Kendelse af 26-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2024

Journalnr. 22-0068782

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 1. halvår 2018
Genoptagelse af momstilsvar	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Afgiftsperioden 2. halvår 2018
Genoptagelse af momstilsvar	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Afgiftsperioden 1. halvår 2019
Genoptagelse af momstilsvar	Afslag	Genoptagelse	Stadfæstelse
Afgiftsperioden 2. halvår 2019
Genoptagelse af momstilsvar	Afslag	Genoptagelse	Pålæg om genoptagelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at [person1], herefter benævnt indehaveren, fra 1. april 2006 til 2. juni 2016 var registreret som indehaver af enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1] v/[person1]”, CVR-nr. [...1], herefter benævnt virksomheden. Virksomheden havde branchekode ”452010 Autoreparationsværksteder m.v.”

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 27. april 2022 fastsat virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2018 til og med 2. halvår 2019. Virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2018, 2. halvår 2018, 1. halvår 2019 og 2. halvår 2019 blev fastsat til henholdsvis 26.816 kr., 10.928 kr., 70.380 kr., og 28.096 kr.

Genoptagelse

Indehaveren anmodede den 1. maj 2022 om genoptagelse af afgiftsperioderne i 2018 og 2019. I forbindelse med anmodningen indsendte indehaveren to regneark vedrørende udgiftsfordeling af leje, vand og varme for årene 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 6. maj 2022 kvitteret for modtagelse af indehaverens genoptagelsesanmodning. Heri har Skattestyrelsen anmodet indehaveren om at indsende dokumentation for lån samt dokumentation for faktiske afholdte udgifter til vand, varme og el, yderligere dokumentation for faktisk afholdte lejeudgifter samt underliggende bilag i forbindelse med værkstedsdrift.

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 23. juni 2022 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende genoptagelse af afgiftsperioderne i 2018 og 2019. Skattestyrelsen har heri ikke imødekommet indehaverens anmodning om genoptagelse. Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen angivet, at indehaverens anmodning ikke indeholdt oplysninger af faktisk eller retslig karakter, som kunne begrunde ændringen, og at betingelserne for ordinær genoptagelse herefter ikke var opfyldt.

Indehaveren har ikke gjort indsigelse mod forslaget.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 18. juli 2022 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse og hermed nægtet genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar.

Indehaveren har den 8. august 2022 klaget over ovenstående afgørelse til Skatteankestyrelsen. I forbindelse hermed har indehaveren fremlagt følgende materiale, der ikke er indgået i Skattestyrelsens tidligere behandling:

•	Gældsbrev mellem indehaveren som långiver og [person2] som låntager. Gældsbrevet vedrører 70.000 kr. og udbetales den 8. august 2019 via bankoverførsel. Gældsbrevet er underskrevet af låntager og dateret den 8. august 2019.
•	Gældsbrev mellem indehaveren som långiver og [person2] som låntager. Gældsbrevet vedrører 100.000 kr. og udbetales den 27. februar 2019 via bankoverførsel. Gældsbrevet er underskrevet af låntager og dateret den 27. februar 2019.

Indehaveren er den 25. august 2022 kommet med supplerende materiale til sagen, herunder:

•	Gældsbrev mellem indehaveren som långiver og [person1] som låntager. Gældsbrevet vedrører 150.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet og dateret den 20. december 2009. Dokumentet er påført ”Lånet er betalt”, samt ”kr. 100.00 betalt 11-3-2019” og ”kr. 50.000 betalt 3-12-2019.

Indehaveren er den 25. september 2022 kommet med yderligere supplerende materiale til sagen, herunder:

•	Korrigeret regneark med opgørelse over el, elafgift og tilhørende gebyr for årene 2018 og 2019.
•	Oversigt, som indehaverens repræsentant har oplyst vedrører el-udgifter fra [virksomhed2] for årene 2018 og 2019.
•	Faktura udstedt af [virksomhed2] til indehaveren. Fakturaen vedrører el til adressen [adresse1], [by1] og har fakturadato den 16. maj 2019.
•	Faktura udstedt af [virksomhed2] til indehaveren. Fakturaen vedrører el til adressen [adresse1], [by1] og har fakturadato den 19. august 2019.
•	Faktura udstedt af [virksomhed2] til indehaveren. Fakturaen vedrører el til adressen [adresse1], [by1] og har fakturadato den 18. november 2019.
•	Skatteberegning for årene 2018 og 2019, hvori indehaveren har opgjort ”Negativ moms i alt” til henholdsvis -50.237,03 kr. og -49.182,41 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet indehaverens anmodning om genoptagelse af afgiftsperioderne i 1. halvår 2018 til og med 2. halvår 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Betingelserne for, hvornår du kan få ændret din moms inden for de ordinære frister, står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, hvorefter den skattepligtige ikke senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb skal have fremsat anmodning om genoptagelse. Det er et krav for genoptagelse, at anmodningen indeholder oplysninger af faktisk eller retslig karakter, som kan begrunde ændringen.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at fristen for anmodning om genoptagelse af begge afgiftsperioder i 2017 og begge afgiftsperioder i 2018 er udløbet efter de ordinære frister, da Skattestyrelsen modtog anmodningen om genoptagelse den 1. maj 2022, mens fristen for genoptagelse af sidste afgiftsperiode/halvår af 2018 allerede udløb den 1. marts 2022.

Skattestyrelsen kan derfor alene ordinært genoptage de to afgiftsperioder/halvår af 2019 momsmæssigt.

Det er dog Skattestyrelsens vurdering, at du ikke har opfyldt kravet om, at vedlægge genoptagelsesanmodningen oplysninger af faktisk eller retslig karakter. Du har heller ikke efterfølgende på opfordring af Skattestyrelsen, i brev af den 6. maj 2022 og brev af den 23. juni 2022, sendt oplysninger af faktisk eller retslig karakter.

Skattestyrelsen ændrer herefter, på foreliggende grundlag, ikke momsansættelsen af afgiftsperioderne/halvårene af 2019.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af din moms efter udløbet af de ordinære frister står i skatteforvaltningslovens § 32, hvorefter anmodningen skal være fremsat senest 6 måneder efter, at forholdet er kommet den skattepligtige til kundskab i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, og kun hvis der foreligger særlige omstændigheder. Se eventuelt skatteforvaltningslovens § 23, stk. 1, nr. 1 - 4.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at afgiftsperioderne/halvårene i 2017 momsmæssigt ikke kan genoptages ekstraordinært, da fristen på 6 måneder ikke er overholdt.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at afgiftsperioderne/halvårene i 2018 momsmæssigt ikke kan genoptages ekstraordinært, da der ikke foreligger særlige omstændigheder for forholdet, og i øvrig ikke falder under de andre muligheder i skatteforvaltningslovens § 23, stk. 1, nr. 1 - 4.

...”

Skattestyrelsen er den 25. august 2022 kommet med følgende høringssvar:

”...

Skattestyrelsens bemærkninger til klagepunkterne

Indledningsvist vil Skattestyrelsen under dette afsnit kommentere og begrunde vores behandling i genoptagelsen på baggrund af det materiale, som vi modtog i forbindelse med materialet af den 1. maj 2022 fra klager, herefter vil vi bearbejde klagepunkterne 1 og 2, anbringenderne inkorporeret.

