Kendelse af 03-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2024

Journalnr. 22-0081153

Skattestyrelsen har forhøjet fondens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2017 og 2019-2020, idet Skattestyrelsen har anset fonden for at have foretaget uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at indkomstårene 2011-2017 ikke genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. For indkomstårene 2019 og 2020 stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Fonden er den 1. januar 1993 registreret som omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Af klagerens vedtægter af den 15. juni 2011 fremgår følgende:

”Vedtægter for

[fond1]

CVR. NR. [...1]

§ 1.

Fondens navn er [fond1].

§ 2.

Fondens hjemsted er i [by1] Kommune.

§ 3.

Fondens formål er at bevare, drive og udleje ejendommen matr.nr. [...1][by2] By, [by3], bestående af 56254 m2 fredsskov, beliggende [adresse1], [by3] som en samlet landsbrugs-/skovejendom.

Det er også fondens formål, efter bestyrelsens bestemmelse, at foretage uddeling af fondens formue til værdigt trængende personer og fortrinsvis til personer, som måtte være i slægt med stifteren.

§ 4.

Fondens grundkapital udgør kt. 1.036.937,50 skriver kroner enmillion tretisekstusinde nihundrede og tretisyv 50/100.

§ 5.

Fonden ledes af en bestyrelse, som består af 3 medlemmer.

Når et medlem af bestyrelsen udtræder, udpeger bestyrelsen et nyt medlem.

Det skal tilstræbes, at der på ethvert tidspunkt er et medlem af bestyrelsen, som er i slægt med stifteren.

(...)

§ 8.

Stifteren og dennes familie har følgende særrettigheder:
1. Det tilstræbes, at der på et hvilket som helst tidspunkt er en repræsentant fra stifterens familie i bestyrelsen

2. Fondens overskud ved bl.a. drift af ovennævnte ejendommen kan, som nævnt i formålsbestemmelsen i § 3 anvendes til uddeling til værdigt trængende personer, herunder personer, som er i slægt med stifteren.

§ 9.

Vedtægtsændringer kan besluttes af bestyrelsen. Vedtægtsændringer kræver enighed i bestyrelsen.

§ 10.

Fonden kan alene opløses, når bestyrelsen er enig herom. Fonden kan dog først opløses, når begge stifterens sønner, [person1] og [person2], subsidiært deres livsarvinger, er afgået ved døden.

Såfremt fonden måtte opløses, skal fondens midler tilfalde værdigt trængende personer, jf. fondens formå § 3 eller et almennyttigt formål.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet fondens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2017 og 2019-2020, idet det er vurderet, at der er sket uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

”(...)

Skattestyrelsen har fra [person3] modtaget anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2020.

I forbindelse med behandling af anmodningen er det konstateret, at der er foretaget fradrag for ikke-vedtægtsmæssige uddelinger.

På baggrund heraf, er der sket gennemgang af selvangivelserne for indkomstårene 2011-2019. Det er konstateret, at der også for disse år er sket uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Skattestyrelsen har den 24. marts 2022 sendt et forslag til ændring med en frist til at komme med bemærkninger senest den 11. april 2022.

Advokat [person4] anmodede om yderligere frist til den 11. maj 2022 hvilket I fik og efterfølgende har I fået frist til den 1. juni 2022 til at komme med bemærkninger.

Skattestyrelsen har den 1. juni 2022 modtaget jeres bemærkninger til det udsendte forslag og efterfølgende har der den 14. juni 2022 været afholdt et møde vedrørende sagen, hvor fonden var repræsenteret af 2 bestyrelsesmedlemmer og revisor.

De indsendte bemærkninger og det afholdte møde har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsens opfattelse af, at der er tale om uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

På baggrund heraf fremsendes denne afgørelse.

Der henvises til nedenstående sagsfremstilling under punkt 1.2 hvor jeres bemærkninger fremgår og punkt 1.4 under Skattestyrelsens afgørelse, hvor jeres bemærkninger er kommenteret og begrundelsen for den endelige afgørelse.

Skattestyrelsen har ændret fondens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2020 i henhold til nedenstående.

Skattestyrelsens afgørelse:

Indkomståret 2011:

Selvangivet skattepligtig indkomst	0 kr.
Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål	550.000 kr.
Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål	159.794 kr.
Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg	1.425.696 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	2.135.490 kr.

Indkomståret 2012:

Selvangivet skattepligtig indkomst	0 kr.
Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål	450.000 kr.
Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg	728.908 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	1.178.908 kr.

Indkomståret 2013:

Selvangivet skattepligtig indkomst	- 819.116 kr.
Underskud anvendt i 2014	819.116 kr.
Indkomst efter overført underskud	0 kr.
Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål	550.000 kr.
Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg	175.773 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	725.570 kr.

Indkomståret 2014:

Selvangivet skattepligtig indkomst	0 kr.
Ej godkendt fradrag for uddelinger (felt 007)	1.329.425 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	1.329.425 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål (felt 201)	-879.425 kr.
Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål (felt 203)	-475.000 kr.
Benyttet til almennyttig formål (felt 213) nedsættes med	-300.000 kr.
Benyttet til andre formål (felt 215), der skal efterbeskattes, forhøjes med	300.000 kr.
Restbeløb af tidligere års hensættelser (felt 211) forhøjes med	29.370 kr.

Indkomståret 2015:

Selvangivet skattepligtig indkomst	- 453.911 kr.
Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007)	31.089 kr.
Ej godkendt yderligere nettotab (felt 008)	453.911 kr.
Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg	121.557 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	152.646 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål (felt 203)	-485.000 kr.
Benyttet til almenvelgørende formål nedsættes med (felt 213)	-350.000 kr.
Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med	336.887 kr.
Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med	-836.942 kr.

Underskudsaldo ultimo udgør efter ændringer 0 kr.

Indkomståret 2016

Selvangivet skattepligtig indkomst	0 kr.
Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007)	515.570 kr.
Ej godkendt fradrag for nettotab fra 2015 (felt 008)	453.911 kr.
Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg	407.837 kr.
Ansat skattepligtig indkomst i alt	1.377.318 kr.

Ej godkendt fradrag for ikke-almennyttige uddelinger (felt 203)	-515.570 kr.
Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med	-300.000 kr.
Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med	140.769 kr.
Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med	-677.711 kr.

Indkomståret 2017

Selvangivet skattepligtig indkomst	0 kr.
Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007)	450.000 kr.
Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg	471.003 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	921.003 kr.

Ej godkendt fradrag for ikke-almennyttige uddelinger (felt 203)	-450.000 kr.
Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med	-450.000 kr.
Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med	413.416 kr.
Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med	-591.127 kr.

Indkomståret 2018

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål (felt 201)	-450.000 kr.
Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med	-530.000 kr.
Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med	473.574 kr.
Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med	-534.701 kr.

Ændring af fradrag for uddelinger, har ikke betydning for den skattepligtige indkomst, som er uændret – 90.141 kr.

Indkomståret 2019

Selvangivet skattepligtig indkomst	0 kr.
Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007)	450.000 kr.
Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg	417.977 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	867.977 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål (felt 201)	-450.000 kr.
Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med	-350.000 kr.
Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med	-184.701 kr.

Indkomståret 2020

Selvangivet skattepligtig indkomst	0 kr.
Ændring af øvrig nettoindkomst	-103.742 kr.
Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007)	161.266 kr.
Ansat skattepligtig indkomst	57.524 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål (felt 201)	-600.000 kr.
Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med	-410.000 kr.
Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med	410.000 kr.
Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med	-184.701 kr.

Ændringerne bevirker ændring af diverse beregningsfelter. Disse kan ses på selvangivelserne/oplysningsskemaerne på TastSelv Erhverv.

Der er tidligere udsendt oversigt over hensættelserne og anvendelse af disse samt opgørelser for de enkelte år vedrørende efterbeskatning af hensættelserne.

Sagsfremstilling og begrundelse

Genoptagelse/efterbeskatning af hensættelser:

1.1 De faktiske forhold

Der er fra revisor [person3] modtaget anmodning om ændring af oplysningsskemaet for indkomståret 2020.

Fonden er registreret med skattepligt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og har været det siden 1/1-1993.

Der er foretaget følgende ændringer:

Fradrag for uddelinger er ændret fra 530.000 kr. til 600.000 kr.

Anvendelse af tidligere års hensættelser er ændret fra 510.000 kr. til 410.000 kr.

Restbeløb af tidligere år hensættelser er ændret fra 534.104 kr. til 634.104 kr.

Der er således uddelt 30.000 kr. mindre end der oprindeligt var indberettet.

Der indkaldes regnskab, skattemæssig opgørelse, vedtægter, specifikation af foretagne uddelinger samt redegørelse for ændringen.

Modtaget yderligere materiale.

Ændringerne vedrørende anvendelse af tidligere års hensættelser og fradrag for uddelinger skyldes, at de først indrapporterede var sket på basis af et forkert regnskabsudkast.

Opgørelse af skattepligtig indkomst:

Der er i opgørelsen taget udgangspunkt i et regnskabsmæssigt resultat på 186.266 kr. Det har ikke være muligt at beregne sig frem til dette resultat. Revisor har oplyst, at han heller ikke kan finde ud af hvor det resultat kommer fra.

Det regnskabsmæssige resultat skal være 82.524 kr. (årets resultat 6.052.546 kr. – indtægt ved kapitalandele på 5.970.022 kr.)

Den skattemæssige opgørelse er således forkert.

Der er i den regnskabsmæssige opgørelse fratrukket nedskrivning af finansielle aktiver med 713.583 kr.

Ifølge Skattestyrelsen oplysninger om investeringsbeviser og obligationer har der i alt være et kurstab på 640.442 kr. (567.107 kr. vedr. investeringsbeviser og 73.335 kr. vedr. obligationer)

Primo/ultimo beholdning af obligationer i årsrapporten stemmer overens med Skattestyrelsens oplysninger.

Primo beholdning af investeringsbeviser stemmer, men ultimo beholdningen er ca. 74.000 kr. mindre end Skattestyrelsens oplysninger, hvilket forklarer differencen på kurstabet.

Årsrapporten/Uddelinger:

Foretagne uddelinger ifølge årsrapporten:

Ifølge årsrapporten er der foretaget uddelinger som ikke-almenvelgørende på i alt 600.000 kr. Disse er foretaget med 500.000 kr. til [person2] og 50.000 kr. hver af hans to døtre.

Der er foretaget uddelinger til almenvelgørende/almennyttige formål med i alt 410.000 kr. uddelingerne er foretaget til følgende foreninger:

[forening1] (forening der støtter børn og unges trivsel)

[veteranhjem] (dette CVR-nr. er ophørt i 2019, hjem for veteraner)

[forening3] (forening)

[fond2] (fond)

[aktivitetscenter] (aktivitetscenter for beboere)

[forening2] (forening)

[klubhus] – [...] (klubhus for mennesker med psykiske sygdomme)

Støttefore. [...] ([...] er et plejehjem)

[...] (Samtalegruppe for børn i sorg)

Beboerforeningen [beboerforening1] (beboerforening i seniorboliger)

Det fremgår videre af årsrapporten, at fondens aktiviteter er at bevare, drive og udleje ejendommen matr.nr. [...1][by2] By, [by3], beliggende [adresse1], [by3] samt eje aktier i [virksomhed1] A/S.

Det fremgår af virk.dk, at fonden i hvert fald siden 1996 har haft en ejerandel på 100 % af selskabet.

Uddrag af vedtægter:

§ 3

Fondens formål er at bevare, drive og udleje ejendommen matr. Nr. [...1][by2] By, [by3] bestående af 56254 m2, heraf 44000 m2 fredsskov, beliggende [adresse1], [by3] som en samlet landbrugs-/skovejendom

§ 8

Stifteren og dennes familie har følgende særrettigheder:

Det tilstræbes, at der på et hvilket som helst tidspunkt er en repræsentant fra stifterens familie i bestyrelsen.

Fondens overskud ved bl.a. drift af ejendommen kan, som nævnt i formålsbestemmelsen i § 3 anvendes til uddeling til værdigt trængende personer, herunder personer, som er i slægt med stifteren.

§ 10

Såfremt fonden måtte opløses, skal fondens midler tilfalde værdigt trængende personer jf. Fondens formål § 3 eller et almennyttigt formål.

Disse vedtægter er vedtaget den 15. juni 2011. ([person5], [person1], [person6])

Uddelinger og hensættelser:

Ikke-almennyttige uddelinger er for indkomståret 2020 oplyst som værende en almennyttig uddeling i felt 201. Øvrige uddelinger er anvendt af tidligere års hensættelser.

Idet det er konstateret, at de foretagne uddelinger til almennyttige formål ikke er til fondens formål samt at ikke-almennyttige uddelinger er angivet som almennyttige uddelinger, er der fundet grundlag for at indkalde regnskaber og skattemæssige opgørelser for 2018 og 2019.

Dette er modtaget og det konstateres, at det også gør sig gældende for indkomstårene 2018 og 2019, at de angivne uddelinger i felt 201 er ikke-almennyttige uddelinger samt at uddelingerne der er anvendt af tidligere års hensættelser, ikke er til formålet.

Der vil således være grundlag for efterbeskatning af de foretagne anvendelser af tidligere års hensættelser, idet de ikke er anvendt til formålet.

Der er derfor sket gennemgang af tidligere års selvangivelser vedrørende hensættelser og uddelinger.

Ifølge fondens regnskaber er der hensat 879.425 kr. i indkomståret 2014, men ved indberetning af selvangivelsen har man selvangivet hensættelsen i felt 201 (uddeling) i stedet for i felt 205.

Det er konstateret at fonden til og med indkomståret 2017 har foretaget fradrag for ikke-almennyttige uddelinger i felt 203. Fra og med indkomståret 2018 er ikke-almennyttige uddelinger fratrukket i felt 201.

