Kendelse af 23-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 24-10-2024

Journalnr. 22-0073040

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Yderligere salgsmoms:
1. halvår 2016	64.274 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
2. halvår 2016	62.521 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
1. halvår 2017	93.473 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
2. halvår 2017	138.362 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
1. halvår 2018	164.802 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
2. halvår 2018	199.540 kr.	0 kr.	187.340 kr.
1. halvår 2019	126.290 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
2. halvår 2019	65.503 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1], herefter virksomhedsejeren, drev ifølge virksomhedsregisteret i indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019 virksomheden [virksomhed1] med CVR-nummer [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 532000 – andre post- og kurertjenester. Det fremgår af virksomhedens saldobalance at virksomheden i indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019 har haft en omsætning på henholdsvis 237.246 kr., 283.147 kr.,290.400 kr. og 28.778 kr. og et resultat før renter på henholdsvis -31.640 kr., -59.216 kr., -25.117 kr. og 13.347 kr.

Virksomheden har været registreret som halvårsvis afregnende af momstilsvar for hele perioden.

Skattestyrelsen har den 19. februar 2021 anmodet virksomhedsejeren om at indsende bankkontoudskrifter og diverse regnskabsmateriale for den personligt drevne virksomhed.

Der er rykket for dette materiale flere gange, og først den 23. september 2021 modtager Skattestyrelsen diverse regnskabsmateriale fra virksomhedsejeren.

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af virksomhedsejerens regnskabsmateriale sammenholdt med bankkontoudtog konstateret indsætninger på virksomhedsejerens bankkonto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunnet afstemmes med virksomhedsejerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde:

Indkomstår	Indsætninger	Indsætninger uden moms
2016	633.978 kr.	507.182 kr.
2017	1.170.677 kr.	936.541 kr.
2018	2.141.737 kr.	1.713.390 kr.
2019	958.962 kr.	767.170 kr.
I alt	4.905.354 kr.	3.924.283 kr.

Skattestyrelsen har for 2016, 2017, 2018 og 2019 forhøjet virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 126.795 kr., for 2017 med 231.835 kr., for 2018 med 364.342 kr. og for 2019 med 191.793 kr.

Skattestyrelsen har anmodet virksomhedsejeren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Virksomhedsejeren har oplyst over for Skattestyrelsen, at der er tale om spilleindtægter, lån fra venner og familie, og kviklån. Virksomhedsejeren har ikke indsendt dokumentation herfor til Skattestyrelsen.

Repræsentanten har på trods af opfordringer hertil, ikke fremsendt yderligere materiale til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 14. marts 2022, og der er truffet afgørelse den 30. maj 2022.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for 2016, 2017, 2018 og 2019 forhøjet virksomhedens momstilsvar med henholdsvis 126.795 kr., for 2017 med 231.835 kr., for 2018 med 364.342 kr. og for 2019 med 191.793 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

3. Moms

(...)

3.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Vi ændrer virksomhedens momstilsvar med i alt 981.071 kr. for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2019 ifølge opkrævningsloven § 5. Se bilag 1.

Vores begrundelse for at forhøje momstilsvaret er, at vi anser indsætningerne opgjort i bilag 3 som momspligtig omsætning efter momslovens §§ 3 og 4, stk. 1, fordi der er fakturaindsætninger samt andre indsætninger, der indikerer virksomhed, og du er registreret med virksomhed.

Derudover har vi henset til, at produktion og salg er en momspligtig aktivitet, og at udgangspunktet er, at der skal betales moms ved levering af varer og ydelser mod vederlag her i landet med mindre transaktionen er fritaget for moms.

Vi har skønsmæssig fastsat virksomhedens moms efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019, da indsætningerne ikke kan indeholdes i virksomhedens regnskaber.

Ved vores skøn har vi lagt indsætninger på dine konti til grund. Vi har ikke medtaget overførsler mellem dine konti, din netto løn, overførsler fra din samlevende, overførsler fra [virksomhed2], virksomheden [virksomhed1]’ omsætninger ifølge bogføring, overførsler fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS, som er bogført i de to selskabers mellemregning.

Vi har beregnet momsen som 20 % af indsætningerne i henhold til momslovens § 27, stk. 1, da vi vurderer, at indsætningerne er inklusive moms. Indsætningerne samt momsberegningen heraf fremgår af bilag 1 og bilag 3.

Vi har ikke fratrukket en købsmoms i henhold til momslovens § 37, idet indsætningerne ikke er bogført på virksomheden [virksomhed1]’ omsætningskonto, og vi ikke har modtaget nogen dokumentation i form af købsfakturaer herfor i henhold til momsbekendtgørelsens § 82 eller andet konkret, hvorefter der kan godkendes fradrag for købsmoms. Se også EU-domC-664/16, Vadan.

