|
|
Kendelse af 02-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2024
Journalnr. 22-0070065
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Forhøjelse af overskud af virksomhed | 172.026 kr. | Nedsættelse | Forhøjes til 174.934 kr. |
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 28.933 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Indkomståret 2018 | |||
Forhøjelse af overskud af virksomhed | 127.353 kr. | Nedsættelse | Forhøjes til 131.198 kr. |
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 15.645 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Indkomståret 2019 | |||
Forhøjelse af overskud af virksomhed | 181.540 kr. | Nedsættelse | Forhøjes til 181.830 kr. |
Forhøjelse af anden personlig indkomst | 5.724 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med startdato den 15. august 2016, under branchekoden ”477610 Blomsterforretning”. Det fremgår endvidere, at virksomheden er beliggende på [adresse1], [by1].
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren har oplyst overskud af virksomhed på 136.866 kr., 141.509 kr. og 206.293 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, svarende til de fremlagte årsrapporter.
Skattestyrelsen har anmodet klageren om regnskabsmateriale til kontrol. Klageren har indsendt regnskabsmateriale henholdsvis den 18. marts 2021 og 5. oktober 2021 bestående af:
| • | Årsregnskab for indkomstårene 2017-2019. |
| • | Saldobalancer for indkomstårene 2017-2019. |
| • | Kontospecifikationer med dertilhørende bilag, for indkomstårene 2017-2019. |
Skattestyrelsen har endvidere indhentet klagerens bankkontoudskrifter for bankkonti med kontonr. [...52] (privatkonto), [...57] (privatkonto) og [...82] (erhvervs konto) for indkomstårene 2017-2019, samt [finans1] oplysninger for indkomstårene 2017-2019. Skattestyrelsen har modtaget oplysninger henholdsvis den 19. maj 2021 ([finans2]), 6. september 2021 ([finans2]), 16. september 2021 ([finans2]) 17. januar 2022 ([finans3]) og den 15. september 2021 ([finans1]).
Dagens salg
Skattestyrelsen har ved gennemgangen af bogføringen for konto ”1001 Dagens salg”og af klagerens kassestrimler, z-bonner, totalrapporter og kontoudtog konstateret følgende uoverensstemmelser for posteringer, der er foretaget samme dato.
Af bogføringen for konto ”1001 Dagens salg” fremgår der posteringer, svarende til en omsætning på henholdsvis 25.745,65 kr., 355.749,99 kr. og 266.606,55 kr. inkl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, som Skattestyrelsen ikke har kunne afstemme med klagerens kassestrimler, z-bonner m.v..
Af klagerens kassestrimler, z-bonner, totalrapporter og kontoudtog for de samme datoer som ovenstående posteringer, fremgår en omsætning på henholdsvis 55.516 kr., 398.072 kr. og 298.127,45 kr. inkl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
[virksomhed2]
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens virksomhed har været tilknyttet [virksomhed2], og at Skattestyrelsen derfor har indhentet fakturaer fra denne.
Skattestyrelsen har af bogføringskontoen ”1001 Dagens salg” konstateret posteringer svarende til henholdsvis 165.191,87 kr. og 62.689,95 kr. ekskl. moms i indkomstårene 2018 og 2019, som efter Skattestyrelsens opfattelse kan henføres som omsætning fra [virksomhed2]. Skattestyrelsen har ikke kunne henføre nogen posteringer på konto ”1001 Dagens salg” som omsætning fra [virksomhed2] i indkomståret 2017.
Af de indhentede fakturaer fra [virksomhed2] udstedt til klagerens virksomhed, fremgår en omsætning på henholdsvis 257.895,81 kr., 223.221,32 kr. og 209.569,33 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Der fremgår endvidere udgifter for henholdsvis 105.358,51 kr., 92.587,68 kr. og 77.697,18 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Af klagernes erhvervskonto fremgår der indsætninger fra [virksomhed2] svarende til 192.572,62 kr., 165.398,46 kr. og 160.515,18 kr. inkl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
[finans1]
Af virksomhedens hjemmeside den 18. august 2018 fremgik følgende åbningstider:
Mandag – fredag, kl. 09 – 18
Lørdag, kl. 10 – 15
Søndag, kl. 10 – 14
Af klagerens privatkonto [...52] fremgår der indsætninger via [finans1] svarende til 89.298 kr., 60.101 kr. og 52.179 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Skattestyrelsen har sendt indsætningerne fra [finans1] på konto [...52] i høring hos klageren. Klageren har inddelt indsætningerne i 3 kategorier, og opgjort beløbene til følgende:
Kategori | Beløb |
Kunde fra butikken/kundeoverførsel | 116.896 kr. |
Salg af private ejendele | 33.776 kr. |
Overførsler fra venner | 137.720 kr. |
Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at udgøre henholdsvis skatte- og momspligtig omsætning, anden personlig indkomst og skattefrie midler. Skattestyrelsen har foretaget fordelingen på følgende måde:
Indkomståret | Skattepligtig omsætning ekskl. moms | Moms | Anden personlig indkomst | Skattefrie midler |
2017 | 22.967 kr. | 5.742 kr. | 28.933 kr. | 31.656 kr. |
2018 | 30.277 kr. | 7.569 kr. | 15.645 kr. | 6.610 kr. |
2019 | 34.812 kr. | 8.703 kr. | 5.724 kr. | 2.940 kr. |
De indsætninger, som efter Skattestyrelsens opfattelse er skatte- og momspligtige, fremgår ikke af kontospecifikationerne for konto ”1001 Dagens salg” for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Klageren har i forbindelse med klagesagen fremlagt en opgørelse over indsætninger fordelt i 3 kategorier, som klageren oplyser, ikke skal indgå skattemæssigt. Af opgørelsen fremgår følgende beløb:
2017 | 2018 | 2019 | |
Venneoverførsler medtaget skattemæssigt | 28.233 kr. | 15.645 kr. | 5.724 kr. |
Venneoverførsler medtaget skat og moms | 1.600 kr. | 2.140 kr. | 9.540 kr. |
Private salg medtaget skat og moms | 10.255 kr. | 2.405 kr. | 6.994 kr. |
I alt | 40.088 kr. | 20.190 kr. | 22.258 kr. |
[virksomhed3] ([virksomhed3])
Af klagerens erhvervskonto [...82] for indkomståret 2019, fremgår følgende indbetalinger inkl. moms fra [virksomhed3]:
Dato | Tekst | Beløb |
04.02.19 | [virksomhed3] [...] | 858 kr. |
04.03.19 | [virksomhed3] [...] | 1.014 kr. |
03.04.19 | [virksomhed3] [...] | 1.404 kr. |
03.05.19 | [virksomhed3] [...] | 1.755 kr. |
07.06.19 | [virksomhed3] [...] | 1.365 kr. |
06.08.19 | [virksomhed3] [...] | 1.170 kr. |
04.09.19 | [virksomhed3] [...] | 507 kr. |
07.10.19 | [virksomhed3] [...] | 936 kr. |
06.11.19 | [virksomhed3] [...] | 663 kr. |
04.12.19 | [virksomhed3] [...] | 351 kr. |
I alt | 10.023 kr. |
Der fremgår ingen posteringer i indkomståret 2019 på bogføringskontoen ”1001 Dagens salg” fra [virksomhed3].
[virksomhed4]
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 har indgået en aftale med [virksomhed4] om, at personer har kunne afhente pakker i virksomheden.
Skattestyrelsen har på denne baggrund anmodet [virksomhed4] om en kopi af fakturaer/afregninger til virksomheden.
Af klagerens erhvervskonto [...82], har Skattestyrelsen konstateret indsætninger for henholdsvis 5.990 kr., 37.680 kr. og 35.865 kr. inkl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, som Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at være omsætning fra [virksomhed4], henset til at postringsteksterne fremgår som ”invoice”, ”indbetaling fra [virksomhed4]” og ”Overforsel – [virksomhed4]”.
Der fremgår ingen posteringer af bogføringskontoen ”1001 Dagens salg” vedrørende omsætning erhvervet igennem [virksomhed4] for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Salgsfakturaer
Skattestyrelsen har konstateret 7 fakturaer udstedt af klagerens virksomhed i indkomståret 2019, der ikke ses at være bogført. Af disse fakturaer fremgår følgende:
Dato | Betalt den | Fakturanr. | Nettobeløb | Moms | Indsatte beløb på erhvervskonto. |
25.09.19 | 28.10.19 | 14 | 2.775 kr. | 0 kr. | 2.775 kr. |
25.09.19 | 05.11.19 | 13 | 1.085 kr. | 0 kr. | 1.085 kr. |
01.06.19 | 11.06.19 | 34 | 1.500 kr. | 0 kr. | 1.500 kr. |
25.09.19 | 25.10.19 | 35 | 3.485 kr. | 0 kr. | 3.485 kr. |
25.09.19 | 14.10.19 | 35 | 1.600 kr. | 0 kr. | 1.600 kr. |
01.04.19 | 02.05.19 | 32 | 1.000 kr. | 0 kr. | 1.150 kr. |
01.04.19 | 15.03.19 | 31 | 1.000 kr. | 0 kr. | 920 kr. |
I alt | 12.445 kr. | 0 kr. | 12.515 kr. |
Af klagerens bankkonti med konto nr. [...82] (erhverv) og [...52] (privat) fremgår der indsætninger, hvorpå der i posteringsteksten er anført fakturanumre. Indsætningerne udgør henholdsvis kr. 6.460 kr., 4.445 kr. og 14.235 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
De konstaterede indsætninger og fakturaer fremgår ikke som posteringer af klagerens bogføringskonto ”1001 Dagens salg”.
Øvrige indsætninger
Af klagerens erhvervskonto [...82] fremgår der indsætninger via [finans1], for 12.650 kr., 23.052 kr. og 17.004 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Indsætningerne fremgår med posteringstekster som ”bårebuket”, ”blomster” m.v.
Skattestyrelsen har samlet beregnet indsætningerne via [finans1] til henholdsvis 9.015 kr., 23.052 kr. og 12.994 kr.
De konstaterede indsætninger fremgår ikke af bogføringskonto ”1001 Dagens salg”.
Momsfrit salg – anden gæld
Af bogføringskontoen ”1002 Momsfrit salg” fremgår der en kreditering på 91.268,46 kr. dateret den 31. december 2017 med teksten ”anden gæld”.
Af bogføringskontoen ”1823 privat indskud” fremgår der en debitering på 91.268,46 kr. dateret den 31. december 2017.
Klagerens tidligere revisor har til Skattestyrelsen forklaret, at klageren betalte udgifter til virksomheden, som efterfølgende ikke blev tilbagebetalt til klageren, hvorfor beløbet er medtaget som en skattepligtig indtægt i virksomheden.
Biler – køb, reparation og afskrivning
Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75) for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, at følgende køretøjer har været registreret personligt eller under virksomheden:
Reg.nr. | Mærke/anvendelse | Tilgang | Afgang | |
[reg.nr.1] | Chevrolet Trans Sport | Primær ejer og bruger | 19.10.17 | 31.10.17 |
[reg.nr.1] | Chevrolet Trans Sport, vedr. CVR | Primær ejer og bruger | 31.10.17 | 24.05.18 |
[reg.nr.2] | Mercedes-Benz CLS, vedr. CVR | Primær bruger, ej ejer | 15.11.16 | 11.04.19 |
[reg.nr.3] | Opel Vivaro, vedr. CVR | Primær ejer og bruger | 19.02.17 | 17.10.17 |
[reg.nr.4] | Toyota Carina | Primær ejer og bruger | 20.06.16 | 11.05.17 |
[reg.nr.5] | Toyota Avensis, vedr. CVR | Primær ejer og bruger | 02.08.18 | 23.03.20 |
[reg.nr.6] | Chevrolet Trans Sport, vedr. CVR. | Primær ejer og bruger | 24.05.18 | 30.08.18 |
[reg.nr.7] | Toyota Yaris | Primær ejer og bruger | 27.06.19 | 21.01.21 |
Klageren har den 4. december 2018, ved fakturanr. [...], erhvervet den leasede Mercedes med registrerings nr. [reg.nr.2] til en samlet pris på 193.783 kr. inkl. moms.
