Kendelse af 04-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2024

Journalnr. 22-0076803

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 30.682 kr. for afgiftsperioderne i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen afgørelse om forhøjelse af virksomhedens udgående afgift. For så vidt angår Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af virksomhedens indgående afgift, hjemviser Landsskatteretten punktet til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, var ejer af virksomheden [virksomhed1], herefter benævnt virksomheden, CVR-nr. [...1]. Virksomheden var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister under branchekode 433410 ”Malerforretninger” og bibranchekode 433300 ”Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning”. Virksomheden ophørte den 25. september 2023.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger blev virksomheden momsregistreret den 27. december 2019. Virksomheden har for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2020 angivet den udgående afgift med 95.875 kr. og den indgående afgift med 29.182 kr., svarende til et afgiftstilsvar på i alt 66.693 kr.

Virksomheden har ikke oplyst resultat af virksomhed for perioden 1. januar – 31. december 2020.

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen, trods anmodning herom, ikke modtog virksomhedens regnskabsmateriale for perioden 1. januar – 31. december 2020. Skattestyrelsen rekvirerede derfor bankkontoudtog fra indehaverens bankforbindelser. Skattestyrelsen modtog bankoplysninger fra [finans1] den 24. februar 2022.

Den 7. marts 2022 modtog Skattestyrelsen virksomhedens årsrapport for 2020. Årsrapporten udviser en omsætning på 375.640 kr. og driftsudgifter på i alt 124.226 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens bilag 2 til den påklagede afgørelse, at der på indehaverens bankkonti i [finans1] har været følgende indsætninger i perioden 1. januar til 31. december 2020:

Bankkonti	Dato	Tekst	Beløb inkl. udgående afgift	Beløb ekskl. udgående afgift	Udgående afgift
7500 1499914	19-02-2020	FAKT. 01	29.375	23.500	5.875
7500 1373606	04-03-2020	FAKT. 02	8.125	6.500	1.625
7500 1373606	17-03-2020	FAKT. 3	21.250	17.000	4.250
7500 1373606	03-04-2020	FAKT. 4 J.K. A CON.	60.000	48.000	12.000
7500 1373606	06-05-2020	FAKT. 05	43.750	35.000	8.750
7500 1373606	04-06-2020	FAKT. 06	37.500	30.000	7.500
7500 1373606	02-07-2020	FAKT. 07	41.250	33.000	8.250
7500 1373606	28-07-2020	FAKTURANR. 08	75.000	60.000	15.000
7500 1373606	07-09-2020	FAKT. 09	31.250	25.000	6.250
7500 1373606	01-10-2020	JKA	37.500	30.000	7.500
7500 1373606	29-10-2020	FRA [virksomhed2]	39.375	31.500	7.875
7500 1373606	25-11-2020	FRA [virksomhed2]	62.500	50.000	12.500
I alt			486.875	389.500	97.375

Skattestyrelsen har således skønnet virksomhedens udgående afgift til 97.375 kr. Som følge af manglende fremlagte dokumentation for afholdte udgifter i virksomheden har Skattestyrelsen ansat virksomhedens indgående afgift til 0 kr.

I forbindelse med klagesagen har virksomhedens repræsentant fremlagt 90 udgiftsbilag i form af fakturaer og kasseboner fra bl.a. byggemarkeder og tankstationer. Repræsentanten har opgjort virksomhedens indgående afgift til 6.503 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2020.

Af fremlagte udgiftsbilag fremgår det, at virksomheden har foretaget diverse indkøb i byggemarkeder, og at virksomheden har foretaget køb af brændstof på tankstationer. Summen af de enkelte udgiftsbilag svarer til trukne beløb på indehaverens bankkonto nr. [...67] i [finans1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 30.682 kr. for afgiftsperioderne i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

1. Ændringer af skat og moms

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
(...)

Moms:
Du driver momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.
Du har pligt til at opgøre og oplyse din moms for hver momsperiode. Det står i momslovens § 56, stk. 1 og § 57, stk. 1.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momsen. Det står i momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Du har pligt til at sende virksomhedens momsregnskab og bilag til os. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og 4.
Du har ikke sendt os et afstemt momsregnskab eller anden opgørelse for virksomhedens salgsmoms og købsmoms, som kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020.
Vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn. Det kan vi gøre efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
Vi har med udgangspunkt i bilag 1 opgjort virksomhedens salgsmoms til: 97.375 kr.
Salget er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.
Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1.
Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet.
Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1.
Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i momsbekendtgørelsens § 82.
Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms, idet der ikke er vist dokumentation for udgifterne.
Vi skønner herefter ud fra de foreliggende oplysninger, at købsmomsen fastsættes til 0 kr.

