Kendelse af 02-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2024

Journalnr. 22-0070068

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2020
Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed	434.318 kr.	Nedsættelse	Nedsættes til 434.098 kr.
Anden personlig indkomst	12.137 kr.	0 kr.	Forhøjes til 12.412 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren i indkomståret 2020 driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med startdato den 15. august 2016, under branchekoden ”477610 Blomsterforretning”. Virksomheden er beliggende på [adresse1], [by1].

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at det ikke har været muligt for klageren at indberette overskud af virksomhed for indkomståret 2020, henset til den igangværende sag hos Skattestyrelsen.

Klagerens revisor har derfor den 12. september 2021 fremsendt saldobalance for indkomståret 2020. Af saldobalancen fremgår et resultat før renter svarende til 340.002 kr. (340.001,96 kr.).

Skattestyrelsen har indhentet klagerens regnskabsmateriale til kontrol. Klageren har indsendt regnskabsmateriale bestående af:

•	Saldobalance for indkomståret 2020
•	Kontospecifikationer med dertilhørende bilag for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har endvidere indhentet klagerens bankkontoudskrifter for bankkonti med kontonr. [...52] (privatkonto), [...57] (privatkonto), og [...82] (erhvervskonto) for indkomståret 2020, samt [finans1] oplysninger for indkomståret 2020.

Dagen salg

Skattestyrelsen har sammenholdt klagerens daglige opgørelser over dagens salg og kontospecifikationerne for bogføringskonto ”1010 Salg af varer/ydelser m/moms”. Skattestyrelsen har konstateret, at der mangler at blive bogført både hele og dele af dagens salg.

Af bogføringen for konto 1010 fremgår bl.a. følgende posteringer:

Dato	Netto	Moms	Brutto
31.01.20	2.066,4 kr.	516,6 kr.	2.583 kr
01.02.20	3.222,4 kr.	805,6 kr.	4.028 kr.
22.02.20	3.704,8 kr.	926,2 kr.	4.631 kr.
13.03.20	2.134,4 kr.	533,6 kr.	2.668 kr.
27.04.20	728 kr.	182 kr.	910 kr.
21.05.20	224 kr.	56 kr.	280 kr.
22.05.20	1.880,8 kr.	470,2 kr.	2.351 kr.
26.05.20	1.184,8 kr.	296,2 kr.	1.481 kr.
22.07.20	136,8 kr.	34,2 kr.	171 kr.
10.09.20	4.183,2 kr.	1.045,8 kr.	5.229 kr
I alt	19.465,6 kr.	4.866,4 kr.	24.332 kr.

Af klagerens kassestrimler, z-bonner og totalrapporter for ovenstående datoer fremgår bl.a. følgende:

Dato	Netto	Moms	Brutto
31.01.20	2.074,4 kr.	518,6 kr.	2.593 kr.
01.02.20	3.518,4 kr.	879,6 kr.	4.398 kr.
22.02.20	3.824,8 kr.	956,2 kr.	4.781 kr.
13.03.20	2.870,4 kr.	717,6 kr.	3.588 kr.
27.04.20	1.100 kr.	275 kr.	1.375 kr.
21.05.20	1.440 kr.	360 kr.	1.800 kr.
22.05.20	1.856,8 kr.	464,2 kr.	2.321 kr.
26.05.20	1.332,8 kr.	333,2 kr.	1.666 kr.
22.07.20	216,8 kr.	54,2 kr.	271 kr.
10.09.20	4.219,2 kr.	1.054,8 kr.	5.274 kr.
I alt	22.453,6 kr.	5.613,4 kr.	28.067 kr.

[virksomhed2]

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens virksomhed har været tilknyttet [virksomhed2], hvorfor Skattestyrelsen har indhentet kontoudtog fra denne.

Af klagerens bogføringskonto ”1010 Salg af varer/ydelser m/moms” fremgår der en omsætning fra [virksomhed2] på 152.093,9 kr. ekskl. moms.

Af de indhentede kontoudtog fra [virksomhed2] fremgår der en omsætning på 234.033,52 kr. ekskl. moms. Der fremgår endvidere omkostninger for 81.764,21 kr. ekskl. moms.

[finans1]

Den 18. august 2018, fremgik følgende åbningstider af virksomhedens hjemmeside:

Mandag – fredag, kl. 09 – 18

Lørdag, kl. 10 – 15

Søndag, kl. 10 – 14

Af klagerens privatkonto [...52] fremgår der indsætninger via [finans1] svarende til 86.797 kr. inkl. moms i indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har sendt indsætninger fra [finans1] på konto [...52] i høring hos klageren. Klageren har inddelt indsætningerne i 3 kategorier, og opgjort beløbene til følgende:

Kategori	Beløb
Kunde fra butikken/kundeoverførsel	116.896 kr.
Salg af private ejendele	33.776 kr.
Overførsler fra venner	137.720 kr.

Skattestyrelsen har anset indsætningerne i 2020 for at udgøre henholdsvis skatte- og momspligtig omsætning, anden personlig indkomst og skattefrie midler med følgende fordeling:

Indkomstår	Skattepligtig omsætning ekskl. moms	Moms	Anden personlig indkomst	Skattefrie midler
2020	50.964 kr.	12.741 kr.	12.137 kr.	10.955 kr.

De indsætninger, som efter Skattestyrelsens opfattelse er skatte- og momspligtige, fremgår ikke af kontospecifikationen for bogføringskonto ”1010 Salg af varer/ydelser m/moms” for indkomståret 2020.

Klageren har i forbindelse med klagesagen fremlagt en opgørelse over indsætninger fordelt i 3 kategorier, som efter hans opfattelse ikke skal indgå skattemæssigt. Af opgørelsen fremgår følgende beløb:

	2020
Venneoverførsler medtaget skattemæssigt	12.137 kr.
Venneoverførsler medtaget skatte- og momsmæssigt	8.310 kr.
Private salg der medtaget skatte- og momsmæssigt	10.832 kr.

Klageren har endvidere fremført, at følgende indsætninger ikke er indsat i virksomhedens åbningstid:

År	Navn	Beløb	Dato	Tid
2020	[HP]	350 kr.	18.03.20	09:28:41
2020	[CBJ]	275 kr.	05.08.20	08:04:27
2020	[AG]	565 kr.	26.08.20	09:28:38

Salgsfakturaer

Fakturanr. 20, udstedt den 4. januar 2020 af klagerens virksomhed til [MB] ses ikke bogført på bogføringskonto ”1010 Salg af varer/ydelse m/moms”. Af fakturaen fremgår følgende:

Fakturanr.	Nettobeløb	Moms	Bruttobeløb
20	1.300 kr.	325 kr.	1.625 kr.

Af klagerens erhvervskonto med kontonr. [...52] fremgår der den 23. marts 2020 en indsætning på 2.475 kr. inkl. moms. Indsætningen er anført med posteringsteksten ”Faktura 34. indbetaling fra [virksomhed3]”.

Biler – køb, reparation, afskrivning

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at følgende køretøjer er registreret personligt eller til dennes virksomhed:

Reg.nr	Mærke/anvendelse		Tilgang	Afgang
[reg.nr.1]	Toyota Avensis, varebil, vedr. CVR	Primær ejer og bruger	02.08.18	23.03.20
[reg.nr.2]	Toyota Corolla Verso, varebil, vedr. CVR	Primær ejer og burger	09.03.20	23.07.21
[reg.nr.3]	Toyota Yaris, personbil, vedr. CVR	Primær ejer og bruger	27.06.19	21.01.21

Klageren har den 9. marts 2020 ved faktura 10797 købt en Toyota Corolla Verso med registreringsnummer [reg.nr.4]. Af fakturaen fremgår det, at bilen er købt hos [virksomhed4] for 16.500 kr. under brugtmomsordningen.

Af bogføringskonto ”3617 småanskaffelser” fremgår der en postering den 9. marts 2020, hvoraf der er bogført 13.200 kr. i nettobeløb og 3.300 kr. moms.

Af saldobalancen fremgår det, at der ikke er foretaget afskrivninger i indkomståret 2020.

Biler – brændstof, forsikring og vægtafgift

Følgende er bogført på virksomhedens bogføringskonti 3010, 3020, 3030 og 3110:

Konto	Kontonavn	Netto	Moms	Brutto
3010	Brændstof	10.859 kr.	2.715 kr.	13.573 kr.
3020	Bilforsikring	13.708 kr.	0 kr.	13.708 kr.
3030	Vægtafgift	13.993 kr.	0 kr.	13.993 kr.
3110	Brændstof	6.321 kr.	0 kr.	6.321 kr.

Det fremgår af klagerens bogføring, at brændstof forbruget for person biler og varebiler er opdelt på konto 3010 (varebiler) og 3110 (personbiler).

