|
|
Kendelse af 22-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2024
Journalnr. 22-0083217
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 83.622 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Ændringen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til tre underleverandører.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 6. april 2016 af [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...1]) ejet af [person1], [virksomhed3] ApS (CVR-nr. [...2]) ejet af [person2] og [virksomhed4] ApS (CVR-nr. [...3]) ejet af [person3]. De tre ejere udgjorde indtil den 12. april 2019 direktionen, hvor [person3] fratrådte selskabet. Selskabet er herefter drevet af [person1] og [person2], der er direktører. Selskabet er registreret under branchekoden 105200 ”fremstilling af konsumis” og har til formål at drive detailhandel med is-forretning.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
1. kvartal 2019 | 10-19 | 1 |
2. kvartal 2019 | 10-19 | 2-4 |
3. kvartal 2019 | 10-19 | 2-4 |
Oktober 2019 | 14 | 2 |
November 2019 | 8 | 1,08 |
December 2019 | 8 | 1,04 |
Selskabet blev momsregistreret fra stiftelsesdatoen, og har i den angivne periode afregnet moms halvårligt.
Selskabet har i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 angivet købsmoms som følgende:
Periode | Indberettet købsmoms |
1. halvår 2019 | 336.873 kr. |
2. halvår 2019 | 322.274 kr. |
I alt | 659.147 kr. |
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af selskabets regnskabsmateriale fundet anledning til at se nærmere på selskabets momstilsvar, idet Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet har angivet fradrag for købsmoms for tre fakturaer vedrørende fremmed arbejdskraft. På baggrund heraf har Skattestyrelsen indkaldt selskabets regnskabsmateriale, og selskabet har i forbindelse hermed fremlagt materialet, herunder bogføring, faktura fra [virksomhed5] ApS, faktura fra [virksomhed6] ApS, faktura fra [virksomhed7] ApS, kontoudtog fra [finans1], CPR-udskrift og lønindberetning på [person4], samt lønindberetning på [person5].
Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 23. juni 2022 ændret selskabets momstilsvar med i alt 83.622 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019, og opgjort selskabets købsmoms som følgende:
Periode | Skattestyrelsens opgørelse |
1. halvår 2019 | 336.873 kr. |
2. halvår 2019 | 238.652 kr. |
I alt | 575.525 kr. |
Ændringen af selskabets momstilsvar skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til tre underleverandører opgjort som følgende:
Underleverandør | Beløb ekskl. moms | Moms | |
[virksomhed5] ApS | 101.250 kr. | 25.312,50 kr. | |
[virksomhed6] ApS | 153.125 kr. | 38.281,25 kr. | |
[virksomhed7] ApS | 80.115 kr. | 20.028,75 kr. | |
Total Afrundet | 334.490 kr. | 83.622,50 kr. | |
For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:
[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], er stiftet den 21. februar 2018. [virksomhed5] er ejet og drevet af [person6], der er direktør. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 433900 ”anden bygningsfærdiggørelse”, samt bibrancherne 811000 ”kombinerede serviceydelser” og 461900 ”agenturhandel med blandet sortiment”. Selskabet har til formål ”at udøve virksomhed med anden bygningsfærdiggørelse, samt aktiviteter tilknyttet hertil”. Konkursdekret blev afsagt den 12. marts 2021, og [virksomhed5] er den 21. november 2022 opløst efter konkurs.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
1. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
2. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
3. kvartal 2019 | 5-9 | 2-4 |
4. kvartal 2019 | Ikke oplyst | Ikke oplyst |
Selskabet har fremlagt fakturanr. 717 fra [virksomhed5] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen er udstedt den 15. juli 2019. Af fakturaens beskrivelse fremgår, at der er udført 450 timers mandskabsudlejning til en styk pris på 225 kr. per time i april, maj og juni måned for i alt 126.562,50 kr. inklusive moms, heraf moms 25.312,50 kr. Endvidere er der på fakturaen påført tekst i form af ”Vikararbejde, Rengøring og Produktion” og ”OBS!! Det er VIGTIGT at I ved overførsel indtastet jeres kundenummer i reference ; [...]”.
Fakturanr. 717 er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at pengene fra kontoen i [finans2], der er anført som betalingsmodtager på fakturanr. 717, videreoverføres til en bankkonto hos [finans3] i Litauen, hvor pengene herefter videreoverføres til konti i udlandet.
Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed5] ikke har indberettet salgsmoms vedrørende fakturanr. 717, og at [virksomhed5] ikke har afholdt udgifter til løn eller anden part.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed5].
Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til fakturanr. 717 fra [virksomhed5].
[virksomhed6] ApS , CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed6], er stiftet den 1. maj 2015. [virksomhed6] skiftede den 3. marts 2019 navn fra [virksomhed8] ApS til [virksomhed6] ApS. [virksomhed6] er ejet og drevet af [person7], der er direktør indtil den 27. januar 2019. Herefter er [person8] direktør. [virksomhed6] er i den påklagede periode registreret med branchekoderne 642020 ”ikke-finansielle holdingselskaber” og 431200 ”forberedende byggepladsarbejder”, samt bibrancherne 466900 ”engros med andre maskiner og andet udstyr og 431100 ”nedrivning”. Derudover har [virksomhed6] i den påklagede periode haft til formål ”at være et holdingselskab og dermed tilknyttet virksomhed samt konsulentvirksomheden” og ”at have den største udvikling inde for nedrivnings branchen”. Konkursdekret blev afsagt den 18. august 2020, og [virksomhed6] er den 20. april 2022 opløst efter konkurs.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed6] i den påklagede periode været registreret med følgende antal ansatte:
Periode | Antal ansatte | Årsværk |
1. kvartal 2019 | 20-49 | 2-4 |
2. kvartal 2019 | 20-49 | 10-19 |
3. kvartal 2019 | 20-49 | 10-19 |
Oktober 2019 | 4 | 4 |
Selskabet har fremlagt fakturanr. 219 fra [virksomhed6] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen er udstedt den 12. august 2019. Af fakturaens beskrivelse fremgår, at der er udført 625 timers arbejde ifølge aftale til en styk pris på 245 kr. per time for i alt 191.406,25 kr., heraf moms 38.281,25 kr. Endvidere er der på fakturaen påført tekst i form af ”HUSK OG SKRIV REFERENCE VIGTIGT! REFERENCE NR: [...]” og ”Vikararbejde, Rengøring og Produktion”, samt at de 635 timer vedrører juni, juli og august måned.
