|
|
Kendelse af 22-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 23-05-2024
Journalnr. 22-0080938
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2019 | |||
Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning | 209.056 kr. | 0 kr. | 209.056 kr. |
Faktiske oplysninger
[person1], herefter klageren, var for indkomståret 2019 direktør i [virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 6. april 2016 af [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...2]) ejet af [person2], [virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...3]) ejet af klageren og [virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...4]) ejet af [person3]. De tre ejere udgjorde indtil den 12. april 2019 direktionen, hvor [person3] fratrådte selskabet.
Selskabet er herefter drevet af klageren og [person2], der begge er direktører med en ejerandel på 50 % af selskabet.
Selskabet er registreret under branchekoden 105200 ”fremstilling af konsumis” og har til formål at drive detailhandel med is-forretning.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
1. kvartal 2019 | 10-19 | 1 |
2. kvartal 2019 | 10-19 | 2-4 |
3. kvartal 2019 | 10-19 | 2-4 |
Oktober 2019 | 14 | 2 |
November 2019 | 8 | 1,08 |
December 2019 | 8 | 1,04 |
Skattestyrelsen har for perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 334.490 kr. og ændret selskabets momstilsvar med i alt 83.622 kr. Ændringerne baserer sig på henholdsvis nægtet skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter til underleverandører, da Skattestyrelsen har fundet, at fakturaerne udstedt af underleverandørerne ikke er et udtryk for faktisk leverede ydelser, men at der er tale om flytning af penge. Skattestyrelsen har derfor fundet, at udgifterne ikke er erhvervsmæssige.
Ændringerne af selskabets skatte- og momspligtige indkomst behandles i Landsskatterettens afgørelser med sagsnummer [sag1] og [sag2].
Selskabet har bogført de omtalte fakturaer på konto 3470 ”Personaleleje” med i alt 334.490 kr. i indkomståret 2019, og bogført moms på konto 9830 ”Indgående afgift” med i alt 83.622,50 kr. i perioden fra den 1. januar 2019 til de 31. december 2019.
Selskabet har betalt de udstedte fakturaer via overførsler fra selskabets bankkonto i [finans1] med kontonummer [...50]:
Dato | Tekst på overførsel | Overført fra selskabet |
30. juli 2019 | Bgs[virksomhed5] | 126.562,50 kr. |
18. august 2019 | Bgs [virksomhed6] ApS | 191.406,25 kr. |
11. september 2019 | Bgs [virksomhed7] | 100.143,75 kr. |
I alt | 418.112,50 kr. |
Klageren har i forbindelse med nærværende klagesag fremlagt dokumentation i form af kontoudtog fra [finans1], faktura fra [virksomhed5] ApS, faktura fra [virksomhed6] ApS, faktura fra [virksomhed7] ApS, CPR-udskrift, lønindberetninger på [person4] og [person5], kopi af to sygesikringsbeviser på førnævnte, samt et uddrag af skærmbilleder fra WhatsApp.
Det ses af det fremlagte CPR-udskrift, at [person5] er udrejst af Danmark den 1. marts 2018.
Klageren har den 4. januar 2023 fremlagt skærmbilleder af dialog fra kommunikationsappen ”WhasApp”. Sproget i dialogen er foregået på dansk og engelsk. Detaljerne på skærmbillederne er delvist utydelige. Af skærmbillederne ses det, at selskabet, herunder klageren, har været i dialog med ”producent [...] & co”. Af dialogen fremgår blandt andet, at der er sendt beskeder vedrørende termokasser med forskellige typer af is, tilbehør såsom bæger med skeer, tidspunkter med dato og tid, billeder af færdigproduceret is, fakturaer/regninger og stablet papkasser, samt kontaktinformationer og diverse vedrørende betaling og depositum. Endvidere er der i dialogen et skærmbillede af, at der er fremsendt en video fra ”producent [...] & co” af en vandhane. Klageren har ikke fremlagt yderligere beskrivelser eller dokumentation til de fremlagte skærmbilleder.
Derudover har selskabet i selskabets moms- og skattesager med Skatteankestyrelsens sagsnumre [sag1] og [sag2] fremlagt bogføringsmaterialer, tre timeregistreringssedler, og samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed8]. Ifølge samarbejdsaftalen underskrevet den 28. februar 2018, skulle [person6] (konsulenten) levere mandskab/vikarer til selskabet og betaling skulle ske til den 3. part, der leverer mandskabet. Det fremgår af aftalen, at konsulenten ikke modtager betaling for sine forpligtelser fra selskabet, men at han modtager kommission fra 3. part. Det fremgår desuden, at den aftalte timepris udgør 225 kr.