Klageren har oplyst, at denne Mercedes, i forbindelse med afståelsen den 11. april 2019, blev totalskadet og solgt til en mekaniker for 3.000 – 4.000 kr. Der er ikke fremlagt underliggende dokumentation for salget.
Af det fremlagte bilagsmateriale fremgår følgende fakturaer udstedt til klageren eller dennes virksomhed for bilreparationer og køb af bil:
Dato | Udsteder | Faktura nr. | Nettobeløb | Moms |
14.02.17 | [virksomhed5] | 14215411 | 12.000 kr. | 3.000 kr. |
23.11.17 | [virksomhed6] | 64127 | 1.600 kr. | 400 kr. |
27.07.18 | [virksomhed7] ApS | 14411 | 840 kr. | 210 kr. |
04.12.18 | [finans4] | [...] | 155.026 kr. | 38.757 kr. |
Af klagerens bogføringen fremgår bl.a. følgende posteringer for indkomstårene 2017, 2018 og 2019:
Dato | Konto | Bilag | Tekst | Nettobeløb | Købsmoms |
2017 | |||||
22.11.17 | 1603 | 802 | Rep | 1.600 kr. | 400 kr. |
14.02.17 | 1724 | 94 | [virksomhed5] | 15.000 kr. | 0 kr. |
2018 | |||||
02.08.18 | 1603 | 451 | Rep | 840 kr. | 210 kr. |
31.12.18 | 1726 | 785 | Afskrivninger | 41.500 kr. | |
Primo beholdning | 1724 | 15.000 kr. | |||
14.04.18 | 1724 | 163 | Firmabil | 151.000 kr. | 37.750 kr. |
Ultimo | 1724 | 166.000 kr | |||
2019 | |||||
31.12.19 | 1645 | 825 | Afskrivninger | 31.125 kr. | |
Primo | 1724 | 124.500 kr. | |||
Ultimo | 1724 | 124.500 kr. | |||
31.12.19 | 1726 | 825 | Afskrivning | 31.125 kr. |
Af årsrapporterne for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 fremgår bl.a. følgende oplysninger:
Post | Note | Beløb | Delbeløb | |
2017 | ||||
Resultatopgørelsen | Auto | 5 | 8.347 kr. | 1.600 kr. |
Aktiver | Materielle aktiver | 7 | 90.800 kr. | 15.000 kr. |
2018 | ||||
Resultatopgørelsen | Auto | 5 | 28.821 kr. | 840 kr. |
Afskrivninger | 6 | 41.500 kr. | 41.500 kr. | |
Aktiver | Materielle aktiver | 8 | 169.000 kr. | 166.000 kr. |
2019 | ||||
Resultatopgørelsen | Afskrivninger | 8 | 31.125 kr. | 31.125 kr. |
Aktiver | Materielle aktiver | 10 | 111.875 kr. | 124.500 kr. |
Af årsrapporten for indkomståret 2018 fremgår det af note 8 ”materielle aktiver”, at aktiverne består henholdsvis af post for auto på 166.000 kr., et varelager svarende til 44.500 kr. og at der fratrækkes afskrivninger svarende til 41.500 kr.
Af årsrapporten for indkomståret 2019 fremgår det af note 10 ”materielle aktiver”, at aktiverne dels består af auto på 124.500 kr., varelager på 18.500 kr. og at der fratrækkes afskrivninger svarende til 31.125 kr.
Biler – brændstof, forsikring og vægtafgift
Af kontospecifikationerne for konto ”1510 Forsikringer”, ”1601 Benzin, olie, vask” og ”1602 Vægtafgift/forsikring” er der bogført følgende beløb i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
År | Konto | Netto | Moms | Brutto |
2017 | 1510 | 20.915 kr. | 0 kr. | 20.915 kr. |
1601 | 35.755 kr. | 8.939 kr. | 44.694 kr. | |
1602 | 46.075 kr. | 0 kr. | 46.075 kr. | |
I alt | 102.745 kr. | 8.939 kr. | 111.684 kr. | |
2018 | ||||
1601 | 11.834 kr. | 2.958 kr. | 14.792 kr. | |
1602 | 13.170 kr. | 0 kr. | 13.170 kr. | |
I alt | 25.004 kr. | 2.958 kr. | 27.962 kr. | |
2019 | ||||
1601 | 11.689 kr. | 2.922 kr. | 14.611 kr. | |
1602 | 10.799 kr. | 0 kr. | 10.799 kr. | |
I alt | 22.488 kr. | 2.922 kr. | 25.410 kr. |
Bogføringen er foretaget på baggrund af konkrete købsbilag.
Købsfakturaer udstedt til andre
Af bilagene til bogføringen fremgår det, at følgende fakturaer er udstedt til [CR] og [DS] [virksomhed8] og [virksomhed5]. Af fakturaerne fremgår følgende oplysninger:
Dato | Fakturanr. | Netto | Moms |
03.03.17 | 16426 | 1610,56 kr. | 402,64 kr. |
22.03.17 | 16606 | 718,34 kr. | 179,59 kr. |
05.11.18 | 13232016 | 413,90 kr. | 103,48 kr. |
07.11.18 | 13232362 | 666,35 kr. | 166,59 kr. |
Ovenstående fakturaer er bogført under konto ”1603 – Rep. og vedligehold” med tilsvarende nettobeløb og moms.
Tilbagebetaling – varekøb og husleje
Det fremgår af bogføringskontoen ”1300 husleje” for indkomstårene 2018 og 2019, at der samlet er udgifter til husleje svarende til 115.585 kr. og 90.501 kr.. Der fremgår ingen krediteringer af kontoen.
Af bogføringskonto ”1100 varekøb” for indkomståret 2019 er der bogført følgende:
Dato | Bilag | Nettobeløb | Moms |
13.11.19 | 666 | 8.858,4 kr. | 2.214,6 kr. |
14.11.19 | 668 | 9.261,6 kr. | 2.315,4 kr. |
Af erhvervskonto [...82] fremgår følgende hævninger:
Dato | Tekst | Modtager | Beløb |
11.11.19 | FI-kreditor | [virksomhed9] ApS | 11.073 kr. |
11.11.19 | Pro forma invoive | [virksomhed9] ApS | 11.577 kr. |
Af erhvervskonto [...82] fremgår følgende indsætninger i indkomstårene 2018 og 2019:
Dato | Tekst | Kategori | Beløb | Modpostkonto |
15.03.18 | K/N | Husleje | 15.455,02 kr. | 8117 [...72] |
01.08.18 | k/n | Husleje | 7.500 kr. | 8117 [...72] |
15.11.19 | Dobbelt betaling ([virksomhed10]) | Varekøb | 11.577 kr. |
Skattestyrelsen har konstateret, at modpostkontoen [...72] tilhører [virksomhed11] ApS.
Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at [virksomhed9] ApS, er et brand ejet af [virksomhed10] ApS.
Skattestyrelsen har den 28. februar 2022 udsendt forslag til afgørelse.
Skattestyrelsen har den 16. maj 2022 truffet den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 på følgende måde:
2017 | 2018 | 2019 | |
Oplyst resultat af virksomhed | 136.866 kr. | 141.509 kr. | 206.293 kr. |
Ændringer | |||
Dagens salg | 23.816 kr. | 29.963 kr. | 25.217 kr. |
[virksomhed2] | 152.537 kr. | -34.559 kr. | 69.182 kr. |
[finans1] | 22.967 kr. | 30.277 kr. | 34.812 kr. |
[virksomhed3] | 8.018 kr. | ||
[virksomhed4] | 4.792 kr. | 30.144 kr. | 28.692 kr. |
Salgsfakturaer | 5.168 kr. | 3.556 kr. | 21.344 kr. |
Øvrige indsætninger | 7.212 kr. | 18.442 kr. | 13.303 kr. |
Momsfrit salg | -91.268 kr. | ||
Biler – køb, rep | -6.900 kr. | 17.592 kr. | -39.534 kr. |
Biler – brændstof m.v. | 51.373 kr. | 12.502 kr. | 11.244 kr. |
Købsfakturaer | 2.329 kr. | 1.080 kr. | |
Tilbagebetaling | 18.356 kr. | 9.262 kr. | |
Forhøjelse i alt | 172.026 kr. | 127.353 kr. | 181.540 kr. |
Overskud af virksomhed | 308.892 kr. | 268.862 kr. | 387.833 kr. |
Skattestyrelsen har endvidere forhøjet klagerens anden personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med følgende:
2017 | 2018 | 2019 | |
Anden personlig indkomst | 28.933 kr. | 15.645 kr. | 5.724 kr. |
Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen fremlagt en opgørelse over indsætninger på erhvervskontoen [...82] og [finans1] indsætninger.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 172.026 kr., 127.353 kr. og 181.540 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Skattestyrelsen har yderligere forhøjet klagerens anden personlige indkomst med 28.933 kr., 15.645 kr. og 5.724 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
1. Dagens salg
(...)
1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
1.4.1 Moms og skat
Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms ved levering af varer og ydelser. Momsgrundlaget (afgiftsgrundlaget) fastsættes i henhold til momslovens § 27, stk. 1 som vederlaget uden moms, hvilket svarer til 80 % af virksomhedens indtægter og momsbeløbet beregnes med 25 % af momsgrundlaget (svarende til 20 % af vederlaget), se momslovens § 33.
Det er vores opfattelse, at det daglige salg er momspligtige leverancer for virksomheden efter momslovens § 4, stk. 1. Der er tale om indbetalinger fra kunder, som er skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Ved at sammenholde bogføring af dagens salg med virksomhedens salgsbilag og indsætninger på virksomhedens bankkonto, er det vores opfattelse, at der er en difference. Differencerne skyldes dels at hele dagens salg, del heraf eller kontanter ikke er bogført på konto 1001 Dagens salg/konto 1010 Salg af varer/ydelser m/moms. Desuden skyldes differencerne, at der er enkelte dage, hvor der er bogført for meget, herunder dage hvor dagens salg er medtaget to gange.
Vi vedlægger en oversigt, hvor indtægter er opgjorte og specificerede i bilag 3 Opgørelse – Dagens salg. Der er for hver postering anført, hvad årsagen er til, at beløbet skal reguleres.
1.4.2 Opgørelse – moms og skat
På baggrund af de i afsnit 1.4.1 beskrevne forhold, er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført nedenstående beløb og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.
Reguleringerne fordelt pr. år kan opgøres til følgende beløb
(tabel udeladt)
Der henvises i øvrigt til bilag 3 Opgørelse – Dagens salg, hvor beløbene er specificeret.
(...)
2. [virksomhed2]
(...)
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
14.1. Indtægter
(...)
2.4.1.2. Skat
Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at der er afregninger fra [virksomhed2], som ikke er bogførte og dermed fejlagtigt
ikke medtaget som skattepligtig indtægt i virksomheden. Desuden er det vores opfattelse, at for de bogførte afregninger, er det beløb, der skal medtages skattemæssigt, beregnet forkert i kraft af, at salgsmomsen er beregnet forkert, se afsnit 2.4.1.1.
