidlertid, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms eller tilbagebetaling heraf, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser (dom af 18.11.2020, Kommissionen mod Tyskland (Tilbagebetaling af moms – fakturaer), C-371/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:936, præmis 80 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.12.2020, Bundeszentralamt für Steuern, C-346/19, EU:C:2020:1050, præmis 47).

77. Det kan imidlertid forholde sig anderledes, hvis tilsidesættelsen af sådanne formelle krav har gjort det umuligt at fremlægge et sikkert bevis for, at de materielle betingelser er opfyldt (dom af 18.11.2020, Kommissionen mod Tyskland (Tilbagebetaling af moms – fakturaer), C-371/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:936, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.12.2020, Bundeszentralamt für Steuern, C-346/19, EU:C:2020:1050, præmis 48).

78. Hvis skatte- og afgiftsmyndigheden er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at den afgiftspligtige person skal betale moms, kan den ikke opstille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af retten til fradrag for eller til tilbagebetaling af moms bortfalder (dom af 18.11.2020, Kommissionen mod Tyskland (Tilbagebetaling af moms – fakturaer), C-371/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:936, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis, og af 17.12.2020, Bundeszentralamt für Steuern, C-346/19, EU:C:2020:1050, præmis 53).

79. I denne henseende skal det fremhæves, at artikel 20 i direktiv 2008/9 giver mulighed for, at tilbagebetalingsmedlemsstaten, hvis den finder, at den ikke har modtaget alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for, at den kan træffe afgørelse om hele eller en del af en sådan anmodning, kan anmode om supplerende oplysninger, navnlig hos den afgiftspligtige person eller de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, idet disse oplysninger skal være tilbagebetalingsmedlemsstaten i hænde senest en måned efter den dato, hvor anmodningen om oplysninger indgik hos den person, til hvem den var rettet.

80. Det bemærkes ligeledes, at bekæmpelse af svig, afgiftsunddragelse og muligt misbrug ganske vist er et formål, som udtrykkeligt anerkendes og støttes i de EU-retlige bestemmelser vedrørende moms. De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, må imidlertid ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. De kan følgelig ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms og dermed princippet om momsens neutralitet (jf. analogt dom af 21.3.2018, Volkswagen, C-533/16, EU:C:2018:204, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis, og af 18.11.2020, Kommissionen mod Tyskland (Tilbagebetaling af moms – fakturaer), C-371/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2020:936, præmis 83).

81. Det er følgelig kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at denationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at underbygge en tilbagebetalingsanmodning, at det kan lægges til grund, at et sådantdokument ikke udgør en ”faktura” som omhandlet i momsdirektivet, således at retten tiltilbagebetaling ikke kunne udøves, da den afgiftspligtige person kom i besiddelse heraf.

82. Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 167-171 og 178 samt direktiv 2008/9 skal fortolkes således, at retten til tilbagebetaling af moms, der er pålagt en levering af varer, ikke kan udøves af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat, hvis denne afgiftspligtige person ikke er i besiddelse af en faktura som omhandlet i momsdirektivet vedrørende købet af de pågældende varer. Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at underbygge en tilbagebetalingsanmodning, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en ”faktura” som omhandlet i momsdirektivet.”

Der skal således foretages både et juridisk skøn og et konkret bevis- og værdiskøn i retsspørgsmål vedrørende momsfradrag og de opfyldte materielle momsbetingelser, uanset om de formelle betingelser ikke er opfyldt, jf. tillige SKM2016.9.BR.

EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, og EU-domstolen i dom af 15. september 2016, Wilma Salmson France SAS vs. Rumænien, præmis 76 – 82 er sententia posterior og sententia specialis og indeholder en præcisering eller uddybning af EU-domstolens dom af 24. april 2004, Terra Baubedarf-Handel, bl.a. præmis 34.

Denne retsforståelse er i overensstemmelse med Den Juridiske Vejledning 2022-2, afsnit D.A.11.1.7, jf. Den Juridiske Vejledning, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning, jf. SKM2015.479.HR, hvoraf fremgår:

”...

Skattemyndighederne kan ikke nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af artikel 226, nr. 6) og 7), i momssystemdirektivet, hvis de er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt. Se dommen i sag C-516/14, Barlis.

Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne efterprøve de materielle betingelser for fradragsret eller godtgørelse, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet. Se dommen i sag C-80/20, Wilo Salmson France SAS.

...”

SKM2017.210.BR er således afsagt under forhandlingsmaksimen (parternes anbringender om bl.a. bevisbyrde og krav til vurdering af materiel fradragsret under EU-retspraksis) og er bl.a. sententia inferior til bl.a. EU-domstolens dom af 15. september 2016, Barlis vs. Portugal, EU-domstolens dom af 27. juni 2018, SGI og Valériane vs. Frankrig samt SKM2014.374.BR og SKM2019.231.HR.