Følgende forhold gør sig gældende vedrørende underleverandørerne, som har udstedt fakturaerne:
[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed5], er stiftet den 21. februar 2018. [virksomhed5] er ejet og drevet af [person7], der er direktør. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 433900 ”anden bygningsfærdiggørelse”, samt bibrancherne 811000 ”kombinerede serviceydelser” og 461900 ”agenturhandel med blandet sortiment”. Selskabet har til formål ”at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil”. Konkursdekret blev afsagt den 12. marts 2021, og [virksomhed5] er den 21. november 2022 opløst efter konkurs.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
1. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
2. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
3. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
4. kvartal 2019 | Ikke oplyst | Ikke oplyst |
Klageren har fremlagt fakturanr. 717 fra [virksomhed5] til selskabet. Fakturaen er udstedt den 15. juli 2019. Af fakturaens beskrivelse fremgår, at der er udført 450 timers mandskabsudlejning til en styk pris på 225 kr. per time i april, maj og juni måned for i alt 126.562,50 kr. inklusive moms, heraf moms 25.312,50 kr. Endvidere er der på fakturaen påført tekst i form af ”Vikararbejde, Rengøring og Produktion” og ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtastet jeres kundenummer i reference ; [...]291”.
[virksomhed6] ApS , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed6], er stiftet den 1. maj 2015. [virksomhed6] skiftede den 3. marts 2019 navn fra [virksomhed9] ApS til [virksomhed6] ApS. [virksomhed6] er ejet og drevet af [person8], der er direktør indtil den 27. januar 2019. Herefter er [person9] direktør. [virksomhed6] er i den påklagede periode registreret med branchekoderne 642020 ”ikke-finansielle holdingselskaber” og 431200 ”forberedende byggepladsarbejder”, samt bibrancherne 466900 ”engros med andre maskiner og andet udstyr og 431100 ”nedrivning”. Derudover har [virksomhed6] i den påklagede periode haft til formål ”at være et holdingselskab og dermed tilknyttet virksomhed samt konsulentvirksomheden” og ”at have den største udvikling inde for nedrivnings branchen”. Konkursdekret blev afsagt den 18. august 2020, og [virksomhed6] er den 20. april 2022 opløst efter konkurs.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed6] i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
1. kvartal 2019 | 20-49 | 2-4 |
2. kvartal 2019 | 20-49 | 10-19 |
3. kvartal 2019 | 20-49 | 10-19 |
Oktober 2019 | 4 | 4 |
Klageren har fremlagt fakturanr. 219 fra [virksomhed6] til selskabet. Fakturaen er udstedt den 12. august 2019. Af fakturaens beskrivelse fremgår, at der er udført 625 timers arbejde ifølge aftale til en styk pris på 245 kr. per time for i alt 191.406,25 kr., heraf moms 38.281,25 kr. Endvidere er der på fakturaen påført tekst i form af ”HUSK OG SKRIV REFERENCE VIGTIGT! REFERENCE NR: [...]348” og ”Vikararbejde, Rengøring og Produktion”, samt at de 635 timer vedrører juni, juli og august måned.
[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed7], er stiftet den 1. januar 2013 af [person10]. I den påklagede periode har [virksomhed7] haft flere direktører, herunder [person11], [person12] og [person13]. [virksomhed7] har binavn [virksomhed10] ApS. [virksomhed7] er registeret under branchekoden 469000 ”ikke specialiseret engroshandel” og bibranchen 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed7] har til formål ”at drive engros handel forskellige produkter”. Konkursdekret blev afsagt den 28. maj 2020, og [virksomhed7] er den 16. august 2021 opløst efter konkurs.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed7] i den påklagede periode ikke været registreret med ansatte.
Klageren har fremlagt fakturanr. 137 fra [virksomhed7] til selskabet. Fakturaen er udstedt den 11. september 2019. Af fakturaens beskrivelse fremgår, at der er udført 327 timers vikararbejde til en styk pris på 245 kr. per time for i alt 100.143,75 kr., heraf moms 20.028,75 kr. Endvidere er der på fakturaen påført tekst i form af ”HUSK REFERENCE NR I FELTET MED TEKST TIL MODTAGER VIGTIGT!!! [...]708” og ”Vikararbejde, Rengøring og Produktion”, samt at de 327 timer vedrører august og september måned.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 209.056 kr. for indkomståret 2019, da Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets overførsler til underleverandørerne ikke dækker over erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen anser herefter ikke hævningerne for afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har kontrolleret selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019, hvor du reelt ejede 50 % af selskabet og dermed havde bestemmende indflydelse.