Fonden har for årene 2012-2020 anvendt af tidligere års hensætter til uddeling til foreninger og fonde. Disse uddelinger er af fonden anset for at være almennyttige.

Fonden har foretaget følgende indberetninger til COR for de enkelte år:

År:	[person2] (...70-)	[person7] (...01-)	[person8] (...02-)	Diverse organisationer
2011	400.000	25.000	25.000	550.000
2012	400.000	25.000	25.000	400.000
2013	500.000	25.000	25.000	1.100.000
2014	425.000	25.000	25.000	280.000
2015	400.000	25.000	25.000	350.000
2016	400.000	25.000	25.000	270.000
2017	400.000	25.000	25.000	0
2018	400.000	25.000	25.000	0
2019	350.000	50.000	50.000	0
2020	500.000	50.000	50.000	0
	4.175.000	300.000	300.000	2.950.000

Der er således ikke foretaget indberetning af uddelinger til organisationer fra og med indkomståret 2017.

Ifølge indberetningslovens § 25, stk. 4, nr. 3 omfatter indberetningspligten ikke, uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Fonden har foretaget følgende indberetninger på selvangivelserne for de enkelte år:

År:	Alm. udd. (felt 201)	Ej alm. udd. (felt 203)	Anv. hensættelser (felt 213)	Hensættelser (felt 205)
2011	550.000	159.794	0	1.314.269
2012	0	450.000	400.000	663.027
2013	0	550.000	1.100.000	159.591
2014	879.425	475.000	300.000	0
2015	0	485.000	350.000	140.769
2016	0	515.570	300.000	413.416
2017	0	450.000	450.000	473.574
2018	450.000	0	530.000	0
2019	450.000	0	350.000	859.403
2020	600.000	0	410.000	0
	2.929.425	3.085.364	4.190.000	4.024.049

1.2 Fondens bemærkninger

Der er modtaget skriftlige bemærkninger fra advokat [person4] den 1. juni 2022.

Uddrag af bemærkningerne:

Det fremgår heraf, ”at det skal lægges til grund, at der alene er en gren af familie til stifter der er værdigt trængende og det er [person2] og hans to døtre, hvor [person2] er den der har det absolutte største behov for understøttelse.

Der har igennem årene været løbende dialog vedrørende behov for støtte, således at støtte via uddeling af fondens formue har været konkret begrundet, såvel i forhold til [person2] som dennes døtre”.

Det fremgår, ”at henset til fondens og selskabets formueforhold har det igennem tid derfor været klart, at fonden via videre uddeling iht. § 3 ville have mulighed for at foretage uddelinger der ville bringe fondens formue ned på grundkapitalen, og ligeledes klart at fondens formue løbende ville blive øget, alt jf. de foreliggende regnskaber.

De uddelinger der er foretaget til foreninger er foretaget til foreninger, hvor slutresultatet har været at uddelingerne er kommet værdigt trængende personer til gavn, subsidiært er kommet velgørende organisationer til gode, der har til formål at støtte op om personer med forskellige sociale behov der har medført at de var værdigt trængende.

Det har været fondens bestyrelse klare vurdering, og er det, at uddelingerne er sket i overensstemmelse med fondens vedtægter og stifterens intentioner.

Med baggrund i ovenstående gøres det gældende , at fonden ikke har foretaget uddelinger i strid med fondens vedtægter, ligesom det gøres gældende at evt. uddeling der måtte ligge klart uden for fondens vedtægter ikke er sket forsætligt eller groft agtsomt, og hvis der ved enkelte uddelinger måtte være sket uddeling i strid med vedtægterne, som kan karakteriseres som forsætlig, gøres det gældende , at der er tale om enkelt særskilt afgrænsede uddelinger.

Det gøres gældende , at mulighed for genoptagelse er begrænset af den almindelige forældelsesfrist.

Det bemærkes, at INGEN af modtagerne af uddelingerne helt eller delvis har tilknytning til fondens bestyrelse eller lign. Uddeling er sket efter sædvanlig vurdering af baggrunden for behov og fondens vedtægter jf. ovenstående.”

På baggrund af ønske fra advokat [person4] er der afholdt møde den 14. juni 2022, hvor fonden har ønsket at uddybe deres bemærkninger.

På vegne af fonden deltog: Revisor [person3]

Advokat [person4]

Tidligere bestyrelsesmedlem [person6]

Til stedet fra Skattestyrelse var:

[person9]

[person10]

Neden for følger fondens uddybende bemærkninger:

[person4] forespurgte om vi kunne blive enige om, at der alene var tale om simpelt uagtsomt forhold i stedet for groft uagtsomt.

Han blev oplyst om, at det kunne vi umiddelbart ikke udtale os om, før vi havde afholdt mødet. Men med udgangspunkt i de oplysninger der var, mente vi, at der var tale om groft uagtsomme forhold.

Vedrørende uddelinger til [person2]:

Det var hovedsageligt [person6] som kom med oplysninger omkring disse uddelinger, idet hun havde været en del af bestyrelsen siden de startede med at uddele til [person2] og hans døtre.

Hun oplyste, at [person2] kom til skade i forbindelse med sit arbejde og herefter blev han sygemeldt. I dette forløb lukkede han sig inde og ikke var i kontakt med omverdenen. Dette betød, at han ikke modtog nogen form for overførelsesindkomst eller lønindkomst. Hvilket han fortsat ikke gør.

Man besluttede derfor i fondens bestyrelse, at man ville understøtte [person2], så han kunne beholde det hjem han havde.

Fondens bestyrelsen har aldrig haft kontakt med [person2] hverken fysisk eller telefonisk, men har alene lavet en aftale med hans pengeinstitut om at overføre penge, så det økonomisk kan hænge sammen for ham samt efter behov.

Man har derfor ikke lavet nogen vurdering af hvorvidt han kan anses for at være værdigt trængende.

Det blev blandt andet oplyst, at fonden havde været nødt til at betale 60.000 kr. vedrørende en afgift/bøde som [person2] havde fået opkrævning på, i forbindelse med manglende omregistrering af en bil,

Fonden havde kontakt med hans ekskone [person11], som ind imellem søgte om midler på hans vegne, hvis de midler han havde fået ikke slog til eller der var kommet ekstraordinære udgifter.

[person2]s døtre får også uddelinger uden at søge om dem og der laves derfor heller ikke en konkret vurdering af, om de kan anses for at være værdigt trængende.

Fondens bestyrelse mente, at man var nødt til at foretage uddelinger til [person2], idet han ikke havde andre indtægter.

Værdigt trængende begrebet blev drøftet, idet Skattestyrelsens opfattelse af hvornår man er værdig trængende ikke stemmer overens med, at man ejer ejendom og får mellem 400.000 kr. og 500.000 kr. om året.

Danmarks Statistik indførte i 2018 en grænse for, hvornår man er fattig i Danmark.

Ifølge denne kan man anses for at være fattig, såfremt man har en indkomst der ligger 50 % under medianindkomsten og ikke er studerende og har en nettoformue under 100.000 kr.

Det er konstateret, at [person2] i 2010 har fået 1.443.553 kr. og der er derfor spurgt ind til hvordan man har kunne anse [person2] for at være værdigt trængende de efterfølgende år.

Det blev oplyst at uddelingen var indfrielses af et gældsbrev som fonden havde udstedt til [person2] i forbindelsen med opgørelse faderens bo, så der var ikke tale om en uddeling.

Penge blev anvendt til køb af ejendom og derfor har [person2] ikke haft pengene til forbrug.

[person6] oplyste, at man havde forsøgt at sætte beløbet ned han fik, da man umiddelbart synes, at det var et stort beløb han fik hvert år.

Man havde derfor nedsat beløbet i 2019 fra 400.000 til 350.000 kr., men det blev sat op igen i 2020 til 500.000 kr., og i 2021 har han modtaget 600.000 kr.

Begrundelsen for, at de siden 2013 havde indberettet det som bidragsfri A-indkomst og tilbagehold A-skat var, at hvis de udbetalte hele beløbet til ham, så var det ikke sikkert, at skatten var blevet indbetalt.

Hvorfor man i regnskaberne havde angivet, at der ikke var tale om almennyttige uddelinger, havde de ingen forklaring på, men det var tilbage fra den tidligere revisor og den nye revisor havde bare gjort som tidligere.

Fondens bestyrelse var af den opfattelse, at Civilstyrelsen havde godkendt fondens uddelinger, idet de et par gange havde indkaldt fondens regnskab til kontrol og de havde ikke fået besked om, at de foretagne uddelinger ikke var i overensstemmelse med vedtægterne og på denne baggrund mente de, at de havde handlet i god tro og der derfor alene kunne være tale om simpelt uagtsomt.

Det at Civilstyrelsen ikke har givet besked om hvorvidt fondens uddelinger var foretaget i henhold til vedtægter anser Skattestyrelsen ikke for at være ensbetydende med, at Civilstyrelsen har godkendt uddelingerne.

Vedrørende uddelinger til organisationer:

Fonden mente, at der var tale om vedtægtsmæssige uddelinger, idet der var tale om uddelinger til organisationer, der uddelte til værdigt trængende personer.

Vi oplyst dem om, at fondens formål var at uddele til værdigt trængende personer og ikke til organisationer, så vi var ikke enige i, at der var tale om vedtægtsbestemte uddelinger.

Endvidere er der umiddelbart alene en af de organisationer, der er uddelt til, hvis formål er af almenvelgørende karakter.

Fonden mente ikke, at begrebet værdigt trængende alene var i forhold til penge. Man kunne også være værdigt trængende, hvis man var ældre og havde brug for omsorg.

Vi oplyste, at vi ikke var enige i deres fortoldning af begrebet værdigt trængende, idet vi mener, at de alene går på det økonomiske.

Ifølge Den Dansk Ordbog defineres begrebet ”værdigt trængende”, personer som lever et respektabelt liv, men er kommet i social nød og trænger til økonomisk hjælp.

Som det fremgår heraf, omhandler begrebet ”værdigt trængende” alene det økonomiske.

Skattestyrelsen har kommenteret fondens bemærkninger og uddybninger i afsnit 1.4 under Skattestyrelsens afgørelse”.

1.3	Retsregler og praksis

Genoptagelse:

Skatteforvaltningsloven § 26:

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i

og 2. pkt.

Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi- skat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

§ 27

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens § 12 B, ejendoms- avancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret.
En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen.
Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skatterådet udnytter sin kompetence efter § 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring.
Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.
Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor

Fradrag for uddelinger/anvendelse af hensættelser:

Fondslovens § 29:

Med fradrag af henlæggelser efter stk. 2 påhviler det bestyrelsen at anvende årets overskud til de formål, der er fastsat i vedtægten. Anvendelsen kan udskydes til et senere regnskabsår, hvis det er af betydning for opfyldelsen af fondens formål

Fondsbeskatningslovens § 4:

I den efter § 3 opgjort indkomst kan de i § 1, nr. 1 nævnte fonde foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 3: fonde kan tillige foretage fradrag for hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Uddrag af juridisk vejledning afsnit C.D.9.9.1:

Fonde kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for uddelinger.

Uddelinger er ydelser, som fonden m.v. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes m.v. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten...

Uddrag af juridisk vejledning afsnit C.C.9.9.1.3:

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FBL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Det afgørende for om der kan indrømmes fradrag er, om den konkrete uddeling kan sige at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Domme:

TfS 1995, 364

Der godkendes ikke fradrag for uddeling på 20.000 kr., idet uddelingen ikke blev anses for at være medgået til almenvelgørende formål eller at være vedtægtsbestemte jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, nr. stk. 2.

(...)

Sagen sluttet som forligt.

Skatteministeriet kan supplerende oplyse om grundlaget for retsforliget

I Landsskatterettens kendelse af 20/10 1992, jf. TfS 1993, 273, blev en fond nægtet fradrag for ud- deling til stifterens søn med 400.000 kr. og for uddeling til stifterens barnebarn

med 20.000 kr., idet de nævnte uddelinger hverken blev anset for at medgå til almenvelgørende formål eller at være vedtægtsbestemte, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, jf. stk. 2.

Landsskatteretten kunne som nævnt ikke tiltræde dette synspunkt, hvorefter fonden indbragte kendelsen for Østre Landsret.

Efter domsforhandlingen fremkom retten med en tilkendegivelse om, at en eventuel dom ville komme til at gå ud på, at fradraget for uddelingen på 400.000 kr. ville blive anerkendt, medens fradraget for uddelingen på 20.000 kr. ikke ville blive anerkendt. Sagen blev herefter forligt på disse vilkår.

(...)

TfS 1994,40

(...)

For arbejdsmarkedssammenslutninger, omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3, og branche- foreninger omfattet af samme lovs § 1, nr. 2, må det herefter lægges til grund, at der efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og 3, jf. § 9, stk. 1, ikke kan stilles krav om, at uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af organisationernes vedtægter

For så vidt angår fonde skal det almenvelgørende eller almennyttige formål derimod fortsat fremgå af den uddelende fonds vedtægter, jf. punkt 21.3, stk. 7, i cirkulære nr. 147 af 19/8 1992 om fondsbeskatningsloven. Dette er i overensstemmelse med de materielle fondsregler.

(...)

Efterbeskatning af hensættelser:

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5:

Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke.

Den oprindelige bestemmelse om efterbeskatning af hensættelser var fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, jf. Lov nr. 145 af 19. marts 1986. Det fremgår af forarbejderne hertil, jf. L 108, som fremsat den 5. december 1985, FT 1985-86 Tillæg A, sp. 2667, at

”Hensættelsen skal benyttes til det konkrete formål senest fem år efter udløbet af hensættelsesåret. Er hensættelsen ikke anvendt til formålet på dette tidspunkt, eller er den anvendt til et andet formål end det oprindeligt angivne, medregnes hensættelsesbeløbet til den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år efter hensættelsesårets udløb.

