Kendelse af 27-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2024

Journalnr. 22-0074342

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet [virksomhed1] ApS’ momstilsvar med i alt 617.779 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes ikke godkendt fradrag for købsmoms på grund af manglende dokumentation, og ikke godkendt fradrag for selskabets udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS Klagerens navn , herefter selskabet, blev stiftet den 16. oktober 2017. Selskabet er drevet af [person1], som ejer 70 % af selskabet sammen med [person2], som ejer de resterende 30 % af selskabet. Selskabet er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og bibranchekode 439910 ”Murere”. Selskabets formål er at drive håndværker og entreprenør virksomhed og anden hermed stående virksomhed.

Ifølge CVR har selskabet i den påklagede periode været registreret med 1-2 ansatte svarende til mellem 0-2 årsværk.

Selskabet blev momsregistreret fra den 1. april 2019.

Selskabet har angivet følgende momstilsvar:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
2019	100.758 kr.	95.759 kr.	4.999 kr.
2020	438.534 kr.	360.965 kr.	77.569 kr.
2021	176.989 kr.	33.691 kr.	-8.260 kr.
Samlet	716.281 kr.	617.779 kr.	98.502 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets underleverandører, herunder [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, idet politiet i forbindelse med efterforskning af en sag, ”[sag1]”, har konstateret, at selskabets underleverandører, herunder [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, har udstedt fiktive fakturaer og har medvirket til omfattende moms- og skattesvig.

Skattestyrelsen har indkaldt selskabets regnskabsmateriale, men har ikke modtaget det. Skattestyrelsen har herefter indhentet bankkontoudskrifter fra selskabets bank, som er modtaget den 3. juni 2022. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse til selskabet den 8. juni 2022.

Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 617.779 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes at Skattestyrelsen ikke har godkendt det af selskabet angivne fradrag for købsmoms, da selskabet ikke har fremlagt fakturaer m.v.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger fremgår det af selskabets bankkontoudtog, at selskabet har foretaget betalinger på 1.453.700 kr. til følgende underleverandører, som Skattestyrelsen har anset for ikke reelle virksomheder:

Underleverandør	Beløb ekskl. moms	Moms	År
[virksomhed2] ApS	254.400 kr.	63.600 kr.	2019
[virksomhed3] ApS	157.661 kr.	39.415 kr.	2020
[virksomhed4] ApS	454.638 kr.	113.660 kr.	2020
[virksomhed5] ApS	74.250 kr.	18.562 kr.	2020
[virksomhed6] ApS	35.759 kr.	8.940 kr.	2020
[virksomhed7] ApS	145.450 kr.	36.363 kr.	2021
[virksomhed8] ApS	40.800 kr.	10.200 kr.	2021
Samlet	1.162.958 kr.	290.740 kr.

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de ovennævnte underleverandører:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 8. september 2015 og blev opløst ved konkurs den 18. juli 2022. [virksomhed2] var registreret med branchekode 821100 ”Kombinerede administrationsserviceydelser” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 466300 ”Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed”. [virksomhed2]’s formål var at drive administrationsvirksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed2] ikke haft registrerede ansatte i den påklagede periode.

Skattestyrelsen har oplyst og fremlagt dokumentation for, at tre personer i sommeren 2020 blev dømt for hvidvask i [by1] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed2] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet 1. oktober 2019 og blev opløst ved konkurs den 16. juli 2021. [virksomhed3] var registreret med branchekode 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse” og med bibranchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed3]’s formål var at drive konsulentvirksomhed, personalerekruttering, servicevirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed3] ikke haft registrerede ansatte.

Skattestyrelsen har oplyst og fremlagt dokumentation for, at tre personer i sommeren 2020 blev dømt for hvidvask ved [by1] Byret, hvor en af de dømte har forklaret, at [virksomhed3] var et stråmandsselskab, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

[virksomhed4] ApS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet 21. februar 2018 og blev opløst ved konkurs den 21. november 2022. [virksomhed4] var registreret med branchekode 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” og med bibranchekoderne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. [virksomhed4]’s formål var at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil.

Ifølge CVR har [virksomhed4] haft mellem 0-5 registrerede årsværk i 2020.

[virksomhed5] ApS, CVR.nr. [...4] (under konkurs), herefter [virksomhed5], blev stiftet den 19. marts 2020 og kom under konkurs den 15. juli 2021. [virksomhed5] er registeret med branchekode 282200 ”Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr” og med bibranchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. [virksomhed5]’s formål er formidling af salg af håndteringsudstyr til tunge løft i såvel indland som udland samt hermed efter ledelses skøn beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR har [virksomhed5] ikke haft registrerede ansatte.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5] (under konkurs), herefter [virksomhed6], blev stiftet den 5. juni 2013. [virksomhed6] er registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejde” og med bibranchekoderne 782000 ”Vikarbureauer” og 494100 ”Vejgodstransport”. Formålet er at drive virksomhed ved at yde forretningsservice og administration af søster- og datterselskaber. Der blev afsagt konkursdekret den 21. september 2021.