Tilbagebetaling – varekøb og husleje

Af virksomhedens bogføringskonto 3410 husleje m/moms, fremgår der posteringer for 122.403,9 kr. hvortil der ses at være afregnet moms.

Det fremgår af klagerens erhvervskonto med kontonr. [...82], at der den 21. april 2020 er indsat 12.889,66 kr. med posteringsteksten ”husleje m.m. retur”.

Der fremgår ingen kreditering af bogføringskonto 3410 husleje m/moms svarende til 12.889 kr. i indkomståret 2020.

Oplysningsskema for 2020 med korrektion vedr. parkeringsafgift.

Af den fremlagte saldobalance for indkomståret 2020 fremgår det, at der på bogføringskonto ”2773 Parkering” er udgiftsført 510 kr.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for dette forhold.

Skattestyrelsen har den 9. marts 2022 udsendt forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har den 16. maj 2022 truffet den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen har ansat klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2020 på følgende måde:

	2020
Skattemæssigt resultat før renter angivet i saldobalancen	340.002 kr.
Ændringer
Dagen salg	2.988 kr.
[virksomhed2]	176 kr.
[finans1]	50.964 kr.
Salgsfakturaer	3.280 kr.
Biler – køb, reparation, afskrivninger	9.075 kr.
Biler – Brændstof, forsikring og vægtafgift	17.011 kr.
Tilbagebetaling – Varekøb og husleje	10.312 kr.
Oplysningsskema – korrektion vedr. parkeringsafgift	510 kr.
Forhøjelse i alt
Overskud af virksomhed	434.318 kr.

Skattestyrelsen har endvidere forhøjet klagerens anden personlig indkomst med 12.137 kr.for indkomståret 2020.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med supplerende bemærkninger af 4. august 2023, fremlagt materiale vedrørende indkomståret 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til 434.318 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har endvidere skønsmæssigt forhøjet klagerens anden personlig indkomst med 12.137 kr. for indkomståret 2020

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1. Dagens salg

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

1.4.1. Moms og skat

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms ved levering af varer og ydelser. Momsgrundlaget (afgiftsgrundlaget) fastsættes i henhold til momslovens § 27, stk. 1 som vederlaget uden moms, hvilket svarer til 80 % af virksomhedens indtægter og momsbeløbet beregnes med 25 % af momsgrundlaget (svarende til 20 % af vederlaget), se momslovens § 33.

Det er vores opfattelse, at det daglige salg er momspligtige leverancer for virksomheden efter momslovens § 4, stk. 1. Der er tale om indbetalinger fra kunder, som er skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Ved at sammenholde bogføring af dagens salg med virksomhedens salgsbilag og indsætninger på virksomhedens bankkonto, er det vores opfattelse, at der er en difference. Differencerne skyldes dels at hele dagens salg, del heraf eller kontanter ikke er bogført på konto 1001 Dagens salg/konto 1010 Salg af varer/ydelser m/moms. Desuden skyldes differencerne, at der er enkelte dage, hvor der er bogført for meget, herunder dage hvor dagens salg er medtaget to gange.

Vi vedlægger en oversigt, hvor indtægter er opgjorte og specificerede i bilag 2 Opgørelse – Dagens salg. Der er for hver postering anført, hvad årsagen er til, at beløbet skal reguleres.

1.4.2. Opgørelse – moms og skat

På baggrund af de i afsnit 1.4.1 beskrevne forhold, er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført nedenstående beløb og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms som skattemæssigt.

Reguleringerne fordelt pr. år kan opgøres til følgende beløb:

(Tabel udeladt)

Der henvises i øvrigt til bilag 2 Opgørelse - Dagens salg, hvor beløbene er specificerede.

1.4.3. Skattestyrelsens kommentarer til dine bemærkninger

Når vi i bilag 3 Opgørelse af dagens salg har anført del af dagens salg, er det en oplysning om, at der mangler at blive bogført en del af dagens salg, når man sammenholder bogføring med de daglige kasseopgørelser, herunder hvad der er indbetalt med Dankort mm.

F.eks. er der den 2. januar 2017 bogført 2.072 kr. netto ved bilag 5. Moms udgør 518 kr. således at der samlet er bogført salg på 2.590 kr. inkl. Moms. Dagens salg ifølge kassebon er på 2.747 kr. inkl. moms, hvilket giver en difference på 2.747 kr. – 2.072 kr. = 157 kr.

Det har således ikke nogen betydning, at du på visse dage har lukket tidligere, da vi udelukkende har forholdt os til, hvad du har slået ind på kassen.

Du har anført, kontanterne er blevet brugt løbende til indkøb af butiksinventar/varer. Vi forstår det således, at du er enige med os i, at der mangler at blive bogført kontant salg, men at du ikke har bogført de køb, hvor du har anvendt kontanterne til at betale med.

Du oplyser, at du ikke har været god til at gemme kvitteringerne. Da der ikke forelægger dokumentation for, hvad du har købt, kan der ikke gives fradrag for købene efter momslovens § 37 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a modsætningsvis.

Vi fastholder derfor vores reguleringer.

2. [virksomhed2]

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2.4.1. Indtægter

(...)

2.4.1.2. Skat

Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er vores opfattelse, at der er afregninger fra [virksomhed2], som ikke er bogførte og dermed fejlagtigt ikke medtaget som skattepligtig indtægt i virksomheden. Desuden er det vores opfattelse, at for de bogførte afregninger, er det beløb, der skal medtages skattemæssigt, beregnet forkert i kraft af, at salgsmomsen er beregnet forkert, se afsnit 2.4.1.1.

2.4.2. Udgifter

(...)

2.4.2.2. Skat

Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er vores opfattelse, at der er afregninger fra [virksomhed2], som ikke er bogførte og dermed fejlagtigt ikke medtaget som fradragsberettiget skattemæssig udgift i virksomheden. Desuden er det vores opfattelse, at for de bogførte afregninger mangler der skattemæssigt at blive taget højde for, at de har været bogført med for meget salgsmoms og dermed er den skattemæssige nettoværdi og dermed også den fradragsberettigede udgift for lav.

2.4.3. Opgørelse – moms og skat

På baggrund af de i afsnit 2.4.1 – 2.4.2 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført/reguleret nedenstående beløb pr. år og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.

(Tabel udeladt)

Beløbene er opgjort pr. kvartal og specificerede i bilag 4 Opgørelse - [virksomhed2] og der er for hver postering anført, hvorfor beløbet skal reguleres.

(...)

3. [finans1]

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

3.4.1. Moms og skat

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms ved levering af varer og ydelser.

Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er vores opfattelse, at [finans1]-indbetalingerne indeholder momspligtige leverancer og skattepligtige indtægter for virksomheden efter momslovens § 4, stk. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Vi har foretaget en gennemgang af dine kategoriseringer. Dine kategoriseringer har været det eneste vurderingsgrundlag.

Det er vores opfattelse, at de indbetalinger, du har kategoriseret som kunde fra butikken/kundeoverførsel, er momspligtige leverancer, se momslovens § 4, stk. 1, og skattepligtige indtægter efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra, da der er tale om indbetalinger fra kunder.

For så vidt angår Privat ejendel solgt har vi vurderet følgende:

•	indsætninger, der er indbetalt i butikkens åbningstid, har vi vurderet at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer, se momslovens § 4, stk. 1.
•	indsætninger, der er indbetalt uden for butikkens åbningstid, har vi vurderet er af privatretlig karakter.

Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at salget har så stort et omfang, at det ikke udelukkende kan være vedrørende salg af private ejendele. Vi har vurderet, at de indsætninger, der er sket i butikkens åbningstid, er indtægter ved salg fra butikken samt henset til, at beløbenes størrelse kan være udtryk for kunders køb i blomsterbutikken.

For så vidt angår venneoverførsler har vi vurderet følgende:

•	indsætningerne fra dine nære venner [person1] og [person2] er af privat karakter og dermed henføres de ikke til virksomheden.
•	Indsætninger fra navne, der optræder flere gange, vurderes ikke at vedrøre virksomhedens momspligtige aktivitet, men der er stadig tale om en skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Vi har dog valgt at frasortere indsætninger under 200 kr.
•	Indsætninger fra venner, hvor navnet kun optræder en gang og er indbetalt i butikkens åbningstid, har vi vurderet at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer, se momslovens § 4, stk. 1 og er skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
•	Indsætninger fra venner, hvor navnet kun optræder en gang og er indbetalt uden for butikkens åbningstid, har vi vurderet, er en skattepligt indtægt for dig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, men at de ikke vedrører virksomheden og der dermed ikke er tale om en momspligtig leverance. Vi har dog valgt at frasortere indsætninger under 200 kr.
•	indsætninger, hvor det ud fra indbetalers navn eller tekst ved [finans1]-overførslen, vurderes at være af privatretlig karakter, f.eks. kan der være tak for lån eller indsætninger kommer fra familiemedlem.

Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at indsætningerne har så stort et omfang, at det ikke udelukkende kan være af privatretlig karakter. Indsætninger under 200 kr. vedrørende venneoverførsler har vi dog vurderet private, da vi anerkender, at der kan være indsætninger af privatretlig karakter.

(Tabel udeladt)

Af oversigten over [finans1]-indsætninger fremgår vores opdeling og reguleringsbeløb opgjort pr. afregningsperiode, se bilag 6 Opgørelse – [finans1] og Bilag – Opgørelse personlig indkomst.

Reguleringerne kan opgøres til følgende beløb for 2020:

(Tabel udeladt)

Opgørelser er vedlagt som Bilag – Opgørelse personlig indkomst og Bilag- Opgørelse skattepligtig indkomst.

(...)

4. Salgsfakturaer

(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(...)

4.4.2. Skat

Som skattepligtig indkomst anses alle indtægter, der stammer fra driften af en virksomhed ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det er vores opfattelse at i de tilfælde, hvor der er en udstedt en faktura, men hvor denne ikke er bogført, er der tale om en indtægt i virksomheden.

Det er ligeledes vores opfattelse, at i de tilfælde, hvor der på posteringsteksten på bankkontoudtog er anført fakturanr. eller lignende, er udtryk for kunders betaling af faktura. Der er derfor tale om en indtægt i virksomheden.

Det er vores opfattelse, at indtægterne er skattepligtige, da der er tale om indtægt ved salg af varer i butikken. Indtægterne skal medtages som omsætningen, efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

4.4.3. Opgørelse – moms og skat

På baggrund af de i afsnit 4.4.1 - 4.4.2 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført nedenstående beløb og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.

Reguleringerne kan opgøres til følgende beløb:

(Tabel udeladt)

I øvrigt henvises til bilag 8 Opgørelse - Salgsfakturaer hvor de ikke bogførte fakturaer og reguleringsbeløb opgjort pr. afregningsperiode fremgår.

(...)

5. Biler – køb, reparation og afskrivning

(...)

5.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

5.4.1. Moms og skat

Det fremgår af momslovens § 37, at der er fradrag for moms af indkøb, der anvendes til momspligtige leverancer.

Det fremgår af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at der ikke er fradrag for anskaffelse og drift af en personbil.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages i den skattepligtige indkomst (hovedregel), se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan efter afskrivningslovens § 2 afskrives på driftsmidler der udelukkende eller delvist benyttes erhvervsmæssigt.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2 kan man vælge at straksafskrive driftsmidler med et grundbeløb på under 26.200 kr. (2010-niveau. For 2020 var beløbet 14.100 kr. indtil den 22.11.2020. Se den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.2.4.2.5 Straksafskrivning version 3.7 og 3.8.

Afskrivning for driftsmidler der udelukkende anvendes i virksomheden, sker samlet for den enkelte virksomhed, se afskrivningslovens § 5, stk. 1.

Hvis der er tale om driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt opgøres saldoværdien (afskrivningsgrundlaget) ved årets udgang som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse tillagt anskaffelsessummen for køb i året og fratrukket salgssummen for driftsmidler, der er solgt i året. Saldoværdien ved årets begyndelse udgør det beløb som saldoværdien sidste år er blevet nedbragt med af afskrivninger. Se afskrivningslovens § 5, stk. 2.

Årets afskrivning sker på grundlag af saldoværdien ved årets udgang, se afskrivningslovens § 5, stk. 2.

Afskrivningen kan højst udgøre 25 % af saldoværdien ved årets udgang, se afskrivningslovens § 5, stk. 3.

Det er vores opfattelse, at der ikke kan fratrækkes købsmoms vedrørende Toyota Corolla Verso (bilag 219, bogført 09.03.2020), idet bilen er erhvervet efter reglerne om brugtmoms, og der er derfor ikke anført købsmoms på købsfakturaen, som berettiger til fradrag efter momslovens § 37.

Købsmomsen skal derfor nedsættes med 3.300 kr.

Det er desuden vores opfattelse, at den skattemæssige behandling ikke kan ske efter reglerne om straksafskrivning efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, da anskaffelsessummen er over 14.100 kr. Udgiften kan derfor ikke fratrækkes fuldt ud, men skal afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 5.

Samtidigt er det vores opfattelse, at det er den fulde udgift på 16.500 kr. (inkl. moms) som skal indgå i saldoværdien. Der kan således afskrives 25 % af 16.500 kr. = 4.125 kr. Se afskrivningslovens § 5.

Da der allerede er fratrukket 13.200 kr., kan den samlede regulering opgøres til 13.200 kr. – 4.125 kr. = 9.075 kr. som skal tillægges den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra 1.

Saldo ultimo 2020 kan opgøres til 16.500 kr. – 4.125 kr. = 12.375 kr.

5.4.2. Opgørelse – moms og skat

På baggrund af de i afsnit 5.4.1 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive reguleret nedenstående beløb pr. år og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem såvel moms- som skattemæssigt.

(Tabel udeladt)

(...)

6. Biler – Brændstof, forsikring og vægtafgift

(...)

6.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

6.4.1. Skat

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradragsret for driftsudgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den erhvervsmæssige indkomst.

Det er vores opfattelse, at Mercedes Benz’en ikke udelukkende anvendelse i virksomheden i perioden 2017 - 2019, men også privat. Vi har bl.a. lagt vægt på, at du ikke har haft andre biler til rådighed privat siden april 2017 ud fra oplysningerne i Motorregisteret. I perioden frem til du sælger Mercedes Benz’en, er de øvrige biler alle indregistreret på virksomhedens cvr-nr. og som 100 % erhvervsmæssigt. Vi har skønsmæssigt anset bilen for at blive anvendt 50 % i virksomheden.

Det er ligeledes vores opfattelse, at personbilen TOYOTA Yaris med indregistreringsnr. [reg.nr.3] anvendes også både til private og erhvervsmæssigt formål. Vi har herved blandt andet henset til, at bilen købes som ”erstatning” for Mercedes-Benz og at du som privat person heller ikke i 2019 og 2020 har haft andre biler til rådighed ud fra oplysningerne i Motorregisteret.

Det er ikke muligt ud fra bogføringen eller den foreliggende dokumentation at kunne opgøre fradragsretten for de enkelte biler korrekt. Der vil f.eks. ikke være fradragsret for momsbelagte udgifter vedrørende personbilerne og der vil kun være delvis fradrag skattemæssigt for biler, der også anvendes privat.

Vi har derfor skønsmæssigt henført 50 % af udgifterne for at vedrøre virksomhedens momspligtige leverancer og erhvervsmæssige drift, se momslovens § 37, stk. 1 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det bemærkes, at for 2020 er der allerede ved bogføringen af udgifter til brændstof foretaget en opdeling i brændstof til varebiler (konto 3010) og til personbilen (konto 3110). Der er ikke taget fradrag for købsmoms for personbilen, men der skal skattemæssigt medtages 50 %, da vi anser bilen for at være anvendt privat også se ovenfor. Vægtafgift og forsikring skal der ske en skønsmæssigt fordeling, da vi ikke kan opgøre det korrekt ud fra bogføringen og de fremlagte bilag.

6.4.2. Opgørelse skat

På baggrund af de i afsnit 6.4.1 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive reguleret nedenstående beløb og dermed, at der mangler at blive taget højde for dem skattemæssigt.

(tabel udeladt)

(...)

7. Tilbagebetaling – husleje

(...)

7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

7.4.1. Moms og skat

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1. Momsen der kan fradrages, er moms af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden ifølge momslovens § 37, stk. 2.

Det er vores opfattelse, at når udlejeren har tilbagebetalt et beløb, som ikke er blevet bogført (krediteret), er saldo på konto 3410 husleje m/moms for stor.

Der er fradrag for de udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er vores opfattelse, at tilbagebetalingen fra udlejeren ikke er bogførte og dermed fejlagtigt ikke tilbagereguleret i den fradragsberettiget skattemæssig udgift i virksomheden.

7.4.2. Opgørelse – moms og skat

På baggrund af de i afsnit 7.4.1 beskrevne forhold er det vores opfattelse, at der mangler at blive bogført/reguleret nedenstående beløb, at der mangler at blive taget højde for den såvel moms- som skattemæssigt.

Virksomhedens købsmoms nedsættes og skattemæssigt resultat forhøjes med følgende beløb:

(Tabel udeladt)

Du har ikke yderligere kommentarer til vores opgørelser, hvorfor vi fastholder vores regulering.

8. Oplysningsskema for 2020

(...)