Fakturanr. 219 er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at pengene fra kontoen i [finans2], der er anført som betalingsmodtager på fakturanr. 219, videreoverføres til en bankkonto hos [finans3] i Litauen, hvor pengene herefter videreoverføres til konti i udlandet.
Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed6] ikke har indberettet salgsmoms vedrørende fakturanr. 329, og at [virksomhed6] ikke har en hjemmeside eller er annonceret på anden vis.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed6].
Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til fakturanr. 219 fra [virksomhed6].
[virksomhed7] ApS, CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed7], er stiftet den 1. januar 2013 af [person9]. I den påklagede periode har [virksomhed7] haft flere direktører, herunder [person10], [person11] og [person12]. [virksomhed7] har binavn [virksomhed9] ApS. [virksomhed7] er registeret under branchekoden 469000 ”ikke specialiseret engroshandel” og bibranchen 812100 ”almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed7] har til formål ”at drive engros handel forskellige produkter”. Konkursdekret blev afsagt den 28. maj 2020, og [virksomhed7] er den 16. august 2021 opløst efter konkurs.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed7] i den påklagede periode ikke været registreret med ansatte.
Selskabet har fremlagt fakturanr. 137 fra [virksomhed7] til selskabet, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for. Fakturaen er udstedt den 11. september 2019. Af fakturaens beskrivelse fremgår, at der er udført 327 timers vikararbejde til en styk pris på 245 kr. per time for i alt 100.143,75 kr., heraf moms 20.028,75 kr. Endvidere er der på fakturaen påført tekst i form af ”HUSK REFERENCE NR I FELTET MED TEKST TIL MODTAGER VIGTIGT!!! [...]” og ”Vikararbejde, Rengøring og Produktion”, samt at de 327 timer vedrører august og september måned.
Fakturanr. 137 er ikke specificeret nærmere med angivelse af det udførte arbejde eller hvilke personer, der har udført arbejdet.
Skattestyrelsen har oplyst, at pengene fra kontoen i [finans2], der er anført som betalingsmodtager på fakturanr. 137, videreoverføres til en bankkonto hos [finans3] i Litauen, hvor pengene herefter videreoverføres til konti i udlandet.
Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed7] ikke har indberettet salgsmoms vedrørende fakturanr. 137, at der umiddelbart ikke er betalt driftsomkostninger vedrørende fakturanr. 137, og at [virksomhed7] ikke har afholdt udgifter til løn eller anden part.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed7].
Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til fakturanr. 137 fra [virksomhed7].
Yderligere dokumentation
Derudover har selskabet fremlagt tre timeregistreringssedler, kopi af to sygesikringsbeviser og samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed10], samt et uddrag af skærmbilleder fra WhatsApp.
Af timeregistreringssedlerne fremgår, at disse vedrører månederne april, maj og juni. Der er ikke angivet årstal på sedlerne. Endvidere ses der på sedlerne med kuglepen anført navne-initialer ”sg” og ”IM”, start og slut tidspunkter, samt et felt med ekstra bemærkninger såsom ”3 timer help”. De på timesedlerne anførte initialer tilhører ifølge selskabet to medarbejdere ved navn [person4] og [person5], der også er fremlagt sygesikringsbeviser for.
Selskabet har fremlagt en samarbejdskontrakt indgået mellem selskabet og [virksomhed10]. Af samarbejdsaftalen fremgår, at selskabet beskæftiger sig med is, hvortil [person13], som konsulent, skal levere personale med erfaring indenfor køkken, produktion og rengøring til selskabet. Der er i kontrakten anført, at dette foregår gennem tredjemænd ”(dansk virksomhed)”, og at [person13] har ansvaret herfor. Endvidere, at [person13] ager som ”freelancer” for selskabet, hvorfor der ikke er et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold.
Der stilles i kontrakten krav om, at [person13]s arbejde skal udføres fagligt og kvalitetsmæssigt svarende til hans baggrund og erfaring, som der er beskrevet til selskabet ved aftaleindgåelsen, samt at [person13] anvender eget it-udstyr. Betaling af ydelserne fra tredjemænd sker direkte fra selskabet til den enkelte, hvorfor [person13] ikke ager mellemmand i betalingsforholdet. Fakturaer fra tredjemænd går direkte til selskabet, og selskabet er selv ansvarlig for godkendelse heraf inden betaling foreligger. Selskabet betaler ikke [person13] for sine ydelser, idet [person13] ifølge kontraktens punkt 6.1 modtager kommission fra tredjemænd. Der er aftalt en timepris på 225 kr. for 1-2 personer per afregnet time.
Af kontraktens afsluttende del fremgår, at aftalen kan ændres af begge parter ved enighed herom, og kan opsiges af begge parter med et månedsvarsel til udløb af næste måned. Derudover, at [person13] har en ansvarsbegrænsning på maksimalt 25.000 kr. overfor selskabet, og at [person13] ikke hæfter for selskabets indirekte tab, herunder driftstab og tab af avance, som skyldtes tredjemænds personale, samt at begge parter betaler for egne omkostninger i forbindelse med kontraktens udarbejdelse. Samarbejdskontrakten er underskrevet siden 28. februar 2018 af selskabets direktør [person1] og [person13].