Ved gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og bilagsdokumentation for kontrolperioden har vi konstateret, at der fra bankkonto [...50] i alt er overført 418.112 kr. Beløbet fordeler sig på tre forskellige overførsler, der knytter sig til fakturaer fra [virksomhed5] ApS under konkurs (cvr-nr. [...8]), [virksomhed6] ApS (cvr-nr. [...6]) (opløst efter konkurs) og [virksomhed7] ApS (cvr-nr. [...7]) (opløst efter konkurs).
Ifølge hovedanpartshavers repræsentant vedrører overførselsbeløbet på 418.112 kr. tre betalinger for lejet arbejdskraft fra [person4] og [person5].
Skattestyrelsen bemærker, at der hverken er indberettet løn på [person4] eller [person5] i år 2019, hvor arbejdet skulle være udført. Dertil skal nævnes, at sidstnævnte person ifølge Det Centrale Personregister har været udrejst siden den 1. marts 2018, hvorfor det fakturerede arbejde i Danmark i 2019 ikke kan være udført af ham.
Da overførslerne på i alt 418.112 kr. ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssigt begrundede, anses de for at være flytning af penge foretaget i din private interesse og i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet. Vi finder derfor grundlag for at statuere maskeret udbytte til dig ifølge reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Idet du reelt ejede 50 % af selskabet i kontrolperioden, vil din aktieindkomst for 2019 blive forhøjet med 50 % af overførselsbeløbet, dvs. 209.056 kr.
Vi har ikke kontrolleret andre forhold vedrørende din skat.
...”
Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 14. oktober 2022 anført følgende (uddrag):
”...
I forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2019, hvor [person1] reelt ejede 50 % af selskabet, har vi gennemgået selskabets udgifter til personaleleje. Det er ved gennemgangen konstateret, at selskabet har betalt tre fakturaer for samlet set 418.112,50 kr. fra bankkonto [...50]. Fakturaerne er udstedt af tre forskellige selskaber:
| ? | [virksomhed5] ApS under konkurs (cvr-nr. [...8]) |
| ? | [virksomhed6] ApS (cvr-nr. [...6]) (opløst efter konkurs) |
| ? | [virksomhed7] ApS (cvr-nr. [...7]) (opløst efter konkurs) |
Skattestyrelsen har kontrolleret [virksomhed5] ApS under konkurs, [virksomhed6] ApS (opløst efter konkurs) og [virksomhed7] ApS (opløst efter konkurs), hvor vi har truffet afgørelse om, at de ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne. Selskaberne har blot udstedt fakturaerne for at give fakturamodtager et uberettiget moms- og skattemæssigt fradrag samt mulighed for at dække over maskeret udbytte.
Hovedanpartshavers repræsentant, advokat [person14] fra [virksomhed11], har blandt andet oplyst, at det fakturerede arbejde er udført af [person4] og [person5], hvis sundhedskort selskabet har taget kopi af. Både hovedanpartshavers repræsentant og Skattestyrelsen har dog gennem opslag i Det Centrale Personregister konstateret, at [person5] har været udrejst siden den 1. marts 2018. Det fakturerede arbejde i Danmark i 2019 kan derfor ikke være udført af ham. Hertil skal nævnes, at der hverken er indberettet løn på [person4] eller [person5] i år 2019, hvor arbejdet skulle være udført.
Da overførslerne på i alt 418.112 kr. ikke er dokumenteret at være erhvervsmæssigt begrundede, anses de for at være flytning af penge foretaget i hovedanpartshavers private interesse og i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Vi finder derfor grundlag for at statuere maskeret udbytte til hovedanpartshaver ifølge reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Maskeret udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1. Idet [person1] reelt ejede 50 % af selskabet i kontrolperioden, vil hans aktieindkomst for 2019 blive forhøjet med 50 % af overførselsbeløbet, dvs. 209.056 kr.
...”