Momsbekendtgørelsens § 82, der i sig selv udgør en krænkelse af Grundlovens § 43, 1. led, og § 46, stk. 1, er således underlagt EU-retten ovenfor.

[virksomhed1] og [virksomhed2] har således under retsplejelovens § 344, stk. 1, løftet sin bevisbyrde for de omhandlede momsfradrag.

3.6. DET RETLIGE SAMVIRKE MELLEM BEVISBYRDEREGLERNE OG OFFICIALMAKSIMEN

Officialmaksimen er primær til bevisbyrdereglerne, jf. bl.a. FOU.2014.0006.

Der er i den forbindelse således udtalt af Ombudsmanden vedrørende det retlige samvirke mellem bevisbyrdereglerne og officialmaksimen i FOB.2018-31:

”...

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i, at aktivlovens § 11, stk. 7, var en ”skærpet bevisbyrderegel” for borgeren, men at reglen ikke ændrede på, at myndighederne efter officialprincippet havde pligt til at oplyse sagen.

...”

Det er således i alle tilfælde Skattestyrelsens og Landsskatterettens byrde, hvis Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt kan bevise sine anvendte kriterier/hensyn og sin subsumption under forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, og Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2, i hvilken forbindelse princippet i retsplejelovens § 344, stk. 2, ikke kan anvendes, da [person1] er under retssikkerhedslovens § 10, jf. bilag nr. 1, side 13.

En offentlig myndighed som Skattestyrelsen (bilag nr. 1) kan således populært skrevet ikke gemme sig bag bevisbyrderegler (godtgjort) i sin sagsoplysning (officialmaksimen).

3.7. [person1] HAR ENKLE ØKONOMISKE FORHOLD I DEN OMHANDLEDE BEKENDTGØRELSERS FORSTAND, HVORFOR HUN IKKE ER OMFATTET AF DEN ORDINÆRE GENOPTAGELSESFRIST I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 26, STK. 1

[person1] har enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1’s forstand i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018, jf. ikrafttrædelse heraf i § 5, stk. 2, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for et oplysningsskema

Modifikationen til udgangspunktet eller undtagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse, da der ikke foreligger helt ensartede forhold. Det samme gælder for § 3, idet der ikke foreligger grov uagtsomhed.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og den deri lovhjemlede ordinære genoptagelsesfrist kan derfor ikke anvendes.

Det er ikke anført af Skattestyrelsen, hvilken formel beskatningslovhjemmel der er anvendt hverken til skatteansættelsen (forhøjelsen af den personlige indkomst) eller til momsansættelsen (det forhøjede momstilsvar).

Der er under den omhandlede bekendtgørelse ikke hjemmel til genoptagelse af skatteansættelsen (der er ikke formel beskatningshjemmel, idet fristen for indkomståret 2019 er udløbet den 30. juni 2021), jf. Skattestyrelsens afgørelse af 23. juni 2022.

Der er således ikke formel hjemmel/genoptagelseshjemmel til indkomståret 2018, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og skal annulleres.

Også derfor skal den principale påstand tages til følge.

3.8. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE TILSTRÆKKELIGT GODTGJORT, AT DE OMHANDLEDE INDSÆTNINGER PÅ [finans2] ER HELT ELLER DELVIST SKATTEPLIGTIGE INDTÆGTER TIL [virksomhed2], HVORFOR DER HVERKEN SKAL INDTÆGTSFØRES OG PÅLÆGGES SALGSMOMS

Skattestyrelsen har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede indsætninger på [finans2] (bilag nr. 1, side 11, og bilag nr. 2, underbilag nr. 3) er helt eller delvist skattepligtige indtægter til [virksomhed2] eller i øvrigt erhvervsmæssige indtægter, hvorfor der hverken skal indtægtsføres og pålægges salgsmoms.

De omhandlede indsætninger er lån eller tilbagebetaling af udlæg, jf. statsskattelovens § 5.

Til støtte for et sådant bevisskøn henvises til bl.a. [person1] og hendes ægtefælles [person8]s forklaringer samt det af revisor selvangivne, jf. princippet i retsplejelovens § 344, stk. 1, jf. bl.a. princippet i U.1984.839V, TfS 1999, 404 V og SKM2018.573.BR.

Skattestyrelsen har således ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger er skattepligtige og ej heller godtgjort, at de udgør salg mod vederlag (momspligt).