Selskabet har den 4. januar 2023 fremlagt skærmbilleder af dialog fra kommunikationsappen ”WhasApp”. Sproget i dialogen er foregået på dansk og engelsk. Detaljerne på skærmbillederne er delvist utydelige. Af skærmbillederne ses det, at selskabet har været i dialog med ”producent [person5] & co”. Af dialogen fremgår blandt andet, at der er sendt beskeder vedrørende termokasser med forskellige typer af is, tilbehør såsom bæger med skeer, tidspunkter med dato og tid, billeder af færdigproduceret is, fakturaer/regninger og stablet papkasser, samt kontaktinformationer og diverse vedrørende betaling og depositum. Endvidere er der i dialogen et skærmbillede af, at der er fremsendt en video fra ”producent [person5] & co” af en vandhane. Selskabet har ikke fremlagt yderligere beskrivelser eller dokumentation til de fremlagte skærmbilleder.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar med i alt 83.622 kr. i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Ændringen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for udgifter til tre underleverandører.
Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af momslovens § 37, at et momsregistreret selskab har ret til at fradrage købsmomsen af varer og ydelser, der er leveret til selskabet, og som udelukkende anvendes til brug for selskabets momspligtige leverancer.
Det er således en grundlæggende forudsætning for fradragsretten for købsmoms, at varer og ydelser er leveret til selskabet, og at omkostningerne er relateret til selskabets momspligtige omsætning. Når det ikke kan dokumenteres, at en underleverandør faktisk har leveret de varer eller ydelser, som er faktureret, er den på fakturaen anførte købsmoms altså ikke fradragsberettiget.
I forbindelse med gennemgangen af det modtagne materiale har vi konstateret, at selskabet har taget fradrag for købsmoms af ydelser, der er faktureret af selskaberne [virksomhed5] ApS under konkurs (cvr-nr. [...7]), [virksomhed6] ApS (cvr-nr. [...5]) (opløst efter konkurs) og [virksomhed7] ApS (cvr-nr. [...6]) (opløst efter konkurs). Det drejer sig om et købsmomsbeløb af i alt 83.622 kr.
Ifølge selskabets repræsentant er det en stamkunde ved navn [person13], som har stået for kontakten til de tre omtalte underleverandører. Han henvendte sig til hovedanpartshaver [person1], med hvem han aftalte de nærmere betingelser for aftalen om personaleleje. Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation for aftalen mellem [virksomhed1] ApS og [person13], såsom kontrakt, kontaktoplysninger eller korrespondance.
Skattestyrelsen har heller ikke modtaget nogen dokumentation, der understøtter den faktiske udførsel af det fakturerede arbejde, såsom ansættelseskontrakt, timesedler eller lønsedler, på trods af at selskabets repræsentant har oplyst, at der blev ført timesedler på de anvendte vikarer.
Det er oplyst af selskabets repræsentant, at det fakturerede arbejde er udført af [person5] og [person4], hvis sundhedskort selskabet har taget kopi af. Både selskabets repræsentant og Skattestyrelsen har dog gennem opslag i Det Centrale Personregister konstateret, at [person4] har været udrejst siden den 1. marts 2018. Det fakturerede arbejde i Danmark i 2019 kan derfor ikke være udført af ham. Hertil skal nævnes, at der hverken er indberettet løn på [person5] eller [person4] i år 2019, hvor arbejdet skulle være udført.
Over for både [virksomhed5] ApS under konkurs, [virksomhed6] ApS (opløst efter konkurs) og [virksomhed7] ApS (opløst efter konkurs) har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at de ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne. Selskaberne har blot udstedt fakturaerne for at give fakturamodtager et uberettiget momsfradrag samt mulighed for at dække over maskeret udbytte.
Skattestyrelsen fastholder således opfattelsen af, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra de tre nævnte selskaber henset til den aktivitet, der vedrører personaleleje. Da [virksomhed1] ApS derfor ikke har ret til at fradrage købsmomsen af de tre omtalte fakturaer, nedsætter vi selskabets købsmoms for kontrolperioden med 83.622 kr., fordelt således på momsperioderne:
Købsmoms | 1. halvår af 2019 | 2. halvår af 2019 |
Indberettet af selskabet | 336.873 | 322.274 |
Opgjort af Skattestyrelsen | 336.873 | 238.652 |
Ændring | 0 | -83.622 |
...”
Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 14. oktober 2022 anført følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsen har gennemgået den moms, som [virksomhed1] ApS har indberettet for perioden 1. januar 2019 - 31. december 2019. I forbindelse med gennemgangen af regnskabsmaterialet for kontrolperioden har vi konstateret, at selskabet har taget fradrag for købsmoms på tre fakturaer vedr. personaleleje. Fakturaerne er udstedt af tre forskellige selskaber:
| - | [virksomhed5] ApS under konkurs (cvr-nr. [...7]) |
| - | [virksomhed6] ApS (cvr-nr. [...5]) (opløst efter konkurs) |
| - | [virksomhed7] ApS (cvr-nr. [...6]) (opløst efter konkurs) |
Skattestyrelsen har kontrolleret [virksomhed5] ApS under konkurs, [virksomhed6] ApS (opløst efter konkurs) og [virksomhed7] ApS (opløst efter konkurs), hvor vi har truffet afgørelse om, at de ikke har haft de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de ydelser, som fremgår af fakturaerne. Selskaberne har blot udstedt fakturaerne for at give fakturamodtager et uberettiget moms- og skattemæssigt fradrag samt mulighed for at dække over maskeret udbytte.
