|
|
Kendelse af 05-07-2024 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2024
Journalnr. 22-0075124
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2018 | |||
Afskrivninger på kontorlokaler [adresse1] | 104.938 kr. | 128.346 kr. | Ændres, talmæssig opgørelse overlades til Skattestyrelsen |
Indkomståret 2019 | |||
Afskrivninger på kontorlokaler [adresse1] | 104.938 kr. | 128.346 kr. | Ændres, talmæssig opgørelse overlades til Skattestyrelsen |
Straksfradrag vedrørende tilbygning kontorlokaler [adresse1] | 0 kr. | 1.877.088 kr. | Ændres, talmæssig opgørelse overlades til Skattestyrelsen |
Indkomståret 2020 | |||
Afskrivninger på kontorlokaler [adresse1] | 104.938 kr. | 128.346 kr. | Ændres, talmæssig opgørelse overlades til Skattestyrelsen |
Faktiske oplysninger
Ejendomsselskabet [virksomhed1] A/S (herefter benævnt selskabet) med CVR-nr. [...1] blev stiftet den 26. juni 2007. I CVR-registeret er selskabet registreret med branchekode ”682040 Udlejning af erhvervsejendomme”. Selskabets formål er at investere i og eje faste ejendomme med henblik på udlejning af samme og al i forbindelse dermed beslægtet virksomhed.
Selskabet erhvervede den 21. marts 2008 ejendommen [adresse1], [by1]. Den kontante anskaffelsessum var 43.900.000 kr. fordelt på bygning 40.409.500 kr. og på grund 3.490.500 kr. Ejendommen består af kontorlokaler og en lagerhal.
Selskabet har oplyst, at lagerhallen udgør et areal på 14.400 m². Lagerhallen er udlejet til [virksomhed2] A/S. De oprindelige kontorlokaler, som selskabet købte i 2008, udgør et areal på 1.126 m² og er udlejet til [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S. [virksomhed2] A/S lejer 690 m², og [virksomhed3] A/S lejer 436 m². I 2019 foretog selskabet en tilbygning af 156 m² kontorlokaler, og de nye kontorlokaler er udlejet til [virksomhed2] A/S.
I CVR-registret er [virksomhed2] A/S med CVR-nr. [...2] registreret med branchekode ”453100 Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer”.
[virksomhed3] A/S med CVR-nr. [...3] er registreret med branchekode ”642020 Ikke-finansielle holdingselskaber”. Selskabets formål er at eje kapitalandele i produktions- og handelsvirksomheder.
Ifølge selskabets oplysninger anvender [virksomhed2] A/S de 690 m² kontorlokaler til indkøbs- og salgsfunktion og tilbygningen på 156 m² som kontor for kvalitetssikring vedrørende handelsvirksomheden, der udøves fra lageret. [virksomhed3] A/S udfører direktions-, bogførings- og IT-ydelser til koncernens selskaber fra de lejede lokaler.
Selskabet har til klagen til Skatteankestyrelsen vedlagt en redegørelse om anvendelsen af ejendommen [adresse1]: (billeder i parentes i redegørelsen er udeladt)
”...
Der er i alt 9 lagerhaller der hænger sammen indvendigt. Hal 21 som er den der er nærmest kontordelen, er bygget sammen med kontorbygningen og kontorbygningen under taget er bygget sammen med lagerhallen, så det af kontorlokalerne findes i det område Skat opfatter som en lagerbygning. Det der i Skats afgørelse kaldes kontorbygningen er den med sort tag og taget på lagerbygningen er grå.
Hele bygningen kan ses i Skats afgørelse af 01-06-2022, som billede 1 på side 4 i afgørelsen.
For at vise sammenhængen mellem bygningen indvendigt er der vedlagt bilag 1 og bilag 2, som viser henholdsvis stuen og 1. sal. Begge bilag er nogle gamle bygningstegninger, som ikke viser nybygningen i 2019, som dog er indtegnet efterfølgende, og er markeret med 8 på bilagene. På begge bilag er der indtegnet en gul streg som viser der, hvor skotrenden mellem kontorbygning og hal 21 mødes, når der kigges oppefra på billede 1. Den omtalte skotrende er på billede 1 og er markeret med gul. Døre mellem kontor og lagerbygningen markeret med lyserød på bilag 1 og 2. Der er på tegningen anfør numre der henviser til de enkelte steder i teksten nedenfor i parentes. Der er 9 døre fra det Skat opfatter som kontorbygningen og ud i lagerbygningen.
I Skats afgørelse omtales 1.126 M2 som etageareal på kontorbygningen, men ca. 150 M2 af disse befinder sig til højre for skotrenden, og dermed i det Skat opfatter som lagerbygningen, idet det jo har samme tagkonstruktion og materialer, bygningshøjde, hældning på tag m.v.
Fra 1. sal ved administrationen er der adgang til arkiv (1), serverrum (2), toiletter (3) og køkken (4), der er indbygget som en del af lagerbygningen. Der er kun adgang til toiletter (3) og køkken (4) fra kontorbygningen, og toiletterne benyttes af personer der sidder på 1. sal i kontorbygningen. Serverrummet (2) styres i dagligdagen af IT afdelingen, som fysisk har kontor på 1. sal.
Arkivrummet (1) benyttes i dagligdagen af økonomiafdelingen der har kontor overfor arkivet.
Medarbejderne der arbejder i lagerhallerne, benytter sig af trappen fra lageret til 1. sal (5), hvor Økonomiafdelingen holder til. Her afhentes penge til overarbejde, afklares spørgsmål til løn, herunder ansættelseskontrakter, lige som de daglig afleverer pakker og breve til både økonomi og IT som begge sidder på 1. sal. Afklaring af spørgsmål til lagertransaktioner, og diverse køb på lageret og er også en naturlig del af dagligdagen i økonomiafdelingen, hvorfor flere fra lagerpersonalet har deres gang her.
Lagermedarbejdere er daglig i IT afdelingen omkring assistance til IT relaterede spørgsmål, ligesom IT afdelingen daglig er på lageret for at assistere.
Fra lageret er der adgang til kantinen (6), hvor formiddagsmad og frokosten indtages. Ligeledes er der i forlængelse af køkkenet adgang til kaffeautomat (7) m.v., der ofte benyttes af lagermedarbejdere. Der er ikke i det Skat kalder lagerbygningen, køkken og kantine faciliteter til servicering af lagerpersonalet, hvorfor de benytter de fælles faciliteter der er i det Skat betegner som kontorbygningen. Lagerbygningen kan ikke fungere uden at der er denne form for faciliteter.
Fra lageret er der flere døre i stueetagen, hvor der er adgang til indkøbs-, logistik-, salgs- og marketings-, kvalitets-, sourcing afdeling. Her er der mange gange daglig trafik mellem kontor og lager for at afklare daglige problematikker omkring varer og forsendelser til kunder. Endvidere har logistikchefen kontor i stueetagen, sammen med en af hans medarbejdere, og resten af lagerpersonalet har deres dagligdag i lagerhaller, hvorfor der er en livlig trafik mellem kontorbygningen og lagerhallen imellem disse.
Kvalitets- og Sourcingsafdelingen (8) er placeret i tilbygningen fra 2019, der bl.a. varetager alt vedr. reklamationer, hvor der er etableret arbejdsplads på lageret, hvor kvalitetssikring foretages. Der er et kontor på 1. salg og et i stueetagen, hvor de via en indvendig trappebygning (9) har adgang til både den gamle kontorbygning og lageret. Medarbejderne for begge afdelinger benytter ligeledes kantinen (6) og færdes ofte på lageret, når opgaverne skal løses.