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.9. SKATTESTYRELSEN HAR IKKE TILSTRÆKKELIGT GODTGJORT, AT DE OMHANDLEDE INDSÆTNINGER PÅ BANKKONTI ER HELT ELLER DELVIST SKATTEPLIGTIGE INDSÆTNINGER TIL [virksomhed2] OG/ELLER [virksomhed1], HVORFOR DER HVERKEN SKAL INDTÆGTSFØRES OG PÅLÆGGES SALGSMOMS

Skattestyrelsen har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede indsætninger på [finans2] (bilag nr. 1, side 11, og bilag nr. 2, underbilag nr. 1 og 2) er helt eller delvist skattepligtige indtægter til [virksomhed2] eller i øvrigt erhvervsmæssige indtægter, hvorfor der hverken skal indtægtsføres og pålægges salgsmoms.

Til støtte for et sådant bevisskøn henvises til bl.a. [person1] og hendes ægtefælles [person8]s forklaringer samt det af revisor selvangivne, jf. princippet i retsplejelovens § 344, stk. 1, jf. bl.a. princippet i U.1984.839V, TfS 1999, 404 V og SKM2018.573.BR.

Skattestyrelsen har ikke fremlagt anden dokumentation end udskrifter fra bankkonti, hvilket under de omhandlede omstændigheder ikke er tilstrækkeligt, jf. også skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt. (skønsmæssig ansættelse) og de specielle bemærkninger hertil (de omhandlede oplysninger er bestridte og allerede derfor ikke validerede).

Skattestyrelsen har således ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger er skattepligtige og ej heller godtgjort, at de udgør salg mod vederlag (momspligt).

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.10. SKATTESTYRELSEN HAR MEDREGNET CA. 247.985 KR. I INDKOMST OG DERMED TILLIGE I SALGSMOMS, SOM VEDRØRER INTERNE OVERFØRSLER MELLEM DE TO OMHANDLEDE VIRKSOMHEDER ([virksomhed1] OG [virksomhed2]) OG FRA [person1]S PRIVATE KONTO

Skattestyrelsen har medregnet ca. 247.985 kr. i indkomst og dermed tillige salgsmoms, som vedrører interne overførsler mellem de to omhandlede virksomheder og fra [person1]s private konto (bilag nr. 5).

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.11. YDERLIGERE 35.000 KR. AF DEN OMHANDLEDE INDKOMSTFORHØJELSE HIDRØRER FRA EN OVERFØRSEL FRA [person1]S PRIVATE KONTO, HVORFOR DET BELØB IKKE SKAL BESKATTES

35.000 kr. af den omhandlede indkomstforhøjelse hidrører fra en overførsel fra [person1]s private konto, hvorfor det beløb ikke skal beskattes, jf. statsskattelovens § 4, e.c.

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.12. FLERE AF DE OMHANDLEDE INDSÆTNINGER, HVORAF DER INDKOMSTFORHØJES, HIDRØRER FRA FAMILIE OG VENNER OG UDGØR LEJLIGHEDSGAVER OG TILBAGEBETALING AF PRIVATE UDLÆG

Der er ingen materiel lovhjemmel til beskatning af [person1]s modtagne lejlighedsgaver for så vidt angår familie, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, jf. § 5, stk. 1, litra b, jf. boafgiftslovens § 22.

Lejlighedsgaver mellem familie og venner beskattes i øvrigt ikke, jf. fast administrativ praksis gengivet i Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit C.A.6.3.1, jf. Den Juridiske Vejledning 2023-3, Om Den Juridiske Vejledning, Bindende Virkning.

De omhandlede indsætninger, som er lejlighedsgaver, er derfor skattefrie (bilag nr. 9).

Skattestyrelsen har under sin bevisbyrde, herunder i samvirke med officialmaksimen, ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger ikke er lejlighedsgaver i skatteretlig forstand.

Det samme gælder indsætninger, som hidrører fra private udlæg i forbindelse med leje af sommerhus, ferier m.v. og lån, jf. statsskattelovens § 4 og 5, e.c., jf. ligningslovens § 16 E, e.c. (bilag nr. 9).

Beløbene andrager henholdsvis 8.989 kr. og 5.035 kr. (bilag nr. 9).

Derfor skal hans forhøjede indkomst reduceres hermed, allerede hvorfor de subsidiære påstande skal tages til følge.

3.13. [person1] HAR TILLIGE FRADRAG FOR ERHVERVSMÆSSIGE KØRSEL I EGEN BIL (STATSSKATTELOVENS § 6, STK. 1, LITRA A, ELLER LIGNINGSLOVENS § 9 B).

[person1] har tillige fradrag med ca. 12.000 kr. for sin erhvervsmæssige kørsel i egen bil under statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller med standardsatserne under ligningslovens § 9 B, jf. Den Juridiske Vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.2.2.6.