Selskabets repræsentant, advokat [person14] fra [virksomhed11], har blandt andet oplyst, at det fakturerede arbejde er udført af [person5] og [person4], hvis sundhedskort selskabet har taget kopi af. Både selskabets repræsentant og Skattestyrelsen har dog gennem opslag i Det Centrale Personregister konstateret, at [person4] har været udrejst siden den 1. marts 2018. Det fakturerede arbejde i Danmark i 2019 kan derfor ikke være udført af ham. Hertil skal nævnes, at der hverken er indberettet løn på [person5] eller [person4] i år 2019, hvor arbejdet skulle være udført.
Skattestyrelsen fastholder således opfattelsen af, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra de tre nævnte selskaber. Da [virksomhed1] ApS derfor ikke har ret til at fradrage købsmomsen af de tre omtalte fakturaer, nedsætter vi selskabets købsmoms for kontrolperioden med det fakturerede købsmomsbeløb på 83.622 kr.
...”
Den 16. juni 2023 har Skattestyrelsen fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen og anført følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsen skal bemærke, at de nye oplysninger til klagesagerne ikke giver anledning til ændring af vores udtalelse af 14. oktober 2022. Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke kan godkendes moms- og skattemæssigt fradrag for fakturaer fra de nævnte underleverandører, idet der i sagen er særlige omstændigheder, der rejser væsentlig tvivl om fakturaernes realitet. Vi anser fakturaerne som værende uden reelt indhold og ikke et udtryk for faktisk leverede ydelser. Der er tale om flytning af penge og ikke betaling for leverede ydelser.
Vi anser ikke de seks udklip fra kommunikationsapplikationen ”WhatsApp” for at være tilstrækkelig dokumentation for, at de fakturerede ydelser faktisk er leveret af underleverandørerne ved brug af de to personer, hvis navne er oplyst til os.
...”
Den 31. juli 2023 har Skattestyrelsen anført følgende i udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag):
” ...
Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skattestyrelsen finder fortsat, at selskabet ikke er berettiget til fradrag efter stats- skattelovens § 6, stk. 1, litra a af udgifterne til personaleleje.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gæl- der for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. således Højesterets i SKM2004.162.HR.
Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. I henhold til gældende retspraksis vil bevisbyrde blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Selskabet har i den foreliggende klagesag som dokumentation for fradrag fremlagt 3 fakturaer fra henholdsvis [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS samt [virksomhed7] ApS. Derudover har selskabet fremlagt yderligere dokumentation i form af bogføring, kontoudtog fra [finans1], CPR-udskrift, lønindberetninger på [person4] og [person5], tre timeregistreringssedler, kopi af 2 sygesikringsbeviser og samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed10], samt et uddrag af skærmbilleder fra WhatsApp.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse ikke tilstrækkelig dokumenterer, at der er tale om fradragsberettigede udgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Dette begrundes med følgende:
| • | At alle underleverandørerne kort efter faktureringstidspunktet er opløst ved konkurs. |
| • | At [virksomhed7] ApS ikke har haft registreret ansatte på fakturerings- |
| • | tidspunktet. |
| • | At underleverandørerne er registreret under en anden branchekode end selskabet. |
| • | At den på fakturaen anførte betalingsmodtager, overfører pengene til en |
| • | bank i Litauen, hvorefter pegene videreoverføres til konti i udlandet. |
| • | At underleverandørerne ikke har indberettet A-skat eller AM-bidrag. |
| • | At selskabet på ingen måde har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler mellem selskabet og underleverandørerne, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet og identifikation af kontakt- personer hos underleverandørerne, og gennem tredjemand [virksomhed10], og hvor selskabet ikke har bevaret et kontrolspor. |
For så vidt angår forklaringerne afgivet under et møde med Skatteankestyrelsen samt de fremlagte timeregistreringssedler og skærmbilleder af dialog fra ”Whats- App”, så bemærker Skattestyrelsen, at disse ikke er direkte henførbare til de frem- lagte fakturaer fra de 3 under leverandører. Derudover er der på fakturaerne anført arbejder, timer, pris og perioder, der ikke direkte kan identificeres til det øvrige fremlagte. Skattestyrelsen er derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at det anførte på fakturaerne, og det af selskabet forklarede og fremlagte, ikke er retvisende.
Skattestyrelsen bemærker derudover, at de fremlagte timeregistreringssedler har karakter af et internt dokument, som ikke dokumenterer eller tilstrækkeligt sandsynliggør, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne.
Desuden bemærkes, at en samarbejdsaftale mellem selskabet og tredjemand uden støttebilag ikke dokumenterer eller tilstrækkeligt sandsynliggør, at det er [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS., som har udført det fakturerede arbejde. Samarbejdskontrakten, timeregistreringssedler og øvrige kan derfor ikke tjene som dokumentation for, at de angivne underleverandørerne har leveret ydelserne til selskabet.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens ændring af selskabets momstilsvar med i alt 83.622 kr. skal nedsættes til 0 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019.
Til støtte herfor har selskabet den 20. september 2022 anført følgende (uddrag):
”...
Skattestyrelsens gennemgang
Ved Skattestyrelsens gennemgang af det modtagne materiale har skattestyrelsen konstateret, at selskabet har taget fradrag for købsmoms på tre fakturaer vedrørende leje af personale. Skattestyrelsen har i deres afgørelse beskrevet forhold om de virksomheder der har udstedt fakturaerne vedr. leje af personale til [virksomhed1] ApS. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er leveret nogen ydelser fra underleverandørerne henset til den aktivitet, som vedrører personaleleje.
Skattestyrelsen beskriver nogle forhold hos de virksomheder, vi har betalt faktura til, som værende virksomheder der har haft til hensigt at foretage momsmæssige og skattemæssige unddragelse. Vi har i 2019 eller efterfølgende ikke haft denne information førend Skattestyrelsen beskriver forholdende i deres forslag af 12. april 2022.