Det fremgår heraf, at efterbeskatning også finder sted i de tilfælde, hvor hensættelsen er anvendt til et andet formål end det oprindelige angivne.

I bemærkningerne til forslag til lov om ændring af forskellige skattelove nr. 141 af 18. januar 1995 til § 3, nr. 3-5 fremgår følgende (ændringen omhandler fjernelse af konkretiseringskravet til hensættelsen):

(...)

Yderligere skal fremhæves, at såfremt hensættelserne ikke benyttes til opfyldelse af almennyttige eller almenvelgørende formål inden 5 år, efterbeskattes det ikke anvendte hensættelsesbeløb, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, med et procenttillæg på 5 pct., for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori fristen er udløbet, eller hvori beløbet er anvendt til et fremmed formål . Denne efterbeskatningsregel må i sig selv betragtes som et tilstrækkeligt værn imod ubegrundede hensættelser

(...)

Forældelse – hensættelser:

Det følger af SKM2001.497.HR samt Den juridiske vejledning A.A.9.6 om forældelse af skattekrav, at det er forældelseslovens regler, der finder anvendelse ved efterbeskatning af hensættelser.

I henhold til forældelseslovens § 2, stk. 1 skal forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Følgende fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, 2 og 3:

Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Stk. 3. Forældelse indtræder senest

30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade, jf. dog stk. 4, og for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser el.lign.,
10 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for skade for- voldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1,
10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 a for fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud i et selskab, og 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer.

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Fonden har siden 2011 foretaget uddelinger til stifters ene søn og to børnebørn samt en del organisationer.

Det fremgår af de foretagne indberetninger af selvangivelserne til og med 2017, at uddelingerne til sønnen og børnebørnene er anset for at være ikke-almennyttige uddelinger, da fradrag er angivet i felt 203.

For indkomstårene 2018-2020 fremgår det af de skattemæssige opgørelser, at der er tale om uddelinger til ikke-almenvelgørende formål.

For disse tre år, er fradrag for uddelinger foretaget som værende almennyttige uddelinger i felt 201.

Fondens øvrige uddelinger fra og med indkomståret 2011 er til diverse foreninger og organisationer. Der er således ikke tale om uddelinger til værdigt trængende personer.

Fonden har således ikke i perioden 2011-2020 foretaget uddelinger til det vedtægtsbestemte formål, som er: at uddele til værdigt trængende personer.

Som det fremgår af TfS 1995, 364 og TfS 1994, 404, skal der for at kunne få fradrag for uddelinger, være tale om uddelinger til vedtægtsbestemte formål.

Da fonden for indkomstårene 2011 til og med 2017 har foretaget fradrag for ikke vedtægtsmæssige uddelinger på selvangivelserne finder Skattestyrelsen, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 til og med 2017, idet fonden eller dennes rådgiver anses for at have handlet groft uagtsomt.

Videre sker der genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2018 til og med 2020 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da fonden ligeledes for disse indkomstår har taget fradrag for ikke vedtægtsbestemte uddelinger.

Da fonden har anvendt tidligere års hensættelser til ikke vedtægtsmæssige formål, vil der ske efterbeskatning af de anvendte hensættelser i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5.

Efterbeskatning af hensættelser er ikke omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26/27. Dette fremgår af SKM.2001.497.HR, hvori Landsrettes udtaler, at det er forældelseslovens regler der gælder ved efterbeskatning af hensættelser.

Idet indkomståret 2011 er det ældste indkomstår, er det kun forældelsesfristen vedrørende dette indkomstår, der uddybes nedenfor.

Hensættelsen vedrørende indkomståret 2011 kan først opgøres efter selvangivelsesfristen for indkomståret 2016, hvilket først er ved udløbet af selvangivelsesfristen den 1. juli 2017. Begyndelsestidspunktet vedrørende hensættelsen for indkomståret 2011 er dermed den 1. juli 2017.

Det skal dog bemærkes, at forældelse indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet efter § 2 i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.

Den ultimative frist for forældelse af efterbeskatningskravet vedrørende indkomståret 2011 indtræder dermed først den 1. juli 2027.

Den almindelige forældelsesfrist er 3 år i henhold til forældelseslovens § 3, stk. 1. Det følger dog af forældelseslovens § 3, stk. 2, at denne forældelsesfrist først regnes fra den dato fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Den 3-årige periode regnes tidligst fra den 20. december 2021, idet Skattestyrelsen først er blevet bekendt med disse krav i forbindelse med, at det er konstateret, at der ikke er lavet nye vedtægter.

Den almindelige forældelsesfrist indtræder dermed først den 20. december 2024, hvilket er inden for den ultimative forældelsesfrist.

Det skal videre bemærkes, at der ved lov 2017-05-17 nr. 473 er sket ændring, så der ikke længere er fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, hvor fonden er retlig forpligtet til at foretage dem den

5. oktober 2016 eller senere.

På baggrund af selvangivelserne/oplysningsskemaerne, de indberettede oplysninger om uddelinger i årene 2011-2017 samt de modtagne skattemæssige opgørelser for indkomstårene 2018-2020 forslår Skattestyrelsen ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2020.

For yderligere begrundelse se nedenstående.

Med hensyn til opgørelse over hensættelser og anvendelse af disse, henvises der til det medsendte excelark.

Beløb til efterbeskatning for de enkelte år fremgår ligeledes af medsendte bilag for det enkelte år.

Indkomståret 2011:

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af selvangivelsen og fonden har ikke selv årsrapporter og skattemæssige opgørelser. Der foreligger derfor ikke en opgørelse af den skattepligtige indkomst som er selvangivet med 0 kr.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger om værdipapirer og afkast, har fonden haft følgende indtægter i 2011:

Udbytte af investeringsbeviser 111.552 kr.

Renteindtægt af indestående 5.540 kr.

Renteindtægt af obligationer 778.677 kr.

Værdistigning værdipapirer, inkl. indfrielse/udtrækning af obligationer, ca. 750.000 kr.

Ud fra ovenstående indtægter, er der foretaget fradrag for hensættelser og uddelinger i den skattepligtige indkomst, som er selvangivet med 0 kr.

På baggrund heraf foretages ændringerne vedrørende uddelinger og efterbeskatning af hensættelser, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2012:

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger om værdipapirer og afkast, har fonden haft følgende indtægter i 2012:

Udbytte af investeringsbeviser 65.072 kr.

Renteindtægt af indestående 6.287 kr.

Renteindtægt af obligationer 720.119 kr.

Værdistigning værdipapirer, inkl. indfrielse/udtrækning af obligationer, ca. 500.000 kr.

Ud fra ovenstående indtægter, er der foretaget fradrag for hensættelser og uddelinger i den skattepligtige indkomst, som er selvangivet med 0 kr.

På baggrund heraf foretages ændringerne vedrørende uddelinger og efterbeskatning af hensættelser, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2013:

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger om værdipapirer og afkast, har fonden haft følgende indtægter i 2013:

Udbytte af investeringsbeviser 106.904 kr.

Renteindtægt af indestående 15.413 kr.

Renteindtægt af obligationer 680.798 kr.

Værditab værdipapirer, inkl. indfrielse/udtrækning af obligationer, ca. 800.000 kr.

Ud fra ovenstående indtægter/værditab, er der foretaget fradrag for hensættelser og uddelinger i den skattepligtige indkomst, som er selvangivet med -819.116 kr.

Indkomst før uddelinger må anses for at være negativ, hvorfor der ikke er anvendt bundfradrag. På baggrund heraf foretages ændringerne vedrørende uddelinger og efterbeskatning af hensættelser, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2014:

Der foretages ændringerne vedrørende uddelinger, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Det skal bemærkes, at der i årsrapporten for indkomståret 2018 er angivet, at der er hensat i 2014, men ifølge selvangivelsen er der i stedet for foretaget fradrag for almennyttige uddelinger. Der er derfor ikke hensættelser til efterbeskatning.

Dette for betydning for anvendelse af hensættelser og restbeløb heraf, for de efterfølgende år. Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2015:

Der foretages ændringerne vedrørende uddelinger og efterbeskatning af hensættelser, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Da der ikke er hensættelser for indkomståret 2014, ændres årets anvendelse af tidligere år hensættelser sig og der er ultimo 2015 ikke hensættelser tilbage fra tidligere år.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2016:

Der foretages ændringerne vedrørende uddelinger og efterbeskatning af hensættelser, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål. Videre kan der ikke modregnes underskud fra indkomståret 2015, idet der efter ændring ikke er underskud til fremførsel.

Da der ikke er hensættelser for indkomståret 2014, ændres årets anvendelse af tidligere år hensættelser sig og der er ultimo 2016 ikke hensættelser tilbage fra tidligere år.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2017:

Der foretages ændringerne vedrørende uddelinger og efterbeskatning af hensættelser, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Da der ikke er hensættelser for indkomståret 2014, ændres årets anvendelse af tidligere år hensættelser sig og der er ultimo 2017 ikke hensættelser tilbage fra tidligere år.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2018:

Der foretages ændringerne vedrørende uddelinger, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Da der ikke er hensættelser for indkomståret 2014, ændres årets anvendelse af tidligere år hensættelser sig og der er ultimo 2018 ikke hensættelser tilbage fra tidligere år.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2019:

Der foretages ændringerne vedrørende uddelinger og efterbeskatning af hensættelser, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Da der ikke er hensættelser for indkomståret 2014, ændres årets anvendelse af tidligere år hensættelser sig og der er ultimo 2019 ikke hensættelser tilbage fra tidligere år.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomståret 2020:

Der foretages ændring af skattepligtig øvrig netto indkomst, idet der er anvendt et forkert regnskabsmæssigt resultat. Øvrig nettoindkomst ændres fra 186.266 kr. til 82.524 kr.

Der foretages ændringerne vedrørende uddelinger, idet de er anvendt til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Da der ikke er hensættelser for indkomståret 2014, ændres restbeløb af tidligere års hensættelse sig ultimo 2020.

Ændringerne kan ses under Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse:

I har i de indsendte bemærkninger oplyst, at I mener, at uddelingerne til [person2] og hans døtre kan anses for vedtægtsmæssige uddelinger, idet [person2] er værdigt trængende, dette på baggrund af, at han ikke har andre indtægter, hvilket også har en virkning over til hans døtre.

I har ligeledes oplyst, at I aldrig har haft kontakt med [person2] og at udbetalingerne er sket efter aftale med hans pengeinstitut, så det økonomisk kunne hænge sammen og der derfor ikke ler lavet en konkret vurdering ved hver uddeling. Bestyrelsen har således ikke haft informationer fra [person2] om, hvordan hans økonomi så ud. Ligesom bestyrelsen heller ikke har lavet en vurdering på baggrund af relevant materiale vedrørende uddelingerne til døtrene.

Skattestyrelsen finder ikke, at der er fremlagt dokumentation der underbygger Fondens påstand om, at [person2] og hans døtre er værdigt trængende.

Det fremgår af Cirkulære nr. 136 af 7/11-1988 til selskabsskatteloven punkt 55, at såfremt man varetager økonomiske interesser, kan man ikke anses for at være almennyttigt. Med de aktuelle uddelinger må man sige, at fonden varetager [person2]s økonomiske interesser, idet udbetalingerne fra fonden, er [person2]s eneste indtægt.

Det skal videre bemærkes, at fonden igennem sine handlinger, både med hensyn til angivelse af fradraget for uddelinger til [person2]s og hans døtre i rubrik 203 på selvangivelsen, som omhandler uddelinger som ikke er almenvelgørende eller almennyttige og at der i årsrapporterne er oplyst, at der ikke er tale om almenvelgørende eller almennyttige uddelinger, har tilkendegivet, at der er tale om ikke-vedtægtsmæssige uddelinger, idet fondens formål vedrørende uddelinger alene er almenvelgørende.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at uddelingerne til [person2] og hans døtre ikke kan anses for at være vedtægtsmæssige uddelinger.

Med hensyn til uddelinger til diverse organisationer, fastholder Skattestyrelsen, at der ikke er tale om vedtægtsmæssige uddelinger, dette på baggrund af, at fondens formål er at uddele til værdigt trængende personer og som det fremgår af TfS 1995, 364 og TfS 1994, 404, skal der for at kunne få fradrag for uddelinger, være tale om uddelinger til vedtægtsbestemte formål.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at der ikke kan godkendes fradrag for de foretagne ud- delinger i indkomstårene 2011-2020 samt at der skal ske efterbeskatning af anvendte hensættelser, idet de er anvendt til ikke vedtægtsmæssige formål.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at fonden eller nogen på dennes vegne har handlet groft uagtsomt og det fastholdes derfor, at der sker ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det skal bemærkes, at sagen oversendes til vurdering for eventuel strafansvar.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse af 14. oktober 2022

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsens bemærkninger til klagen:

Der er i klagen angivet 6 punkter som sagen overordnet drejer sig om.

Med hensyn til punkt 6, hvor der står:

Hvorvidt der er foretaget hensættelser som ikke skattemæssig har kunnet ske, og hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed ved at der i de enkelte skatteår er foretaget hensættelser, i forbindelse med selvangivelserne for årene 2011 til 2020.

•	Hertil skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse om, at der er foretaget hensættelser, der ikke skattemæssigt kunne ske.

Skattestyrelsen har alene truffet afgørelse om, at de foretagne hensættelser ikke er anvendt til almennyttige formål og derfor er de blevet efterbeskattet.

Det fremgår af klagen (side 4), at det ikke er korrekt, at fonden ikke har lavet en vurdering af, hvorvidt [person2] var værdigt trængende person. Uddelingerne blev rent praktisk gennemført som en lønkørsel, for at sikre at der ikke opstod skattegæld.