Det er desuden vores opfattelse, at de 4 beløb på i alt 151.750 kr. inkl. moms, som er bogført i 2018 og ifølge indehaver vedrører indtægt fra [virksomhed2], er indtægten ikke korrekt opgjort og skal derfor reguleres tilbage skattemæssigt, da de ikke skal indgå i overskud af virksomhed, se statsskattelovens § 4, litra a.
2.4.2 Udgifter
(...)
2.4.2.2. Skat
Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at der er afregninger fra [virksomhed2], som ikke er bogførte og dermed fejlagtigt ikke medtaget som fradragsberettiget skattemæssig udgift i virksomheden. Desuden er det vores opfattelse, at for de bogførte afregninger mangler der skattemæssigt at blive taget højde for, at de har været bogført med for meget salgsmoms og dermed er den skattemæssige nettoværdi og dermed også den fradragsberettigede udgift for lav.
2.4.3. Opgørelse – moms og skat
På baggrund af de i afsnit 2.4.1 – 2.4.2 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført/reguleret nedenstående beløb pr. år og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.
(tabel udeladt)
3. [finans1]
(...)
3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
3.4.1. Moms og skat
Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms ved levering af varer og ydelser.
Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at [finans1]-indbetalingerne indeholder momspligtige leverancer og skatte pligtige indtægter for virksomheden efter momslovens § 4, stk. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Vi har foretaget en gennemgang af dine kategoriseringer. Dine kategoriseringer har været det eneste vurderingsgrundlag.
Det er vores opfattelse, at de indbetalinger, du har kategoriseret som kunde fra butikken/kundeoverførsel, er momspligtige leverancer, se momslovens § 4, stk. 1, og skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra, da der er tale om indbetalinger fra kunder.
For så vidt angår Privat ejendel solgt har vi vurderet følgende:
| • | indsætninger, der er indbetalt i butikkens åbningstid, har vi vurderet at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer, se momslovens § 4, stk. 1. |
| • | indsætninger, der er indbetalt uden for butikkens åbningstid, har vi vurderet er af privatretlig karakter. |
Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at salget har så stort et omfang, at det ikke udelukkende kan være vedrørende salg af private ejendele. Vi har vurderet, at de indsætninger, der er sket i butikkens åbningstid, er indtægter ved salg fra butikken samt henset til, at beløbenes størrelse kan være udtryk for kunders køb i blomsterbutikken.
For så vidt angår venneoverførsler har vi vurderet følgende:
| • | indsætningerne fra dine nære venner [JB] og [TA] er af privat karakter og dermed henføres de ikke til virksomheden. |
| • | Indsætninger fra navne, der optræder flere gange, vurderes ikke at vedrøre virksomhedens momspligtige aktivitet, men der er stadig tale om en skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Vi har dog valgt at frasortere indsætninger under 200 kr. |
| • | Indsætninger fra venner, hvor navnet kun optræder en gang og er indbetalt i butikkens åbningstid, har vi vurderet at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer, se momslovens § 4, stk. 1 og er skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. |
| • | Indsætninger fra venner, hvor navnet kun optræder en gang og er indbetalt uden for butikkens åbningstid, har vi vurderet, er en skattepligt indtægt for dig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, men at de ikke vedrører virksomheden og der dermed ikke er tale om en momspligtig leverance. Vi har dog valgt at frasortere indsætninger under 200 kr. |
| • | indsætninger, hvor det ud fra indbetalers navn eller tekst ved [finans1]-overførslen, vurderes at være af privatretlig karakter, f.eks. kan der være tak for lån eller indsætninger kommer fra familiemedlem. |
Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at indsætningerne har så stort et omfang, at det ikke udelukkende kan være af privatretlig karakter. Indsætninger under 200 kr. vedrørende venneoverførsler har vi dog vurderet private, da vi anerkender, at der kan være indsætninger af privatretlig karakter.
(tabel udeladt)
Af oversigten over [finans1]-indsætninger fremgår vores opdeling og reguleringsbeløb opgjort pr. afregningsperiode, se bilag 7 Opgørelse - [finans1] og Bilag – Opgørelse personlig indkomstog Bilag – Opgørelse skattepligtig indkomst..
Reguleringerne fordelt pr. år kan opgøres til følgende beløb:
(tabel udeladt)
4. [virksomhed3] ([virksomhed3])
(...)
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)
4.4.2. Skat
Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at indsætningerne i 2019 fra [virksomhed3] ikke er bogført og dermed fejlagtigt ikke medtaget som skattepligtig indtægt i virksomheden.
4.4.3. Opgørelse – moms og skat
På baggrund af de i afsnit 4.4.1 – 4.4.2 beskrevne forhold er det vores opfattelse at der mangler at blive bogført nedenstående beløb for 2019 og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.
(tabel udeladt)
5. [virksomhed4]
(...)
5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at indsætningerne i 2017 - 2019 fra [virksomhed4] ikke er bogført og dermed fejlagtigt ikke medtaget som skattepligt indtægt i virksomheden.
5.4.2. Opgørelse moms og skat
På baggrund af de i afsnit 5.4.1 – 5.4.2 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført nedenstående beløb og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.
Af bilag 9 Opgørelse – [virksomhed4]fremgår reguleringsbeløb opgjort pr. afregningsperiode.
Reguleringerne fordelt pr. år kan opgøres til følgende beløb:
(tabel udeladt)
6. Salgsfakturaer
(...)
6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)
6.4.2. Skat
Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse at i de tilfælde, hvor der er en udstedt en faktura, men hvor denne ikke er bogført, er der tale om en indtægt i virksomheden.
Det er ligeledes vores opfattelse, at i de tilfælde, hvor der på posteringsteksten på bankkontoudtog er anført fakturanr. Eller lignende, er udtryk for kunders betaling af faktura. Der er derfor tale om en indtægt i virksomheden.
Det er vores opfattelse, at indtægterne er skattepligtige, da der er tale om indtægt ved salg af varer i butikken. Indtægterne skal medtages som omsætningen, efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
6.4.3. Opgørelse – moms og skat
På baggrund af de i afsnit 6.4.1 – 6.4.2 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført nedenstående beløb og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.
Reguleringerne fordelt pr. år kan opgøres til følgende beløb:
(tabel udeladt)
7. Øvrige indsætninger
(...)
7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
7.4.1 Moms og skat
(...)
Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, litra a.
Det er vores opfattelse, at indtægterne er skattepligtige, da der er tale om indtægt ved salg af varer i butikken. Indtægterne skal medtages som omsætningen, efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at da beløbene indgår på erhvervskonto og i nogle tilfælde er anført teksten blomster eller lignende, at det kunne være udtryk for kunders betaling. Derudover har beløbene en sådan størrelse, at der kunne være tale om salg af varer.
7.4.2. Opgørelse moms og skat
På baggrund af de i afsnit 7.4.1 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført nedenstående beløb og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel momssom skattemæssigt.
Forhøjelse af salgsmoms og den skattepligtig indkomst kan opgøres til følgende beløb:
(Tabel udeladt)
8. Momsfrit salg – anden gæld
(...)
8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at beløbet på 91.268,46 kr. ikke er udtryk for en skattepligtig indtægt for virksomheden. Saldoen på kontoen 1823 privat indskud er blot et udtryk for, hvorvidt det er den private eller erhvervsmæssige bankkonto, hvorfra der er indsat eller hævet beløb. Da det er samme retssubjekt, nemlig indehaver, det drejer sig om, kan der ikke være tale om en skattepligtig indtægt.
Virksomhedens skattemæssige resultat for 2017 skal således nedsættes med 91.268 kr., se statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a modsætningsvis.
(...)
9. Biler – køb, reparation og afskrivning
(...)
9.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
9.4.1 Moms og skat
(...)
2017
Det er vores opfattelse, at udgiften på reparation af Mercedes Benz’en (bilag 94, bogført 14.02.2017) på 15.000 kr., som er medtaget i afskrivningsgrundlaget primo 2018 kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i 2017, da der er tale om en reparation og ikke en anskaffelse. Se afskrivningslovens § 7. Da bilen anses for brugt blandet se ovenfor, vil der være fradrag for 50 % af 15.000 kr. = 7.500 kr. skattemæssigt, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at der ikke kan fratrækkes moms vedrørende udgiften til reparation (bilag 802 bogført den 22.11.2017) da der er tale om en udgift afholdt vedrørende Mercedes Benz’en. Det er den eneste bil, virksomheden eller du har ejet på daværende tidspunkt. Købsmomsen skal derfor nedsættes med 400 kr. for 4. kvartal 2017, se momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.
Den totale udgift vedrørende reparation (bilag 802, bogført den 22.11.2017) som der skal tages stilling til skattemæssigt er således 1.600 kr. + 400 kr. i moms = 2.000 kr. Da bilen anses for brugt blandet se ovenfor, vil der være fradrag for 50 % af 2.000 kr. = 1.000 kr. skattemæssigt. Der er allerede fratrukket 1.600 kr., hvorfor den skattepligtige indkomst forhøjes med 1.600 kr. – 1.000 kr. = 600 kr., se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
2018
Det er vores opfattelse, at der ikke kan fratrækkes moms vedrørende købet af Mercedes Benz’en (bilag 163 bogført den 14.04.2018), da der er tale om en personbil, se momslovens § 42, stk. 1, nr. 6. Købsmoms skal derfor nedsættes med 37.750 kr.
Samtidigt er det vores opfattelse, at den fulde udgift på 193.783 kr. skal indgå i afskrivningsgrundlaget for det blandede anvendte driftsmiddel. Der kan afskrives 25 % af 193.783 kr. = 48.446 kr. Den erhvervsmæssige andel af afskrivningen kan således opgøres til 50 % af 48.446 kr. = 24.223 kr. Se afskrivningslovens § 11. Da der allerede er afskrevet 41.500 kr. skal den skattepligtige indkomst forhøjes med 41.500 kr. – 24.233 kr. = 17.277 kr., se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Saldoen ved årets udgang kan således opgøres til 193.783 kr. – 48.466 kr. = 145.317 kr. idet det bemærkes, at saldoen primo 2018 på 15.000 kr. er behandlet som et fradrag i 2017 se ovenfor. Se afskrivningslovens § 11, stk. 2.
Det er vores opfattelse, at der ikke kan fratrækkes moms vedrørende udgiften til reparation (bilag 451 bogført den 02.08.2018), da der er tale om en udgift afholdt vedrørende Mercedes Benz’en. Det er den eneste bil, som virksomheden eller du har ejet på daværende tidspunkt. Købsmomsen skal derfor nedsættes med 210 kr. for 3. kvartal 2018, se momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.
Den totale udgift vedrørende reparation (bilag 451, bogført den 02.08.2017) som der skal tages stilling til skattemæssigt er således 840 kr. + 210 kr. i moms = 1.050 kr. Da bilen anses for brugt blandet se ovenfor, vil der være fradrag for 50 % af 1.050 kr. = 525 kr. skattemæssigt. Der er alle rede fratrukket 840 kr., hvorfor den skattepligtige indkomst forhøjes med 840 kr. – 525 kr. = 315
kr., se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
2019
Mercedes Benz’en er solgt i 2019 og vi har anset salgssummen for at udgøre 4.000 kr. ud fra dine oplysninger. Da saldoen ved årets begyndelse var 145.317 kr., har der således været et tab på 145.317 kr. – 4.000 kr. = 141.317 kr., som kan fratrækkes med 50 % i den skattepligtige indkomst, svarende til den erhvervsmæssige andel = 50 % af 141.317 kr. = 70.659 kr. Se afskrivningslovens § 12.
Det er vores opfattelse, at da bilen er solgt i året, kan der ikke afskrives ved årets udgang. Den skattepligtige indkomst skal derfor forhøjes med 31.125 kr. Se afskrivningslovens § 12.