Selskabets anpartshavere var mildest talt chokeret efter have læst disse informationer fra Skattestyrelsen. [virksomhed1] ApS har i god tro overført deres betalinger for fakturaer til danske bankkonti og selskabet har betalt fakturaerne i henhold til det personale de har fået stillet til rådighed. Selskabets Advokat og repræsentant [person14] fra [virksomhed11] har skrevet et brev med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag om yderligere momsbetaling og forhøjelse af selskabets skattepligtig indkomst. [virksomhed1] ApS repræsentant har oplyst Skattestyrelsen at selskabet hvert år søger efter sæsonarbejdere til udførelse af især isproduktion uden for almindelig arbejdstid i højsæsonen samt rengøring i forbindelse hermed. Da det ikke var lykkedes at modtage relevante ansøgninger fra personer med erfaring, henvendte en stamkunde sig til hovedanpartshaver [person1], hvor han fortalte, at han havde rådighed over erfarent køkkenpersonale, som kunne hjælpe med isproduktionen. [person13] hed denne kunde og havde oplyst, at han var freelancer og lejede mandskab ud i mange forskellige brancher, hvilket betød, at han benyttede sig af forskellige vikarbureauer for at opnå bedre vilkår for ham selv og de medarbejdere, som han anviste. De tre fakturaer som Skattestyrelsen ikke anerkender vedrører arbejde udført af to medarbejdere, som blev anvist af [person13]. Der blev ført timesedler på de anvendte vikarer til kontrol ift. de modtagne fakturaer for den lejede arbejdskraft. Der henvises til BILAG 1 - Timeregistrering for vikarer - eksternt personel.
[virksomhed1] ApS’ repræsentant har ved udarbejdelsen af brevet af 16. maj 2022 til Skattestyrelsen søgt adresseoplysninger på de to medarbejdere ved henvendelse til kommunen. Det er herved konstateret, at [person4] har været udrejst siden den 1. marts 2018. Denne information har også været til stor overraskelse for [virksomhed1] ApS anpartshavere idet [virksomhed1]’ direktion havde taget en kopi af ID for vikarerne (sygesikringsbevis) da man skulle udlevere nøgler til isbutikken. Der henvises til BILAG 2 – kopi af sygesikringsbevis.
[virksomhed1] ApS har haft godkendt revisor til at stå for deres bogføring, regnskab og skat. Dette godkendte revisionskontor har ikke haft bemærkninger til regnskabsgrundlaget. Det er værd at bemærke at såfremt en godkendt revisor ikke har bemærkninger til bogføringsgrundlaget (de tre fakturaer) Så må det udledes at almindelig ikke regnskabskyndige personer vil have mistanke om disse tre fakturaer og at [person13] skulle have anvendt virksomheder som udadtil virkede som reelle og havde danske bankkonti som der blev betalt til. Det skal siges at man i 2019 ikke har den information man har i dag og må indrømme at man er blevet ”snydt” og ført lyset af en vikarformidler.
Skattestyrelsen skriver at i deres afgørelse på side 7 at
”en stamkunde ved navn [person13], som har stået for kontakten til de tre omtalte underleverandører. Han henvendte sig til hovedanpartshaver [person1], med hvem han aftalte de nærmere betingelser for aftalen om personaleleje. Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation for aftalen mellem [virksomhed1] ApS og [person13], såsom kontrakt, kontaktoplysninger eller korrespondance.”
Det er korrekt at selskabets repræsentant har skrevet til Skattestyrelsen med bemærkninger til deres forslag der henvises til BILAG 3 – Brev til Skattestyrelsen fra [virksomhed11].
Årsagen hertil var, at [virksomhed1] ApS ønskede at redegøre for, at anpartshaverne [person1] og [person2] har handlet i god tro og har håndteret det regnskabsmæssigt og skattemæssigt korrekt. Det er oplyst til Skattestyrelsen, at [virksomhed1] ApS eller anpartshaverne har hverken handlet forsætligt eller uagtsomt i forbindelse med modtagne fakturaer for personaleleje og at man med rimelighed har foretaget korrekte regnskabsmæssige dispositioner af disse fakturaer i både 2019 og under afgivelse af regnskabet for indkomståret 2019. Endvidere kan det oplyses at der i 2019 ikke var informationer omkring de nu oplyste og indblandede selskaber som har faktureret [virksomhed1] ApS var i status normal og aktive på tidspunktet for faktureringen.
Skattestyrelsen skriver i deres afgørelse side 7;
”Skattestyrelsen har heller ikke modtaget nogen dokumentation, der understøtter den faktiske udførsel af det fakturerede arbejde, såsom ansættelseskontrakt, timesedler eller lønsedler, på trods af at selskabets repræsentant har oplyst, at der blev ført timesedler på de anvendte vikarer.”
[virksomhed1] ApS repræsentant har informeret Skattestyrelsen for at fører en dialog og fremsende dokumentation som Skattestyrelsen måtte anmode om, men dette er ikke sket og Skattestyrelsen har valgt at sende en afgørelse i stedet. Vi henviser til den efterspurgte dokumentation i afgørelsen fra Skattestyrelsen. Jf. BILAG 1 - Timeregistrering for vikarer - eksternt personel og BILAG 4 – Samarbejdskontrakt.
Skattestyrelsen skriver i deres afgørelse side 7;
” Det er oplyst af selskabets repræsentant, at det fakturerede arbejde er udført af [person5] og [person4], hvis sundhedskort selskabet har taget kopi af. Både selskabets repræsentant og Skattestyrelsen har dog gennem opslag i Det Centrale Personregister konstateret, at [person4] har været udrejst siden den 1. marts 2018. Det fakturerede arbejde i Danmark i 2019 kan derfor ikke være udført af ham. Hertil skal nævnes, at der hverken er indberettet løn på [person5] eller [person4] i år 2019, hvor arbejdet skulle være udført.”