Derfor skal hendes forhøjede indkomst reduceres hermed, allerede hvorfor de subsidiære påstande skal tages til følge.

3.14. SKATTESTYRELSEN HAR FEJLAGTIGT IKKE FRATRUKKET UDGIFTERNE TIL [virksomhed3] FAKTURAER UNDER BETALINGSORDNING MED PRIVAT HÆFTELSE

Skattestyrelsen har fejlagtigt ikke fratrukket udgifterne til [virksomhed3] fakturaer på 19.239 kr. inkl. moms (bilag nr. 7) og 261.676,30 kr. under betalingsordning med privat hæftelse (bilag nr. 8).

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed (bl.a. bilag nr. 4) og i anden række alene 19.239 kr.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.15. DET ER INDSKREVET I [person1]S PRIVATE LEJEKONTRAKT, AT 20 PROCENT AF LEJEMÅLET ER ANVENDT TIL ERHVERV, HVORFOR DER ER FRADRAG FOR DISSE ERHVERVSMÆSSIGE UDGIFTER I INDKOMSTÅRET 2019

Det er skrevet ind i [person1]s private lejekontrakt, at 20 procent af lejemålet er anvendt til erhverv, hvorfor der er fradrag for disse erhvervsmæssige udgifter i indkomståret 2019 (bilag nr. 6, § 1).

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.16. [person1]S OG HENDES HUSSTANDS PRIVATFORBRUGSOPGØRELSE FOR INDKOMSTÅRENE 2017 – 2019 SAMMENHOLDT MED HENDES FORMUEFORHOLD I INDKOMSTÅRENE 2017 – 2019 I HVERT FALD SANDSYNLIGGØR UNDER SKATTESTYRELSENS BEVISBYRDE, AT HUN IKKE HAR HAFT DEN OMHANDLEDE FORHØJEDE INDKOMST

Hvis [Skatteankenævnet] foretager prøvelse af Skattestyrelsens afgørelse (bilag nr. 1) under reglerne for skønsmæssig indkomstansættelse og skønsmæssig momsansættelse skal tillige [person1] og hendes husstands privatforbrugsopgørelse indgå som retningsgivende kriterie/hensyn.

Det fremgår direkte af ordlyden til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt., jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 - 2, at privat- og formueopgørelser (bilag nr. 3) skal indgå i skønsgrundlaget ved en skønsmæssig indkomstansættelse.

[person1] har aldrig haft brug for de omhandlede skatteforhøjelser til dækning af sit privatforbrug og i givet fald alene en begrænset del i indkomståret 2019, ligesom de heller ikke har medført formueforøgelser hos [person1]. Dette fremgår af hendes privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2017 - 2019 (bilag nr. 3), ligesom der ikke er påvist nogen formueforøgelser af Skattestyrelsen.

Det fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt. (de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 13 af 5. oktober 2017), at:

”...

Det følger af forslaget til § 74, stk. 3, 3. pkt., at er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunderoplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue.

Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis. Oplysninger til brug for vurderingen af den skattepligtiges privatforbrug vil kunne indhentes efter forslagets §§ 55 og 56.

Efter forslaget til § 74, stk. 3, 4. pkt., kan SKAT dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.

Forslaget er nyt, men følger af gældende praksis.

Forslaget betyder, at hvis SKAT eksempelvis er kommet i besiddelse af konkrete oplysninger om indsætninger på bankkonti, oplysninger fra tredjemand om omsætning og lignende oplysninger om ikke oplyste indtægter eller omsætning, og oplysningerne er valide, vil de oplysninger, som er nævnt i stk. 3, 1.-3. pkt., ingen betydning have for, at en skønsmæssig ansættelse kan foretages. Det tjener derfor ikke noget formål at stille krav om, at de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsens 1.-3. pkt., indgår i grundlaget for ansættelsen.

...”

[person1] har bestridt oplysningernes validitet, og i anden række har [person1] kvalificeret bestridt de omhandlede bankkontooplysningers validitet.

[person1]s privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2017 - 2019 (bilag nr. 3) skal anvendes som retningsgivende kriterie/hensyn (skattekontrollovens § 74, stk. 3, 3. pkt.), idet Skattestyrelsens bankkontooplysninger ikke er valide (skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. pkt.), jf. skattekontrollovens § 90, stk. 4 og 5, jf. bl.a. princippet i SKM2018.59.BR, princippet i SKM2020.51.BR og princippet i SKM2021.541.BR.

På det grundlag har Skattestyrelsen ingen beskatningslovhjemmel og alene en beskatningslovhjemmel til et mindre beløb i indkomståret 2019 under sin bevisbyrde som følge af de foreliggende privatforbrugsopgørelser (bilag nr. 3), hvis der foretages en skønsmæssig indkomstansættelse.