Købsmomsen er derfor skønnet til 0 kr.

(...)

3.5. Endelig konklusion

Vi har ved gennemgang af din indsigelse bortfjernet nogle transaktioner fra vores tidligere opgørelse,

og har herefter dannet en ny opgørelse. Se punkt 3.5.

Det medfører en direkte konsekvens for din momsangivelser. Vi har beregnet momsen som 20 %

af indsætningerne i henhold til momslovens § 27, stk. 1, da vi vurderer, at indsætningerne er inklusive moms. Indsætningerne samt momsberegningen heraf fremgår af ny bilag 4 og bilag 5.

Vi ændrer virksomhedens momstilsvar med i alt 914.765 kr. for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2019 ifølge opkrævningsloven § 5.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Repræsentanten har påpeget, at vores afgørelse af 30. maj 2022 tilsidesættes på grundlag af afsnit

3.1. – 3.2. ovenfor officialmaksimen og/eller begrundelsespligten, jf. skatteforvaltningslovens §

24, stk. 1 og 2, og afgørelsen er ugyldig med den konkrete retsfølge hjemvisning til fornyet behandling.

Dette er vi ikke enig i, idet vi har anført ” Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingens punkt 2.1.” i

afsnit 3.1., hvilket betyder, at de faktiske forhold for afsnit 2.1. gælder også for afsnit 3.1.

Vi går ud fra, at repræsentanten ved en fejl har henvist til skatteforvaltningslovens § 24, men skulle

henvise til forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Da der ikke er fremkommet bemærkninger til selve begrundelsen i afsnit 3.3. og 3.5., er begrundelsespligten overholdt efter forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2. Vi mener derfor ikke, at afgørelsen skal tilsidesættes.

(...)”

Sagen har været sendt i erklæring hos Skattestyrelsen, som har fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens indstilling, som indstiller at stadfæste Skattestyrelsen afgørelse fra 30. maj 2022.

Klager drev i momsperioden 1. januar 2016 – 31. december 2019 momspligtig virksomhed under branchekode anden post og kurertjenester. Klager blev momsregistreret pr. 1. januar 2016, og havde i kontrolperioden halvåret som afregningsperiode.

Skattestyrelsen foretog en kontrol af klagers regnskab, herunder en afstemning af momsregnskabet og konstaterede i den forbindelse, at der ikke var afregnet korrekt salgsmoms i perioderne, samt at der ikke forelå købsfakturerer, der kunne dokumentere et fradragsberettiget køb efter momslovens bestemmelser.

Materielt

Skattestyrelsen fastholder opgørelse af klagers omsætning for momsperioden 1. januar 2016 – 31. december 2019 og dermed den udgående moms. Videre Skattestyrelsen fastholder opgørelse af klagers købsmoms for momsperioden 1. januar 2016 – 31. december 2019 og dermed den udgående moms.

Skattestyrelen henviser til at klager ikke har kommet med yderligere bemærkninger eller dokumentation for at momstilsvaret ikke skal fastsættes som opgjort i afgørelsen.

Det bemærkes at allerede fordi klager ikke har udarbejdet regnskabs- eller bogføring der overholder bogføringsreglerne m.v., har Skattestyrelsen været berettiget til at opgøre klagers momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Dette er foretaget på baggrund af klagers bankkonti, da Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af yderligere oplysninger eller regnskabsmateriale, der dokumenterer at indsætningerne skal holdes uden for momstilsvaret.

Skattestyrelsen bemærker også at klager ikke synes at bestride, at Skattestyrelsen har været berettiget til at opgøre momstilsvaret skønsmæssigt, eller at foretage visse af de gennemførte forhøjelser.

Klager finder alene i relation til momstilsvaret, at visse indsætninger er private og momssystemet uvedkommende. Efter Skattestyrelsen opfattelse påhviler det dog klager at godtgøre, at de indsatte beløb falder uden for momslovens anvendelsesområde. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Denne bevisbyrde er efter Skattestyrelsens opfattelse skærpet henset oplysningerne i sagen og de fremlagte bankkontoudskrifter m.v.

Formelt

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen indstilling, som stadfæster at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2016 – 31. december 2018 ud over fristerne i Skatteforvaltningslovens § 31, jf. § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2.

Skattestyrelsen bemærker, at klager ikke bestrider at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre momstilsvaret ud over de ordinære frister i Skatteforvaltningslovens kapitel 11.

Skattestyrelsen fastholder derfor at afgørelsen er gyldig, jf. § 31, stk.1 og § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2.

Skattestyrelses udtalelse bedes sammenholdt med den tilknyttede skattesag, jeres sagsnr. 20-0172219.

(...)”