Uddelingerne skete efter dialog med [person2]s tidligere ægtefælle, idet denne var den eneste der havde faktisk mulighed for kontakt med ham.

•	Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at indberetninger før fra og med indkomståret 2013 blev foretaget som lønindberetninger med indeholdelse af A-skat.

Videre er det ikke dokumentation for, at der rent faktisk blev foretaget en vurdering. Efter det oplyste på mødet med revisor og bestyrelsesmedlem, blev det oplyst, at man havde en aftale med pengeinstitut om at indsætte beløb, så der altid var penge til at betale regningerne.

•	Det skal videre bemærkes, at man i alle årene i regnskaberne og på selvangivelserne har oplyst, at der er tale om ikke-almennyttige uddelinger.

Dette indikere, at man ikke har vurderet, at uddelingerne er foretaget ud fra det vedtægtsbestemte formål om, at der skal uddeles til værdigt trængende.

Det fremgår videre af klagen (side 7), at det er vurderet, at der kunne ske uddeling som sket, idet det bemærkes at der i fondens vedtægter er bestemmelse om at der ved fondens opløsning skal udlodning af fondens midler til værdigt trængende personer/almennyttige formål.

•

Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at det er fondens formålsbestemmelse der skal lægges til grund ved vurdering af om fonden har fradrag for de foretagne uddelinger i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Dette fremgår også af TfS 1995, 364, TfS 1994, 40 og juridisk vejledning afsnit C.C.9.9.1.3.

Det oplyses videre i klagen (side 7), at fonden har indfriet et gældsbrev som fonden havde til [person2] i 2010, men at pengene ikke har været til hans disposition på sædvanlig vis, idet han erhvervede den ejendom han boede på.

•	Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at pengene har været til hans disposition ved, at han i forbindelse med købet har fået en mindre gæld og dermed større forbrug fremover.

Det skal videre bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har foretaget ændringer vedrørende 2010.

Af klagen (side 8) bemærkes det, at Civilstyrelsen har haft indkaldt fondens regnskaber til kontrol og det gøres gældende, at Civilstyrelsen har godkendt fondens uddelinger.

Videre gøres det gældende, at Civilstyrelsens fortolkning skal have forrang for Skattestyrelsens vurdering.

•	Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at såfremt Civilstyrelsen har godkendt de foretagne uddelinger er det i forhold til fondslovens bestemmelser.

Skattestyrelsen foretager vurdering af hvorvidt de skatteretlige regler er overholdt, herunder hvorvidt der er foretaget uddelinger der kan fradrages i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Videre gøres det i klagen (side 8) gældende, at SKAT har haft kendskab til de foretagne hensættelser og uddelinger til [person2] og hans døtre, idet der er sket indberetning af disse samt at det ikke er klagers skattemæssige udfordring, at SKAT ikke har haft kendskab til formålsbestemmelsen og at grundlæggende burde sikre sig denne oplysning fra cvr.dk/erhvervsstyrelsen. Det er ikke klager der skattemæssigt har en forpligtelse til at sende SKAT en kopi af vedtægternes formålsbestemmelse.

•	Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at Skattestyrelsen ikke ud fra en indberetning af lønoplysninger, kan se hvad der er udbetalt, især skal det bemærkes, at udbetalingerne til [person2] er indberettet som lønindkomst og dermed indikere indberetningen ikke, at der er tale om uddelinger.

Videre skal det bemærkes, at klager i henhold til fondslovens § 6, stk. 2, skal indsende vedtægterne til told- og skatteforvaltningen samt at fondens vedtægter ikke er tilgængelig på cvr.dk/erhvervsstyrelsen, da der ikke er tale om en erhvervsdrivende fond.

•	Skattestyrelsen fastholder, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt Skattestyrelsen er i besiddelse af de relevante oplysninger som vi ikke har haft tidligere.

Det fremgår videre af klagen (side 9), at man anser revisor for at være 3. mand og dermed gøres det gældende, at fonden ikke har handlet groft uagtsom, idet fonden ikke har haft viden eller burde viden om, at rådgivers angivelse i selvangivelser og regnskaber ikke var retvisende.

•	Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at revisor anses for at være fondens partsrepræsentant og dermed kan revisor ikke anses for at være 3. mand. Dette fremgår også af juridisk vejledning afsnit A.A.7.4.2.1 samt forvaltningsloven.

I SKM2020.317.ØLR blev skatteyder anset for at have handlet groft uagtsom ved ikke at have indberettet det korrekte lønbeløb, at han havde overladt det til en revisor at udarbejde og indsende selvangivelser for alle årene, kunne ikke føre til andet resultat.

Ifølge SKM2019.172.ØLR, fremgår det, at det ikke har betydning hvorvidt man får forkert rådgivning af advokat eller revisor.

Det oplyses videre i klagen (side 10), at det er SKAT der har bevisbyrden for om der foreligger grov uagtsom og at § 27, stk. 2 alene finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger strafbart forhold.

•	Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at der er afsagt adskillige afgørelse, hvor det er afgjort, at der er tale om groft uagtsomme forhold, selvom der ikke foreligger en straffesag.

Det skal videre bemærkes, at Skattestyrelsen i afgørelsen har informeret klager om, at sagen oversendes til vurdering for eventuelt strafansvar.

Denne oversendelse har afvent eventuel klage.

Skattestyrelsens endelige konklusion:

Skattestyrelsen finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger som ændrer Skattestyrelsens opfattelse.

Skattestyrelsen fastholder, at der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Videre fastholdes det, at uddelingerne ikke er sket efter formålet, herunder til værdigt trængende personer.

Det skal bemærkes, at efterbeskatning af hensættelser ikke er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, hvilket også fremgår af den udsendte afgørelse.

Der henvises videre til sagsfremstillingen i afgørelsen, hvor der er mere omfattet argumentation.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen har fået en anmodning om yderligere hensættelser i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 8.

Anmodningen er endnu ikke behandlet, men umiddelbart vil der for enkelte år kunne gives fradrag for hensættelser til udligning af de foretagne ændringer.

Når der er truffet afgørelse i sagen, kan afgørelsen eftersendes.

(...)”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 18. april 2023

Det fremgår af Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen finder ikke, at der i det fremsendte materiale og yderligere bemærkninger fra advokaten er fremkommet nye oplysninger der gør, at der skal godkendes fradrag for uddelingerne.

Der er enkelte bemærkninger i det fremsendte, som der er fundet grundlag for at kommentere på:

Yderligere udtalelse

Afgørelse på ufuldstændigt grundlag:

Det fremgår af de indledende bemærkninger, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse på foreliggende ufuldstændige materiale og ufuldstændige oplysningsgrundlag.

Det skal hertil bemærkes, at Skattestyrelsen sendte forslag den 24. marts 2022 og der efterfølgende blev givet frist ad to gange til den 1. juni 2022, hvor der blev anmodet om møde den 14. juni 2022.

Fonden har således haft næsten 3 måneder til at indhente fornødne oplysninger og på tidspunkt for anmodning om yderligere udsættelse den 15. juni 2022 havde Fonden/rådgiver ingen ide om, hvornår de kunne fremskaffe yderligere materiale og om dette materiale var relevant for sagen.

Skattestyrelsen finder derfor, at Fonden har haft rimelig fris til at fremskaffe relevant materiale, inden Skattestyrelsen traf afgørelse.

Spørgsmål om groft uagtsomt:

Det fremgår videre af bemærkningerne, at man er af den opfattelse, at der ikke kan være tale om groft uagtsomt, idet Skattestyrelsen burde være i besiddelse af vedtægterne, da de er indsendt i 1993. Derfor bør kundskabstidspunktet være dette.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at kundskabstidspunktet skal beregnes fra dette tidspunkt.

Dette på baggrund af, at Skattestyrelsen ikke har haft kenskab til uddelingerne, idet fonden for alle indkomstårene selv har forestået indberetningerne og ikke har indsendt regnskaber.

Skattestyrelsen har derfor ikke haft mulighed for at se hvilke uddelinger der er taget fradrag for på selvangivelserne.

Videre skal det bemærkes, at der er taget udgangspunkt i kundskabstidspunkt den 20. december 2021, da fondens rådgiver oplyste, at der var lavet nye vedtægter. Det var først på tidspunktet for tilbagemeldingen fra Civilstyrelsen om, at der ikke var lavet nye vedtægter, at det kunne konstateres, at der var taget fradrag for ikke-vedtægtsmæssige uddelinger.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at de af Skattestyrelsen nævne afgørelser vedrørende groft uagtsomt ikke kan anvendes i denne sag. Dette på baggrund af, at den ene omhandler manglende indberetning af løn og at der i den anden sag kun havde været en kort rådgivning på 30 minutter.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at afgørelserne ikke kan lægges til grund, idet det af disse fremgår, at rådgiver handler på vegne af skatteyder.

Skattestyrelsen fastholder, at rådgiver/revisor ikke kan anses for at være tredjemand, men anses for at handle på fondens vegne og dermed anses fonden at have handlet groft uagtsomt.

Fradrag for uddelinger:

Det fremgår af de indsendte bemærkninger, at man ikke mener, at det Skattestyrelse der skal tage stilling til hvorvidt der er tale om vedtægtsmæssige uddelinger.

Det er vi ikke enige i. Det er Skattestyrelsen der tager stilling til hvorvidt der er fradragsret for uddelinger i henhold til fondsbeskatningsloven.

Det skal videre bemærkes, at der ikke af det indsendte fremgår, at Civilstyrelsen har kontrolleret og godkendt uddelingerne.

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, at der kan foretages fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der er foretaget uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål, hvilket man også har bekræftet i de indsendte regnskaber, hvoraf det fremgår, at uddelinger til [person2] og hans to døtre ikke var almennyttige uddelinger og ifølge vedtægterne er formålet at uddele til værdigt trængende personer og dermed som udgangspunkt et almennyttigt formål.

Videre kan uddelinger til organisationer ikke anses for at være værdigt trængende personer.

Skattestyrelsen fastholder, at uddelingerne til [person2] og hans to døtre samt uddelinger til organisationer ikke kan anses for at være vedtægtsmæssige uddelinger og dermed kan der ikke godkendes fradrag for disse eller anvendes tidligere års hensættelser.

Man har efterfølgende oplyst, at uddelingerne til [person2] og hans to døtre skulle være sket til værdigt trængende personer.

Dette er Skattestyrelsen ej heller enig i, hvilket også fremgår af det tidligere fremsendte materiale.

Man kan ikke på tidspunktet for uddelingerne anses dem for at være foretaget som ikke-almennyttige og så 10-11 år efter komme og sige, at uddelingerne nu har skiftet karakter.

Såfremt man kunne anses det for at være uddelinger til værdigt trængende, fastholder Skattestyrelsen, at der ikke er tale om fradragsberettiget uddelinger.

Ifølge fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 er der fradrag for uddelinger til almenvelgørende formål. Det fremgår klart af cirkulære nr. 136 af 7/11-1988 til selskabsskatteloven punkt 55, at for at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang, og [person2] og hans to døtre, anses ikke for at være i økonomisk trang.

Her er der blandt andet henset til, at [person2]´s formue har været mellem 400.000 kr. og 500.000 kr. og at de modtagne uddelinger årligt ligger langt over medianindkomsten.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagers vegne principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at forhøjelserne for årene 2011-2020 ansættes til 0 kr., subsidiært at ændringerne gennemføres i reduceret omfang.

Til støtte herfor er det anført:

”(...)

PÅSTAND

SKATs ændringer for årene 2011 til og med 2020 ændres således at korrektionerne/forhøjelserne vedr. skatteårene 2011 til og med 2020 ikke gennemføres, hvorfor korrektionerne/forhøjelserne sættes til 0 kr, subsidiært alene gennemføres i reduceret omfang og nedsættes med mindre end korrektioner/forhøjelserne foretaget iht. afgørelsen af 22. juni 2022.

Ændring af øvrige nettoindkomst med -kr.103.742 for 2020 kan dog tiltrædes.

Følgende korrektioner/forhøjelser påstås derfor ikke gennemført;

”Skattestyrelsens afgørelse:

Indkomståret 2011:

Selvangivet skattepligtig indkomst 0 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål 550.000 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål 159.794 kr. Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg 1.425.696 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 2.135.490 kr.

Indkomståret 2012:

Selvangivet skattepligtig indkomst 0 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål 450.000 kr.

Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg 728.908 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 1.178.908 kr.

Indkomståret 2013:

Selvangivet skattepligtig indkomst - 819.116 kr.

Underskud anvendt i 2014 819.116 kr.

Indkomst efter overført underskud 0 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål 550.000 kr. Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg 175.773 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 725.570 kr.

Indkomståret 2014:

Selvangivet skattepligtig indkomst 0 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger (felt 007) 1.329.425 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 1.329.425 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål (felt 201) -879.425 kr. Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål (felt 203) -475.000 kr. Benyttet til almennyttig formål (felt 213) nedsættes med -300.000 kr. Benyttet til andre formål (felt 215), der skal efterbeskattes, forhøjes med 300.000 kr. Restbeløb af tidligere års hensættelser (felt 211) forhøjes med 29.370 kr.

Indkomståret 2015:

Selvangivet skattepligtig indkomst - 453.911 kr. Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007) 31.089 kr.

Ej godkendt yderligere nettotab (felt 008) 453.911 kr.

Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg 121.557 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 152.646 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige formål (felt 203) -485.000 kr. Benyttet til almenvelgørende formål nedsættes med (felt 213) -350.000 kr. Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med 336.887 kr. Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med -836.942 kr.

Underskudsaldo ultimo udgør efter ændringer 0 kr.