Den 16. juni 2023 har Skattestyrelsen fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen og anført følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsen skal bemærke, at de nye oplysninger til klagesagerne ikke giver anledning til ændring af vores udtalelse af 14. oktober 2022. Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke kan godkendes moms- og skattemæssigt fradrag for fakturaer fra de nævnte underleverandører, idet der i sagen er særlige omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Vi anser fakturaerne som værende uden reelt indhold og ikke et udtryk for faktisk leverede ydelser. Der er tale om flytning af penge og ikke betaling for leverede ydelser.
Vi anser ikke de seks udklip fra kommunikationsapplikationen ”WhatsApp” for at være tilstrækkelig dokumentation for, at de fakturerede ydelser faktisk er leveret af underleverandørerne ved brug af de to personer, hvis navne er oplyst til os.
...”
Skattestyrelsen har anført følgende i udtalelse af 31. juli 2023:
”...
Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skattestyrelsen har i udtalelser af 28. juli 2023 samt 31. august 2013 i henholdsvis sagsnr. 23-1137926 samt 23-1137843 indstillet, at Styrelsens afgørelser vedrørende nægtelse af fradrag for udgifter til de 3 underleverandører fortsat nægtes, da fakturaerne ikke anses for dække over reelle leverancer og udgifterne som følge heraf ikke er afholdt i selskabets interesse.
Ved den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:
| • | At der ikke er fremlagt underliggende dokumentation til fakturaerne. |
| • | At alle underleverandørerne kort efter faktureringen er blevet |
| • | opløst efter konkurs, |
| • | At underleverandørerne er registreret under anden branchekoden end selskabet. |
| • | At der ikke er sammenhænge mellem de på fakturaer anførte oplysninger og |
| • | den fremlagte dokumentation. |
| • | At samarbejdsaftalen ikke er indgået mellem selskabet og underleverandørerne. |
| • | At [virksomhed7] ApS ikke har haft registreret ansatte på fakturerings- |
| • | tidspunktet. |
| • | At den på fakturaen anførte betalingsmodtager, overfører pengene til en bank i Litauen, hvorefter |
| • | pengene videreoverføres til konti i udlandet. |
Da udgifterne således ikke er afholdt i selskabets interesse er udgangspunktet, at udgifterne skal anses for maskeret udlodning til klager, medmindre klager kan godt- gøre, at selskabets udgifter angår selskabet, jf. Østre Landsrets dom i SKM2017.294.ØLR.
Selskabet har i henhold til de afviste fakturaer fratrukket beløbene som driftsudgifter og udgifter til købsmoms. Beløbene er overført til de på fakturaerne anviste konti til selskabets underleverandører. Klager, som var hovedanpartshaver med 50 % ejerandele i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, da underleverandørerne ikke har leveret de fakturerede ydelser, derfor påhviler det klager at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.
Klager har som reel ejer og direktør i selskabet med bestemmende indflydelse ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækker over, eller om omkostningerne angår selskabet. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne ikke er fradragsberettigede for selskabet, men at klager er skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, da han fortsat ikke har dokumenteret, at betalingerne angår selskabet.
Beløbene må derfor anses for at have passeret klagers økonomi, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klager. Da klager alene ejer 50 % af sel- skabet, er det fortsat
Skattestyrelsens opfattelse, at 50 % af beløbene = 209.056 kr. anses som afholdt i klagers interesse.
For så vidt angår de fremlagte materialer, herunder blandt andet timeregistrerings- sedler, bankkontoudtog og skærmbilleder fra kommunikationsappen WhatsApp, kan de ikke føre til et andet resultat, da beløbene dels ikke behøver tilgå anpartshaveren personligt, og at de fremlagte materialer ikke i sig selv dokumenterer, at beløbene ikke har passeret klagerens økonomi.
...”
Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at overførslerne til underleverandørerne ikke skal anses som maskeret udbytte, hvorfor klagerens aktieindkomst skal nedsættes med 209.056 kr.
Til støtte herfor har klageren den 20. september 2022 anført følgende (uddrag):
”...
Denne afgørelse medfører at min skattepligtig indkomst forhøjes med i alt 209.056 kr. for indkomståret 2019.
Indledningsvist vil jeg oplyse at denne afgørelse er en afledt konsekvens af afgørelsen for [virksomhed1] ApS, CVR.: [...1] sag. Skattestyrelsen har afgivet en afgørelse til [virksomhed1] ApS hvor de ikke anerkender tre fakturaer og som konsekvens heraf bliver jeg personligt beskattet af betalingerne til disse idet Skattestyrelsen anser disse faktura betalinger for maskeret udbytte. Det kan oplyses at der ligeledes er klaget til Skatteankestyrelsen over afgørelsen hos [virksomhed1] ApS.