8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Virksomhedens indehaveren har pligt til at oplyse sin indkomst til Skattestyrelsen. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1 og § 5. Oplysningsfristen er senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Det følger af skattekontrollovens § 11. På grund af COVID-19 har skatteministeren forlænget fristen for indkomståret 2020 til 1. september 2021.

Udgifter til parkeringsafgifter kan ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen, fordi de falder uden for driftsomkostningsbegrebet, som forudsætter at udgiften er både sædvanlig og normal og dertil indgår som et naturligt led i virksomhedens løbende drift. Parkeringsafgifter anses derfor normalt som ikke fradragsberettigede omkostninger, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, modsætningsvis. I SKM2005.170.ØLR blev der taget stilling til, at der ikke var fradrag på parkeringsafgifter.

Det er vores opfattelse, at udgiften til parkering på 510 kr. ikke er fradragsberettiget skattemæssig efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da vi mener, at der er tale om en parkeringsafgift (bøde) og ikke en parkeringsudgift.

Overskud af virksomhed før renter, kan således opgøres til 339.582 kr. + 510 kr. = 340.092 kr.

På grund af den tekniske spærring har det ikke være muligt for revisor at indberette. Vi foretager derfor indberetning således:

•	Overskud af virksomhed med 340.092 kr. efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og § 6, stk. 1, litra a.
•	Renteudgifter bank med 210 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 30. august 2022 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er fremsendt redegørelse over indkomne overførsler 2017 – 2020 fra indehaver.

Redegørelsen drejer sig kun om punkt 3 [finans1] i afgørelsen.

Indledningsvist vil vi gerne komme med et par kommentarer til hvorledes vi har grebet sagen an. Vi har haft indhentet kontoudtog fra banken, som var oprettet på CVR nr. og har kunnet konstatere, at der ikke indgik mobileindsætninger fra kunder. Dette undrede vi os over, da der er tale om en blomsterforretning.

Vi havde samtidig de private bankkontoudtog til rådighed og kunne konstatere, at der var indsat væsentlige [finans1] indbetalinger. Vi kunne også konstatere, at disse ikke var medtaget i regnskabet for virksomheden.

Vi har haft en formodning at den stor del af disse vedrørte virksomheden når der henses til beløbsstørrelsen og tidspunktet for indbetalingen. Vi har også kunne konstatere, at der er beløb, som er indgået efter åbningstiden.

Vi sendte derfor alle indsætningerne ud til udtalelse hos indehaveren og han har inddelt dem i 3 kategorier – Kunder, Privat ejendele solgt og Venneoverførsler.

Indehaveren har selv henført nogle af beløbene til kunder og dermed at de skulle medtages moms- og skattemæssigt.

Vedrørende Venneoverførsler har vi accepteret at 2 af hans nære venner kan henføres til privatsfæren. Vi har noteret os at han har haft et betydeligt antal venner og derfor vurderet at betalinger vedrørende venner, der kun optræder en gang igennem årene, at det må være kunder, når det har været indenfor butikkens åbningstid. Hvis det har været udenfor åbningstiden har vi medtaget det som udelukkende skattepligtig indkomst når der var over 200 kr. idet vi har henset til at det har haft et vist omfang.

For så vidt angår venner, hvor navne optræder flere gange, har vi vurderet at det ikke vedrører butikken, men har dog vurderet at omfanget et så stort, at det ikke udelukkende kan være privat og vi har derfor anset beløb over 200 kr. for at være skattepligtige.

Uden at det har været nævn i vores sag, kan vi oplyse, at der har været indtægter og udgifter vedrørende spil ved [virksomhed5] og har derfor kunne have en formodning for, at nogle af indtægterne vedrører spil, når der henses til hvornår [finans1] indsætningerne er foretaget på døgnet. Vi kan supplere, med, at indehaver telefonisk har oplyst os, at indsætningerne kan vedrøre spil med venner.

Vi har derfor været nødt til at træffe nogle valg omkring hvorledes disse beløb skulle medtages.

Bemærkninger til del 1: Venneoverførsler der medtages skattemæssigt

Mangler virksomhedens opgørelser før vi kan tage stilling til det (en difference på 700 kr.)

Bemærkninger til del 2: Venneoverførsler der medtaget skatte- og momsmæssigt

Mangler virksomhedens opgørelser før vi kan tage stilling til det

Bemærkninger til del 3: private sag der medtages skatte- og momsmæssigt

Vedrørende de private ejendele har vi ikke kunnet få nærmere dokumentation herfor f.eks. ved udskrift fra [virksomhed6] og har derfor fastholdt at de indbetalinger der er sket i butikkens åbningstid er moms og skatteplige.

Indsigelser:

Vedrørende linje 1 i skemaet varden 18-03-2020 en onsdag. Det fremgik tidligere på virksomhedens hjemmeside at åbningstiden på hverdage var kl. 9. Vi fastholder derfor at det er indenfor åbningstid.

Vedrørende linje 2 er vi enige i at indbetalingen er sket udenfor åbningstid. Den pågældende indbetaler [CBJ] har kun haft den ene indbetaling for de 4 år. Hvis vi skal følge vores opgørelsesmetode, skal beløbet henføres til Navn som kun optræder en gang – Udenfor åbningstid fra 200 kr. og i givet fald vil beløbet derfor kun være skattepligtigt.

Vedrørende linje 3 var den 26-08-2020 en onsdag. Det fremgik tidligere på virksomhedens hjemmeside at åbningstiden på hverdage var kl. 9. Vi fastholder derfor at det er indenfor åbningstid.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 16. august 2023 fremkommet følgende supplerende udtalelse:

”(...)

Indledende bemærkninger

Indledningsvist skal vi gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen har fået udleveret et omfattende bilagsmateriale fra virksomheden.

Materialet er sammenholdt med bogføringen (kontospecifikationer, saldobalance og årsrapporter).

Desuden har vi sammenholdt bogføringen med indsætninger på virksomhedens bankkonto i [finans2] – [...82].

Vi har derefter gennemgået de forskellige typer af indtægtskilder for, om disse fremgik af bogføringen. Ved indtægtskilder forstås fx

•	det daglige salg i butikken, som fremgår af indehavers daglige kasseopgørelser
•	betaling via [virksomhed2]
•	[virksomhed7]

For at få det fuldstændige overblik over, hvilke indtægter, der var medtaget og hvilke der manglende for de enkelte indtægtskilder, har vi indhentet dokumentation hos de virksomheder, der har stået for opkrævningen hos kunderne f.eks. [virksomhed2].

Vi har gennemgået hver enkelt postering i bogføringen vedrørende indtægter og sammenholdt disse med de indsætninger, der har været på bankkontoen. Vores ændringer bygger således på indsætninger – hele eller delvise, som ikke fremgår af bogføringen. Vi har også reguleret i nedadgående retninger, hvis vi har kunnet se, at der var bogført for meget.

Vi har desuden gennemgået de daglige kasseopgørelser, udtræk af kasseterminalen benævnt kassebon i afgørelsen og dankortterminaler med det salg, som er bogført for den pågældende dag. Uoverensstemmelsen fremgår af bilag3 Opgørelse – Dagens salg. Årsagen til uoverensstemmelsen er anført i sidste kolonne Kategori. Det kan f.eks. være, at det kontante salg ikke er bogført eller at hele dagens omsætning ikke er medtaget i bogføringen.

Det er således på baggrund af ovenstående handlinger, at vi kommer frem til vores reguleringer.

(...)

Ændringerne hænger ikke præcist sammen med de indsætninger, der er foretaget på bankkontoen

Repræsentanten har på side 1 i brevet anført Ændringerne hænger ikke præcist sammen med de indsætninger, der er foretaget på bankkontoen. Vi er uforstående overfor denne bemærkning jf. vores redegørelse ovenfor i indledningen og har svært ved at forholde os til påstanden, når den ikke er underbygget.

Punkt 1 side 1

Vi har været bevidste om, at primobeholdningen ikke stemte med ultimobeholdningen dagen før. Vi har ikke foretaget reguleringer på den baggrund, idet vi blot har antaget, at indehaveren har flyttet kontanter fra-kassen og over i en anden kasse (hvilket der også skulle have været redegjort for i bogføringen både vedrørende flytning af beløbet og i form af 2 kassekonti på balancen).

Vi har vores opgørelser (bilag 3 i afgørelse) i stedet for taget udgangspunkt i de beløb, som indehaver selv har oplyst som indgået kontant i dagens opsætning på konto 1001 Dagens Salg. Vi har således ikke skønnet yderligere beløb vedrørende kontant-indbetalinger, uanset at indehaveren har haft mulighed for at modtage kontanter fra kunder uden at medtage dem i de daglige salgsopgørelser.

De daglige kasseopgørelser – som vi har foretaget regulering af – fremgår af bilag 2 i afgørelsen.