Indkomståret 2016:

Selvangivet skattepligtig indkomst 0 kr.

Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007) 515.570 kr.

Ej godkendt fradrag for nettotab fra 2015 (felt 008) 453.911 kr.

Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg 407.837 kr.

Ansat skattepligtig indkomst i alt 1.377.318 kr.

Ej godkendt fradrag for ikke-almennyttige uddelinger (felt 203) -515.570 kr. Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med -300.000 kr. Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med 140.769 kr. Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med -677.711 kr.

Indkomståret 2017:

Selvangivet skattepligtig indkomst 0 kr.

Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007) 450.000 kr.

Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg 471.003 kr. Ansat skattepligtig indkomst 921.003 kr.

Ej godkendt fradrag for ikke-almennyttige uddelinger (felt 203) -450.000 kr. Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med -450.000 kr. Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med 413.416 kr. Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med -591.127 kr.

Indkomståret 2018:

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål (felt 201) -450.000 kr. Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med -530.000 kr. Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med 473.574 kr. Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med -534.701 kr.

Ændring af fradrag for uddelinger, har ikke betydning for den skattepligtige indkomst, som er uændret – 90.141 kr.

Indkomståret 2019:

Selvangivet skattepligtig indkomst 0 kr.

Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007) 450.000 kr.

Efterbeskatning af hensættelser inklusiv tillæg 417.977 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 867.977 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål (felt 201) -450.000 kr. Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med -350.000 kr. Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med -184.701 kr.

Indkomståret 2020:

Selvangivet skattepligtig indkomst 0 kr.

Ændring af øvrig nettoindkomst (denne ændring godkendes) -103.742 kr. Ændring af fradrag for uddelinger (felt 007) 161.266 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 57.524 kr.

Ej godkendt fradrag for uddelinger til almennyttige formål (felt 201) -600.000 kr.

Benyttet til almennyttige formål (felt 213) nedsættes med -410.000 kr. Benyttet til andre formål, som skal efterbeskattes (felt 215) forhøjes med 410.000 kr. Restbeløb af tidligere år hensættelser (felt 211) nedsættes med -184.701 kr.

SAGENS FAKTISKE FORHOLD

Nærværende sag drejer sig overordnet om;

1)	Hvorvidt klager har foretaget uddeling af klagers fondsmidler til personer der ikke er værdigt trængende, og dermed ikke omfattet af klagers formålsparagraf i klagers vedtægter,
2)	Hvorvidt klager har foretaget uddeling af klagers fondsmidler til foreninger/organisationer der ikke kan modtage fondsmidler i overensstemmelse med klagers formålsparagraf i klagers vedtægter,
3)	Hvorvidt der på baggrund af 1) og 2) er foretaget uberettiget fradrag i skattepligtig indkomst
4)	Hvorvidt hensættelser der er foretaget, senere er anvendt til uddeling der ikke er i overensstemmelse med formålet, og derfor rettelig skal beskattes,
5)	Hvorvidt evt. uddelinger der ikke har været i overensstemmelse med klagers formålsparagraf i klagers vedtægt er sket således, at der foreligger grov uagtsomhed ved at der i de enkelte skatteår er foretaget fradrag for disse i forbindelse med angivelse af fradrag og/eller anvendelse af foretagne hensættelser, vedr. selvangivelserne for årene 2011 til 2020
6)	Hvorvidt der er foretaget hensættelser som ikke skattemæssigt har kunnet ske, og hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed ved at der i de enkelte skatteår er foretaget hensættelser, i forbindelse med selvangivelserne for årene 2011 til 2020

Fsva. SKATTESTYRELSENS afgørelse haves der foreløbig følgende bemærkninger til SKATTESTYRELSENS bemærkninger og begrundelse.

Der henvises indledningsvis i det hele til klagers bemærkninger jf. indlæg af 1. juni 2022, benævnt SKATTEYDERS BEMÆRKNINGER til SKATTESTYRELSENS skrivelse af 24. marts 2022, vedr. forslag til ændring af N.B. [fond1]s skattepligtig indkomst.

Det er ikke korrekt at der af fonden ikke er lavet en vurdering af, hvorvidt [person2] var værdigt trængende person, i overensstemmelse med forståelsen heraf i forbindelse med fondens etabling, forud for uddeling til [person2]. Uddelingerne blev rent praktisk gennemført som lønkørsel, for at sikre at der ikke opstod skattegæld for modtageren i forbindelse med uddelingen, og for at sikre at SKAT ikke led kredittab som følge af at modtageren ikke efter uddeling kunne betale den skat uddelingen medførte.

Uddeling til [person2] skete efter dialog med dennes tidligere ægtefælle, idet denne var den eneste der havde faktisk mulighed for kontakt til denne.

Uddeling til [person2]s 2 døtre skete efter dialog med moderen. Uddelingerne har medført at begge døtre har afsluttet ungdomsuddannelse i år 2022, og er godt videre.

FONDENS BAGGRUND OG TILBLIVELSE

I forbindelse med sagen er hele fondens tilblivelse, baggrund i testamente fra stifteren, ved at blive belyst, men henset til stiftelsestidspunktet er belysning heraf vanskeligt.

[person12], der var født i 1919 oprettede nyt testamente i 1992 med bistand fra advokat [person13], [by1], der på daværende tidspunkt var hos advokatfirmaet [virksomhed2], og nu er indehaver hos [virksomhed3], begge [by1].

[person12] havde tidligere lavet gensidigt testamente med dennes hustru der imidlertid var død på tidspunktet for oprettelsen af testamentet i 1992, og da der var gennemført skifte efter hende, tilbagekaldte han det tidligere oprettede testamente for hans vedkommende og oprettede testamentet fra 1992.

I det pr. 31.3.1992 oprettede testamente var der bestemmelse om, at der skulle oprettes en familiefond, benævnt som klager. Klager blev stiftet samtidig med testamentets oprettelse og modtog diverse aktiver, herunder realkreditobligattioner og det i fondsvedtægterne nævnte areal der på daværende tidspunkt tillige omfattede et areal hvorpå der lå familiens sommerhus, og hvor der efterfølgende er frastykket et betragtelig antal sommerhusgrunde. Aktiverne der blev tilført ved stiftelsen udgjorde ca. kr. 1 million.

Den første bestyrelse i klager blev [person14], [adresse2], [by4] og [person15], [adresse3], [by5], samt [person12]. Baggrunden for valget var ifølge telefoniske oplysninger fra [person13] til undertegnede, at disse var [person12]s nære og fortrolige venner, der havde fornøden historisk indblik i familiens forhold, og dermed var kvalificeret til at varetage bestyrelseshvervet i familiefonden, således at formålet, sikring af familien og støtte til værdigt trængende personer blev opfyldt. I forbindelse med min samtale med advokat [person13] kan det lægges til grund at formålsbestemmelsen blev formuleret for at opnå foranstående, og at uddelinger til værdigt trængende personer, ikke skulle forståes som en ren økonomisk vurdering, idet personer også kunne have brug for uddeling som værdigt trængende, på baggrund af familiære, sociale, arbejdsmæssige, forhold og ændringer i livssituation, herunder at sådan uddeling kunne ske via foreninger og organisationer som varetog de nævnte opgaver for sådanne værdigt trængende. [person14] og [person15] er afgået ved døden, senest [person14] i 2012.

I det pr. 31.3.1992 oprettede testamente var der ligeledes bestemmelse om, at fonden skulle modtage arveladers faste øvrige ejendomme samt modtage aktierne i [virksomhed4] AS, der nu er navneændret til [virksomhed1] A/S. Dette selskab ligger i dag som et kapitalselskab i fonden efter at aktiviteterne er afhændet.. Ejendomme er ligeledes afhændet, således at der i dag alene er et restjordstykke tilbage, der iht. lokalplan er udlagt til friareal i det sommerhusområde der er etableret.

Der var bestemmelse i testamentet om, at dersom det fonden skulle modtage, jf. ovenstående, havde større værdi end det der kunne udtages af fonden iht. øvrige bestemmelser, skulle fonden være berettiget til at udtage de nævnte aktiver, og så udstede gældsbrev til [person12]s 2 sønner, [person1] og [person2].

[person12] afgik ved døden den 30.12.1994.

I forbindelse med boets opgørelse viste det sig at fonden benyttede sig af muligheden for at udstede gældsbrev til [person1] og [person2].

FONDENS NAVN

Ifølge advokat [person13] blev fondens navn valgt, da det var [person12]s ønske, at fonden skulle fungere som en familiefond, herunder støtte de i fonden definerede familiemedlemmer således, at det blev sikret, at de fik en mulighed for tildeling af støtte, der hvor det af fondens bestyrelse blev vurderet relevant. Dette er tillige baggrunden for bestemmelse i stiftelsesdokument om at fonden først kan opløses efter arveladers sønners død.

FONDENS MODTAGELSE AF ANSØGNNGER

Klager har løbende modtaget ansøgninger, og i forbindelse med uddeling er det konstateret at fondens løbende formueforøgelse medførte at der var løbende plads til samtlige de foretagne uddelinger, og disse blev derfor gennemført, idet det ud fra historik og vedtægter blev vurderet at disse var i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, fortolket ud fra de givne forhold.

Det bemærkes at fondens regnskaber har været indkaldt af civilstyrelsen til kontrol af de foretagne dispositioner, og at samtlige uddelinger har været angivet direkte i regnskaberne således at det for civilstyrelsen har været tydeligt og kendt at der skete uddeling til foreninger og organisationer der varetog værdigt trængende personers interesse i forskellige sammenhæng, ved at give disse bistand på forskellig vis. Indkaldelse og kontrol af regnskaber har ikke givet anledning til bemærkning fra Civilstyrelsen.

I forbindelse med fondens afhændelse af fast ejendom, har regnskaber tillige været indsendt til civilstyrelsen med henblik på accept af afhændelse af de i fonden værende faste ejendomme, herunder gennemførelse af udstykning af sommerhusgrunde.

ALMENNYTTIGE SAMT IKKE ALMENNYTTIGE FORENINGER OG ORGANISATIONER DER HAR LIGNENDE MÅLGRUPPE SOM FORMÅL I FONDENS VEDTÆGTER

Jfr. ovenstående er det vurderet at der kunne ske uddeling som sket, herunder til ovenstående, idet det bemærkes at der i fondens vedtægter er bestemmelse om at der ved fondens opløsning skal udlodning af fondens midler til værdigt trængende personer/almennyttig formål.

GENBESKATNING AF HENSÆTTELSER

Samtidig med nærværende klage er der sendt skrivelse til Skattestyrelsen fra fondens revisor der er sålydende ” at fonden for indkomstårene 2011-2020 ønsker at gøre brug af reglerne om hensættelser, jf. FBL § 4, stk. 8 og 9.”

INDKOMSTÅR 2011

Dette år er specielt idet der er efterbeskatning af hensættelser med kr. 1.425.696 inkl. procenttillæg.

Advokat [person6] har forklaret at du hun tiltrådte som medlem af fondens bestyrelse, var der der ejerlejligheder i [by1], sommerhuset [adresse1], [by3], og arealet der efterfølgende blev udstykket sommerhusgrunde fra, men på daværende tidspunkt var udlejet som landbrugsareal.

Indtægten i fonden var derfor beskeden, hvad kontantbeholdningen også var.

I 2004 blev sommerhuset solgt, i 2006 blev de 3 ejerlejligheder solg, og i 2006 startedes byggemodning af arealet der senere blev solgt som sommerhusgrunde, 43 stk. I forbindelse med samtlige salg var. I forbindelse med afslutningen af salget af de 43 sommerhusgrunde blev der søgt om frigivelse af kr. 150.000 til betaling af skyldige renter og afdrag på det gældsbrev fonden havde til [person2]. Det er nok første gang der betales renter og afdrag på de af fonden udstedte gældsbreve.

Pr. 8.3.2010 ”indfrier” fonden gældsbrevet fonden har til [person2], og dette er helt sikkert en fejlagtig angivelse, når der i skats papir står at denne har modtaget det beløb der er oplyst som uddeling, det er indfrielse af gældsbrevet.

Efter at gældsbrevet er ”indfriet” foretages der dog beregning af fondens revisor, visende at der skyldes yderligere kr. 490.645 i renter m.v. på gældsbrevet, hvorfor dette blev overført pr. 19.7.2010, hvorfor der ej heller for så vidt angår denne del er tale om en udlodning.

Beløbene har ikke været til [person2]s disposition på sædvanlig vis, idet han samtidig erhverver den ejendom som [virksomhed1] A/S ejede og som han beboede på dette tidspunkt. Købesummen blev derfor berigtiget via mellemregninger m.v. hvori fondens indfrielse af gæld til [person2] indgik.

Ovenstående viser at den tidligere revisor nok ikke helt har haft styr på angivelse m.v. i forbindelse med udfærdigelse og indsendelse af bilag til SKAT. Revisor [person16] var revisor for klager frem til og med 2017. Dette har så medført de faktuelle forkerte angivelser vedr. felt 201, 203, 213 og 205. Klagers bestyrelse, og dermed klager har ikke været inde over de skattemæssige dispositioner revisor har foretaget, herunder hvorledes der er konteret og angivet. De er blevet taget til efterretning. Ingen af personerne i klagers bestyrelse eller klagers revisor har på nogen måde haft vinding af fejlagtige angivelser.

CIVILSTYRELSENS INDKALDELSE AF REGNSKABER TIL KONTROL, UDEN BEMÆRKNINGER

Der henvises i det hele til det på mødet med SKATTESTYRELSEN oplyste, herunder at regnskab har været indkaldt til kontrol iht. særskilt meddelelse for at CIVILSTYRELSEN kunne foretage kontrol af at uddelinger m.v. var i overensstemmelse med vedtægterne. Det bemærkes at det af samtlige regnskaber år for år har fremgået hvem der er foretaget uddeling til og at Civilstyrelsen har været bekendt med vedtægterne.