Baggrund
[virksomhed1] ApS blev stiftet den 6. april 2016 for at drive isbutik under [virksomhed12] konceptet. Siden den 1. maj 2018 har de reelle ejere af selskabet været [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS, som reelt ejes af hhv. [person1] og [person2].
Skattestyrelsens gennemgang
Ved Skattestyrelsens gennemgang af det modtagne materiale har skattestyrelsen konstateret, at selskabet har taget fradrag for købsmoms på tre fakturaer vedrørende leje af personale. Skattestyrelsen har i deres afgørelse beskrevet forhold om de virksomheder der har udstedt fakturaerne vedr. leje af personale til [virksomhed1] ApS. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen ydelser fra underleverandørerne henset til den aktivitet, som vedrører personaleleje.
Skattestyrelsen beskriver nogle forhold hos de virksomheder, vi har betalt faktura til, som værende virksomheder der har haft til hensigt at foretage momsmæssige og skattemæssige unddragelse. Vi har i 2019 eller efterfølgende ikke haft denne information førend Skattestyrelsen beskriver forholdende i deres forslag af 12. april 2022.
Med den viden anpartshaverne i [virksomhed1] ApS i dag besidder, er det deres opfattelse at [person6] som var kontaktperson/formidler af vikarer, har udnyttet mit selskab [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS ledelse har haft den overbevisning, at alt blev gjort ift. regler og lov på området. Der blev indgået en samarbejdsaftale og medarbejderne/vikarerne oplyste deres ID (sygesikringsbevis) samt at fakturaerne og betalinger herfor stemte overens med timeregistrering. Der var ingen tegn på uretmæssigheder. Det kan oplyses at [virksomhed1] ApS har fået mandskab stillet til rådighed, disse vikarer udførte deres arbejde på de dage de var indkaldt og deres timer blev registreret i et timeregistreringsskema. [virksomhed1]’ ledelse har herefter betalt de modtagne fakturaer.
Jeg er uenigmed Skattestyrelsens i deres vurdering om at de fastholder opfattelsen af, at der ikke er
leveret nogen momspligtige ydelser fra de tre fakturaer henset til den aktivitet, der vedrører personaleleje. Jeg er ligeledes uenigmed Skattestyrelsens vurdering af omkostninger afholdt til personaleleje ikke var til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, hvorfor skattemæssigt fradrag ikke kan godkendes. Vi mener at vi har betalt for en leveret ydelse som både momsmæssigt og skattemæssige bør kunne tilskrives [virksomhed1] ApS.
Jeg er også meget uenigi at Skattestyrelsen mener at overførslerne (betalingerne for de tre fakturaer) ikke er dokumenteret for at være erhvervsmæssigt begrundede, hvorfor Skattestyrelsen anser betalingerne for fakturaerne for at være flytning af penge foretaget i de reelle ejeres private interesse. Som konsekvens heraf bliver jeg beskattet af de betalinger (50 %) der er foretaget for de tre fakturaer.
Jeg har altid drevet mine virksomheder korrekt og har ikke tidligere fået ændringer i min virksomheds regnskabsmæssige eller skattemæssige forhold og jeg har haft en godkendt revisor som altid sikrede sig at vi opfyldte alle regler og love. Derfor er jeg mildest talt skuffet over at Skattestyrelsen vurderer, at jeg har fået en gevinst af at betale tre fakturaer for vikarer der udførte deres arbejde. Jeg har ikke direkte eller bevidst bidraget til skattemæssige unddragelse og er uforstående over hvorfor jeg skal beskattes af betalinger der ikke er gået til mig. Hverken direkte eller indirekte.
Jeg ønsker derfor at anke denne afgørelse til Skatteankestyrelsen for en genvurdering af denne skattepligt. Jeg som anpartshaver har hverken handlet forsætligt eller uagtsomt ift. de modtagne fakturaer. Der er i forbindelse med ankesagen givet dokumentation for at [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter for personaleleje og at betalingerne herfor ikke er tilgået selskabets reelle ejere. Hverken direkte eller indirekte.
Jeg er overbevist om at jeg bliver beskattet forkert i denne afgørelse
...”