Klager oplyste i forbindelse med indsendte materialer af den 1. maj 2022, ud over de vedlagte bilag, at klager gerne ville have, at opgørelserne tog højde for de af klager glemte bilag E og F, at der ikke var taget højde for klagers løn i afgørelsen, hvorfor resultatet var sat for højt, at SKAT allerede havde fået hans lejekontrakt i forbindelse med en anden sag vedrørende tidligere år, hertil at hans lejeudgift forlød på over 30.000 kr. om måneden og slutteligt, at klager ønskede ekstraordinær genoptagelse af 2017, da skatteansættelsen var for høj dette år.

Reduktion i resultat grundet lønoplysninger i 2019

Skattestyrelsen fastholder vurderingen i afgørelsen, af den 27. april 2022, hvor klagers lønoplysninger for 2019 ikke afstedkom reduktion i forhøjelsen af klagers resultatet af virksomhed i 2019. Når et firma drives i enkeltmandsvirksomhedsform, udbetales der ikke løn fra virksomheden til ejeren – ejeren beskattes i stedet af ’overskud af virksomhed’. Skattestyresen har i forbindelse med gennemgang af udtalelsen kontrolleret, at ejeren af virksomheden (klager) ikke har indberettet og udbetalt løn til sig selv ved en fejl, og vi har derfor kontrolleret klagers lønoplysninger. Der fremgår ingen registrerede lønindtægter fra virksomheden til ejeren (klager) i 2019. Klagers oplyste lønindkomst i 2019, stammer fra andre arbejdsgivere, og skal herefter ikke korrigeres i noget omfang i opgørelsen af klagers ’overskud af virksomhed’.

Ekstraordinær genoptagelse af 2017

Skattestyrelsen fastholder vurderingen i genoptagelsen, hvor indkomståret 2017 ikke blev genoptaget i forbindelse med genoptagelsesbehandlingen af indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har i forbindelse med behandling af genoptagelsen vurderet, at indkomståret 2017 ikke kunne genoptages, idet kontrolsagen ikke har omhandlet 2017 på noget tidspunkt, hertil at både den ordinære frist og den ekstraordinære frist var udløbet, ved modtagelse af anmodning den 1. maj 2022.

Den ordinære frist udløb: 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. For 2017 var fristen den 1. maj 2021. Se skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og § 31, stk. 2.

Den ekstra ordinære frist udløb: seks måneder efter kundskabstidspunktet for skatteyder/klager – det vil sige afgørelsesdatoen for sagen vedrørende 2017. Afgørelsesdatoen for sagen vedrørende 2017, var jf. vores oplysninger den 2. april 2019, og fristen for anmodning om ekstraordinær genoptagelse udløb den 2. oktober 2019. Se skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2.

Lejekontrakt – lejeudgift på over 30.000 kr. om måneden

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det må kunne forventes, at der i forbindelse med gennemgang og behandling af sager kan være dokumenter, modtaget i forbindelse med tidligere sager, der forputter sig under andre sagsID. Det er derfor vores overbevisning, at klager i forbindelse med anmodninger om dokumenter, der kunne dokumentere opgørelser (her bl.a. fordelingsnøgle) var forpligtiget til at oplyse, at Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af dokumentet med reference til dato for forsendelse eller sagsID, hvis ikke at sende det på ny. Når Skattestyrelsen anmoder om dokumentation, er det fordi, at det er vores overbevisning, at vi ikke er i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation. Skattestyrelsen har derfor på foreliggende grundlag vurderet bilaget som værende udeblivende og truffet afgørelse på denne forudsætning.

Skattestyrelsen skal hertil påpege, at der i forbindelse med opslag i vores systemer på klagers CPR-nr. ses en anseelig mængde sager, hvorfor et sådant dokument let forputter sig for det menneskelige øje. Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af nærværende udtalelse skimtet klagers tidligere sager på hans CPR-nr. gennem og er fortsat usikker på, hvornår dokumentet skulle være modtaget, da det fortsat ikke er at finde i de tidligere sager.

Klagers bilag E og F

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandling af genoptagelsen vurderet, at klagers bilag E og F, ikke var tilstrækkelig dokumentation på faktiske afholdte udgifter og faktiske indkomne indtægter, men snarer blot en redegørelse, hvoraf vi ikke kunne afstemme de oplyste beløb med kontoudtoget i [finans1]. Skattestyrelsen bad derfor i materialeindkaldelse af den 6. maj 2022 om yderligere dokumentation i form af:

•	Dokumentation for faktiske afholdte varmeudgifter
•	Dokumentation for faktiske afholdte vandudgifter
•	Dokumentation for faktiske afholdte el-udgifter
•	Yderligere dokumentation for faktiske afholdte lejeudgifter

Skattestyrelsen modtog dog ikke yderligere materiale under genoptagelsesbehandlingen.

Se vores videre bemærkninger vedrørende lejeindtægterne og -udgifterne fra henholdsvis erhvervsmæssige formål og privatbeboelse længere nede i udtalelsen.

Punkt 1: Principal påstand om korrektion af skat og moms 2018 og 2019.

Vi har inddelt klagepunktet i underafsnit, hvor hvert underafsnit behandler et forhold, som indgår i det samlede billede af klagepunktet. Underafsnittene behandler indirekte klagens anbringender, som primært peger på behandler fejl. Denne opstilling er anvendt for at kommentere og give en udvidet begrundelse vedrørende alle elementer af klagepunktet.

Klagers værkstedsdrift

Skattestyrelsen fastholder, at klagers indtægter i forbindelse med værkstedsdrift, herunder salg af biler, skrotning, reparationer af motorkøretøjer, og salg af dele til motorkøretøjer, må være tilstrækkeligt beslægtet, hvis ikke identisk, med det erhverv, som klager udførte i forbindelse med sin enkeltmandsvirksomhed, hvorfor indtægter herfra skal ses og behørigt beskattes som drift af virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder altså, at de oplistede indsættelser i bilag 2 og 3, under overskriften: ’Konto: Virksomhed’ i afgørelsen af 27. april 2022, og herefter fastholdt i genoptagelsesafgørelsen af 18. juli 2022, beskattes som overskud af virksomhed og pålægges momsafgift.

I forbindelse med klagers indtægter fra salg af biler mm. har Skattestyrelsen tildelt klager et fradrag for udgifter på 5 % af den samlede omsætning, i forbindelse med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som det er beskrevet i statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen bad i materialeindkaldelse af den 6. maj 2022 om yderligere dokumentation på faktiske afholdte udgifter i forbindelse med værkstedsdrift i form af:

•	Underliggende udgiftsbilag som klager oplistede i mail af den 28. marts 2022, og opgjorde til henholdsvis 23.774,18 kr. i 2018, og 4.417, kr. i 2019.

Skattestyrelsen har ikke modtaget den adspurgte dokumentation, og dokumentationen ses ikke vedlagt anmodningen om udtalelse.

Skattestyrelsen fastholder, at klagers fradrag for udgifter ansættes til 5 % af den samlede omsætning i forbindelse med værkstedsdrift, da vi mener, at det ikke er godtgjort at procenten skal ændres, og da der ikke er indsendt materiale, der kan dokumentere de konkrete udgifter objektivet, såsom de efterspurgte underliggende udgiftsbilag.

