Kendelse af 05-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2024

Journalnr. 22-0069695

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2016.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2016.

Faktiske oplysninger

Klageren blev i Det Centrale Personregister registreret som udrejst til USA den 1. september 2014. Den 29. juni 2019 indrejste klageren til Danmark og tilmeldt dansk adresse.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen forklaret, at han inden fraflytningen til USA solgte sin bolig, hvorved den fulde skattepligt til Danmark ophørte. Hans arbejdsgiver indeholdt fortsat skat efter fraflytningen, hvorfor klageren hvert år kontaktede Skattestyrelsen og fik tilbagebetalt indeholdt skat.

Klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] ApS blev den 5. april 2016 fritaget for at indeholde A-skat og AM-bidrag i løn m.v., som klageren tjente ved arbejde udført uden for Danmark efter den 1. marts 2016. SKAT (nu Skattestyrelsen) traf afgørelse om fritagelse, fordi klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt.

Klageren var i Skattestyrelsens systemer registreret som begrænset skattepligtig til Danmark i indkomståret 2016.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens telefonnotat af den 29. august 2016:

”Har været ude af DK skattepligt siden 2014. Arbejdsgiver vil ikke udbetale løn uden skattetræk før datoen for fritagelse. Jeg har derfor lavet en § 55 på lønnen. Sat den ind som § 33 A. Jeg sletter ham af mandtal igen når beløbet er udbetalt.”

Den 10. marts 2017 blev årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2016 dannet på baggrund af de i Skattestyrelsen foreliggende oplysninger. Den personlige indkomst udgjorde i alt 864.918 kr., som blev medtaget som skattepligtig indkomst til Danmark. Beløbet svarer til to poster, herunder henholdsvis ”Lønindkomst m.v.” på 360.316 kr. og ”Pensioner, dagpenge, stipendier m.v.” på 504.602 kr.

Den 26. juli 2017 kontaktede klageren Skattestyrelsen telefonisk og oplyste, at han siden 2014 havde boet og arbejdet i USA. Af Skattestyrelsens telefonnotat fremgår:

”Skattefritagelse fra 1/3-2016 men har boet og arbejdet i USA siden 2014”

Klagerens repræsentant har oplyst, at Skattestyrelsen den 26. juli 2017 henviste klageren til at rette fejlen via skattemappen.

Repræsentanten har oplyst, at klageren den 14. august 2017 i ”TastSelv” ændrede sin årsopgørelse, hvor han indberettede beløb på 504.602 kr. i feltet ”Pensioner, dagpenge, stipendier m.v.” som skattefri, men at det ikke var muligt at ændre feltet ”Lønindkomst m.v.”, da feltet var låst. Klageren skrev derfor i rubrik 28 ”Jeg arbejder I USA og betaler derfor skat i USA”. Denne bemærkning fremgår af R75 for 2016. Repræsentanten har desuden oplyst, at senere samme dag den 14. august 2017 drøftede klageren denne problemstilling med en medarbejder i Skattestyrelsen, som oplyste, at Skattestyrelsen ville vende tilbage med et svar.

Der foreligger ikke oplysninger om, at Skattestyrelsen skulle være vendt tilbage.

Klageren kontaktede Skattestyrelsen telefonisk den 14. august 2017. Skattestyrelsen har ikke noteret oplysninger om samtalens indhold, men henvendelsen er noteret med overskriften ”Årsopgørelse-Selvang./Vejledning/TastSelv”.

Årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2016 blev dannet den 21. september 2017 som følge af klagerens ændringer i årsopgørelsen fortaget i ”TastSelv”. Af denne fremgår, at klageren har selvangivet 504.602 kr. som skattefri, mens den resterende del på 360.316 kr. er uændret siden årsopgørelse nr. 1. Dette felt var ifølge klageren fortsat ukorrekt, da feltet var låst for ændringer.