Klageren og dennes rådgiver har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 29. november 2022 oplyst, at til de i sagen foreliggende dokumenter, er det værd at bemærke, at Skattestyrelsen til de fremsendte regnskaber ikke har haft bemærkninger, udover de tre fakturaer, som er sagernes omdrejningspunkter. I forbindelse hermed oplyste klagerens rådgiver, at Skattestyrelsens afgørelser kom som en overraskelse for klageren, idet klageren altid har anvendt en autoriseret revisor, for at sikre sig, at der ikke var problemer med regnskaberne.
I henhold til underleverandørernes forhold oplyste rådgiveren, at klageren dags dato er blevet bekendt med, at der er sket noget svigagtigt hos underleverandører tilbage i 2019, men præciserede i forbindelse hermed, at dette alene er grundet den store medieopmærksom herpå det seneste stykke tid, herunder eksempelvis Operation Greed, og gennem oplysninger fra Skattestyrelsen. Endvidere, at selskaber og virksomheder på daværende tidspunkt ikke var bekendt med disse meget store og systematiske svindelmaskiner, hvorfor virksomheder og selskaber i 2019 ikke var lige så opmærksomme herpå og forsigtige, som de er i dag efter disse afsløringer – hvilket ifølge rådgiveren ligeledes er sket for klageren.
Til de tre fakturaer fra de tre underleverandører anførte rådgiveren, at selskabet i indkomståret 2019 havde været nødsaget til at søge ny arbejdskraft, idet en is butik har travlt i varme sommerperioder, hvilket var gældende for 2019. Dertil blev det anført, at klageren og selskabet i forbindelse med sagerne hos Skattestyrelsen og i klagen har dokumenteret, at anvendelsen er begrundet erhvervsmæssigt, da der har været fysiske personer i butikken, og selskabet har betalt for denne ydelse. Klageren er derfor uforstående overfor Skattestyrelsens afgørelsers udfald.
Rådgiveren specificerede, at det fastholdes, at der er leveret en ydelse fra underleverandørerne til selskabet gennem mellemmanden [person6], og at selskabet har anvendt formidler af vikarservice i god tro, hvorfor klageren ikke bør opkræves det i Skattestyrelsens afgørelse af den 23. juni 2022 anførte, da det er uretfærdigt, at klageren skal hæfte for det potentielle snyd, som andre har foretaget. Rådgiveren henviste i forbindelse hermed generelt til det i klagen anførte.
Endvidere anførte rådgiveren, at selskabet har betalt for en ydelse i god tro, da klageren indbetalte til en dansk bankkonto. Rådgiveren oplyste videre, at Skattestyrelsen i deres afgørelse skriver, at betalinger er sket til udenlandske konti, og at dette er korrekt, men at det er muligt at lave ”samle konti”, hvor man opretter en dansk konto udadtil, men når der overføres penge dertil, vil pengene blive ført direkte videre fra samlekontoen til en udenlandsk underliggende bankkonto, uden afsenderen kan se, at der er tale om en udenlandsk konto. Dette er blandt andet en af grundene til, at klageren føler sig bedraget og snydt. Det fastholdes, at der er betalt til danske konti.
Vedrørende forholdet mellem selskabet og [person6] har klageren oplyst, at [person6] var en længerevarende kunde i selskabets butik inden samarbejdet om vikarservicen begyndte. Kontakten til [person6] opstod ved, at klageren havde sat en seddel på butikkens dør, hvorpå der stod, at selskabet søgte arbejdskraft, gerne med erfaring indenfor is-branchen. [person6] henvendte sig i forbindelse hermed og tilbød arbejdskraft via hans vikarbureau med denne type af erhvervsmæssig erfaring. Derudover, at der gennem dialogen med [person6] blandt andet blev drøftet, at vikarbureauet kunne tilbyde fleksibilitet, herunder at produktion kunne ske efter åbningstid om aftenen og natten. Butikken er udstyret med produktionsudstyr, hvorfor det er muligt at producer udenfor butikkens åbningstider.
I forlængelse af ovenstående gjorde klageren særligt opmærksom på, at der efter aftale med [person6] var produceret is, når klageren mødte ind til butikkens åbningstider, timesedlerne på væggen var udfyldt, og diverse aftaler var overholdt mellem parterne. Timeregistreringssedlerne hang på væggen i butikken, og blev udfyldt løbende af de to vikarer, som der ifølge selskabet blev anvendt af [person6]. På baggrund heraf var der ifølge klageren ikke grundlag for mistanke om snyd, svig eller andet, da der blev produceret is, hvorefter selskabet betalte regningerne herfor.