I stueetagen er der mødelokale (10) der er placeret i lagerbygningen, men har adgang fra både kontordele og lageret. Mødelokaler benyttes oftest af personer tilknyttet kontoret, men naturligvis også af lagerlederne.
I stueetagen er der toiletfaciliteter (11) i kontordelen og også et i det fælles område mellem kontordel og lageret, men det er fysisk placeret i lagerbygningen, og benyttes i praksis mest af de lagerfolk der arbejder tættest på de toiletter, og af de kontorfolk i stueetagen, der arbejder tættest herpå. Ligeledes benyttes toiletter af alle, når der er diverse arrangementer i kantinen, som er i kontorbygningen (6). Toiletterne i det fælles område mellem kontordel og lageret, indgår i de 1.126 M2 som er beskrevet som kontorbygning i Skats afgørelse. Der var herudover i hele lagerbygningen indtil 2014, hvor der blev bygget 2 haller til, ingen andre toiletter i hal 21-27, hvilket vil sige, at der var lagerbygninger indtil 2014 på ca. 9.700 M2 uden nogen for toiletter. En bygning uden toiletter af den størrelse kan ikke fungere, da der krav om toiletfaciliteter til de ansatte.
På lageret ved administrationsbygningen er der installeret fyrrum samt elinstallationer, der begge dækker el og varme i såvel kontorbygningen samt dele af lagerhallerne. Se billede 2. Det vil sige at kontorbygningen ikke kan fungere uden el og gas installationen, som er placeret i lagerbygningen.
Der ses af nedenstående billede elinstallationen samt dør til fyrrummet. Ligeledes kan trappen fra lageret til administrationen ses her (5). Den gule mur er adskillelsen mellem hal 21 og kontorbygningen, dvs. at skotrenden mellem de 2 bygninger er på toppen af muren.
...”
Selskabet har foretaget afskrivninger på den samlede kontorbygning. Selskabet har opgjort afskrivningsgrundlaget for den oprindelige kontorbygning erhvervet i 2008 til 3.208.650 kr. og afskrivningerne til 128.346 kr.
Skattestyrelsen har i mail af 7. februar 2022 anmodet selskabet om yderligere dokumentation for bl.a.:
”...
Specifikation af, hvad tilgang i 2008 fra indretning af lokaler, 3.208.650 kr., angår, herunder om der er tale om indretning af tidligere lejede kontorlokaler på [adresse1].
...”
Selskabet har sendt en specifikation af tilgang af lokaler, og selskabet har i mail af 22. februar 2022 til Skattestyrelsen bl.a. oplyst:
”...
Ja det er det. Se bilag, som er det vi har. Den del der er kontorlokaler er delvis adgangskontrol (se kolonnen bærer) som dækker hele bygningen, dvs. kontorbygning og haller. Det fulde beløb er 131.126 kr. Jeg ved ikke hvordan du vil fordele det mellem kontor og lagerhaller. Er det pr. M2? Hvis ja er forholdstallet 1126 M2/10.119 M2X 13.144 = 14.591 kr. der er kontorlokaler. Det samme gælder afstribning som også dækker hele bygningen, kr.13.144 kr. Jeg ved ikke hvordan du vil fordele det mellem kontor og lagerhaller. Er det pr. M2? Hvis ja er forholdstallet 1126 M2/10.119 M2X 13.144 = 1.462 kr. der er kontorlokaler. El er også en blanding, hvor jeg vil anslå at 90 % er i lagerhaller, da det primært er opbygning af strøm til plukkestationer i alle hallerne. Så her er skønnet at 33.047 kr. er i administrationsbygningen, da vi overtog bygningen med eksisterende lamper og internetforbindelser m.v. hvorimod mod haller havde brug for en opgradering. Kantineombygning kr.16.018 er i kontorbygningen men servicere også lageret da alle spiser i kantinen. Konferance er i kontorbygningen kr. 5.831. Maling er maling af vægge og døre som primært er i kontorbygningen, dog med en fordeling anslået til 80 % kontorbygning, eller 397.960 kr. Trægulv er kontorbygning kr. 27.355.
...”
Selskabet har efterfølgende på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at fordelingstallet er 1.126 m2 på kontorlokaler og 14.400 m2 på lagerlokaler.
Selskabet har i 2019 opført en tilbygning til kontorlokalerne på [adresse1]. Selskabet har selvangivet et straksfradrag for 2019 på 1.877.088 kr.
Selskabet har ved opgørelsen af grundlaget for straksfradrag anvendt følgende afskrivningsgrundlag ifølge opgørelse af 23. november 2021 til Skattestyrelsen:
Bygning | 40.719.556 kr. |
Ombygning | 477.265 kr. |
Tilgang fra indretning af lokaler i 2008 | 3.208.650 kr. |
Ny haller | 5.950.414 kr. |
Ny port hal 23 | 150.763 kr. |
Nyt kvalitetsrum | 15.000 kr. |
Afskrivningsgrundlag 2018 | 50.521.648 kr. |
Selskabet har opgjort det maksimale mulige straksfradrag for 2019 til:
5 % af afskrivningsgrundlag 2018 | 2.526.082 kr. |
- Vedligeholdelse | 640.673 kr. |
Maksimalt straksfradrag 2019 | 1.885.409 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 nedsat selskabets afskrivninger på kontorlokaler fra 128.346 kr. til 104.938 kr. Skattestyrelsen har desuden nedsat selskabets straksfradrag i indkomståret 2019 vedrørende tilbygning af kontorbygning fra 1.877.088 kr. til 0 kr. og i stedet vurderet, at selskabet er berettiget til afskrivninger på 75.084 kr. i indkomstårene 2019 og 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
Sagsfremstilling og begrundelse
1. Afskrivninger på kontorlokaler
...
Selskabet har vedrørende anskaffelsessummen for kontorlokaler, 3.208.650 kr., oplyst:
Tilgang fra lejede lokaler, 3.308.650 kr., jf. selskabets specifikation | |
Forskellige anskaffelser vedrørende kontorbygning og lagerbygning, jf. selskabets specifikation og bemærkninger til forslag | 2.247.255 |
Forskellige anskaffelser vedrørende kontor, der ifølge selskabet skal fordeles mellem kontorbygning og lagerbygning. Se nedenfor. | 617.782 |
Anskaffelse af el-installationer, tjener både kontorbygning og lager (80 %), jf. selskabet. | 330.469 |
Afstribning p-plads, angår både kontorbygning og lagerbygningen, jf. selskabet. | 13.144 |
I alt, jf. selskabets specifikation | 3.208.650 |
Selskabet har i bemærkninger til forslag til afgørelse oplyst at anskaffelser for 2.247.255 kr. skal henføres til dels kontorbygning og dels lagerbygning. Se afsnit 1.4.1.