Den samlede regulering i forbindelse med salget af Mercedes Benz’en kan således opgøres til 70.659 kr. – 31.125 kr. = 39.534 kr. og er yderligere fradrag i den skattepligtige indkomst. Se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
2020
Det er vores opfattelse, at der ikke kan fratrækkes købsmoms vedrørende Toyota Corolla Verso (bilag 219, bogført 09.03.2020), idet bilen er erhvervet efter reglerne om brugtmoms, og der er derfor ikke anført købsmoms på købsfakturaen, som berettiger til fradrag efter momslovens § 37. Købsmomsen skal derfor nedsættes med 3.300 kr.
Det er desuden vores opfattelse, at den skattemæssige behandling ikke kan ske efter reglerne om straksafskrivning efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, da anskaffelsessummen er over 14.100 kr. Udgiften kan derfor ikke fratrækkes fuldt ud, men skal afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 5.
Samtidigt er det vores opfattelse, at det er den fulde udgift på 16.500 kr. (inkl. moms) som skal indgå i saldoværdien. Der kan således afskrives 25 % af 16.500 kr. = 4.125 kr. Se afskrivningslovens § 5.
Da der allerede er fratrukket 13.200 kr., kan den samlede regulering opgøres til 13.200 kr. – 4.125 kr. = 9.075 kr. som skal tillægges den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra 1.
Saldo ultimo 2020 kan opgøres til 16.500 kr. – 4.125 kr. = 12.375 kr.
9.4.2. Opgørelse – moms og skat
På baggrund af de i afsnit 9.4.1 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive reguleret nedenstående beløb pr. år og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.
(tabel udeladt)
10. Biler – Brændstof, forsikring og vægtafgift
(...)
10.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
10.4.1. Moms og skat
(...)
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradragsret for driftsudgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den erhvervsmæssige indkomst.
Som det fremgår af afsnit 9 er det vores opfattelse at Mercedes-Benz CLS, [reg.nr.2] anvendes både til private og erhvervsmæssige formål. Det er ligeledes vores opfattelse, at personbilen TOYOTA Yaris med indregistreringsnr. [reg.nr.7] anvendes også både til private og erhvervsmæssigt formål. Vi har herved blandt andet henset til, at bilen købes som ”erstatning” for Mercedes-Benz og at du som privat person heller ikke i 2019 og 2020 har haft andre biler til rådighed ud fra oplysningerne i Motorregisteret.
Det er ikke muligt ud fra bogføringen eller den foreliggende dokumentation at kunne opgøre fradragsretten for de enkelte biler korrekt. Der vil f.eks. ikke være fradragsret for momsbelagte udgifter vedrørende personbilerne og der vil kun være delvis fradrag skattemæssigt for biler, der også anvendes privat.
Vi har derfor skønsmæssigt henført 50 % af udgifterne for at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer og erhvervsmæssige drift, se momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det bemærkes, at for 2020 er der allerede ved bogføringen af udgifter til brændstof foretaget en opdeling i brændstof til varebiler (konto 3010) og til personbilen (konto 3110). Der er ikke taget fradrag for købsmoms for personbilen, men der skal skattemæssigt medtages 50 %, da vi anser bilen for at være anvendt privat også se ovenfor. Vægtafgift og forsikring skal der ske en skønsmæssigt fordeling, da vi ikke kan opgøre det korrekt ud fra bogføringen og de fremlagte bilag.
10.4.2. Opgørelse – moms og skat
På baggrund af de i afsnit 10.4.1 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive reguleret nedenstående beløb pr. år og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.
(tabel udeladt)
11. Købsfakturaer udstedt til andre
(...)
11.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
11.4.1. Moms og skat
(...)
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at virksomheden kan fratrække indkøb i den skattepligt indkomst.
Det er vores opfattelse, at der ikke kan gives fradrag for købsmoms og at udgiften ikke kan trækkes fra i den skattepligtig indkomst, da købsfakturaerne ikke er udstedt til virksomheden og dermed ikke vedrører indkøb til virksomheden. Se momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, litra a modsætningsvis.
11.4.2. Opgørelse moms og skat
På baggrund af de i afsnit 11.4.1 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der skal reguleres følgende beløb moms- og skattemæssigt.
(tabel udeladt)
Du har telefonisk den 25. april 2022 oplyst, at du ikke har kommentarer til vores opgørelser, hvorfor vi fastholder vores reguleringer.
12. Tilbagebetaling – varekøb og husleje
(...)
12.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
12.4.1. Moms og skat
(...)
Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Det er vores opfattelse, at tilbagebetalingerne fra udlejeren og [virksomhed10] ApS ikke er bogførte og dermed fejlagtigt ikke tilbagereguleret i den fradragsberettiget skattemæssig udgift i virksomheden.
12.4.2. Opgørelse – moms og skat
På baggrund af de i afsnit 12.4.1 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført/reguleret nedenstående beløb pr. år og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.
(tabel udeladt)
Du har telefonisk den 25. april 2022 oplyst, at du ikke har kommentarer til vores opgørelser, hvorfor vi fastholder vores reguleringer.
13. Ekstraordinær genoptagelse
(...)
13.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)
13.4.2. Skat
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan der som udgangspunkt ikke afsendes varsel om foretagelse eller ændring af ansættelsen af indkomstskat senere end 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan en ansættelse af indkomstskat ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres ud over fristen den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag
En ændring af indkomstskatten skal varsles senest 6 måneder efter at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om forholdet, se skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, se skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skattestyrelsen mener, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved:
| • | At have undladt at medtage den fulde omsætning i den skattepligtige indkomst, f.eks. daglige salg, [finans1] indbetalinger, afregning fra [virksomhed2] |
| • | At have fratrukket for meget skattemæssigt vedrørende køb og drift af biler. |
| • | At have fratrukket for meget skattemæssigt vedrørende udgifter hvor købsfakturaer ikke er stilet til dig. |
| • | At have fratrukket for meget skattemæssigt ved ikke at have reguleret tilbagebetalinger vedrørende varekøb og husleje. |
Skattestyrelsen har først i forbindelse med modtagelse af bogføringsmaterialet, afregningerne fra [virksomhed2] og kontoudtog fra banken fået tilstrækkelige oplysninger til at kunne opgøre ændringen af den skattepligtige indkomst.
Skattestyrelsen kan derfor med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 ændre indkomstskatten, da du som minimum har handlet groft uagtsomt og vi anser varslingsfristen på 6 måneder for overholdt.
Du har telefonisk den 25. april 2022 oplyst, at du ikke har kommentarer til vores opgørelser, hvorfor vi fastholder vores reguleringer.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 30. august 2022 kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Der er fremsendt redegørelse over indkomne overførsler 2017 – 2020 fra indehaver.
Redegørelsen drejer sig kun om punkt 3 [finans1] i afgørelsen.
Indledningsvist vil vi gerne komme med et par kommentarer til hvorledes vi har grebet sagen an. Vi har haft indhentet kontoudtog fra banken, som var oprettet på CVR nr. og har kunnet konstatere, at der ikke indgik mobileindsætninger fra kunder. Dette undrede vi os over, da der er tale om en blomsterforretning.
Vi havde samtidig de private bankkontoudtog til rådighed og kunne konstatere, at der var indsat væsentlige [finans1] indbetalinger. Vi kunne også konstatere, at disse ikke var medtaget i regnskabet for virksomheden.
Vi har haft en formodning at den stor del af disse vedrørte virksomheden når der henses til beløbsstørrelsen og tidspunktet for indbetalingen. Vi har også kunne konstatere, at der er beløb, som er indgået efter åbningstiden.
Vi sendte derfor alle indsætningerne ud til udtalelse hos indehaveren og han har inddelt dem i 3 kategorier – Kunder, Privat ejendele solgt og Venneoverførsler.
Indehaveren har selv henført nogle af beløbene til kunder og dermed at de skulle medtages moms- og skattemæssigt.
Vedrørende Venneoverførsler har vi accepteret at 2 af hans nære venner kan henføres til privatsfæren. Vi har noteret os at han har haft et betydeligt antal venner og derfor vurderet at betalinger vedrørende venner, der kun optræder en gang igennem årene, at det må være kunder, når det har været indenfor butikkens åbningstid. Hvis det har været udenfor åbningstiden har vi medtaget det som udelukkende skattepligtig indkomst når der var over 200 kr. idet vi har henset til at det har haft et vist omfang.
For så vidt angår venner, hvor navne optræder flere gange, har vi vurderet at det ikke vedrører butikken, men har dog vurderet at omfanget et så stort, at det ikke udelukkende kan være privat og vi har derfor anset beløb over 200 kr. for at være skattepligtige.
Uden at det har været nævn i vores sag, kan vi oplyse, at der har været indtægter og udgifter vedrørende spil ved [virksomhed12] og har derfor kunne have en formodning for, at nogle af indtægterne vedrører spil, når der henses til hvornår [finans1] indsætningerne er foretaget på døgnet. Vi kan supplere, med, at indehaver telefonisk har oplyst os, at indsætningerne kan vedrøre spil med venner.
Vi har derfor været nødt til at træffe nogle valg omkring hvorledes disse beløb skulle medtages.
Bemærkninger til del 1: Venneoverførsler der medtages skattemæssigt
Mangler virksomhedens opgørelser før vi kan tage stilling til det (en difference på 700 kr.)
Bemærkninger til del 2: Venneoverførsler der medtaget skatte- og momsmæssigt
Mangler virksomhedens opgørelser før vi kan tage stilling til det
Bemærkninger til del 3: private sag der medtages skatte- og momsmæssigt
Vedrørende de private ejendele har vi ikke kunnet få nærmere dokumentation herfor f.eks. ved udskrift fra [virksomhed13] og har derfor fastholdt at de indbetalinger der er sket i butikkens åbningstid er moms og skatteplige.
Indsigelser:
Vedrørende linje 1 i skemaet var den 18-03-2020 en onsdag. Det fremgik tidligere på virksomhedens hjemmeside at åbningstiden på hverdage var kl. 9. Vi fastholder derfor at det er indenfor åbningstid.
Vedrørende linje 2 er vi enige i at indbetalingen er sket udenfor åbningstid. Den pågældende indbetaler [CBJ] har kun haft den ene indbetaling for de 4 år. Hvis vi skal følge vores opgørelsesmetode, skal beløbet henføres til Navn som kun optræder en gang – Udenfor åbningstid fra 200 kr. og i givet fald vil beløbet derfor kun være skattepligtigt.
Vedrørende linje 3 var den 26-08-2020 en onsdag. Det fremgik tidligere på virksomhedens hjemmeside at åbningstiden på hverdage var kl. 9. Vi fastholder derfor at det er indenfor åbningstid.
(...)”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 16. august 2023 yderligere kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
Indledende bemærkninger
Indledningsvist skal vi gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen har fået udleveret et omfattende bilagsmateriale fra virksomheden.
Materialet er sammenholdt med bogføringen (kontospecifikationer, saldobalance og årsrapporter).
Desuden har vi sammenholdt bogføringen med indsætninger på virksomhedens bankkonto i [finans2] – [...82].
Vi har derefter gennemgået de forskellige typer af indtægtskilder for, om disse fremgik af bogføringen. Ved indtægtskilder forstås fx
| • | det daglige salg i butikken, som fremgår af indehavers daglige kasseopgørelser |
| • | betaling via [virksomhed2] |
| • | [virksomhed3] |
For at få det fuldstændige overblik over, hvilke indtægter, der var medtaget og hvilke der manglende for de enkelte indtægtskilder, har vi indhentet dokumentation hos de virksomheder, der har stået for opkrævningen hos kunderne f.eks. [virksomhed2].