Ydermere, at [person6] i dialogen om aftaleindgåelsen havde forsikret klageren om, at såfremt der eksempelvis gik en maskine i stykker eller andet, ville [person6] være behjælpelig med regningen herfor – selvom dette ikke er normal praksis, da arbejdsgiver (selskabet) normalt hæfter herfor selv, og at [person6] stod for oplæringen og ansvaret for, at der altid var arbejdskraft. Klageren skulle således alene oplære [person6], hvorefter [person6] overtog alt øvrigt, hvilket selskabet fandt fordelagtigt.
Ved mødet oplyste klageren yderligere, at begrundelsen for, at timeregistreringerne og den øvrige fremsendte dokumentation til klagen ikke er fremsendt før, er, at Skattestyrelsen i forbindelse med deres undersøgelse af selskabet ikke har efterspurgt disse. Endvidere, at klageren personligt har mødt to vikarer fra [person6] i selskabets butik, og at begrundelsen for, at der er fremlagt sygesikringsbevis på de to vikarer, er, at selskabets ene direktør skulle udlevere en nøgle til butikken, og ville i forbindelse hermed have forsikring på, at denne blev udleveret til de rigtige personer. Direktøren tog som følge heraf en kopi af de to vikarers sygesikringsbeviser.
Endeligt anførte klageren, at dialogen med [person6] er sket mundtligt og via kommunikationsappen ”WhatsApp”. Begrundelsen herfor var, at [person6] ofte var i udlandet, og dette var den letteste kommunikationsmetode for parterne. Klageren fandt det ikke mistænkeligt, idet der forud for vikararbejderne var udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale.
Rådgiveren præciserede afslutningsvist, at det fastholdes, at der er sket levering af en ydelse, herunder vikarservice, og at klageren og dennes selskab har handlet i god tro, hvorfor der er uenighed om Skattestyrelses afgørelse og påstande.
Efter mødet med Skatteankestyrelsen den 29. november 2022 har klageren den 4. januar 2023 fremsendt supplerende bemærkninger til mødereferatet som følgende (uddrag):
”...
Vi sender hermed som aftalt screenshot af whatsapp korrespondance med de medarbejder som har arbejdet i butikken angående produktion af is og klargøring af leverancer. Irfan kan dog ikke finde korrespondance med [person6] på hans telefon men leder forsat efter dette på nogle gamle arkiver. Vi vil også gerne oplyse at vi ønsker et restmøde i landskatteretten som du bedes noterer iht. det vi snakkede om til møde. Ejerne vil gerne prøve alle de muligheder der er for at vise at de har ageret i god tro og betalt for fakturaer hvor der blev leveret en ydelse.
...”
Klageren har anført følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”...
Vi er forsat uenige i både afgørelsen fra Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen og vil gerne kommentere på punkterne forneden som Skattestyrelsen har medtaget i deres svar:
Ved den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:
| • | At der ikke er fremlagt underliggende dokumentation til fakturaerne. Ovenstående er ikke forstået korrekt idet vi tidligere har sendt dokumentation for timeregistrering/timesedler for det udførte arbejde. |
| • | At alle underleverandørerne kort efter faktureringen er blevet opløst efter konkurs, |
Dette er noget vi ikke har vidst/bemærket og vi har ikke vidst i år 2019 at selskaber kunne snyde på denne måde. Vi har haft en aftale med en leverandør af personale og anvendt disse to personer og betalt for det udførte arbejde.
| • | At underleverandørerne er registreret under anden branchekoden end Selskabet. |
Ja det er normalt når vi anvender et personale udlejningsvirksomhed/vikarbureau. Hvorfor dette ikke burde være en del af vurdering hos Skattestyrelsen.
| • | At der ikke er sammenhænge mellem de på fakturaer anførte oplysninger og den fremlagte dokumentation. |
Vi er ikke sikker på hvad Skattestyrelsen mener med ovenstående idet vi har fået betalt for de registrerede timer ift. timesedler og på de modtagne fakturaer har det korrekte indhold i forhold til det udførte arbejde.
| • | At samarbejdsaftalen ikke er indgået mellem selskabet og underleverandørerne. |
Der er netop indgået en aftale om levering af personale fra andre virksomheder som leverandører hvorfor betaling er sket til den part som leveret mandskabet indenfor isproduktion.
| • | At [virksomhed7] ApS ikke har haft registreret ansatte på faktureringstidspunktet. |
Dette er ikke en viden vi havde indsigt i 2019 men først da skattesagen begyndte og man vidste ikke i 2019 at der kunne foregå snyd på denne måde. I dag har man helt anden indsigt både hos virksomheder og hos skattestyrelsen hvorfor det er forkert at bruge dette som et argument.
| • | At den på fakturaen anførte betalingsmodtager, overfører pengene til en bank i Litauen, hvorefter pengene videreoverføres til konti i udlandet. |
Dette er en konstatering der forkert belyst af Skattestyrelsen, idet hverken Skattestyrelsen eller virksomheder indtil for nyligt vidste at der blev sendt penge til en dansk bankkonto der var en skyggekonto og virksomhedens som indbetalte kunne ikke vide anden end at den betalte til en dansk bankkonto.
