Kendelse af 06-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2024

Journalnr. 22-0083451

Klageren har for indkomståret 2021 indberettet befordringsfradrag med 56.308 kr. for 31 rejser til Polen, ligesom klageren for dette indkomstår har anmodet om at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvorved klageren ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomståret 2021. For det samme indkomstår har Skattestyrelsen ikke godkendt befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har været registreret i det danske folkeregister i perioden 23. november 2006 - 26. august 2011 og igen fra den 14. juni 2012 og fremefter.

Siden den 1. december 2013 har klageren været registreret på adressen [adresse1], [by1]. Ifølge BBR-oplysninger er der tale om en fireværelseslejlighed på 123m² med eget bad og toilet. Klageren har oplyst, at de er fire personer, der lejer lejligheden, og at de andre tre kommer fra Polen, ligesom klageren. Der er ikke fremlagt lejekontrakt.

Klageren har ægtefælle, børn og et hus i Polen. Hertil er der fremlagt vielsesattest, hvoraf det fremgår, at klageren og klagerens ægtefælle blev gift den 22. februar 2008, en bopælsattest, hvoraf det fremgår, at klageren og klagerens ægtefælle siden den 21. januar 2010 har været registreret på adressen [adresse2], [by2], Polen, samt en attest, hvoraf det fremgår, at klageren ikke har haft skattepligtig indkomst i Polen i indkomståret 2021. Klageren har oplyst, at klagerens ægtefælle har passet deres børn og klagerens mor i Polen og at hun ingen indkomst har haft.

Derudover er det oplyst, at klageren og klagerens ægtefælle har optaget et 30-årigt lån på 104.644 CHF i 2009 for at bygge huset i Polen, ligesom klageren har foretaget en række forbedringer og investeringer i huset i 2020-2021, herunder bl.a. centralvarme og solcelleanlæg. Der er hertil fremlagt bilag vedrørende ejendomsskat, kreditaftaler, tilbagebetalingsplan samt fakturaer for de foretaget forbedringer og investeringer, ligesom der er fremlagt fakturaer for betaling af gas, el og vand m.m. i Polen. Det er videre oplyst, at klageren ejer enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], REGON nr. [...], som klageren stiftede i 2011. Der er hertil fremlagt registrering fra det polske CVR og centrale statiske kontor. Klageren har videre fremlagt en polsk selvangivelse for indkomståret 2021, hvoraf der fremgår en indkomst på 233.368,55 ZL, svarende til klagerens danske indkomst.

Klageren har i indkomståret 2021 modtaget A-indkomst med 396.236 kr. fra [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren siden den 18. juni 2012 været ansat ved [virksomhed2] A/S med arbejdssted på [adresse3], [by1].

Klageren har indbetalt til henholdsvis pension og A-kasse i Danmark, ligesom klageren har modtaget A-indkomst fra en aldersopsparing i indkomståret 2021.

For indkomståret 2021 har klageren indberettet befordringsfradrag med 56.308 kr. for 31 ture til Polen. Ifølge Google Maps er der 897 km mellem arbejdsstedet hos [virksomhed2] A/S og klagerens polske adresse, mens der er 400 m mellem arbejdsstedet og klagerens danske adresse.

Klageren har fremlagt udklip fra klagerens konto i [finans1], konto [...21], hvoraf der fremgår 34 køb af brændstof i Polen i perioden 25. februar – 27. december 2021.

Klageren har den 17. maj 2022 anmodet Skattestyrelsen om for indkomståret 2021 at anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttet personfradrag.

Klageren har ikke reageret på Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger i forbindelse med klagebehandlingen, herunder bl.a. en opgørelse over antal dage med ophold i Danmark og Polen.

s afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og med Danmark som domicilland i indkomståret 2021. På den baggrund har klageren ikke fået overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomståret. Derudover har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for klagerens befordring til og fra Polen i indkomståret 2021.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”[...]

Vi har gennemgået din indsigelse til det fremsendte forslag, vi anser, at det fremsendte forslag

stemmer overens med de faktiske forhold.