Klagers udlejning til erhvervsmæssige formål

Skattestyrelsen fastholder, at klagers indtægter i forbindelse med udleje af lokaler til erhvervsmæssige formål, udlejet til en scenekunstner og til et band, skal beskattes som en del af overskud af virksomhed i henhold til skatskatteloven § 4, stk. 1, litra b.

Skattestyrelsen fastholder dermed, at de oplistede indsættelser fra scenekunstneren og bandet i bilag 2 og 3, under overskriften: ’Konto: Lokaleudlejning’ i afgørelsen af 27. april 2022, og herefter fastholdt i genoptagelsesafgørelsen af 18. juli 2022, beskattes som overskud af virksomhed og pålægges momsafgift.

Klagers bilag E viser, at klager har opgjort lejeindtægterne fra scenekunstneren og bandet samlet til 90.000 kr. i 2018. Skattestyrelsen kom frem til samme beløb, altså 90.000 kr. i 2018, jf. kontrolsagsafgørelsens bilag 2, fastholdt i genoptagelsesafgørelsen af 18. juli 2022.

Klagers bilag F viser, at klager har opgjort lejeindtægterne fra scenekunstneren og bandet samlet til 60.000 kr. i 2019. Skattestyrelsen kom frem til et samlet beløb på 56.500 kr. i 2019 jf. kontrolsagsafgørelsens bilag 3, fastholdt i genoptagelsesafgørelsen af 18. juli 2022.

I forbindelse med klagers indtægter fra udlejning til erhvervsmæssige formål har Skattestyrelsen tildelt klager, under kontrolsagen, og senere fastholdt i genoptagelsesafgørelsen af den 18. juli 2022, et fradrag for udgifter på 5 % af den samlede omsætning, i forbindelse med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, som det er beskrevet i statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen fastholdte i genoptagelsessagen kontrolsagsafgørelse af den 27. april 2022, idet vi ikke var i besiddelse af dokumentation på fordelingsnøglen mellem privat og erhverv, samt manglende objektiv dokumentation på faktiske udgifter, herunder varme-, vand, og el-udgifter.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at udgiftssiden fortsat ikke er fuldt objektivt dokumenteret, da vi ikke er i besiddelse af alle de underliggende bilag vedrørende el-udgifter, der kan dokumentere, at udgifterne på kontoen vedrører ejendommen. Ekstrahering af udgifter på en kontospecifikation, er ikke tilstrækkelig dokumentation i sig selv. Det bemærkes tillige, at klager ikke har reguleret i klagers opgørelser (klagers bilag E og F) vedrørende acontobeløbene.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klagers bilag 15 kan dokumentere, at klagers lejeudgift i forbindelse med klagers leje af ejendommen, [adresse1], [by1], kan ansættes til 29.388 kr., fordelt på 22.088 kr. på leje, 800 kr. på aconto vand, og 6.500 kr. på aconto varme.

Ved gennemgang af klagers konto, kan vi se, at der månedligt sker overførsel til [virksomhed3] A/S, på mellem 20.727,48 kr. og 33.425 kr. Der sker på de to indkomst år præcis firetyve overførsler (to x tolv måneder), hvoraf de nitten overførsler er på præcis 29.388 kr. som er summen af de netop nævnte lejeudgifter.
Se udtalelsens bilag 01 for opgørelse af bl.a. overførsler til [virksomhed3] A/S.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager med lejekontraktens side 2 (klagers bilag 11) har dokumenteret tilstrækkeligt for, at fordelingsnøglen mellem udlejning til erhvervsmæssige formål henholdsvis udlejning til privatbeboelse forlyder, privat: 28 % og erhverv: 72 %, baseret på et samlet bruttoareal på 718 kvm, og et beboelsesareal på 205 kvm.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klagers bilag 16, med el-opkrævning fra [virksomhed4] og fra [virksomhed5] A/S, ikke dokumenterer tilstrækkeligt, at der er tale om opkrævning i forbindelse med ejendommen [adresse1], [by1]. Vi kan ikke ud fra det oplyste kundenummer på regningen se, at regningen er stilet klager, og at den vedrører [adresse1], [by1].

Dét vi kan se er, at der på klagers konto, 5010 2051 682, trækkes 123.068,02 kr. den 7. juni 2018, og at beløbet indsættes igen den 11. juni 2018, begge transaktioner med teksten ’[virksomhed4] A/S’. Se evt. udtalelsens bilag 01. Beløbet fremgår af klagers bilag 16, som en opkrævning med betaling den 7. juni 2018. Skattestyrelsen kan dog som sagt på foreliggende grundlag ikke afgøre, om bilaget reelt vedrører [adresse1], [by1].

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klagers bilag 18, med el-opkrævning fra [virksomhed2], er af en meget sløret kvalitet, der bevirker, at vi ikke helt kan forlade os på, at vi læser rigtigt ved gennemgang af bilaget. Vi mener at kunne se, at bilaget vedrører [adresse1], [by1], for alle 5 siders vedkommende, vi kan dog kun genkende det ene beløb, på 4.651,97 kr. på bilagets side 2. Beløbet er indsat i klagers opgørelse, i klagers bilag E, som vedrører året 2018. Vi kan dog se, i klagers bilag 17, at beløbet er trukket fra klagers konto, 5010 1089 253, den 6. september 2019. Vi kan umiddelbart ikke genkende flere beløb i bilaget (klagers bilag 18), når vi holder det op mod klagers konti, og klagers andre bilag.

Det er Skattestyrelsens overordnede vurdering angående udgiftssiden i forbindelse med udleje til erhvervsmæssige formål, at Skattestyrelsens oprindelige fradragsprocent på 5 % kan tilsidesættes, i det omfang, at beløb reelt er trukket på klagers konto.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager har dokumenteret tilstrækkeligt for, at der er månedlige lejeudgifter på 22.088 kr., for lejen, 800 kr. for aconto vand, og 6.500 kr. for aconto varme.

Skattestyrelsen mener tillige, at klager har sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang, at fordelingsnøglen skal forlyde 28 % til den private beboelse, og 72 % til det erhvervsmæssige formål.

Skattestyrelsen vurderer dog, at der fortsat ikke foreligger tilstrækkelig objektiv dokumentation vedrørende udgifter til el, og at der mangler objektiv dokumentation vedrørende regulering for acontobeløbene (vand og varme).

Klagers beboelsesudleje til private

Skattestyrelsen fastholder, at klager har haft lejeindtægter fra udleje af beboelsesdelen på [adresse1], [by1], til privatpersoner i både 2018 og 2019.

Skattestyrelsen fastholder tillige, at opgørelsen i afgørelse af den 27. april 2022, som senere i genoptagelsesafgørelsen af den 18. juli 2022 blev fastholdt, indeholder korrekt brug af skønsmæssig opgørelse af indtægter. Opgørelsen er baseret på fundne lejeindtægter, på klagers konto [...82], fra personer tilknyttet adressen via cpr., samt formodede kontantbetalinger. Kontantbetalingerne blev beregnet ud fra, hvor mange måneder en lejer havde været tilmeldt adressen sammenholdt med, hvor mange betalinger der blev foretaget via kontooverførsel, heraf hvor mange månedlige betalinger der måtte være forestået i kontantbetaling.