Vi mener at Skattestyrelsen ikke belyser sagen korrekt og deres fortolkning af sagen er afbilledet af de generelle sager der har været om fiktive fakturaer. Mange af deres argumenter ovenfor er deres generelle argumenter som de bruger i alle sager og Skattestyrelsen vælger at se bort for den dokumentation som taler i vores favør.
Vi vil forsat gerne afholde et retsmøde hos Landsskatteretten idet vi mener sagen er farvet af den generelle tilgang til lignende sager uden at rigtig forholde sig til vores situation og den fremlagte dokumentation.”
Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af maskeret udbytte på 209.056 kr. i indkomståret 2019 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt selskabets betalinger til fiktive underleverandører i indkomståret 2019 er afholdt som led i selskabets drift eller i klagerens private interesse, og om klageren dermed skal beskattes af 50 % af beløbet, svarende til 209.056 kr., som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Retsgrundlag
Aktieindkomst omfatter blandt andet det samlede beløb af aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i sagsnr. [sag1] og [sag2] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ændringer af selskabets indkomst på baggrund af, at der ikke godkendes fradrag for udgifter til underleverandører på 334.490 kr. og fradrag for købsmoms på 83.622 kr., idet fakturaerne ikke anses for at dække over reelle leverancer af tjenesteydelser.
Landsskatteretten har ved denne vurdering lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende dokumentation i relation til fakturaerne, at alle underleverandørerne kort efter faktureringen er blevet opløst efter konkurs, at underleverandørerne er registreret under anden branchekoden end selskabet, at der ikke er sammenhænge mellem de på fakturaerne anførte oplysninger og den fremlagte dokumentation, at samarbejdsaftalen ikke er indgået mellem selskabet og underleverandørerne, at [virksomhed7] ikke har været registreret med ansatte i den angivne periode, og at den på fakturaen anførte betalingsmodtager, overfører pengene til en bank i Litauen, hvorefter pengene videreoverføres til konti i udlandet.
Udgifterne skal anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifter angår selskabet. Dette følger af Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort i SKM2017.294.ØLR, hvori Landsretten udtalte:
”...
Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet.
...”
Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.
Selskabet har den 28. februar 2018 indgået samarbejdsaftale med [virksomhed8]. Det fremgår af aftalen, at betaling for vikarer skal ske direkte til 3. part og at timeprisen udgør 225 kr. Timeprisen på de fiktive fakturaer fra [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS udgør 245 kr.
Antallet af arbejdstimer på de af selskabet fremlagte timesedler kan ikke afstemmes med antallet af timer, som er faktureret af de tre underleverandører.
Klageren har fremlagt legitimation uden billede i form af sygesikringsbeviser tilhørende [person5] og [person4]. [person5] er ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen udrejst fra Danmark den 1. marts 2018.
Selskabet har i indkomståret 2019 fratrukket beløbene på de omhandlede fakturaer fra underleverandører som personaleudgifter og angivet købsmoms heraf. Beløbene er overført til de på fakturaerne anviste konti. Klageren vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne var fiktive, da underleverandørerne ikke har leveret de fakturerede ydelser.
Klageren har ikke fremlagt korrespondance mellem selskabet og [virksomhed8] eller andre ift. antallet af vikarer, som selskabet havde behov for. Der er ikke fremlagt korrespondance om, hvilke vikarer (navngivne), som blev sendt ud til selskabet for at udføre arbejde. De fremlagte sygesikringsbeviser kan således ikke have haft til formål at kontrollere de vikarer, som efter selskabets opfattelse mødte op i butikken og udførte arbejde.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at de afholdte udgifter angår selskabet, herunder at udgifterne er anvendt til lønninger.
Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi, og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren. Klageren ejer 50 % af selskabet, hvorfor halvdelen af beløbet, svarende til 209.056 kr., anses som afholdt i klagerens interesse.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.