Kendelse af 26-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 22-07-2024

Journalnr. 22-0079514

Motorstyrelsen har fundet, at sagens køretøj er afgiftspligtigt og har på baggrund heraf opkrævet 17.048 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagens køretøj er en Opel Astra Wagon Classic 1,6. Køretøjet blev indregistreret første gang den 20. februar 2012, hvor det var ejet af [politiet]. [politiet] afmeldte køretøjet fra Køretøjsregistret den 5. april 2019.

Klageren købte køretøjet den 26. juli 2019. Af slutsedlen fremgår det, at salget er et formidlingssalg, hvor der er tale om salg mellem private, at køretøjet sælges uden garanti, og at køretøjet er 100 % gældfri. Køretøjet blev samme dag indregistreret med klageren som ejer og bruger af [virksomhed1] A/S i [by1]. [virksomhed1] A/S er ikke selvanmelder, jf. registreringsafgiftslovens § 14.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har fundet, at klageren skal betale 17.048 kr. i registreringsafgift, da klageren var ejer af køretøjet ved afgiftspligtens indtræden.

Som begrundelse for afgørelsen har Motorstyrelsen anført følgende:

”Dit køretøj har tidligere været registreret som afgiftsfritaget. På trods af, at betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere var opfyldte, og afgiftspligten indtrådte, blev registreringsafgiften ikke betalt. Du havde ikke ret til at anmelde køretøjet som afgiftsfritaget og burde i forbindelse med anmeldelsen i Motorregistret have betalt registreringsafgiften.

Vi vurderer, at du skal betale registreringsafgift af køretøjet, da du blev registreret som ejer på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Vi har fastsat registreringsafgiften til 17.048 kr. [...]

[...] Som tidligere nævnt så fremgår det af den slutseddel, som du har indsendt, at du har købt bilen af [person1] og at der er tale om salg mellem private. Når køretøjet er købt af en privat person, er der ikke mulighed for, at sælger hæfter for betaling af afgiften.

Ifølge Motorregistret er det [virksomhed1] A/S, der registrerer køretøjet i forbindelse med, at du køber det. Denne virksomhed er ikke godkendt til selv at anmelde afgiften af køretøjet, og virksomheden hæfter derfor heller ikke for afgiften.

Med hensyn til ombygning af køretøjet så skal der tidligst beregnes afgift, når køretøjet tages i brug til formål, som ikke er fritaget fra afgift. Det vil sige på det tidspunkt, hvor du købte og fik køretøjet indregistreret.

Med henvisning til begrundelsen ovenfor, så er det stadig vores opfattelse, at du hæfter for afgiften.”

Motorstyrelsen har fastholdt den påklagede afgørelse og har den 28. september 2022 sendt følgende udtalelse:

”Det er klagers opfattelse, at han ikke hæfter for registreringsafgiften. Begrundelsen herfor er, at klager mener, at han må betragtes som ejer efter [person1]. Reglerne om en hæftelse for efterfølgende ejer fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 4.

En hæftelse efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 4 kræver, at den efterfølgende ejer ved købet vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt afgift af køretøjet.

Klager oplyser, at han ikke vidste, at der ikke var betalt registreringsafgift.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, at hvis køretøjet registreres i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der hæfter for betaling af afgiften. [person1] har ikke været registreret i Motorregistret som ejer af køretøjet. Ved hæftelse efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1 er det ikke en betingelse, at ejeren vidste eller burde vide, at der ikke var betalt registreringsafgift af køretøjet. Det er derfor vores opfattelse, at det er [person2] som første registrerede ejer efter køretøjet ikke længere er afgiftsfrit, der hæfter for registreringsafgiften.

Klageren har også anført, at det er [person1], der hæfter for registreringsafgiften efter registreringsafgiftslovens § 20, stk. 6, da han har købt bilen og ombygget/repareret den. Med hensyn til ombygning af køretøjet så bemærker vi, at der tidligst skal beregnes afgift, når køretøjet tages i brug til formål, som ikke er fritaget fra afgift. Det vil sige på det tidspunkt, hvor [person2] købte og fik køretøjet indregistreret.