Skattestyrelsen kan konstatere ligesom selskabets repræsentant at [person4] (en af vikarerne) var udrejst i 2018. Dette er man dog uforstående overfor idet man har haft to vikarer der kom og arbejdede i året 2019 og som har fremvist deres legitimation jf. BILAG 2 – kopi af sygesikringsbevis.
Med den viden anpartshaverne i [virksomhed1] ApS i dag besidder, er det deres opfattelse at [person13] har udnyttet [virksomhed1] ApS. Selskabets ledelse har haft den overbevisning at alt gik efter reglerne. Der blev indgået en samarbejdsaftale, og at medarbejderne/vikarerne oplyste deres ID (sygesikringsbevis) samt at fakturaerne stemte overens med timeregistrering. Der var ingen tegn på uretmæssigheder. Det kan konkluderes at [virksomhed1] ApS har fået mandskab stillet til rådighed, disse vikarer udførte deres arbejde på de dage der var blev noteret i BILAG 1 - Timeregistrering for vikarer - eksternt personel. [virksomhed1] ApS mener derfor at der iht. til momslovens § 37 er ret til at fradrage købsmomsen. Fradragsretten for købsmoms forudsætter, at varer og ydelser er leveret til selskabet. [virksomhed1] ApS har reelt haft mandskab/vikarer til rådighed og dette er dokumenteret gennem samarbejdskontrakt og timeregistrering. Der blev udført arbejde iht. aftale. Hvordan vikarerne er blevet lønnede af de respektive virksomheder har [virksomhed1] ApS ingen anelse om. Hvilken relation vores kontaktperson [person13] har haft til virksomhederne er [virksomhed1] ApS ligeledes uvidende omkring.
Vi er uenig med Skattestyrelsens i deres vurdering om at de fastholder opfattelsen af, at der ikke er leveret nogen momspligtige ydelser fra de tre nævnte selskaber henset til den aktivitet, der vedrører personaleleje. [virksomhed1] ApS er ligeledes uenig med Skattestyrelsens vurdering af omkostninger afholdt til personaleleje ikke er til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, hvorfor skattemæssigt fradrag ikke kan godkendes. Vi mener at vi har betalt for en leveret ydelse som både momsmæssigt og skattemæssige bør kunne tilskrives [virksomhed1] ApS.
Vi er også meget uenig i at Skattestyrelsen mener at overførslerne (betalingerne for de tre fakturaer) ikke er dokumenteret for at være erhvervsmæssigt begrundede, hvorfor Skattestyrelsen anser betalingerne for fakturaerne for at være flytning af penge foretaget i de reelle ejeres private interesse.
Vi ønsker derfor at anke sagens afgørelse til Skatteankestyrelsen for en genvurdering af sagen idet vi mener at [virksomhed1] ApS og anpartshaverne hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt ift. de modtagne fakturaer. Der er i forbindelse med ankesagen givet dokumentation for at [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter for personaleleje og at betalingerne herfor ikke er tilgået selskabets reelle ejere. Slutteligt bør det nævnes at Skattestyrelsen ikke har haft en eneste yderligere bemærkning til regnskabet for 2019. [virksomhed1] ApS har altid haft en godkendt revisor til forestå regnskabet og selskabet har altid fulgt lovgivning.
...”
Selskabet og dennes rådgiver har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 29. november 2022 oplyst, at til de i sagen foreliggende dokumenter, er det værd at bemærke, at Skattestyrelsen til de fremsendte regnskaber ikke har haft bemærkninger, udover de tre fakturaer, som er sagernes omdrejningspunkter. I forbindelse hermed oplyste selskabets rådgiver, at Skattestyrelsens afgørelse kom som en overraskelse for selskabet, idet selskabets direktører altid har anvendt en autoriseret revisor, for at sikre sig, at der ikke var problemer med regnskaberne.
I henhold til underleverandørernes forhold oplyste rådgiveren, at selskabets direktører dags dato er blevet bekendt med, at der er sket noget svigagtigt hos underleverandører tilbage i 2019, men præciserede i forbindelse hermed, at dette alene er grundet den store medieopmærksom herpå det seneste stykke tid, herunder eksempelvis Operation Greed, og gennem oplysninger fra Skattestyrelsen. Endvidere, at selskaber og virksomheder på daværende tidspunkt ikke var bekendt med disse meget store og systematiske svindelmaskiner, hvorfor virksomheder og selskaber i 2019 ikke var lige så opmærksomme herpå og forsigtige, som de er i dag efter disse afsløringer – hvilket ifølge rådgiveren ligeledes er sket for selskabet.
Til de tre fakturaer fra de tre underleverandører anførte rådgiveren, at selskabet i indkomståret 2019 havde været nødsaget til at søge ny arbejdskraft, idet en is butik har travlt i varme sommerperioder, hvilket var gældende for 2019. Dertil blev det anført, at selskabet i forbindelse med sagerne hos Skattestyrelsen og i klagen har dokumenteret, at anvendelsen er begrundet erhvervsmæssigt, da der har været fysiske personer i butikken, og selskabet har betalt for denne ydelse. Selskabet er derfor uforstående overfor Skattestyrelsens afgørelsers udfald.
Rådgiveren specificerede, at det fastholdes, at der er leveret en ydelse fra underleverandørerne til selskabet gennem mellemmanden [person13], og at selskabet har anvendt formidler af vikarservice i god tro, hvorfor direktørerne ikke bør opkræves det i Skattestyrelsens afgørelse af den 23. juni 2022 anførte, da det er uretfærdigt, at de skal hæfte for det potentielle snyd, som andre har foretaget. Rådgiveren henviste i forbindelse hermed generelt til det i klagen anførte.
