Kendelse af 06-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2024

Journalnr. 22-0082884

Klagen skyldes, at Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at sagens køretøj er omfattet af privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4, og har opkrævet selskabet 9.349 kr. i privatbenyttelsesafgift under henvisning til, at køretøjet er blevet anvendt til privat kørsel.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører, om der skal opkræves privatbenyttelsesafgift for sagens køretøj, der er en registreret varebil, Mercedes-Benz, Vito 115 CDI AUT med stelnummer [...].

Det fremgår af køretøjsregisteret, at varebilen er indregistreret første gang den 5. september 2007 og har en totalvægt på 3.000 kg. Varebilen er registreret med anvendelsen godstransport erhverv.

Selskabet er registreret som primær ejer og bruger af varebilen. Selskabet er registreret under branchekode 773900, udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n.

Varebilen blev standset af politiet ved en kontrol den 28. februar 2021 ved indrejsefeltet i [by1].

På kontroltidspunktet befandt [person1] og [person2] sig i varebilen. De har ved kontrollen oplyst, at de havde været i Polen for at afholde 14 dages ferie, og at de begge var ansat i selskabet, der har udlånt varebilen til dem. Ved kontrollen var der kufferter og 20 kg. kartofler i varebilen.

Selskabet har fremlagt to ansættelseskontrakter, hvoraf fremgår, at [person2] og [person1] er ansat i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR nr.: [...1].

Selskabet har forklaret, at [person2] og [person3] har lejet varebilen af selskabet, og har fremlagt en erhvervslejekontrakt, hvoraf det blandt andet fremgår, at varebilen er udlejet privat til [person2] i perioden 13. februar 2021 til 12. marts 2021, vedrørende kørsel mellem Danmark og Polen. Det fremgår også af kontrakten, at lejen er fastsat efter aftale, men der fremgår intet beløb, ligesom det er anført, at der ikke ved lejemålets indgåelse er indbetalt beløb af lejer. Det er ikke fremlagt dokumentation for betaling af leje for varebilen.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har i afgørelsen af 18. august 2022, opkrævet selskabet 9.349 kr. i privatbenyttelsesafgift under henvisning til, at varebilen anvendes til godstransport privat og erhverv, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...] Politi har den 28. februar 2021 kl. 17:50 foretaget en kontrol af nedenstående køretøj, som I er registreret som ejer og bruger af. Kontrollen er foretaget på adressen ved indrejsefeltet i [by1].

Mærke: MERCEDES-BENZ

Model: VITO, 115 CDI AUT.

Registreringsnummer: [reg.nr.1]

Stelnummer: [...]

Kilometerstand: 321.059

Vi har nu afgjort jeres sag.

Resultatet er:

•	I skal betale 9.349 kr. i privatbenyttelsesafgift.
•	I skal omregistrere køretøjet til ”godstransport privat/erhverv”

[...]

Begrundelse

Vores vurdering

Vi vurderer, at jeres køretøj har været anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets registrering som varebil med anvendelsen ”godstransport erhverv”.

Vi vurderer, at køretøjet er registreringspligtigt som en varebil, der bliver anvendt både privat og erhvervsmæssigt. Køretøjet skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til andet end erhvervsmæssige formål. Ved omregistreringen skulle der også have været betalt privatbenyttelsesafgift.

Sagens oplysninger

[person1] CPR-nr. 300594-XXXX og [person2] CPR-nr. 080174-XXXX har ved kontrollen den 28. februar 2021 forklaret [...] Politi, at de havde været i Polen for at afholde 14 dags ferie. Yderligere oplyste de, at de begge er ansat hos [virksomhed2], og at de havde lånt bilen af firmaet.

Vi har herudover konstateret følgende:

•	Køretøjet var på kontroltidspunktet indregistreret som varebil med anvendelsen godstransport erhverv.
•	Køretøjet blev på kontroltidspunktet ført af [person1] & [person2].

Da jeres køretøj blev kontrolleret, kunne vi konstatere, at der var personer, der ikke er ansat ved [virksomhed3] A/S CVR-nummer: [...2]. Herudover lå der i varerummet ca. 20 kilo kartofler og to kufferter.

Hvad har vi lagt vægt på?

Vi har lagt til grund, at køretøjet på kontroltidspunktet blev anvendt til private formål.

Vi har også lagt vægt på, at køretøjet blev anvendt til at køre på ferie til Polen i 14 dage, med personer der ikke er ansat ved [virksomhed3] A/S CVR-nummer: [...2].

Herudover har vi lagt vægt på at køretøjet ikke er specialindrettet.

Vi har også lagt vægt på, at der på kontroltidspunktet ikke var købt dagsbevis til den pågældende private kørsel.

Endelig har vi lagt vægt på, at I har været registreret som primær ejer og primær bruger siden den 11. marts 2016.