Punkt 2 side 1

Vi er uforstående overfor repræsentantens bemærkninger om, at ikke alle bilag er tilgængelige. Vi har netop haft alt relevant materiale tilgængeligt for så vidt angår kontrol af indtægter, som fremgår af virksomhedens bankkonto i [finans2] – [...82].

Vi skal henvise vores redegørelser ovenfor i indledningen.

Punkt 3 side 1

Beløbet på 31.000 kr., som indgår den 14. juli 2017, er efter vores opfattelse ikke et retvisende udtryk for de kontanter, der er modtaget, men blot et beløb, som er indsat denne dag. Det er midt på året, at beløbet indsættes – er det for et halvt år? Er det for en måned?

Vi har i forbindelse med reguleringerne af dagen salg haft indtastet samtlige daglige kasseopgørelser, herunder det salg, som af indehaveren er anført som kontant. Regnearket vedlægges.

For de enkelte år kan det kontant beløb opgøres til:

År	Kontantsalg jf. daglige salgsopgørelser udarbejdet af indehaver
2017	92.898,50 kr.
2018	72.101,00 kr.
2019	59.437,00 kr.
2020	34.146,00 kr.

Punkt 4 side 1

Vi kan oplyse, at indsætningerne på konto i den danske bank i 2017 ikke er 1.017.329 kr. men derimod 1.033.457,93 kr.

Vi kan oplyse, at indehaver har oplyst kontant salg både under 50 kr. og over 300 kr. i de daglige opgørelser af salget. Vi henviser til vedlagte bilag Dagens salg herunder kontanter.

[finans1] – ind- og udbetalinger

Vi skal indledningsvist henvise til vores bemærkninger af den 30. august 2022, idet vi tidligere har udtalt os om disse reguleringer i forbindelse med [virksomhed8]s indgivelse af klagesag den 16. august 2022.

Det var dengang medsendt en redegørelse fra indehaver, hvori forskellige beløb var nævnt. I vores svar af den 30. august 2022 oplyste vi, at vi ikke kunne tage stilling til dele af redegørelsen, da vi manglende en specifikation heraf.

I [virksomhed8]s supplerende bemærkninger fremgår det ikke tydeligt af det medsendte bilag [finans1] 2017,

•	hvilken kategori de enkelte beløb kan henføres til i tabellen i vores afgørelse af 16. maj 2022 punkt 3.4,
•	hvilke beløb der menes at skulle reguleres
•	hvordan de enkelte beløb er medtaget af hos os oprindeligt.

Vi har i øvrigt bemærket, at

•	[virksomhed8] har medtaget en kolonne vedrørende [person1]. Vi går ud fra, at der er tale om en af de to nære venner ([TA] og [JB]), som vi ikke har medtaget i vores reguleringer. Der kan derfor ikke være reguleringer vedrørende denne person.
•	Der nævnes en kolonne godteposen og repræsentanten har heri medtaget 6 beløb – 4 modtagne og 2 sendte.

Der er i alt to beløb sendt til [virksomhed9]:
Posteringerne er:
(Billede udeladt)

Der er ikke modtaget beløb fra [virksomhed9].

Repræsentantens opgørelse er således ikke korrekt, og jf. ovenfor er vi usikre på, hvad der ønskes reguleret.

•	Der er en lille forskel i nettobeløbet vedrørende [AK].
•	Vi har ikke forholdt os til kolonnerne Salg ejendele og Øvrige privat overførsler på nuværende tidspunkt.

Vi har opgjort beløb for de specifikke navne, nævnt i repræsentantens opgørelse således:

(tabel udeladt)

Vi bemærker, at det er oplyst, at indehaver vil komme med supplerende oplysninger.

På baggrund af ovenstående forhold, har vi derfor ikke forholdt os til de enkelte beløb på nuværende tidspunkt og dermed heller ikke til, om der kan ske regulering.

Vi er af den opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger eller dokumentation, som kunne bevirke en ændring af vores krav vedrørende [finans1]. For at vi skal kunne godkende en udgift, skal der som minimum foreligge dokumentation og i den forbindelse gøres der opmærksom på, at postering på en bankkonto ikke er tilstrækkeligt.

I øvrigt kan det oplyses, at vi har indhentet udskrift hos [finans1] og har gennemgået navn på, indbetaler og de tekster, som kan være anført sammen med indbetalingen. Vi har forholdt os til disse og der er beløb, som vi ikke har medtaget.

Vi ønsker derfor – hvis vores krav ikke fastholdes – at blive hørt igen i sagen, inden der træffes afgørelse. Hvis vi skal forholde os til beløbsopgørelser og konkrete beløb, bedes disse tydeligt henviser til vores opgørelse vedrørende de moms- og skattemæssige reguleringer i bilag 7 Opgørelse [finans1].

Salg af privat ejendele

Vi går ud fra, at repræsentanten henviser til Privat ejendele solgt i punkt 3, som er indehaver er opgjort til 33.776 kr. i alt.

Vi fastholder vores krav, idet der ikke er fremlagt nogen dokumentation for at salg skulle være af privat karakter.

Repræsentanten har anført, at det ikke klart fremgår, hvorfor der skal betales moms af salget indenfor åbningstiden. Til besvarelse heraf skal vi henvise til afgørelsen af 16. maj 2022 afsnit 3.4 samt vores udtalelse af den 30. august 2022.

Samlet foreløbig konklusion vedrørende 2017

Repræsentanten har beregnet omsætningen ud fra en analyse af indsætningerne på virksomhedens bankkonto.

Der tages udgangspunkt i Dagens salg med en omsætning i alt på 706.125 kr. som fremgår af Årsrapporten for 2017. Beløbet er bogført på konto 1001 Dagens salg. I dette beløb indgår også kontant-salg på 92.898,50 kr. jf. punkt 3. Det betyder, at beløbet, der skal sammenlignes med ikke er 706.125 kr., men 613.227 kr. (706.125 kr. – 92.898 kr.).

Da repræsentanten har medtaget den kontante indsætning på 31.000 kr. i sin analyse, mangler der således at blive taget højde for et beløb på 92.898 kr. – 31.000 kr. = 61.898 kr.

Der er således en difference mellem vores faktiske reguleringer og repræsentantens analytiske tilgang på 16.676 kr. (78.574 kr. – 61.898 kr.).

For god ordens skyld skal nævnes, at reguleringer vedrørende [finans1]-indsætningerne ikke indgår i denne del, da de er indsat på den private bankkonto.

Køb af forretning

Der henvises til afgørelsen af 16. maj 2022, hvor der i afsnittet Du kan muligvis regulere af- og nedskrivninger er gjort opmærksom på virksomhedens mulighed for at anmode herom.

Momsreguleringer

Ingen bemærkninger hertil for nuværende.

Afslutning

På baggrund af ovenstående redegørelse finder vi derfor ikke på nuværende tidspunkt, at der skal foretages fornyet gennemgang. Vi fastholder vores ændringer i vores afgørelser af den 16. maj 2022 både såvel for de reguleringer, der er sket i forhold til virksomhedens bankkonto og til den private konto, hvorpå [finans1]-indbetalinger er sket.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse af Skattestyrelsens forhøjelser.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Påstand

Der nedlægges påstand om, at forhøjelserne nedsættes til et af Skatteankestyrelsen lavere beløb.

Begrundelse

Klageren driver virksomhed – en blomsterforretning – i personligt regi under CVR-nr. [...1].

Klageren bestrider Skattestyrelsens afgørelser om nærmere gengivet af ham i afgørelserne, og som klageren supplerende har kommenteret i vedhæftet bilag. Klageren gør gældende, at afgørelserne ikke i tilstrækkeligt grad tager højde for det af klageren anførte, og forhøjelserne anmodes af ham korrigeret i overensstemmelse hermed.

Klageren har ikke medsendt de af ham i bilaget nævnte tro- og love erklæringer, og disse vil på den baggrund blive eftersendt tillige med supplerende bemærkninger i sagen.

(...)”

Repræsentanten er den 3. august 2023 fremkommet med følgende supplerende indlæg:

”(...)

Hermed nogle supplerende bemærkninger med udgangspunkt i de ændringer som Skattestyrelsen har foretaget vedrørende 2017 men af relevans for samtlige år:

Ændringerne hænger ikke præcist sammen med de indsætninger, der er foretaget på bankkontoen.