Vi har gennemgået hver enkelt postering i bogføringen vedrørende indtægter og sammenholdt disse med de indsætninger, der har været på bankkontoen. Vores ændringer bygger således på indsætninger – hele eller delvise, som ikke fremgår af bogføringen. Vi har også reguleret i nedadgående retninger, hvis vi har kunnet se, at der var bogført for meget.
Vi har desuden gennemgået de daglige kasseopgørelser, udtræk af kasseterminalen benævnt kassebon i afgørelsen og dankortterminaler med det salg, som er bogført for den pågældende dag. Uoverensstemmelsen fremgår af bilag3 Opgørelse – Dagens salg. Årsagen til uoverensstemmelsen er anført i sidste kolonne Kategori. Det kan f.eks. være, at det kontante salg ikke er bogført eller at hele dagens omsætning ikke er medtaget i bogføringen.
Det er således på baggrund af ovenstående handlinger, at vi kommer frem til vores reguleringer.
(...)
Ændringerne hænger ikke præcist sammen med de indsætninger, der er foretaget på bankkontoen
Repræsentanten har på side 1 i brevet anført Ændringerne hænger ikke præcist sammen med de indsætninger, der er foretaget på bankkontoen. Vi er uforstående overfor denne bemærkning jf. vores redegørelse ovenfor i indledningen og har svært ved at forholde os til påstanden, når den ikke er underbygget.
Punkt 1 side 1
Vi har været bevidste om, at primobeholdningen ikke stemte med ultimobeholdningen dagen før. Vi har ikke foretaget reguleringer på den baggrund, idet vi blot har antaget, at indehaveren har flyttet kontanter fra-kassen og over i en anden kasse (hvilket der også skulle have været redegjort for i bogføringen både vedrørende flytning af beløbet og i form af 2 kassekonti på balancen).
Vi har vores opgørelser (bilag 3 i afgørelse) i stedet for taget udgangspunkt i de beløb, som indehaver selv har oplyst som indgået kontant i dagens opsætning på konto 1001 Dagens Salg. Vi har således ikke skønnet yderligere beløb vedrørende kontant-indbetalinger, uanset at indehaveren har haft mulighed for at modtage kontanter fra kunder uden at medtage dem i de daglige salgsopgørelser.
De daglige kasseopgørelser – som vi har foretaget regulering af – fremgår af bilag 2 i afgørelsen.
Punkt 2 side 1
Vi er uforstående overfor repræsentantens bemærkninger om, at ikke alle bilag er tilgængelige. Vi har netop haft alt relevant materiale tilgængeligt for så vidt angår kontrol af indtægter, som fremgår af virksomhedens bankkonto i [finans2] – [...82].
Vi skal henvise vores redegørelser ovenfor i indledningen.
Punkt 3 side 1
Beløbet på 31.000 kr., som indgår den 14. juli 2017, er efter vores opfattelse ikke et retvisende udtryk for de kontanter, der er modtaget, men blot et beløb, som er indsat denne dag. Det er midt på året, at beløbet indsættes – er det for et halvt år? Er det for en måned?
Vi har i forbindelse med reguleringerne af dagen salg haft indtastet samtlige daglige kasseopgørelser, herunder det salg, som af indehaveren er anført som kontant. Regnearket vedlægges.
For de enkelte år kan det kontant beløb opgøres til:
År | Kontantsalg jf. daglige salgsopgørelser udarbejdet af indehaver |
2017 | 92.898,50 kr. |
2018 | 72.101,00 kr. |
2019 | 59.437,00 kr. |
2020 | 34.146,00 kr. |
Punkt 4 side 1
Vi kan oplyse, at indsætningerne på konto i den [finans2] i 2017 ikke er 1.017.329 kr. men derimod 1.033.457,93 kr.
Vi kan oplyse, at indehaver har oplyst kontant salg både under 50 kr. og over 300 kr. i de daglige opgørelser af salget. Vi henviser til vedlagte bilag Dagens salg herunder kontanter.
[finans1] – ind- og udbetalinger
Vi skal indledningsvist henvise til vores bemærkninger af den 30. august 2022, idet vi tidligere har udtalt os om disse reguleringer i forbindelse med [virksomhed14]s indgivelse af klagesag den 16. august 2022.
Det var dengang medsendt en redegørelse fra indehaver, hvori forskellige beløb var nævnt. I vores svar af den 30. august 2022 oplyste vi, at vi ikke kunne tage stilling til dele af redegørelsen, da vi manglende en specifikation heraf.
I [virksomhed14]s supplerende bemærkninger fremgår det ikke tydeligt af det medsendte bilag [finans1] 2017,
| • | hvilken kategori de enkelte beløb kan henføres til i tabellen i vores afgørelse af 16. maj 2022 punkt 3.4, |
| • | hvilke beløb der menes at skulle reguleres |
| • | hvordan de enkelte beløb er medtaget af hos os oprindeligt. |
Vi har i øvrigt bemærket, at
| • | [virksomhed14] har medtaget en kolonne vedrørende [...]. Vi går ud fra, at der er tale om en af de to nære venner ([TA] og [JB]), som vi ikke har medtaget i vores reguleringer. Der kan derfor ikke være reguleringer vedrørende denne person. |
| • | Der nævnes en kolonne godteposen og repræsentanten har heri medtaget 6 beløb – 4 modtagne og 2 sendte. |
Der er i alt to beløb sendt til [virksomhed15]:
Posteringerne er:
(Billede udeladt)
Der er ikke modtaget beløb fra [virksomhed15].
Repræsentantens opgørelse er således ikke korrekt, og jf. ovenfor er vi usikre på, hvad der ønskes reguleret.
| • | Der er en lille forskel i nettobeløbet vedrørende [AK]. |
| • | Vi har ikke forholdt os til kolonnerne Salg ejendele og Øvrige privat overførsler på nuværende tidspunkt. |
Vi har opgjort beløb for de specifikke navne, nævnt i repræsentantens opgørelse således:
(tabel udeladt)
Vi bemærker, at det er oplyst, at indehaver vil komme med supplerende oplysninger.
På baggrund af ovenstående forhold, har vi derfor ikke forholdt os til de enkelte beløb på nuværende tidspunkt og dermed heller ikke til, om der kan ske regulering.
Vi er af den opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger eller dokumentation, som kunne bevirke en ændring af vores krav vedrørende [finans1]. For at vi skal kunne godkende en udgift, skal der som minimum foreligge dokumentation og i den forbindelse gøres der opmærksom på, at postering på en bankkonto ikke er tilstrækkeligt.
I øvrigt kan det oplyses, at vi har indhentet udskrift hos [finans1] og har gennemgået navn på, indbetaler og de tekster, som kan være anført sammen med indbetalingen. Vi har forholdt os til disse og der er beløb, som vi ikke har medtaget.
Vi ønsker derfor – hvis vores krav ikke fastholdes – at blive hørt igen i sagen, inden der træffes afgørelse. Hvis vi skal forholde os til beløbsopgørelser og konkrete beløb, bedes disse tydeligt henviser til vores opgørelse vedrørende de moms- og skattemæssige reguleringer i bilag 7 Opgørelse [finans1].
Salg af privat ejendele
Vi går ud fra, at repræsentanten henviser til Privat ejendele solgt i punkt 3, som er indehaver er opgjort til 33.776 kr. i alt.
Vi fastholder vores krav, idet der ikke er fremlagt nogen dokumentation for at salg skulle være af privat karakter.
Repræsentanten har anført, at det ikke klart fremgår, hvorfor der skal betales moms af salget indenfor åbningstiden. Til besvarelse heraf skal vi henvise til afgørelsen af 16. maj 2022 afsnit 3.4 samt vores udtalelse af den 30. august 2022.
Samlet foreløbig konklusion vedrørende 2017
Repræsentanten har beregnet omsætningen ud fra en analyse af indsætningerne på virksomhedens bankkonto.
Der tages udgangspunkt i Dagens salg med en omsætning i alt på 706.125 kr. som fremgår af Årsrapporten for 2017. Beløbet er bogført på konto 1001 Dagens salg. I dette beløb indgår også kontant-salg på 92.898,50 kr. jf. punkt 3. Det betyder, at beløbet, der skal sammenlignes med ikke er 706.125 kr., men 613.227 kr. (706.125 kr. – 92.898 kr.).
Da repræsentanten har medtaget den kontante indsætning på 31.000 kr. i sin analyse, mangler der således at blive taget højde for et beløb på 92.898 kr. – 31.000 kr. = 61.898 kr.
Der er således en difference mellem vores faktiske reguleringer og repræsentantens analytiske tilgang på 16.676 kr. (78.574 kr. – 61.898 kr.).
For god ordens skyld skal nævnes, at reguleringer vedrørende [finans1]-indsætningerne ikke indgår i denne del, da de er indsat på den private bankkonto.
Køb af forretning
Der henvises til afgørelsen af 16. maj 2022, hvor der i afsnittet Du kan muligvis regulere af- og nedskrivninger er gjort opmærksom på virksomhedens mulighed for at anmode herom.
Momsreguleringer
Ingen bemærkninger hertil for nuværende.
Afslutning
På baggrund af ovenstående redegørelse finder vi derfor ikke på nuværende tidspunkt, at der skal foretages fornyet gennemgang. Vi fastholder vores ændringer i vores afgørelser af den 16. maj 2022 både såvel for de reguleringer, der er sket i forhold til virksomhedens bankkonto og til den private konto, hvorpå [finans1]-indbetalinger er sket.
(...)”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse af Skattestyrelsens forhøjelser af overskud af virksomhed og anden personlig indkomst.
Repræsentanten har anført følgende:
”(...)
Påstand
Der nedlægges påstand om, at forhøjelserne nedsættes til et af Skatteankestyrelsen lavere beløb.
Begrundelse
Klageren driver virksomhed – en blomsterforretning – i personligt regi under CVR-nr. [...1].
Klageren bestrider Skattestyrelsens afgørelser om nærmere gengivet af ham i afgørelserne, og som klageren supplerende har kommenteret i vedhæftet bilag. Klageren gør gældende, at afgørelserne ikke i tilstrækkeligt grad tager højde for det af klageren anførte, og forhøjelserne anmodes af ham korrigeret i overensstemmelse hermed.
Klageren har ikke medsendt de af ham i bilaget nævnte tro- og love erklæringer, og disse vil på den baggrund blive eftersendt tillige med supplerende bemærkninger i sagen.
(...)”
Repræsentanten er den 3. august 2023 fremkommet med supplerende indlæg til klagen, hvoraf det fremgår:
”(...)
Hermed nogle supplerende bemærkninger med udgangspunkt i de ændringer som Skattestyrelsen har foretaget vedrørende 2017 men af relevans for samtlige år:
Ændringerne hænger ikke præcist sammen med de indsætninger, der er foretaget på bankkontoen.
Generelle kommentarer i øvrigt til det bogføringsmateriale der er tilgængeligt:
- Hver dag ses kassebeholdningen af starte med 500 kr. uanset at der var anden beholdning dagen før. Dermed er det ikke muligt at opgøre kassebeholdningen korrekt.
- ikke alt forekommer at være slået ind på kassen, idet der udfra det foreliggende materiale ikke er nogen [finans1] eller fakturaer der fremgår af kasseregnskaberne. Skattestyrelsen har på det grundlag ret i, at disse skal tillægges den opgjorte omsætning, hvis de ikke er medtaget i omsætningen. Men da ikke alle bilag er tilgængelige, kan der ikke konkluderes noget sikkert herom.
- Der indsættes den 14. juli 2017 31.000 kr. via kundekort. Dette kan være et udtryk for en akkumuleret kassebeholdning. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tale om en mellemregning.