Jeres øvrige bemærkninger til sagen

Vi har ikke modtaget indsigelser fra jer på det udsendte forslag til afkrævning af privatbenyttelsesafgift af den 6. juli 2022.

[...]”

Motorstyrelsen har den 28. oktober 2022 sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...] [virksomhed3] A/S CVR-nummer: [...2] har i klagen oplyst, at det ikke er korrekt at [person2] og [person1] er ansat i [virksomhed2] CVR-nummer: [...3], men at de er ansat i [virksomhed1] cvr. [...1]. Herudover er der oplyst de har ikke lånt bilen, men lejet bilen [reg.nr.1] af [virksomhed3] cvr. [...2] til at køre til Polen. Yderligere er der oplyst at de ved kontrollen i [by1] havde fremvist lejekontrakt.

Køretøjet blev på kontroltidspunktet den 28. februar 2021 ført af [person1] & [person2]. Begge havde på kontroltidspunktet oplyst til [...] Politi at de var ansat ved [virksomhed2] cvr. [...3], og at de havde lånt bilen af firmaet.

Motorstyrelsen har hverken fra kontroltidspunktet eller efter udsendte forslag den 6. juli 2022 modtaget lejekontrakt af køretøjet eller ansættelseskontakt på at [person2] og [person1] er ansat i [virksomhed1] cvr. [...1].

Ifølge Cvr/Virk kan vi se at virksomhederne [virksomhed1] ApS CVR-nummer: [...1] og [virksomhed3] A/S CVR-nummer: [...2] har en tilknytning til hinanden, i form af sammenfald af ejerkreds med [person4] CPR-nr.: XXXXX registreret under reelle ejere.

Det ændrer derfor ikke på vores opfattelse af sagen, at der i klagen er indsendt lejekontrakt og ansættelseskontrakt. Vi henviser til at køretøjet har været brugt til at køre til Polen for at afholde 14 dags ferie. Dette anses derfor som privatkørsel. Herudover er udlejning af firmaets bil til medarbejderne uvedkommende for virksomheden [virksomhed3] A/S.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af privatbenyttelsesafgift på 9.349 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af den 18. august 2022 stadfæstes.

[...]”

Motorstyrelsen har den 8. maj 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling:

”[...] Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. nr. 477 af 14. april 2020), at for samtlige afgiftspligtige køretøjer svares der vægtafgift.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1, at for motorkøretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye sker efter den 2. juni 1998, betales tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2 og 3, hvad der anses for privat og blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Stk. 2 Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3. Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer eller bruger er

1)	en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nødvendigt, at kørslen udføres med en varebil.”

Det følger af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 4, at hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens anvendelse.

Motorstyrelsen er enig i, at køretøjet på kontroltidspunktet blev anvendt til privat kørsel, da køretøjet blev anvendt til kørsel mellem Danmark og Polen for at afholde ferie og der blev transporteret private kufferter og 20 kg kartofler. Køretøjet blev derfor ikke anvendt til udførelse af arbejdsopgaver.

Selskabet har fremlagt en erhvervslejekontrakt, hvor det fremgår, at lejen er fastsat efter aftale. Selskabet har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for betaling af lejen. Motorstyrelsen er derfor enig i, at kørslen ikke er erhvervsmæssig begrundet, og at køretøjet er anvendt til formål, der er virksomheden uvedkommende.

Idet varebilen er anvendt til både erhvervsmæssig og privat godstransport, er Motorstyrelsen enig i, at der skal betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 3, nr. 1, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 10, stk. 1, at afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Hvis køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge. Selskabet er registreret ejer og bruger af varebilen, hvorfor selskabet hæfter for privatbenyttelsesafgiften, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.

Motorstyrelsen indstiller således, at afgørelsen fastholdes.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabet har i klagen af 27. september 2022 nedlagt påstand om, at der ikke skal betales privatbenyttelsesafgift, idet køretøjet ikke har været anvendt til privat kørsel.

Selskabet har til støtte for sin påstand anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...] I henhold til sagens fakta er det ikke korrekt at [person2] og [person1] er ansat i [virksomhed2] cvr. [...3]

De er ansat i [virksomhed1] cvr. [...1]. De har ikke lånt bilen, men lejet bilen [reg.nr.1] af [virksomhed3] cvr. [...2] til at køre til Polen i.

De har også ved kontrollen i [by1] fremvist lejekontrakt.

[...]”

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling, og Motorstyrelsens bemærkninger hertil, har været i høring hos selskabet, der ikke har sendt bemærkninger hertil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der skal opkræves privatbenyttelsesafgift for varebilen, jf. vægtafgiftslovens §§ 2 a og 4 (lovbekendtgørelse nr. 477 af 14. april 2020 om lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.).

Retsgrundlaget

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2, stk. 1, at for samtlige afgiftspligtige køretøjer svares der vægtafgift.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2 og 3, hvad der anses for privat og blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Stk. 2

Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 3.

Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer eller bruger er

1)	en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes såvel som led i den omhandlede virksomhed som til formål, der er virksomheden uvedkommende, eller

Af bemærkningerne til lovforslag LFF nr. 89 af 2. juni 1998 om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug af visse personbiler (Tillægsafgift for privat anvendelse af varebiler og forhøjelse af vægtafgift for varebiler) fremgår bl.a. følgende bemærkninger:

“Udgangspunktet er, at hvis den registrerede ejer (bruger) ikke anvender køretøjet til udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende køretøjet til udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold, er anvendelsen privat.

Blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse kan forekomme i forskellige situationer. I den ene hovedtype af tilfælde er køretøjet registreret ved en ejer (bruger), der udøver virksomhed under en eller anden form i privat eller offentligt regi og anvender køretøjet i denne forbindelse, dvs. erhvervsmæssigt. Hvis køretøjet herudover anvendes af indehaveren eller ansatte til formål, som er virksomheden uvedkommende, er der tale om blandet anvendelse. Som eksempler på anvendelser, der anses for virksomheden uvedkommende, kan nævnes fritidskørsel og - som udgangspunkt - kørsel mellem hjem og arbejdsplads, uanset om kørslen kunne være omfattet af ligningslovens § 9B, stk. 1 a) (60-dages reglen). I tilfælde, hvor kørsel mellem hjem og arbejdsplads udføres i virksomhedens interesse eksempelvis som et led i den momspligtige virksomhed, anses den dog også efter nærværende lov for erhvervsmæssig.

Der er ikke krav om noget bestemt forhold mellem de forskellige typer af anvendelse, men som beskrevet neden for vil der kunne forekomme situationer, hvor den erhvervsmæssige anvendelse vil være af så underordnet karakter, at den ikke kan anerkendes. Det rent formelle aspekt - eksempelvis at køretøjet figurerer i virksomhedens regnskab - er heller ikke i sig selv afgørende. Anvendes køretøjet eksempelvis udelukkende af virksomhedsindehaverens familiemedlemmer til rent private formål, vil der være tale om privat anvendelse. Denne type problemstilling er imidlertid ikke specifik for tillægsafgiften, men kan ligeledes opstå f.eks. i forbindelse med moms. Her er der fuldt fradrag for såvel købs- som driftsmoms, når køretøjet udelukkende anvendes i forbindelse med den momspligtige virksomhed. Anvendes køretøjet både til momspligtig virksomhed og til andet, er der kun fradrag for driftsmoms. Anvendes køretøjet slet ikke i den momspligtige virksomhed er der hverken fradrag for købs- eller driftsmoms. Denne type sager er i praksis ofte meget bevisafhængige.

[...]”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Udgangspunktet efter vægtafgiftslovens § 2, stk. 1 er, at selskabet skal betale tillæg for privat anvendelse af varebilen. Det påhviler derfor selskabet at godtgøre, at varebilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Varebilen var på kontroltidspunktet registreret med anvendelsen godstransport erhverv og må hermed alene anvendes til erhvervsmæssig godstransport, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 2, nr. 1.

Personerne i varebilen har ved kontrollen den 28. februar 2021 oplyst, at varebilen havde været anvendt til kørsel mellem Danmark og Polen med henblik på ferieafholdelse, og personerne havde lånt varebilen af selskabet. Landsskatteretten lægger i overensstemmelse hermed til grund, at varebilen har været anvendt til rent private ferieformål.

Selskabet har efterfølgende fremlagt en erhvervslejekontrakt, hvoraf det fremgår, at varebilen var udlejet til den ene af personerne i varebilen på kontroltidspunktet, og der var tale om udlejning til denne person privat. Af kontrakten fremgår også, at der ikke er aftalt betaling for leje af varebilen. Der er heller ikke efterfølgende fremlagt dokumentation for betaling af leje. Landsskatteretten finder ikke, at den fremlagte kontrakt kan tillægges særlig betydning i nærværende sammenhæng, allerede fordi det fremlagte ikke dokumenterer et reelt lejeforhold, når der f.eks. henses til, at der ikke skal betales leje for varebilen.

Henset til at varebilen er anvendt til privat kørsel og transport af private genstande, finder Landsskatteretten, at køretøjet er blevet anvendt til formål, der er selskabet uvedkommende, og dermed ikke udelukkende er anvendt til erhvervsmæssig godstransport.

Idet varebilen er anvendt til både erhvervsmæssig og privat godstransport, finder Landsskatteretten, at der skal betales privatbenyttelsesafgift for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 3, nr. 1, jf. vægtafgiftslovens § 2 a, stk. 1.

Det fremgår af vægtafgiftslovens § 10, stk. 1, at afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Selskabet er registreret ejer og bruger af varebilen, hvorfor selskabet hæfter for privatbenyttelsesafgiften, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.