Generelle kommentarer i øvrigt til det bogføringsmateriale der er tilgængeligt:

1. Hver dag ses kassebeholdningen af starte med 500 kr. uanset at der var anden beholdning dagen før. Dermed er det ikke muligt at opgøre kassebeholdningen korrekt.
2. ikke alt forekommer at være slået ind på kassen, idet der udfra det foreliggende materiale ikke er nogen [finans1] eller fakturaer der fremgår af kasseregnskaberne. Skattestyrelsen har på det grundlag ret i, at disse skal tillægges den opgjorte omsætning, hvis de ikke er medtaget i omsætningen. Men da ikke alle bilag er tilgængelige, kan der ikke konkluderes noget sikkert herom.
3. Der indsættes den 14. juli 2017 31.000 kr. via kundekort. Dette kan være et udtryk for en akkumuleret kassebeholdning. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tale om en mellemregning.
4. Der er i alt indsat 1.017.329 kr. på virksomhedskontoen i 2017. Hvis det antages, at alle indsætningerne er momspligtige, også indbetalingen på 31.000 kr. (hvis der er kassebeholdningen der indsættes) giver det en omsætning på 813.864 kr. En årlig ændring i kassebeholdningen på 31.000 kr. ved kontantsalg virker sandsynligt med udgangspunkt i de foreliggende kassebilag. Det daglige kontante salg ligger mellem 50 og 300 kr. Men beløbet indsættes i juli, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der også indgår penge, som enten er fra salg der ikke er registreret eller fra klagerens private beholdning.
5. I regnskabet ses der medregnet en omsætning på 91.268 kr., som var angivet som ikke-momspligtig omsætning. Beløbet er ifølge den tidligere revisor et udtryk for, at dette var en gæld som klageren havde oparbejdet i virksomheden. Dette tilbagefører Skattestyrelsen i sin opgørelse af omsætningen, hvilket må anses at være korrekt.

[finans1] ind- og udbetalinger

Skattestyrelsen har alene beskattet indsatte beløb, men har ikke taget hensyn til, at der er mange transaktioner, hvor klageren betaler via [finans1] til de personer som har overført beløb til ham, og som han oplyser er private venner. Klageren vil senere uddybe dette selv.

Da der er tale om både ind- og udbetalinger bør det alene være nettobeløb der skal beskattes.

I mange tilfældene har klageren betalt mere til de pågældende, end han selv har modtaget. Derfor bør der i disse tilfælde ikke ske nogen beskatning.

Når det kommer til indsætninger på konti, er det alene kontante indbetalinger, som ikke kan dokumenteres, der beskattes brutto.

Skattestyrelsen bør for alle årene foretage en skattemæssig opgørelse ud fra et nettoprincip. Endvidere bør det genovervejes, om der i det hele taget skal ske beskatning af nogen dele af de private overførsler via [finans1], idet de samlede overførslers størrelse ligger langt under, hvad almindelige brugere af [finans1] har af transaktioner på et indkomstår.

Dette anbringende – at der ikke skal ske beskatning – gøres ligeledes gældende for Skatteankestyrelsen.

Specifikation af [finans1]overførslerne til den private konto for 2017 fremgår af vedhæftede oversigt.

Salg af private ejendele.

Henset til beløbsstørrelsen vedrørende de solgte private ejendele gøres det gældende, at beløbene klart ligger indenfor normalsfæren i forhold til at sælge ting af denne værdi.

Hvorfor skulle disse salg i øvrigt være momspligtige ? Det fremgår ikke klart.

Samlet foreløbig konklusion vedr. 2017

Med udgangspunkt i indsætningerne på bankkontoen ses der udelukkende at være basis for at forhøje den selvangivne indkomst som følger (dog kan der være kontantsalg som ikke er oplyst).

Indsæt på bankkontoen, periodiseret til omsætning i 2017, ekskl.moms	813.864 kr.
Omsætning jf. regnskab, ekskl. nedsættelse på 91.268 kr.	706.125 kr.

Skattestyrelsens forhøjelser vedr. omsætning via erhvervskontoen:

[virksomhed2]	152.537 kr.
[virksomhed10]	4.792 kr.
Salg af fakturaer	5.168 kr.
Difference i dagens salg	23.816 kr.	186.313 kr.

Når der alene tages udgangspunkt i virksomhedskontoen og et kontant salg på 31.000 kr. er det kun plads til en forhøjelse på 107.739 kr., men Skattestyrelsen har ændret indkomsten på baggrund af dette med 186.313 kr. Dermed er indkomsten ændret med 78.574 kr. mere end det er muligt jf. posteringerne på erhvervskontoen. Da beløbene er ekskl. moms, er der tillige foretaget for store momsreguleringer.

Indkomst baseret alene på indsætningerne på virksomhedskontoen

Køb af forretning

Klageren ses at have købt forretningen medio 2016.

Der ses i ingen af årene at være medtaget hverken værdi af købet, nøglepenge, goodwill eller indretning af lejede lokaler. Der ses derfor heller ikke at være foretaget afskrivninger herpå.

Når Skattestyrelsen ændrer en skattepligtigs virksomhedsindkomst, har den skattepligtige adgang til at foretage afskrivninger, hvis disse ikke er foretaget eller foretaget med mindre beløb end hvad muligt er.

(...)”

Ved møde den 6. september 2023 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten uddybet det i klagen anførte. Repræsentanten kom med et yderligere anbringende om, at beløbsmæssigt lave indsætninger på klagerens bankkonti, måtte have formodningen med for sig, at disse vedrørte klagerens privatsfære og dermed ikke skal medtaget som skattepligtige indsætninger.

Det blev endvidere forklaret, at flere af indsætningerne også skyldes salg af privat indbo, der var foretaget igennem f.eks. [virksomhed6] og at genstandene omfattede gammelt fodboldtøj, møbler m.v. Det blev endvidere forklaret, at de ikke kunne genskaffe salgsannoncerne herfra.

Retsmøde

Skattestyrelsen er i udtalelse af 8. april 2024 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som forhøjer klagerens anden personlig indkomst og nedsætter klagerens overskud af virksomhed.

(...)”

Repræsentanten har den 16. april 2024 fastholdt påstande og anbringender.

Klagerens nye repræsentant er den 25. august 2024 fremkommet med følgende bemærkninger forud for retsmødet:

”(...)

Indledningsvist skal jeg beklage den meget sene fremsendelse af nedenstående påstande og argumentation til ønskes taget i betragtning til retsmødet den 26. august.

Årsagen til den sene fremsendelse af oplysningerne, skal ses i lyset af at jeg først fil overdraget sagen den 16. august 2024.

Da jeg sagde ja til at tage retsmødet var der ud fra den forventning at jeg ville modtage et komplet sagsmateriale, herunder bogføringsmateriale, bilag og kontospecifikationer. Men jeg har måtte sande at det i sagen værende materiale på ingen måde er komplet, fordi en del af materialet befinder sig hos Skattestyrelsen. Det har derfor ikke været muligt for mig af foretage en fuldstændig gennemgang af de meget omfattende sagsmateriale, og foretage afstemninger til bogføringen for indkomstårene. 2017-2020.

Jeg fik overdraget sagen, fordi [virksomhed8] ikke havde mulighed for at deltage i retsmødet, samt fordi jeg har lavet masterafhandling om bevisbyrden i skatteretten, og der for har et indgående kendskab til sagsbehandlingsregler og skøn foretaget af skattemyndighederne.

Generelle observationer om sagens forløb vedr. manglende opfyldelse af officialmaksimen

Af hverken kendelsen eller af det modtagne materiale, [virksomhed8] har modtaget via aktindsigt, fremgår der intet sted at klageres privatforbrug er kritisabelt, eller at der er foretaget analyse af bruttoavancer m.v. eller foretaget sammenligning med andre blomsterforretninger.

Derfor må det antaget at klageres privatforbrug ikke kan kritiseres, samt at bruttoavancen afviger væsentlig fra branchen, siden at Skattestyrelsen mener at der kan ske beskatning af skønsposter uden at dokumentere eller redegøre for det i afgørelsen.

Derfor vil min fremstilling af sagen ikke omfatte talmæssige opgørelser i væsentligt omfang. Jeg vil dog udfra min erfaring sammenholdt med de foreliggende regnskaber, ud fra en objektiv vurdering kort kommentere de foretagne indkomstændringer vedr. udbetalinger fra [virksomhed10], [virksomhed2] og [virksomhed7].

Påstande

Primære påstande

Afgørelserne er ugyldige fordi Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialmaksimen, ved ikke at undersøge om klagers bruttoavance eller privatforbrug kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomster i indkomstårene 2017-2020.

De ændringer Skattestyrelsen har foretaget i indkomstårene vedr. de private indsætninger, som klager nøje har redegjort for under sagen er ugyldige, fordi Skattestyrelsen har anvendt en så lav grænse for beskatning, at dette har medført en åbenbar urimelig beskatning af klager, sammenlignet med andre skatteydere.

Subsidiært

Indkomstændringerne vedr. ovenstående private poster nedsættes til 0, idet grænsen for beskatning er fastsat i byretsdom SKM2022.132BR, hvor grænsen for indsætningerne er ansat til 7.500 kr. pr. transaktion. Ingen af klagers indsætninger, jf. klageres indsendte opgørelse kommer tilnærmelsesvis tæt på 7.500 kr., hvorfor der jf. praksis ikke er grundlag for at foretage beskatning.