3.17. YDERLIGERE/SUPPLERENDE LIGNINGSMÆSSIGE FEJL I SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE

[virksomhed2]s erhvervsbankkonto har været anvendt til at betale fakturaer fra Kina. Også fsva. De produkter som blev solgt igennem [virksomhed1]. Når der ikke har været penge nok på kontoen til at betale fakturaerne i [virksomhed2], blev der overført penge fra [virksomhed1]s erhvervsbankkonto og [person1]s private konto. Det medfører, at der skal trækkes 769.000 kr. fra i den forhøjede indkomst.

I Skattestyrelsens afgørelse (bilag nr. 1) er der alene trukket 511.926 kr. fra.

Desuden er der alene gået 831.803 kr. ind på [virksomhed1]s erhvervsbankkonto og ikke 1.035.544 kr.

Derfor skal begge virksomheders og i anden række alene en virksomheds overskud og momstilsvar reduceres hermed.

Derfor skal påstandene herom tages til følge i prioriteret rækkefølge.

3.18. HENSYNENE BAG DEN ALMINDELIGE RETSGRUNDSÆTNING OM GENEREL VÆSENTLIG AF TILSIDESÆTTELSE ELLER KRÆNKELSE AF GARANTIFORSKRIFTER, DER ER UDGANGSPUNKTET

Det er et helt grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er ubetinget hævdelse af respekt for sagsbehandlings- og procesforskrifter, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation eller hjemvisning af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelser, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes.

Et andet grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed er håndhævelseshensynet eller den præventive effekt, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde. Særligt dette hensyn må tillige være tungtvejende, idet der i modsat fald ellers ikke meningsfyldt vil være tale om et retssystem med mulighed for annullation eller hjemvisning af et skatteankenævns eller Landsskatterettens afgørelser, hvorved risikoen for yderligere retlig erodering væsentligt forstærkes.

Et tredje grundlæggende hensyn bag reglerne om generel væsentlighed vil være muligheden for, at der kan træffes en sikker eller mere sikker retlig afgørelse, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 2018, 5. udgave, Karnov Group, p. 517. Dette hensyn kan tillige overføres til det foreliggende tilfælde.

Disse hensyn ovenfor i forhold til retsreglernes erosion og retlig vilkårlighed under bl.a. Skatteministeriets afgørelsesvirksomhed er tillige beskrevet i Advokatrådets Retssikkerhedsprogram under formand advokat Jan Erlund fra 1994, p. 27-28, at (mine fremhævninger):

”...

Man skal være opmærksom på, at befordringen af en pragmatisk retstradition ved domstolene og i forvaltningen ikke opdrager individer, der begår fejl, til at undgå nye fejl. Hertil kommer, at formelle regler i praksis bliver meningsløse, hvis de ikke håndhæves. Domstolene og andre dele af det danske retsvæsen har næppe levet fuldt op til deres ansvar i den henseende.

...”

Disse hensyn er blevet væsentligt accentueret af prøvelsesbegrænsningerne eller prøvelsesafskæringen heraf ved domstolene, jf. U.2023.5413H.

Desuden har Skattestyrelsen ret vidtgående muligheder for genoptagelse af en annulleret afgørelse, jf. bl.a. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bl.a. af Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner, 6. udgave, DJØFs Forlag, p. 439. Også dette hensyn/kriterium skal inddrages i en vurdering af den samlede balance eller afvejning af hensyn/kriterier under en almindelig retsgrundsætning

(domstolenes selvstændigt retsskabende virksomhed) på området.

Derfor skal Skattestyrelsens tilsidesættelser af garantiforskrifter bedømmes under en generel væsentlighedsvurdering og ikke under en konkret væsentlighedsvurdering.

3.19. SKATTESTYRELSENS VÆSENTLIGE SAGSBEHANDLINGSFEJL

Officialmaksimen (almindelig retsgrundsætning) er en såkaldt garantiforskrift, der kræver, at en sag oplyses tilstrækkeligt både faktisk og retligt, inden en afgørelse træffes. Begrundelsespligten , jf. forvaltningslovens § 24, hvorunder anvendte retsregler og hovedhensyn ved skønsudøvelse samt relevant faktum skal angives i afgørelsen, er ligeledes en såkaldt garantiforskrift. Officialmaksimen er juridisk spejlet i begrundelsen for en afgørelse.