Endvidere anførte rådgiveren, at selskabet har betalt for en ydelse i god tro, da direktørerne indbetalte til en dansk bankkonto. Rådgiveren oplyste videre, at Skattestyrelsen i deres afgørelse skriver, at betalinger er sket til udenlandske konti, og at dette er korrekt, men at det er muligt at lave ”samle konti”, hvor man opretter en dansk konto udadtil, men når der overføres penge dertil, vil pengene blive ført direkte videre fra samlekontoen til en udenlandsk underliggende bankkonto, uden afsenderen kan se, at der er tale om en udenlandsk konto. Dette er blandt andet en af grundene til, at direktørerne i selskabet føler sig bedraget og snydt. Det fastholdes, at der er betalt til danske konti.
Vedrørende forholdet mellem selskabet og [person13] har selskabet oplyst, at [person13] var en længerevarende kunde i selskabets butik inden samarbejdet om vikarservicen begyndte. Kontakten til [person13] opstod ved, at direktørerne i selskabet havde sat en seddel på butikkens dør, hvorpå der stod, at de søgte arbejdskraft, gerne med erfaring indenfor is-branchen. [person13] henvendte sig i forbindelse hermed og tilbød arbejdskraft via hans vikarbureau med denne type af erhvervsmæssig erfaring. Derudover, at der gennem dialogen med [person13] blandt andet blev drøftet, at vikarbureauet kunne tilbyde fleksibilitet, herunder at produktion kunne ske efter åbningstid om aftenen og natten. Butikken er udstyret med produktionsudstyr, hvorfor det er muligt at producer udenfor butikkens åbningstider.
I forlængelse af ovenstående gjorde selskabet særligt opmærksom på, at der efter aftale med [person13] var produceret is, når direktørerne i selskabet mødte ind til butikkens åbningstider,
timesedlerne på væggen var udfyldt, og diverse aftaler var overholdt mellem parterne. Timeregistreringssedlerne hang på væggen i butikken, og blev udfyldt løbende af de to vikarer, som der ifølge selskabet blev anvendt af [person13]. På baggrund heraf var der ifølge selskabet ikke grundlag for mistanke om snyd, svig eller andet, da der blev produceret is, hvorefter selskabet betalte regningerne herfor.
Ydermere, at [person13] i dialogen om aftaleindgåelsen havde forsikret selskabets direktører om, at såfremt der eksempelvis gik en maskine i stykker eller andet, ville [person13] være behjælpelig med regningen herfor – selvom dette ikke er normal praksis, da arbejdsgiver (selskabet) normalt hæfter herfor selv, og at [person13] stod for oplæringen og ansvaret for, at der altid var arbejdskraft. Selskabets direktører skulle således alene oplære [person13], hvorefter [person13] overtog alt øvrigt, hvilket selskabet fandt fordelagtigt.
Ved mødet oplyste selskabet yderligere, at begrundelsen for, at timeregistreringerne og den øvrige fremsendte dokumentation til klagen ikke er fremsendt før, er, at Skattestyrelsen i forbindelse med deres undersøgelse af selskabet ikke har efterspurgt disse. Endvidere, at selskabets direktører personligt har mødt to vikarer fra [person13] i selskabets butik, og at begrundelsen for, at der er fremlagt sygesikringsbevis på de to vikarer, er, at selskabets ene direktør skulle udlevere en nøgle til butikken, og ville i forbindelse hermed have forsikring på, at denne blev udleveret til de rigtige personer. Direktøren tog som følge heraf en kopi af de to vikarers sygesikringsbeviser.
Endeligt anførte selskabet, at dialogen med [person13] er sket mundtligt og via kommunikationsappen ”WhatsApp”. Begrundelsen herfor var, at [person13] ofte var i udlandet, og dette var den letteste kommunikationsmetode for parterne. Selskabet fandt det ikke mistænkeligt, idet der forud for vikararbejderne var udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale.
Rådgiveren præciserede afslutningsvist, at det fastholdes, at der er sket levering af en ydelse, herunder vikarservice, og at selskabet har handlet i god tro, hvorfor de er uenige i Skattestyrelses afgørelse og påstande.
Efter mødet med Skatteankestyrelsen den 29. november 2022 har selskabet den 4. januar 2023 fremsendt supplerende bemærkninger til mødereferatet som følgende (uddrag):
”...
Vi sender hermed som aftalt screenshot af whatsapp korrespondance med de medarbejder som har arbejdet i butikken angående produktion af is og klargøring af leverancer. Irfan kan dog ikke finde korrespondance med [person13] på hans telefon men leder forsat efter dette på nogle gamle arkiver. Vi vil også gerne oplyse at vi ønsker et restmøde i landskatteretten som du bedes noterer iht. det vi snakkede om til møde. Ejerne vil gerne prøve alle de muligheder der er for at vise at de har ageret i god tro og betalt for fakturaer hvor der blev leveret en ydelse.
...”
Selskabet har anført følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”...