Skattestyrelsen har i henhold til afgørelse af 27. april 2022, som senere i genoptagelsesafgørelsen af den 18. juli 2022 blev fastholdt, skønsmæssigt opgjort privatbeboelses-udlejeindtægter på:

I 2018: 197.400,00 kr.
I 2019: 262.491,52 kr.
Samlet: 459.891,52 kr.

Klager har i henhold til klagers bilag E og F opgjort privatbeboelses-udlejeindtægterne til:

I 2018: 205.193,17 kr.
I 2019: 200.697,81 kr.
Samlet: 405.890,98 kr.

Skattestyrelsen fastholdte endvidere i genoptagelsesafgørelsen af den 18. juli 2022, afgørelse af den 27. april 2022 vedrørende opgørelsesmetoden. Skattestyrelsen vurderede, at klager ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation til, at beregningsmetoden ’regnskabsmæssig metode’ kunne anvendes. Skattestyrelsen fastholdte altså opgørelsen af privatbeboelses-udlejeindtægter på baggrund af dén af de to tilbageværende regler for beregning, som vi vurderede stillede klager bedst, hvilket var de nye regler (bundfradragsmetoden).

Efter modtagelse af lejekontrakten i klagers bilag 11, opkrævning og specifikation fra [virksomhed3] A/S i klagers bilag 15, samt klagers bilag 16, 17 og 18, vedrørende el-udgifter, som tillige er kommenteret oven for under ’Klagers udlejning til erhvervsmæssige formål’, er det Skattestyrelsens opfattelse, at opgørelsen nu kan foretages ud fra den regnskabsmæssige metode, i det omfang, at udgiftsbeløbene reelt er trukket på klagers konto.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at de ovennævnte bilag først er modtaget og blevet tilknyttet, i forbindelse med klagesagens opstart, herunder også bilaget med lejekontrakten jf. tidligere argumentation nederst på side 4 og øverst på side 5.

Som beskrevet oven for under punktet ’Klagers udlejning til erhvervsmæssige formål’, er det Skattestyrelsens overordnede vurdering angående opgørelsen, at klager har dokumenteret tilstrækkeligt for, at der er månedlige lejeudgifter på 22.088 kr., for lejen, 800 kr. for aconto vand, og 6.500 kr. for aconto varme.

Skattestyrelsen mener tillige, at klager har sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang, at fordelingsnøglen skal forlyde 28 % til den private beboelse, og 72 % til det erhvervsmæssige formål.

Klagers låneaftaler

Klager har vedlagt klagen bilagene 6B, 6C, 6C1, 6D, 6D1. Bilagene 6C1 og 6D1 ses ikke at være modtaget under kontrolsagen og genoptagelsen, men alene indleveret i forbindelse med materialer til klagen. De to bilag indeholder gældsbreve/anfordringslånedokumenter mellem klager og [person2] på henholdsvis 100.000 kr. og 70.000 kr.

Skattestyrelsen bad, under kontrolsagen, i materialeindkaldelse af den 1. april 2022 om dokumentation i form af lånedokumenter for blandt andet disse lån.

Skattestyrelsen bad igen, under genoptagelsessagen, i materialeindkaldelse af den 6. maj 2022 om dokumentation i form af lånedokumenter for disse lån.

Skattestyrelsen påpeger, at vi mindst to gange specifikt har anmodet om dokumentation i form af lånedokumenter for lån forud for klagesagen, og kan ved gennemgang af de to bilag (6C1 og 6D1) ikke undlade at sammenholde de to dokumenter og mistænke, at de to bilag skulle være produceret til klage-formålet, og altså ikke, som det er krævet, i forbindelse med udlåns-overførslerne.

Kravet om, at et gældsbrev skal foreligge allerede på tidspunktet for indgåelse af låneaftalen, og senest ved udlånsoverførslen, skal ses i lyset af, at det skal kunne dokumenteres med objektive kendsgerninger, bl.a. over for Skattestyrelsen, at låntager har påtaget sig en reel tilbagebetalingsforpligtigelse på tidspunktet for modtagelse af lånet. Foreligger der ikke en sådan låneaftale-dokumentation, må diverse overførsler mellem de to implicerede anses at være indtægter. Medmindre andre objektive kendsgerninger, efter en samlet vurdering, vurderes at give tilstrækkelig sandsynlighed for, at der reelt er tale om en låneaftale med tilbagebetalingspligt ved lånets indgåelse. Se evt. SKM.2021.433.ØLR hvor retten fandt, efter en samlet vurdering, at en indsætning på 200.000 kr. var skattepligtig indkomst, da det i sagen påståede lån ikke var understøttet af låneaftale eller andre objektive kendsgerninger.

Skattestyrelsen har under genoptagelsessagen vurderet, at klager ikke havde dokumenteret med tilstrækkelige objektive kendsgerninger, at der reelt var tale om private lån mellem to private personer, hvor der ved låneaftalens indgåelse bestod en reel tilbagebetalingsforpligtigelse for låntager. De indgående beløb er derfor blevet anset for skattepligtig indkomst, og behørigt beskattet herefter.

I henhold til klagers bilag 6B, ses, på klagers konto [...82], en udgående transaktion på 100.000 kr. teksteret ’[person2]’ den 27. februar 2019, mens der tillige ses to indgående transaktioner på henholdsvis 75.000 kr. den 14. juni 2019 og 25.000 kr. den 20. juni 2019, teksteret ’[person2]’.

I henhold til klagers bilag 6C, ses, på klagers konto [...82], en udgående transaktion på 70.000 kr. teksteret ’[person2]’ den 8. august 2019, mens der tillige ses en indgående transaktion på 70.000 kr. den 9. september 2019, teksteret ’[person3]’.

I henhold til klagers bilag 6D, ses, på klagers konto [...82], to indgående transaktioner på henholdsvis 100.000 kr. den 11. marts 2019 og 50.000 kr. den 3. december 2019, teksteret ’[person1]’, med tilhørende meddelelser, der bekræfter, at afsender var [person1].

Det er Skattestyrelsens vurdering, ved gennemgang i forbindelse med udtalelsen, at der kan være tale om reelle tilbagebetalinger for transaktionerne mellem [person2] og klagers vedkommende vedrørende bilag 6B.

Det er dog Skattestyrelsens vurdering, at der formegentlig ikke har foreligget en skriftlig aftale om en reel tilbagebetalingsforpligtigelse på tidspunktet for overførslerne til [person2].

Det er Skattestyrelsens vurdering, ved gennemgang i forbindelse med udtalelsen, at der ikke er dokumenteret udbetaling eller tilbagebetaling, og at der heller ikke har foreligget en skriftlig aftale om en reel tilbagebetalingsforpligtigelse på tidspunktet for aftalens indgåelse med [person1].

Skattestyrelsen frafalder påstand om beskatning vedrørende overførslerne i bilag 6B, fra [person2], samlet 100.000 kr. Vi mener, at det er sandsynligt, og tilstrækkeligt dokumenteret ved objektive kendsgerninger i form af tilbagebetalingerne fra [person2], at overførslerne mellem de to personer kan udlignes i privat regi, også tidshorisonten taget i betragtning.