Det gøres derfor gældende at Civilstyrelsen som tilsynsmyndighede har godkendt uddelingerne i de indkaldte regnskaber, og at disse uddelinger er identisk med systematik i tidligere og efterfølgende uddelinger, hvorfor tilsynsmyndighedens godkendelse af uddeling skal lægges til grund som at de foretagne uddelinger kan foretages indenfor fondens formål i vedtægterne.

Det gøres gældende at Civilstyrelsens fortolkning/vurdering skal have forrang for SKATTESTYRELSENs vurdering af hvorledes der retmæssigt kan foretages uddeling af fondens midler.

FORÆLDELSE OG GROV UAGTSOMHED

Det gæres gældende at SKAT har haft kendskab til de foretagne hensættelser og de foretagne uddelinger til [person2] og dennes 2 døtre, idet uddelingerne er foretaget ved samtidig lønkørsel med henblik på sikring af afregning af skatten i forbindelse uddelingen.

Det gøres tillige gældende at det ikke er klagers skattemæssige udfordring at SKAT ikke har haft kendskab til formålsbestemmelsen i klagers vedtægter, idet SKAT grundlæggende ikke har kunnet forholde sig til klagers selvangivne indtægter og fradrag, uden at kende formålsbestemmelsen. Det gøres gældende at tidspunktet for beregning af forældelse derfor ikke først skal ske fra det tidspunkt SKAT faktisk får indhentet oplysning om klagers vedtægtsmæssige formålsbestemmelse, idet SKAT grundlæggende burde sikre sig denne oplysning ved indhentelse af oplysning fra cvr.dk/erhvervsstyrerlsen, idet de ellers grundlæggende mangler denne oplysning. Det er ikke klager der skattemæssigt har en forpligtigelse til at sende SKAT en kopi af vedtægternes formålsbestemmelse.

Det gøres derfor grundlæggende gældende at den 3 årige periode vedr. forældelsesfristen ikke først skal regnes fra den 20. december 2021, hvor SKAT efter anmodning modtager kopi af klagers vedtægter. Det gøres tillige gældende at klager og klagers revisor/bestyrelse berettiget har kunnet forvente at SKAT løbende har sikret sig nødvendig grundlæggende information om klager til at SKAT har kunnet forholde sig til de indgivne selvangivelser.

Det gøres gældende at;

der ikke foreligger grov uagtsomhed i forhold til uddelinger og anvendelse af hensættelser hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2017. I denne forbindelse gøres det gældende at det er udokumenteret at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, er anvendelig til at foretage ekstraordinær genoptagelse, såvel samlet for årene som for de enkelte år, samt for de enkelte poster i de enkelte år. Det bemærkes herunder grundlæggende;

der er forkert hjemmelsangivelse i forhold til den foretagne ekstraordinære genoptagelse, samt og/eller

det er udokumenteret at der foreligger de iht. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 5 nødvendige strafbare handlinger, enten fra bestyrelsen eller fra klagers rådgiver. Bestyrelsen har ikke haft påvirket den selvangivne skattemæssige indtægt for årene, og ej heller påvirket foretagne hensættelser, og hvorledes disse skulle angives anvendt efter hensættelsernes foretagelse. Revisor der har foretaget udfærdigelse af selvangivelser, herunder angivelse af uddelinger, hensættelser og benyttelse af disse, har på ingen måde overhovedet haft fordel af at foretage ukorrekte selvangivelser, hensættelser eller benyttelse af hensættelser. Der har ikke været noget vinding. Motivet har derfor manglet. I værste fald kan man lægge til grund at der har foreligget manglende faglighed i forbindelse dispositioner der fører til de indsendte selvangivelser, men det er i skatteretlig forstand ikke strafbart.

at uddelinger der er foretaget, er sket ved, at bestyrelsen har foretaget et reelt skøn, herunder over hvilke foreninger og organisationer der kunne modtage beløb som følge af, at disse ville blive brugt i disses arbejde for personer der var eller kunne ligestilles med værdigt trængende personer, enten social, økonomisk, eller på anden vis. Civilstyrelsen har accepteret disse med afsæt i vedtægternes formålsbestemmelse, så der foreligger ikke grov uagtsomhed, og at der derfor ikke er hjemmel fristgennembrug.

Grundlæggende gøres det gældende, at dersom der er foreligger grov uagtsomhed fra fondens rådgiver (revisor) i forbindelse med skattemæssig angivelse af uddeling, at fonden ikke hæfter for sådan rådgivers grove uagtsomhed, idet der er tale om selvstændig virkende 3. mand som honoreres iht. særskilt afregning, og der er tale om professionel rådgiver. Det gøres derfor gældende at fonden ikke har handlet groft uagtsomt, idet fonden ikke har haft viden eller burde viden om at rådgivers angivelse i selvangivelser og regnskaber ikke var retvisende på den af SKAT foreskrevne måde. Der henvises i øvrigt til, at det er SKAT der har bevisbyrden for, 1) at der foreligger grov uagtsomhed, og

2) at den grove uagtsomhed kan henføres til forhold omfattet af Skatteforvaltningslovens

§ 27 stk. 5, der alene finder anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. Skattekontrollovens afsnit III

Det gøres gældende at vurdering af, hvorvidt der kan foretages ekstraordinær genoptaggelse skal ske for hver enkelt disposition i de angivne skatteår, herunder i forhold til uddeling, hensættelse og anvendelse af hensættelse, hvorefter det skal afgøres hvorvidt der er basis for helt eller delvis ekstraordinær genoptagelse i de enkelte år.

(...)”

Repræsentantens supplerende indlæg af 28. december 2022

Det fremgår af repræsentantens indlæg:

”(...)

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Sagen er rejst af Skattestyrelsen. Forinden mødet i Skattestyrelsen var der afgivet foreløbige bemærkninger fra skatteyder via undertegnede, dateret 1. juni 2022. Disse bemærkninger var afgivet forinden mulighed for gennemgang af materiale hos Civilstyrelsen.

Uanset oplysninger om at der kunne forventes at være relevant materiale ved Civilstyrelsen, ønskede Skattestyrelsen ikke at afvente fremkomst af disse, henset til frist for ændrede ansættelser da ville bliver overskredet. Skattestyrelsen ønskede ej heller at opnå fristsuspendering.

På baggrund af det da foreliggende ufuldstændige materiale, og ufuldstændige oplysningsgrundlag, traf Skattestyrelsen afgørelse den 22. juni 2022, der herefter er påklaget af undertegnede på vegne af skatteyder. Som følge heraf har Skattestyrelsen fremsendt sine bemærkninger dateret 14. oktober 2022 samt de 27 bilag som Skattestyrelsen på daværende tidspunkt fandt relevante.

I forlængelse af Skattestyrelsens afgørelse har undertegnede hos Civilstyrelsen haft fremsendt begæring om aktindsigt, i materialet der beror hos Civilstyrelsen med relation til klager. I denne forbindelse er der fremkommet fuldstændig aktindsigt af omfangsrigt materiale, stiftelsesdokumenter, vedtægter, testamente der er baggrund for stiftelsen, årsrapporter, korrespondance vedr. bundne og frie midler, korrespondance vedr. midler anbringelse i godkendt forvaltningsinstitut, korrespondance vedr. udstykning af 43 sommerhusgrunde til gennemsnitspris af tkr. 500 da lokalplan gav mulighed for udstykning af ejendom der var ejet af fonden, korrespondance i forbindelse med afhændelse af lejligheder der lå i fonden, dels købte og indbyttede i forbindelse med salg af dele af foran nævnte 43 sommerhusgrund, indkaldelse af regnskaber til revision og godkendelse m.v. m.v. m.v.

Med baggrund i den begærede aktindsigt blev der anmodet om supplerende frist til besvarelse af Skattestyrelsens skrivelse af 14. oktober og fremkomst af resultat af aktindsigt hos Civilstyrelsen.

Det omfattende materiale fra Civilstyrelsen er nu gennemgået, og alle nedenstående bilag er fra det fra Civilstyrelsen fremsendte materiale. Materiale, der samlet i væsentlig udstrækning supplerer de faktiske forhold som ville have været relevant at have belyst ved Skattestyrelsens sagsbehandling, og materiale, der i det væsentligste underbygger klagers stillingtagen, herunder til grov uagtsomheds problematik.

Bilagsnummeringen i dette indlæg starter med BILAG C, idet der i forbindelse med skatteyders (klagers) bemærkninger til Skattestyrelsen ved indlæg af 1. juni 2022 er fremlagt BILAG A og BILAG B.

Det er væsentligt at holde sig for øje at sagen, jf. klagen, har nedenstående som hovedfokus, alt i forsættelse af afgørelsen fra Skattestyrelsen.

"SAGENS FAKTISKE FORHOLD

Nærværende sag drejer sig overordnet om;

1)	Hvorvidt klager har foretaget uddeling af klagers fondsmidler til personer der ikke er værdigt trængende, og dermed ikke omfattet af klagers formålsparagraf i klagers vedtægter,
2)	Hvorvidt klager har foretaget uddeling af klagers fondsmidler til foreninger/organisationer der ikke kan modtage fondsmidler i overensstemmelse med klagers formålsparagraf i klagers vedtægter,
3)	Hvorvidt der på baggrund af 1) og 2) er foretaget uberettiget fradrag i skattepligtig indkomst
4)	Hvorvidt hensættelser der er foretaget, senere er anvendt til uddeling der ikke er i overensstemmelse med formålet, og derfor rettelig skal beskattes,
5)	Hvorvidt evt. uddelinger der ikke har været i overensstemmelse med klagers formålsparagraf i klagers vedtægt er sket således, at der foreligger grov uagtsomhed ved at der i de enkelte skatteår er foretaget fradrag for disse i forbindelse med angivelse af fradrag og/eller anvendelse af foretagne hensættelser, vedr. selvangivelserne for årene 2011 til 2020
6)	Hvorvidt der er foretaget hensættelser som ikke skattemæssigt har kunnet ske, og hvorvidt der foreligger grov uagtsomhed ved at der i de enkelte skatteår er foretaget hensættelser, i forbindelse med selvangivelserne for årene 2011 til 2020"

Med udgangspunkt i ovenstående er skatteyders og klagers bemærkninger følgende, idet DET BEMÆRKES at disse sker med udgangspunkt i det nu fremkomne nye materiale, modtaget fra Civilstyrelsen.

Det i bemærkninger af 1. juni 2022 til Skattestyrelsen bilagt BILAG A og B, samt det i klagen af 21. oktober 2022 til Skatteankestyrelsen fastholdes derfor i sin helhed, idet dette skal suppleres med nedenstående faktiske nye oplysninger og materiale.

Til afsnittet i klagen benævnt FONDENS BAGGRUND OG TILBLIVELSE

fremlægges som BILAG C kopi af det testamente af 31. marts 1992 der er baggrunden for fonden, og som Civilstyrelsen ifølge aktindsigten har været i besiddelse af.

fremlægges som BILAG D kopi af stiftelsesdokument af 31. marts 1992 i forbindelse med fondens stiftelse, suppleret med BILAG E kopi af tillæg dateret 22.12.1992, hvorved fondens grundkapital korrigeres med kr. 30.000 til kr. 1.036.937,50, idet ejendommen der tilføres fonden fastsættes til offentlig vurdering kr. 630.000 og ikke som anført i stiftelsesdokument kr. 600.000. Ejendommen er i øvrigt den ejendom der mange år efterfølgende tilfældigt bliver mulighed for at udstykke i 43 sommerhusgrunde til samlet salgssum af godt kr. 20 millioner.

fremlægges som BILAG F skrivelse af 22.3.1993 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor fonden anmeldes da stiftelse er endeligt gennemført og åbningsbalance udfærdiget.

SKATTEVÆSENETS KENDSKAB TIL FONDEN OG FONDENS VEDTÆGTER

Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke vurderer at fonden er erhvervsdrivende, jf. brev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 1. juni 1993, anmeldelse fonden overfor Civilstyrelsen ved brev af 4. juni 1993 jf. BILAG G .

Af BILAG G fremgår det, at der til [by1] Skattevæsen fremsendes kopi af fondens stiftelsesdokumenter inkl. vedtægter samt skrivelsen til Civilstyrelsen. Som BILAG H fremlægges kopi af skrivelse til [by1] Skattevæsen, att. [person17], dateret samme dag som BILAG G, dvs. 4. juni 1993. Afbrevet fremgår det at vedtægterne vedlægges.

Det gøres derfor gældende, at det er dokumenteret, at [by1] Skattevæsen siden dette tidspunkt har været i besiddelse af vedtægterne og dermed også haft kendskab til formålsbestemmelserne i fonden, samt fondens fulde navn m.v. Det gøres derfor gældende, at kundskabstidspunktet for Skattestyrelsen ikke er som anført af Skattestyrelsen, idet de ca. 30 år tidligere end angivet er bekendt med vedtægterne og vedtægternes formålsbestemmelse.

UDDELING IHT. VEDTÆGTERNE

Ved bedømmelse af hvorvidt uddeling er fradragsberettiget gøres det gældende, at det er Civilstyrelsens fortolkning og forståelse af fondens vedtægtsbestemmelser der er afgørende, og ikke Skattestyrelsens fortolkning heraf.

Til afsnittet i klagen benævnt FORÆLDELSE OG GROV UAGTSOMHED

I forlængelse af det ovenfor anførte ad uddeling iht. vedtægterne gøres det subsidiært gældende, at klager ikke har handlet groft uagtsomt, idet klager ikke kan bebrejdes som groft uagtsomt at have foretaget fradrag for uddelinger, når Civilstyrelsen ikke har haft bemærkninger til at disse skulle være i strid med fondens vedtægter.

