|
|
Kendelse af 19-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 20-03-2024
Journalnr. 22-0084548
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 | |||
Indsætninger på klagerens bankkonto anset for yderligere løn | 218.329 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indsætninger på klagerens bankkonto anset for personlig indkomst | 252.234 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2018 | |||
Indsætninger på klagerens bankkonto hvor klageren er anset for rette indkomstmodtager | 112.500 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indsætninger på klagerens bankkonto anset for yderligere løn | 117.488 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indsætninger på klagerens bankkonto anset for personlig indkomst | 464.547 kr. | 270.000 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2019 | |||
Indsætninger på klagerens bankkonto hvor klageren er anset for rette indkomstmodtager | 250.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indsætninger på klagerens bankkonto anset for yderligere løn | 136.278 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indsætninger på klagerens bankkonto anset for personlig indkomst | 123.713 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 143.518 kr. |
Lån over mellemregning anset for udbytte | 406.619 kr. | 436.619 kr. | Stadfæstelse |
Udbytte | 39.610 kr. | 0 kr. | Nedsættes til 19.805 kr. |
Indkomståret 2020 | |||
Indsætninger på klagerens bankkonto anset for yderligere løn | 73.513 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indsætninger på klagerens bankkonto anset for personlig indkomst | 506.248 kr. | 249.000 kr. | Stadfæstelse |
Lån over mellemregning anset for udbytte | 30.000 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren har siden den 31. december 1996 været eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter [virksomhed1]) med CVR-nummer [...1]. [virksomhed1] er registreret med branchekoden ”453200 Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer”. [virksomhed1]s formål er ifølge CVR-registeret at drive handel, håndværk og investering samt anden dermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. Klageren har også været direktør i [virksomhed1] fra den 31. december 1996. Der har ifølge CVR-registeret ikke været nogen ansatte i [virksomhed1] siden 4. kvartal 2007.
[virksomhed1] har siden den 26. maj 2011 ejet mellem 50 og 66,66 % af anparterne i selskabet [virksomhed2] ApS (herefter [virksomhed2]) med CVR-nummer [...2]. Klageren har igennem [virksomhed1] haft 100 % af stemmerettighederne i [virksomhed2] frem til den 30. juni 2018. Fra den 1. juli 2018 har klageren igennem [virksomhed1] haft 51 % af stemmerettighederne i [virksomhed2]. [virksomhed2] har haft navnet [virksomhed3] ApS fra den 16. april 2016 til den 22. oktober 2018. [virksomhed2] har været registreret med branchekoden ”452010 Autoreparationsværksteder m.v.”. [virksomhed4]s formål er ifølge CVR-registeret at drive handel og håndværk samt dermed beslægtet virksomhed. Klageren har været direktør i [virksomhed2] siden den 19. december 2003.
[virksomhed1] har i perioden fra den 20. september 2017 til den 7. juli 2021 ejet 50 % af anparterne i selskabet [virksomhed4] ApS (herefter [virksomhed4]) med CVR-nummer [...3] og har haft 50 % af stemmerettighederne i [virksomhed4]. Klageren var den reelle ejer af 50 % af anparterne i denne periode. [virksomhed4] har haft navnet [virksomhed5] ApS fra den 20. september 2017 til den 11. juni 2020. [virksomhed4] har været registreret med branchekoden ” 451120 Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”. [virksomhed4]s formål er ifølge CVR-registeret at drive virksomhed ved handel med biler samt hermed efter ledelsens skøn beslægtet virksomhed. Klageren har været direktør siden stiftelsen af [virksomhed4].
Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at han som privatperson har købt brugte biler, som han har istandsat, og efterfølgende solgt.
[virksomhed1] har fremsendt 15 fakturaer og 1 kreditnota for konsulentbistand til [virksomhed4] på i alt 362.500 kr. inklusive moms i perioden oktober 2018 til december 2019.
Der har ikke til Skattestyrelsen været fremlagt en aftale imellem selskaberne om konsulentarbejdet.
Fakturaerne har i [virksomhed1] løbende været krediteret på konto ”106000: Varesalg” og debiteret på konto ”661000: Tilgodehavender fra salg”. Når fakturaerne blev betalt, blev de krediteret på konto ”661000: Tilgodehavender fra salg” og debiteret på konto ” 910000: Pengeinstitutter”.