Forskellige anskaffelser vedrørende kontorbygning, jf. selskab | 2.247.255 | |
Anskaffelser, der angår lager, jf. selskabets bemærkninger til forslag til afgørelse | ||
Armeringsstål | 200.000 | |
Støbning hal 4 | 336.000 | |
Hul gulv læsser | 9.000 | |
Porte, inddækning | 341.881 | |
Gulv mellem haller | 49.945 | |
Rep. støttemur | 12.039 | |
Udskiftning tag, hal 22 | 125.000 | |
Vandskade | 10.615 | |
Tagplade | 2.405 | |
Tømrer, hal 1 og 2 | 37.855 | |
Rep. caloriferer, hal 27 | 8.886 | |
I alt | 1.133.626 | |
Anskaffelser vedrørende kontorbygning, jf. selskabets bemærkninger til forslag til afgørelse | 1.113.629 |
Forskellige anskaffelser, der ifølge selskabet skal fordeles mellem kontorbygning og øvrige lokaler/bygninger, jf. selskabets bemærkninger til forslag til afgørelse | I alt | Kontor | Øvrige, Lager |
Forskellige anskaffelser vedrørende kontor, jf. selskabets indsigelse | 2.247.255 | 1.113.629 | 1.133.626 |
Adgangskontrol, angår både kontor- og lagerbygning. Kan fordeles forholdsmæssigt efter kontorareal (1.126 m2) og lagerareal (10.119 m2), jf. selskabet | 131.126 | 14.591 | 116.535 |
Kantine. Anvendes af alle, jf. selskab | 16.020 | 16.020 | |
Konference, kontor, jf. selskab | 5.831 | 5.831 | |
Maling, 80 % henføres til kontor, jf. selskab | 437.450 | 349.960 | 87.490 |
Trægulv, kontor, jf. selskab | 27.355 | 27.355 | |
I alt | 2.865.037 | 1.511.366 | 1.353.671 |
Afstribning p-plads, angår både kontorbygning og lagerbygningen, jf. selskabet. | 13.144 | ||
Anskaffelse af el-installationer, tjener både kontorbygning og lager (80 %), jf. selskabet. | 330.469 | ||
3.208.650 |
...
1.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen vurderer, at det kun er den del af kontorbygningen som [virksomhed2] lejer, der er afskrivningsberettiget. Afskrivningsgrundaget for kontorbygningen ansættes til 1.620.851 kr. Endvidere ansættes der afskrivningsgrundlag for el-installationer m.v.
Skattestyrelsen ansætter herefter afskrivninger for kontorbygning, el-installationer m.v. til 4 %,
svarende til 87.381 kr. Afskrivninger ansættes med hjemmel i afskrivningslovens §§ 1, 14, stk. 3, 17 og 19. Se begrundelse og opgørelser nedenfor.
Efter det oplyste har selskabet udlejet ejendommen [adresse1] til to koncernforbundne selskaber. På ejendommen er der opført to bygninger, en lagerbygning og en kontorbygning.
Kontorbygningen er bygget sammen med lagerbygningen. Der er via kontorbygningen adgang til lagerbygningen. Henset til bygningernes konstruktioner, materialer og størrelser anser Skattestyrelsen de sammenbyggede bygninger som to særskilte bygninger, dvs. en lagerbygning og en kontorbygning. Kontorbygningen har et betydelige mindre areal end lagerbygningen.
Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at såvel lagerbygningen som kontorbygningen som bygninger, derfor skal afskrives særskilt, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 1.
Selskabet har udlejet lagerbygningen til [virksomhed2], der anvender lagerbygningen som lager for sin handelsvirksomhed.
Kontorbygningen er udlejet til [virksomhed2] og [virksomhed3]. [virksomhed2] har efter det oplyste lejet 690 m2, der anvendes til indkøbs- og salgsfunktion.
[virksomhed3] har lejet det resterende areal på 436 m2. [virksomhed3] anvender det lejede areal som kontor for sine egne ansatte. Fra lejemålet leverer [virksomhed3] bogføringsydelser og IT-ydelser mod betaling til selskaber i koncernen, herunder [virksomhed2], der aftager ca. 64 % af ydelserne.
Henset til det oplyste om [virksomhed2]’s anvendelse af de lejede kontorlokaler til salgs- og indkøbsfunktion vurderer Skattestyrelsen konkret, at de pågældende kontorlokaler tjener driften af [virksomhed2]’s handelsvirksomhed, der drives fra den afskrivningsberettigede lagerbygning. Indkøbs- og salgsfunktionen anses derfor for at have en kvalificeret driftsmæssig tilknytning til [virksomhed2]’s handelsvirksomhed.
Henset til, at [virksomhed2]’s lejemål i kontorbygningen arealmæssigt er betydeligt mindre end lagerbygningen anser Skattestyrelsen aktiviteten i det lejede kontor af mere underordnet betydning end aktiviteten i lagerbygningen, hvilket taler for, at [virksomhed2]’s lejemål er accessorisk.
Udlejning af bygninger anses for erhvervsmæssig virksomhed. Hvis lejer anvender de lejede bygninger til afskrivningsberettigede formål, så kan udlejer som ejer afskrive bygningerne, jf. eksempelvis SKM2002.19.LR og SKM2002.4.DEP, som omtalt i Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.1.
Det følger af afskrivningslovens § 14, stk. 1 og 2, nr. 1, at der kan afskrives på bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt, men ikke på bygninger, der anvendes til kontor.
Det følger dog af afskrivningslovens § 14, stk. 3, at der kan afskrives på bygninger eller lokaler (kontor), der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, når kontorbygningen eller -lokalerne tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes, og kontorbygningerne / -lokalerne derfor anses for accessoriske bygninger.
Skattestyrelsen henviser til Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.1 om bl.a. accessoriske bygninger m.v. Ifølge afsnittet er det en betingelse for afskrivning på accessoriske bygninger, f.eks. et kontor, at der er en kvalificeret driftsmæssig tilknytning til den erhvervsvirksomhed, der udøves i den afskrivningsberettigede bygning som kontoret ligger i tilknytning til, og den aktivitet der udøves i kontoret.
Dvs. at aktiviteten i f.eks. kontorlokalerne skal tjene driften af den erhvervsmæssige virksomhed som ejeren eller lejeren driver fra den afskrivningsberettigede bygning.
I Den juridiske vejledning nævnt ovenfor henvises der bl.a. til SKM2002.19.LR.
SKM2002.19.LR angik lejede kontorlokaler som Ligningsrådet anså for accessoriske (afskrivningsberettigede) i forhold til den postsorteringsvirksomhed som lejeren drev fra de afskrivningsberettigede bygninger (postsortering og postomdeling). Kontorlokalerne var bygget sammen med bygningen, der blev anvendt til postsortering. Kontorlokalerne blev anvendt som kundecenter for reklamationer over postomdelingen. Ligningsrådet anså denne kontoraktivitet for at have en kvalificeret driftsmæssig tilknytning til postsorteringen og postomdelingen, der blev drevet fra den afskrivningsberettigede bygning. Videre fremgår det af det bindende svar, at kontoraktiviteten skal have driftsmæssig tilknytning til erhvervsvirksomheden og ikke blot tilknytning til virksomheden i bredere forstand.
Selskabet udlejer kontorbygningen, og anvender dermed kontorbygningen erhvervsmæssigt. Imidlertid er det alene [virksomhed2]’s lejemål i kontorbygningen, der som følge af afskrivningslovens § 14, stk. 3, anvendes til afskrivningsberettigede formål som accessoriske.
Idet hele kontorbygningen med et etageareal på 1.126 m2 ikke anvendes til afskrivningsberettigede formål, fastsætter Skattestyrelsen den afskrivningsberettigede del til 690 m2 som [virksomhed2] lejer, svarende til 61,28 %. Fordelingen fastsættes forholdsmæssigt efter etageareal efter afskrivningslovens § 19, stk. 1.