Til afsnittet i klagen benævnt CIVILSTYRELSENS KENDSKAB TIL REGNSKABER OG UDDELINGER, UDEN BEMÆRKNINGER, delbemærkning 1

Der har i perioden, hvor fonden har eksisteret, været adskillige indkaldelse af regnskaber til revision og kontrol, ligesom der til en lang række af regnskaberne efter disses sædvanlige indsendelse har været stillet supplerende spørgsmål m.v. Rent faktisk viser aktindsigten, at der har været løbende dialog vedr. en række forhold ud over forannævnte, herunder vedr. tilladelse til tinglysning af deklarationer, udstykning og salg af sommerhusgrunde herunder optagelse af lån, indgåelse af kontrakter med forsyningsselskaber, byggemodningskontrakter med entreprenør, aftaler med landinspektører, mægler m.v., ligesom fonden har haft tilsvarende relevant dialog i forbindelse med salg af diverse ejerlejligheder som fonden var kommet til at eje i forbindelse med diverse mageskifter/byttehandler i forbindelse med afhændelse af sommerhusgrunde.

Første gang hvor der fra Civilstyrelsen sker indkaldelse af regnskab og oplysninger til kontrolgennemgang m.v. sker i 1998, jf. BILAG I, jf. skrivelse af 10. august 1998 til bestyrelsesmedlem [person1].

Efter at regnskabet iht. BILAG I er indsendt modtager fonden via fondens antagne revisor skrivelse af 12. januar 1999, jf. BILAG J , skrivelse hvori der anmodes om supplerende oplysninger, herunder redegøre for de 2 gældsbreve der er til de 2 sønner af fondens stifter, på daværende tidspunkt restgæld 432.982 og kr. 451.982. Der henvises til baggrund herfor til sidste del i klagen af 21. oktober 2022 i afsnittet FONDENS BAGGRUND OG TILBLIVELSE.

Foranstående skrivelse af 12. januar 1999 besvares af den revisor der har forestået udarbejdelse af regnskab, ved skrivelse af 8. februar 1999, jfr BILAG K

Af skrivelsen ses det at selskabet ejet af fonden, [virksomhed1] A/S, til [person2] har udlejet en bolig, hvor lejen erlægges ved modregning i den rente samme oppebærer på gældsbrevet denne har hos fonden, de nævnte kr. 451.982.

Civilstyrelsen har efter gennemgang af regnskab ikke bemærkninger. Det gøres gældende at Civilstyrelsen har haft et indgående kendskab til forholdene i fonden, herunder gældsbrevene til de to sønner af stifter, der opstod som følge af at tvangsarven til sønner ikke kunne udredes af dødsboet efter stifteren, når fonden skulle have tilført de aktiver der var nævnt i testamentet.

EJENDOMMEN [person2] AKTUEL BEBOER OG DENNES GÆLDSBREV HOS FONDEN

Som det fremgår af ovenstående, havde [person2] et lejemål hos [virksomhed1] A/S. I forbindelse med afvikling af tilbageværende drift i [virksomhed1] var det væsentligt at få dette lejemål bragt til ophør, hvorfor fonden i 2004 købte ejendom med henblik på udlejning til [person2] således at dennes aktuelle lejemål kunne frigøres. Der blev købt ejendom pr. 1.5.2004 for tkr. 950.

Fondens likviditet var overordnet ikke eksisterende frem til salget af de nævnte 43 sommerhusgrunde. Som BILAG L fremlægges kopi af skrivelse af 3.11.2006 fra advokat [person6] til Civilstyrelsen, hvor der sker redegørelse for provenu salg af sommerhusgrunde, og samtidig anmodes om tilladelse til betaling af tkr. 155 i skyldige renter til [person2]. Dette tillades ved skrivelse af 9. november 2006 fra Civilstyrelsen, jf. BILAG M.

Denne ejendom blev efterfølgende solgt fra [virksomhed1] A/S til [person2] pr. 1.4.2010 for tkr. 1.150, tkr. 200 mere end [virksomhed1] A/S A/S’s købspris. [person2] finansierede købet ved optagelse af realkreditlån og ved anvendelse af provenu fra det gældsbrev denne havde hos fonden, samt ved at der skete udlodning af det nødvendige beløb fra fonden til [person2]. I denne sammenhæng rettede advokat [person6] henvendelse til Civilstyrelsen ved brev af 3.7.2009 bilagt årsrapport 2008, BILAG N, hvor der præcist skete angivelse af, at der ville ske udlodning til [person2] til brug for køb af ejerbolig. Der blev i skrivelse angivet "Da der er tale om første udlodning fra Fonden, hører vi gerne om Civilstyrelsen har bemærkninger til udlodningen."

Efter korrespondance og telefonsamtaler mellem Civilstyrelsen, fondens revisor og advokat [person6], meddelte Civilstyrelsen ved brev af 24. februar 2010, BILAG 0, at der ikke var yderligere bemærkninger, men anmode om at få indsendt fondens regnskab for 2010 således, at Civilstyrelsen kunne følge udviklingen i fonden. Såvel regnskab 2009 og 2010 blev indsendt, jf. herved bl.a. BILAG P, skrivelse af 8.6.2010 fra advokat [person6] til Civilstyrelsen

Til afsnittet i klagen benævnt CIVILSTYRELSENS KENDSKAB TIL REGNSKABER OG UDDELINGER, UDEN BEMÆRKNINGER, er der følgende forsatte bemærkning i fortsættelse af ovenstående, delbemærkning 1, vedr. samme emne.

I fortsættelse af godkendelse af regnskab 2009 blev der på generalforsamlingen tillige besluttet at foretage udlodning for år 2010, jf. skrivelse af 19.7.2010 fra advokat [person6] til Civilstyrelsen, BILAG Q. Af skrivelsen fremgår det klart hvem der udloddes til, hhv. [person2] med tkr. 450, og en række foreninger. Alle typer af uddelinger som Skattestyrelsen nu underkender som værende i overensstemmelse med fondens formål.

Det bemærkes at der fra Civilstyrelsen ikke fremkom bemærkninger. Det bemærkes ligeledes, at det tilkommer en fonds bestyrelse under hensyn til fondslovens og de fondsretlige grundsætninger at fortolke vedtægtens formålsbestemmelse, herunder træffe bestemmelse om, hvorledes der skal uddeles fra fonden, hvilket er meddelt advokat [person6] i skrivelse af 16. december 2009 fra Civilstyrelsen i forbindelse med korrespondance i forlængelse af dennes henvendelse af 3. juli 2009, jfr BILAG N.

Iht. BILAG O blev regnskab 2010, BILAG R, fremsendt til Civilstyrelsen, ligesom alle efterfølgende regnskaber. Af BILAG R fremgår de uddelinger der er foretaget i 2010 af regnskabet, svarende til indholdet af BILAG Q

Ved skrivelse af 10. juli 2019, BILAG S, anmodede Civilstyrelsen om indsendelse af årsregnskab 2018, der endnu ikke var indsendt. I skrivelsen anføres at indkaldelsen sker til gennemgang af regnskab. Skrivelsen der er en standardskrivelse angiver endvidere, at "For det tilfælde regnskabet ikke indeholder oplysninger herom, bedes De samtidig indsende en fortegnelse over legatmodtagernes navne med angivelse af de enkelte legaters størrelse." Regnskabet blev indsendt af [person6] den 16. juli 2019 jf. BILAGT. Af regnskabet jf. BILAG T fremgår det at [person2] har modtaget tkr. 400, at hans 2 døtre har modtaget tkr. 25, og at en række foreningen nævnt ved CVR-nr. har modtaget i alt tkr. 530. Det fremgår endvidere, at det er fondens vurdering at uddelingerne til [person2] og dennes døtre ikke er almennyttige, mens uddelingerne til de angive foreninger vurderes almennyttige/almenvelgørende.

Ved skrivelse af 10. november 2021, BILAG U, fra Civilstyrelsen bekræfter Civilstyrelsen modtagelsen af BILAG T, og anmoder om indsendelse af årsregnskab 2020. Dette fremsendes den 15.11.2021 fra fondens antagne revisor. Heraf fremgår det, at der i 2020 er uddelt tkr. 500 til [person2] og tkr. 50 til hans 2 døtre, mens der er uddelt tkr. 410 i alt til diverse foreninger med angivelse af, at fonden anser disse uddelinger som almenvelgørende/almennyttige formål.

Der har efterfølgende IKKE været bemærkninger til regnskaberne for 2018 og 2020.

I FORHOLD TIL SKATTESTYRELSENS INDLÆG AF 18. OKTOBER 2022 BEMÆRKES FØLGENDE SUPPLERNDE, UD OVER OVENNÆVTE;

Skattestyrelsen anfører på side 2 "Skattestyrelsen har alene truffet afgørelse om, at de foretagne hensættelser ikke er anvendt til almennyttige formål, og derfor er de blevet efterbeskattet ". Det fastholdes, at det er Civilstyrelsen og fondens bestyrelse fortolkning, og civilstyrelsens kendskab og accept af uddelinger, der er afgørende for om uddeling er i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, og IKKE Skattestyrelsens vurdering og fortolkning ud fra øvrige skattemæssige regler og fortolkninger.

Uddeling er foretaget efter en vurdering, herunder uddeling til [person2] og døtre foretaget ud fra en vurdering af behov i de enkelte år. Dette ses bl.a. af ændringer i de løbende uddelinger, bl.a. år 2018 og år 2020 jf. ovennævnte bilag.

Der er ikke enighed i, at der alene kan ske en uddeling til det der skattemæssigt vurderes som værdig trængende personer. Der henvises til Civilstyrelsens og fondens fortolkning af vedtægter herunder fondens navn "Familiefond" og at uddeling skal ske til værdig trængende medlemmer af familien. Det bemærkes at [person2] har været værdig trængende, idet han har været uden indtægt, herunder ej socialhjælp eller lign. Dette skyldes hans ændrede personlighed som følge af tidligere misbrug og som følge af virkninger af arbejdsulykke.

Det bemærkes at Civilstyrelsen har accepteret uddelinger til [person2], efter at denne havde fået sit gældsbrev hos fonden indfriet i forbindelse med køb af ejendom fra [virksomhed1] A/S, i 2010. Pengene fra fondens indfrielse af gældsbrev har ikke været til disposition, idet fondens indfrielse var sammenhængen med gennemførelse af [person2]s køb af ejendom. Skattestyrelsens betragtninger forkommer ivørigt uden relevans.

Det fastholdes at der er fradrag for uddeling, hvis Civilstyrelsen og fondens bestyrelse vurderer, at uddelinger er i overensstemmelse med vedtægterne. At uddelingerne teknisk er kørt igennem som lønudbetaling for at sikre at Skatteforpligtigelsen blev afregnet, og der dermed ikke var risiko for opståen af skattegæld, forekommer ikke at skulle have betydning, idet det de facto jf. regnskaber m.v. er uddelinger der er foretaget. Der har ikke været noget ansættelsesforhold.

Skattestyrelsens henvisning til SKM 2020.317 ØLR i forhold til at anvendelse af revisor ikke forhindrede grov uagtsomhed, der skal sagens kerne i SKM 2020.317 ØLR holdes for øje, der var ikke angivet, løn, fri bil, fri telefon ... "Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

Skatteyderen, der selv var ansvarlig for at indberette sine lønforhold, forklarede, at han havde overladt udarbejdelsen af sine selvangivelser til sin revisor, og at han hverken havde kontrolleret selvangivelserne eller årsopgørelserne.

Landsretten tiltrådte, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have indberettet det korrekte lønbeløb, værdien af fri bil og værdien af fri telefon. "

Skattestyrelsens henvisning til SKM 2019.172 ØLR i forhold til at anvendelse af revisor ikke forhindrede grov uagtsomhed, der skal sagens kerne i SKM 2019.172 ØLR holdes for øje, der var alene tale om at skatteyderne fik generelt uspecifik rådgivning vedr. nogle mulige uafklarede forhold vedr. dennes mulige fremtidige arbejdsmæssige situation, en rådgivning der varede 30 minutter, hvor mange forhold ikke blev drøftet. Her har fonden haft antaget statsautoriserede revisor til som revisor at forestå fondens bogføring med henblik på udarbejdelse af sædvanlig årsrapporter, udfærdigelse af sædvanlige selvangivelser, alt med udgangspunkt i at klager var en fond og ikke en virksomhed .... DET GØRES GÆLDENDE AT FONDEN MED BAGGRUND HERI IKKE KAN ANSES FOR AT HAVE HANDLET GROFT UAGTSOMT.

"A har supplerende forklaret bl.a., at han inden 2007 arbejdede som student på en alarmcentral. Han havde ikke arbejdet i udlandet, inden han blev ansat i G1. Da arbejdet i G1 skulle foregå i udlandet, søgte han afklaring af sine skattemæssige forhold, inden han endeligt indgik aftalen med G1. Han forstod i april 2007 på skatterådgiver IJ, at han ville kunne opnå store skattemæssige fordele ved at arbejde i udlandet, hvis han ikke var i Danmark i mere end 42 dage pr. halve år. Overholdt han denne regel, skulle han ifølge IJ ikke betale skat i Danmark. Han fortalte IJ, hvordan hans arbejdsforhold ville blive, herunder at han skulle være 5-6 uger i udlandet ad gangen, samt at arbejdsgiveren ville betale skat til de udenlandske skattemyndigheder. Hun sagde, at han skulle gemme flybilletter, søfartsbog og pas etc., så han kunne dokumentere, i hvilke lande han havde arbejdet. Han har stadig de pågældende bilag. Han forstod det således, at SKAT ville rette henvendelse til ham, hvis de ønskede oplysninger om hans indtægter i udlandet, og at han ikke selv skulle oplyse SKAT herom, hvis ikke han blev spurgt. Han fik ikke rådgivning om, hvorvidt han skulle indgive selvangivelse i Danmark. Emnet blev ikke bragt op på mødet, der varede 10-20 minutter. Han fik ikke noget på skrift efter mødet. Til IJ betalte han 4-5.000 kr. for den rådgivning, han havde fået. Han har ikke siden mødet i 2007 haft kontakt til IJ "

Ligeledes præciseres det afslutningsvis, at skatteforvaltningen siden fondens registrering har haft kendskab til vedtægterne. Det er ikke klagers problem at disse evt. er blevet væk hos Skatteforvaltningen, ligesom det ikke er klagers problem at Skatteforvaltningen ikke beder om at få dem genfremsendt førend i forbindelse med nærværende sag.