Der er fremlagt kontospecifikationer for konto 959000 ”Gæld hovedaktionær/anp. haver” i [virksomhed1]. Der er bogført følgende posteringer i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019:
”
Konto 959000: Gæld hovedaktionær / anp. Haver | |||||||
Dato | Bilag | Type | Tekst | Moms | Valuta | Beløb | Saldo |
01.01.19 | Primopostering | -401.665,35 | |||||
01.01.19 | 10052 | Indbetalt – [person1] – Den 03.12.18 | 30.000,00 | -371.665,35 | |||
01.01.19 | 10054 | Indbetalt – [person1] – den 27.12.18 | 94.000,00 | -277.665,35 | |||
01.01.19 | 10056 | Indbetalt – [person1] – den 29.12.18 | 30.000,00 | -247.665,35 | |||
02.01.19 | 11 | Bankoverførsel [virksomhed4] ApS | 37.500,00 | -210.165,35 | |||
01.02.19 | 10060 | Indbetalt – [person1] | 50.000,00 | -160.165,35 | |||
04.03.19 | 30 | Indbetalt – [person2] – Omp > [person1] | 4.500,00 | 155.665,35 | |||
05.03.19 | 10065 | Indbetalt – [person1] | 50.000,00 | -105.665,35 | |||
05.04.19 | 10069 | Indbetalt – [person1] | 30.000,00 | -75.665,35 | |||
04.05.19 | 10071 | Indbetalt – [person1] | 80.000,00 | 4.334,65 | |||
09.05.19 | 12 | Bankoverførsel – [virksomhed2] ApS | 12.500,00 | 16.834,65 | |||
06.06.19 | 10074 | Indbetalt – [person1] | 50.000,00 | 66.834,65 | |||
24.09.19 | 26 | Udlæg Betalt skat – [virksomhed1] | -40.000,00 | 26.834,65 | |||
24.09.19 | 10078 | Udlæg Betalt skat [virksomhed1] | 40.000,00 | 66.834,65 | |||
31.12.19 | 100011 | Regulering af egenkapital | 202.284,50 | 269.119,15 | |||
31.12.19 | 100012 | 137.500,00 | 406.619,15 | ||||
Bevægelser i perioden | 808.284,50 | ||||||
”
Der var i indkomståret 2020 bogført følgende på konto 959000: Gæld hovedaktionær/anp. Haver:
”
Konto 959000: Gæld hovedaktionær / anp. Haver | |||||||
Dato | Bilag | Type | Tekst | Moms | Valuta | Beløb | Saldo |
01.01.20 | Primopostering | 406.619,15 | |||||
01.0120 | 100011 | Regulering af egenkapital | -202.284,50 | 204.334,65 | |||
06.01.20 | 10081 | [person1] – Privat | 30.000,00 | 234.334,65 | |||
02.09.20 | 10086 | Fra [person1] – Privat | -6.000,00 | 228.334,65 | |||
05.10.20 | 10090 | Fra [person1] | -200,00 | 228.134,65 | |||
Bevægelser i perioden | -178.484,50 | ||||||
”
Klagerens repræsentant har den 12. september 2023 fremsendt tre Excel ark med revideret bogføring.
Der er fremsendt Excel ark for konto ”Kundekort for [virksomhed4] ApS (2)” for perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2021. Heraf fremgår, at saldoen primo den 1. januar 2019 var 0 kr. Det fremgår, at saldoen ultimo den 31. december 2019 var 0 kr., og at saldoen ultimo den 31. december 2020 var -600,75 kr. Det fremgår, at saldoen ultimo den 31. december 2021 var 0 kr.
Der blev ligeledes fremsendt Excel ark for konto ”Kundekort for [virksomhed2] ApS (3)” for perioden den 1. januar 2019 til og med den 26. maj 2021. Heraf fremgår, at primosaldoen pr. 1. januar 2019 var 0 kr., og at ultimosaldoen for 2019 var -35.880 kr., og at ultimosaldoen for 2020 var -73.942,50 kr.
Yderligere blev der fremsendt Excel ark for konto ”959000 Gæld hovedaktionær anp.haver” for perioden den 31. december 2014 til og med den 1. januar 2023. Heraf fremgår, at primosaldoen pr. 1 januar 2017 var -532.792,67 kr., og at ultimosaldoen for 2017 var -473.665,35 kr. For 2018 fremgår det, at ultimosaldoen var -401.665,35 kr. For 2019 fremgår det, at ultimosaldoen var 66.834,65 kr., og at ultimosaldoen for 2020 var 90.634,65 kr.