Selskabet har oplyst, at [virksomhed3] har lejet den resterende del af kontorbygning på 1.126 m2, der anvendes til kontor, hvorfra der leveres bogførings- og IT-ydelser til koncernens selskaber. Der foreligger ikke oplysninger om, at [virksomhed3] som holdingvirksomhed anvender afskrivningsberettigede bygninger, som det lejede kontor evt. kunne være accessorisk til.
Efter det oplyste anser Skattestyrelsen bogføring og IT-funktion for udskilt fra [virksomhed2]’s handelsvirksomhed, idet [virksomhed3] leverer bogførings- og IT-ydelser til [virksomhed2]. Funktionerne anses for udskilt til [virksomhed3], fordi [virksomhed3] er en selvstændig juridisk enhed og et selvstændigt skattesubjekt, der mod betaling leverer bogførings- og IT-ydelser fra sit lejemål.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at aktivitet vedrørende bogføring og IT-ydelser alene har en tilknytning til [virksomhed2] afskrivningsberettigede aktivitet i lagerbygningen i bredere forstand, men ikke driftsmæssigt. Det har derfor ikke betydning for afskrivningsretten på kontorbygningen som accessoriske bygning, at [virksomhed3] i væsentligt omfang leverer bogførings- og IT-ydelser til [virksomhed2], og kontorlokalerne derfor eventuelt indirekte kunne anses for anvendt af [virksomhed2]. De leverede kontorydelser angår alene [virksomhed2]’s virksomhed i bredere forstand, men ikke driften som sådan, som f.eks. en indkøbsfunktion. Udskillelsen af bogførings- og IT-funktionerne som nævnt ovenfor taler i øvrigt for, at der ikke er en driftsmæssig tilknytning til den afskrivningsberettigede erhvervsmæssige aktivitet i lagerhallen.
Selskabet erhvervede ejendommen [adresse1] i indkomståret 2008, hvor kontorbygningen på 1.126 m2 var opført. Skattestyrelsen lægger selskabets oplysninger om anskaffelsessummen for kontorbygningen til grund, hvorefter anskaffelsessummen udgør 1.511.366 kr.
Afskrivningssatsen fastsættes til 4 % for den afskrivningsberettigede del af bygningen, jf. afskrivningslovens § 17.
Henset til selskabets oplysninger ansætter Skattestyrelsen følgende fordeling af anskaffelsessummen:
Ansat fordeling af forskellige anskaffelser | I alt | Kontor | Øvrige |
Forskellige anskaffelser vedrørende kontor, jf. selskabets specifikation | 2.247.255 | 1.113.629 | 1.133.626 |
Adgangskontrol, angår både kontor- og lagerbygning. Kan fordeles forholdsmæssigt efter kontorareal (1.126 m2) og lagerareal (10.119 m2), 61,28 %, jf. selskabet | 131.126 | 14.591 | 116.535 |
Kantine. Anvendes af alle, jf. selskab | 16.020 | 16.020 | |
Konference, kontor, jf. selskab | 5.831 | 5.831 | |
Maling, 80 % henføres til kontor, jf. selskab | 437.450 | 349.960 | 87.490 |
Trægulv, kontor, jf. selskab | 27.355 | 27.355 | |
I alt | 2.865.037 | 1.511.366 | 1.353.671 |
Ansat afstribning p-plads, angår både kontorbygning og lagerbygningen, jf. selskabet. Anses for accessorisk anlæg til lagerbygning, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3 | 13.144 |
Ansat anskaffelse af el-installationer, tjener både kontorbygning og lager (80 %), jf. selskabet. Anses for installation omfattet af afskrivningslovens § 15, stk. 2 | 330.469 |
Tilgang i 2009 og 2013 er efter det oplyste straksafskrevet og der foretages derfor ikke ændringer desangående.
Skattestyrelsen ændrer herefter selskabets afskrivninger på kontorbygningen som anført nedenfor. Desuden ændrer Skattestyrelsen afskrivningsgrundlag og afskrivninger vedrørende anskaffelser, der angår lagerbygningen.
Skattestyrelsen ændrer derfor afskrivningerne således:
Afskrivningsgrundlag | Afskrivning | ||
Selvangivet afskrivning vedrørende tilgang Indretning lejede lokaler (kontor) | 3.208.650 | 128.346 | |
Ansat afskrivningsgrundlag vedrørende indretning af lejede lokaler, der angår lager, jf. selskabets indsigelser | 1.133.626 | ||
Ansat afskrivning, 4 % | 45.345 | ||
Ansat afskrivningsgrundlag vedrørende kontor, 61,28 % af 1.511.366 kr. | 926.165 | ||
Ansat afskrivning, 4 % | 37.047 | ||
Ansat afskrivningsgrundlag afstribning p-plads, accessorisk anlæg til lagerbygning | 13.144 | ||
Ansat afskrivning, 4 % | 526 | ||
Ansat el-installation, erhvervsmæssigt anvendt installation | 330.469 | ||
Ansat afskrivning, 4 % | 13.219 | ||
Ansat afskrivningsgrundlag adgangskontrol | 116.535 | ||
Ansat afskrivning, 4 % | 4.661 | ||
Ansat afskrivningsgrundlag kantine | 16.020 | ||
Ansat afskrivning, 4 % | 641 | ||
Ansat afskrivningsgrundlag maling | 87.490 | ||
Ansat afskrivning, 4 % | 3.500 | ||
Ansat afskrivning, i alt | -104.938 | ||
Ændring | 23.408 | ||
Afskrivningsberettiget grundlag | 2.623.449 | ||
Ikke-afskrivningsberettiget grundlag vedrørende kontorbygning | 585.201 | ||
3.208.650 |
...
| 1.5.1 | Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets indsigelser vedrørende anskaffelsessummen for kontorbygningen ved erhvervelsen i indkomståret 2008 |
Skattestyrelsen har indkaldt dokumentation for kontorbygningens anskaffelsessum. Selskabet har i den forbindelse indsendt den nævnte specifikation på 3.208.650 kr. Skattestyrelsen har lagt til grund, at de 3.208.650 kr. angik anskaffelsen af kontorbygningen (overført fra indretning af lejede lokaler) som tidligere oplyst af selskabet.
Henset til selskabets nye forklaring lægger Skattestyrelsen til grund, at de nævnte 1.133.626 kr. angår indretning af lagerbygningen, der er afskrivningsberettiget. Dette medfører, at ansatte afskrivninger og straksfradrag skal konsekvensændres. Ændringerne er indarbejdet i sagsfremstillingen ovenfor.
Afskrivningsgrundlaget ændres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 3.
Skattestyrelsen henviser i øvrigt til begrundelse som anført i afsnit 1.3.
| 1.5.2 | Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets indsigelser om at kontorbygning og lagerbygning udgør en bygning |
Selskabets bemærkninger ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at lagerbygningen og kontorbygningen udgør to bygninger som anført i forslagets punkt 1.3. De to bygninger er forskellige mht. konstruktion og materialer, hvilket fremgår af billederne i forslagets afsnit 1.1, f.eks. bygningshøjde, hældning på tag, tagmateriale, vinduer og antal etager.