Den 29. november 2019 kontaktede klageren Skattestyrelsen telefonisk. Følgende fremgår af Skattestyrelsens telefonnotat om henvendelsen:

”Sky fået saldobrev fra Gældsstyrelsen men emner ikke at han kan have restskat, når han har været ude af skattepligt til DK. Skattefritagelse i skat ligning. Bemærkning i gul lap pr. 26/8-16 om, at arb.giver ikke vil undlade at trække dansk skat før skattefritagelse er på plads. Jeg har lovet at undersøge sagen og melde tilbage, når jeg har et svar.”

Der foreligger ikke oplysninger om, at Skattestyrelsen skulle være vendt tilbage.

Den 9. marts 2020 kontaktede klageren Skattestyrelsen telefonisk. Af telefonnotatet fremgår følgende:

”Forklaret borger hvorfor hans restskatter og gæld til gældsstyrelsen er opstået, Borger havde skattefritagelse, men har ikke rettet årsop inden raterne var til forfald.”

Klageren har oplyst, at han fik at vide af Skattestyrelsen, at han skulle anmode om ekstraordinær genoptagelse, og at han skulle være meget specifik i sin anmodning om, at det var ekstraordinær genoptagelse han anmodede om.

Klageren anmodede den 9. april 2021 om genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017.

Den 11. marts 2022 genoptog Skattestyrelsen klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Skattestyrelsen godkendte, at klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] ApS ikke var skattepligtig til Danmark, idet klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt, og at arbejdet ikke var udført i Danmark.

Det er ubestridt, at klageren også i indkomståret 2016 ikke var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtig af lønindkomsten efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2016 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.

Skattestyrelsen har bl.a. begrundet afgørelsen med følgende:

”4. Skattestyrelsens begrundelse

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2016 udløb d. 1. maj 2020. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2. Bestemmelsens stk. 1, nr. 1-7 vurderes ikke relevante i den foreliggende sag.

Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8

Ifølge skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder.

I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har selvangivet for store beløb. Se den Juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Skattestyrelsen mener, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse, da det forhold at du ikke tidligere har selvangivet fradraget for/selvangivet for store beløb, ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at glemte fradrag, ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8 og Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.

Du har den 14. august 2017 via TastSelv indberettet en del af din lønindtægt 504.602 kr. fra dansk arbejdsgiver som værende ej skattepligtig, og der er dannet en årsopgørelse den 21. september 2017 på baggrund heraf. Dette har bevirket, at du for indkomståret 2016 stadig står med en lønindkomst på 360.316 kr. til beskatning i Danmark, og en heraf følgende restskat.

Du har den 9. marts 2020 rettet telefonisk henvendelse til Skattestyrelsen, hvor du fik forklaret hvordan dine restskatter og gæld til Gældstyrelsen er opstået.

At du ikke har reageret på din årsopgørelse nr. 2 for 2016 hvoraf det fremgik, at du var beskattet af en lønindtægt på 360.316 kr., anses at kunne siddestilles med et glemt fradrag/selvangivelse af for stort beløb. Glemte fradrag berettiger aldrig til ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen finder ligeledes af ukendskab til reglerne heller ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen skal endvidere gøre opmærksom på, at efter skattekontrollovens § 1 og § 16 påhviler det skatteyder, at kontrollere rigtigheden af årsopgørelsen og de fortrykte tal i årsopgørelsen, og relevante fradrag og indtægter fremgår af årsopgørelsen og skattestyrelsen anser det tidspunkt, hvor årsopgørelsen fremgår af 'tast/selv", som det tidspunkt, hvor du er i besiddelse af de oplysninger, som viser, at du ikke har foretaget fradraget på årsopgørelsen for indkomståret 2016.

Endvidere skal bemærkes, at [virksomhed2] den 14. marts 2016 på dine vegne anmodede Skattestyrelsen om en skattefritagelse gældende fra den 1. marts 2016. Skattefritagelsen var til brug for din arbejdsgiver, så arbejdsgiver kunne undlade at indeholde skat fra denne dato. Det havde ingen betydning for din skattemæssige status.