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af overførslen fra [person3] på 70.000 kr., da det er vores overbevisning, at beløbene oplyst i bilag 6C ikke kan udlignes i privat regi, som var det et lån mellem to private personer. Klager har argumenteret for, at der er tale om lån mellem klager og [person2], mens det er vores overbevisning, at anfordringslåns-dokumentets realitet kan betvivles, hertil at det er en tredje person, der knyttes til tilbagebetalingen uden videre redegørelse eller dokumentation. Skattestyrelsen kan ikke se, hvorledes denne tredje person skulle have noget at gøre med et eventuelt lån mellem klager og [person2].

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af overførslerne fra klagers bror, [person1], på samlet 150.000 kr. eventuelt i form af gave, grundet familierelationen, og ikke som nu en del af overskud af virksomhed. Beløbene ses ikke dokumenteret ved en låneaftale eller via andre objektive kendsgerninger såsom ud- eller tilbagebetaling af beløbene. Skattestyrelsen fastholder derfor at det samlede beløb på 150.000 kr. skal anses for at være en indtægt hos klager.

Punkt 2: Subsidiær påstand om hjemvisning af sagen til fornyet gennemgang.

Det er Skattestyrelsen vurdering, at sagen ikke skal hjemvises til fornyet gennemgang.

...”

Skattestyrelsen er den 7. oktober 2022 kommet med følgende udtalelse:

”...

Skattestyrelsens bemærkninger til klagepunkterne

Punkt 1: Principal påstand om korrektion af skat og moms 2018 og 2019.

Vi har inddelt klagepunktet i to underafsnit, hvor hvert underafsnit behandler et forhold, som indgår i det samlede billede af klagepunktet, baseret på de nye oplysninger.

Udgiftsbilag til [virksomhed2]

Skattestyrelsen kommenterede i udtalelse af den 25. august 2022, at:

”Det er Skattestyrelsens vurdering, at udgiftssiden fortsat ikke er fuldt objektivt dokumenteret, da vi ikke er i besiddelse af alle de underliggende bilag vedrørende el-udgifter, der kan dokumentere, at udgifterne på kontoen vedrører ejendommen. Ekstrahering af udgifter på en kontospecifikation, er ikke tilstrækkelig dokumentation i sig selv. Det bemærkes tillige, at klager ikke har reguleret i klagers opgørelser (klagers bilag E og F) vedrørende acontobeløbene.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilag 7B, 19, 20, 21 og 22, modtaget i forbindelse med anmodning om supplerende udtalelse, er klagers dokumentation på el-udgifter.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at bilag 20, 21 og 22, modtaget i forbindelse med anmodning om supplerende udtalelse, er dokumentation på, at klager har modtaget faktureringer fra [virksomhed2] vedrørende adressen [adresse1], [by1], for perioden 1. april 2019 til 29. februar 2020.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilag 19, modtaget i forbindelse med anmodning om supplerende udtalelse, skal anses for at være en opstilling af kontokort over klagers el-udgifter.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilag 7B, modtaget i forbindelse med anmodning om supplerende udtalelse, skal anses for at være en opstilling af klagers el-udgifter for indkomstårene 2018 og 2019.

Skattestyrelsen modtog den 26. august 2021, fra [finans1], klagers kontoudtog [...82] og kontoudtog [...53], for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019. Kontoudtogene blev modtaget i forbindelse med behandling af kontrolsagen sagID: [sag1]. Det ser ikke ud til, at klager har haft andre konti i denne periode, og Skattestyrelsen er ikke bekendt med andre konti, som klager har haft fuldmagt til eller råderet over. Se eventuelt dennes udtalelses bilag 1.

Skattestyrelsen skal understrege, at det alene er de originale, eller kopi af originale, underliggende fakturaer, kvitteringer m.v. på afholdte udgifter, der kan anvendes som dokumentation.

Når der foreligger en faktura, kvittering eller andet på en udgift, skal denne opfylde kravene hertil, herunder være stilet til personen eller virksomheden, som udgiften knytter sig til, og udgiften skal kunne afstemmes med faktiske afholdte udgifter på kontoudtogene. Er udgiften ikke at finde på klagers kontoudtog, må udgiften være afholdt af andres økonomi, eller slet ikke afholdt. Klager har herefter ikke fradragsretten, da klager reelt ikke har afholdt en udgift. Endvidere skal det bemærkes, at såfremt udgiften er afholdt af andres økonomi, er beløbet at anse for en indtægt hos klager, og beløbet skal derefter behørigt beskattes som en indtægt i opgørelsen af klagers virksomhed/udlejning.

Skattestyrelsen har forsøgt at afstemme, hvor mange af de tilsendte påståede el-udgifter, som klager har afholdt på sine to konti.

Bilag 19 er en opgørelse, som er konstrueret til formålet, og tjener derfor ikke som dokumentation i sig selv. Bilaget er opstillet som et udklip af et kontokort i klagers regnskab, som klager selv har udfyldt/ eller har ansvaret for, som derfor, i sig selv, heller ikke kan tjene som konkret dokumentation på afholdte el-udgifter. I bilaget er der et enkelt udgiftsbeløb, som er identisk med udgiften den 22. juni 2018 på 6.302,38 kr. på klagers konto [...82] (se denne supplerende udtalelses bilag 1.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at beløbet ikke er fradragsberettet, da klager ikke har dokumenteret, at udgiftsbeløbet er afholdt i forbindelse med klagers virksomhed/ udlejningsejendom.

Bilag 20, 21 og 22 er faktureringer fra [virksomhed2] til klager, vedrørende ejendommen på [adresse1], [by1]. Fakturaerne vedrører alene noget af kontrolperioden, da de kun omfatter perioden 1. april 2019 til 29. februar 2020. Vi kan alene afstemme udgiftsbeløbet på bilag 21 (4.651,97 kr.) med klagers konti. Beløbet optræder som en udgift på konto [...53], se udtalelsens bilag 1. Det vil derfor alene være dette beløb, der er fradragsberettet.

De andre beløb anses for værende ikke-betalte, hvilket tillige bakkes op af oplysningerne på fakturaerne 21 og 22, som oplyser om, at der er opstået et ’beløb i rykkerforløb’. Beløbet i rykkerforløb, indgår ikke i bilag 20, men oplyses i både bilag 21 og 22. Beløb der er behørigt faktureret, men som ikke er afholdt/betalt, er ikke fradragsberettede.

Bilag 7B er, efter Skattestyrelsens opfattelse, en opgørelse af klagers el-udgifter konstrueret til klageformålet. Bilaget kan derfor ikke tjene som dokumentation i sig selv. Bilaget indeholder alene to beløb, der kan afstemmes med udgifter til [virksomhed2] på klagers konti, se eventuelt nærværende supplerende udtalelses bilag 1 og 2.

•	Konto: [...82] den 22. juni 2018 på -6.302,38 kr.
•	Konto: [...53] den 6. september 2019 på -4.651,97 kr.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at klager alene har afholdt to udgifter til [virksomhed2] i årene 2018 og 2019, og det skal her påpeges, at alene beløbet på -4.651,97 kr. er fradragsberettet, da vi alene har fået faktura på denne udgift, og derfor alene kan se, at udgiften er afholdt i forbindelse med klager og udlejningsejendommen på [adresse1], [by1].