Oplysningen i BBR-meddelelsen om, at der kun er en bygning kan ikke tillægges betydning i relation til afskrivningsloven. Derimod er de faktiske forhold afgørende.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at kontortilbygningen udgør en naturlig del af den oprindelige kontorbygning.
De afgørelser som selskabet har henvist til, indeholder ikke holdepunkter for, at der i nærværende sag er tale om en bygning. Afgørelserne angår spørgsmål om bygningernes anvendelse, men ikke om der er tale om en eller flere bygninger.
Skattestyrelsen henviser til begrundelsen i afsnit 1.3.
| 1.5.3 | Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets indsigelser vedrørende afskrivningslovens § 14, stk. 3 |
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det alene er det areal i kontorbygningen som [virksomhed2] har lejet, der er afskrivningsberettiget. Det er alene disse lokaler, der kan anses for at have en kvalificeret tilknytning til driften af den handelsvirksomhed som [virksomhed2] driver fra de lejede lagerbygninger.
Den del af kontorbygningen som [virksomhed3] lejer, anses ikke for at tjene driften af virksomhed, der drives fra afskrivningsberettigede bygninger.
De afgørelser som selskabet har henvist til indeholder ikke holdepunkter for, at Skattestyrelsens fortolkning af ”tjene driften” i relation til [virksomhed2]’s kontorlejemål er for snæver og i strid med praksis.
Afgørelserne indeholder heller ikke holdepunkter for, at der efter praksis kan afskrives på kontorlejemål efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, hvor en lejer ([virksomhed3]) med sin aktivitet i lejemålet alene kan anses for indirekte at tjene en (handels)virksomhed, som et andet selskab ([virksomhed2]) driver fra afskrivningsberettigede bygninger, ved at levere bogførings- og IT-ydelser. Bogførings- og IT-ydelser kan i øvrigt ikke anses for relateret til selve driften af den pågældende (handels)virksomhed, som f.eks. salgs- og indkøbsfunktioner.
Skattestyrelsen henviser i øvrigt til begrundelsen i afsnit 1.3.
...
2.3.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen kan ikke godkende det selvangivne straksfradrag vedrørende kontortilbygningen. Straksfradraget ansættes til 0 kr. Der ansættes endvidere afskrivningsgrundlag for kontortilbygningen på 1.877.088 kr. og afskrivninger på 4 %, svarende til 75.084 kr. Straksfradraget og afskrivninger ansættes med hjemmel i afskrivningslovens §§ 1, 14, 17, 18 og 19. Begrundelse og opgørelse fremgår nedenfor.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontortilbygningen udgør en naturlig del af den oprindelige kontorbygning. Skattestyrelsen har henset til, at kontorbygningen er bygget sammen med den oprindelige kontorbygning. Kontortilbygningen er opført i samme materialer og med samme konstruktion som den oprindelige kontorbygning.
Det er herefter Skattestyrelsen opfattelse, at kontortilbygningen skal afskrives efter afskrivningslovens § 18, herunder som straksfradrag, hvis betingelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2 er opfyldte.
I afsnit 1.3 ovenfor har Skattestyrelsen ansat afskrivningsgrundlaget for den afskrivningsberettigede del af kontorbygningen til 926.165 kr. på grundlag af anskaffelsessummen ved tilgang i indkomståret 2008 (kontorbygningens anskaffelsestidspunkt). Da der ikke har været tilgang vedrørende kontorbygningen siden anskaffelsen udgør de 926.165 kr. også afskrivningsgrundlaget indkomståret før indkomståret 2019. 5 % af afskrivningsgrundlaget udgør 46.308 kr.
Selskabet har oplyst, at der i indkomståret 2019 er afholdt 640.673 kr. vedrørende vedligeholdelse.
Vedligeholdelsesomkostningen er ikke fordelt på kontorbygning og lagerbygning. Skattestyrelsen fordeler derfor vedligeholdelsesomkostningen skønsmæssigt på kontorbygning (1.126 m2) og lagerbygning (14.400 m2) forholdsmæssigt efter areal. Herefter kan der efter Skattestyrelsens opfattelse henføres 46.464 kr. til vedligeholdelse af kontorbygningen, svarende til 7,25 %.
Det er oplyst, at kontortilbygningen er lejet af [virksomhed2], der anvender kontortilbygningen til kvalitetskontrol i forhold til sin handelsvirksomhed. Henset til den konkrete anvendelse er det Skattestyrelsens vurdering, at aktiviteten i kontortilbygningen tjener driften af [virksomhed2]’s handelsvirksomhed, der i det væsentlige drives fra lagerbygningen. Dvs. der er en kvalificeret driftsmæssig tilknytning mellem aktiviteten i kontoret og [virksomhed2]’s aktivitet (erhvervsvirksomheden), der udøves i lagerbygningen, der er afskrivningsberettiget. Skattestyrelsen henviser til afskrivningslovens § 14 og Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.4.1 og øvrig begrundelse som nævnt i afsnit 1.3 ovenfor.
Det følger af afskrivningslovens § 19, stk. 2, at udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen.
Skattestyrelsen antager efter det oplyste, at kontortilbygningen direkte vedrører den del af kontorbygningen som [virksomhed2] har lejet og som anført i afsnit 1.3 ovenfor kan afskrives som accessorisk.
Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at straksfradrag vedrørende kontortilbygningen og afskrivninger herpå skal ansættes til:
Selvangivet straksfradrag | 1.877.088 | |
5 % af afskrivningsgrundlaget året før, 926.165 kr. | 46.308 | |
Årets vedligeholdelsesomkostninger, skønsmæssigt fordelt | -46.449 | |
Straksfradrag, jf. afskrivningslovens §§ 14, 18 og 19 | -141 | |
Straksfradrag ansættes til 0 kr. da vedligeholdelsesomkostninger er større end 5 % af afskrivningsgrundlaget året før | 0 | |
Anskaffelsessum for kontortilbygning | 1.877.088 | |
Straksfradrag | 0 | |
Ansat afskrivnivningsgrundlag for kontortilbygning | 1.877.088 | |
Ansat afskrivning på kontortilbygning, 4 % | -75.084 | |
Ændring | 1.801.864 |
2.5.Skattestyrelsens afgørelse
Selskabets bemærkninger ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at lagerbygningen og kontorbygningen udgør to bygninger som anført i forslagets punkt 1.3. De to bygninger er forskellige mht. konstruktion og materialer, hvilket fremgår af billederne i forslagets punkt 1.1. F.eks. bygningshøjde, hældning på tag, tagmateriale, vinduer og antal etager.
Oplysningen i BBR-meddelelsen om, at der kun er en bygning kan ikke tillægges betydning i relation til afskrivningsloven. Derimod er de faktiske forhold afgørende.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at kontortilbygningen udgør en naturlig del af den oprindelige kontorbygning.
De afgørelser som selskabet har henvist til, indeholder ikke holdepunkter for, at lagerbygningen og kontorbygningen i nærværende sag er en bygning. Afgørelserne angår efter Skattestyrelsens opfattelse ikke spørgsmålet om der er en tale om en eller to bygninger, men derimod om en kontorbygning kan afskrives som accessorisk, som følge af dens anvendelse.
Anskaffelsessummen for kontorbygningen ved erhvervelsen i indkomståret 2008 er ændret, jf. selskabets bemærkninger. Se afsnit 1.5. Ændringerne påvirker grundlag for straksfradrag m.v. og disse er indarbejdet i afsnit 1.1, 1.3 og 2.3.