Mere subsidiært

Urimelig forskelsbehandling vedr. indsætninger på bankkonti/[finans1] m.v.

For at sikre at skatteydere behandles ens, og den afvigende praksis på området kan normaliseres så det ikke afhænger af sagsbehandlerens humør hvor en grænse sættes, bør Skatteankestyrelsen fastsætte en bundgrænse så det sikres at alle skatteydere behandles ens. Eksempelvis koster en middag det samme uanset hvem man er og de udlæg der foretages er ens for alle, og det er retssikkerhedsmæssigt et problem at der sker forskelsbehandling af skatteydere.

Da privatøkonomiske transaktioner ikke kræver hverken dokumentation eller bogføring m.v. er det vigtigt at skatteydere behandles ens og med samme beløbsgrænser uanset hvem man er.

Det bør ikke være så svært at fast sætte en bundgrænse. I skatteretten har alle personer det samme personfradrag, samme grænse for topskat og aktieskat. Derfor er det kun rimeligt at fastsætte en beløbsmæssig bundgrænse for beløb der indsættes på en privatkonto før der kan kræves dokumentation.

Konsekvensen vil sandsynligvis også medføre et langt færre antal sager der påklages, hvis praksis danner faste beløb for indsætninger på private konti.

Ovenstående bør fastlægges inden der træffes afgørelse i denne sag, så de sikres at praksis bliver ensrette, og lighedsgrundsætningens præmisser om ikke at foretage forskelsbehandling følges.

Sagens fakta

Skattestyrelsen har på baggrund af en ligningsmæssig gennemgang foretaget ændringer af klagers skattepligtige indkomster og afgiftsgrundlag i indkomstårene 2017-2020.

Umiddelbare kommentarer til regnskaberne for virksomheden 2017-2020

Som tidligere nævnt har det ikke været muligt for mig at foretage en fuldstændig gennemgang af sagens materiale, dels fordi jeg som nævnt først har fået noget af materialet udlevet efter den 16. august 2024, og dels fordi det ikke har været muligt at fremskaffe materialet

På baggrund af manglerne i det tilgængelige materiale, har det ikke været muligt for mig at foretage en fuldstændig gennemgang af alle sagens omhandlede punkter.

Dog finder jeg det mærkværdigt, at virksomhedskontoen ultimo alle indkomstårene kan afstemmes til de faktiske saldi der fremgår af klagers indberettede skatteoplysninger, hvilket kan indikerer at samtlige ind- og udbetalinger fra bankkontoen må være bogført. Skattestyrelsens har i deres afgørelse anført at samtlige indbetalinger fra [virksomhed10], [virksomhed2] og [virksomhed7] er indgået på erhvervskontoen, hvorfor det er overvejende sandsynligt at de også er bogført i de regnskaber, der ligger til grund for de selvangivne indkomster, eller ville banksaldiene ikke stemme. Dog kan jeg ikke udelukke at det forholder sig anderledes i selve bogføringen, da jeg ikke har set kontokort og det øvrige grundlag for regnskaberne.

For 2017-2019 har det ikke lykkede mig at få kontakt til daværende revisor [virksomhed11] ApS, hvorfor det ikke er lykkedes ad den vej at fremskaffe bogføringsmaterialet.

For 2020 har [virksomhed12] fremsendt saldobalancer og kontokort. Af dette materiale er alle posteringer på bankkontoen bogført- Det er derfor påfaldende at det samme ikke skulle være tilfældet for 2017-2019.

Jeg skal dog bemærke at der i bogføringen for 2020 alene er bogført nettoudbetalinger fra [virksomhed2]. Hvilket netto ikke har nogen betydning, men det har dog betydning for den samlede omsætning og varekøb brutto.

Begrundelse for den primære påstand om ugyldighed

Skattestyrelsen har foretaget ændringer af såvel den skattepligtige indkomst som vedr. momstilsvar for indkomstårene 2017-2020

Skatteproces

Når Skattestyrelsen sagsbehandler en sag er de forpligtet til at undersøge sagen, således at der kan træffes en afgørelse der er så rigtig som muligt.

Skattestyrelsens sagsbehandler har uden tvivl gjort et stort stykke arbejde med sagens talmæssige opgørelser, men har i flere situationer tilsyneladende glemt de regler som Skattestyrelsen er underlagt når de sagsbehandler en sag.

Pligten til at sikre at der træffes en afgørelse på et så oplyst grundlag som muligt ligger hos Skattestyrelsen og Skattestyrelsen alene.

Skønsmæssige ansættelser

Skattestyrelsen har i sin sagsbehandling ikke foretaget de undersøgelser der kan berettige til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Skattestyrelsen har ikke beregnet privatforbrug på klager og ej heller foretaget en sammenholdelse af klagers bruttoavance i virksomheden med andre virksomheder i branchen. Umiddelbart kan jeg beregne bruttoavancerne i de regnskaber der lå til grund for de selvangivne indkomster mellem 43-56 %, hvilket efter min opfattelse og kendskab til andre i branchen synes at ligge inden for bruttoavancen i branchen.

Jf. Den Juridiske Vejledning afsnit A.C.2.1.4.4.2.3 kan Skattestyrelsen i skønsmæssige ansættelser undlade at lave privatforbrugsopgørelser hvis virksomheden har en unormal bruttoavance.

Idet Skattestyrelsen på intet tidspunkt har taget stilling til bruttoavancens størrelse eller har sandsynliggjort/ beregnet klagers privatforbrug, har Skattestyrelsen ikke opfyld deres undersøgelsespligt.

At Skattestyrelsen ikke har opfyldt officialmaksimen/ undersøgelsespligten i sagsbehandlingen, kan grundet væsentligheden ikke føre til andet resultat end at de trufne afgørelser er ugyldige.

Indsætninger på klagers private bankkonti

Klager har efter anmodning fra Skattestyrelsen gennemgået alle indsætningerne for de omhandlede indkomstår, og har foretaget en fordeling af de indsætninger der er private og de indbetalinger der er betalinger vedr. salg fra klagers forretning.

På trods af at klager har fremsendt redegørelse for overførslerne, har Skattestyrelsen foretaget beskatning af alle overførsler med undtagelse af nogle få som Skattestyrelsen har kategoriseret som nære relationer.

Selvom en skatteyder er selvstændig erhvervsdrivende, har denne også en privatsfære, der omfatter den private formue og et privatliv. Transaktioner og salg af private formuegenstande, som klager i meget begrænset omfang har solgt i de 4 indkomstår, er omfattet af Statsskattelovens § 5.

Samtidig har Skattestyrelsen anvendt en grænse på 200 kr. for at foretage beskatning af indsætningerne. Det er et meget lavt beløb, og er ikke et rimeligt skøn, idet et beløb er milevidt fra den praksis der ligger på området. Jeg skal henvise til SKM2022.132BR, hvor byretten i præmisserne angiver følgende:

(citering udeladt)

I en endnu ikke offentliggjort dom fra Landsretten, er bundgrænsen 1.500 kr.

Jeg har netop afsluttet en sag for en klient, hvor Skattestyrelsen allerede på materialeindkaldelsestidspunktet oplyste, at de alene evt. ville anmode om forklaringer m.v. på indsætninger der oversteg 1.000 kr.

Idet SKM2022.132 var offentliggjort på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelser, har Skattestyresen ikke sikret sig at oplyse sagen tilstrækkeligt. Var dette sket burde de nemt have konstateret at beløbsgrænsen på 200 kr, er alt for lav i forhold til praksis. Skattestyrelsens afgørelse vedr. de private indsætninger er derfor ubegrundet og åbenbar urimelig.

SKM2022.132.BR henviser direkte til at rådighedsbeløbet ikke kan kritiseres, hvorfor beskatning ikke kan foretages. Idet Skattestyrelsen i nærværende sag ikke har fundet anledning til at kritisere klages privatforbrug, må deres antagelse at der ikke var grundlag for at kritisere dette, hvorfor forholdende for klager er de samme som i skatteyderen i dommen.

Konklusion

Det foretagne skøn med at beskatte alle indsætninger der overstiger 200 kr., er ugyldig, fordi skønnet er åbenbart urimeligt sammenlignet med praksis og Skattestyrelsens sagsbehandling i andre sager.

Afsluttende bemærkninger

Af hensyn til udeståender vedr. fastsættelse af en fast beløbsmæssig bundgrænse for private transaktioner bør sagens endelige afgørelse afvente at dette er afklaret medmindre der gives medhold i de primære påstande.

(...)”

Indlæg under retsmødet

Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig da Skattestyrelsen ikke havde overholdt officialmaksimen og subsidiær påstand om, at forhøjelserne som fremkom af skønsmæssige ansættelser, var ugyldige.