Sådanne mangler/fejl (tilsidesættelse af garantiforskrifter) er som udgangspunkt givet retsvirkningen generel væsentlighed, jf. bl.a. U.1969.513H, U.1977.495H, U.1983.1096H, U.2003.770, U.2005.2277, U.2006.1329H, FOB 1994.340, FOB 1995.139, FOB 1998.240, U.1999.1408H og U.1999.689Ø, jf. Rønsholdt, 5. udgave, Karnov Group, p. 527, og Garde m.fl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 6. udgave, 2007, DJØFs Forlag, p. 163-164. Det kvalificerer, at fejlens/manglens tilstedeværelse i sig selv udløser væsentlighed og ugyldighed med annullation eller hjemvisning til retsfølge.

I andre tilfælde foretages en konkret væsentlighedsvurdering, hvorunder kravene til den konkrete uvæsentlighed er meget høje via ”kan ikke udelukkes”, jf. U.1996.1462H, og ”kan ikke afvises”, jf. U.2005.1780H.

Der må ikke foreligge bagatelagtige mangler, jf. U.2008.2538H, e.c.

Skattestyrelsens afgørelse indeholder følgende i sig selv og i anden række samlet generelt væsentlige og i anden række konkret væsentlige mangler:

(i) Skattestyrelsen har ikke anført sin formelle beskatningshjemmel (genoptagelseshjemmel) for hverken moms eller skat til den foretagne regulering hos [person1]. Hverken skatteforvaltningslovens § 31 eller bekendtgørelse om enkle indkomstforhold, jf. bekendtgørelse om årsopgørelse (moms), eller skatteforvaltningslovens § 26 (skat) eller bekendtgørelse om enkle indkomstforhold, jf. bekendtgørelse om årsopgørelse, er således anført som formelle beskatningshjemler.

Dette må ud fra retspraksis, jf. bl.a. SKM2017.530.BR, således i sig selv anses for en generelt væsentlig og i anden række konkret væsentlig mangel ved afgørelsen, jf. SKM2023.5413H.

(ii) Bevisbyrdereglerne , hvorunder Skattestyrelsen har bevisbyrden, jf. SKM2010.26.HR, er ikke anført i afgørelsen.

(iii) Skattestyrelsen har ikke foretaget en hjemmelsmæssig prøvelse af momsbekendtgørelsens § 82 i forhold til delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led.

(iv) Skattestyrelsen har heller ikke anført momslovens § 3, stk. 1 (selvstændig økonomiskvirksomhed) i sin afgørelse, hvilken beskatningslovhjemmel er forudsætningen for opgørelse af et momstilsvar under momsloven og retsstridigt momsbekendtgørelsen.

(v) Skattestyrelsen har ikke anført, hvilket litra i statsskattelovens § 4, der er anvendt som materiel beskatningslovhjemmel, hvilket samlet vurderet med I - IV medfører ugyldighed, jf. U.2008.2538H, e.c.

Skattestyrelsens afgørelse er derfor ugyldig og skal annulleres og i anden række hjemvises til fornyet behandling, hvorfor den principale eller i anden række mest subsidiære påstand skal tages til følge.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen er den 5. juni 2024 fremkommet med udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”...

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter klagers momstilsvar opgøres til 164.787 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019.

Skattestyrelsen tiltræder også Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter der ikke er grundlag for annullation af afgørelsen eller hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen, idet der ikke er sket fejl hos Skattestyrelsen eller fremlagt materiale, der kan begrunde en hjemvisning af sagen, ligesom der i øvrigt ikke foreligger mangler, der medfører afgørelsens ugyldighed.

Faktiske forhold

[virksomhed1] er af Skattestyrelsen udtaget til kontrol i forbindelse med projektet ”positiv moms”. Kontrollen er efterfølgende udvidet til også at omfatte [virksomhed2] med CVR-nr. [...2] samt indehaver af de to enkeltmandsvirksomheder, [person1] (se hertil Skatteankestyrelsens sammenholdte sager).

Ved afgørelse af 23. juni 2022 har Skattestyrelsen ændret klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019, idet det er fastsat til 168.550 kr. på grundlag af klagers bogføring, bilagsmateriale og indsættelser på klagers erhvervskonto.

Efter kontrolsagens opstart og inden afgørelsen i sagen, har klager efterangivet moms 10. januar 2021 med et momstilsvar på i alt 183.696 kr. (mod 7.064 kr. ved de første momsindberetninger inden kontrolsagens opstart). Klagen i nærværende sag vedrører Skattestyrelsens opgørelse af klagers momstilsvar i relation til klagers efterangivelser.

Begrundelse

Skattestyrelsen fastholder, at Skattestyrelsen ved sin afgørelse har henvist til de relevante retsregler og til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen; hvorfor afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Genoptagelse

Angivelsesfristen for 1. halvår 2019 var 1. september 2019, hvorefter ansættelsesfri-sten var 1. september 2022. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse om ændring af klagers momstilsvar 16. juni 2021. Varslet om ændring af momstilsvaret er derfor udsendt indenfor fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. På dette grundlag fastholder Skattestyrelsen, at der ikke har været grund til at henvise til reglerne om genoptagelse.