Ifølge CVR har [virksomhed6] ikke haft registrerede ansatte.

[virksomhed7] ApS , CVR-nr. [...6] (under konkurs), herefter [virksomhed7], blev stiftet 22. januar 2018. [virksomhed7] er registreret med branchekode 469000 ”Ikke-specialiseret engroshandel” og med bibranchekode 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”. [virksomhed7]’s formål er at drive handel, import og eksport med alle former for varer samt anden virksomhed, der står i forbindelse hermed. Der blev afsagt konkursdekret den 25. august 2023

Ifølge CVR har [virksomhed7] ikke haft registrerede ansatte i perioden for samarbejdet.

[virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...7] (under konkurs), herefter [virksomhed8], blev stiftet 15. december 2016. [virksomhed8] er registreret med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. [virksomhed8]’s formål er at drive tømrer og malervirksomhed. Der blev afsagt konkursdekret den 10. november 2021

Ifølge CVR har [virksomhed8] haft et registreret årsværk i perioden for samhandlen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 617.779 kr. i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på grund af manglende dokumentation, og ikke godkendt fradrag for selskabets udgifter til underleverandører.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen er, efter vores opfattelse, berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets momstilsvar for 1.-4. kvartal 2019, 1.-4. kvartal 2020 og 1.-2. halvår 2021, da selskabet ikke har fremlagt selskabets regnskabsmateriale for Skattestyrelsen.

Efter gennemgang af selskabets bankkonti i [finans1] konti [...54], [...20] og [...04] vurderes det, at den angivne salgsmoms er opgjort korrekt jf. indsætninger på selskabets bankkonto for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2021.

Skattestyrelsen har en begrundet mistanke om, at selskabet anvender underleverandører, som ikke har angivet korrekt til Skattestyrelsen. Blandt andet kan nævnes [virksomhed2] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed8] ApS m.fl. Da selskabet ikke har indsendt dokumentation for brug af underleverandører, godkendes der således ikke momsfradrag herfor.

Politiet har efterforsket en sag som er kaldt ”[sag1]”. Der er i forbindelse med politiets efterforskning af ”[sag1]”, deres opfattelse, at der ikke er tale om reelle virksomheder, men at fakturaerne udelukkede er udstedt til brug for omfattende moms- og skattesvig.

”[sag1]” vedrører brug af underleverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som selskabet har anvendt i indkomståret 2019 og 2020.

Tre personer er i sommeren 2020 dømt i [by1] Byret for overtrædelse af straffelovens § 290 a ved, under særligt skærpende omstændigheder at have overført [virksomhed2] ApS’ og [virksomhed3] ApS midler, der direkte eller indirekte var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, til udlandet for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse (hvidvask).

Én af de dømte har forklaret, at selskaberne var stråmandsselskaber, der udstedte falske eller fiktive fakturaer, og at selskaberne ikke leverede nogen arbejdskraft, andre ydelser eller varer. Selskabernes eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet.

Konklusionen er således, at [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS ikke har leveret de fakturerede ydelser, men at der er udstedt fakturaer, der skulle dække over den hvidvask, der er sket via selskaberne.

Det skal ligeledes bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der, uanset om der afleveres købsfakturaer for udgifter til ovenstående underleverandører, ikke kan forventes, at der godkendes fradrag herfor, da der er rejst tvivl om hvorvidt der er tale om reelle virksomheder. I sådanne situationer, er køber pålagt en skærpet bevisbyrde for at den ydelse der er betalt for, rent faktisk er leveret.

Selskabet er ikke berettiget til momsfradrag, når der ikke fremlægges dokumentation for de momsbelagte fradragsberettigede udgifter, jf. momslovens § 37.

Såfremt der fremskaffes dokumentation for driftsomkostninger, herunder specifikation af underleverandører samt kontospecifikation, vil disse kunne fradrages ved opgørelsen af købsmomsen.

Skattestyrelsens skøn vil således ændres, eller bortfalde.

Reguleringen af selskabets momstilsvar for 1.-4. kvartal 2019, 1.-4. kvartal 2020 og 1.-2. halvår 2021 kan herefter opgøres således:

...

Ændring af selskabets moms i alt 617.779 kr.

Den ikke angivne moms, opkræves selskabet jf. Opkrævningslovens § 5, stk. 2.

...”.

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat principal påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar skal nedsættes med 617.779 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2021.