Udgiftsbeløbet i bilag 7B på 123.068,02 kr. i forbindelse med juni 2018, kan afstemmes med udgift på konto [...82], den 7. juni 2018, men transaktionen vedrører modtager [virksomhed4] A/S, og dermed ikke de fakturaer, vi har modtaget. Beløbet går dog igen i bilag 17, som vi modtog i forbindelse med anmodning om første udtalelse. Bilag 17 er dog ikke en faktura, men en opgørelsesoversigt, hvor beløbet knyttes til Ørsted Sales & Service A/S. Bilaget opfylder dermed ikke kravene til en faktura, hvor man ville kunne se, at opkrævningen vedrørte klager og klagers virksomhed/udlejningsejendom. Det er fortsat Skattestyrelsens klare vurdering, at beløbet kan være afholdt i privat regi grundet manglende dokumentation på modsatte. Beløbet er herefter ikke fradragsberettet.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at klager ikke kan få fradrag i videre omfang for el-udgifter, ud over beløbet i 2019 på 4.651,97 kr., da klager ikke har dokumenteret tilstrækkeligt, at klager har afholdt de i bilagene oplyste udgifter, samt at dette skulle være foregået i erhvervsregi.

Bilag 23 indeholder klagers opgørelser af klagers virksomhed for 2018 og for 2019.

Allerede på baggrund af ovenstående behandling af el-udgifter i erhvervsregi, kan Skattestyrelsen ikke tiltræde klagers opgørelser i bilaget. Skattestyrelsen har endvidere ikke modtaget yderligere oplysninger end, hvad der fremgår af de syv nyligt modtagne bilag, og kan derfor ikke udtale sig eksplicit om de resterende dele af opgørelserne i bilaget. Vi er ikke bekendt med en eventuel korrespondance mellem klager og Skatteankestyrelsen, mellem første udtalelse og nærværende udtalelse.

I Skattestyrelsens opgørelse af resultat af virksomhed, for 2018 og 2019, i kontrolsagen, har vi set bort fra faktiske afholdte udgifter i mangel af dokumentation på erhvervsmæssige udgifter i form af fakturaer, kvitteringer m.v. og hertil konkret afstemning med faktiske afholdte udgifter på klagers konti. Vi har i stedet tildelt klager et procentvist fradrag på 5 % af den samlede omsætning af ’Virksomhed’ og ’Lokaleudleje’ i både 2018 og 2019.

Skattestyrelsen fastholder, på foreliggende grundlag, at de 5 % af den samlede omsætning, i henholdsvis 2018 og 2019, skal anses for de fradragsberettede beløb i de samlede opgørelser af resultat af virksomhed for årene. Det er Skattestyrelsens vurdering, grundet utilstrækkelig dokumentation, at opgørelsen af udgiftssiden ikke kan føre til andet resultat.

Gældsbrev mellem klager og [person1]

Vi har i forbindelse med anmodning om denne supplerende udtalelse modtaget klagers bilag 6D1, som vi ikke tidligere har modtaget i forbindelse med hverken kontrolsagen, genoptagelsessagen eller i forbindelse med første anmodning om udtalelse. Bilaget har samme bilagsnummer som et af de bilag, som vi modtog i forbindelse med anmodning om første udtalelse. Indholdet er dog hverken identisk eller ens svarende.

Bilag 6D1 modtaget i forbindelse med anmodning om denne supplerende udtalelse, indeholder et billede af et gældsbrev mellem klager (långiver) og [person1] (låntager). Lånebeløbet forlyder 150.000 kr. Brevet er underskrevet og dateret den 20. december 2009.

Skattestyrelsen kommenterede i udtalelse af den 25. august 2022, at:

Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af overførslerne fra klagers bror, [person1], på samlet 150.000 kr. eventuelt i form af gave, grundet familierelationen, og ikke som nu en del af overskud af virksomhed. Beløbene ses ikke dokumenteret ved en låneaftale eller via andre objektive kendsgerninger såsom ud- eller tilbagebetaling af beløbene. Skattestyrelsen fastholder derfor, at det samlede beløb på 150.000 kr. skal anses for at være en indtægt hos klager.

Skattestyrelsen kommenterede allerede i første udtalelse, at ved gennemgang og sammenholdelse af bilag 6C1 og bilag 6D1 (vedlagt anmodningen om første udtalelse) kunne vi ikke undgå at mistænke, at de to bilag var kontureret alene til klageformålet, og ikke i forbindelse med låneaftalens indgåelse, som det er krævet.

Ved gennemgang af dette ”nye” bilag 6D1 står Skattestyrelsen med samme mistanke, som ved de to bilag under første udtalelse. Vi kan ikke undgå at mistænke gældsbrevet for at være konstrueret alene til klageformålet. Vi baserer denne mistanke på de samlede omstændigheder vedrørende bilaget. Dels ser det ud til, at brevet er udfyldt med samme kuglepen, både for det skrevne i 2009 og for det skrevne vedrørende tilbagebetalingerne i 2019. Dels finder vi det påfaldende, at vi tidligere har anmodet om at se lånedokumenter, uden at de kunne skaffes/blev sendt, men at det først nu, under klagesagen, kan fremfindes.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at der må flere objektive kendsgerninger til førend, beløbene på 100.000 kr. og 50.000 kr. anerkendes som værende tilbagebetaling af lån i privat regi, mellem to private personer, hvor der har foreligget en reel tilbagebetalingsforpligtigelse på tidspunktet for låneaftalens indgåelse. En objektiv kendsgerning, der kan veje betydeligt i denne forbindelse, vil være dokumentation på, at der er sket overførsel af lånebeløbet, på 150.000 kr., fra klager til [person1] den 20. december 2009. Det vil altså være dokumentation på selve transaktionen mellem klagers konto/konti og [person1]s konto/konti i forbindelse med, at lånet er givet.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at beløbene på samlet 150.000 kr. fra [person1] skal beskattes hos klager som en indtægt i 2019. Beløbet kan eventuelt anses for skattepligtig gave i henhold til statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, grundet slægtsrelationen.

Punkt 2: Subsidiær påstand om hjemvisning af sagen til fornyet gennemgang.

Det er fortsat Skattestyrelsen vurdering, at sagen ikke skal hjemvises til fornyet gennemgang.

...”

Skattestyrelsen er den 30. oktober 2023 kommet med følgende udtalelse:

”...

Forklaring på udeblivelse af ændringer – genoptagelse

Modtagelse af skatteyders bilag E og F i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, den 1. maj 2022, var ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation på, at Skattestyrelsens afgørelse i kontrolsagen var fejlbehæftet.

Da skatteyders bilag E og F ikke var tilstrækkelig i sig selv, og skatteyder ikke imødekom Skattestyrelsens anmodning om yderligere materialer, anså Skattestyrelsen det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at vores tidligere afgørelse var fejlbehæftet og i hvilket omfang, at dette måtte være.

I forslaget og afgørelsen i genoptagelsessagen fastholdte vi altså indholdet i kontrolsagens afgørelse af den 27. april 2022, idet vi ikke havde modtaget de oplysninger, som vi bad om i indkaldelse af den 6. maj 2022, under genoptagelsessagen.

...

Udtalelsen skal forstås således

...

Skattestyrelsens udtalelse skal forstås således, at vi den 1. maj 2022 genoptog indkomstårene 2018 og 2019 skattemæssigt, samt begge momshalvår i 2019 efter de ordinære frister, blandt andet grundet skatteyders vedlagte bilag E og F.