Vi opgør ændringer af virksomhedens salgs- og købsmoms således:

Salgsmoms 97.375 kr.

Købsmoms 0 kr.

Angivet moms 66.693 kr.

Moms til betaling 30.682 kr.

Moms til betaling udgør 30.682 kr.
Du har ved udløbet af fristen for at komme med bemærkninger til forslaget, ikke sendt os et afstemt regnskab/momsregnskab med bilag og kontospecifikationer til vurdering af, om der kan foretages fradrag for købsmoms/fradrag for udgifter.

Du har ved udløbet af fristen for at komme med bemærkninger til forslaget, ikke sendt os dokumentation for at dine indsætninger på bankkontiene ikke er skattepligtige/momspligtige.

De samlede forhøjelser udgør herefter:

Ændring overskud af virksomhed 2020 280.422 kr.

Moms til betaling 2020 30.682 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. september 2022 afgivet følgende udtalelse til klagen:

”(...)

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1.

Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i momsbekendtgørelsens § 82.

Vi kunne derfor ikke godkende fradrag for købsmoms, idet der ikke var vist dokumentation for udgifterne.

I tidligere forslag sendt den 25. april 2022 oplyste vi, at skatteyder stadig havde mulighed for fra- drag, såfremt hen sendte os et afstemt regnskab med bilag og konto-specifikationer inden fristens udløb den 11. maj 2022.

Da vi ikke havde modtaget bemærkninger, sendte vi vores afgørelse den 8. juni 2022.

Eftersom skatteyder nu har indsendt dokumentation for udgifterne, er det Skattestyrelsens vurdering, at skatteyder er berettiget til fradrag for dokumenteret købsmoms på 6.503 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har i en udtalelse af 20. marts 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens kontorindstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller at ændre forhøjelsen af klagers momstilsvar fra 30.682 kr. til 24.179 kr. svarende til 6.503 kr., da Skatteankestyrelsen finder at godkende den af klager indsendte dokumentation i form af 90 grundbilag.

Skattestyrelsen kan efter fornyet overvejelse ikke godkende det af klager opgjorte købsmomsfradrag, jf. klagen fra 6. september 2022 og det deri tilhørende støttebilag på 6.503 kr.

Skattestyrelsen indstiller derfor at sagen hjemvises til fornyet behandling ved 1. instans.

Det skyldes at der er fremkommet nye faktiske oplysninger under klagebehandlingen, som Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at vurdere som første instans.

Skattestyrelsen henviser til at det først ved sagens behandling for Landsskatteretten er fremlagt materiale i form af forskellige fakturaer og kasseboner til brug for vurderingen af eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det nu fremlagte materiale udgør væsentlige nye oplysninger i sagen, som ville kunne have ført til et andet udfald af sagen ved den foregående instans, hvis oplysningerne havde foreligget der.

Da Landsskatteretten er rekursinstans, finder Skattestyrelsen, at det ikke synes forsvarligt eller foreneligt med princippet om instansrækkefølgen, hvis disse nye væsentlige oplysninger behandles og vurderes af retten som første og eneste instans.

Skattestyrelsen har foretaget en stikprøvevis gennemgang af de indsendte bilag som viser, at der er sket godkendelse på det forkert grundlag. Skattestyrelsen har ikke gennemgået alle de indsendte bilag, men har foretaget en stikprøvevis gennemgang. Gennemgangen viser at der er sket vurdering på et forkert grundlag. Skatteankestyrelsen bedes derfor se bort fra Skattestyrelsen bemærkning i brev fra 20. september 2022.

Skattestyrelsen bemærker bl.a. at der i de fremsendte bilag fremgår udgifter, som ikke er fradragsberettigede efter momslovens kapitel 9.

Ifølge regning fra [virksomhed3] dateret den 7. april 2020 på 299 kr. er der købt reservedele til en bil med registrerings-nr. [reg.nr.1]. Der er tale om en bil, som ikke ses ejet af klager, hvorfor udgiften ikke er fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 1, da udgiften er den momspligtgige virksomhed uvedkommende.

Skattestyrelsen henviser bl.a. til bilag fra [virksomhed4] fra 25. februar 2020, 109,85 kr., hvor der er købt sodavand, som ikke er fradragsberettiget, da der er tale om kost til indehaveren, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Tilsvarende for regning fra [virksomhed4] 18. april 2020, 126,95 kr., som også indeholder ikke fradragsberettiget udgifter til kost, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes videre at flere af bilagene ikke er udstedt til rette omkostningsbærer, som er den momspligtige person, [virksomhed1]. Derimod er der tale om kontantregninger eller boner m.v., som er udstedt til indehaveren. Udgifterne er også af den grund ikke fradragsberettiget, jf. § 37, stk. 1.