Det fremgår derudover af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at anmodning om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt skal fremsættes inden 6 måneder efter, du er blevet bekendt med det forhold, der kan begrunde en genoptagelse. Din årsopgørelse nr. 2 for året 2016 er dannet d. 21. september 2017, og fremgår på det tidspunkt af din elektroniske skattemappe. Du opfylder således heller ikke 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i forhold til det tidspunkt, hvor årsopgørelsen fremgår af tast/selv.

Derudover har du ved telefonisk kontakt til Skattestyrelsen den 9. marts 2020 fået forklaret hvordan/ hvorfor dine restskatter og gæld til Gældsstyrelsen er opstået, og du har således også her haft mulighed for at anmode om genoptagelse inden for den ordinære frist som for indkomståret 2016 udløb 1. maj 2020.”

Skattestyrelsens høringssvar

Af Skattestyrelsens høringssvar af 24. august 2022 fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klager har ikke for 2016 været anset for fuld skattepligtig til Danmark, men som begrænset skattepligtig, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skattestyrelsen har i anledning af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse erklæret sig enig i Skatteankestyrelsen indstilling.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal efterleve egen afgørelse om skattefritagelse og begrænset skattepligt.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen pålægges at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 ordinært, idet klageren af flere omgange har henvendt sig til Skattestyrelsen inden for den ordinære ansættelsesperiode.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført:

”(...)

2. Anbringender

Sagen drejer sig ikke om ændring af indkomstansættelsen, hvorved indkomst beløbsmæssigt ændres. Derimod er der tale om ændring af den retlige kvalifikation for den del af indkomsten, som ikke kunne rettes som følge af feltlåsningen, således at [person1] opnår den retsstilling, der følger af SKATs afgørelse om skattefritagelse af 5. april 2016, jf. bilag 5, og som følge af, at den fulde skattepligt var ophørt allerede i 2014, jf. kildeskattelovens § 1.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse ud fra et udgangspunkt om, at sagen drejer sig om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

[person1] er ikke enig i dette udgangspunkt.

Det er [person1]s synspunkt, at sagen først og fremmest drejer sig om SKATs manglende efterlevelse af egen afgørelse om skattefritagelse og begrænset skattepligt, dernæst subsidiært om ordinær genoptagelse, idet [person1] i flere omgange rettede henvendelse til Skattestyrelsen indenfor den ordinære ansættelsesperiode og brokkede sig over den foretagne beskatning, til trods for afgørelsen om skattefritagelse og begrænset skattepligt, og fordi den retlige kvalifikation af indkomsten som skattefri er skatteberegning, jf. § 26, stk.1, 3. pkt., og først som den mere subsidiære del, hvorvidt [person1] opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27.

2.1. SKAT/Skattestyrelsen skal overholde egne afgørelser – skal følge legalitetsprincippet

SKATs afgørelse om skattefritagelse som følge af ophøret af fuld skattepligt fra 2014, jf. bilag 5, er som følge af legalitetsprincippet bindende for SKAT, og kan kun ændres af SKAT/Skattestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningsloven og forvaltningsloven. Dette er ikke sket, og skattemyndighederne har på intet tidspunkt truffet afgørelse om ophævelse af eller ændring af afgørelsen om ophør af den fulde skattepligt her til landet.

[person1] har derfor et retskrav på, at SKAT/Skattestyrelsen efterlever den trufne afgørelse om skattefritagelse og også ophør af fuld skattepligt fra 2014, og Skattestyrelsens vejledning af [person1], om at han skulle ansøge om ekstraordinær genoptagelse, var derfor fejlagtig.