Det fremgår af klagen, at det er [virksomhed2]/[virksomhed1], der har anmeldt køretøjet til registrering og klager mener derfor ikke, at han hæfter for betaling af registreringsafgiften. Uanset at det ikke er klager selv, der har anmeldt køretøjet til registrering, er registreringen sket på vegne af ham, og klager har givet [virksomhed2]/[virksomhed1] de nødvendige personlige oplysninger til brug for registreringen.

Der henvises i klagen til Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 12-0249293, da klager mener, at denne afgørelse har lighedspunkter med denne sag. I Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 12-0249293 slog Landsskatteretten fast, at klageren ikke skulle hæfte for registreringsafgiften, da klageren var efterfølgende ejer efter, at afgiftspligten var indtrådt. Som nævnt ovenfor er det ikke vores opfattelse, at [person2] er den efterfølgende ejer, da det var ham, der blev registreret som ejer, da afgiftspligten indtrådte. Afgørelsen er derfor ikke sammenlignelig.

Motorstyrelsen finder ikke, at der er kommet nye oplysninger i klagen og henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse af 16. juni 2022, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse med mere nærmere fremgår.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 17.048 kr.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 16. juni 2022 stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klageren ikke hæfter for registreringsafgiften, da klageren ikke var vidende om, at der ikke var betalt den nødvendige registreringsafgift ved indregistrering til klageren. Subsidiært har klageren fremsat påstand om, at køretøjet er ombygget fra politibil, hvorfor sælgeren, [person1], som har klargjort køretøjet mekanisk, og som derfor må anses for reparatør, hæfter for afgiften jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 6.

Klageren har til støtte for påstandene anført følgende:

”Redegørelse for forløb med køb afbil:(se slutseddel af 26. juli 2019, kvittering for registrering af køretøj af 26. juli 2019, bilbogsattest af 26. juli 2019.).

Vi køber vores brugte bil d. 26. juli 2019. Handelen er et formidlingssalg, som går igennem [virksomhed2] og foregår i forretningen på [adresse1] på [by2]. Sælger er [person1], som ikke er til stede ved salget. Vi oplyses af [virksomhed2] om, at sælger [person1] er mekaniker og har købt bilen på auktion og ’sat den i stand/repareret den’. Vi oplyses på intet tidspunkt om, at bilen tidligere har været politibil og at den har været afgiftsfri og at der derfor skal betales registreringsafgift.

[virksomhed2] foretager omregistreringen online på sin egen computer i forretningen og vi betaler for denne. Vi får en kvittering printet fra skat.dk/Motorstyrelsen (se denne).

Af kvitteringen fremgår, at alt er i orden. Der er ingen bemærkninger på kvitteringen om, at der mangler betaling for registreringsafgift.

Vi betaler fremadrettet alle løbende afgifter m.v. på vores bil og bliver nu, knap 3 år efter købet, kontaktet af Motorstyrelsen og oplyst om, at vi skal betale 17.048 kr. i registreringsafgift, hvilket vi jf. nedenstående argumentation finder urimeligt.

Motorstyrelsen begrundelse for afgørelsen:

1: ’Du havde ikke ret til at anmelde køretøjet som afgiftsfritaget og burde i forbindelse med anmeldelsen i Motorregistret have betalt registreringsafgiften.’

Vores bemærkninger til begrundelse 1:

Vi vil gerne understrege, at VI IKKE har anmeldt bilen som afgiftsfritaget. Vi har ikke anmeldt bilen som noget som helst. Det er [virksomhed2]/[virksomhed1] som har foretaget registreringen, hvilket Motorstyrelsen selv skriver i deres afgørelse. Vi er derfor uforstående overfor, at Motorstyrelsen begrunder afgørelsen med dette. Derudover var vi ikke vidende om den manglende registreringsafgift - og kunne jo derfor ikke betale den!

At det overhovedet var muligt på daværende tidspunkt at registrere en bil, uden at skulle betale registreringsafgiften, skyldtes en fejl i SKATs IT-system – (se yderligere information under punktet ’yderligere klagepunkter og bemærkninger’).