Af [virksomhed1]’s årsregnskab for 2018 fremgår der for "Gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse” ultimo 401.665 kr.
Af [virksomhed1]’s årsregnskab for 2019 fremgår der for "Gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse” ultimo 0 kr., og ”Andre tilgodehavender” ultimo fremgår med 406.619 kr.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonto med kontonummer [...]-[...56] for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020 opgjort indsætninger med teksterne [virksomhed3], [virksomhed5]/lønoverførsel med videre til 1.169.578,60 kr.
[virksomhed2] har for indkomstårene 2017 og 2018 indberettet bidragspligtig A-indkomst med henholdsvis 84.526,75 kr. og 69.621,40 kr.
[virksomhed4] har for indkomstårene 2019 og 2020 indberettet bidragspligtig A-indkomst med henholdsvis 199.621,40 kr. og 598.864,20 kr.
Skattestyrelsen har opgjort forskellen mellem indsætninger med teksterne [virksomhed3], [virksomhed5]/lønoverførsel med videre og nettolønnen til henholdsvis 218.329 kr. for 2017, til 117.488 kr. for 2018, til 136.278 kr. for 2019 og til 73.513 kr. for 2020.
Skattestyrelsen har opgjort, at klageren i alt har modtaget 1.346.742 kr. i form af indsætninger via [finans1], kontante indsætninger m.v.
Skattestyrelsens opgørelse fordeler sig således:
I 2017 indgik der 29 indsætninger, som af Skattestyrelsen blev opgjort til 252.234 kr.
I 2018 indgik der 16 indsætninger, som af Skattestyrelsen blev opgjort til 464.547 kr.
I 2019 indgik der 10 indsætninger, som af Skattestyrelsen blev opgjort til 123.713 kr.
I 2020 indgik der 17 indsætninger, som af Skattestyrelsen blev opgjort til 506.248 kr.
Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at en del af disse indsætninger stammer fra kunstsalg, som klagerens ægtefælle har foretaget af ting, som hun selv har malet og solgt. Der er af klagerens repræsentant fremsendt en transaktionsbeskrivelse til Skatteankestyrelsen. Af opgørelsen fremgår det, at der er foretaget kunstsalg i indkomståret 2017 for 86.850 kr. og i indkomståret 2019 for 20.000 kr.
Derudover har klageren oplyst, at en del af indsætningerne stammer fra tilbagebetaling, når han har lagt ud for ting for venner. Ud fra den fremsendte transaktionsbeskrivelse er disse indsætninger af klagerens repræsentant opgjort til 24.100 kr. for indkomståret 2017, 31.672 kr. for indkomståret 2018, 19.828 kr. for indkomståret 2019 og 37.400 kr. for indkomståret 2020.
Yderligere har klageren redegjort for, at der er gaver fra forældre og svigerforældre, som ifølge den fremsendte transaktionsbeskrivelse er opgjort til 93.935 kr.
Ydermere har klageren oplyst, at han har foretaget salg af private ejendele, der ifølge den fremsendte transaktionsbeskrivelse er opgjort til 52.084 kr. for indkomståret 2017, 89.625 kr. for indkomståret 2018, 82.200 kr. for indkomståret 2019 og 167.848 kr. for indkomståret 2020.
Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at der ikke er dokumentation på indsætningerne.
Der er fremsendt kvittering fra [virksomhed6], dateret den 14. september 2019, hvoraf fremgår, at der blev købt forskelligt tøj for 16.720 kr. inklusive moms. Der har blandt andet været købt fløjlsbukser, forskellige typer af skjorter, blazer og sneakers med videre. Købet blev bogført i selskabet [virksomhed4] på konto ”341000: Arbejdstøj m/moms” med 13.376 kr.
Der er fremsendt kvittering fra [virksomhed6], dateret den 21. november 2019, hvoraf fremgår, at der blev købt forskelligt tøj for 22.890 kr. inklusive moms. Der har blandt andet været købt en dunvest, forskellige skjorter, uldfrakke og sneakers med videre. Købet blev bogført i selskabet [virksomhed4] på konto ”341000: Arbejdstøj m/moms” med 18.312 kr.
Det er oplyst, at Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af klagerens bankkonti for de påklagede indkomstår den 27. februar 2022.
Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse til klageren den 30. maj 2022.