Selskabet har subsidiært fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes med et mindre beløb.

Selskabets repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende (uddrag):

”...

ANBRINGENDER

Der er i dansk retspraksis et fast antaget princip om, at den, der anser sig berettiget til noget, har bevisbyrden herfor.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1 kan en virksomhed ved opgørelse af afgiftstilsvaret fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det fremgår i denne sammenhæng af SKM 2009.325 ØLR, at der i konkrete tilfælde, såfremt skattemyndighederne kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.

Der følger dermed af praksis, at det påhviler Dem, at dokumentere, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret.

De har i det væsentligste vedrørende fakturaerne gjort gældende, at den faktiske gennemførelse af leveringerne ikke har fundet sted.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms med i alt 617.719 kr. for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021, på grund af manglende dokumentation for fradrag for købsmoms, samt ikke godkendt fradrag for selskabets udgifter til underleverandører.

Retsgrundlag

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”§ 37.Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82.Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58.Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240.

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 1, fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. [...]”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, og [by1] Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort som SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2021 angivet købsmoms på 617.779 kr.

Retten bemærker indledningsvist, at selskabet ikke har fremlagt fakturaer eller andet materiale i relation til det angivne fradrag for købsmoms. Selskabet kan derfor ikke indrømmes fradrag for købsmomsen, jf. momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82.

Selskabet har foretaget betalinger til [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6], [virksomhed7] og [virksomhed8] på samlet set 1.453.700 kr., hvor købsmomsen kan opgøres til 290.740 kr.

I relation til hertil bemærker retten, at underleverandørerne enten er under konkurs eller opløst ved konkurs og at [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] ikke har været registreret med ansatte, ligesom [virksomhed4] og [virksomhed8] udelukkende har været registreret med henholdsvis 0-0,5 og én ansat. Endvidere er selskabsdeltagere i [virksomhed2] og [virksomhed3] dømt for hvidvask ved [by1] Byret, hvor de har forklaret, at [virksomhed2] og [virksomhed3], var stråmandsselskaber, som udstedte fiktive fakturaer uden at levere arbejdskraft, og hvis eneste aktivitet var at flytte penge til udlandet. Slutteligt har politiet ifm. efterforskningen af sagen ”[sag1]” vurderet, at der ikke har været tale om reelle virksomheder, men i stedet virksomheder, som udelukkende har udstedt fiktive fakturaer til brug for omfattende moms- og skattesvindel.

Sammenfattende finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder bag selskabets betalinger til de ovennævnte underleverandører, at underleverandørerne ikke kan anses at have foretaget reelle momspligtige leverancer til selskabet.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Formalitet

Retsgrundlaget

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, fremgår følgende:

”§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I 2019 og 2020 skulle selskabet angive og afregne moms kvartalsvis. For afgiftsperioderne i 2019 skulle selskabet, jf. momslovens § 57, stk. 3, indberette moms senest den 1. juni 2019, 1. september 2019, 1. december 2019 og 1. marts 2020. For afgiftsperioderne i 2020 skulle selskabet indberette moms senest den 1. juni 2020, 1. september 2020, 1. december 2020 og 1. marts 2021.

I 2021 skulle selskabet angive og afregne moms halvårligt. For afgiftsperioderne i 2020 skulle selskabet, jf. momslovens § 57, stk. 4, indberette moms senest den 1. oktober 2021 og 1. marts 2022.

Fristen for at varsle en ændring af momstilsvaret for 1. kvartal 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således den 1. juni 2022.

Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 8. juni 2022 og den påklagede afgørelse af 27. juni 2022 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, genoptaget selskabets momstilsvar for momsperioden 1. kvartal 2019 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, hvorfor spørgsmålet om genoptagelse skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3.

Momsperioderne 2. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2020 samt 1. og 2. halvår 2021 er således genoptaget indenfor de ordinære frister, da fristerne for at genoptage disse perioder ligger senere end den 8. juni 2022, hvor Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse til selskabet.

Landsskatteretten finder, at selskabets angivelse af uberettigede fradrag for købsmoms vedrørende betalinger til underleverandører, som ikke er anset at dække over reelle leverancer, kan tilregnes selskabet som mindst groft uagtsomt. Der er herved lagt vægt på den manglende dokumentation for de foretagne fradrag, samt at flere af underleverandørerne er dømt for hvidvask.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er dermed opfyldt.

Retten finder, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget selskabets kontoudtog den 3. juni 2022, og mindre end 6 måneder efter har fremsendt forslag til afgørelse. Skattestyrelsen har fremsendt den påklagede afgørelse den 27. juni 2022, hvorfor 3 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget selskabets momstilsvar for 1. kvartal 2019.