...”
Skattestyrelsen har den 8. maj 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Afskrivning på kontorlokaler, der udlejes til [virksomhed3] A/S
Skattestyrelsen er enig med Skattankestyrelsen i, at kontorlokalerne, der udlejes til [virksomhed3] A/S ikke kan afskrives.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at der skal lægges vægt på, at lejer er et selvstændigt skattesubjekt. Den driftsmæssige tilknytning mellem et udlejet kontor og en udlejet afskrivningsberettiget bygning, beliggende i tilknytning til hinanden, skal vurderes i forhold til lejers virksomhed, idet lejer er et selvstændigt skattesubjekt.
Lejeren [virksomhed3] A/S, som selvstændigt skattesubjekt, anvender efter det oplyste ikke afskrivningsberettigede bygninger til driften af sin holdingvirksomhed og sin virksomhed som leverandør af kontorydelser til koncernforbundne selskaber, og derfor kan der heller ikke være en kvalificeret driftsmæssig tilknytning mellem aktiviteten i de pågældende kontorlokaler og aktiviteten i afskrivningsberettigede bygninger.
Skattestyrelsen fastholder, at kontorbygning og lagerbygning er to bygninger
Skattestyrelsen er ikke enig med Skatteankestyrelsen i, at lagerbygning og kontorbygning udgør én bygning.
Kontorbygningen adskiller sig som anført i den påklagede afgørelse væsentligt fra lagerbygningen mht. konstruktion og anvendelse som kontor. Skattestyrelsen henviser til SKM2002.19.LR, hvor et kontor, der var sammenbygget med en afskrivningsberettiget bygning, blev anset for en bygning, der kunne afskrives som accessorisk.
Efter det oplyste er der ingen tvivl om, at den oprindelige kontorbygning er udvidet med en tilbygning i samme stil, der er indrettet som og anvendes som kontor. Tilbygningen og den oprindelige kontorbygning fungerer som en samlet kontorbygning til udlejning, der i det påklagede indkomstår er udlejet til to forskellige lejere. Kontorbygning og tilbygning anses som følge af udlejning derfor for at kunne fungere uafhængigt af lagerbygningen, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse også taler for, at kontorbygning og lagerbygning udgør to bygninger, uagtet at de er bygget sammen og der er adgang mellem lager og kontor. Skattestyrelsen henviser til SKM2010.524.VLR, hvor det blev lagt til grund, at bygningerne kunne fungere selvstændigt. Der var en driftsmæssig begrundet adgang mellem bygningerne via en mellemgang (afskrivningsbro).
Skatteankestyrelsen henviser i indstillingen til SKM2002.47.LSR. Skattestyrelsen bemærker, at Landsskatteretten lagde vægt på, at administrationsafsnittet og lagerhallen fremtrådte som et funktionelt hele.
Tilbygningen i den påklagede afgørelse udgør efter det oplyste nærmere en naturlig del af den eksisterende kontorbygning mht. konstruktion og anvendelse som kontor end en naturlig del af den eksisterende lagerbygning, og anses som anført ovenfor ikke som et funktionelt hele.
Fordeling af omkostninger til adgangskontrol, der angår både lagerbygning og kontor
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at omkostningerne til adgangskontrol til kontor (1.126 m2) og lager (14.400 m2) kan fordeles på grundlag af bygningernes etagearealer (i alt 15.526 m2).”
Klagerens opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at der i indkomstårene 2018-2020 godkendes afskrivninger på 128.346 kr. vedrørende kontorbygningen på [adresse1], og at der godkendes straksfradrag i indkomståret 2019 på 1.877.088 kr. vedrørende en tilbygning i 2019 på [adresse1].
Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”
Skattestyrelsens forslag kan opdeles i følgende hovedpunkter, som nedenstående vil blive behandlet særskilt:
| 1) | Nægtet afskrivningsret på kontorlokaler (436 m2) udlejet til [virksomhed3] A/S. ([virksomhed3]) |
| 2) | Nedsat straksafskrivning for udvidelse af kontorlokaler |
| 3) | Nægtet straksfradrag for belægning |
Vi er uenig i punkt 1 og 2 og enig i punkt 3.
Subsidiær påstand -anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag for kontorbygningerne
Såfremt Skatteankestyrelsen ikke giver medhold i punkt 2 overfor, er det vores subsidiære påstand, at afskrivningsgrundlaget for kontorbygningen er opgjort fejlagtig.
Skattestyrelsens holdepunkt ad 1:
Skattestyrelsen begrunder nægtet afskrivningsret med, at kontorlokalerne ikke anses som accessoriske, idet de alene har en tilknytning til [virksomhed2] A/S ([virksomhed2]’s) afskrivningsberettigede aktivitet i lagerbygningen ”i bredere forstand”, men ikke driftsmæssig forstand.
[virksomhed1] lejer lokalerne ud til [virksomhed3] og [virksomhed3] leverer bogførings og IT- ydelser til koncernens selskabet, herunder primært [virksomhed2].
Vores bemærkninger til ovenstående:
Det er vores vurdering at der kan afskrives på kontorlokaler udlejet til [virksomhed3] A/S. Dette underbygges af afgørelse SKM2006.762.LSR samt TfS 1987, 472 hvor det er fastlagt at der må tages udgangspunkt i lovens ordlyd, hvorefter bygningen skal ligge i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjene til driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Vi er af den opfattelse, at bogførings-og IT ydelser tjener til driften i den tilknyttede afskrivningsberettigede bygning, idet diverse IT ydelser understøtter den daglige drift i lagerbygningen og bogføringsydelser er en naturlig og lovpligtig del af at drive den erhvervsmæssige virksomhed, som drives fra lagerlokalerne. Der er her efter vores opfattelse en situation, hvor der er en særdeles driftsmæssig tilknytning mellem bygningerne, idet driften ikke ville være at opretholde, hvis diverse bogførings- og IT ydelser ikke fandt sted. Ydermere sker der i kontorbygningen betjening af de samme kunder, som der er i lagerlokalerne.
Kontorlokalerne ligger således i tilknytning til de erhvervsmæssige benyttede bygninger i [virksomhed2] ApS og tjener hovedsagelig (64 %) driften i [virksomhed2] ApS.
Herudover tjener disse kontorlokaler >30 %) afskrivningsberettigede bygninger i [virksomhed4] A/S CVR-nr. [...4]. [virksomhed4] A/S indgår i samme koncern og deres bygninger ligger på nabogrunden.
Langt størstedelen >94 %) af aktiviteten i kontorlokalerne tjener således driften af afskrivningsberettigede bygninger som ligger i tilknytning til kontorlokalerne.
I afgørelse SKM2006.762.LSR anerkender Landsskatteretten afskrivningsret selvom bygningen også tjener driften af bygninger beliggende andre steder i landet. For [virksomhed3] A/S tjener lokalerne driften for andre bygninger/selskaber beliggende andre steder i landet i et meget begrænset omfang.
Endvidere underbygges synspunktet af meddelelser fra Landsskatteretten. 1977 nr. 57, at driftskravet ikke skal fortolkes snævert. Der stilles således i praksis ikke krav om at kontorlokalerne på 436m2 udelukkende skal tjene driften af de afskrivningsberettigede bygninger på ejendommen. Det er derfor anerkendt, at kontorlokalerne i et vist omfang også kan tjene driften af andre.