I henhold til EU-Domstolens praksis, er det en forudsætning for at udøve fradragsretten som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 168, litra a, som svarer til momslovens § 37, stk. 1, at udgiften er afholdt af en momspligtig person, der har optrådt i denne egenskab ved købet. Supplerende er det en betingelse, at varen eller ydelsen er leveret til virksomheden. Se ML § 37, stk. 2, nr. 1 og momssystemdirektivets artikel 168, litra a).

Der er altså kun fradragsret for moms af varer og ydelser, der kan anses for leveret til den momspligtige person, som har momsfradragsret.

EU-domstolen udtaler i sag C-664/16, Vadan i præmis 44, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

Det er efter § 37, stk. 1 et krav, at der foreligger dokumentation for den faktiske levering af varerne eller ydelserne, herunder at der skal kunne forelægges en forskriftsmæssig faktura så det kan dokumenteres, at der er betalt moms efter momslovens bestemmelser i det foregående led. Faktura skal være udfærdiget i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens regler.

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at varen eller ydelsen kan anses for at være "leveret til virksomheden", at den momspligtige person er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura eller tilsvarende dokument, som er udstedt til den købende virksomhed. Se bl.a. Landsskatterettens kendelse i SKM2009.139.LSR.

Flere af regningerne er kontantregninger hvor køberen ikke fremgår og er udstedt af virksomheder som også har salg til private. Klager skal derfor dokumenteret, f.eks. ved hjælp af betalingstransaktioner eller klagers egne fakturaer, at udgiften knytter sig til den momspligtige virksomhed og en udgående transaktion.

Videre så har Skattestyrelsen ikke haft mulighed for at foretage en 1. instansprøvning af de under klagebehandlingen indsendte grundbilag, herunder en vurdering af hvorvidt momslovens grundlæggende fradragsbetingelser er opfyldt. Derfor skal sagen hjemvises til Skattestyrelsen.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen at de til Skatteankestyrelsens fremsendte bilag fremstår ulæsbare, hvorfor grundbilagene skal genfremsendes af klager direkte til Skattestyrelsen til vurdering.

Skattestyrelsen indstiller derfor hjemvisning til 1. instans.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens afgiftstilsvar skal nedsættes med 6.503 kr. for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2020.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”(...)

For det andet vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til momslovens § 37, stk. 1 er grundlag for at forhøje [person1]s momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 med i alt kr. 30.682.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 nedsættes med kr. 6.503.

Til opgørelsen af påstanden henvises til støttebilag I.

SAGSFREMSTILLING

1 Nærmere om [virksomhed1]

[person1] driver i dag selvstændig virksomhed via selskabet [virksomhed1], CVR-nr. [...1], hvilket [person1] stiftede den 27. december 2019, jf. Bilag 2.

[virksomhed1] er registreret indenfor branchekoden 433410 Malerforretning, og [person1] driver i overensstemmelse med registreringen en malervirksomhed.

2 Driften af [virksomhed1]

[person1] har til brug for driften i [virksomhed1] i indkomståret 2020 afholdt flere udgifter, hvilke [person1] har fratrukket i virksomheden. Dette fordi udgifterne er afholdt som led i driften af [virksomhed1].

I den forbindelse henvises til de oplistede udgifter gengivet i støttebilag I, samt de underliggende bilag for disse udgifter, jf. Bilag 3.

... ...

Skattestyrelsen har om de af [person1] afholdte udgifter side 8, 2. sidste afsnit m.fl. i afgørelsen af den 8. juni 2022, jf. Bilag 1, anført følgende:

”Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i momsbekendtgørelsens § 82.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmoms, idet der ikke er vist dokumentation for udgifterne.

Vi skønner herefter ud fra de foreliggende oplysninger, at købsmomsen fastsættes til 0 kr.”

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] i henhold til momslovens § 37, stk. 1 er berettiget til et momsfradrag på kr. 6.503, idet [person1] ved disse fakturaer har købt vare, der udelukkende er anvendt i driften af sin malervirksomhed.

1 Det juridiske grundlag

1.1 Lovgrundlaget

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder, som er registreret efter momsloven, kan opnå momsfradrag for indkøb af varer og ydelser, såfremt disse udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det følger videre af bestemmelsen i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede afgift er den afgift af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.

Momsloven er direktivbaseret og bygger på EU’s momssystemdirektiv af den 28. november 2006.