Momstilsvar

Salgsmoms

Skattestyrelsen fastholder, at klagers salgsmoms skal opgøres på grundlag af indsættelser på klagers erhvervskonto i [finans1] med kontonummer [...56], idet der bortses fra overførsler fra kontonummer [...68] tilknyttet [virksomhed2].

Skattestyrelsen anser herved, at de omfattede indsættelser på erhvervskontoen på i alt 1.035.544 kr. udgør klagers momspligtige omsætning (se hertil Skatteankestyrelsens sammenholdte skattesag med sagsnr. [sag1]).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har bevisbyrden for, at indsættelser på klagers erhvervskonto ikke er momspligtig omsætning i virksomheden. Der henvises til SKM2008.905.HR, som tillægger skatteydere bevisbyrden for, at indsættelser på deres konti af større beløb over en længere periode, stammer fra allerede beskattede midler. Det kan udledes af SKM2011.208.HR, SKM2017.223.BR og SKM2021.115 HR, at der i denne sammenhæng lægges vægt på, om afgivne forklaringer underbygges af objektive kendsgerninger.

Skattestyrelsen finder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at øvrige indsættelser på klagers erhvervskonto ikke er momspligtig omsætning i virksomheden, idet klager ikke har oplyst, hvilke indsættelser, som ikke udgør momspligtig omsætning i virksomheden, endsige godtgjort, at der er sådanne indsættelser.

Endvidere bemærker Skattestyrelsen, at klager 10. januar 2021, inden afgørelsen i sagen efterangav salgsmoms med 273.980 kr., hvilket beløb udgør 66.871 kr. mere end Skattestyrelsen opgørelse af salgsmoms ved afgørelsen i sagen.

Købsmoms

Skattestyrelsen fastholder, at klagers købsmoms skal opgøres på grundlag af de af revisor opgjorte udgifter og fremsendte bilag, idet Skattestyrelsen har gennemgået de enkelte poster i bogføringen og har godkendt de underliggende bilag.

Idet købsmomsen er opgjort under et, og ikke er fordelt imellem klager og [virksomhed2], vurderer Skattestyrelsen, at udgifterne kan fordeles imellem virksomhederne i forhold til den forholdsmæssige andel af salget.

Skatteankestyrelsens har i den sammenholdte skattesag med sagsnr. [sag1] nedsat den efter afgørelsen i sagen opgjorte omsætning i [virksomhed2] på 1.529.042 kr. inkl. moms med 247.985 kr. til 1.281.057 kr.; hvorefter klagers og [virksomhed2]s samlede omsætning er blevet nedsat fra 2.564.586 kr. til 2.316.601 kr. inkl. moms (1.853.281 kr. ekskl. moms).

På dette grundlag tiltræder Skattestyrelsen Skatteankestyrelsens forholdsmæssige fordeling af salget, hvorefter klagers andel udgør 45 pct. (1.035.544,47 kr. inkl. moms/828.435 kr. ekskl. moms), og [virksomhed2]s andel udgør 55 % (1.281.057 kr. inkl. moms/1.024.846 kr. ekskl. moms).

Herefter udgør klagers købsmoms 22.700 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 og 19.622 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. december 2019.

Klagers anbringende om, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at levering mod vederlag ikke foreligger og klagers anbringende om, at klager har løftet bevisbyrden for momsfradragene, jf. klagers endelige påstandsdokument af 5. marts 2024, pkt. 3.4. og 3.5, er på grundlag af ovenstående sagen uvedkommende.

Momstilsvar

På dette grundlag finder Skattestyrelsen at klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 skal opgøres til 164.787 kr.; og Skattestyrelsen finder ikke, at der er grundlag for annullation af afgørelsen eller hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Klager har subsidiært i sit endelige påstandsdokument påstået, at det af Skattestyrelsen opgjorte momstilsvar skal nedsættes til det selvangivne.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at klager inden afgørelsen i sagen 10. januar 2021 har efterangivet moms, hvorefter klagers momstilsvar blev 183.696 kr., hvilket beløb er 14.146 kr. højere end momstilsvaret efter afgørelsen i sagen og 18.909 kr. højere end momstilsvaret efter Skatteankenævnets indstilling.

...”

Repræsentanten er den 12. juni 2024 fremkommet med udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse. Repræsentanten har udtalt følgende:

”...

Jeg skal hermed foreløbigt fastholde begæringen om retsmøde i sagerne med Skatteankestyrelsen sagsnr.: [sag2], [sag2] og [sag1]. Der tages tillige forbehold for en opdateret klage mere inden retsmødet samt for indlevering af en materialesamling.