Skattestyrelsen sendte den påklagede afgørelse til klageren den 4. august 2022.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 470.563 kr. Forhøjelsen består af 218.329 kr. vedrørende yderligere løn og 252.234 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 694.535 kr. Forhøjelsen består af 112.500 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto hvor klageren er anset for rette indkomstmodtager, 117.488 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto anset for yderligere løn og 464.547 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonti.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2019 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 956.220 kr. Forhøjelsen består af 250.000 kr. vedrørende indsætninger på klagerens bankkonto hvor klageren er anset for rette indkomstmodtager, 136.278 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto anset for yderligere løn, 123.713 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto og aktieindkomst med 446.229 kr.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 609.761 kr. Forhøjelsen består af 73.513 kr. vedrørende yderligere løn, 506.248 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto og aktieindkomst med 30.000 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”
1.Rette indkomstmodtager
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at konsulentbistanden mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS, er et udtryk for udbetaling af løn til dig.
Du har ved et kontrolbesøg den 7. december 2021 oplyst, at du har haft et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS på ca. 600.000 kr. Når [virksomhed4] ApS, har betalt ovenstående fakturaer vedrørende konsulentbistand, hæver du pengene hos [virksomhed1] ApS via mellemregningen.
Der er ikke indgået nogen kontraker/aftaler mellem selskaberne, ligesom [virksomhed1] ApS ikke har haft nogen ansatte, til at udføre arbejdet for [virksomhed4] ApS.
Ved vurderingen af hvem der er rette indkomstmodtager er der taget udgangspunkt i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven omkring afgrænsning mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsvirksomhed, samt den juridiske vejledning 2022-1 afsnit C.C.1.2.1. Skattestyrelsen har ud fra en samlet vurdering lagt vægt på følgende:
Følgende taler for ansættelsesforhold:
| • | Der foreligger ingen aftaler/kontrakter på konsulentbistanden |
| • | Der faktureres løbende for hver måned med et fast beløb |
| • | [virksomhed4] ApS indberetter en bruttoløn på [person1] for september – december 2019 med 49.905,35 kr. |
| • | Der er ingen ansatte i [virksomhed1] ApS |
| • | Der er ikke nogen væsentlige udgifter i [virksomhed1] ApS |
| • | Konsulentbistanden ophører på det tidspunkt, hvor [person1] ikke har et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS mere. |
| • | Der er tale om interesseforbudne parter, idet [person1] er ejer af begge selskaber |
Følgende taler for virksomhedsindkomst:
| • | [virksomhed1] ApS er berettiget til at udføre arbejde for andre |
| • | [virksomhed1] ApS er momsregistreret |
På baggrund af ovenstående er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der reelt er tale om udbetaling af løn til dig, idet Skattestyrelsen anser vederlaget for oppebåret i forbindelse med personligt arbejde i tjenesteforhold efter reglerne i kildeskattelovens § 43. Det fremgår endvidere af kildeskattelovens § 45, stk. 3, at i tvivlstilfælde er det Skattestyrelsen, der afgør, hvad indkomsten skal anses for.
Hæftelse
Den manglende indeholdelse og afregning af am-bidrag og A-skat er omfattet af en solidarisk hæftelse mellem dig og [virksomhed4] ApS. Denne hæftelse har Skattestyrelsen i første omgang tillagt dig ifølge reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kildeskattelovens § 68. Såfremt du ikke betaler, vil hæftelsen blive gjort gældende over for [virksomhed4] ApS ifølge reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og kildeskattelovens § 69.
Der henvises endvidere til den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.D.5.2.2 omkring hæftelse for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag.
Skattestyrelsen ændrer din skattepligtige indkomst med fakturabeløbene for de enkelte indkomstår således:
2019: 112.500 kr. (37.500 x 3)
2020: 250.000 kr. (50.000 x 5)
Beløbet er skattepligtigt ifølge statsskattelovens § 4, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 2.
...
2. Yderligere løn
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har gennemgået bankkontoudtog, fra [finans2]reg. [...] konto [...56], og sammenholdt det med lønindberetninger fra de af dig dominerede selskaber [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen kan konstatere, at der indsættes flere beløb fra de af dig dominerede selskaber, end lønoplyst til Skattestyrelsen.
Der er tale om overførsler med teksterne [virksomhed3], [virksomhed5]/lønoverførsel m.v.
Det er Skattestyrelsen, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.
I det omfang Skattestyrelsen kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter.
Det er herefter den skattepligtige, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende og dermed give et sikkert bevis for, at beløbene ikke er skattepligtige, eller allerede er beskattede.
