Kendelse af 16-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-09-2024

Journalnr. 22-0070149

Motorstyrelsen har opkrævet 103.761 kr. i registreringsafgift, idet Motorstyrelsen har fundet, at sagens køretøj blev anvendt til privat personbefordring i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet), blev stiftet den 28. marts 2018 med branchekode ”493200 Taxikørsel”.

Sagens køretøj er en personbil af modellen Volkswagen Touran med stelnr. [...]. Køretøjet blev den 31. marts 2022 registreret med registreringsnummer [reg.nr.1], anvendelsen ”Kørsel for offentlig myndighed” og afgiftsfritagelsesklausulen ”Tilladelse til rutekørsel med tilladelse til erhvervsmæssig transport, som udelukkende anvendes dertil”. Selskabet var på observationstidspunktet køretøjets registrerede ejer og bruger. Føreren af køretøjet var [person1], som var ansat i selskabet.

Det fremgår af politiets oversendte materiale, at køretøjet blev observeret den 4. april 2022, kl. 17.10, ved [dagligvarebutik1] på [adresse1], [by1], hvor føreren af køretøjet kom retur fra dagligvarebutikken med dagligvare, herunder toiletpapir, som blev placeret i køretøjet. Herefter kørte føreren til adressen [adresse1], [by1], hvor køretøjet blev parkeret i den til adressen tilhørende garage.

Selskabet har oplyst, at [adresse1], [by1] er førerens hjemmeadresse, og at dagligvarerne ikke blev befordret med henblik på fortjeneste.

Selskabet har fremlagt erklæring fra føreren om kørslen, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"...

Jeg kan bekræfte at jeg i forbindelse med afslutningen af min vagt, den 4. april 2022, som slutter kl. 17.00 kører jeg ind forbi [dagligvarebutik1] af 2 årsager – for det første var jeg meget toilettrængende – og efter toiletbesøget foretager jeg nogle lette indkøb til min madpakke dagen efter og nogle drikkevarer tilsvarende til dagen efter. Til orientering starter min vagt dagen efter kl. 6.30 – og der er ikke mange muligheder for ellers at handle ind inden næste dags vagt.

...”

Under klagesagens behandling har selskabet fremlagt et svar fra skatteministeren til et folketingsmedlem, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”...

Jeg kan generelt oplyse, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport (hyrevogne, taxaer og lign.), som udelukkende anvendes hertil, er afgiftsfritagne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6 (lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022). Al privatkørsel vil derfor som udgangspunkt udløse fuld registreringspligt.

Jeg har dog forhørt mig hos Motorstyrelsen, som bekræfter, at stop på ruten i form af toiletbesøg og indkøb af frokost, der kan indtages i arbejdstiden, kan tillades, hvis det er nødvendigt og har en naturlig sammenhæng med kørslen. Stoppet må dog ikke afvige væsentligt fra den rute, som må findes naturlig for at kunne udføre den erhvervsmæssige persontransport.

Det snævre anvendelsesformål for disse køretøjer skal ses i sammenhæng med, at de er afgiftsfritagne, hvilket er forbundet med en væsentlig økonomisk fordel.

...”

Selskabet har herudover også fremlagt bl.a. førerens ansættelseskontrakt, kørselsrapporter, vagtplan m.v.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har fundet, at selskabet skal betale 103.761 kr. i registreringsafgift, da køretøjet blev anvendt til privat personbefordring.

Som begrundelse har Motorstyrelsen anført følgende:

”Vi har lagt vægt på, at køretøjets fører har anvendt køretøjet til privat personbefordring. Dette er vurderet ud fra at køretøjet er benyttet til at handle privat, og herefter kørt til privatadressen [adresse1], [by1]. Vi bemærker at [person1] er registreret med bopæl på adressen. Vi anser kørslen til adressen for værende privat og ikke erhvervsmæssig, da virksomhedens adresse er [adresse2], [by2].”

Motorstyrelsen fastholder den påklagede afgørelse og har den 31. august 2022 sendt følgende udtalelse:

”Vi bemærker at [virksomhed1] ApS er enig i, at køretøjets fører [person1] har anvendt køretøjet i forbindelse med at handle ind i [dagligvarebutik1] i privat regi.