Hvorfor der er sket beskatning af den skattefri indkomst er ikke belyst i aktindsigtsmaterialet fra Skattestyrelsen. Om det skyldes den ændring af skattepligtsforholdet i 2016 med tilhørende § 33A lempelse, som fremgår af bilag 11 og som nævnes i R75 i bilag 3, eller det skyldes andre forhold hos SKAT, har det ikke været muligt at få belyst.

[person1] skal derfor have medhold i, at skattemyndighederne er forpligtet til at følge afgørelsen om ophør af fuld skattepligt og skattefritagelse i bilag 5 Og der er derfor allerede af den grund ikke tale om en sag om genoptagelse efter skatteforvaltningsloven.

2.2. SKAT/Skattestyrelsen har ikke og kan/kunne ikke tilbagekalde afgørelsen om skatte-fritagelse og ophør af fuld skattepligt fra indkomståret 2014

Det kan som ubestridt lægges til grund, at [person1] fra udrejsetidspunktet i 2014 til 2016 – og 2017 for den sags skyld - på intet tidspunkt har opfyldt de materielle betingelser i kildeskattelovens § 1, jf. § 7, for den fulde skattepligts genindtræden. Ligesom det ligger fast, at afgørelsen om skattefritagelse i bilag 5 står ved magt.

Årsopgørelserne for 2016 er derfor i strid med afgørelsen om skattefrihed, såvel som den materielt er forkert som følge af ophøret af fuld skattepligt i 2014. Og dermed er årsopgørelserne i strid med de forvaltningsretlige grundprincipper, forvaltningsloven og skatteforvaltningslovens krav til tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt. (...)

Der har da heller ikke med dannelse af årsopgørelserne, på noget tidspunkt fra SKATs side været tilsigtet nogen materiel ændring vedrørende skattefriheden.

Og uanset hvor mange efterfølgende årsopgørelser, der måtte være dannet efterfølgende, så vil sådanne årsopgørelser pga. fejlregistreringer i SKATs it-system aldrig ændre eller ophæve den begunstigende afgørelse om skattefrihed/ophævelse af den fulde skattepligt, og derfor har årsopgørelserne i relation til [person1]s skattepligt ingen retlig betydning – de er, vedrørende den foretagne beskatning af den skattefri indkomst, nulliteter.

2.3. Grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse er fejlagtig vejledning

Det skal fremhæves, at grunden til, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse efter skatteforvaltningslovens regler om ekstraordinær genoptagelse, er at Skattestyrelsen vejledte [person1] til at søge om ekstraordinær genoptagelse.

Dette er i sig selv en myndighedsfejl, idet aktindsigtsmaterialet viser, at Skattestyrelsen har været vidende om, at der var tale om en registreringsfejl, og der ikke var truffet afgørelse om tilbagekaldelse af afgørelsen om skattefrihed.

Skattestyrelsen skal i stedet ændre registreringsfejlene således, at [person1] for 2016 får den retsstilling, der fulgte af afgørelsen i bilag 5. (...)

2.4. Ordinær genoptagelse

2.4.1. Retskrav på ordinær genoptagelse

Skatteankestyrelsen har i afgørelsen anført, at sagen er en sag om ekstraordinær genoptagelse.

Dette er [person1], som anført ovenfor, ikke enig i.

Skal nærværende sag afgøres efter fristreglerne i skatteforvaltningsloven, så er der tale om en ordinær genoptagelse.

En skatteyder har et retskrav på ordinær genoptagelse, såfremt skattemyndighederne anmodes herom indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, og såfremt der påpeges/indgives nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter.

Den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 26 for indkomståret 2016 udløb 1. maj 2020.

29. november 2019 kontaktede [person1] Skattestyrelsen og oplyste, at han ikke mente at have nogen restskat til Gældsstyrelsen, da han var ude af dansk skattepligt, og da der var skattefritagelse, jf. bilag 9. Som det fremgår at bilag 9, gjorde [person1] Skattestyrelsen opmærksom på, at han som følge af sit ophold i udlandet ikke kunne have en restskat, og det fremgår videre at skattemedarbejderen lovede at undersøge dette nærmere. Det fremgår ikke af aktindsigts-materialet, hvad skattemedarbejderens undersøgelser førte til – dette fører i sig selv til, at anmodningen om skattefritagelse for den omhandlede indkomst skal imødekommes.