- Der er i alt indsat 1.017.329 kr. på virksomhedskontoen i 2017. Hvis det antages, at alle indsætningerne er momspligtige, også indbetalingen på 31.000 kr. (hvis der er kassebeholdningen der indsættes) giver det en omsætning på 813.864 kr. En årlig ændring i kassebeholdningen på 31.000 kr. ved kontantsalg virker sandsynligt med udgangspunkt i de foreliggende kassebilag. Det daglige kontante salg ligger mellem 50 og 300 kr. Men beløbet indsættes i juli, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der også indgår penge, som enten er fra salg der ikke er registreret eller fra klagerens private beholdning.
- I regnskabet ses der medregnet en omsætning på 91.268 kr., som var angivet som ikke-momspligtig omsætning. Beløbet er ifølge den tidligere revisor et udtryk for, at dette var en gæld som klageren havde oparbejdet i virksomheden. Dette tilbagefører Skattestyrelsen i sin opgørelse af omsætningen, hvilket må anses at være korrekt.
[finans1] ind- og udbetalinger
Skattestyrelsen har alene beskattet indsatte beløb, men har ikke taget hensyn til, at der er mange transaktioner, hvor klageren betaler via [finans1] til de personer som har overført beløb til ham, og som han oplyser er private venner. Klageren vil senere uddybe dette selv.
Da der er tale om både ind- og udbetalinger bør det alene være nettobeløb der skal beskattes.
I mange tilfældene har klageren betalt mere til de pågældende, end han selv har modtaget. Derfor bør der i disse tilfælde ikke ske nogen beskatning.
Når det kommer til indsætninger på konti, er det alene kontante indbetalinger, som ikke kan dokumenteres, der beskattes brutto.
Skattestyrelsen bør for alle årene foretage en skattemæssig opgørelse ud fra et nettoprincip. Endvidere bør det genovervejes, om der i det hele taget skal ske beskatning af nogen dele af de private overførsler via [finans1], idet de samlede overførslers størrelse ligger langt under, hvad almindelige brugere af [finans1] har af transaktioner på et indkomstår.
Dette anbringende – at der ikke skal ske beskatning – gøres ligeledes gældende for Skatteankestyrelsen.
Specifikation af [finans1]overførslerne til den private konto for 2017 fremgår af vedhæftede oversigt.
Salg af private ejendele.
Henset til beløbsstørrelsen vedrørende de solgte private ejendele gøres det gældende, at beløbene klart ligger indenfor normalsfæren i forhold til at sælge ting af denne værdi.
Hvorfor skulle disse salg i øvrigt være momspligtige ? Det fremgår ikke klart.
Samlet foreløbig konklusion vedr. 2017
Med udgangspunkt i indsætningerne på bankkontoen ses der udelukkende at være basis for at forhøje den selvangivne indkomst som følger (dog kan der være kontantsalg som ikke er oplyst).
Indsæt på bankkontoen, periodiseret til omsætning i 2017, ekskl.moms | 813.864 kr. |
Omsætning jf. regnskab, ekskl. nedsættelse på 91.268 kr. | 706.125 kr. |
Skattestyrelsens forhøjelser vedr. omsætning via erhvervskontoen:
[virksomhed2] | 152.537 kr. | |
[virksomhed4] | 4.792 kr. | |
Salg af fakturaer | 5.168 kr. | |
Difference i dagens salg | 23.816 kr. | 186.313 kr. |
Når der alene tages udgangspunkt i virksomhedskontoen og et kontant salg på 31.000 kr. er det kun plads til en forhøjelse på 107.739 kr., men Skattestyrelsen har ændret indkomsten på baggrund af dette med 186.313 kr. Dermed er indkomsten ændret med 78.574 kr. mere end det er muligt jf. posteringerne på erhvervskontoen. Da beløbene er ekskl. moms, er der tillige foretaget for store momsreguleringer.
Indkomst baseret alene på indsætningerne på virksomhedskontoen
Køb af forretning
Klageren ses at have købt forretningen medio 2016.
Der ses i ingen af årene at være medtaget hverken værdi af købet, nøglepenge, goodwill eller indretning af lejede lokaler. Der ses derfor heller ikke at være foretaget afskrivninger herpå.
Når Skattestyrelsen ændrer en skattepligtigs virksomhedsindkomst, har den skattepligtige adgang til at foretage afskrivninger, hvis disse ikke er foretaget eller foretaget med mindre beløb end hvad muligt er.
(...)”
Ved møde den 6. september 2023 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten uddybet det i klagen anførte. Repræsentanten kom med et yderligere anbringende om, at beløbsmæssigt lave indsætninger på klagerens bankkonti, måtte have formodningen med for sig, at disse vedrørte klagerens privatsfære og dermed ikke skal medtaget som skattepligtige indsætninger.
Det blev endvidere forklaret, at flere af indsætningerne også skyldes salg af privat indbo, der var foretaget igennem f.eks. [virksomhed13] og at genstandene omfattede gammelt fodboldtøj, møbler m.v. Det blev endvidere forklaret, at de ikke kunne genskaffe salgsannoncerne herfra.
Retsmøde
Skattestyrelsen er i udtalelse af 8. april 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
”(...)
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som skærper Skattestyrelsens afgørelse af 16. maj 2022 og forhøjer klageren med yderligere 2.908 kr, 3.845 kr. og 290 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
(...)”
Repræsentanten har den 16. april 2024 fastholdt påstande og anbringender.
Klagerens nye repræsentanten er den 25. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger forud for retsmødet:
”(...)
Indledningsvist skal jeg beklage den meget sene fremsendelse af nedenstående påstande og argumentation til ønskes taget i betragtning til retsmødet den 26. august.
Årsagen til den sene fremsendelse af oplysningerne, skal ses i lyset af at jeg først fil overdraget sagen den 16. august 2024.
Da jeg sagde ja til at tage retsmødet var der ud fra den forventning at jeg ville modtage et komplet sagsmateriale, herunder bogføringsmateriale, bilag og kontospecifikationer. Men jeg har måtte sande at det i sagen værende materiale på ingen måde er komplet, fordi en del af materialet befinder sig hos Skattestyrelsen. Det har derfor ikke været muligt for mig af foretage en fuldstændig gennemgang af de meget omfattende sagsmateriale, og foretage afstemninger til bogføringen for indkomstårene. 2017-2020.
Jeg fik overdraget sagen, fordi [virksomhed14] ikke havde mulighed for at deltage i retsmødet, samt fordi jeg har lavet masterafhandling om bevisbyrden i skatteretten, og der for har et indgående kendskab til sagsbehandlingsregler og skøn foretaget af skattemyndighederne.
Generelle observationer om sagens forløb vedr. manglende opfyldelse af officialmaksimen
Af hverken kendelsen eller af det modtagne materiale, [virksomhed14] har modtaget via aktindsigt, fremgår der intet sted at klageres privatforbrug er kritisabelt, eller at der er foretaget analyse af bruttoavancer m.v. eller foretaget sammenligning med andre blomsterforretninger.
Derfor må det antaget at klageres privatforbrug ikke kan kritiseres, samt at bruttoavancen afviger væsentlig fra branchen, siden at Skattestyrelsen mener at der kan ske beskatning af skønsposter uden at dokumentere eller redegøre for det i afgørelsen.
Derfor vil min fremstilling af sagen ikke omfatte talmæssige opgørelser i væsentligt omfang. Jeg vil dog udfra min erfaring sammenholdt med de foreliggende regnskaber, ud fra en objektiv vurdering kort kommentere de foretagne indkomstændringer vedr. udbetalinger fra [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed3].
Påstande
Primære påstande
Afgørelserne er ugyldige fordi Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialmaksimen, ved ikke at undersøge om klagers bruttoavance eller privatforbrug kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomster i indkomstårene 2017-2020.
De ændringer Skattestyrelsen har foretaget i indkomstårene vedr. de private indsætninger, som klager nøje har redegjort for under sagen er ugyldige, fordi Skattestyrelsen har anvendt en så lav grænse for beskatning, at dette har medført en åbenbar urimelig beskatning af klager, sammenlignet med andre skatteydere.
Subsidiært
Indkomstændringerne vedr. ovenstående private poster nedsættes til 0, idet grænsen for beskatning er fastsat i byretsdom SKM2022.132BR, hvor grænsen for indsætningerne er ansat til 7.500 kr. pr. transaktion. Ingen af klagers indsætninger, jf. klageres indsendte opgørelse kommer tilnærmelsesvis tæt på 7.500 kr., hvorfor der jf. praksis ikke er grundlag for at foretage beskatning.
Mere subsidiært
Urimelig forskelsbehandling vedr. indsætninger på bankkonti/[finans1] m.v.
For at sikre at skatteydere behandles ens, og den afvigende praksis på området kan normaliseres så det ikke afhænger af sagsbehandlerens humør hvor en grænse sættes, bør Skatteankestyrelsen fastsætte en bundgrænse så det sikres at alle skatteydere behandles ens. Eksempelvis koster en middag det samme uanset hvem man er og de udlæg der foretages er ens for alle, og det er retssikkerhedsmæssigt et problem at der sker forskelsbehandling af skatteydere.
Da privatøkonomiske transaktioner ikke kræver hverken dokumentation eller bogføring m.v. er det vigtigt at skatteydere behandles ens og med samme beløbsgrænser uanset hvem man er.
Det bør ikke være så svært at fast sætte en bundgrænse. I skatteretten har alle personer det samme personfradrag, samme grænse for topskat og aktieskat. Derfor er det kun rimeligt at fastsætte en beløbsmæssig bundgrænse for beløb der indsættes på en privatkonto før der kan kræves dokumentation.
Konsekvensen vil sandsynligvis også medføre et langt færre antal sager der påklages, hvis praksis danner faste beløb for indsætninger på private konti.
Ovenstående bør fastlægges inden der træffes afgørelse i denne sag, så de sikres at praksis bliver ensrette, og lighedsgrundsætningens præmisser om ikke at foretage forskelsbehandling følges.
Sagens fakta
Skattestyrelsen har på baggrund af en ligningsmæssig gennemgang foretaget ændringer af klagers skattepligtige indkomster og afgiftsgrundlag i indkomstårene 2017-2020.
Umiddelbare kommentarer til regnskaberne for virksomheden 2017-2020
Som tidligere nævnt har det ikke været muligt for mig at foretage en fuldstændig gennemgang af sagens materiale, dels fordi jeg som nævnt først har fået noget af materialet udlevet efter den 16. august 2024, og dels fordi det ikke har været muligt at fremskaffe materialet
På baggrund af manglerne i det tilgængelige materiale, har det ikke været muligt for mig at foretage en fuldstændig gennemgang af alle sagens omhandlede punkter.
Dog finder jeg det mærkværdigt, at virksomhedskontoen ultimo alle indkomstårene kan afstemmes til de faktiske saldi der fremgår af klagers indberettede skatteoplysninger, hvilket kan indikerer at samtlige ind- og udbetalinger fra bankkontoen må være bogført. Skattestyrelsens har i deres afgørelse anført at samtlige indbetalinger fra [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed3] er indgået på erhvervskontoen, hvorfor det er overvejende sandsynligt at de også er bogført i de regnskaber, der ligger til grund for de selvangivne indkomster, eller ville banksaldiene ikke stemme. Dog kan jeg ikke udelukke at det forholder sig anderledes i selve bogføringen, da jeg ikke har set kontokort og det øvrige grundlag for regnskaberne.
For 2017-2019 har det ikke lykkede mig at få kontakt til daværende revisor [virksomhed16] ApS, hvorfor det ikke er lykkedes ad den vej at fremskaffe bogføringsmaterialet.
For 2020 har [virksomhed17] fremsendt saldobalancer og kontokort. Af dette materiale er alle posteringer på bankkontoen bogført- Det er derfor påfaldende at det samme ikke skulle være tilfældet for 2017-2019.