Virksomhedsejerens opfattelse

Virksomhedsejerens repræsentant har nedlagt principalt påstand om, at momstilsvaret nedsættes med 914.765 kr. for perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2019. Subsidiært om at momstilsvaret nedsættes efter Landsskatterettens skøn med et beløb under 914.765 kr., men over 0 kr. Mere subsidiært om at Skattestyrelsens afgørelse hjemvises til fornyet behandling,

Klageren har anført følgende:

”(...)

3. ANBRINGENDER

3.1. SKATTESTYRELSENS BEVIS- OG VÆRDISKØN ER ÅBENLYST FORKERT

OG I ANDEN RÆKKE FORKERT

Skattestyrelsens bevis- og værdiskøn er åbenlyst forkert og i anden række forkert.

[person1] har efter det oplyste ikke haft samtlige de omhandlede skattepligtige og momspligtige indtægter.

[person1] vil fremkomme med yderligere oplysninger herom og yderligere dokumentation herfor.

Allerede derfor skal i første række de principale påstande og i anden række de subsidiære påstande tages til følge.

3.2. SKATTESTYRELSENS JURIDISKE SKØN/RETSANVENDELSE ER FORKERT

Skattestyrelsens juridiske skøn/retsanvendelse er forkert.

De omhandlede overførsler under afsnit 3.1. ovenfor er efter det oplyste ikke helt eller i anden række delvist skattepligtige og momspligtige.

[person1] vil fremkomme med yderligere oplysninger herom, yderligere dokumentation herfor samt angivelse af retskilder.

Også derfor skal i første række de principale påstande og i anden række de subsidiære påstande tages til følge.

3.3. SKATS/SKATTESTYRELSENS AFGØRELSE AF 30. MAJ 2022 (BILAG NR. 1) ER UGYLDIG OG SKAL HJEMVISES TIL FORNYET BEHANDLING

SKATs/Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022 (bilag nr. 1) tilsidesætter på grundlag af afsnit 3.1. – 3.2. ovenfor officialmaksimen og/eller begrundelsespligten, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

En tilsidesættelse af en garantiforskrift kvalificerer som udgangspunkt generel væsentlighed, hvorved afgørelsen er ugyldig med den konkrete retsfølge hjemvisning til fornyet behandling. I undtagelsestilfælde foretages en konkret væsentlighedsbedømmelse.

Der må ikke foreligge bagatelagtige mangler, jf. U.2008.2538H.

Det kan under en konkret væsentlighedsbedømmelse ikke kan udelukkes eller afvises (prøvelsesstandarden ved en konkret væsentlighedsbedømmelse), jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H

og U.2015.3233H, at en tilstrækkelig retlig og faktisk sagsoplysning ville have medført et andet resultat, jf. bl.a. hvorfor fejlene er konkret væsentlige for [person1].

Derfor er Skattestyrelsens omhandlede afgørelse ugyldig og skal hjemvises til fornyet behandling.

(...)”

Sagen har været i erklæring hos Skattestyrelsen, og repræsentanten har følgende bemærkning til høringssvaret:

”(...)

Jeg skal hermed meddele, at anmodning om foretræde for Landsskatteretten fastholdes, og at der indgives endelig klage samt senere materialesamling til brug for det omhandlede retsmøde. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bestrides således i det hele, idet jeg fortsat rykker min klient for materiale, hvilken klient meget desværre efter det oplyste har et pt. sygt barn m.v. Det omhandlede retsmøde kan således berammes. Min klient vil tillige deltage i retsmødet.

(...)”

Retsmøde

Ved retsmødet i Landsskatteretten fremsatte repræsentanten påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen, idet skattestyrelsen i deres afgørelse ikke har forholdt sig til sagens faktiske forhold. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med det skriftlige indlæg og det på mødet udleverede materiale. Herunder en mail fra [finans1], hvoraf det fremgår, at banken har godkendt og udbetalt et lån den 9. juli 2018 på 61.000 kr.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ansættes i henhold til indstillingen fra Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen fastholdt, at klageren har bevisbyrden for, at indsætningerne er den skattepligtige indkomst uvedkommende. Den bevisbyrde har klageren ikke løftet. Klageren har ikke været registreret som lønmodtager i de pågældende indkomstår, og derfor anses beløbene for at være omsætning i virksomheden. For så vidt angår mellemregningskontoen beskattes hævninger på udbetalingstidspunktet. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om lån.

Landsskatterettens afgørelse

Salgsmoms

Retsgrundlaget

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der følger af momslovens § 4 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2015).

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette følger af momslovens § 48, stk. 1 og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet følger af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det følger af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Landsskatterettens bemærkninger

Virksomhedens salgsmoms skal opgøres på grundlag af Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af indehaverens overskud af virksomhed i den sammenholdte skattesag for indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019 jf. sagsnr. 21-0072219.