Vi har i afgørelsen lagt vægt på, at du har din sædvanlige bopæl i Danmark, hvor du har været registreret i det danske folkeregister siden juni 2012, samt du har været fastansat hos [virksomhed2]

siden 2012.

Du kommenterer, at du ikke kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da du udelukkende arbejder i Danmark fordi der var tale om ordnede forhold, samt du tidligere har fået tilkendegivet, at fradrag for befordring kunne godkendes til Polen.

Hertil skal bemærkes, at du er uforstående over for Skattestyrelsens vurdering af skattemæssigt

hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen og vurderingen af

ret til befordringsfradrag til Polen efter ligningslovens § 9C.

Der er ikke sket lovmæssig ændring på området, årsagen er, at Skattestyrelsen ikke tidligere har

prioriteret dette område i vores kontrolarbejde. På grund af afgørelsen SKM2019.603.LSR og efterfølgende lignende afgørelser, blev Skattestyrelsen opmærksom på, at det eksisterende regelsæt

ikke blev fulgt korrekt. Derfor har vi genoptaget flere borgeres skatteansættelser. Genoptagelserne

sker efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Skattestyrelsen foretager en konkret vurdering i hver enkelt sag ud fra de givne oplysninger, så det

sikres, at borgerne får en korrekt skatteansættelse. Der er således ikke tale om en ændring af Skattestyrelsens praksis, men derimod en øget opmærksomhed på, at det eksisterende regelsæt forvaltes

korrekt.

Til støtte for afgørelsen er der henset til eksisterende afgørelser og din ansættelse i Danmark.

Du anses, at være fuldt skattepligtig til Danmark, dette jævnfør kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,

hvoraf det fremgår, at personer der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtig til Danmark. Du

har haft fast bopæl i Danmark siden 2012, samt haft fast arbejde hos [virksomhed2], der er ligeledes henset til antal dage i Polen, hvilket ikke udgør størstedelen af tiden i året.

Der anses, at de økonomiske forbindelser i Danmark har været siden 2012, hvor der er tale om fast

arbejde.

Da der er økonomiske interesser i Danmark, og personlige interesser i Polen, skal du anses for

hjemmehørende i den stat, hvor du sædvanligvis har ophold, jævnfør dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2. litra b.

Din sag er sammenlignelig med sag afgjort af Landsskatteretten af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, hvor en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejdede

i Danmark og familien i Polen, her blev det anset, at den polske statsborger, værende hjemmehørende i Danmark og ikke Polen. Sagen blev afgjort ud fra, at personen havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark samt han var tilmeldt det danske folkeregister. Borgeren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn.

Denne klager havde ophold i Danmark 190 dage om året, hvilket var længere tid end klageren

havde i Polen, Landsskatteretten fandt, at på baggrund af oplysningerne i sagen, at klageren var

hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag:

Da sædvanlig bopæl og skattemæssigt hjemsted er i Danmark, kan der ikke foretages befordring

mellem Danmark og Polen, da der ikke er tale om befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, men udelukkende befordring hvor der ikke er fradragsret, da det er af privatretlig karakter,

der ikke er fradragsberettiget i henhold til ligningslovens § 9C.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, er der en direkte sammenlignelig afgørelse,

hvor en polsk statsborger blev anset for hjemmehørende i Danmark, og ikke Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren

havde stærke økonomiske forbindelser i Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010 samt at klageren havde haft rådighed over en fast bolig samt været tilmeldt folkeregister.

Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses som en privat udgift, som

ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.

[...]”

Skattestyrelsen har udtalt til klagen, at der ikke er nye oplysninger i sagen.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag og til befordringsfradrag for sine rejser til Polen i indkomståret 2021.

Til støtte herfor har klageren anført følgende i klagen:

”[...]

I am a Polish citizen. I don't know Danish well enough, that's why I write in English.

On July 23, I received a decision from Skat which was unfair to me. The case concerns the deduction of travel costs to the place of residence.