Det er fejlen i IT-systemet som overhovedet gør det muligt at registrere bilen uden, at vi bliver opmærksomme på registreringsafgiften. Dvs. det er systemfejlen som gør, at vi overhovedet er havnet i denne situation. Var vi blevet gjort opmærksomme på, at der skulle betales en registreringsafgift på 17.048 kr., havde vi ikke købt bilen til at starte med.

2: ’Da du var ejer af køretøjet, da afgiftspligten indtrådte, hæfter du for betaling af registreringsafgiften’.

Vores bemærkninger til begrundelse 2:

Vi er dybt uenige i, at vi hæfter for betalingen af registreringsafgiften.

Vi mener ikke, at vi skal hæfte for betalingen med henvisning til Registreringsafgiftsloven § 20 Stk. 4:

‘For betaling af afgiften hæfter tillige en efterfølgende ejer af køretøjet, hvis den pågældende ved køretøjets erhvervelse vidste eller burde have vidst, at der ikke var betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov’.

Vi må betragtes som de efterfølgende ejere af bilen, efter [person1].

Vi har som sagt været uvidende om den manglende registreringsafgift og har derfor handlet i god tro, hvilket vi begrunder med følgende:

• Af slutseddel fremgår, at ’køretøjet er 100 % gældfri’.

• Af slutseddel fremgår at bilen er synet d. 08.02.18

• Af bilbogsattest fremgår at ’der findes ingen hæftelser på køretøjet’

• Af bilbogsattest fremgår at ’der findes ingen meddelelser på køretøjet’.

• Af kvittering for registrering fra Motorregister fremgår ikke at bilen er tidligere afgiftsfri

• Af kvittering for registrering fra Motorregister fremgår ikke, at der skal betales registreringsafgift

• Derudover har Motorstyrelsen i telefonsamtale med os oplyst, at de vurderer, at vi har handlet i god tro – og altså ikke har være vidende om, at bilen var registreret som afgiftsfri og at der derfor skulle betales afgift. I den forbindelse oplyser Motorstyrelsen, at vi derfor fritages for bøde.

Ift. afgørelsen mener vi, at det er selvmodsigende, at Motorstyrelsen oplyser os, at de vurderer, at vi har handlet i god tro og ikke vidst, at bilen var en tidligere politibil og at der derfor skulle betales registreringsafgift – og samtidig begrunder afgørelsen med, at vi skulle have betalt! Samtidigt står det klart, at vi ikke har anmeldt bilen som afgiftsfri. Vi mener derfor, at fundamentet for afgørelsen er ugyldigt.

Subsidiært mener vi, at den, som har ombygget bilen fra politibil, kan anses som hæfteansvarlig jf. Registreringsafgiftslovens § 20 Stk. 6.

‘Er et køretøj repareret eller ombygget på en sådan måde, at køretøjet i afgiftsmæssig henseende ikke er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, således at køretøjet skal afgiftsberigtiges på ny, og er køretøjet blevet registreret i Køretøjsregisteret med en ny ejer, kan krav om betaling af afgiften tillige gøres gældende mod reparatøren.’

Vi får som sagt oplyst af [virksomhed2], at sælger [person1] har købt bilen på auktion og repareret den og han kan derfor anses som reparatør.

Vi bemærker, at Motorstyrelsen i afgørelsens afsnit ’dine bemærkninger til sagen’ IKKE har medtaget alle vores bemærkninger i vores indsigelse og dermed udeladt at tage dem i betragtning i deres afgørelsen.

Dette gælder de to ovennævnte:

Registreringsafgiftsloven § 20 Stk. 4

Registreringsafgiftslovens § 20 Stk. 6

Det finder vi stærkt kritisabelt, da det efter vores mening netop er de to paragraffer, som sikrer vores retsstilling i denne sag. Derudover mener vi, at systemfejlen i IT-systemet også er en væsentlig faktor i denne sag og dette forholder Motorstyrelsen sig heller ikke til.

I forhold til klagen ønsker vi også at henvise til Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnr. 12-0249293 da vi mener, at denne afgørelse har lighedspunkter med vores sag: klageren i denne sag får medhold i, at han ikke hæfter for betaling af registreringsafgift efter ændringer foretaget på en bil, som han ikke har været vidende om.