Ifølge momssystemet er det en hovedregel, at en virksomhed har fradragsret for moms på indkøb, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter. Der er således fuld momsfradrag for indkøb til momspligtige aktiviteter, intet momsfradrag for indkøb til momsfrie aktiviteter og delvist momsfradrag for indkøb til blandet brug.

Der fremgår af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit D.A.11.3 Fuld fradragsret ML § 37, stk. 1, om retten til momsfradrag følgende:

”Regel

Virksomheder, der er momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51 a, har fuld fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer, herunder leverancer i ud- landet. Se ML § 37, stk. 1.

Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Der er også fuld fradragsret for moms af indkøb til brug for eksport eller andre leverancer m.v. til 0-sats efter reglerne i ML §§ 14- 21 d og 34.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøb m.v. udelukkende be- nyttes til virksomhedens momspligtige leverancer. Hvis indkøb m.v. også benyttes til andre formål, f.eks. til brug for aktiviteter fritaget for moms efter ML § 13, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i ML §§ 38-41. Se afsnit D.A.11.4 om delvis fradragsret.”

Der fremgår videre af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit D.A.11.1.7 Krav til dokumentationen for indkøbet, om dokumentationskravet følgende:

”Lovgrundlag

Momsbekendtgørelsens § 81 har følgende ordlyd:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den ind- gående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller behørig dokumentation for indførsel med eventuelle ændringer m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med an- førelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."

[...]

Regel

Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 81.”

Det kan således af ovenstående udledes, at en virksomhed, der ønsker momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1, som udgangspunkt skal kunne fremlægge dokumentation i form af en faktura, som indholdsmæssigt opfylder betingelserne i henhold til § 81 momsbekendtgørelse nr. 2246 af den 30. november 2021 (dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015).

... ...

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at [person1] har ret til et momsfradrag på i alt kr. 6.503 i henhold til momslovens § 37, stk. 1, jf. støttebilag I og Bilag 3.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling om, Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar på 30.682 kr. skal nedsættes til 24.179 kr. som følge af en række udgiftsbilag, der ikke forelå, da Skattestyrelsen traf afgørelse.

Retsgrundlaget

I henhold til momslovens § 4, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1021af 26. september 2019), skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlagt her i landet.

Afgiftssatsen udgør 25 % af afgiftsgrundlaget. Det fremgår af momslovens § 33.

Momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, har følgende ordlyd:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) (...)

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merafgiftens berigtigelse.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i dagældende momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15 juni 2006). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Af dagældende momsbekendtgørelse § 82 fremgår:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Fakturaerne skal ifølge § 58 i dagældende momsbekendtgørelsen indeholde følgende:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor det afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fast og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.

EU-domstolen har blandt andet i sagen C-268/83, Rompelman, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om fradrag af den indgående afgift, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Det fremgår af dommens præmis 24.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden har for afgiftsperioderne i perioden 1. januar – 31. december 2020 angivet virksomhedens udgående afgift med 95.875 kr. og virksomhedens indgående afgift med 29.182 kr., svarende til et afgiftstilsvar på i alt 66.693 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af en gennemgang af indehaverens bankkontoudtog opgjort virksomhedens udgående afgift til 97.375 kr. for afgiftsperioderne i perioden 1. januar – 31. december 2020. Skattestyrelsen har som følge af manglende dokumentation fra virksomheden ansat virksomhedens fradrag for indgående afgift til 0 kr.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen var berettiget til at ansætte virksomhedens afgiftstilsvar efter et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet Skattestyrelsen ikke har modtaget det fulde regnskabsmateriale, herunder en løbende bogføring med tilhørende fakturaer eller anden lignende dokumentation, fra virksomhedens indehaver. Det har dermed ikke været muligt for Skattestyrelsen at efterprøve regnskabsgrundlaget og virksomhedens angivne afgiftstilsvar.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens udgående afgift, hvor Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i konkrete bankindsætninger på indehaverens bankkonti i [finans1], kan tiltrædes. Virksomheden har ikke anfægtet Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af udgående afgift på 97.375 kr.

I forbindelse med klagesagen har virksomhedens repræsentant fremlagt 90 udgiftsbilag i form af fakturaer og kassenoner fra bl.a. byggemarkeder og tankstationer. Repræsentanten har opgjort virksomhedens indgående afgift for afgiftsperioderne i perioden 1. januar til 31. december 2020 til 6.503 kr.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 20. marts 2024 anført, at det fremlagte materiale udgør væsentlig nye oplysninger i sagen, som ville kunne have ført til et andet udfald af sagen ved den foregående instans, hvis oplysningerne havde foreligget der. Skattestyrelsen har derfor indstillet, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved 1. instans.

I overensstemmelse hermed finder Landsskatteretten, at den påklagede afgørelse hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.