For many years I have been settling my travels to Poland in the same way. Until this year, I met all the requirements of the Danish tax office so that I could deduct travel costs home. (Befordring) It was:

Marriage certificate, Joint address in Poland, minor children, house, proof of refueling at a petrol station in Poland (center of life interests) Skat fully accepted this. However, this year the person who took the inspection stated that I am staying in Denmark for more than 190 days a year, which indicates that I am a resident of Denmark and that all trips home are my private affairs. I described my family situation extensively and proved that the center of life interests for me is in Poland (Appendix No. 1)

After all, it is obvious that every foreigner who works full-time in Denmark stays here for more than 190 days. It is logical and Skat knows it. I think that in my case it is an over-interpretation of the regulations and an attempt to deprive me of the only relief in Denmark.

I am pity because the decisions of skat employees are not the same for everyone who has families in Poland. It all depends on who is carrying out the inspection, and this should not be the case.

The best proof of what I am saying is my colleague who works in the same company as me. He is in Denmark and has been working for 15 years. During the tax inspection in 2020/21, he received a decision that allows him to deduct the cost of traveling home. He meets the same conditions as I do now and in his case he obtained a positive decision for him.

Danish municipal officials continue to inform new arrivals from abroad that they can apply for a partial reimbursement of travel costs home in Poland.

My question is:

What conditions must be met to obtain a (befordring) if you are a full-time foreigner?

Will all full-time foreign workers commuting home in Poland lose the befordring allowance?

This is very important because people fear that one day without notice, they will get a large amount of tax to donate to the skat.

In my opinion, Skat should officially inform foreign taxpayers about the upcoming changes and not charge them with a tax refund for the past years. Especially those taxpayers whose annual settlements have been accepted by Skat for many years.

In this situation, I am asking Skat to reverse your decision and allow me to continue deducting the cost of my trip home in Poland.

I declare that in 2022 I will not use my spouse's personal deduction

[...]”

Klageren har sammen med klagen medsendt sine indsigelser til Skattestyrelsens forslag til den påklagede afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”[...]

Som svar på Deres brev om fastlæggelse af bopæl er jeg helt uenig i den danske skattemyndigheds fortolkning og beder om at læse min forklaring vedrørende bopælssituationen.

Bopæl i Danmark:

Det er sandt, at min bopæl i Danmark er:

svoldrupvej 14,st,tv, [by1]

Den lejlighed, jeg bor i Danmark, er lejet sammen med 3 fremmede mennesker. Alle kommer fra en anden by i Polen. Jeg synes, at dette sted bør behandles som et personalehotel. Jeg har til min disposition et værelse på ca. 15 m2 og adgang til fælles opholdsstue, badeværelse og køkken. Vi lejer lejligheden i 4 personer fra en dansk statsborger (for at bekræfte [person1] tlf. [...])

Sandheden er, at jeg ikke har nogen personlige eller økonomiske forbindelser med dette sted. Jeg foretager ikke renoveringer eller investeringer der. Jeg lejer lejligheden sammen med mine kollegaer og betragter den som en midlertidig bolig i Danmark. Grunden til at bo der er de lave omkostninger, den korte afstand til arbejdet og intet andet.

Jeg må indrømme, at jeg under mit ophold i Danmark støder på mange vanskeligheder. Ingen pengeinstitutter ønsker at give mig et kontantlån. Bankmænd nægter at give mig et lån med den begrundelse, at jeg er polsk statsborger og har to bopælssteder. Jeg kan ikke købe varer i butikker på afbetaling. Alle siger, at jeg ikke er hjemmehørende i Danmark, men i Polen.

På grund af denne situation behandler jeg Danmark som et arbejdssted og bruger og investerer de penge, jeg tjener, i Polen. Jeg vil dokumentere dette nedenfor.

Bopæl i Polen:

I Polen ejer jeg et enfamiliehus på 120 m2. For at bygge dette hus optog min kone og jeg i 2009 et realkreditlån på 104.644 CHF for en periode på 30 år.

Bilag:

Nr.1 kreditaftale. Nr.2 tilbagebetalingsplan. Nr.3 ejendomsskat

Ud over mange års realkreditlånsbetalinger, betalinger for el, gas og vand i 2020 alene har jeg foretaget adskillige investeringer i min ejendom, som omfatter bl.a.:

Ændring af centralvarme fra kul til gasovn.