Skattestyrelsens primære argument for ingen afskrivningsret, er argumenteret med begrebet ”bredere forstand”. Begrebet ”bredere forstand” er ikke en del af hverken lovtekst eller praksis i øvrigt, hvorfor dette argument ikke anses for underbygget. Begrebet som Skattestyrelsen ligger særlig vægt på, og som de mener selskabets aktivitet ikke underbygger, er fremkommet i en bindende forhåndsbesked SKM.2002.19.LR., og har ikke betydning for afgørelsens udfald. Der kan efter vores opfattelse ikke støttes ret herpå.
I afgørelse SKM.2002.19.LR var 2 sammenbyggede bygninger udlejet til en postsorteringsvirksomhed. Den ene bygning blev anvendt til postsortering og den anden til administration/kontor. Det afgørende for afskrivning som accessorisk bygning er, om administrationsbygningen kan siges at tjene driften af postsorteringen.
Ligningsrådet nåede frem til, at der kunne afskrives på administrationsbygningen, idet den driftsmæssige tilknytning blev fortolket således, at aktiviteten i administrationsbygningen ligesom aktiviteten i postsorteringen vedrører postomdelingen.
I nærværende sag udgør aktiviteten i kontorlokalerne og aktiviteten på lageret nemlig selskabets fælles driftsmæssige aktivitet som er salg af reservedele. Det er derfor tale om samme sondring som i SKM 2002.19 LR.
Vi skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at når der i praksis tales om, at kontorbygninger er accessoriske til afskrivningsberettigede lokaler, skelnes der ikke mellem hvilket aktivitet der udføres i kontorbygningen. En bogholderifunktion anses derfor på samme måde som f.eks. en indkøbsfunktion eller en salgsfunktion at tjene driften af de afskrivningsberettigede lokaler.
Konklusion
Herefter vurderer vi, at selskabet har ret til 100 % afskrivning af kontorlokalerne som udgør 436m2.
Skattestyrelsens holdepunkt ad 2:
Skattestyrelsen vil nedsætte straksafskrivning for udvidelse af kontorlokaler begrundet med at kontorlokaler og lagerlokaler skal anses for 2 separate bygninger henset til bygningernes konstruktion og størrelser.
Vores bemærkninger til ovenstående:
Jf. BBR-meddelelse fremgår det, at bygningen (lagerlokaler og kontorlokaler) er registreret som én samlet bygning. Herudover er kontorlokaler opført i samme materialer som lagerlokaler, således at facaden er ensartet. Facaden på kontorlokaler og lagerlokaler er opført i røde mursten, hvilket fremgår af fremlagte billeder i sagen. Tagkonstruktionerne er kun forskellige for at tage højde for, at der i lagerlokalerne skal være højt til loftet overalt. Ydermere er kontorlokalerne opført på samme tidspunkt som lagerlokalerne er opført og der er indbyrdes udnyttelse af fællesarealer. Lagerlokalerne er dog efterfølgende udvidet / tilbygget. Det er vores vurdering at bygningen fysisk og driftsmæssig fremstår som én bygning. Visuelt (luftfoto) fremtræder bygningen som én samlet bygning. Ud fra vedlagte tegninger over bygningerne ses det i øvrigt, at trappen til 1. salen hvor der er kontorlokaler er placeret i lagerlokalerne, hvorfor bygninger må ses som en samlet, idet måden bygningerne er bygget sammen på, gør at de hver for sig ikke kan opretholde den optimale funktion og brugbarhed. Bygningernes funktionsdygtighed er derfor afhængige af hinanden med den nuværende aktivitet i henholdsvis lagerlokaler og kontorlokaler.
Skattestyrelsens bemærkning om at størrelsen af kontorlokalerne og lagerlokalerne har betydning for, om der er tale om én eller to bygninger forekommer helt irrelevant, og ses i øvrigt ikke underbygget. Der er her tale om en bygning og ikke to bygninger, som derved påvirker afskrivningsgrundlag og straksafskrivninger for den nye kontorbygning på 156 m2, som anvendes til kvalitetskontrol i [virksomhed2] ApS.
Yderligere underbygges vores opfattelse af forarbejderne ved indførelse af den nye afskrivningslov i 1997, hvoraf det fremgår at lovens hensigt er, at der skal være tale om fysisk sammenhæng, og at bygningen skal fungere som et hele.
Den fysiske sammenhæng er umiddelbart opfyldt.
Kravet om, at bygningen skal fungere som et hele er efter vores vurdering også opfyldt.
Selskabets formål er at købe og sælge reservedele. Dette kræver at der etableres et lager.
Selskabets indkøbsafdeling, som sidder i kontorlokalerne, indkøber varer til lageret og selskabets salgsafdeling, som også sidder i kontorlokalerne, sælger varer fra lageret.
Lageret er 100 % edb afhængig. På lageret er f.eks. edb styrede skuffesystemer som ”plukker” ordrene Der sker også manuel ”plukning” fra lageret men alle er udstyret med håndscannere og der er computere på lageret truck´s. Heved registreres al til- og afgang i edb systemet.
IT afdelingens medarbejdere der har ansvaret for at lagersystemet virker upåklageligt er tillige fysisk placeret i kontorlokalerne. IT afdelingen er således en livsnerve i hele driften.
Bl. A af disse årsager er det vores vurdering at bygningen fungerer som et hele, og at der derfor også i skattemæssig forstand er tale om én bygning. Vi kan tilføje at bygningen kun har én varmeinstallation som forsyner såvel kontorlokaler som legerlokaler.
Konklusion:
Herefter skal straksafskrivningsgrundlag opgøres som et samlet grundlag for hele bygningen og ikke kun afskrivningsgrundlag på de 1.126 m2 kontorbygning der er.
Subsidiær påstand -anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag for kontorbygningerne
Skattestyrelsen har tidligere haft den opfattelse at anskaffelsessummen (afskrivningsgrundlaget) for kontorbygningen har udgjort 3.208.650 kr. Dette er et beløb der stammer fra en anskaffelsessum for indretning af lejede lokaler da selskabet ([virksomhed1]) tidligere lejede ejendommen.
Vi har i vores bemærkninger til Skattestyrelsen forslag til afgørelse anført at dette var en misforståelse, og at hovedparten af beløbet faktisk vedrører lagerlokalerne. Vi havde som eksempel specificeret en række poster på i alt 1.133.626 kr. som utvivlsomt hørte til lagerlokalerne.
Skattestyrelsen har forstået dette således at anskaffelsessummen for kontorlokalerne skal nedsættes med 1.133.626 kr.
Vi skal hertil bemærke at dette også er en misforståelse. Der har aldrig været opgjort særskilte afskrivningsgrundlag på kontorlokale og lagerlokaler, idet bygningen alle dage har været betragtet og behandles som én bygning.
Hvis Skatteankestyrelsen derfor når frem til at der er tale om 2 bygninger, skal vi anmode om at anskaffelsessummen og afskrivningsgrundlaget for kontorlokalerne bliver korrekt opgjort.
Eksempelvis anskaffede selskabet bygningen i 2008 for 40.409.500 kr. En andel af dette beløb plus en andel af overført lokaleindretning skal derfor indgå i opgørelsen.
...”
Repræsentanten har den 31. maj 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”I henhold til Skatteankestyrelsen indstilling jf. skrivelse af 8 maj 2024 skal vi udtale følgende: Vi er enige i Skatteankestyrelsen indstilling til spørgsmålet om straksfradrag på tilbygning.