Vi lægger forsat vægt på, at køretøjet er benyttet til at handle privat, og herefter kørt til privatadressen [adresse1], [by1]. Vi bemærker at [person1] er registreret med bopæl på adressen. Vi anser kørslen til adressen for værende privat og ikke erhvervsmæssig, da virksomhedens adresse er [adresse2], [by2]. Vi finder det derfor ubestridt at køretøjets fører har anvendt køretøjet til privat personbefordring.

Vi er uenig i [virksomhed1] ApS’s opfattelse af, at køretøjet er underlagt reglerne for specialindrettede køretøjer, der lovligt kan udføre svinkeærinder, da køretøjet ikke er specialindrettet. Derimod bemærker vi, at køretøjet er klausuleret med følgende: ”Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes dertil.” og køretøjet er dermed omfattet af skærpede krav for anvendelse af køretøjet.

[...]”

Selskabets opfattelse

Det er selskabets opfattelse, at kørslen den 4. april 2022 var i overensstemmelse med fritagelsesbestemmelsen for køretøjet, hvorfor Motorstyrelsens opkrævning af 103.761 kr. i registreringsafgift skal bortfalde.

Selskabet har til støtte for påstanden anført følgende:

”[...]

De af anmelderen fremsendte oplysninger om bilens kørsel i tidsrummet 16:58 -17:13, den 4. april 2022 kan bekræftes, men det er kørsel helt i overensstemmelse med bestemmelserne for afgiftsfritagelse.

Pågældende bil anvendes til kørsel på 3 offentlige kontrakter hhv.

Rammeaftale for Flextrafik for [virksomhed2] jf. [...], hvor bilen kører Vognløb [...] og kører på EPT tilladelsesnummer [...] fra Færdselsstyrelsen.

Rammeaftale vedrørende personbefordring for skolekørsel for [by3] Kommune – jf. delaftale 4 for [by4] afd.

Rammeaftale på kørsel af borgere til [by5] Kommune

Delaftale 1:

a.) Kørsel af visiterede borgere til/fra læge/speciallæge

b.) Kørsel af sygdomsramte elever

c.) Kørsel af elever vedr. vinterfarlige og trafikfarlige veje

På datoen, den 4. april 2022 var køretøjet tilmeldt Variabelt Flexkørsel i Tidsrummet 06.30 til 17.00 – jf. bilens program for denne dag, der vedhæftes.

Heraf fremgår videre at der har været indlagt 2 privatrejser denne dag hhv.

Kl. 06.58 – 08:35, hvor køretøjet udfører skolekørsel for [by3] Kommune – bilag fra web-tour 1 og 2.

Kl. 14.00 -15.45 hvor køretøjet udfører skolekørsel for [by3] Kommune – bilag fra web-tour 3.

I den resterende periode denne dag har køretøjet udført Variabel kørsel for [virksomhed2] på Vognløb [...], og slutter den sidste tur kl. 16.15 på [adresse3] i [by6], [...]

Efter denne tur afsluttes Vognløbet kl. 16.33 – og kører mod hjemadresse for [person1], hvor bilen også har hjemadresse for at kunne varetage hhv. Flexkørsel og Skolekørsel i [...]-området. På hjemvejen foretager [person1] et såkaldt svinkeærinde i form af indkøb fra [dagligvarebutik1], der ligger på den direkte vej til hendes hjemadresse.

Beskrivelse af Svinkeærinde for gulpladebiler indsættes, idet det kan anvendes tilsvarende for biler der anvendes til EPT-kørsel

[...]

Endelig vedlægges ansættelseskontrakt for [person1], hvor der er præciseret at en bil indregistreret til Erhvervsmæssig Persontransport (EPT) ikke må bruges til privat kørsel.

[...]

Redegørelsen er efterfølgende suppleret med en redegørelse fra [person1], der beskriver hendes færden fra kl. 16.58 -17.13, den 4. april 2022, hvor det klart fremgår at opholdet på [dagligvarebutik1] kan arbejdsrelateres med et toiletbesøg, samt indkøb til madpakke og drikkevarer til dagen efter i forbindelse med at hun afslutter sin dagvagt kl. 17.00, og hvor arbejdsdagen starter kl. 06.30, dagen efter den 5. april 2022.”