Bilag:

Nr.4 faktura for gastilslutning til mit grundstykke på ca. 4.000 kr.

Nr. 5 faktura for udskiftning og installation af gasovnen på ca. 20.000 kr.

Nr.6 faktura for teknisk tilsyn på ca. 1.000 kr.

En anden investering var solcellepaneler på taget

Bilag:

Nr.7 faktura for installation og solcellepaneler på over 40.000 kr.

Nr.8 kreditaftale for solcelleanlæg

I de følgende bilag er der eksempler på regninger for el, vand, gas, nr. 9, nr.10, nr. 11.

Det bør ikke overses, at dette hus bebos af min kone [person2] og to mindreårige børn [person3] på 13 år og [person4] på 17 år.

Som man kan se i bilagene, er det mig, der står for investeringer i huset og vedligeholdelsesomkostninger.

Et andet eksempel på min tilknytning til Polen er det faktum, at jeg har en virksomhed.

Bilag:

Nr.12 registrering i polsk CVR, [virksomhed1] selskab

Nr.13 Registrering i det centrale statistiske kontor, tildeling af REGON nummer

Jeg grundlagde [virksomhed1] i 2011, før jeg kom til Danmark for at arbejde. Det var et enkeltmands transportfirma. Da jeg begyndte at arbejde i Danmark, var indkomsten fra dette selskab nul, så jeg var ikke forpligtet til at angive den i min årsopgørelse i Danmark. I Polen havde jeg en leaset bil, som jeg skulle betale tilbage i løbet af de følgende år indtil 2019. Da jeg har et selskab i Polen, er jeg forpligtet til at indsende selvangivelse i Polen.

Min mors sygdom og min ægtefælles personlige fradrag

Jeg er klar over, at jeg i flere år har søgt om et "ægtefællefradrag" for min arbejdsløse kone. Disse ansøgninger er blevet modtaget og accepteret af SKAT’s medarbejdere gennem alle de år. Grunden til, at min kone ikke arbejder, er, at hun selv tog sig af vores børn, mens jeg arbejdede i Danmark. Da børnene blev voksne, og min kone kunne arbejde, viste det sig, at min mor havde en hurtigt fremadskridende demenssygdom og i praksis havde brug for pleje 24 timer i døgnet. Tilberedning af måltider, medicindosering og daglig personlig hygiejne. Det er min kone [person2], der indtil nu tager sig af det. Siden 2018 har vi iværksat psykiatrisk behandling for min mor. Det viste sig, at hun ikke var i stand til at styre sit liv, og hun måtte sættes under værgemål. Jeg venter i øjeblikket på en domstolsafgørelse, hvor jeg bliver min mors "værge". Det betyder, at jeg er nødt til at besøge hende i Polen og varetage hendes interesser.

Bilag:

Nr.14 Domstolens afgørelse om umyndiggørelse, original

Nr. 15 kopi af afgørelsen på dansk

Det er rigtigt, at jeg arbejder i Danmark i mange år og tilbringer her mere tid i løbet af skatteåret end i Polen. Det er nutidens virkeligheden. Folk arbejder forskellige steder i verden, og deres familier befinder sig andre steder. Da jeg er fuldt skattepligtig i Danmark, bør jeg have ret til privilegier og fordele ligesom andre skatteydere. Det eneste spørgsmål er at finde ud af, hvilket opholdssted jeg har stærkere forbindelser med (midtpunkt for livsinteresser)

Regler og praksis

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Danmark og Polen.

ART. 4, Stk2, a)” Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser)”

Opholdslængde i Danmark i et kalenderår kan ikke være det eneste kriterium for fastlæggelse af midtpunkt for livsinteresser. Som følger af bilagene, mere end 90 % af min indkomst i Danmark går til rejser og boligudgifter i Polen (brændstof, lån, investeringer, betalinger for vand, el, gas). På min bankkonto kan ses regelmæssige udenlandske overførsler til min konto i Polen Bemærk venligst, at i alle vedhæftede dokumenter er det mig, der er nævnt som ejer og betaler.