Videre har [person1] 9. marts 2020, jf. bilag 11 rettet henvendelse til Skattestyrelsen, da han ikke kunne forstå en restskat, som Gældsstyrelsen havde til inddrivelse, også her blev spørgsmålet om skattepligt/skattefritagelse drøftet. Som det fremgår af kommentarfeltet i bilag 11, var skattemedarbejderen udmærket godt klar over, at indkomsten ikke kunne beskattes pga. af afgørelsen som skattefritagelse.

Således har [person1] – i hvert fald – i 2019 og 2020 – indenfor den ordinære frist – været i kontakt med SKAT/Skattestyrelsen, hvor han har beklaget sig over, at han blev sat i skat af den skattefrie indkomst, og at han ikke kunne forstå dette, da han jo var ude af fuld dansk skattepligt, og da det var i strid med afgørelsen om skattefritagelse.

[person1] har derfor indenfor den ordinær frist kontaktet SKAT/Skattestyrelsen og meddelt nye oplysninger af retlig såvel som af faktisk karakter. Derfor er der tale om en sag om ordinær genoptagelse – og da der er enighed om, at betingelserne for fuld skattepligt ikke var til stede i 2016, så skal den fulde skattepligt for 2016 ”rulles tilbage” ligesom Skattestyrelsen har gjort for 2017, jf. bilag 2.

Subsidiært gøres det gældende, at såfremt [person1]s henvendelser til SKAT/Skattestyrelsen i 2019 og 2020, hvor spørgsmålet om fuld skattepligt blev drøftet, og, som [person1] oplyste, ikke var korrekt, ikke umiddelbart kan anses som anmodninger om genoptagelse, så gøres det gældende, at SKAT i sig selv burde have anset [person1]s henvendelser og protester – i lyset af den ulovhjemlede registrering i 2016 - som anmodning om ordinær genoptagelse, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse af 4. juli 2018 i sag nr. 16-0056014, bilag 12. Ikke mindst i lyset af, at sagsbehandlerne i 2019 og 2020, jf. bilag 9 og 11, var opmærksomme herpå.

2.4.2. Skatteberegning

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.” (min understregning)

Det følger af lovmotiverne til skatteforvaltningsloven fra 2005, at fristreglerne fra skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 blev videreført uændret i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Derfor er skatte-styrelseslovens regler herom og lovmotiverne hertil relevante for forståelsen heraf.

I lovmotiverne til skattestyrelsesloven fra 2003 er fremgår følgende:

”Forslaget til § 34, stk. 1, 3. pkt., er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende § 34, stk. 3, 3. pkt., hvorefter den skatteberegning, der er en følge af skatteansættelsen, ikke er omfattet af fristen for skatteansættelsens foretagelse, jf. forslaget til § 34, stk. 1, 2. pkt. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i den gældende retstilstand, og beregningen skal således fortsat, hvis den foretages efter fristens udløb, foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.”

2003 lovændringen af fristreglerne i skattestyrelsesloven byggede ovenpå Fristudvalgets betænkning 1426/2002. I betænkningen side 45, note 47 er opregnet nogle eksempler på, hvad der forstås med skatteberegning. Det fremgår her:

”Skattestyrelseslovens § 34 gælder ikke for skatteberegningen ⁴⁷ . Efter skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, sidste punkt, skal den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, ligeledes foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget ⁴⁸ . Det bemærkes, at en ændring i indkomsten kan ske ved en ændret skatteberegning, uden at der er sket ændringer i det oplysningsgrundlag, som den skattepligtige skulle medtage på sin selvangivelse.”