Motorstyrelsens udtalelse har været i høring hos selskabet. Selskabet har den 1. september 2022 sendt følgende bemærkninger:

”[virksomhed1] skal ikke undlade at gøre opmærksom på at vores chauffør kørte ind på [dagligvarebutik1]s P- Plads i sin arbejdstid eftersom hendes vagt slutter k. 17.00 og vi har registreret at hun kører ind på P-pladsen mellem 16.57 og 16.58. Det fremgår af chauffør [person1]’s redegørelse at hun kørte ind for et toiletbesøg, og valgte at købe ind til madpakke m.v. til dagen efter, hvor hendes vagt starter kl. 06.30 – [virksomhed1] har valgt at sidestille det med svinkeærinde – men uanset om det er et svinkeærinde eller ej finder vi at have dokumenteret at toiletbesøget påbegyndes inden arbejdstids ophør, og det vil være naturligt at købe ind til madpakken på vej hjem. På det grundlag fastholder vi at [virksomhed1] overholder reglerne for afgiftsfritagelse for køretøjet.”

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har været i høring hos selskabet. Selskabet har følgende bemærkninger:

”Efter Motorstyrelsens afgørelse i juli 2022 valgte [virksomhed1] at rette henvendelse til medlemmer af Transportudvalget og stillede spørgsmål til Motorstyrelsens afgørelse, og vi valgte også at klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen. Folketingsmedlem [person2] fra vores lokalområde valgte at tage sagen op og tog vores skrivelser og sagsdokumenter med til et møde med både Trafik- og Skatteministeren, og fik udvirket et svar fra Skatteministeren, der grundlæggende giver [virksomhed1] medhold i sagen.

Fra Skatteministerens mail fremgår følgende passus;

Jeg har dog forhørt mig hos Motorstyrelsen, som bekræfter, at stop på ruten i form af toiletbesøg og indkøb af frokost, der kan indtages i arbejdstiden, kan tillades, hvis det er nødvendigt og har en naturlig sammenhæng med kørslen. Stoppet må dog ikke afvige væsentligt fra den rute, som må findes naturlig for at kunne udføre den erhvervsmæssige persontransport.

Det er [virksomhed1] klare opfattelse at denne udtalelses til vores sag giver [virksomhed1] medhold i at vores Chauffør havde et lovligt ærinde der falder ind under udtalelsen fra Motorstyrelsen.

[virksomhed1] skal derfor anmode om at denne mail indgår i sagsfremstillingen ved Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen, og som vil give [virksomhed1] medhold i klagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.

Retsgrundlaget

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 1194 af 2. juni 2021, at:

”Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov”

Registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, havde følgende ordlyd:

”Fritaget for afgift er personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, eller til transport af blod og organer, ”

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, fik denne ordlyd med § 4, nr. 1, i lov nr. 2221 af 29. december 2020, hvor der blev tilføjet ordene ”, eller til transport af blod og organer” til den hidtidige bestemmelse. Af lovforslaget til denne lovændring, L32 FT 2020, fremgår bl.a. følgende herom:

”...

2.4. Afgiftsfritagelse for køretøjer anvendt til erhvervsmæssig transport af blod og organer

2.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret er en række typer af køretøjer fritaget for registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. Afgiftsfritagelsen omfatter bl.a. ambulancer og personbiler til erhvervsmæssig persontransport.

Ambulancer, der er specielt indrettet og udelukkende anvendes til ambulancekørsel, er således fritaget for registreringsafgift. Det indebærer, at ambulancer f.eks. kan anvendes til transport af donorblod- og organer.

Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, er fritaget for afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Dette omfatter køretøjer til brug for sygetransport, taxakørsel m.v. Køretøjet kan således transportere blod og organer, der befinder sig i en donor, uden at der skal betales registreringsafgift. Det skyldes, at der foretages erhvervsmæssig transport af en person. Derimod kan personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ikke anvendes til andre formål end erhvervsmæssig persontransport, f.eks. transport af blod og organer i boks m.v.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, så personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport også vil kunne anvendes til erhvervsmæssig transport af blod og organer adskilt fra en donor. Forslaget indebærer, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport fortsat vil være afgiftsfritaget, selvom køretøjet anvendes til erhvervsmæssig transport af blod og organer uden samtidig transport af en person.

Formålet med lovforslaget er at ligestille transport af blod og organer i og uden for en krop i en afgiftsmæssig sammenhæng og samtidig muliggøre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, idet transport af blod og organer fremover ikke nødvendigvis skal foregå ved brug af en ambulance.

[...]

Til nr. 1

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 4, at ambulancer er fritaget for registreringsafgift, hvis de er specielt indrettet og alene anvendes til ambulancekørsel. Ambulancer er særligt indrettet til transport af syge eller tilskadekomne personer fra ulykkessteder m.v. til sygehuse.