Repræsentanten har på retsmødet fremlagt en mail fra [finans1], hvoraf fremgår, at klageren har fået udbetalt et lånebeløb på 61.000 kr. den 9. juli 2018. Det fremgår tillige af kontrolindberetninger fra [finans1] for 2018, at klageren har optaget et lån den 9. juli 2018, hvor gælden på. 31. december 2018 udgjorde 62.025 kr. Landsskatteretten finder, at klageren har dokumenteret, at beløbet på 61.000 kr. ikke skal medregnes i virksomhedens omsætning for indkomståret 2018, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen for andet halvår af 2018 nedsættes med 12.200 kr.

År		Yderligere omsætning	Salgsmoms heraf
2016		507.182 kr.	126.796 kr.
2017		927.341 kr.	231.835 kr.
2018 2019		1.408.568 kr. 767.170 kr.	352.142 kr. 191.793 kr.

Landsskatteretten nedsætter på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse med 12.200 kr. for andet halvår af 2018 og stadfæster skattestyrelsens afgørelse for i 2016, 2017, 1. halvår af 2018 samt 2019 på dette punkt.

Købsmoms

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.

Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. ...”.

Samme forhold gør sig gældende i denne sag, hvor der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden.

På den baggrund findes betingelserne for at give virksomheden et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke at være opfyldt, jf. momslovens § 37.

Der er herved henset til, at virksomhedens regnskabsmateriale er mangelfuldt, hvorfor dette ikke er egnet som grundlag for opgørelsen af købsmomsen. Der er lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt objektive beviser, som understøtter det givne momsfradrag. Det fremlagte materiale i form af kontospecifikationer og saldobalancer kan ikke i sig selv udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at momsfradrag kan imødekommes. Virksomheden har således ikke fremlagt de bagvedliggende fakturaer, afregningsbilag eller anden objektiv konstaterbar dokumentation. Retten bemærker, at det er virksomhedsejerens eget ansvar, at regnskabsmaterialet er fyldestgørende og overholder bogføringsloven.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt yderligere fradrag for købsmoms.

Formalitet

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1 og 2 pkt., at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende ordinært varsel om foretagelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af angivelsesfristen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at Skattestyrelsen kan foretage en fastsættelse af momstilsvaret efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momsfastsættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En fastsættelse af afgiftstilsvaret, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Skattestyrelsen har den 14. marts 2022 udsendt forslag om ændring af momstilsvaret for 2016, 2017, 2018 og 2019 og afgørelse den 30. maj 2022.

Fristen for ordinær genoptagelse momstilsvaret for andet halvår af 2018 udløb den 1. marts 2022, hvorfor fristen for ordinær genoptagelse af momsfastsættelserne for 2016, 2017 og 2018 ikke kan foretages ordinært.

SKAT har påvist, at virksomhedens momstilsvar er væsentlig større end angivet. Klageren eller dennes repræsentant har ikke redegjort for eller dokumenteret, hvorfra bankindsætningerne stammer, hvorfor indsætningerne anses momspligtig omsætning.

Retten finder på denne baggrund, at klageren må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at angive hele salgsmomsen og dermed ikke angivet virksomhedens korrekte momstilsvar.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., at en ændring af momstilsvaret kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af momstilsvaret, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Dette følger af § 32, stk. 2, 3. pkt.

Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen ad flere gange forgæves har anmodet klageren om at indsende diverse regnskabsmateriale. Først den 23. september 2021 har Skattestyrelsen modtaget materialet fra klageren. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen først på dette tidspunkt har fået det fornødne grundlag til at kunne foretage en ændring af indkomstansættelsen. Da Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelsen den 14. marts 2022, finder Landsskatteretten, at fristen på 6 måneder er overholdt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at momsfastsættelsen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

Retten finder, at 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. er overholdt, da Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 30. maj 2022 og fristen således udløb den 14. juni 2022.

Retten finder derfor, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af momsfastsættelserne for 2016, 2017 og 2018.

Repræsentanten fremfører i sin klage, at Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2022 tilsidesættes på grundlag af afsnit 3.1. – 3.2. ovenfor officialmaksimen og/eller begrundelsespligten, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, og afgørelsen er ugyldig med den konkrete retsfølge hjemvisning til fornyet behandling.

Skattestyrelsen har opfyldt sin begrundelsespligt efter forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, idet Skattestyrelsen under punkt 3.1 i deres afgørelse vedrørende ændring af momstilsvaret henviser til punkt. 2.1 vedrørende de faktiske forhold.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse således opfylder kravene til begrundelsespligten i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig.

Landsskatteretten nedsætter momstilsvaret for andet halvår af 2018 og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de øvrige forhold.