Jeg tog jobbet i Danmark, fordi jeg blev tilbudt ordentlige arbejdsvilkår, og fordi SKAT’s arbejdere forsikrede mig om, at jeg havde ret til transportgodtgørelse for rejser hjem. I henhold til disse forsikringer kunne jeg leve et stabilt liv, forsørge min familie og træffe kreditbeslutninger.

Indtil videre har SKAT accepteret dette under revisioner.

Som jeg har vist før, er jeg ægtemand og far og søn af en syg mor, som jeg snart bliver værge for. Jeg rejser til Polen på alle fridage, ferier og helligdage. Det er min pligt at besøge og opdrage børnene og støtte hele familien økonomisk.

Jeg er sikker på, at mine forklaringer vil fjerne enhver tvivl og gøre det klart, at mit livscentrum og mine økonomiske interesser er mit hjem i Polen, og at jeg fortsat vil have ret til fradrag for min hjemtransport samt til ægtefælles personlige fradrag.”

Klageren er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal for indkomståret 2021 tage stilling til klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for at kunne afgøre, om klageren kan anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, i hvilket omfang klageren er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, herunder hvor klageren i dette indkomstår har haft sædvanlig bopæl i indkomståret 2021.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Retsgrundlaget

Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., fremgår:

Ӥ 1

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,
2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

[...]

§ 7

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

[...]”

Af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fremgår:

”Art. 4

Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium, dog med undtagelse af personer, som kun er skattepligtige i denne stat af den indkomst, som disse personer har erhvervet fra kilder i denne stat eller af formue, der beror i denne stat

Stk. 2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

[...]”

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst, hvor der af kommentarerne til artikel 4, stk. 2, om skattemæssigt hjemsted bl.a. fremgår følgende:

”[...]

9. Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater.

10. For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. De omstændigheder, med hensyn til hvilke de særlige regler anvendes, er dem, der foreligger i den periode, hvor skatteyderens hjemsted har indflydelse på skattepligten, hvilken periode kan være kortere end en fuld skattepligtsperiode. Et eksempel er en fysisk person, som i et kalenderår fra 1. januar til 31. marts er hjemmehørende i stat A i henhold til denne stats skattelovgivning, hvorefter personen flytter til stat B. Eftersom personen bor i stat B i mere end 183 dage, behandles den pågældende i henhold til skattelovgivningen i stat B som en person, der er hjemmehørende i stat B hele året. Ved anvendelsen af de særlige regler for perioden 1. januar til 31. marts var personen hjemmehørende i stat A. Derfor bør både stat A og stat B behandle den pågældende som en person, der er hjemmehørende i stat A i denne periode, og som en person, der er hjemmehørende i stat B fra 1. april til 31. december.

11. Artiklen giver forrang til den kontraherende stat, i hvilken den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed. Dette kriterium vil hyppigt være tilstrækkeligt til at løse konflikten, f.eks. når en fysisk person har en fast bolig i den ene kontraherende stat og kun har gjort ophold af en vis længde i den anden kontraherende stat.

12. Litra a) betyder derfor, at ved anvendelse af overenskomsten (dvs. hvor der er en konflikt mellem lovene i de to stater) anses bopælen for at være det sted, hvor den fysiske person ejer eller råder over en bolig. Denne bolig skal være af vedvarende karakter, dvs. den fysiske person skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed.

[...]

14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken vedkommendes personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som centrum for vedkommendes livsinteresser. Når bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, der først er sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. Hvis den fysiske person er statsborger i begge stater eller i ingen af dem, skal spørgsmålet løses ved gensidig aftale mellem de berørte stater i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i art. 25.

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andreelementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat.

16. Litra b) fastsætter et subsidiært kriterium for to helt adskilte og forskellige situationer:

a)	det tilfælde, hvor den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, og det ikke er muligt at afgøre, i hvilken stat vedkommende har centrum for sine livsinteresser
b)	det tilfælde, hvor den fysiske person ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater.

Forrang gives til den kontraherende stat, i hvilken den fysiske person sædvanligvis har ophold.