Ambulancer kan endvidere anvendes til transport af blod og organer. Ambulancernes særlige indretning er dog ikke nødvendig for sikker transport af blod og organer.

Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig transport, som udelukkende anvendes hertil, er ligeledes fritaget for afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6. Køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, omfatter dansk indregistrerede køretøjer, der er indrettet til transport af højst ni personer inklusive chaufføren, hvor kørslen udføres for at opnå en fortjeneste, jf. taxiloven. Det omfatter transport, der udføres som kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af taxilovens § 4, stk. 1, nr. 2, eller som kørsel med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som ikke falder under de øvrige former for erhvervsmæssig persontransport, jf. taxilovens § 4, stk. 1, nr. 3. Det omfatter køretøjer til sygetransport, taxaer, herunder kørestolstaxaer, limousiner og biler til offentlig servicetrafik (OST-biler). Køretøjet kan således transportere blod og organer, der befinder sig i en donor, uden at der skal betales registreringsafgift. Dette skyldes, at der foretages erhvervsmæssigtransport en person. Derimod kan personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ikke anvendes til andre formål, f.eks. transport af blod og organer i boks m.v., end erhvervsmæssig persontransport.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes muligheden for at transportere blod og organer. Dermed foreslås at udvide bestemmelsen, så personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport også skal kunne anvendes til erhvervsmæssig transport blod og organer adskilt fra en person, f.eks. i bokse. Forslaget vil medføre, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport fortsat vil være afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, selv om køretøjet anvendes til erhvervsmæssig transport af blod og organer f.eks. i bokse.

Formålet med lovforslaget er at muliggøre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, idet transport af blod og organer fremover ikke nødvendigvis skal foregå ved brug af en ambulance.

...”

Efterfølgende blev bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 6, igen ændret, og bestemmelsen har nu følgende ordlyd:

”personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil, eller til transport af blod og organer, eller som benyttes til lejlighedsvis kørsel med småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller til kørsel for de sociale myndigheder”

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, fik denne ordlyd med § 1, nr. 1, i lov nr. 1796 af 28. december 2023, hvor der blev tilføjet ordene ”eller som benyttes til lejlighedsvis kørsel med småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller til kørsel for de sociale myndigheder,” til den hidtidige bestemmelse. Af lovforslaget til denne lovændring, L4 FT 2023, fremgår bl.a. følgende herom:

”...

Det foreslås, at afgiftsfritagne køretøjer med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, typisk taxier og andre hyrevogne, lejlighedsvis må køre med små forsendelser uden ledsager og foretage kørsel for sociale myndigheder, hvilket vil komme både borgere, virksomheder og det offentlige til gode.

[...]

Det fremgik af registreringsafgiftslovens § 6 a, som blev ophævet med lov nr. 1503 af 23. december 2014, at køretøjer med tilladelse til taxikørsel efter § 1, stk. 1, i lov om taxikørsel, at der skulle betales 0 pct. i afgift af de første 230.000 kr. af den afgiftspligtige værdi og 70 pct. af resten. Det var en betingelse, at køretøjet alene blev benyttet til erhvervsmæssig personbefordring og alene til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller til kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder. Indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 1503 af 23. december 2014 kunne man således benytte en taxi m.v. til at udføre lejlighedsvis kørsel af hastende småforsendelser uden ledsager eller kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder, uden at dette medførte pligt til at betale fuld registreringsafgift. Med ophævelsen af § 6 a samt afgiftsfritagelsen af personkøretøjer, der benyttes til erhvervsmæssig persontransport, udgik imidlertid muligheden for at benytte disse køretøjer til sådan kørsel, uden at der skulle svares fuld registreringsafgift, jf. § 1. I bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1503 af 23. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 43, fremgår ikke, hvorfor sådan anvendelse af køretøjerne ikke længere skulle være omfattet af de mere gunstige afgiftsregler. 2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Det vurderes, at muligheden for at benytte taxier, hyrevogne og lignende til lejlighedsvis kørsel med småforsendelser uden ledsager eller til kørsel for de sociale myndigheder blev ophævet ved en fejl ved vedtagelse af lov nr. 1503 af 23. december 2014. Da muligheden for at benytte taxier m.v. til sådanne formål bidrager til løsning af en samfundsmæssig opgave, der også kan have stor betydning for den enkelte borger, foreslås det at udvide anvendelsesområdet for § 2, stk. 1, nr. 6, så personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport i henhold til taxiloven igen kan anvendes til lejlighedsvise småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller til kørsel for de sociale myndigheder. Som eksempler på kørsel med småforsendelser er små postforsendelser, transport af medicin fra apoteker, laboratorieprøver til og fra hospitaler, udbringning af varer eller udbringning af blomster, kranse og lignende. Dette gælder kun i det omfang, at kørslen ikke falder ind under godskørselsloven § 1. Ved kørsel for de sociale myndigheder menes f.eks. udbringning af mad til pensionister uden personaleledsagelse, udbringning af medicinsk udstyr eller lignende, men også til anden tilsvarende kørsel. Det er en betingelse for at anvende muligheden, at den, der køber transportydelsen, også betaler for ydelsen. Dette kan f.eks. være et hospital eller en social myndighed, der bestiller transportydelsen. Transporten vil skulle betales efter taksten for passagertransport, som følger af taxilovens regler herom.