Og her er note 47:

”47 Skatteberegning er eksempelvis de særlige regler om overførsel af underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, reglen om fremførsel af underskud til fradrag i indkomsten for senere år eller regler om lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.”

Det [person1] i virkeligheden anmodede om 29. november 2019 og 9. marts 2020, da han blev bekendt med, at SKAT ikke havde indarbejdet afgørelsen om skattefritagelse (bilag 5) i SKATs beregningssystem, var ikke, at nogen del af hans indkomstgrundlag skulle ændres, men i al sin enkelthed, at afgørelsen blev lagt til grund for skatteberegningen. Dette er helt tilsvarende de nævnte eksempler i Fristudvalgets betænkning, hvor der ikke er tale om ændringer i grundlaget for indkomstopgørelsen, men ændring i beregning af den skat, der skal betales heraf – og denne vil i sagens natur ændre sig i tilfælde af, at der i skatteberegningen skal indgå, at en skatteyder har ret til lempelse som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller såfremt en skatteyder ikke er fuldt skattepligtig her til landet.

2.5. Ekstraordinær genoptagelse

Det gøres gældende, at SKATs systemmæssige registrering af [person1]s indkomst som fuldt skattepligtig i strid med afgørelsen om skattefritagelse såvel som de materielle krav hertil i kildeskattelovens § 1 såvel som i strid med alle forvaltningsretlige regler og garantier – uden yderligere fører til, at det må lægges til grund, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Hertil kommer, at SKAT/Skattestyrelsen, trods [person1]s henvendelse og aftaler om at undersøge den foretagne beskatning og vende tilbage herom – både den 14. august 2017 og den 29. november 2019 – ikke vendte tilbage til [person1]. Ligesom skattemedarbejderen under drøftelserne 9. marts 2020 ikke overholdt sin vejledningspligt. Også af den grund er betingelserne i § 27, stk. 1. nr. 8 opfyldt. Der henvises til lovmotiverne til lov 410/2003: (...)

Lovgiver har således med undtagelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, åbnet op for, at fejl, som dem SKAT har begået i den konkrete sag – uanset der ikke måtte være tale om ansvarspådragende fejl - ekstraordinært kan genoptages. Og videre at skal det tillægges, om der er tale om fejl, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige – og det er jo netop tilfældet i [person1]s sag.

Det bestrides, at der er tale om en situation svarende til den i motiverne nævnte situation om ”glemte fradrag”. Dette skyldes, at der er tale om en ulovhjemlet beskatning, som ikke skyldes [person1]s forhold. Beskatningen af indkomsten skyldes enten arbejdsgiverens indberetning i strid med afgørelsen om skattefritagelse eller SKATs manglende efterlevelse af egen afgørelse. Tværtimod har [person1] forsøgt at rette fejlen, men har pga. feltlåsning ikke kunnet gøre dette for begge dele af indkomsten. MEN han har gjort opmærksomhed på, at ingen del af indkomsten skulle beskattes i kommentarfeltet til årsopgørelsen, såvel som han senere samme dag efter ændringen af årsopgørelsen telefonisk rettede henvendelse til SKAT om den ikke korrigerede beskattede indkomst.

For så vidt angår fristreglen i § 27, stk. 2, så kontaktede [person1] Skattestyrelsen den 29. november 2019 og 9. marts 2020 – indenfor den ordinære frist – og beklagede sig over den foretagne beskatning af indkomsten. Henvendelsen 29. november 2019 skete umiddelbart efter, at [person1] var blevet klar over, at indkomsten var blevet beskattet. Og dermed er 6-måne-dersfristen i § 27, stk. 2, allerede af den grund overholdt. Subsidiært gøres det gældende, at så skal genoptagelsesanmodningerne behandles i medfør af § 27, stk. 2, 4. pkt., jf. Landsskatterettens kendelse i bilag 12, hvorfor ansættelserne af den grund skal tillades genoptaget.

(...)”