Skattestyrelsens udtalelse skal forstås således, at vi den 18. juli 2022 traf afgørelse om, at fastholde ændringerne foretaget allerede i kontrolsagen, idet vi ikke havde modtaget fornødent yderligere dokumentation til blandt andet, at sandsynliggøre skatteyders bilag E og F tilstrækkeligt.

Skattestyrelsens udtalelse skal forstås således, at de materialer, som vi modtog i forbindelse med genoptagelsesanmodning ikke i sig selv var tilstrækkelig dokumentation til at foretage ændringer, hertil at vi ikke modtog yderligere oplysninger trods efterspørgsel.

Skattestyrelsens udtalelse skal forstås således, at når vi ikke modtager tilstrækkelige materialer (uanset om de er nye) til ændringer under genoptagelsessagen, så ændrer vi ikke på tidligere afgørelsers udfald/resultater.

Skattestyrelsens udtalelse skal forstås således, at vi har udtalt os om, hvorledes vi ville have behandlet de nye oplysninger, hvis de retmæssigt var blevet indsendt til Skattestyrelsen under vores kontrolsag eller genoptagelsessag.

...”

Klagerens opfattelse

Indehaveren har nedlagt påstand om genoptagelse af afgiftsperioderne for 1. halvår 2018 til og med 2. halvår 2019. Subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indehaveren har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

Sagsfremstilling:

Det er fast antaget jf. FOB 2014-6, at enhver myndighed skal sikre, at en afgørelse er lovlig med iagttagelse af legalitetsprincippet. Yderligere fastslår FOB 2014-6, at det er myndigheden, som har pligten til at oplyse sagen.

Ifølge Sten Rønsholdt, Forvaltningsret 2006, side 47 og 159 skal en afgørelse ikke blot være lovlig, men også rigtig. Dermed kræves, at en begrundelse er subjektiv rigtig - i modsætning til at være objektiv rigtig. Kendetegnet for en objektiv forkert begrundelse er, ”at det i begrundelsen anførte ikke lovligt kan danne grundlag for den trufne afgørelse”, hvorved en subjekt urigtig begrundelse være udtryk for en skindbegrundelse, der er ”en mere alvorlig retlig mangel end manglende begrundelse.” Ifølge Steen Rønsholdt lider objektive forkerte begrundelser ikke af begrundelsesmangler, idet den objektive urigtige begrundelse netop tjener ”sit formål at synliggøre det mangelfulde eller ulovlige grundlag for afgørelsen.”

Om skindbegrundelser har Steen Rønsholdt anført:

”Hvor den manglende begrundelse er let at konstatere, er der med skinbegrundelsen jo netop givet en begrundelse, som imidlertid – mere eller mindre bevidst – er vildledende. Skinbegrundelsen afføder således ikke blot usikkerhed om begrundelsesmanglen som sådan, men også – alt efter tilfældets karakter – kvalificeret usikkerhed med hensyn til den trufne afgørelses lovlighed og rigtighed.”

Og yderligere anfører Steen Rønsholdt, at ”skinbegrundelsen kan forekomme i mange varianter og grader af retlig mangel”, idet urigtige begrundelse tilsigter:

”1. at dække over en underliggende reel begrundelse som er direkte ulovlig.

2. at dække over en reel begrundelse, som nok er lovlig, men som ikke er tilstrækkelig til at bære den trufne afgørelse.

3. at legitimere en afgørelse, som – allerede på sit eget reelle grundlag – er lovlig.

4. at sikre en særlig mere enkel procedure end den procedure, som er foreskrevet, såfremt den reelle begrundelse var blevet fremført.

De her opregnede muligheder – som kan forekomme i forskellige overgangs- og blandingsforhold – repræsenterer i sig selv en skala over retlige mangler spændende fra tilfælde af egentlig magtfordrejning til misforståede forsøg på at dække over retsvildfarelse. I øvrigt kan den retlige mangels alvorlige karakter ikke bedømmes uafhængigt af den underliggende afgørelses karakter.”

Klager gør gældende, at afgørelserne er støttet på subjektive urigtige begrundelser, idet Skattestyrelsen før der blev truffet afgørelse fik tilsendt oplysninger og dokumentation af faktisk karakter, men Skattestyrelsen har ikke inddraget noget af det af klager anførte.

Klager har fremsendt indsigelse af 28-4-2022 (bilag 5) og yderligere oplysninger af faktisk karakter m.v. den 21. marts 2022 (bilag 6).

I forhold til de enkelte beløbsposter henvises til det i bilag 6 anførte.

Klager har henvist til at visse ydede udlån er indgået på klagers bankkonto jf. bilag 6B og 6C, og som bilag 6B1 og bilag 6C1 fremlægges 2 gældsbreve på hhv. kr. 100.000 og kr. 70.000.

Som bilag 6A er fremlagt dokumentation for, at kr. 352.502,72 udgør arv efter klagers fader som følge af salg af andelsbolig beliggende [adresse2][by2].

Som bilag 6D1 fremlægges gældsbrev på kr. 150.000, som er indfriet ved indbetaling af hhv. kr. 100.000 indgået 11-3-2019 og kr. 50.0000 jf. bilag 6D indgået den 3-12-2019 er tilbagebetaling af lån fra bror [person1] – tilbagebetaling var aftalt til at ske efter udbetalt arv.

I forhold til fradragsberettigede udgifter har Skattestyrelsen undladt at forholde sig til, at klager lejer ejendommen, og har fradragsberettiget udgifter i forbindelse med udlejning af værelser. Som bilag 11 fremlægges kopi af lejekontrakt modtaget af Skattestyrelsen den 12-4-2011. Skattestyrelsen ved, at der er tale om et lejemål og at værelsesudleje er fremleje. Uanset dette har Skattestyrelsen undladt at forholde sig til de faktiske fradrag, som klager er berettiget til. Dette udgør et groft brud på officialmaximen.

Skattestyrelsen har heller ikke forholdt sig til, at der ved værelsesudleje er skærpede krav for udlejere til bekæmpelse af bakterier m.v. som følge af COVID-19, og der er ikke taget højde for udgifter til rengøring, maling og anden vedligeholdelse i forbindelse med ind- og udflytninger, herunder anskaffelse af møbler, senge, sengetøj m.v.

Klager har vederlagt sin ægtefælle med kr. 45.000 i 2018 og kr. 46.000 i 2019 for arbejde udført med løbende rengøring m.v. i relation til værelsesudleje. Disse omkostninger er fradragsberettigede for klager.

Som bilag 12 fremlægges uddrag af bankkontoudtog af december 2018, hvoraf fremgår, at der månedligt betales leje med kr. 29.388 og at der er betalt el med kr. 28.362,78.

Som bilag 13 fremlægges bankkontoudtog for oktober 2019, hvoraf fremgår, at der betales husleje med kr. 29.388.

Som bilag 14 fremlægges dokumentation for, at det af bankkontoudtog fremgår, at indbetaler har anført ”LOVE” i forbindelse med indbetaling af kr. 2.000.

Som bilag 16 fremlægges opkrævning fra [virksomhed4] for el af juni 2018.

Som bilag 17 dokumentation for at der er betalt el til [virksomhed2] i september 2019.

Som bilag 18 fremlægges kopi af fakturaer for 2019 fra [virksomhed2].