...”

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at:

”Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.”

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at:

”For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Ordlyden af den dagældende bestemmelse om afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, var på det relevante tidspunkt formuleret sådan, at denne afgiftsfritagelse alene dækker køretøjer, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssig persontransport eller til transport af blod og organer. Ordlyden af bestemmelsen indeholder ikke omtale af, at der kan bortses fra f.eks. en bagatelagtig privat kørsel eller lignende.

Der er tale om en bestemmelse om fritagelse for afgift som en undtagelse til udgangspunktet om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges. Der er således tale en snævert formuleret undtagelsesbestemmelse, og der er ikke grundlag for at fortolke ordlyden af denne afgiftsfritagelse udvidende.

Som det fremgår ovenfor, blev bestemmelsens ordlyd da også ændret for at indføre mulighed for, at et køretøj omfattet af afgiftsfritagelsen kunne transportere blod og organer. Tilsvarende er bestemmelsens ordlyd efterfølgende igen ændret for at genindføre muligheden for, at et køretøj omfattet af afgiftsfritagelsen kan transpore småforsendelser. Det fremgår i begge tilfælde af bemærkningerne til disse lovændringer, at lovændringerne er nødvendige for at muliggøre denne transport uden samtidig erhvervsmæssig persontransport.

Der er således heller ikke holdepunkter i lovbemærkninger eller andet for, at bestemmelsen i dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 6, kan fortolkes mindre restriktivt og f.eks. forstås sådan, at et køretøj omfattet af afgiftsfritagelsen også i begrænset omfang kan anvendes til transport af førernes egne varer eller genstande.

På baggrund af det fremlagte om det observerede, herunder fotodokumentationen, og det oplyste om kørslen, lægger Landsskatteretten til grund, at føreren af køretøjet den 4. april 2022 ved afslutningen af sin arbejdsdag indkøbte og befordrede førerens egne dagligvarer til førerens hjem. Disse dagligvarer bestod ikke alene af mad- og drikkevarer, men også af andre dagligvarer som toiletpapir.

Transport af førerens dagligvarer til eget privat hjem har efter sin karakter umiddelbart ikke en sammenhæng med erhvervsmæssig persontransport eller førernes kørsel i forbindelse med erhvervs-mæssig persontransport. I den forbindelse kan det også konstateres, at der ikke kun blev indkøbt dagligvarer i form af mad og drikke til næste dags arbejde, men der f.eks. også blev indkøbt toiletpapir.

Under disse konkrete omstændigheder finder Landsskatteretten, at indkøbet og transporten af dagligvarerne ikke havde en tilstrækkelig direkte, nødvendig og naturlig sammenhæng med kørslen vedrørende erhvervsmæssig persontransport. Under hensyntagen til bestemmelsens restriktive anvendelsesområde, jf. ovenfor, kan de her konkret foreliggende omstændigheder således ikke rummes i det i bestemmelsen anførte om udelukkende erhvervsmæssig persontransport.

Det af selskabet anførte, herunder om ”svinkeærinder”, kan ikke føre til en anden vurdering, når der henses til de konkrete omstændigheder.

På grundlag heraf finder Landsskatteretten, at køretøjet blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 6.

Retten finder herefter, at køretøjet skal afgiftsberigtiges jf. registreringsafgiftslovens § 4, jf. § 2, stk. 3. Selskabet hæfter for betalingen af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster således Motorstyrelsens afgørelse.