AFSLUTNINGSVIS BEMÆRKES DET PÅ NY AT VURDERING AF OM UDDELING ER SKET I OVERENSSTEMMELSE MED FONDENS FORMÅL TILKOMMER CIVILSTYRELSEN SOM TILSYNSMYNDIGHED OG IKKE SKATTESTYRELSEN. FORTOLKNINGEN AF FONDENS FORMÅL BEROR DERFOR HOS CIVILSTYRELSEN OG FONDENS BESTYRELSE JFR. FONDSLOVEN OG FONDSRETLIGE GRUNDSÆTNINGER, JFR CIVILSTYRELSENS TIDLIGERE BEMÆRKNINGER HEROM.

Med baggrund i ovenstående henvises der til at klagers påstand skal efterkommes som påstået, ligesom der henvises til det tidligere anførte, samt det i nærværende indlæg anførte.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens indstilling

Af Skattestyrelsens udtalelse af 2. november 2023 fremgår følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Formelt:

Skattestyrelsen har med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, genoptaget skatteansættelsen for N.B. [fond1] for indkomstårene 2011 – 20, idet vi i forbindelse med fondens anmodning om genoptagelse af indkomståret 2020 er blevet opmærksomme på, at der selvangivet forkert både i dette og i tidligere år, og idet det er vores opfattelse, at dette kan tilregnes fonden som mindst groft uagtsomt.

Genoptagelsen har ført til ændringer vedrørende fondens uddelinger, idet vi har fundet, at disse ikke er foretaget i overensstemmelse med fondens vedtægter. Dette har vi kunnet konstatere, da vi efter anmodning modtog fondens vedtægter 20. december 2021, og vi har herefter udsendt forslag til afgørelse 24. marts 2022 og afgørelse i sagen 22. juni 2022, hvorfor det er vores opfattelse, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Genoptagelsen har endvidere ført til efterbeskatning af fondens hensættelser, idet vi har fundet, at de uddelinger, der er foretaget af hensættelserne, heller ikke er foretaget i overensstemmelse med fondens vedtægter. Dette har vi også først kunnet konstatere ved modtagelsen af fondens vedtægter 20. december 2021. Disse ændringer er foretaget efter forældelseslovens regler, og det er også vores opfattelse, at fristen i denne lov § 3, stk. 1 og 2, er overholdt.

Vi har herved henvist til SKM 2001.497.HR og Den Juridiske Vejledning afs. A.A.9.6.

Skatteankestyrelsen er enig med os i, at fristreglerne er overholdt, og har med hensyn til spørgsmålet om grov uagtsomhed supplerende henvist til SKM 2020.317.ØLR og SKM 2019.172.ØLR.

Materielt:

Skattestyrelsen har forhøjet fondens skattepligtige indkomst med i alt 7.539.841 kr. for indkomstårene 2011 – 20 med henvisning til reglerne i fondsbeskatningslovens § 4.

Forhøjelserne skyldes, at fondens uddelinger til [person2], som er søn af fondens stifter, til hans to døtre, [person7] og [person8], og til forskellige organisationer ikke findes at være omfattet af fondens vedtægtsmæssige formålsbestemmelse, og at der derfor ikke kan godkendes fradrag for dem, ligesom det ikke kan godkendes, at midler, der er hensat til senere uddeling i fonden, anvendes hertil.

Fondens formål er i henhold til vedtægternes § 3 at foretage uddeling til værdigt trængende personer og fortrinsvis til personer, som måtte være i slægt med stifteren.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at der ikke med hjemmel i vedtægterne kan uddeles til organisationer, men alene fysiske personer.

Videre er det vores opfattelse, at uddelingerne til stifterens familie ikke opfylder vedtægternes bestemmelse om, at der skal uddeles til personer, der er værdigt trængende.

Begrebet ”værdigt trængende” er efter vores opfattelse et begreb, der vedrører en persons økonomiske situation, hvilket også svarer til definitionen i Den Danske Ordbog, ifølge hvilken der er tale om personer, ”som lever et respektabelt liv, men som er kommet i social nød og trænger til økonomisk hjælp.”

Det er oplyst af fonden, at den ikke har været i kontakt med [person2] eller hans døtre, men at det er hans ekskone, der har ansøgt om hjælp på deres vegne med henvisning til, at han var sygemeldt og ikke havde nogen indtægt, hvilket også havde betydning for hans døtre. Der er derfor ikke foretaget nogen konkret vurdering af, hvorvidt modtagerne var i økonomisk trang. Dog foreligger der oplysning om, at fonden i 2010 har indfriet et gældsbrev til [person2] på 1.443.553 kr., som er anvendt til køb af en ejendom.

Vi finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at fondens uddelinger opfylder betingelserne i dens formålsbestemmelse.

At dette er et krav, for at uddelingerne kan omfattes af bestemmelserne i fondsbeskatningslovens § 4 om fradrag, hensættelser og benyttelse heraf fremgår af TfS 1995, 364 og TfS 1994, 404, som vi har henvist til.

Skatteankestyrelsen har supplerende henvist til SKM 2011.58.LSR og til Skattedepartementets cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, og Betænkning om Fonde nr. 970 af 1982, s. 170.

Kravet er støttet på det fondsretlige krav om, at fondsbestyrelsen er forpligtet til at anvende fondens overskud til de formål, der fremgår af vedtægten, jf. fondslovens § 29 og Den Juridiske Vejledning afs. C.C.9.9.1.3.

Det er derfor fortsat vores opfattelse, at det er med rette, fondens skattepligtig indkomst er korrigeret for uddelingsfradrag, og at dens hensættelser er efterbeskattet, og vi kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag om stadfæstelse af afgørelsen.

(...)”

Retsmøde

Fondens repræsentant fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han fremsatte således påstand om, at der skulle godkendes fradrag for uddelingerne. Han gjorde desuden gældende, at der ikke forelå grov uagtsomhed, og at Skattestyrelsen har haft fondens vedtægter siden 1993, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen bemærkede, at man måtte havde overset bilaget, hvoraf det fremgår, at vedtægterne har været indsendt til Skatteforvaltningen.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt fonden har fradrag for foretagne uddelinger i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, den tidligere bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, og for foretagne hensættelser i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, og hvorvidt der er grundlag for efterbeskatning af foretagne hensættelser i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3.

Sagen omhandler yderligere spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage fondens skatteansættelser indkomstårene 2011-2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retsgrundlag

Fonden er skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan i den efter fondsbeskatningslovens § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og stk. 3.

Det er en betingelse for at kunne foretage fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og 3, at der er tale om vedtægtsmæssige formål, der kan anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

For uddelinger indtil 2018 var der i dagældende fondsbeskatningslovs § 4, stk. 2, hjemmel til fradrag efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, såfremt uddeling skete til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke var almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne var skattepligtig heraf. Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 473, 2017.

Betingelsen om, at der skal være tale om et vedtægtsmæssigt formål, findes i Skattedepartementets cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskattelovens pkt. 55 og i Betænkning om Fonde, betænkning nr. 970 af 1982, s. 170, hvilke der begge er henvist til i SKM2021.58.LSR. Af Skattedepartementets cirkulære fremgår:

”(...)

Foruden driftsomkostninger kan foreninger m.v. foretage fradrag udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses almenvelgørende eller på anden måde almennyttige (...).

...

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt (...).

(...)”

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det fremgår af fondslovens § 6, stk. 1, nr. 4 og 9, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det i fondslovens § 29, stk. 1, fremgår, at det påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten.

Er en hensættelse, som er foretaget til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, ikke benyttet i sin helhed inden for 5 år efter udløbet af hensættelsesåret, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5.

Det fremgår af forarbejderne til lovforslag nr. 108 af 5. december 1985 til den oprindelige bestemmelse om efterbeskatning af hensættelser, § 4, stk. 5 i lov nr. 145 af 19. marts 1986, at:

”Hensættelsen skal benyttes til det konkrete formål senest fem år efter udløbet af hensættelsesåret. Er hensættelsen ikke anvendt til formålet på dette tidspunkt, eller er den anvendt til et andet for- mål end det oprindeligt angivne, medregnes hensættelsesbeløbet til den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret med tillæg af 5 pct. for hvert år efter hensættelsesårets udløb.”

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 141 af 18. januar 1995, om ændring af forskellige skattelove, til § 3 nr. 3-5, at:

”Yderligere skal fremhæves, at såfremt hensættelserne ikke benyttes til opfyldelse af almennyttige eller almenvelgørende formål inden 5 år, efterbeskattes det ikke anvendte hensættelsesbeløb, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, med et procenttillæg på 5 pct., for hvert år fra hensættelses- årets udløb og indtil udløbet af det indkomstår, hvori fristen er udløbet, eller hvori beløbet er anvendt til et fremmed formål. Denne efterbeskatningsregel må i sig selv betragtes som et tilstrækkeligt værn imod ubegrundede hensættelser.”

Der kan ikke afsendes varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ændring af en ansættelse af indkomstskat kan dog uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 ske, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af SKM2001.497.HR, at det er forældelseslovens regler, der finder anvendelse ved efterbeskatning af hensættelser.

I henhold til forældelseslovens § 2, stk. 1, skal forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1.

Såfremt fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen på 3 år først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 2.

Forældelse indtræder senest 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for andre fordringer, der ikke er omfattet af nr. 1-3 i § 3, stk. 3. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 3.

Landsskatterettens resultat og begrundelse

Det fremgår af fondens vedtægter, § 3, at det er fondens formål at bevare, drive og udleje ejendommen matr.nr. [...1][by2] By, [by3], bestående af 56.254 m² fredskov, beliggende [adresse1], [by3] som en samlet landbrugs- og skovejendom. Herudover er det fondens formål, efter bestyrelsens bestemmelse, at foretage uddeling af fondens formue til værdigt trængende personer, og fortrinsvis til personer, som måtte være i slægt med stifteren.

Det fremgår af fondens vedtægter, § 8, nr. 2, at ”Fondens overskud ved bl.a. drift af ovennævnte ejendommen kan, som nævnt i formålsbestemmelsen i § 3 anvendes til uddeling til værdigt trængende personer, herunder personer, som er i slægt med stifteren.” Det fremgår heraf, at kriteriet om at være værdigt trængende også gælder personer i slægt med stifteren.

Det fremgår af fondens årsrapport, at der er foretaget uddelinger til almennyttige formål til en række foreninger.

Det er i henhold til fondsbeskatningslovens bestemmelser en betingelse for fradrag, at der er tale om vedtægtsmæssige formål. Fra indkomståret 2018 er der tillige krav om, at der er tale om vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller almennyttige.

Idet der er foretaget uddelinger til foreninger, selvom fondens formålsbestemmelse lyder ” (...) til værdigt trængende personer og fortrinsvis personer, som måtte være i slægt med stifteren.”, finder Landsskatteretten, at der er foretaget ikke-vedtægtsmæssige uddelinger til foreningerne. Landsskatteretten har henset til, at ordlyden i vedtægten omtaler slægtskab med stifter, hvorfor der må være tale om fysiske personer. Herudover kan det ikke ændre på resultatet, at foreningernes formål eventuelt senere kommer ”værdigt trængende” personer til gavn.

[person2] modtog i 2010 1.443.553 kr. til indfrielse af et gældsbrev, som fonden havde til ham. Fonden har ikke haft direkte kontakt til [person2] og har dermed ikke kunnet modtage andre dokumenterede oplysninger fra ham om hans formueforhold end fondens egen indfrielse af gældsbrev til ham. På denne baggrund finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at der er foretaget en konkret vurdering af, om [person2] og dennes døtre er værdigt trængende.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at fonden har foretaget uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål og foretaget og anvendt hensættelser til de samme formål. Betingelserne i fondsbeskatningslovens bestemmelser om fradrag for uddelinger og hensættelser er derfor ikke opfyldt. Endvidere har fonden for indkomståret 2018 foretaget uddelinger til formål, der ikke kan anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det skal herefter tages stilling til, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Spørgsmålet er således, om fonden eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket den urigtige skatteansættelse.

Det bemærkes, at det på baggrund af det oplyste og Skattestyrelsens tilkendegivelse på retsmødet må lægges til grund, at fondens vedtægter har været indsendt til skatteforvaltningen i 1993. Det må endvidere lægges til grund, at Civilstyrelsen flere gange har foretaget kontrol af fondens indsendte regnskaber og oplysninger, herunder vedrørende de foretagne uddelinger, og at Civilstyrelsen ikke på denne baggrund har reageret. Endvidere bemærkes, at fonden i forbindelse med uddelinger har foretaget indberetning af lønindkomst.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten det betænkeligt at statuere, at fonden eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt.

Landsskatteretten ændrer på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse, idet Skattestyrelsens genoptagelse af fondens skatteansættelser for indkomstårene 2011-2017 ikke anses for berettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Fra indkomstårene 2019 og 2020 stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse.