|
|
Kendelse af 17-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2024
Journalnr. 22-0081282
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ansat selskabet [virksomhed1] GmbH’s momstilsvar til i alt 2.940.091 kr. i perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019 for varesalg til danske privatpersoner. Varesalget blev af Skattestyrelsen anset som fjernsalg med leveringssted her i landet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og § 14, stk. 1, nr. 3.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] GmbH (herefter benævnt selskabet) er et tysk selskab, som blev registreret den 23. april 2014. Selskabet er beliggende [adresse1], [Tyskland]. Selskabets repræsentant har fremlagt et dokument af den 3. marts 2014, som omhandler den tyske registrering. Selskabet fusionerede den 20. august 2018 med [virksomhed2] GmbH.
Selskabet har i den påklagede periode beskæftiget sig med salg af fitnessprodukter til danske privatkunder, dvs. ikke afgiftspligtige personer. Det er sket via hjemmesiden [x1], som bl.a. har danske tekster. [x1].com er en markedsplatform, som er ejet af det spanske selskab [virksomhed3]
Skattestyrelsen har den 28. august 2020 truffet afgørelse om, at selskabet er omfattet af reglerne om fjernsalg til Danmark for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Den påklagede afgørelse vedrører den efterfølgende periode fra den 1. januar 2019 til den 30. september 2019.
Selskabet har tillige påklaget afgørelsen af 28. august 2020 med sagsnr. [sag1].
SL (herefter benævnt WE). WE blev stiftet den 13. april 2016. Selskabet optræder i eget navn på hjemmesiden og for hver vare fremgår det tydeligt, hvis den tilhører selskabet.
Selskabet er momsregistreret i Tyskland og har afregnet tysk moms af sit salg på hjemmesiden i perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019. Selskabet har ikke været momsregistreret i Danmark.
Selskabet har også inden samarbejdet med WE beskæftiget sig med online salg af fitnessprodukter. I 2014 etablerede selskabet sin egen hjemmeside med salg fra Tyskland. Selskabet har indhentet et bindende svar, hvor Skatterådet den 26. august 2014 anså, at det af selskabet foreslåede koncept var omfattet af fjernsalgsreglerne, da selskabet som minimum var indirekte involveret i forsendelsen til kunderne og at selskabet herefter skulle pålægges dansk moms af varesalg, som blev sendt til danske kunder. Selskabet har oplyst, at man derfor ændrede det pågældende koncept.
Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol af selskabets momsansættelse for 1. januar 2017 til 31. december 2018 indkaldt oplysninger om selskabets salg på [x1]. Den 11. oktober 2018 har Skattestyrelsen afholdt et møde med selskabets repræsentant.
Selskabet har oplyst til Skattestyrelsen, at samarbejdet med WE kom i stand for at selskabet kunne opnå et større kundekreds og fokusere på at købe og sælge fitnessprodukter.
Selskabet har fremlagt en kopi af en aftale, benævnt ”Marketplace merchant contract”, mellem WE og selskabet. Den er underskrevet af parterne den 15. maj 2016. Af aftalen med WE fremgår, at selskabet vil få adgang til at sælge sine produkter via [x1], og at WE via markedsføring vil skabe et flow af kunder, samt at WE vil stille et program til rådighed, som kommunikerer med kunden. WE vil tillige stå for fakturahåndtering, modtagelse af betaling samt modtagelse af og håndtering af returvarer og klager.
Aftalen indeholder et afsnit om betaling, hvor det fremgår, at selskabet skal betale et beløb pr. salg og et månedligt gebyr til WE. Afsnittet indeholder ikke oplysninger om beløbsstørrelser og selskabet har ikke fremlagt en eventuel tillægsaftale eller yderligere i relation hertil. Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet månedligt fik en opkrævning fra WE. Skattestyrelsen har i materialeindkaldelse af 29. oktober 2018 anmodet selskabet om at fremlægge dokumentation for den faktiske opkrævning og betaling for udvalgte perioder i 2017 og 2018 samt oplysning om den samlede opkrævning og betaling i 2016, 2017 og 2018. Selskabet har ikke fremsendt dette.
For så vidt angår kundernes betaling, har selskabets repræsentant oplyst, at betalingerne indgik på WE’s bankkonto, hvorefter de én til én blev overført til selskabets bankkonto. Repræsentanten har oplyst, at selskabet ikke har modtaget beløb fra WE, som kan henføres til kundernes betaling for forsendelse af varerne. Selskabet har tillige oplyst, at selskabet ikke har haft noget at gøre med forsendelsen af de solgte varer, dvs. heller ikke for så vidt angår kundens betaling.
Af aftalen fremgår endvidere følgende i relation til forsendelse:
“In any case, the Seller will operate as an independent business, and by no means shall [x1] be deemed to finalize any contract with the final customers on behalf of the Seller, nor acquire any liability for the terms of the contract reached by the parties, including the shipping of the products, except on the terms of [x1]'s General Terms and Conditions.”
Aftalen indeholder ikke yderligere i forhold til processen for forsendelse. Skattestyrelsen har i materialeindkaldelse af 29. oktober 2018 indkaldt kontrakter indgået vedrørende varernes forsendelse. Selskabet har ikke fremlagt disse aftaler, og har oplyst, at selskabet ikke er i besiddelse af skriftlige aftaler med de virksomheder, som forestår forsendelsen, da det var en sag mellem WE og forsendelsesvirksomhederne, som selskabet ikke var involveret i.
Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af hjemmesiden den 26. juni 2018 konstateret, at det var muligt at købe 1.582 stk. varer, hvoraf 93 % tilhørte selskabet, mens de resterende 7 % tilhørte fem andre forhandlere.
Skattestyrelsen har på baggrund af en undersøgelse af opsætningen og salget via [x1] anset, at der er tale om fjernsalg for så vidt angår de varer, som selskabet har solgt til danske privatkunder, når varerne er sendt til Danmark. Skattestyrelsen har derfor anmodet selskabet om at oplyse om det faktiske salg i afgiftsperioden 1. januar 2019 til 30. september, da selskabet skal betale dansk moms heraf.
Selskabet har ikke tilsluttet sig Skattestyrelsens opfattelse og har ikke fremlagt de efterspurgte oplysninger. Selskabet har lagt vægt på, at det er WZ der som uafhængig part, der har varetaget opgaven med at tilrettelægge og indgå aftaler med de virksomheder, som har forestået forsendelsen af varerne til de danske kunder.
Skattestyrelsen har indhentet selskabets bankkontoudtog og har på baggrund heraf identificeret betalinger fra danske ikke momsregistrerede kunder, som kan henføres til selskabets salg via [x1]. Salget udgør i alt 11.760.364 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019 og Skattestyrelsen har opgjort salgsmomsen til 2.940.091 kr. Selskabet har ikke haft bemærkninger til den beløbsmæssige opgørelse.
Skattestyrelsen har herefter for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. september 2019 opgjort selskabets salgsmoms for fjernsalg således:
Periode | Omsætning, fjernsalg | Moms |
1. kvartal 2019 | 5.190.220 kr. | 1.297.555 kr. |
2. kvartal 2019 | 5.348.256 kr. | 1.337.064 kr. |
3. kvartal 2019 | 1.221.888 kr. | 305.472 kr. |
I alt | 11.760.364 kr. | 2.940.091 kr. |
Skattestyrelsen har i sin vurdering af, at der er tale om fjernsalg bl.a. henset til resultatet af flere prøvekøb foretaget på [x1].
Skattestyrelsen har foretaget køb af selskabets produkter og køb af en anden forhandlers produkter. Prøvekøbene har vist, at kunden i forbindelse med sit køb på [x1] har mulighed for at vælge leveringsform. Ved et prøvekøb foretaget den 20. marts 2018 var det kun muligt at vælge ”parcelpost” til en pris af ca. 45 kr. Ved et efterfølgende prøvekøb, herunder den 23. maj 2018 fik kunden andre muligheder, herunder afhentning lager og to leveringsmuligheder til en pris af hhv. 239 kr. og 495 kr., men muligheden ”parcelpost (ca. 45 DKK)” var forudmarkeret. Denne markering forekom ikke ifm. med prøvekøb foretaget den 21. september 2018 og heller ikke ved det seneste prøvekøb foretaget den 11. juni 2019.
Ved alle prøvekøb var følgende angivet ved valg af parcelpost: ”Din pakke bliver bragt til din foretrukne pakkeshop.” Kunden kunne vælge mellem [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6] (nu [virksomhed7]), og kunden skulle efterfølgende vælge en pakkeshop, hvorefter kunden blev ledt til et billede for betaling. Når betaling var sket, fik kunden følgende besked ved prøvekøb den 23. maj 2018 og 15. oktober 2018: ”Tak for din bestilling - Du har modtaget en ordrebekræftelse på email. Glæder du dig til at modtage din pakke? Vi har lige sendt dig en e-mail, med et link til at følge din pakkes fremgang. I linket i e-mailen kan du følge din pakkes fremgang direkte, samt se hvornår du kan forvente at modtage din pakke.”
Ved prøvekøbene skulle kunden udelukkende taste sit navn, adresse, e-mailadresse m.v. én gang. Endvidere fremgår det af bilag 5 til Skattestyrelsens afgørelse, at kunden skulle foretage en samlet godkendelse af varens pris, håndteringsgebyret og prisen for at få varen sendt. Selskabets repræsentant har oplyst, at et køb af vare og bestilling af forsendelsesform foregik i to selvstændige arbejdsgange, og at kunden skulle indtaste sit navn, adresse m.v. to gange, men Selskabet har ikke fremlagt noget i relation hertil.
Det fremgår af skærmprint af prøvekøbene, at der er angivet et samlet beløb til betaling, ligesom betalingen gennemføres på én gang. Beløbet er delt op i henholdsvis varens pris, et håndteringsgebyr (hvis bestilling under 150 kr.) og et beløb for den valgte forsendelse. Kunden skal kun betale én gang, men efterfølgende hæves der to separate beløb på kundens konto. Det ene beløb kan henføres til varens pris og det eventuelle håndteringsgebyr, og det andet beløb kan henføres til prisen for at få varen sendt. Såfremt kunden ønsker en faktura, skal den bestilles via et link, og kunden kan bestille både en faktura vedrørende selve købet og en vedrørende forsendelse.
Skattestyrelsen har konstateret, at WE i perioden mellem den 18. marts 2018 og 11. juni 2019 har ændret i opsætningen på [x1], herunder fanen ”Participation Agreement” (handelsbetingelserne). Pr. 18. marts 2018 fremgik, at selskabet var forpligtet til at videregive kundens oplysninger til den virksomhed, som skulle forestå forsendelsen af varerne. Dette var slettet den 11. juni 2019. Selskabets repræsentant har oplyst, at det anførte blev slettet, da det anførte ikke var korrekt, da selskabet ikke håndterede eller var indblandet i forsendelsen af varer til Danmark. Det blev varetaget af WE alene.
Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at følgende fremgik af hjemmesiden i hvert fald frem til april 2018:
”Når du laver en bestilling på vores side, så kan du sagtens få sendt din pakke hjem til dig selv i Danmark – nemt og bekvemt. Af juridiske årsager varetages fragten af et separat firma. Som kunde mærker du ikke noget til det. Du modtager din pakke på ganske normal vis med [virksomhed6].”
Endvidere fremgik i hvert fald til april 2018 følgende under handelsbetingelserne:
"Disse handelsbetingelser og vilkår finder anvendelse, når du som kunde afgiver en ordre på [x1].com og andre relaterede hjemmesider. Når du handler indgår du en aftale mellem dig og [virksomhed1] Gmbh (for fremtiden [x1]. com). Kontaktoplysningerne på [x1].com, finder du på vores hjemmeside."
Til støtte for, at selskabets oplysning om, at selskabet ikke har været involveret i tilrettelæggelsen af leveringsmulighederne på [x2].dk eller den faktiske forsendelse, har selskabet fremlagt faktureringsinformation af 19. april 2018, som angår køb af ”1 stk. BSN AMIND X 1000 g og 2 stk. DYMATIZE GLUTAMINE POWDER 300 G”. Selskabet har oplyst, at fakturaerne generelt udstedes af selskabet. Af faktureringsinformationen fremgår oplysning om varens pris samt at der er beregnet moms på 7 %. Selskabet har i relation hertil oplyst, at den opkrævede betaling for at få varerne sendt fremgår af en særskilt faktura, som er udstedt af WE. Denne faktura har selskabet ikke fremlagt.
Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt en erklæring underskrevet den 21. februar 2024, af en tidligere ejer og direktør for virksomheden [virksomhed8] UG, som har forestået forsendelse af nogle af varerne solgt via [x1]. Det bekræftes, at [virksomhed8] UG udelukkende var i kontakt med direktøren for WE i forbindelse med, at der blev indgået en forsendelsesaftale.
Selskabet har slutteligt fremlagt en kontrakt mellem selskabet og [virksomhed9] (herefter [virksomhed9]) der gælder perioden 1. juli 2017 til og med 30. juni 2019, som vedrører en aftale om, at selskabet anvender [virksomhed9]’s lagerfaciliteter og at [virksomhed9] håndterer ordrer fra [x1].
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har opgjort selskabets momstilsvar til 2.940.091 kr. kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019, idet Skattestyrelsen har anset, at selskabet, i henhold til reglerne om fjernsalg, skal betale dansk moms af salg af varer til danske privatpersoner.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”1.4. Vores bemærkninger og begrundelse
Vi har den 28. august 2020 truffet afgørelse om, at I er omfattet af reglerne om fjernsalg til Danmark for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018. Vi opgjorde jeres salg til danske privatpersoner og andre ikke-momsregistrerede købere til i alt 45.140.262 DKK og opgjorde momstilsvaret til i alt 9.028.046 DKK for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2018. Denne afgørelse vedrører den efterfølgende periode fra den 1. januar 2019 til den 30. september 2019.
Ud fra en samlet vurdering af fakta i sagen er det vores opfattelse, at jeres salg af fitnessprodukter, herunder chokolade- og sukkervarer samt energidrikke, til danske privatpersoner og andre ikke-momsregistrerede købere er omfattet af reglerne om fjernsalg. Leveringsstedet for salg af disse varer er i Danmark efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, hvorfor I har pligt til at betale moms ifølge momslovens § 46, stk. 1.
Vurderingen af, at I er omfattet af reglerne om fjernsalg, er foretaget på grundlag af følgende forhold:
| • | Selskabets salg af produkter skete på hjemmesiden [x1]. På [x1] var 93 procent af produkterne til salg fra [virksomhed1] GmbH. Ved indtastning af fitnessnord.dk blev man automatisk overført til [x1]. Denne hjemmeside er tilgængelig på dansk. Det er på hjemmesiden [x1] muligt at vælge levering til Danmark. |
| • | Danske privatpersoner og andre ikke-momsregistrerede købere kan købe varer på hjemmesiden [x1]. |
| • | Det er skattestyrelsens opfattelse, at det for køberne af produkterne står klart, at selskabet [virksomhed1] var sælger, hvilket fremgik når man gennemførte køb på [x1]. |
| • | Aftalen om fragt indgås som en integreret del af købet på hjemmesiden. Køber skal ikke selv tage kontakt til transportøren og oplyse, hvad der ønskes transporteret, adresser eller andet. Det hele sker via [x1], inden købet afsluttes. Kundens indtastede kontaktoplysninger (navn, adresse, mail, telefon) overføres automatisk i et nyt billede, så kunden ikke skal indtaste på ny ved valg af fragt. |
| • | Fragtudgiften beregnes og betales, inden købet afsluttes. Køber godkender ét samlet beløb for varer og fragt, som dog er specificeret i to beløb og hæves af to omgange. |
| • | Ved vores prøvekøb foretaget den 20. marts 2018 var det kun muligt at vælge én fragtmulighed nemlig Parcelpost. Efterfølgende var det muligt at vælge alternative fragtmuligheder. Da disse er væsentlig dyrere end Parcelpost, jf. bilag 2, har de næppe været anvendt i praksis. |
| • | Ved valg af transportmuligheden Parcelpost sker transporten gennem [virksomhed5], [virksomhed4], [virksomhed10] eller [virksomhed6]. Kunden behøver ikke at træffe selvstændige foranstaltninger for at kontakte de selskaber, der varetager transporten. Kunden kan ikke selv komme i kontakt med transportøren via hjemmesiden [x1]. |
| • | I har oplyst, at kundens bestilling af varer og efterfølgende bestilling af fragt sker i to selvstændige arbejdsgange med to gange indtastning af adresse, samt to selvstændige betalinger. Dette svarer ikke til de fakta, vi har kunnet afdække, jf. bilag. 2. |
Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at selskabets rolle er afgørende, for så vidt angår initiativet og organiseringen af de væsentlige faser i transporten af varer. [x1].com´s rolle i handlernes gennemførelse har i den forbindelse karakter af en indskudt funktion for at opnå en momsbesparelse. Når mere end 90 procent af produkterne til salg på [x1] er fra selskabet, og [x1] samtidig er målrettet salg til danske kunder, kan selskabet ved sit valg af salg gennem hjemmesiden [x1] ikke fraskrive sig indflydelse på, hvordan denne salgsproces herunder transport er sammensat.
[virksomhed1] GmbH anses derfor som minimum for at være indirekte involveret i transporten ved salg af varer via [x1] og dermed omfattet af reglerne om fjernsalg til Danmark. Vi henviser i øvrigt til guideline fra EU’s momskomités 104. møde den 4.-5. juni 2015.
Skattestyrelsen har hjemmel til at fortolke momsreglerne om fjernsalg på egen hånd, uanset om Tysklands skattemyndigheder eventuelt måtte have en anden opfattelse heraf.
Endvidere er der ifølge vores afdækning af fakta omkring salgsprocessen på hjemmesiden [x1] ikke afgørende forskelle i forhold til den forretningsmodel, der blev fremlagt som grundlag for det bindende svar.
I har ikke sendt dokumentation for eventuelle afhentningskøb til os. Som det fremgår af bilag 2, var det frem til marts/april 2018 ikke muligt for danske kunder at vælge afhentning på jeres lager i Tyskland. Da I har kunder i hele Danmark, og I kun opkræver et fragtgebyr på 45 DKK, har vi lagt til grund, at det alene kan være en minimal andel af jeres salg til danske kunder, der er blevet afhentet på jeres lager i Tyskland. I nedenstående opgørelse har vi derfor ikke reguleret for eventuelle afhentningskøb.
Vi er af den opfattelse, at Skattestyrelsen har hjemmel til at fortolke momsreglerne om fjernsalg på egen hånd, uanset om Tysklands skattemyndigheder eventuelt måtte have en anden opfattelse heraf. Det er desuden vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke er forpligtiget til at afklare det momsmæssige leveringssted eller gennemføre kontrollen i samarbejde med de tyske myndigheder.