Jeg skal dog bemærke at der i bogføringen for 2020 alene er bogført nettoudbetalinger fra [virksomhed2]. Hvilket netto ikke har nogen betydning, men det har dog betydning for den samlede omsætning og varekøb brutto.
Begrundelse for den primære påstand om ugyldighed
Skattestyrelsen har foretaget ændringer af såvel den skattepligtige indkomst som vedr. momstilsvar for indkomstårene 2017-2020
Skatteproces
Når Skattestyrelsen sagsbehandler en sag er de forpligtet til at undersøge sagen, således at der kan træffes en afgørelse der er så rigtig som muligt.
Skattestyrelsens sagsbehandler har uden tvivl gjort et stort stykke arbejde med sagens talmæssige opgørelser, men har i flere situationer tilsyneladende glemt de regler som Skattestyrelsen er underlagt når de sagsbehandler en sag.
Pligten til at sikre at der træffes en afgørelse på et så oplyst grundlag som muligt ligger hos Skattestyrelsen og Skattestyrelsen alene.
Skønsmæssige ansættelser
Skattestyrelsen har i sin sagsbehandling ikke foretaget de undersøgelser der kan berettige til at foretage en skønsmæssig ansættelse.
Skattestyrelsen har ikke beregnet privatforbrug på klager og ej heller foretaget en sammenholdelse af klagers bruttoavance i virksomheden med andre virksomheder i branchen. Umiddelbart kan jeg beregne bruttoavancerne i de regnskaber der lå til grund for de selvangivne indkomster mellem 43-56 %, hvilket efter min opfattelse og kendskab til andre i branchen synes at ligge inden for bruttoavancen i branchen.
Jf. Den Juridiske Vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.2.3 kan Skattestyrelsen i skønsmæssige ansættelser undlade at lave privatforbrugsopgørelser hvis virksomheden har en unormal bruttoavance.
Idet Skattestyrelsen på intet tidspunkt har taget stilling til bruttoavancens størrelse eller har sandsynliggjort/ beregnet klagers privatforbrug, har Skattestyrelsen ikke opfyld deres undersøgelsespligt.
At Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialmaksimen/ undersøgelsespligten i sagsbehandlingen, kan grundet væsentligheden ikke føre til andet resultat end at de trufne afgørelser er ugyldige.
Indsætninger på klagers private bankkonti
Klager har efter anmodning fra Skattestyrelsen gennemgået alle indsætningerne for de omhandlede indkomstår, og har foretaget en fordeling af de indsætninger der er private og de indbetalinger der er betalinger vedr. salg fra klagers forretning.
På trods af at klager har fremsendt redegørelse for overførslerne, har Skattestyrelsen foretaget beskatning af alle overførsler med undtagelse af nogle få som Skattestyrelsen har kategoriseret som nære relationer.
Selvom en skatteyder er selvstændig erhvervsdrivende, har denne også en privatsfære, der omfatter den private formue og et privatliv. Transaktioner og salg af private formuegenstande, som klager i meget begrænset omfang har solgt i de 4 indkomstår, er omfattet af Statsskattelovens § 5.
Samtidig har Skattestyrelsen anvendt en grænse på 200 kr. for at foretage beskatning af indsætningerne. Det er et meget lavt beløb, og er ikke et rimeligt skøn, idet et beløb er milevidt fra den praksis der ligger på området. Jeg skal henvise til SKM2022.132BR, hvor byretten i præmisserne angiver følgende:
(citering udeladt)
I en endnu ikke offentliggjort dom fra Landsretten, er bundgrænsen 1.500 kr.
Jeg har netop afsluttet en sag for en klient, hvor Skattestyrelsen allerede på materialeindkaldelsestidspunktet oplyste, at de alene evt. ville anmode om forklaringer m.v. på indsætninger der oversteg 1.000 kr.
Idet SKM2022.132 var offentliggjort på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelser, har Skattestyresen ikke sikret sig at oplyse sagen tilstrækkeligt. Var dette sket burde de nemt have konstateret at beløbsgrænsen på 200 kr, er alt for lav i forhold til praksis. Skattestyrelsens afgørelse vedr. de private indsætninger er derfor ubegrundet og åbenbar urimelig.
SKM2022.132.BR henviser direkte til at rådighedsbeløbet ikke kan kritiseres, hvorfor beskatning ikke kan foretages. Idet Skattestyrelsen i nærværende sag ikke har fundet anledning til at kritisere klages privatforbrug, må deres antagelse at der ikke var grundlag for at kritisere dette, hvorfor forholdende for klager er de samme som i skatteyderen i dommen.
Konklusion
Det foretagne skøn med at beskatte alle indsætninger der overstiger 200 kr., er ugyldig, fordi skønnet er åbenbart urimeligt sammenlignet med praksis og Skattestyrelsens sagsbehandling i andre sager.
Afsluttende bemærkninger
Af hensyn til udeståender vedr. fastsættelse af en fast beløbsmæssig bundgrænse for private transaktioner bør sagens endelige afgørelse afvente at dette er afklaret medmindre der gives medhold i de primære påstande.
(...)”
Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig da Skattestyrelsen ikke havde overholdt officialmaksimen og subsidiær påstand om, at forhøjelserne som fremkom af skønsmæssige ansættelser var ugyldige.
Repræsentanten gennemgik efterfølgende sine anbringender i overensstemmelse med indlægget af 25. august 2024.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med deres erklæringsskrivelse af 8. april 2024, at Skatteankestyrelsens indstilling tages til følge.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 172.026 kr., 127.353 kr. og 181.540 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, på baggrund af konkrete rettelser og skønsmæssige ansættelser.
Retten skal endvidere tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens anden personlig indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Landsskatteretten skal tillige tage stilling til, om ændringen af skatteansættelsen for indkomståret 2017 er foretaget rettidigt.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. For indkomståret 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013). For indkomståret 2018 og 2019 følger det af skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. For indkomståret 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 3 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013). For indkomståret 2018 og 2019 følger det af dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021)
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. For indkomståret 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1. For indkomståret 2018 og 2019 følger det af skattekontrollovens § 53, stk. 1.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. For indkomståret 2017 og tidligere følger det af dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 jf. §§ 5, stk. 3 og 6, stk. 7. For indkomståret 2018 og 2019 følger det af skattekontrollovens § 74, jf. § 53, stk. 3 og dagældende bestemmelse i § 6, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Af afskrivningslovens § 2 fremgår det, at maskiner, inventar og andre driftsmidler afskrives efter reglerne i kapitel 2, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Af afskrivningslovens § 5 fremgår det, at driftsmidler som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Det fremgår endvidere, at afskrivningerne foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Afskrivningen kan højst udgøre 25 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi.
Det fremgår endvidere af afskrivningslovens § 7, at udgifter til reparation kan fratrækkes i stedet for at indgå i afskrivningsgrundlaget.
Blandede driftsmidler skal afskrives særskilt jf. afskrivningslovens § 11, stk. 1 og 2 og fortjeneste eller tab kan medregnes i den skattepligtige indkomst, når et blandet anvendt driftsmiddel sælges jf. § 12.
Det følger af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at virksomheder ikke kan fradrage anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Dagens salg
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af henholdsvis 23.816 kr., 29.963 kr. og 25.217 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Landsskatteretten finder, at klagerens omsætning for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 forhøjes med 23.816 kr., 33.858 kr. og 25.217 kr. kr. ekskl. moms.
Retten har lagt vægt på, at den konstaterede omsætning af fremlagte kassestrimler, z-bonner m.v. svarende til 44.413 kr., 318.458 kr. og 238.502 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 ikke kan indeholdes i det allerede bogførte af bogføringskonti ”1001 dagens salg”, svarende til 20.596,52 kr., 284.599,99 kr. og 213.285 kr. ekskl. moms.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår indkomstårene 2017 og 2019. Landsskatteretten forhøjer klagerens overskud af virksomhed med 3.895 kr. ekskl. moms (33.858 kr. - 29.963 kr.) for indkomståret 2018.
[virksomhed2]
Landsskatteretten finder, at klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2017 og 2019 skal forhøjes med 152.537 kr. (257.896 kr. - 105.359 kr.) og 69.182 kr. (209.569 kr. - 62.690 kr. - 77.697 kr.) ekskl. moms.
Retten har lagt vægt på, at omsætningen svarende til 257.896(oprundet) kr. ekskl. moms fra kontoudtogene fra [virksomhed2], ikke er bogført i virksomhedens regnskab for indkomståret 2017. Retten har yderligere lagt vægt på, at der af kontoudtogene fremgår udgifter svarende til 105.359(oprundet) kr. for varekøb der er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, som skal modregnes ved opgørelse af resultat af virksomhed.
Retten har endvidere lagt vægt på, at omsætning af kontoudtogene fra [virksomhed2] svarende til 209.569,33 kr. ekskl. moms i indkomståret 2019 ikke kan indeholdes i det allerede bogførte for [virksomhed2] svarende til 62.689,95 kr. ekskl. moms. Retten har endvidere lagt vægt på, at der for indkomståret 2019 fremgår udgifter svarende til 77.697,18 kr., der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6.
Retten finder endvidere, at klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2018 nedsættes med 34.559 kr.
Retten har lagt vægt på, at klageren har bogført 165.191,87 kr. ekskl. moms fra [virksomhed2] i indkomståret 2018, hvortil der af kontoudtogene fra [virksomhed2] fremgår en nettoomsætning på 130.633,64 kr. (223.221 kr. – 92.587,68 kr.) ekskl. moms, hvorfor klageren har bogført 34.559 kr. (165.192 kr. - 130.633 kr.) for meget.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
[finans1]
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over indsætningerne fra [finans1], svarende til henholdsvis 22.967 kr., 30.277 kr. og 34.812 kr. ekskl. moms, som medregnet i klagerens overskud af virksomhed.
Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har medtaget indsætninger der forekommer i virksomhedens åbningstid, og at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne ikke skal medregnes som omsætning i dennes virksomhed.
Retten finder yderligere, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over [finans1] indsætninger, svarende til 28.933 kr., 15.645 kr. og 5.724 kr., medregnet i klagerens anden personlig indkomst.
Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at han har solgt privat indbo. At klageren har forklaret, at det solgte, omfatter gammelt fodboldtøj, værktøj m.v. som solgt igennem [virksomhed13], kan ikke føre til en ændret vurdering, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort ud fra klagerens forklaringer.
Retten bemærker hertil, at repræsentantens anbringende om, at beløbsmæssigt lave indsætninger ikke skal medtages som overskud af virksomhed eller anden personlig indkomst, ikke kan føre til en ændret vurdering. Retten bemærker hertil, at Skattestyrelsen ved deres skøn over indsætningerne har udtaget indsætninger under 200 kr.
Retten har endeligt lagt vægt på, at klagerens forklaringer om overførsler internt imellem vennegruppen ikke er understøttet af objektive kendsgerninger.
Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår punkterne [finans1] og anden personlig indkomst.
[virksomhed3]
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2019 med 8.018 kr. ekskl. moms.
Retten har lagt vægt på, at der er indsætninger fra [virksomhed3] på i alt 10.023 kr. inkl. moms, som ikke er bogført i indkomståret 2019.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
[virksomhed4]
Da der af klagerens erhvervskonto [...82] fremgår indsætninger fra [virksomhed4], finder Landsskatteretten, at overskud af virksomhed forhøjes med henholdsvis 4.792 kr., 30.144 kr. og 28.692 kr. i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Retten har lagt vægt på, at den konstaterede omsætning fra [virksomhed4] svarende til 5.990 kr., 37.680 kr. og 35.865 kr. inkl. moms ikke ses at være bogført i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
Salgsfakturaer
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 5.168 kr., 3.556 kr. og 21.344 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Retten har lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer med numrene 13, 14, 31, 32, 34, 35 og 35 på sammenlagt 12.515 kr. inkl. moms ikke ses at være bogført i indkomståret 2019, hvorfor overskud af virksomhed forhøjes med 10.012 kr. ekskl. moms.