Vi er forsat uenige i både afgørelsen fra Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen og vil gerne kommentere på punkterne forneden som Skattestyrelsen har medtaget i deres svar:
Ved den vurdering har Skattestyrelsen lagt vægt på følgende:
| - | At der ikke er fremlagt underliggende dokumentation til fakturaerne. Ovenstående er ikke forstået korrekt idet vi tidligere har sendt dokumentation for timeregistrering/timesedler for det udførte arbejde. |
| - | At alle underleverandørerne kort efter faktureringen er blevet opløst efter konkurs, |
Dette er noget vi ikke har vidst/bemærket og vi har ikke vidst i år 2019 at selskaber kunne snyde på denne måde. Vi har haft en aftale med en leverandør af personale og anvendt disse to personer og betalt for det udførte arbejde.
| - | At underleverandørerne er registreret under anden branchekoden end Selskabet. |
Ja det er normalt når vi anvender et personale udlejningsvirksomhed/vikarbureau. Hvorfor dette ikke burde være en del af vurdering hos Skattestyrelsen.
| - | At der ikke er sammenhænge mellem de på fakturaer anførte oplysninger og den fremlagte dokumentation. |
Vi er ikke sikker på hvad Skattestyrelsen mener med ovenstående idet vi har fået betalt for de registrerede timer ift. timesedler og på de modtagne fakturaer har det korrekte indhold i forhold til det udførte arbejde.
| - | At samarbejdsaftalen ikke er indgået mellem selskabet og underleverandørerne. |
Der er netop indgået en aftale om levering af personale fra andre virksomheder som leverandører hvorfor betaling er sket til den part som leveret mandskabet indenfor isproduktion.
| - | At [virksomhed7] ApS ikke har haft registreret ansatte på faktureringstidspunktet. |
Dette er ikke en viden vi havde indsigt i 2019 men først da skattesagen begyndte og man vidste ikke i 2019 at der kunne foregå snyd på denne måde. I dag har man helt anden indsigt både hos virksomheder og hos skattestyrelsen hvorfor det er forkert at bruge dette som et argument.
| • | At den på fakturaen anførte betalingsmodtager, overfører pengene til en bank i Litauen, hvorefter pengene videreoverføres til konti i udlandet. |
Dette er en konstatering der forkert belyst af Skattestyrelsen, idet hverken Skattestyrelsen eller virksomheder indtil for nyligt vidste at der blev sendt penge til en dansk bankkonto der var en skyggekonto og virksomhedens som indbetalte kunne ikke vide anden end at den betalte til en dansk bankkonto.
Vi mener at Skattestyrelsen ikke belyser sagen korrekt og deres fortolkning af sagen er afbilledet af de generelle sager der har været om fiktive fakturaer. Mange af deres argumenter ovenfor er deres generelle argumenter som de bruger i alle sager og Skattestyrelsen vælger at se bort for den dokumentation som taler i vores favør.
Vi vil forsat gerne afholde et retsmøde hos Landsskatteretten idet vi mener sagen er farvet af den generelle tilgang til lignende sager uden at rigtig forholde sig til vores situation og den fremlagte dokumentation.”
Retsmøde
Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at selskabet har ret til fradrag for købsmoms på 83.622 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til tre underleverandører, og ændret selskabets momstilsvar med i alt 83.622 kr. for perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019.
Retsregler
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf det bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
...”
Retspraksis
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
I SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR fandt Østre Landsret i begge domme, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der i fakturaerne bl.a. ikke var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes art og omfang samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i byretsdommen SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto, ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.
Der henvises endvidere til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.
Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Selskabet har som dokumentation fremlagt 3 fakturaer fra [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Derudover har selskabet fremlagt yderligere dokumentation i form af bogføring, kontoudtog fra [finans1], CPR-udskrift, lønindberetninger på [person4] og [person5], tre timeregistreringssedler, kopi af to sygesikringsbeviser og samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed10], samt et uddrag af skærmbilleder fra WhatsApp.
Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Retten har lagt vægt på, at alle tre angivne underleverandører kort efter faktureringen er blevet opløst efter konkurs, at underleverandørerne er registreret under anden branchekoden end selskabet, og at den på fakturaen anførte betalingsmodtager, overfører pengene til en bank i Litauen, hvorefter pengene videreoverføres til konti i udlandet.
Retten har endvidere henset til, at selskabet ikke har fremlagt støttebilag, der direkte kan henføres til de fremlagte tre fakturaer. Der er ikke sammenhænge mellem de på fakturaen anførte oplysninger, herunder tidspunkter og antal arbejdstimer, og den fremlagte dokumentation. Selskabets fremlagte samarbejdsaftale er ikke en aftale, der er indgået mellem selskabet og de tre angivne underleverandører. Samarbejdsaftalen er indgået mellem selskabet og tredjemand, [virksomhed10]. Af samarbejdsaftalen fremgår blandt andet, at selskabet ikke betaler tredjemand for ydelsen, men tredjemand modtager kommissionsbetaling fra underleverdøren.
De fremlagte timeregistreringssedler og skærmbilleder af dialog fra ”WhatsApp” er ikke direkte henførbare til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7].
Af fakturanr. 717 fra [virksomhed5] fremgår, at der er udført 450 timers ”mandskabsudlejning” til en styk pris på 225 kr. per time i månederne april, maj og juni. Af fakturanr. 219 fra [virksomhed6] fremgår, at der er udført 625 timers ”arbejde ifølge aftale” til en styk pris på 245 kr. per time i månederne juni, juli og august. Af fakturanr. 137 fra [virksomhed7] fremgår, at der er udført 327 timers ”vikararbejde” til en styk pris på 245 kr. per time i månederne august og september.
Der er på de tre fakturaer ydermere anført, at selskabet har anvendt underleverandørerne til ”Vikararbejder, Rengøring og Produktion”. Derudover er der på fakturaerne anført tekst med opmærksomhedspunkt til reference numrene [...], [...] og [...].
I henhold til underleverandøren [virksomhed7] bemærker retten, at [virksomhed7] har faktureret selskabet for arbejder for i alt 100.143,75 kr. inklusive moms på fakturanr. 137, men har i afgiftsperioden ikke været registeret med ansatte.
Som følge heraf ses fakturaerne ikke at opfylde kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. Fakturaerne indeholder ikke en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler specificeret oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet.
Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Retten finder, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
De forhold, at selskabet har anført, at de er blevet snydt af tredjemand, og at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringer af ydelser har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.