Dette begrunder vi med, at vi har afdækket fakta 100 %, at leveringsstedet er i Danmark, samt at der ifølge præmis 49 og 53 i EU Domstolens dom af 18. juni 2020 (C276/18) KrakVet ikke er krav om samarbejde i henhold til Rådets Forordning nr. 904/2010 eller enighed med de tyske myndigheder.
Da der er tale om opgørelser af efterregulering af moms, og da I ikke har mulighed for at efteropkræve yderligere moms hos jeres kunder, opkræver vi 20 % af vederlaget, som I har faktureret til de danske privatpersoner og andre ikke-momsregistrerede købere inkl. tysk moms. Vi henviser til dom afsagt af EU-Domstolen i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin.
Afgiftsgrundlaget vedrørende efteropkrævningen udgør herefter vederlaget inkl. opkrævet tysk moms. Vi beregner 20 % moms af afgiftsgrundlaget.
Vi har ikke modtaget de efterspurgte regnskabsoplysninger om jeres salg af varer til danske privatpersoner og andre ikke-ikke-momsregistrerede købere. I henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, kan vi derfor fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt. Til beregningen har vi lagt oplysningerne om betalingerne fra danske privatpersoner til grund. Dette er i overensstemmelse med det, vi har varslet jer om i brev dateret den 29. oktober 2021.
Oplysningerne, som vi har modtaget fra de danske pengeinstitutter, er afgrænset til betalinger med betalingskort, som er udstedt til danske privatpersoner. Vi har derfor antaget, at når betalingskortet er udstedt til danske privatpersoner, er varerne også købt og leveret til privatpersoner i Danmark.
På baggrund af vores oplysninger, herunder de opstillede kriterier, som fremgår af bilag 1, har vi antaget, at jeres omsætning med danske privatpersoner og andre ikkemomsregistrerede købere for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. september 2019 er mindst 14.700.467 DKK .
På baggrund af ovenstående betalingsoplysninger har vi opgjort momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. september 2019. Vi vil opkræve i alt 2.940.091 DKK , og I kan se opgørelsen herunder.
Opgørelse af momstilsvar og rubrik A-varer for perioden fra 1. kvartal 2019 til 3. kvartal 2019:
(...)
Vi har ikke reduceret den afgiftspligtige omsætning med 280.000 DKK, som er registreringsgrænsen
for fjernsalg til Danmark ifølge momslovens § 48, stk. 3, da jeres omsætning har oversteget registreringsgrænsen i tidligere år.
Vi angiver 11.760.364 DKK i rubrik A-varer . Det stemmer overens med ovenstående opgørelse og svarer til værdien uden afgift af jeres fjernsalg af varer til danske privatpersoner og andre ikke-momsregistrerede købere. Det står i momsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 3.
Da der ikke er kommet nye oplysninger, som ændrer vores opfattelse af det materielle indhold i sagen, træffer vi nu en afgørelse, der stemmer overens med det forslag, vi tidligere har sendt jer.”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til 0 kr. for den omhandlede periode.
Selskabet har fremsat subsidiær påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til et mindre beløb end 2.940.091 kr.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”2. Sagsfremstilling
Nærværende sag er en momssag, der overordnet drejer sig om, hvorvidt [virksomhed1] GmbH (herefter ”Klager”) var momspligtig i Danmark i forbindelse med salg af varer til kunder bosat her i landet i perioden 1. januar 2017 – 30. september 2019 (Afgørelse 1 og 2).
Afgørende for spørgsmålet om momspligt er, hvorvidt Klager i samme periode gennemførte fjernsalg af varer til danske kunder eller ej.
Det er Klagers synspunkt, at Klager ikke forestod fjernsalg til Danmark, jf. momslovens § 14, nr. 2, idet Klager hverken var direkte eller indirekte involveret i transport af varer til kunder her i landet.
Det er videre Klagers synspunkt, at Skatteankestyrelsen ikke har forholdt sig til det samlede faktum i sagen, idet Skatteankestyrelsen konsekvent har undladt at kommentere det forhold, at salget af varerne skete gennem markedsplatform [x1], der var ejet af det spanske selskab [virksomhed3] Srl., der i det hele varetog kontakten med transportører vedrørende transport af varer. En opgave Klager hverken juridisk, økonomisk eller faktisk var involveret i. Det er i den forbindelse helt afgørende, at Klager og [virksomhed3] Srl. (herefter [virksomhed3]) både dengang og i dag udgør to selvstændige juridiske enheder uden juridisk, ledelsesmæssig eller økonomisk interessesammenfald i øvrigt.
Der vil nedenfor blive redegjort nærmere for de faktiske forhold i sagen.
2.1. Klager
Klager er et tysk etableret selskab, der i den i sagen omhandlede periode solgte fitnessprodukter via markedsplatformen [x1]. Klager var momsregistreret i Tyskland og afregnede tysk moms af alle sine varesalg. Selskabet ejes af [person1].
Klager har udelukkende haft varelager i Tyskland.
Klagers tyske lager var beliggende på adressen [adresse1], [udl-by1], hvor Klager har købt lagerplads hos lagerhotellet [virksomhed9], der af samme årsag er beliggende på samme adresse. Kopi af Service Contract mellem [virksomhed9] og Klager vedlægges som bilag 5.
2.2. Markedsplatformen[x1]
Markedsplatformen [x1] er en online platform, der forbinder kunder, produktsælgere samt fragtmænd via hjemmesiden, jf. afsnit ”om os” på [x1], hvoraf på daværende tidspunkt fremgik:
”[x1] er et Marketplace, som forbinder kunde, sælger og fragtmand. Alle pakker der bestilles gennem marketplace [x1] leveres altid på sælgers lager, hvor du selv kan hente det. Såfremt du ønsker at bestille fragt skal dette gøres gennem separat fragtmand. [x1] har undersøgt markedet og forbundet de bedste transportører på vores website.”
[x1].com, der dengang var ejet af det spanske selskab [virksomhed3], formidlede dermed kontakt mellem henholdsvis købere og sælgere af fitnessprodukter samt købere og sælgere af transportydelser, der alle optrådte i eget navn på hjemmesiden. [virksomhed3] er ejet af engelske [person2].
[virksomhed3] beskæftigede sig således med salg af ydelser i form af tilrådighedsstillelse af den elektroniske markedsplatform [x1] til brug for tredjemands køb og salg af ydelser og produkter.
[virksomhed3]s aktiviteter bestod derfor udelukkende af salg af ydelser til erhvervskunder i form af enten produktsælgere eller serviceleverandører, herunder transportører.
Produktleverandørerne, herunder Klager, der alle var uafhængige produktleverandører, tilkøbte sig således udelukkende til en plads til salg af produkter på markedsplatformen [x1].
På samme vis som produktsælgerne tilkøbte transportfirmaer sig til adgang til salg af transportydelser via den elektroniske markedsplatform.
Det var [virksomhed3]alene, der varetog enhver form for kontakt til de leverandører, der solgte transportydelser via markedsplatformen, herunder indgik aftale med transportørerne om transport af varer solgt via markedsplatformen. Enhver kommunikation samt aftaleindgåelse med transportørerne blev således indgået direkte mellem det spanske selskab [virksomhed3] og transportørerne.
2.3. Kundens køb via [x1]
Allerede når kunden gik ind på forsiden af [x1].com, blev kunden mødt med følgende overskrift ”Velkommen til [x1] – et fitness marketplace”.
Samtlige produkter blev markedsført på platformen med klar angivelse af den konkrete produktsælger for det pågældende produkt, f.eks. med følgende tekst: ”Dette produkt er solgt af [virksomhed1]”. Produkterne blev derfor solgt i produktleverandørens navn og for produktleverandørens regning.
Leverandørerne, herunder Klager, udstedte selv faktura til kunden. Fakturaen blev udstedt i leverandørens eget navn med angivelse af leverandørens adresse, momsnummer m.v. På tilsvarende vis udstedte Klager selv faktura til de kunder, der købte Klagers produkter. Kopi af faktura vedlagt som bilag 6.
Købte kunden produkter fra flere forskellige leverandører, ville kunden modtage en faktura fra hver enkelt produktleverandør med angivelse af produktsælgerens navn, adresse, momsnummer m.v.
2.4. Kundens valg af transport
I forbindelse med køb af varer på markedsplatformen [x1] valgte kunden selv, hvorvidt kunden personligt ønskede at hente varerne hos leverandørerne eller bestilte fragtmand til afhentning af varerne.
Kunden valgte derfor selv, hvorvidt kunden personligt ønskede at hente varerne på Klagers lager i Tyskland.
I det omfang kunden ikke selv ønskede at hente sine varer på Klagers lager i Tyskland, kunne kunden selv indgå aftale om transport, herunder efter kundens ønske via en fragtleverandør koblet op på markedsplatformen [x1]. Hvorvidt kunden ønskede at hente eller at ordre sin fragt via fitnessnord hjemmesiden via direkte henvendelse til en af fitnessnords fragtleverandører eller ved henvendelse til en helt tredje, beroede således udelukkende på kundens eget valg.
I forbindelse med købet modtog kunden et ordrenummer. Produkterne blev pakket af Klager og herefter afhentet enten af kunden eller en af kunden bestilt fragtmand, idet produkterne blev udleveret til fragtmanden ved dennes oplysning om kundens ordrenummer.
Produktleverandørerne, inkl. Klager, har på intet tidspunkt haft kontakt eller dialog med de transportører, der optrådte på websitet [x1].com, det vil sige hverken før, under eller efter kunders køb af produktet på markedsplatformen. Hertil kom, at produktleverandører, som Klager, ikke betalte nogen andel af den transportservice, som den konkrete kunde måtte vælge at købe.
Klager har således ikke indgået i nogen retlig relation eller dialog med transportører, ligesom Klager heller ikke aktivt promoverede transportører.
2.5. Bestilling af varer og transport – to arbejdsgange
Kundens bestilling af varer og efterfølgende bestilling af fragt skete i to selvstændige arbejdsgange med to gange indtastning af adresse samt to selvstændige betalinger.
Alle arbejdsgange udsprang af [virksomhed3]s elektroniske platform. Der har derfor eksisteret vandtætte skotter mellem Klagers og transportørernes elektroniske portaler.
2.6. Kundens betaling
Fragtudgiften blev beregnet og betalt inden købet blev afsluttet, men i en selvstændig betalingstransaktion.
Der forelå derfor som allerede anført to betalingstransaktioner for kundens køb; en for køb af produkt og en for køb af transportydelse.
Klager modtog ikke nogen andel af kundens betaling for transport, ligesom Klager ikke modtog oplysninger herom.
2.7. Risiko for varerne under transport
Kunden overtog risikoen for de købte produkter straks i forbindelse med udlevering fra Klagers lager.
I det omfang varerne enten blev ødelagt eller forsinket under transporten, var det kundens ansvar selv at rette henvendelse til transportøren, jf. herved afsnittet FAQ, [x1].com, hvoraf bl.a. fremgik:
”Jeg har fået et produkt, som blev ødelagt under forsendelsen – hvad gør jeg?
Hvis du har kontrakt med en foretrukken fragtmand, bedes du kontakte dem for assistance.”
Klager hverken refunderede eller eftersendte produkter, der var mistet eller bortkommet under forsendelsen. Derimod blev der henvist til fragtmanden for evt. erstatning, jf. afsnit ”Levering og transport” på [x1].com, hvoraf fremgår:
”[x1] er et Marketplace, som forbinder kunde, sælger og fragtmand. Alle pakker der bestilles gennem marketplacet [x1] leveres altid på sælger lager, hvor du selv kan hente det. Såfremt du ønsker at bestille fragt skal dette gøres gennem en separat fragtmand. [x1] har undersøgt markedet og forbundet de bedste transportører på vores website.
Du skal være opmærksom på at hverken sælgeren af dit produkt eller [x1] bærer risikoen for produktet, efter det er overgivet til fragtmanden – så går det i stykker under forsendelsen eller bortkommer din pakke, skal du skrive til fragtmanden for en kreditering.”
2.8. Forretningsmæssigt motiveret samarbejde mellem Klager og [virksomhed3]
Samarbejdet mellem Klager og [virksomhed3] startede i 2016, idet Klager, som følge af skærpet konkurrence, måtte fokusere på Klagers kernekompetence; nemlig køb og salg af fitnessprodukter.
[virksomhed3] overtog opgaverne med at markedsføre Klagers produkter via markedspladsen [x1], der grundet et større udvalg af leverandører og dermed produkter kunne nå ud til en større kreds af kunder.
[virksomhed3] stod for al IT-programmering og IT-vedligeholdelse af markedsplatformen, ligesom det var [virksomhed3], der lagde varer op og tog varer ned fra hjemmesiden. [virksomhed3] ydede dermed de nødvendige tekniske kompetencer til at understøtte Klagers fokus på Klagers kernekompetence i form af køb og salg af fitnessprodukter. Den kommercielle begrundelse for salget via hjemmesiden var derfor fra begyndelsen klar.
Klager har betalt et fee baseret på en del af Klagers andel af omsætningen via websitet. Feet var fastsat uafhængigt af kundens køb af transport. Hertil kom et månedligt beløb for teknisk vedligeholdelse af hjemmesiden, der tillige var baseret på realiseret omsætning.
[virksomhed3]s fee blev opkrævet månedligt i henhold til særskilt faktura fra [virksomhed3] til hver enkelt produktleverandør. Kopi af Marketplace Merchant Contract vedlægges som bilag 7.
Ud over den tekniske bistand modtog [virksomhed3] betaling fra kunden på vegne af produktleverandørerne, herunder Klager.
Alle beløb, der blev modtaget, blev afregnet euro for euro af [virksomhed3] til Klager straks efter modtagelsen fra kunden. Der skete derfor ikke en forudgående modregning af [virksomhed3]s fee inden afregning med produktleverandøren.
Kunden indbetalte således beløbet på [virksomhed3]s konto, der umiddelbart herefter overførte beløbet til Klager. Købte kunden varer fra flere sælgere, fordelte [virksomhed3] det af kunden indbetalte beløb til de relevante sælgere.
[virksomhed3] udstedte en månedlig faktura til Klager for ydelser leveret til selskabet.
Klager hverken håndterede eller modtog beløb, der stammede fra betaling af transport fra kunden, ligesom Klager heller ikke modtog provision fra eventuelle transportører.
Det skal for god ordens skyld præciseres, at der hverken forelå noget fælles ejerskab eller ledelsesmæssig forbindelse mellem Klager, [virksomhed3], de involverede transportører eller [virksomhed9], ligesom ingen af de involverede parter var koncernforbundne.
2.9. GmbH stiftelse (perioden forud for samarbejdet med [virksomhed3])
Klager solgte også inden opstarten af samarbejdet med [virksomhed3] fitnessprodukter online.
Klager blev oprindeligt stiftet i Tyskland den 3. marts 2014. Formålet med stiftelsen af det tyske selskab var at etablere et centralt lager nærmere Klagers produktunderleverandører fra primært Holland og UK med henblik på derigennem at nedbringe fragtomkostningen i forbindelse med køb af varer. Kopi af den tyske selskabsregistrering vedlægges som bilag 8. Klager var som ovenfor anført i sagen omhandlede periode ejet af [person1].
I august 2014 indhentede Klager et bindende svar om den danske momsmæssige konsekvens af Klagers påtænkte procedure i forbindelse med online salg af produkter til kunder i Danmark. Skatterådet slog på daværende tidspunkt fast, at det daværende påtænkte koncept var omfattet af fjernsalgsreglerne og derfor momspligtigt i Danmark.
Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at kunden automatisk blev viderestillet til fragtmandens hjemmeside, hvor information om fragten, leveringsadresse, pris og leveringstid automatisk blev overført, hvorefter kunden blot skulle trykke godkend. Skatterådets bindende svar er refereret SKM 2014.606 SR.
Det bindende svar udmøntede sig i et styresignal af 29. september 2014, refereret SKM2014.671, hvori SKAT præciserede, at ”der ikke er tale om fjernsalg, når sælgeren af varerne foretager en oplistning af mulige transportører på sin hjemmeside eller lignende i forbindelse med salget.”.
Af styresignalet fremgår tillige i overensstemmelse med det bindende svar, at en tysk virksomhed, der sælger dagligvarer til danske kunder via en tysk hjemmeside, vil være momspligtig i Danmark, hvis
”køberen som led i købsproceduren skal klikke på den fragtmand, som man ønsker at indgå aftale med, hvorefter man automatisk viderestilles til fragtmandens hjemmeside, hvor information om fragten, leveringsadresse, pris og leveringstid automatisk er udfyldt, hvorefter Spørger [Det forudsættes at der med Spørger menes køber] blot skal trykke godkend.”
Først i december 2014 lancerede Klager sin hjemmeside, der som følge af det bindende svar blev ændret i overensstemmelse med det efterfølgende styresignal.
Der var således ingen automatisk videregivelse af information til transportøren om hverken leveringsadresse, pris eller leveringstid.
Samtlige oplysninger skulle indtastes af enten kunden selv eller genereres af transportøren. Det påtænkte koncept omfattet af det bindende svar blev derfor aldrig implementeret.
***
Skattestyrelsen har både i sit brev af 25. marts 2019 samt ved afgørelse af 28. august 2020 henvist til det bindende svar, som ejerkredsen bag Klager valgte at indhente i 2014.
Klager har i breve til Skattestyrelsen af 6. december 2018 (fremlægges som bilag 9) såvel som 21. maj 2019 (fremlægges som bilag 10), præciseret, at det bindende svar fra 2014 hvilede på et andet faktuelt grundlag, idet Klager valgte ikke at implementere dette.
Det konkrete bindende svar har derfor ingen betydning for vurderingen af den konkrete situation, der netop hviler på en forudsætning om, at Klager i intet tilfælde er hverken praktisk, økonomisk eller på anden måde involveret i den konkrete transport af produkter til Danmark. Det foreliggende bindende svar har derfor ikke indflydelse på den momsmæssige vurdering af den konkrete situation.
Det forhold, at det bindende svar er indhentet af den afgiftspligtige person, som Skattestyrelsen retter afgørelsen imod, kan således ikke i sig føre til et krav om efterbetaling af moms.
Skattestyrelsen ses heller ikke at have forholdt sig til præcist hvilke dele af det bindende svar, der – udover identitet af den afgiftspligtige person – ifølge Skattestyrelsen er relevant for det aktuelle setup, der nu er genstand for efteropkrævning af moms. Skattestyrelsen har trods opfordring hertil undladt at præcisere dette.
2.10. Inddragelse af de tyske myndigheder
Klager har herudover både i brev til Skattestyrelsen af 6. december 2018 (bilag 9) samt brev til Skattestyrelsen af 21. maj 2020 (bilag 10) opfordret Skattestyrelsen til at fortsætte en eventuel kontrol i samarbejde med de tyske myndigheder. Dette gentages ved brev af 26. oktober 2021 (fremlægges som bilag 11).