Repræsentanten gennemgik efterfølgende sine anbringender i overensstemmelse med indlægget af 25. august 2024.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med deres erklæringsskrivelse af 8. april 2024, at Skatteankestyrelsens indstilling tages til følge.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat klagerens overskud af virksomhed til 434.318 kr. for indkomståret 2020, på baggrund af konkrete rettelser og skønsmæssige ansættelser.

Retten skal endvidere tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens anden personlig indkomst med 12.137 kr. for indkomståret 2020.

Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskatteloven § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det følger af dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022).

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen om skattepligt her til landet. Dette følger af skattekontrollovens § 53, stk. 1.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette følger af skattekontrollovens § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og dagældende 6, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Af afskrivningslovs § 2 fremgår det, at maskiner, inventar og andre driftsmidler afskrives efter reglerne i kapitel 2, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Af afskrivningslovens § 5 fremgår det, at driftsmidler som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Det fremgår endvidere, at afskrivningerne foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Afskrivning kan højst udgøre 25 % af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Det følger endvidere af afskrivningslovens § 6, at den skattepligtige, i stedet for at afskrive efter lovens § 5, kan fradrage hele anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst, hvis driftsmidlet har en anskaffelsessum på 14.100 kr. (2020 niveau) eller derunder.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten finder indledende, at da klageren har været afskåret muligheden for at oplyse overskud af virksomhed for indkomståret 2020, på baggrund af den igangværende kontrol, har Skattestyrelsen været berettiget til at tage udgangspunkt i det af saldobalancen oplyste overskud af virksomhed før renter svarende til 340.002 kr. for indkomståret 2020.

Dagens salg

Landsskatteretten finder, at klagerens omsætning for indkomståret 2020 forhøjes med 2.988 kr. ekskl. moms.

Retten har lagt vægt på, at bogføringen ikke stemmer overens med klagerens kassestrimler, hvorfor der mangler at blive bogført dele af denne omsætning. Der er her henset til, at der er bogført 19.465,6 kr. ekskl. moms, og at der af kassestrimlerne fremgår en omsætning på 22.453,6 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

[virksomhed2]

Landsskatteretten finder, at klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 176 kr. for indkomståret 2020.

Retten har lagt vægt på, at der er bogført 152.093,9 kr.ekskl. moms på konto 1010, hvortil der af de indhentede kontoudtog fra [virksomhed2] fremgår en omsætning efter omkostninger på 152.269,31 kr., hvorfor der mangler at blive bogført 176 kr. (152.269 – 152.094).

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

[finans1]

Landsskatteretten finder, at indsætningen af 5. august 2020 på 275 kr. inkl. moms ikke skal medregnes i klagerens overskud af virksomhed. Retten har lagt vægt på, at indsætningen er foretaget udenfor virksomhedens åbningstider.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens overskud af virksomhed med 220 kr. ekskl. moms.

Indsætningerne fra [finans1], som Skattestyrelsen har anset som skatte- og momspligtig omsætning, udgør herefter 50.744 kr. ekskl. moms og Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over indsætningerne fra [finans1].

Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har medtaget indsætninger, der forekommer i virksomhedens åbningstid, og at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne ikke skal medregnes som omsætning i dennes virksomhed.

Landsskatteretten nedsætter således overskud af virksomhed med 220 kr. for så vidt angår dette punkt.

Henset til, at indsætningen af 5 august 2020 på 275 kr. er foretaget udenfor butikkens åbningstid, men er over 200 kr., samt at indbetaleren kun figurerer en gang, finder Landsskatteretten, at indsætningen skal medregnes i klagerens anden personlige indkomst.

Landsskatteretten forhøjer derfor klagerens anden personlige indkomst med 275 kr.

Indsætningerne fra [finans1], som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig anden personlig indkomst, udgør herefter 12.412 kr., og Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over indsætningerne.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har solgt privat indbo. At klageren har forklaret, at det solgte omfatter gammelt fodboldtøj, værktøj m.v. som solgt igennem [virksomhed6], kan ikke føre til en ændret vurdering.

Retten har yderligere lagt vægt på, at klagerens forklaringer om overførsler internt mellem vennegruppen ikke er understøttet af objektive kendsgerninger.

Retten bemærker, at repræsentantens anbringende om, at beløbsmæssigt lave indsætninger ikke skal medtages som overskud af virksomhed eller anden personlig indkomst, ikke kan føre til en ændret vurdering. Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen ved deres skøn over indsætningerne har udtaget indsætninger under 200 kr.

Landsskatteretten ændrer derved Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens overskud af virksomhed nedsættes med 220 kr. og at klagerens anden personlig indkomst forhøjes med 275 kr.

Salgsfakturaer

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 3.280 kr. ekskl. moms.

Retten har lagt vægt på, at fakturanr. 20 af 4. januar 2020 på 1.300 kr. ekskl. moms, som er udstedt af klagerens virksomhed til [MB], ikke ses at være bogført på bogføringskonti 1010 salg af varer/ydelser m/moms.

Retten har yderligere lagt vægt på, at indsætningen af 23. marts 2020 på 2.475 kr. fremgår med posteringsteksten ”faktura 34. Indbetaling fra [virksomhed3]” og at denne i ses at være bogført på konti 1010 salg af varer/ydelser m/moms. Der mangler derved at blive bogført 1.980 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Biler – køb, reparation, afskrivninger

Retten finder, at klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 9.075 kr. ekskl. moms.

Retten har lagt vægt på, at den erhvervede Toyota Corolla Verso er erhvervet under brugtmomsordningen den 9. marts 2020 til 16.500 kr. Da der ikke er moms på fakturaen, er der ikke fradrag for de bogførte 3.300 kr., hvorfor dette beløb skal tillægges posteringen på 13.200 kr., således denne udgør 16.500 kr.

Da grænsen for straksafskrivningsbeløb er 14.100 kr. (2020-niveau), finder Landsskatteretten, at klageren ikke kan straksafskrive driftsmidlet. Saldoværdien er derfor 16.500 kr., hvoraf der kan afskrives med 25 %, svarende til 4.125 kr. (16.500*0,25). Da klageren allerede ved bogføringen har fratrukket 13.200 kr., er der fradraget 9.075 kr. (13.200 – 4.125) for meget i indkomståret, hvorfor klagerens overskud af virksomhed forhøjes med dette beløb.

Afskrivningssaldoen udgør ultimo 2020 derfor 12.375 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Biler – brændstof, forsikringer og vægtafgift

Da der ikke er fremlagt noget kørselsregnskab, og da klageren ikke har fremlagt anden dokumentation for, at den ejede Toyota Yaris udelukkende er brugt til erhvervsmæssig brug, finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udarbejdede skøn, svarende til en blandet benyttelse af 50 % privat og 50 % erhverv.

Bogføringen indeholder en opdeling af udgifter til brændstof for varebilerne og personbilerne, men der fremgår ikke yderligere opdeling for forsikringer og vægtafgift, hvorfor Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at skønne en privat andel på 50 % af udgifterne på bogføringskontiene 3020, 3030 og 3110.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udarbejdede skøn, og at klagerens overskud af virksomhed derfor forhøjes med 17.011 kr.(6.853+6.997+3.161).

Retten har lagt vægt på, at der er bogført henholdsvis 13.708 kr., 13.993 kr. og 6.321 kr. på konti 3020, 3030 og 3110, og at klageren ikke har godtgjort eller dokumenteret, at 100 % af disse udgifter er erhvervsmæssige. Den private andel udgør derfor 6.853 kr., 6.997 kr. og 3.161 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Tilbagebetaling – varekøb og husleje

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for 10.312 kr. ekskl. moms for indkomståret 2020.

Retten har lagt vægt på, at der den 21. april 2020 fremgår en indsætning på klagerens bankkonto nr. [...82] på 12.889 kr., med posteringsteksten ”husleje m.m. retur” og at denne ikke ses krediteret på bogføringskonti ”3410 husleje m/moms”.

Klageren har ikke dokumenteret, at indsætningen ikke skal modregnes i bogføringen.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Oplysningsskema for 2020 med korrektion vedr. parkeringsafgift

Landsskatteretten finder, at klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 510 kr.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at parkeringsudgiften på 510 kr. er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde driften af virksomheden, hvorfor udgiften ikke er fradragsberettiget.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Samlet opgørelse.

Det er af repræsentanten anførte vedrørende bruttoavance for branchen, klagerens privatforbrug og GDPR reglerne kan ikke føre til en ændret vurdering.

På baggrund af ovenstående kan klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2020 opgøres til 434.098 kr. Klagerens anden personlig for indkomståret kan yderligere opgøres til 12.412 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens overskud af virksomhed nedsættes til 434.098 kr. og klagerens anden personlige indkomst forhøjes til 12.412 kr.