Vi er ikke enige i, at der ikke kan foretages afskrivninger på de kontorlokaler der er udlejet til [virksomhed3] A/S. Vi har i vores klage nærmere begrundet vores vurdering, herunder henvist til relevante afgørelser. Vi har ikke yderligere at tilføje.
Angående Skattestyrelsen udtalelse har denne ikke givet anledning til anden vurdering fra vores side.”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om selskabets kontorlokaler beliggende på [adresse1], [by1], som er udlejet til [virksomhed3] A/S, er accessoriske til en lagerbygning, som er udlejet til [virksomhed2] A/S, og om selskabet dermed er berettiget til at foretage afskrivninger på kontorlokalerne efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, i indkomstårene 2018 til 2020.
Sagen angår endvidere, om selskabet ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i forbindelse med straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, er berettiget til at medregne en lagerhal, der er forbundet med kontorlokaler, i beregningsgrundlaget for straksfradrag for indkomståret 2019.
Retsgrundlaget
Af afskrivningslovens kapitel 3 om afskrivninger på bygninger m.m. fremgår bl.a.:
Ӥ 14
Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til
1) kontor,
...
Stk. 3. Uanset stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn eller lignende.
...
§ 18
Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning dog foretages under ét.
Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ved ombygning eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3, fradrages alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
...
§ 19
Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal. Ved en forøgelse af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den del af anskaffelsessummen, der før ændringen var afskrivningsberettiget, og den del af anskaffelsessummen, hvormed den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen forøges, særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen et særskilt afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som der herefter ikke kan afskrives på, udgør et særskilt grundlag. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for hver enkelt særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke overstige 100.
Stk. 2. Udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen.
...”
Det følger af Landsskatterettens kendelse af 10. december 2001, offentliggjort i SKM2002.47.LSR, at der ved vurdering af, om en tilbygning udgør en naturlig del af den eksisterende bygning i afskrivningslovens § 18, stk. 2’s forstand, lægges vægt på, om den oprindelige bygning og tilbygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen væsentlig, og kan tilbygningen fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning. Landsskatteretten fandt, at tilbygning af et administrationsafsnit på 1.800 m2 til en tidligere bygget lagerhal på 5.175 m2, hvor lagerhallen havde fladt tag, og tilbygningen havde skråt tag, og hvor der var fælles mur og adgang igennem hallen, udgjorde en samlet bygningsmasse.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Afskrivninger på kontorlokaler
Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at selskabet i de oprindelige kontorlokaler erhvervet i 2008 har udlejet kontorlokaler på 1.126 m², hvoraf de 690 m² er udlejet til [virksomhed2] A/S, og 436 m² er udlejet til [virksomhed3] A/S, og at selskabet herudover har udlejet lagerhallen til [virksomhed2] A/S.
Kontorlokaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i afskrivningslovens 14, stk. 2, nr. 1. Det er derfor en forudsætning for, at selskabet kan foretage skattemæssige afskrivninger på kontorlokaler efter lovens § 14, stk. 3, at kontorlokalerne som hovedaktivitet tjener driften af en virksomhed, som anvender afskrivningsberettigede bygninger, der ligger i tilknytning til kontorlokalerne.
Skattestyrelsen har godkendt selskabets afskrivninger på kontorlokaler udlejet til [virksomhed2] A/S, idet kontorlokalerne benyttes til salgs- og indkøbsfunktion og derved tjener driften i den tilknyttede handelsvirksomhed, der drives i lagerhallen.
Landsskatteretten finder, at selskabet ikke er berettiget til at foretage afskrivninger på de 436 m² kontorlokaler, som er udlejet til [virksomhed3] A/S, idet lokalerne som hovedaktivitet ikke tjener aktiviteten i lagerhallen, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3. Der er lagt vægt på, at [virksomhed3] A/S er et selvstændigt skattesubjekt, og at [virksomhed3] A/S’ formål er administration af datterselskaber. Kontorlokalerne, som er udlejet til [virksomhed3], tjener driften i den samlede koncern og ikke kun driften af handelsvirksomheden [virksomhed2] A/S, som anvender lagerhallen i handelsvirksomheden.
Landsskatteretten finder derfor, at selskabet kun kan afskrive på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til de kontorlokaler, der blev udlejet til [virksomhed2] A/S, jf. afskrivningslovens § 19, stk. 1.
En del af anskaffelsessummen på 3.208.650 kr. vedrører ifølge selskabets oplysninger både lageret og kontorlokaler. Den talmæssige opgørelse af selskabets afskrivninger overlades til Skattestyrelsen, idet selskabet til Skatteankestyrelsen har oplyst, at fordelingstallet er 14.400 m2 på lagerlokale og 1.126 m2 på kontorlokaler, og ikke 10.119 m2 på lagerlokale og 1.026 m2 på kontorlokaler som selskabet tidligere har oplyst til Skattestyrelsen, og som Skattestyrelsen har lagt til grund ved styrelsens opgørelse af afskrivningerne.
Straksfradrag på tilbygning
Landsskatteretten finder, at lagerhallen og kontorlokalerne udgør et samlet bygningskompleks i henhold til opgørelse af grundlaget for straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2. Der er lagt vægt på, at kontorlokalerne udgør en mindre del af det samlede bygningskompleks, idet Landsskatteretten herved har lagt til grund, at tilbygningen udgør 156 m2 ud af det samlede bygningskompleks på 15.526 m2, hvoraf de oprindelige kontorlokaler udgjorde 1.126 m2.
Der er endvidere lagt vægt på, at lagerhallen og kontorlokalerne fungerer som et samlet hele. Lagerhallen og kontorlokalerne er bygget sammen med fælles ydre mure, og fra kontorlokalerne er der 9 adgangsdøre til lageret. Der er fælles adgangskontrol fra kontorlokalerne, der er kun adgang til toiletter og køkken fra kontorlokalerne, og kantinen og serverrum er beliggende i kontorlokalerne.
Det forhold, at kontorlokalerne og lagerhallen har forskellig tagkonstruktion, kan ikke føre til et andet resultat, når bygningen fremstår som et samlet hele. Der henvises til SKM2002.47.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en lagerhal og et tilbygget administrationsafsnit udgjorde et samlet bygningskompleks, uanset at lagerhallen havde fladt tag, og administrationsafsnittet havde en hældende tagkonstruktion.
Selskabet har ved opgørelse af det maksimale straksfradrag anvendt et beregningsgrundlag på 50.562.686 kr., idet selskabet har medtaget ikke afskrivningsberettigede kontorlokaler, som er udlejet til [virksomhed3] A/S, i afskrivningsgrundlaget.
Landsskatteretten overlader det til Skattestyrelsen at foretage en talmæssig opgørelse af straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, hvor afskrivningsgrundlaget for indkomståret 2018 for lagerhallen indgår i grundlaget for beregningen af straksfradrag for indkomståret 2019, og hvor kontorlokalerne udlejet til [virksomhed3] A/S ikke indgår i beregningsgrundlaget.
Det overlades endvidere til Skattestyrelsen at nedsætte selskabets afskrivninger for indkomstårene 2019 og 2020 som en afledt ændring, idet afskrivningsgrundlaget for tilbygningen i 2019 skal nedsættes i det omfang, at selskabet får godkendt straksfradrag i indkomståret 2019.