Skattestyrelsen afviste første gang i sit brev af 25. marts 2019, side 5 en sådan afklaring i samarbejde med de tyske myndigheder med henvisning til, at Tyskland ikke er med i forsøgsordningen: ”Dialog i tilfælde af dobbeltbeskatning” (VAT Double Taxation – Dialogue between Tax Administrations).”
Hertil bemærkede Klager i sit indlæg af 21. maj 2019:
”Det skal for god ordens skyld præciseres, at opfordringen til afklaring via de tyske skattemyndigheder ikke angår den frivillige forsøgsordning, men derimod af Rådets Forordning (EU) Nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift, der fastsætter krav til medlemsstaternes udveksling af kontroloplysninger i sager med grænseoverskridende transaktioner.
Forordningen har til formål ikke blot at hindre momssvig (hvilket der konkret ikke er tale om, idet selskabet allerede har betalt moms af samtlige salg til Tyskland), men grundlæggende har til formål at sikre samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at sikre en korrekt momsansættelse (og dermed ikke dobbelt momsansættelse), jf. præambel nr. 7 og 10.
Forordningen indeholder i artikel 29 en bestemmelse om samtidig kontrol, hvorefter myndighederne i de involverede stater har mulighed for parallelt at foretage kontrol af den afgiftspligtiges leverancer. En bestemmelse som Klager vil anmode de tyske myndigheder om at anvende i forbindelse med den fortsatte kontrol med henblik på at sikre en korrekt opkrævning af moms i blot en af de involverede medlemsstater; Danmark eller Tyskland.
Vi tillader os i den forbindelse at gå ud fra, at Danmark, som deltagende part i ovenstående forsøgsaftale, netop har til hensigt i alle sager at undgå dobbeltbeskatning, uanset den involverede medlemsstat, konkret Tyskland, ikke har tiltrådt forsøgsordningen. Dette navnlig henset til, at de danske skattemyndigheder via andre bindende retlige instrumenter har mulighed for at sikre de tyske myndigheders involvering heri, med henblik på at undgå enhver form for dobbeltbeskatning af [virksomhed1], idet det endnu engang præciseres, at Klager allerede har betalt moms af samtlige leverancer i Tyskland. Vi fastholder dermed atter vores krav om indhentning af supplerende kontroloplysninger via de tyske myndigheder i overensstemmelse med de allerede fastlagte – og i øvrigt bindende – regler herom.”
Det kan dog også konstateres, at Skattestyrelsen i sit forslag til afgørelse af 28. maj 2020 valgte en ny og anden begrundelse for ikke at rette henvendelse til de tyske myndigheder. Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 28. maj 2020 er fremlagt som bilag 4 i klagen vedrørende Afgørelse 1. Der henvises til forslaget side 10, sidste afsnit, hvoraf fremgår:
”Siden vi senest orienterede jer in status på sagen, har vi genovervejet den videre sagsbehandling i forhold til de allerede foreliggende fakta i sagen. Da vi vurderer, at selskabet kan have overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene, har vi ikke kontaktet de tyske myndigheder med henblik på en indhentning af yderligere oplysninger.”
Skattestyrelsens synspunkt om, at et manglende samarbejde med de tyske myndigheder skyldes et evt. strafansvar, ses ikke yderligere begrundet, og Klager står uforstående overfor denne konsekvente manglende vilje til samarbejde med de tyske myndigheder.
Den reelle begrundelse synes derfor at være det forhold, at Skattestyrelsen udmærket er klar over, at de tyske myndigheder ikke er enige i Skattestyrelsens kvalifikation af [virksomhed1]s salg af produkter som fjernsalg til Danmark.
Det bemærkes i den forbindelse, at de tyske myndigheder har et fuldstændigt indblik i Klagers momsforhold.
Finanzamt [...] afholdt således en dybdegående momsrevision (Umsatzsteuer-Sonderprüfung) i perioden 14. juli og 4. november 2016, hvor Klager fik kontrolbesøg og besvarede omfangsrige spørgsmål skriftligt.
I revisionens forløb blev samtlige transaktioner af Klager analyseret.
Finanzamt accepterede i den forbindelse, at leveringsstedet for Klagers leverancer var Tyskland.
Skattestyrelsens har i sin afgørelse af 28. august 2020 (Afgørelse 1) end ikke adresseret spørgsmålet om henvendelse til de tyske myndigheder.
3. Anbringender
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at Klagers salg af varer via markedsplatformen [x1].com ikke udgør fjernsalg, jf. momslovens § 14 nr. 2, idet Klager hverken direkte eller indirekte var involveret i fragt af varer til selskabets kunder i Danmark.
Det gøres til støtte herfor grundlæggende gældende, at Klagers salg af varer skete gennem online markedsplatformen [x1], der var ejet af selskabet [virksomhed3], der i det hele varetog kontakten med de leverandører, som var involveret i transport af Klagers varer til kunder i Danmark.
Klager har derfor hverken indgået aftaler med transportører, båret risikoen for varerne under transport, faktureret, promoveret transportører, leveret oplysninger til transportører eller på anden måde været i kontakt med de omhandlede transportører.
Der skal herved lægges vægt på, at der hverken forelå et juridisk, økonomisk eller ledelsesmæssigt interessefællesskab mellem Klager og [virksomhed3], ligesom der ej heller har været grundlag for at tilsidesætte samarbejdet mellem Klager og [virksomhed3] som værende uden realøkonomisk indhold.
Der er derfor ikke grundlag for at gennemføre den af Skattestyrelsens trufne afgørelse vedrørende opkrævning af dansk moms, hvilket uddybes nedenfor.
3.1. Jus
Ved fjernsalg forstås i momsloven salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter momslovens §§ 47, 49-50a eller 51 eller 51a, eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, typisk en privat forbruger.
Fjernsalgsbestemmelsen i momslovens § 14, nr. 2 lyder:
”Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.” [Min fremhævning.]
Ved direkte transport eller forsendelse forstås normalt et salg, hvor sælger modtager bestilling af en given vare og efterfølgende sørger for, at varen bliver sendt til modtageren. Der kan f.eks. være tale om postordresalg.
Hvorvidt sælger er indirekte involveret, beror på en konkret vurdering af de givne omstændigheder.
Ifølge den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit D.A.6.1.6.1 vedrørende fjernsalg skal leverandøren anses for at være direkte eller indirekte involveret i transporten i et af følgende tilfælde:
”Fjernsalg
Leverandøren må anses for at være direkte eller indirekte involveret i transporten af varer i ethvert af følgende tilfælde:
| • | Aftale om transport eller forsendelse af varerne er indgået mellem leverandøren og transportøren. |
| • | Transporten eller forsendelsen varetages af en uafhængig transportør, men leverandøren bærer helt eller delvist ansvaret for varerne under forsendelsen. |
| • | Leverandøren på vegne af transportøren fakturerer forsendelsesvederlaget til- eller opkræver/modtager det fra køberen af varerne. |
| • | Leverandøren aktivt promoverer én bestemt transportør. |
| • | Leverandøren aktivt sætter køberen i kontakt med transportøren. |
| • | Leverandøren leverer oplysninger om de varer, som ønskes fragtet, til transportøren.” |
3.2 Konkret vurdering
Som ovenfor anført gør Klager gældende, at Klager ikke er momspligtig til Danmark i den i sagen omhandlede periode, idet Klager ikke var hverken direkte eller indirekte involveret i transporten af varer til kunder i Danmark i forbindelse med salg af varer via online markedsplatformen [x1]. Klager har derfor ikke gennemført fjernsalg i medfør af momslovens § 14, nr. 2.
Synspunktet støttes på følgende (med henvisning til kriterierne i Den Juridiske Vejledning):
3.1.2 ”Aftale om transport eller forsendelse af varerne er indgået mellem leverandøren og transportøren”.
Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, har Klager ikke indgået aftale om transport eller forsendelse af varer med transportørerne.
Samtlige aftaler om promovering af transportydelser og salg af disse via [x1] blev indgået af det spanske selskab [virksomhed3] uden involvering af Klager. Klager har på intet tidspunkt været i kontakt med transportørerne hverken før, under eller efter kundens køb af transportydelser på [x1].
***
Skattestyrelsen har i afgørelse af 28. august 2020 (Afgørelse 1), side 9, 1. afsnit anført:
| • | ”Aftalen om fragt indgås som en integreret del af købet. Køber skal ikke selv tage kontakt til transportøren og oplyse, hvad der ønskes transporteret, adresser eller andet. Det hele sker via [x1] inden købet afsluttes.” |
Indledningsvist præciseres, at Skattestyrelsens påstand ikke vedrører aftaleindgåelse mellem Klager som leverandør og transportøren, men derimod aftalerelationen i forhold til den private køber om transport af varer.
Klager er enig med Skattestyrelsen i, at kundens aftale om fragt skete via [x1].
Det ændrer imidlertid ikke på, at Klager ikke var involveret i aftale om transport med forbrugeren, idet [virksomhed3] - og ikke Klager - ejede [x1], ligesom det var [virksomhed3], der varetog aftaleindgåelse samt løbende kontakt med transportørerne. Forhold som Klager ikke var involveret i.
Skattestyrelsen ses ikke at have forholdt sig til dette faktum.
3.2.2. ”Transporten eller forsendelsen varetages af en uafhængig transportør, men leverandøren bærer helt eller delvist ansvaret for varerne under forsendelsen”.
Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, bar Klager ikke risikoen for varerne under transport. Derimod fremgik det tydeligt af FAQ på markedsplatformen [x1], at kunderne blev henvist til transportøren i forhold til bortkomne og ødelagte varer, jf. herved teksten ” hverken sælgeren af dit produkt eller [x1] bærer risikoen for produktet, efter det er overgivet til fragtmanden – så går det i stykker under forsendelsen eller bortkommer din pakke, skal du skrive til fragtmanden for en kreditering.”