17. I den første situation, hvor den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, fremtræder det faktum, at vedkommende sædvanligvis har ophold i den ene stat frem for i den anden, som den omstændighed, der – når der er tvivl om, hvor den fysiske person har centrum for sine livsinteresser – tipper vægtskålen til fordel for den stat, hvor vedkommende opholder sig hyppigst. I denne henseende må der tages hensyn til den fysiske persons ophold ikke alene i den faste bolig i den pågældende stat, men også alle andre steder i den samme stat.

[...]

20. Når den fysiske person i de to situationer, der henvises til i litra b), sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater eller i ingen af dem, gives forrang til den stat, i hvilken vedkommende er statsborger. Hvis den fysiske person i disse tilfælde er statsborger i begge kontraherende stater eller i ingen af dem, pålægges de kompetente myndigheder i litra d) at løse spørgsmålet ved gensidig aftale i overensstemmelse med proceduren, der er fastlagt i art. 25.

[...]”

Fuldt skattepligtige til Danmark, der er dobbeltdomicileret og anses for skattemæssigt hjemmehørende i en anden stat, og tillige tjener mindst 75 % af deres samlede indkomst i Danmark, kan vælge at blive beskattet efter grænsegængerreglerne og derved bl.a. få overført en ægtefælles uudnyttet personfradrag. Det fremgår af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har siden den 1. december 2013 været registreret på en dansk bopælsadresse og anses dermed for at have haft denne bolig til rådighed i Danmark i indkomståret 2021.

Som følge af ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren som udgangspunkt har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen i indkomståret, foreligger der en dobbeltdomicilsituation, der er omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det lægges herved til grund, at klageren har været fuldt skattepligtig til Polen efter deres regler.

I og med at klageren har haft en fast bolig til sin rådighed i begge lande, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren har siden den 18. juni 2012 arbejdet i Danmark for [virksomhed2] A/S, som klageren i indkomståret 2021 har modtaget løn fra med 396.236 kr. Ud fra sagens oplysninger har klageren ikke haft en skattepligtig indkomst i Polen i dette indkomstår. Henset til dette er klagerens økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Samtidig har klageren haft sin ægtefælle og børn i Polen, som klageren efter det oplyste har besøgt jævnligt, hvorfor klageren har haft sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har været hjemmehørende. Klageren skal i stedet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har trods anmodning herom ikke redegjort for sine opholdsdage i Danmark og Polen. De fremlagte udklip fra klagerens konto viser i den forbindelse alene, at der er foretaget køb af brændstof i Polen, men ikke hvornår klageren er rejst fra Polen til Danmark og omvendt.

I og med at klageren har udført arbejde for og modtaget løn fra en dansk arbejdsgiver med hvad der svarer til et fuldtidsarbejde, har klageren opholdt sig i Danmark i et vist omfang, uagtet at klageren har haft kortvarige ophold i udlandet under ferier eller lignende.

Ud fra en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren sædvanligvis har opholdt sig mere i Danmark end Polen i indkomståret 2021. Som følge heraf, anses klageren for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

På denne baggrund kan klageren derfor ikke anvende reglerne for grænsegængere for indkomståret 2021, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D, hvorfor klageren heller ikke er berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Befordringsfradrag

Retsgrundlaget

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I Østre Landsrets dom af 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor vedkommende havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom vedkommende var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom vedkommende efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset vedkommendes nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor vedkommende også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C har været i Danmark i indkomståret 2021.

Der er herved lagt vægt på, at klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser har været i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde ved den samme arbejdsgiver i Danmark siden 2012 og kun haft indkomst fra Danmark i indkomståret 2021, ligesom klageren har indbetalt til både pension og A-kasse i Danmark.

Videre er der lagt vægt på, at klageren siden 2013 har været registreret i det danske folkeregister på den samme bopælsadresse. Klageren har således ved ophold i Danmark boet på den samme adresse, [adresse1], [by1], hvorfra klagerens sædvanlige transport til og fra arbejdsstedet derfor også er foretaget.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren er som udgangspunkt berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdsstedet, men som følge af, at afstanden herimellem ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, kan der ikke godkendes et befordringsfradrag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.