...”

På retsmødet nedlagde repræsentanten påstand om, at Skattestyrelsens afgørelser lider af væsentlig sagsbehandlingsfejl, og som følge heraf skal annulleres. Subsidiært blev det gjort gældende, at der skal foretages beløbsmæssige ændringer i afgørelserne. Repræsentanten henviste bl.a. til, at Skattestyrelsen ikke har henvist til de formelle beskatningshjemler i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og til bekendtgørelsen om årsopgørelse, der vedrører enkle økonomiske forhold, ligesom Skattestyrelsen heller ikke har henvist til skattekontrollovens § 74 og momslovens § 3, stk. 1. Endelig mangler der henvisning til litra nr. ved anvendelsen af statsskattelovens § 4, samt manglende henvisning til den begunstigede retspraksis vedr. moms fra EU-domstolen.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt Skattestyrelsens skøn over henholdsvis salgsmoms og købsmoms er fastsat korrekt.

Retsgrundlaget

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Dette fremgår af momslovens § 27.

Af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, fremgår endvidere følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til de relevante retsregler samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet. Der henvises til forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen var berettiget til at ansætte virksomhedens momstilsvar efter et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, da Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på virksomhedens bankkonti, som ikke kan afstemmes med det selvangivne for perioden.

Salgsmoms

Landsskatteretten har ved den sammenholdte skattesag med sagsnr. [sag1], anset indsætninger på virksomhedens bankkonto for skattepligtig omsætning i virksomheden.

Denne afgørelse skal danne grundlag for opgørelsen af salgsmoms for afgiftsperioderne fra den 1. januar – 31. december 2019.

Indsætninger, som er indgået på bankkonto [...69], tilhørende virksomheden og hvor der ikke er tale om interne overførsler anses for momspligtig omsætning i virksomheden.

Skattestyrelsens afgørelse, hvor virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt er ansat til henholdsvis 111.084 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 30. juni 2019 og 96.025 kr. for afgiftsperioden 1. juli – 31. december 2019 på baggrund af indsætningerne, stadfæstes.

Købsmoms

Ved Skattestyrelsens afgørelse er der godkendt fradrag for købsmoms på henholdsvis 20.681 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 30. juni 2019 og 17.878 kr. for afgiftsperioden 1. juli – 31. december 2019.

Skattestyrelsen har på baggrund af fremlagt bilagsmateriale og bogføring godkendt de af revisoren opgjorte udgifter. Da udgifterne i bogføringen ikke er fordelt i forhold til de to virksomheder, men som et samlet beløb under de enkelte udgiftsposter, har Skattestyrelsen fordelt udgifterne svarende til den forholdsmæssige andel af salget.

Landsskatteretten er enige med Skattestyrelsen i, at udgifterne kan fordeles med udgangspunkt i salget. Der er herved lagt vægt på, at de udgifter der er afholdt har vedrørt begge virksomheder samt at begge virksomheder sælger flere af de samme produkter.

Skattestyrelsen har fordelt fradraget for købsmoms på baggrund af omsætningen med henholdsvis 41 % til [virksomhed1] og 59 % til [virksomhed2].

Landsskatteretten har ved afgørelse i den sammenholdte skattesag fundet, at Skattestyrelsen har medtaget interne formuebevægelser på i alt 247.985 kr. i [virksomhed2]s omsætning, hvorfor omsætningen i [virksomhed2] er nedsat.

Da købsmomsfradraget er fordelt forholdsmæssigt på baggrund af omsætningen, ændres fordelingen af købsmomsfradraget tilsvarende.

Landsskatteretten finder, at fordelingen af fradraget for købsmoms svarende til den forholdsmæssige andel af salget skal opgøres som følgende:

	Beløb ekskl. moms	%-vis andel
Salg [virksomhed1]	828.435 kr.	45 %
Salg [virksomhed2]	1.024.846 kr.	55 %
Salg i alt	1.853.281 kr.	100 %

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens fradrag for købsmoms i afgiftsperioderne 2019 og forhøjer købsmomsfradraget fra 20.681 kr. til 22.700 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 30. juni 2019 og fra 17.878 kr. til 19.622 kr. for afgiftsperioden 1. juli – 31. december 2019.

Retten finder ikke grundlag for at følge repræsentantens påstand om annullation af Skattestyrelsens afgørelse eller hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da der ikke er sket fejl hos Skattestyrelsen eller fremlagt materiale, der kan begrunde en hjemvisning af sagen, ligesom der i øvrigt ikke foreligger mangler, der medfører afgørelsens ugyldighed.