3.2.3. ”Leverandøren på vegne af transportøren fakturerer forsendelsesvederlaget til- eller opkræver/modtager det fra køberen af varerne”.
Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, har Klager ikke faktureret andet end egne varer.
Klager har derfor ikke faktureret forsendelsesvederlag til kunden, ligesom Klager på intet tidspunkt har opkrævet eller modtaget transportvederlaget fra kunden.
Betaling for varer og transport blev derimod hævet af to omgange og tilgået en konto, der tilhørte [virksomhed3], der herefter fordelte vederlaget mellem Klager og transportøren.
Skattestyrelsen har ikke forholdt sig hertil.
***
Skattestyrelsen anfører i Afgørelse 1 af 28. august 2020, side 9, 2. afsnit følgende:
| • | ”Fragtudgiften beregnes og betales inden købet afsluttes. Køber godkender ét samlet beløb for varer og fragt, som dog i praksis hæves af to omgange” |
Det af Skattestyrelsen anførte om, at køber godkendte èt samlet beløb for varer og fragt er ganske enkelt ikke korrekt.
Skattestyrelsen har trods opfordring hertil ikke fremlagt dokumentation for det af Skattestyrelsen anførte om, at køber godkendte ”et samlet beløb for varer og fragt”.
3.2.4. ”Leverandøren aktivt promoverer én bestemt transportør”.
Klager har ikke aktivt promoveret hverken én eller flere bestemte leverandører. Enhver henvisning til mulige transportører er sket på [x1] og dermed af det spanske selskab [virksomhed3].
***
Skattestyrelsen anfører i Afgørelse 1 af 28. august 2020, side 9, 3. afsnit videre følgende:
| • | ”Ved vores prøvekøb den 20. marts 2018 var det kun mulig at vælge én fragtmulighed nemlig Parcelpost. Efterfølgende var det muligt at vælge alternative fragtmuligheder. Da disse er væsentligt dyrere end Parcelpost, jf. bilag 1, har de næppe været anvendt i praksis.” |
Som allerede præciseret har Klager ikke promoveret transportører i forbindelse med salg af varer.
Antallet og karakteren af fragtudbydere på [x1] har udelukkende været et anliggende mellem [virksomhed3] og de transportører, der har ønsket at promovere deres ydelser via [x1]. Klager har på intet tidspunkt været involveret heri.
Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til dette faktum.
3.2.5. ”Leverandøren aktivt sætter køberen i kontakt med transportøren”.
Klager har ikke aktivt sat køber i kontakt med transportøren.
Klager har ikke haft kontakt med transportøren i forbindelse med kundens aftaleindgåelse.
Skattestyrelsen har ikke forholdt sig hertil.
3.2.6. ”Leverandøren leverer oplysninger om de varer, som ønskes fragtet, til transportøren”.
Klager leverer ikke oplysninger om de varer, der ønskes fragtet til transportøren.
Oplysninger om de varer, der ønskedes fragtet til transportørerne, er blevet afgivet af markedsplatformen – og dermed ikke Klager – til transportøren, baseret på de oplysninger, som kunden selv tastede ind i systemet hos Markedsplatformen (ejet af [virksomhed3]).
***
Som ovenfor anført har Skattestyrelsen helt grundlæggende undladt at forholde sig til det faktum, at markedsplatformen [x1] er ejet af det spanske selskab [virksomhed3], samt at Klager og [virksomhed3] Srl., udgjorde to selvstændige juridiske enheder uden ledelsesmæssig eller økonomisk interessefællesskab i øvrigt.
Klager har derfor hverken direkte eller indirekte været involveret i transporten af de varer, der er solgt via [x1] til Danmark, idet
| i) | Klager ikke er indgået i nogen form for retlig relation med transportører af varer, |
| ii) | Klager ikke har båret risikoen for varerne under transporten, og |
| iii) | Klager ikke har været involveret i fakturering eller opkrævning af betaling for transport, ligesom Klager ej heller har modtaget eller betalt noget fee for transport. |
Der er derfor ikke grundlag for at gennemføre den af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelse af Klagers momsansættelse for den i sagen omhandlede periode.
Klager bemærker i den forbindelse afslutningsvist, at da der allerede er betalt tysk moms af Klagers salg af produkter, udgør Skattestyrelsens afgørelser et eklatant brud på EU-rettens grundlæggende princip om forbud mod dobbeltopkrævning af moms.
Skattestyrelsen har trods opfordring hertil undladt at uddybe den juridiske begrundelse for det manglende samarbejde med de tyske myndigheder, hvilket skal ses i lyset af, at Skattestyrelsen efter det oplyste har foretaget kontrol af Klagers varesalg i mere end 2,5 år forinden, der blev truffet afgørelse i sagen om momspligt til Danmark.
En ganske urimelig sagsbehandlingstid, der har påført Klager yderligere omkostninger i dobbeltmoms til både Danmark og Tyskland.”
Retsmøde
Skattestyrelsen har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som indstiller at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse fra 28. august 2020.
Skatteankestyrelsen indstiller at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat klager momstilsvar skønsmæssigt til i alt 9.025.046 kr. for momsperioden 1. januar 2017 – 31. december 2018som følge af, at Skattestyrelsen har anset klager for at være omfattet af reglerne for fjernsalg, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og § 14, stk. 1, nr. 3.
Klager er et tysk selskab, som er stiftet den 3. april 2014, og som sælger fitnessprodukter til danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer via hjemmesiden [x1].
Klager var ikke momsregistreret i Danmark inden opstart af kontrollen.
Skattestyrelsen foretog en nærmere kontrol af hvorvidt klager var omfattet af fjernsalgsreglerne i lovens § 14, og i den forbindelse skulle momsregistreres her i landet og afregne dansk moms, jf. § 48, stk. 3. I den forbindelse foretog Skattestyrelsen bl.a. en række prøvekøb og erfarede, at klager direkte eller indirekte var involveret i forsendelse eller transport af varer til kunder i Danmark.
I det klager ikke har fremlagt nye oplysninger fastholder Skattestyrelsen at klagers salg af fitnessprodukter til danske privatpersoner og andre ikke-afgiftspligtige personer er omfattet af reglerne om fjernsalg. Leveringsstedet for salg af disse varer er i Danmark efter momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, hvorfor klager har pligt til at lade sig registrere, jf. § 48, stk. 3 og betale moms ifølge momslovens § 46, stk. 1.
Da klager ikke har fremlagt regnskabsoplysninger m.v. eller opgjort et momstilsvar, har Skattestyrelsen været berettiget til at opgøre momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Dette er sket på baggrund af overførsler fra danske privatpersoner til klagers bankkonto. Salgsmomsen er opgjort som 20 % af vederlaget svarende til indsætningerne jf. § 27, stk. 1 og praksis fra EU-domstolen.”
Selskabets repræsentant har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
”1.1. Skatteankestyrelsens begrundelse
Skatteankestyrelsen begrunder sammenfattende sin indstilling om stadfæstelse således, side 6, 3. sidste afsnit:
”Når, der henses til ovenstående, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset, at selskabet har været indirekte involveret i forsendelse af selskabets varer til danske kunder via [x1]. Selskabet anses uanset, at der er tale om to juridiske enheder at have haft væsentlig indflydelse på både opsætning af [x1] og de tilrettelagte procedurer. Resultaterne af prøvekøbene viser, at forsendelsen af varer til danske privatkunder er initieret af og i et vis omfang faciliteret via [x1].”
Skatteankestyrelsens begrundelse hviler på en henvisning til en række faktuelle forhold.
Det er Klagers opfattelse, at disse konkrete forhold ikke understøtter Klagers indirekte involvering i selve transporten eller indflydelse på opsætning af [x1] eller de tilrettelagte procedurer, men derimod illustrerer, at Skatteankestyrelsens vurdering af udtryk for en ny og ændret begrundelse med henvisning til realitetsbetragtninger, og at denne ikke er korrekt.
De faktuelle forhold Skatteankestyrelsen henviser til er følgende:
1.2. En og samme arbejdsgang
” Landsskatterettens begrundelse og resultat
Forsendelsen af selskabets varer er påbegyndt fra lageret i Tyskland og afsluttet med levering i Danmark.
Skattestyrelsens prøvekøb viser, at en kunde på [x1] i én og samme arbejdsgang kan købe en vare og vælge forsendelsesform. Endvidere fremstår det beløb, som skal opkræves hos kunden, som et samlet beløb.”
Klager har allerede i supplerende indlæg af 13. oktober 2023 nøje redegjort for, at bestilling af varer og bestilling af transport ikke udgør én, men to arbejdsgange med to gange indtastning af adresse samt to selvstændige betalinger.
Klager står derfor uforstående overfor Skattestyrelsen og dermed Skatteankestyrelsens påstand om, at der alene foreligger en enkelt arbejdsgang, hvilket ikke er nærmere beskrevet.
Allerede fordi Klager ikke er enig i det beskrevne faktum, er det Klagers opfattelse, at beskrivelsen ikke kan understøtte Skatteankestyrelsens begrundelse om, at Klager har haft indflydelse på både opsætning af [x1] og forsendelsen af varer.
Selv hvis det lægges til grund, at bestilling af varer og bestilling af transport alene består af én enkelt arbejdsgang, er det uklart, hvordan dette faktum vil kunne understøtte en vurdering af, at Klager har indflydelse på den tekniske opsætning af [x1] og de tilrettelagte forsendelsesprocedurer.