Retten har yderligere lagt vægt på, at indsætningerne svarende til 5.168 kr., 3.556 kr. og 11.332 kr. ekskl. moms fremgår med fakturanr. i posteringsteksterne, som indikerer at der er tale om omsætning, samt at disse ikke se at være bogført under konto 1001 ”Dagens salg”.
Klageren ses hertil ikke have dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne ikke er omsætning, der skal medregnes i overskud af virksomhed.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
Øvrige indsætninger
Landsskatteretten finder, at klagerens overskud af virksomhed forhøjes med henholdsvis 10.120 kr., 18.442 kr. og 13.603 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Retten har lagt vægt på, at de konstaterede indsætninger fremgår med posteringstekster som f.eks. ”Buket”, ”Bårebuket” og ”Blomster”, som indikere, at der er tale om omsætning. Indsætningerne ses endvidere ikke at være bogført i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt materiale der sandsynliggør, eller dokumenterer, at indsætningerne ikke skal medregnes som omsætning i klagerens virksomhed.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018, for så vidt angår dette punkt. Landsskatteretten forhøjer klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 2.908 kr. og 300 kr. for indkomstårene 2017 og 2019.
Momsfrit salg – anden gæld
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har nedsat klagerens overskud af virksomhed med 91.268 kr. for indkomståret 2017.
Retten har lagt vægt på, at virksomheden og klageren er samme retssubjekt henset til, at klageren hæfter personligt i virksomheden. Det af klageren indskudte beløb svarende til 91.268 kr. i indkomståret 2017, udgør derfor ikke skattepligtig omsætning i virksomheden, hvorfor overskud af virksomhed nedsættes.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
Biler – køb, reparation og afskrivninger
Da der er ikke fremlagt noget kørselsregnskab, og da klageren ikke har fremlagt anden dokumentation for, at den leasede Mercedes udelukkende er brugt til erhvervsmæssig brug, finder Landsskatteretten, at der ikke grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udarbejdede skøn, svarende til en blandet benyttelse på 50 % privat og 50 % erhverv.
2017
Retten finder, at klagerens overskud af virksomhed nedsættes med 6.900 kr.
Retten har lagt vægt på, at fakturanr. 14215411 af 14. februar 2017 på 15.000 kr. inkl. moms kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, da der er tale om en reparation og ikke en anskaffelse. Henset til, at bilen har blandet benyttelse, kan der gives fradrag for 7.500 kr. inkl. moms. Overskud af virksomhed nedsættes derfor med 7.500 kr. henset til, at der ikke kan fratrækkes købsmoms efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.
Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnummer 22-0071806 fundet, at købsmomsen svarende til 400 kr. af fakturaen 64127 af 23. november 2017 ikke kan fratrækkes efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, hvorfor det skattemæssige fradrag udgør den fulde faktura svarende til 2.000 kr. Henset til, at bilen har blandet benyttelse, kan der godkendes fradrag for 1.000 kr.
Da udgiften er bogført med 1.600 kr., er der derfor fratrukket 600 kr. for meget i driftsomkostninger, hvorfor klagerens overskud af virksomhed forhøjes med dette.
2018
Retten bemærker, at klagerens primo beholdning på konto 1724 udgør 0 kr., henset til at fakturanr. 14215411 i indkomståret 2017 ikke medtages som et delbeløb under virksomhedens materielle aktiver.
Landsskatteretten finder, at klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 17.592 kr.
Retten har lagt vægt på, at fakturanr. [...] er opgjort den 4. december 2018, men er bogført på konto 1724 den 14. april 2018, med ikke enstemmig opgørelse.
Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnummer [sag1] fundet, at købsmomsen svarende til 38.757 kr. af fakturanr. [...] ikke kan fratrækkes efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, hvorfor den fulde udgift på 193.783 kr. skal indgå i afskrivningsgrundlaget for køretøjet.
Da der kan afskrives med maksimalt 25 %, udgør afskrivningen 48.446 kr. (193.783*0,25) i indkomståret 2018. Henset til, at det er skønnet, at driftsmidlet har blandet anvendelse med 50 %, udgør fradraget herefter 24.223 kr. (48.446/2).
Da klageren allerede har fradraget afskrivninger svarende til 41.500 kr., er der derfor fradraget med 17.277 kr. (41.500 – 24.223) for meget, hvorfor klagerens overskud af virksomhed forhøjes med dette.
Retten har yderligere lagt vægt på, at Landsskatteretten i afgørelsen med sagsnummer [sag1] har fundet, at købsmomsen svarende til 210 kr. af fakturanr. 14411 af 27. juli 2017 ikke kan fratrækkes efter momslovens § 42, stk. 1, nr. 6. Den samlede skattemæssige omkostning udgør derfor 1.050 kr.
Henset til, at bilen skønnes at være brugt til blandet anvendelse, kan der fradrages 50 % svarende til 525 kr. Da klageren allerede har fradraget 840 kr., er der fradraget med 315 kr. for meget, hvorfor overskud af virksomhed forhøjes med dette.
2019
Retten bemærker indledende, at primo saldoen for konto 1724 udgør 145.337 kr. Henset til klagerens forklaringer anses salgssummen for Mercedes Benz at udgøre 4.000 kr.
Skattestyrelsen har nedsat klagerens overskud af virksomhed med 39.534 kr.
Landsskatteretten finder, at klagerens overskud af virksomhed nedsættes med 39.544 kr.
Retten har lagt vægt, at klageren har lidt et tab svarende til 141.337 kr. (145.337-4.000) for Mercedes-Benz. Tabet kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Henset til driftsmidlets blandede anvendelse udgør fradraget 50 %, svarende til 70.669 kr.
Da tabet på driftsmidlet kan fradrages i den skattepligtige indkomst, kan der ikke afskrives på dette i indkomståret, hvorfor klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 31.125 kr.
Henset til, at fradraget for driftsmidlet udgør 70.669 kr. og der allerede er fradraget 31.125 kr., nedsættes klagerens overskud af virksomhed med 39.544 kr.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2017 og 2018 for så vidt angår dette punkt. Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2019, således overskud af virksomhed nedsættes med 39.544 kr.
Biler – Brændstof, forsikring og vægtafgift
Da bogføringen ikke indeholder en opdeling af udgifter afholdt til personbilerne eller varebilerne registreret til virksomheden, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at skønne en privat andel på 50 % af udgifterne, henset til at personbilerne anses for at være benyttet både til privat og erhverv.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udarbejdede skøn, og at klagerens overskud af virksomhed derfor forhøjes med henholdsvis 51.373 kr., 12.502 kr. og 11.244 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Retten har lagt vægt på, at der af bogføringen fremgår udgifter svarende til henholdsvis 102.475 kr., 25.004 kr. og 22.488 kr. ekskl. moms, og at klageren ikke har dokumenteret eller godtgjort, at alle udgifterne er fradragsberettigede.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
Købsfakturaer udstedt til andre
Landsskatteretten finder, at klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2017 og 2018 forhøjes med 2.329 kr. og 1.080 kr. ekskl. moms.
Retten har lagt vægt på, at fakturanr. 16426, 16606, 13232016 og 13232362, svarende til henholdsvis 2.911 kr. og 1.350 kr. i indkomstårene 2017 og 2019, ikke er udstedt til virksomheden eller klageren, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for disse.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
Tilbagebetaling – varekøb og husleje.
Landsskatteretten finder, at der ikke kan gives fradrag for husleje svarende til 22.945 kr. inkl. moms for indkomståret 2018.
Retten har lagt vægt på, at klageren har fået tilbagebetalt 22.945 kr. fra [adresse1], hvorpå virksomheden er beliggende, sammenholdt med, at der ikke ses at være foretaget en kreditering af bogføringskontoen 1300 husleje. Klagerens overskud af virksomhed forhøjes derfor med 18.356 kr. ekskl. moms.
Landsskatteretten finder endvidere, at der ikke kan godkendes fradrag for vareforbrug på 11.577 kr. inkl. moms for indkomståret 2019.
Retten har lagt vægt på, at hævningen af 11. november 2019, fremgår med teksten pro forma invoice til [virksomhed9] ApS, hvortil det er rettens opfattelse, at denne ikke skulle være betalt. Det ses endvidere, at der den 15. november 2019 er tilbagebetalt et tilsvarende beløb fra [virksomhed10] med teksten dobbelt betaling.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.
Overskud af virksomhed
Det er af repræsentanten anførte vedrørende bruttoavance for branchen, klagerens privatforbrug og GDPR reglerne kan ikke føre til en ændret vurdering.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klagerens overskud af virksomhed kan opgøres til følgende:
2017 | 2018 | 2019 | |
Oplyst overskud | 136.866 kr. | 141.509 kr. | 206.293 kr. |
Ændringer | |||
Dagens salg | 23.816 kr. | 33.858 kr. | 25.217 kr. |
[virksomhed2] | 152.537 kr. | - 34.559 kr. | 69.182 kr. |
[finans1] | 22.967 kr. | 30.227 kr. | 34.812 kr. |
[virksomhed3] | 0 kr. | 0 kr. | 8.018 kr. |
[virksomhed4] | 4.792 kr. | 30.144 kr. | 28.692 kr. |
Salgsfakturaer | 5.168 kr. | 3.556 kr. | 21.344 kr. |
Øvrige indsætninger | 10.120 kr. | 18.442 kr. | 13.603 kr. |
Momsfrit salg – anden gæld | -91.268 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Biler – køb, reparation m.v. | -6.900 kr. | 17.592 kr. | -39.544 kr. |
Biler – brændstof, forsikring og vægtafgift | 51.373 kr. | 12.502 kr. | 11.244 kr. |
Købsfakturaer | 2.329 kr. | 1.080 kr. | 0 kr. |
Tilbagebetaling – varekøb husleje | 0 kr. | 18.356 kr. | 9.262 kr. |
Samlet forhøjelse | 174.934 kr. | 131.198 kr. | 181.830 kr. |
Overskud af virksomhed | 311.800 kr. | 272.707 kr. | 388.123 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse | 308.892 kr. | 268.862 kr. | 387.833 kr. |
Difference | 2.908 kr. | 3.845 kr. | 290 kr. |
Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsen afgørelse, og forhøjer derfor klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 2.908 kr., 3.845 kr. og 290 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.
Formalitet – indkomståret 2017
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændringer af en ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Fristen for at afsende varsel om foretagelse eller ændringer af ansættelsen er for indkomståret 2017 den 1. maj 2021. Skattestyrelsen har først den 28. februar 2022 udsendt forslag til afgørelse, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er overskredet.
Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017 på Skattestyrelsens initiativ, vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, er opfyldt.
Landsskatteretten finder, at der foreligger sådanne grov uagtsomhed, at der er grundlag for Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, skt. 1, nr. 5.
Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har selvangivet et korrekt resultat af virksomhed for indkomståret 2017. At klageren ikke har selvangivet korrekt overskud af virksomhed bevirker derfor, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt.
Retten bemærker, at Skattestyrelsen først ved modtagelse af klagerens bankkonti fra [finans2] den 16. september 2021 er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen i fristerne i § 26. Skattestyrelsen har varslet ændringen den 28. februar 2022 og har dermed overholdt tidsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.
Da afgørelsen er truffet den 16. maj 2022, har Skattestyrelsen endvidere overholdt fristreglen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.
Landsskatteretten finder således, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2 er således opfyldt.