Øvrige bemærkninger/klagepunkter:

I forbindelse med Motorstyrelsens henvendelse prøver vi selv at undersøge problemstillingen nærmere. Her opdager vi, at det pga. en tidligere fejl i SKAT’s IT-system, har det tidligere været muligt at indregistrere biler, som tidligere har været afgiftsfri, uden at betale registreringsafgift.

Se dette fra 22.06.21: (https://www.motorst.dk/nyheder/presse-og-nyheder/ejere-af-tidligere-politikoeretoejer-faar-opkraevning-efter-snyd-med-registreringsafgift/)

Denne artikel beskriver, at der på daværende tidspunkt er fundet 130 tidligere politikøretøjer, hvor der ikke er betalt registreringsafgift:

’Det var i en periode muligt at unddrage registreringsafgift, fordi oplysninger om motorcyklerne og bilerne ikke blev registreret korrekt i Motorregistret. Fejlen opstod i forbindelse med konvertering af oplysninger fra et gammelt it-system i det daværende SKAT’.

Direktøren for Motorstyrelsen [person3] giver i et interview med [avisen] d. 22. juni 2021 udtryk for, at han også finder dette urimeligt: (se artikel fra [avisen] ‘[...]’. https://[...dk]).

I artiklen udtaler [person3]: ‘Men nuværende ejere af bilerne skal ikke frygte en heftig ekstraregning’. Og en heftig efterregning er præcis hvad vi får; På grund af systemfejlen, står vi nu med en potentiel merpris på bilens købspris på 17.048 kr. – dvs. en merpris på ca. 25 %. En pris, som havde gjort, at vi ikke havde købt bilen til at starte med.

Fejlen i systemet medfører desuden, at Motorstyrelsen selv bevirker overtrædelse af

Registreringsafgiftsloven § 19: Et køretøj kan ikke registreres eller omregistreres i Køretøjsregisteret, før registreringsafgiften er betalt.

Vi er uforstående overfor, at vi ikke oplyses om denne systemfejl af Motorstyrelsen.

Dette finder vi kritisabelt og i strid med god forvaltningsskik.

Vi finder det særligt problematisk, da omfanget af berørte køretøjer kan gøre, at der kan være tale om sager af principiel karakter.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt sagens køretøj er afgiftspligtig og i så fald, om klageren hæfter for registreringsafgiften.

Retsgrundlaget

Det fremgår af registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1:

”Følgende køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. dog stk. 2-5 og §§ 5 og 7 a-7 h:

1)	Motorkøretøj.”

Registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.”

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2:

”Fritaget for afgift er personkøretøjer og varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, 2 og 8 der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.”

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3:

”Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.”

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1:

”For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten lægger til grund, at køretøjet var fritaget for afgift, da det var ejet af [politiet], jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Betingelserne for denne afgiftsfritagelse ophørte i forbindelse med [politiet]s videresalg af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Køretøjet var ikke registreret i perioden mellem [politiet]s afmelding af køretøjet den 5. april 2019 og registreringen den 26. juli 2019. Som det fremgår af slutsedlen, købte klageren køretøjet ved et formidlingssalg mellem private den 26. juli 2019. Klageren var derfor ejer af køretøjet, da registreringsafgiftspligten indtrådte ved registreringen af køretøjet.

Landsskatteretten finder på ovenstående grundlag, at klageren hæfter for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. Undtagelsen for hæftelse, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1, 3. pkt., vedrører klagerens uvidenhed om ibrugtagning af køretøjet og ikke uvidenhed om, hvorvidt der er betalt registreringsafgift eller ej.

Klagerens bemærkninger i øvrigt kan ikke føre til et andet resultat. Dette er ligeledes tilfældet i forhold til den subsidiære påstand vedrørende sælgerens hæftelse, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 6, da en eventuel hæftelse efter denne bestemmelse ikke har betydning for klagerens hæftelse, jf. § 20, stk. 1. Desuden vedrører LSR2013.12-0249293 et køretøj, som var blevet klonet/ombygget af en tidligere ejer, hvorved der var indtrådt fornyet registreringsafgiftspligt, uden at den nye ejer var bevidst herom. Situationen er således ikke sammenlignelig med situationen i denne sag.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.