Klager skal derfor bede om en uddybende forklaring af, hvad der konkret menes med ”En og samme arbejdsgang”, herunder en uddybning af hvordan antallet af arbejdsgange har indflydelse på den tekniske opsætning af [x1] og de tilrettelagte forsendelsesprocedurer.
Klager bemærker i øvrigt, at Skatteankestyrelsens henvisning til Skattestyrelsens prøvekøb tyder på, at Skatteankestyrelsen ikke selv har efterprøvet den faktuelle påstand.
1.3. Antal transportører
”Skattestyrelsens prøvekøb viser desuden, at kunden i hvert fald frem til april 2018 kun har haft mulighed for at vælge forsendelse med parcelpost.”
Klager henviser indledningsvist til, at Skatteankestyrelsens begrundelse alene omfatter perioden frem til april 2018. Hele sagen omhandler imidlertid perioden helt frem til 30. september 2019.
Udover at Skatteankestyrelsen alene har forholdt sig til en begrænset del af sagens periode, står Klager uforstående overfor, hvordan antallet af transportører kan medføre, at Klager har haft indflydelse på den tekniske opsætning af [x1] samt tilrettelæggelse af forsendelsesprocedurerne under det senere samarbejde med [virksomhed3]. Dette bedes uddybet.
Klager præciserer i den forbindelse atter, at der ingen dataintegration var mellem Klager og den/de transportvirksomheder, der varetog transporten af varer solgt via [x1]. Klager havde ganske enkelt ingen indflydelse på hverken den tekniske opsætning af [x1] eller forsendelsesprocedurerne i øvrigt, der udelukkende blev varetaget af [virksomhed3].
1.4. Klagers salg til kunder inden samarbejdet med [virksomhed3]
”Selskabet har inden kontrakten blev indgået med WE solgt fitnessprodukter online til danske kunder og selskabet har således inden aftalen med WE haft aftaler med forsendelsesvirksomheder, som kunne forestå forsendelse af selskabets varer til danske kunder.”
Skatteankestyrelsen henviser her til Klagers salg gennemført inden samarbejdet med [virksomhed3].
Det er uklart, hvordan Klagers salg af varer inden samarbejdet med [virksomhed3] kan medføre, at Klager indirekte har haft indflydelse på den tekniske opsætning af [x1] samt tilrettelæggelse af forsendelsesprocedurerne under det senere samarbejde med [virksomhed3]. Dette bedes uddybet.
1.5. Omfanget af salg af Klagers produkter via [x1]
”Skattestyrelsen har konstateret, at 93 % af de produkter, som blev solgt på [x1] i 2018, tilhørte selskabet.”
Det er uklart, hvordan omfanget af salg af Klagers produkter via [x1] kan medføre, at Klager har haft indirekte indflydelse på opsætning af [x1] samt tilrettelæggelse af forsendelsesprocedurerne under det senere samarbejde med [virksomhed3]. Dette bedes uddybet.
1.6. Tidspunktet for registrering af [virksomhed3]
”WE blev registreret kort tid forinden WE indgik aftalen med selskabet. Af kontrakten fremgår, at WE overtog al formidling og servicering af kunderne, herunder aftaler om forsendelse af varerne.”
Det er uklart, hvordan tidspunktet for registreringen af [virksomhed3] kan medføre, at Klager har haft indflydelse på den tekniske opsætning af [x1] samt tilrettelæggelse af forsendelsesprocedurerne under det senere samarbejde med [virksomhed3]. Dette bedes uddybet.
1.7. Transportaftaler mellem [virksomhed3] og transportører
”Selskabet har ikke fremlagt aftaler indgået mellem WE og virksomheder, som skulle forestå forsendelsen af varer købt via [x1].”
Klager har ikke deltaget i kommunikationen mellem [virksomhed3] og de transportører, [virksomhed3] har arbejdet sammen med. Klager er derfor ikke i besiddelse af kopi af aftaler mellem WE og de virksomheder, der forestod forsendelsen af varer købt via [x1].
Det er uklart, hvordan den indtil nu manglende fremlæggelse af aftale mellem [virksomhed3] og de virksomheder, der har varetaget transport ifølge aftale med [virksomhed3] kan medføre, at Klager indirekte har haft indflydelse på den tekniske opsætning af [x1] samt tilrettelæggelse af forsendelsesprocedurerne under det senere samarbejde med [virksomhed3]. Dette bedes uddybet.
1.8. Klagers betaling for [virksomhed3]s ydelser
”Af kontrakten fremgår, at selskabet skal betale et beløb til WE pr. salg og et beløb for at anvende hjemmesiden. Kontrakten indeholder imidlertid ingen oplysninger om hvilke beløb, der er tale om og konkret hvilke ydelser selskabet skal betale for. Dette på trods af, at der er tale om omfattende ydelser. Selskabet har ikke fremlagt disse oplysninger, selvom Skattestyrelsen har anmodet herom. Selskabet har heller fremlagt eksempler på WE’s opkrævninger og selskabets betalinger til WE.”
Klager mener ikke at være blevet mødt med et krav fra Skattestyrelsen om fremlæggelse af oplysninger om størrelsen af de betalte fees fra Klager til [virksomhed3].
En gennemgang af aktindsigtsmateriale fra Skattestyrelsen viser også, at Skattestyrelsen i overvejende grad udelukkende har lagt vægt på fremgangsmåden i forbindelse med bestillingsprocessen fremfor det økonomiske samarbejde mellem Klager og [virksomhed3]. Som bilag 12 vedlægges kopi af Skattestyrelsens bilagsoversigt til Skatteankestyrelsen.
Det står i øvrigt uklart, hvordan den manglende fremlæggelse af dokumentation for størrelse af samt den faktiske betaling af fee fra Klager til [virksomhed3] kan føre til, at Klager indirekte har haft indflydelse på den tekniske opsætning af [x1] samt tilrettelæggelse af forsendelsesprocedurerne under det senere samarbejde med [virksomhed3]. Dette bedes uddybet.
1.9. Ændringer i den tekniske opsætning
”Skattestyrelsen har konstateret, at WE i perioden efter at Skattestyrelsen har henvendt sig til selskabet, har ændret i opsætningen af [x1] , herunder forsendelsesmulighederne, selskabets forpligtigelse til at videregive kundeoplysninger til forsendelsesvirksomhedere, og handelsbetingelserne.” [Mine fremhævninger]
Skatteankestyrelsens indstilling indeholder ingen henvisning til, hvilke konkrete ændringer Skattestyrelsen har konstateret.
Bilag 2 til Skattestyrelsens afgørelse beskriver imidlertid de ændringer, der ifølge Skattestyrelsen er foretaget i løbet af 2018.
Klager bemærker hertil, at Skattestyrelsens kontrol af Klager foregik fra oktober 2018 til april 2022 og dermed i mere end 3,5 år. Det er derfor ganske enkelt urealistisk at forestille sig, at [virksomhed3] ikke har foretaget løbende tilpasninger af opsætningen under vejs.
Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen i bilag 2 til sin afgørelse henviser til ændringer, der alle skulle være foretaget i april/maj 2018. Det bemærkes i den forbindelse, at første indledende møde med selskabets advokat (undertegnede) først skete i oktober 2018.
Skattestyrelsen henviser i bilag 2 endelig til en ændring af Participation Agreement, der skulle være foretaget i 2019.
Hertil bemærkes, at Klager allerede i brev af 21. maj 2019 oplyste følgende overfor Skattestyrelsen:
”Endelig oplyser Skattestyrelsen i sin gengivelse af punkt D.2.1. i aftalen Participation Agreement om, at sælger er forpligtet til at videregive købers oplysninger til den valgte transportør. Det anførte beror på en skrivefejl, der nu er korrigeret, idet det bemærkes, at det ganske enkelt ikke er korrekt og i øvrigt ikke teknisk muligt, idet der som ovenfor anført foreligger vandtætte skotter mellem [virksomhed1] og de involverede transportørers elektroniske platforme. Det er kunden og kunden alene, der via indtastning i forbindelse med bestilling af transport oplyser samtlige relevante oplysninger om kundens forhold, herunder navn, adresse, betalingsoplysninger m.v., hvilket et kontrolkøb via [x1] nødvendigvis må have afdækket. Teksten på websitet stemmer derfor nu overens med de faktiske forhold, der altid har været gældende.”
Som det fremgår, var der udelukkende tale om en skrivefejl, der netop havde til formål at sikre korrekt beskrivelse af den tekniske opsætning af [x1]. Tilretningen af skrivefejlen kan derfor ikke føre til en konklusion om, at Klager har haft indflydelse på netop den tekniske opsætning af [x1] eller indflydelse på forsendelsesproceduren i øvrigt.
2. Opsummering
Det kan opsummerende konkluderes, at ingen af de af Skatteankestyrelsen angivne forhold ovenfor kan føre til en konklusion om, at Klager indirekte har haft indflydelse på den tekniske opsætning af [x1] samt tilrettelæggelse af forsendelsesprocedurerne under det senere samarbejde med [x1].
Der er ganske enkelt ingen sammenhæng mellem de konkrete forhold, der henvises til og den tekniske opsætning af [x1] eller forsendelsesproceduren. Der henvises i det hele til det ovenfor anførte.
Skatteankestyrelsens konkrete begrundelse er derfor nærmere et udtryk for, at Skatteankestyrelsen underkender realiteten i den struktur, Klager har valgt i samarbejdet med selskabet [virksomhed3].”
Indlæg under retsmødet
Repræsentanten nedlagde påstand om, at selskabet ikke var omfattet af reglerne for fjernsalg, og at selskabet derfor kun skulle betale tysk moms, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.