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen

Klagerens repræsentant har i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling oplyst, at klageren kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 25. juni 2024.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er grundlag for genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016, herunder om klagerens henvendelser til Skattestyrelsen i 2017, 2019 og 2020 skal anses som anmodninger om genoptagelse.

Retsgrundlaget

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

I henhold til afsnit A.A.8.2.1.2.2 i Den juridiske vejledning, 2017-1, er det tilstrækkeligt, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde dannet grundlag for ansættelsen. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at klageren i indkomståret 2016 ikke var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtig af sin lønindkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] ApS blev den 5. april 2016 fritaget for at indeholde A-skat og AM-bidrag i løn m.v., som klageren tjente ved arbejde udført uden for Danmark efter den 1. marts 2016.

På årsopgørelse nr. 1 udsendt den 10. marts 2017 var klagerens lønindkomst medtaget som skattepligtig indkomst til Danmark.

Klageren kontaktede Skattestyrelsen telefonisk den 26. juli 2017 og oplyste, at han havde boet og arbejdet i USA siden 2014. Klageren blev henvist til at rette fejlen via skattemappen.

Klageren kontaktede Skattestyrelsen igen den 14. august 2017. Skattestyrelsens telefonnotat indeholder ikke oplysninger om samtalens indhold, men det fremgår, at klagerens henvendelse drejede sig om årsopgørelse, selvangivelse eller vejledning i ”TastSelv”.

Klageren ændrede den 14. august 2017 i ”TastSelv” sin årsopgørelse, hvori han indberettede beløb på 504.602 kr. i feltet ”Pensioner, dagpenge, stipendier m.v.” som skattefri, mens feltet ”Lønindkomst m.v.” var låst og derfor ikke muligt at ændre. Klageren skrev derfor følgende i et kommentarfelt:” Jeg arbejder I USA og betaler derfor skat i USA”, og drøftede – efter egne oplysninger – denne problemstilling med en medarbejder i Skattestyrelsen, som oplyste at ville vende tilbage. Der foreligger dokumentation for klagerens henvendelse uden et egentligt indhold af samtalen. Der foreligger ikke oplysninger om, at Skattestyrelsen skulle være vendt tilbage.

Det fremgår af årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2016, at 504.602 kr. er angivet som skattefri, mens den resterende del på 360.316 kr. fortsat er anført som skattepligtig indkomst.

Den 29. november 2019 kontaktede klageren Skattestyrelsen på baggrund af et brev fra Gældsstyrelsen vedrørende restskatter. Han oplyste til Skattestyrelsen, at han ikke kunne have restskat, når han havde været ude af skattepligt til Danmark. Det fremgår af Skattestyrelsens telefonnotat, at Skattestyrelsen var opmærksom på, at der forelå en skattefritagelse, og at Skattestyrelsen ville undersøge sagen nærmere samt vende tilbage med et svar. Der foreligger ikke oplysninger om, at Skattestyrelsens skulle være vendt tilbage til klageren.

Den 9. marts 2020 kontaktede klageren Skattestyrelsen telefonisk. Det fremgår af telefonnotat, at klageren fik forklaret, hvorfor han havde gæld til Gældsstyrelsen, at der lå en skattefritagelse, men at han ikke havde rettet sin årsopgørelse inden raterne forfaldt.

Retten finder på denne baggrund, at klageren flere gange inden for den ordinære frist for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 fremlagde oplysninger af faktisk og retlig karakter, der kan begrunde en ændring i ansættelsen. Der er særligt lagt vægt på, at klageren oplyste at have boet, arbejdet og betalt skat i USA, ligesom der i forbindelse med flere af hans henvendelser til Skattestyrelsen forelå oplysning om, at klagerens arbejdsgiver var fritaget for at indeholde A-skat og AM-bidrag i løn m.v., som klageren tjente ved arbejde udført uden for Danmark, idet klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt.

Landsskatteretten pålægger derfor Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.