Da Skattestyrelsen har indhentet bankkontoudtog fra [finans1] har Skattestyrelsen også modtaget meddelelser om, hvad visse indsætninger dækker over, og uanset, at der fremgår f.eks. ”afdrag gæld”, så har Skattestyrelsen manipuleret med faktiske modtagne oplysninger ved at undlade at forholde sig til det oplyste på bankkontoudtog.

I forhold til de biler, som klager har solgt privat, er der ikke krav om, at der skal udarbejdes købsaftaler. Dokumentation for ejerskab fremgår af klagers skattemappe, ligesom det fremgår, at det pågældende køretøj har haft ejerskifte ifm. indbetalinger af den aftalte købesum. Der henvises til det i bilag 6 anførte.

I forhold til værelsesudleje for 2018 har klager udarbejdet opgørelse over leje m.v. jf. bilag 6E – dog ekskl. el og elafgifter m.v.

I forhold til værelsesudleje for 2019 har klager udarbejdet opgørelse over leje m.v. jf. bilag 6F, dog ekskl. el og elafgifter m.v.

Som bilag 7 har klager udarbejdet opgørelse over værkstedsindkomst for 2018 og 2019.

Som bilag 7A har klager udarbejdet opgørelse over foreløbige afholdte udgifter til el, dog ekskl. elafgift m.v. Klager er i færd med fra leverandør at indhente kontoudtog.

Som bilag 8 har klager udarbejdet opgørelse over indkomst for 2018 og 2019.

Som bilag 8A fremlægges skatteregning for indkomstår 2018.

Som bilag 10A fremlægges skatteberegning for indkomstår 2019.

I forhold til småbeløb indsat på klagers bankkonto vil der blive afgivet forklaring fra de pågældende under et retsmøde for Landsskatteretten.

Anbringender:

Klager gør gældende,

at skatteansættelserne og momsangivelserne for indkomstår 2018 og 2019 skal være som i de nedlagte påstande (med forbehold for yderligere korrektioner for faktiske afholdte udgifter til el m.v.

at skatteansættelserne for indkomstår 2018 og 2019 er åbenbart urigtige og de vil være åbenlyst urimelige at fastholde.

at de trufne afgørelser lider af alvorlige sagsbehandlingsfejl, som konkret er væsentlige, og at Skattestyrelsen groft har tilsidesat officialprincippet,

at afgørelserne lider af begrundelsesmangler, som følge af anvendelsen af skinbegrundelse, hvorved afgørelserne er behæftet med en subjektiv urigtig begrundelse,

at afgørelsen er i strid med legalitetsprincippet,

at afgørelserne lider af en sådan retlige mangel, at disse er ugyldige

at Skattestyrelsen alene har truffet åbenbart urimelige afgørelser med det formål at opnå en rentegevinst svarende til differencerenten mellem den for de enkelte trufne årsopgørelser værende restskat og den rente, som klager kan opnå efter at have fået medhold i sin klage vedrørende indkomstår 2018 og 2019 jf. Kildeskattelovens §§ 60-63.

...”

Repræsentanten er den 25. august 2022 kommet med følgende bemærkninger:

”...

Ved en gennemgang af de fremsendte bilag ses, at bilag 6D1 gældsbrev kr. 150.000 mellem klager og [person1] ikke af størrelsesmæssige årsager er blevet fremsendt tidligere.

...”

Repræsentanten er den 25. september 2022 kommet med følgende bemærkninger:

”...

I forbindelse med indgivelse af klage blev der taget forbehold for korrektion af fradrag, herunder for el-udgifter m.v.

De i forbindelse med klagen indgivne foreløbige påstande korrigeres som følge af dokumenterede yderligere fradragsberettigede udgifter jf. bilag 23 korrigeret opgørelse indkomst, moms m.v.

Der fremlægges yderligere bilag 7B korrigeret opgørelse el, bilag 19 oversigt el [virksomhed2] 2018 og 2019; bilag 20-22 faktura fra [virksomhed2] vedrørende 2019.

Principalt:

Skattestyrelsen skal anerkende, at klagers skattepligtige indkomst for indkomstår 2018 er negativ kr. 166.963,16, samt at klagers samlede skattepligtige indkomst for 2019 er negativ kr. 1.698,26.

Subsidiært:

Skattestyrelsen skal anerkende at indkomstår 2018 og 2019 hjemvises til fornyet realitetsbehandling på baggrund af de af klager oplyste faktiske forhold.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om indehaveren er berettiget til at få genoptaget opgørelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2018 til og med 2. halvår 2019.

Retsgrundlaget

En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb anmode herom samt fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse af afgiftstilsvar skal foretages efter den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dette følger af momslovens § 57, stk. 4.

Hvis de fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Der kan f.eks. være fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller der kan være fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat.

Den afgiftspligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere fastsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar har været materielt forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.

Det følger af SKM2019.523.LSR, at der ikke kan ske genoptagelse i de situationer, hvor anmodningen om genoptagelse er fremsendt inden for fristen for ordinær genoptagelse, men hvor der først efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse, og efter at SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke godkendes ordinær genoptagelse, indsendes oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændring af skatteansættelsen.

Landsskatteretten s begrundelse og resultat

Indehaveren har den 1. maj 2022 anmodet om genoptagelse af afgiftsperioderne for 1. halvår 2018 til og med 2. halvår 2019, hvilket således er inden for fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Landsskatteretten finder imidlertid, at der under Skattestyrelsens behandling ikke var fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne i 2018 og 2019. Retten har lagt vægt på, at det fremlagte materiale udgjorde to regneark, der beskrev udgiftsfordeling mellem leje, vand og varme, og at regnearkene ikke i sig selv er tilstrækkelig dokumentation for faktiske indtægter og udgifter.

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af anmodningen om genoptagelse anmodet om yderligere materiale, herunder underliggende bilag til de indsendte regneark, men indehaveren har ikke indsendt yderligere materiale.

Betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, var herefter ikke opfyldt, og Skattestyrelsen var berettiget til ikke at genoptage ansættelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2018 til og med 2. halvår 2019.

I forbindelse med klagen over afslag på genoptagelse har indehaveren henholdsvis den 25. august 2022 og den 25. september 2022 indsendt supplerende materiale til Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten finder, at det fremlagte materiale kan begrunde en ændring af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne i 2018 og 2019, hvilket Skattestyrelsen har tiltrådt. Retten har lagt vægt på, at der eksempelvis er fremlagt flere daterede og underskrevne gældsbreve.

For afgiftsperioderne 1. halvår 2018 til og med 1 halvår 2019 udløb fristen for at anmode om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, imidlertid den 1. juni 2022, og materialet er derfor indsendt efter udløbet af denne frist. Betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er herefter ikke opfyldt, jf. SKM2019.523.LSR. På baggrund heraf kan der ikke ske genoptage af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2018 til og med 1. halvår 2019 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Indehaveren henvises til eventuelt at søge genoptagelse af afgiftstilsvaret for disse afgiftsperioder hos Skattestyrelsen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Vedrørende afgiftsperioden 2. halvår 2019 er materialet modtaget inden for den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er herefter opfyldt, og der kan som følge heraf ske genoptagelse af virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioden 2. halvår 2019.

På denne baggrund ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse og pålægger Skattestyrelsen at genoptage virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioden 2. halvår 2019.