Det blev fremhævet, at det var WE, og ikke selskabet, som havde indgået aftaler med transportørerne, at det var WE, som fordelte betalingen mellem selskabet og transportørerne, når der blev købt varer af danske kunder, at selskabet ikke havde indflydelse på opsætningen af hjemmesiden hvor selskabets produkter blev solgt, og at der forelå vandtætte skotter mellem WE og selskabet.
Idet selskabet ikke havde haft kontakt med eller indgået en aftale med transportørerne, anførte repræsentanten, at selskabet hverken direkte eller indirekte var involveret i forsendelsen af varerne. Selskabet var derfor ikke omfattet af reglerne om fjernsalg, og skulle som følge heraf ikke pålægges dansk moms.
Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen henviste til praksis på området, herunder styresignalet offentliggjort i SKM2016.112.SKAT, SKM2024.259.LSR, sagsnr. 21-0045438 og det tidligere bindende svar fra Skatterådet, som vedrørte selskabet.
Skattestyrelsen anførte, at der ikke var grundlag for at kontakte de tyske myndigheder, fordi medlemslandene ikke er forpligtet til at indgå et samarbejde med henblik på at finde en fælles løsning for, at et selskab kan undgå at betale dobbeltmoms.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat selskabets momstilsvar til i alt 2.940.091 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019 som følge af, at Skattestyrelsen har anset selskabet for at være omfattet af reglerne for fjernsalg, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og § 14, stk. 1, nr. 3.
Retsgrundlaget
Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, som leveres mod vederlag her i landet.
Fjernsalg defineres i momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013), hvor det fremgår:
”Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.”
Videre fremgår det af momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, at leveringsstedet for varer er her i landet, når varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3.
Momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og nr. 3, implementerer momssystemsdirektivets art. 33, stk. 1, litra a, som har følgende ordlyd:
”Art. 33
Stk. 1.Uanset artikel 32 anses leveringsstedet for varer, der af leverandøren eller for hans regning forsendes eller transporteres fra en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, for at være det sted, hvor varerne befinder sig, når forsendelsen eller transporten til kunden afsluttes, når følgende betingelser er opfyldt:
| a) | leveringen af varer finder sted til en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til artikel 3, stk. 1, eller til enhver anden ikke-afgiftspligtig person.” |
Af momsloven § 47, stk. 1, fremgår det, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved fjernsalg, er ifølge momslovens § 48, stk. 3, fritaget for registrering, når den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr.
SKAT har i SKM2016.112.SKAT tilkendegivet sin opfattelse af, hvornår salg af varer fra andre EU-lande, som bliver transporteret til kunder i Danmark, skal anses for / ikke anses for fjernsalg. Heraf fremgår blandt andet:
”Fjernsalg
Det er SKATs opfattelse, at leverandøren må anses for at være direkte eller indirekte involveret i transporten af varer i ethvert af følgende tilfælde:
| • | Aftale om transport eller forsendelse af varerne er indgået mellem leverandøren og transportøren. |
| • | Transporten eller forsendelsen varetages af en uafhængig transportør, men leverandøren bærer helt eller delvist ansvaret for varerne under forsendelsen. |
| • | Leverandøren på vegne af transportøren fakturerer forsendelsesvederlaget til- eller opkræver/modtager det fra køberen af varerne. |
| • | Leverandøren aktivt promoverer én bestemt transportør. |
| • | Leverandøren aktivt sætter køberen i kontakt med transportøren. |
| • | Leverandøren leverer oplysninger om de varer, som ønskes fragtet, til transportøren. |
Det bemærkes, at denne fortolkning næsten er enstemmigt tiltrådt af EU's momskomité i dens guideline fra det 104. møde den 5./6. juni 2015.
Det er endvidere SKATs opfattelse, at der er tale om fjernsalg, når leverandøren som led i en helhedsløsning eksempelvis på sin hjemmeside oplister navnene på en eller flere fragtmænd, og det på baggrund af en konkret helhedsbedømmelse kan konstateres, at leverandøren reelt direkte eller indirekte organiserer transporten i samarbejde med transportøren.
Ved denne vurdering vil følgende forhold tale for, at der er tale om fjernsalg:
• De nærmere vilkår for transporten aftales mellem leverandøren og transportøren.
• Leverandøren har aftalt rabat med transportøren, som kommer kunderne til gode.
• Leverandøren og transportøren er koncernforbundne eller har et lignende interessefællesskab.
• Leverandøren modtager provision fra transportøren for at anvise kunderne.
• Leverandøren betaler vederlag til transportøren for, at denne påtager sig transporten.
For så vidt angår fastlæggelsen af de nærmere vilkår, vil det kunne tillægges afgørende vægt, hvis leverandøren på sine kunders vegne sikrer, at transporten gennemføres på særligt gunstige vilkår i kraft af, at leverandøren har udvirket, at transportøren samler transportopgaverne for leverandørens kunder og transporterer varerne samlet til leverandørens forskellige kunder i Danmark.
Fjernsalg - særligt onlinebutikker
Ved salg fra udenlandske onlinebutikker til danske kunder vil enhver samkøring af leverandørens og transportørens hjemmeside, som medfører overførsel af oplysninger om de pågældende varer, kunden eller lignende, medføre, at leverandøren må anses for indirekte involveret i transporten.
Skal en af de oplistede fragtmænd vælges - og fragtaftalen indgås - som led i købsprocessen hos leverandøren, dvs. inden købet af varen er afsluttet, vil dette kunne være en indikation af, at leverandøren er indirekte involveret i transporten.
Ligeledes vil det forhold, at man som led i købsprocessen hos leverandøren løbende kan blive opdateret om den samlede fragtpris for de valgte varer hos en eller flere af de oplistede fragtmænd, kunne være en indikation af, at leverandøren er indirekte involveret i transporten. Dette forudsætter dog, at oplysningen af fragtprisen forudsætter en eller anden form for forudgående samarbejde mellem leverandøren og fragtmændene.”
EU-domstolen fastslog i sag C-276/18 (KrakVet), at artikel 33 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at såfremt varer, som sælges af en leverandør, der er etableret i en medlemsstat, til kunder med bopæl i en anden medlemsstat, befordres til kunderne af et selskab, som anbefales af leverandøren, men med hvilket det står kunderne frit for at kontrahere med henblik på denne befordring, skal disse varer anses for at forsendes eller transporteres ”af leverandøren eller for hans regning”, såfremt den nævnte leverandørs rolle er afgørende for så vidt angår initiativet til og organiseringen af de væsentlige faser i forsendelsen eller transporten af de nævnte varer, jf. præmis 82. I samme sag fastslog EU-domstolen, at artikel 7, 13 og 28-30 i forordning 904/2010 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at skattemyndighederne i en medlemsstat ensidigt kan undergive transaktioner en anden afgiftsmæssig behandling for så vidt angår moms end den, i medfør af hvilken disse transaktioner allerede er blevet pålagt afgift i en anden medlemsstat, og at skattemyndigheder i to medlemsstater ikke er forpligtet til at samarbejde med henblik på at nå frem til en fælles løsning med hensyn til behandling af en momsmæssig transaktion, jf. præmis 49 og 53.
EU-Domstolen fastslog endvidere i de forenede sager C-249/12 og C-250/12 (Tulcâ og Plavosin), at artikel 73 og 78 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at når prisen på en vare er blevet fastsat af parterne uden nogen angivelse af momsen, og leverandøren er den betalingspligtige, skal den aftalte pris anses for allerede at indeholde moms, i det tilfælde hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt den afkrævede moms, jf. præmis 43.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2:
”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.”
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet er omfattet af reglerne for fjernsalg og dermed er momspligtig for leveringer her til landet i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018.
Som en konsekvens af afgørelsen med sagsnr. [sag1] kan Landsskatteretten derfor tiltræde Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet ligeledes er omfattet af reglerne for fjernsalg her til landet i perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., og § 14, stk. 1, nr. 3.
Skattestyrelsen har for perioden 1. januar 2019 til 30. september 2019 foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets salgsmoms på grundlag af betalingsoverførsler fra danske privatpersoner til selskabet, idet selskabet ikke har fremlagt regnskabsmateriale.
Da selskabet ikke har fremlagt oplysninger om selskabets salg af varer, som er sendt til Danmark, finder retten, at Skattestyrelsen med rette har opgjort selskabets momspligtige omsætning til 11.760.364 kr. på baggrund af indsætninger på selskabets bankkonto.
Skattestyrelsen har ansat selskabets salgsmoms til 2.940.091 kr., svarende til 20 % af den ovennævnte omsætning. Retten bemærker, at efteropkrævningen af salgsmomsen er i overensstemmelse med gældende praksis, jf. EU-domstolen i de forenede sager C-249/12 og C-250/12 (Tulcâ og Plavosin), præmis 43.
Selskabet har oplyst, at selskabet har angivet og indbetalt moms til de tyske skattemyndigheder.
Det at selskabet har betalt tysk moms af de solgte varer i Tyskland, kan ikke føre til et andet resultat. Retten henviser til EU-domstolens dom i C-276/18 (KrakVet), præmis 49 og 53, hvoraf det fremgår, at skattemyndighederne i to medlemsstater ikke er forpligtiget til at indgå et samarbejde med henblik på at nå frem til en fælles løsning ved behandlingen af momsmæssige transaktioner, og at skattemyndighederne i medlemsstaterne er berettiget til at pålægge transaktioner moms, uanset at de allerede, i henhold til en afgørelse fra en skattemyndighed i en anden medlemsstat, er blevet pålagt moms i denne medlemsstat.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.