Denne praksis understøttes bl.a. af de under punkt 2.3 nævnte domme.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.
Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, og der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 2.
Da indbetalingerne er tilgået dine bankkonti, anses du for at have indbetalingerne til din disposition og råderet.
Det er selve indsætningen af beløbene, og det at beløbene reelt er til rådighed for dig, der medfører skattepligten. Der henvises i den forbindelse til SKM2013.260.BR, hvoraf det fremgår, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Ændringerne for indkomståret 2017 og 2018 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om at Skatteforvaltningen kan sende et varsel om at ændre en indkomstansættelse indtil 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, når det drejer sig om kontrollerede transaktioner. Skattestyrelsen anser ovenstående transaktioner som værende kontrollerende transaktioner efter bestemmelserne i skattekontrollovens § 3 B (2017), den nugældende skattekontrollovs § 37, stk. 1 nr. 1, 5 og 6.
Ifølge opgørelse, som fremgår af bilag 1, beskattes du af:
2017: | 218.329 kr. |
2018: | 117.488 kr. |
2019: | 136.278 kr. |
2020: | 73.513 kr. |
I alt | 545.608 kr. |
Beløbet fremkommer som forskellen mellem indsætningerne på 1.169.578,60 kr. og den indberettede nettoløn på 623.970,75 kr. (for 2017 er nettolønnen 63.823,75 kr., for 2018 er nettolønnen 64.053,40, for 2019 er nettolønnen 132.249,40 og for 2020 er nettolønnen 363.844,20). Lønindberetningerne for 2017-2020, vedlægges som bilag 2
...
3. Personlig indkomst
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har gennemgået dine bankkontoudtog, fra [finans2]reg. [...] konto [...56] vedrørende øvrige indsætninger. Skattestyrelsen kan konstatere, at der for perioden 2017 – 2020 indsættes 1.346.742 kr.
Der er tale om overførsler via [finans1], kontantindsætninger, overførsler m.v. Af indbetalingerne fremgår det af teksterne blandt andet: Køb af Nissan, betaling c5, vinterdæk, bmw 750 m.v.
Det er Skattestyrelsen, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.
I det omfang Skattestyrelsen kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter.
Det er herefter den skattepligtige, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende og dermed give et sikkert bevis for, at beløbene ikke er skattepligtige, eller allerede er beskattede.
Denne praksis understøttes bl.a. af de under punkt 3.3 nævnte domme.
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.
Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, og der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbet, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.
Da indbetalingerne er tilgået dine bankkonti, anses du for at have indbetalingerne til din disposition og råderet.
Det er selve indsætningen af beløbene, og det at beløbene reelt er til rådighed for dig, der medfører skattepligten. Der henvises i den forbindelse til SKM2013.260.BR, hvoraf det fremgår, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Ændringerne for indkomstårene 2019 og 2020 foretages efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Ændringerne for 2017 og 2018 foretages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 jf. § 27, stk. 2. Skattestyrelsen er først kommet i besiddelse af dine bankkonti den 27. februar 2022, hvorfor 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 først begynder at løbe fra denne dato, hvorfor skatteansættelserne godt kan ændres, da du efter Skattestyrelsens opfattelse har handlet enten forsætligt eller groft uagtsomt.
Ifølge opgørelse, som fremgår af bilag 3, beskattes du af:
2017: | 252.234 kr. |
2018: | 464.547 kr. |
2019: | 123.713 kr. |
2020: | 506.248 kr. |
I alt | 1.346.742 kr. |
...
4. Udbytte
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har over for selskabet – [virksomhed1] ApS, Cvr nr. [...1] – statueret, at hævninger der ligger ud over det tilgodehavende, som du har i selskabet [virksomhed1] ApS er skattepligtigt.
Reglerne for de skattemæssige konsekvenser af en hovedanpartshavers lån i selskabet blev ændret med virkning fra 12. august 2012. Herefter behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt og lån anses skattemæssigt for at være udlodninger/ løn fra selskabet og bliver dermed skattepligtigt for anpartshaver, jf. statsskattelovens § 4 (løn) eller ligningslovens § 16 A (udbytte).
Tilbagebetaling tillægges ingen skattemæssig betydning, da det anses som et skattefrit tilskud til selskabet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 2.
Du beskattes med følgende beløb:
2019: 406.619 kr.
2020: 30.000 kr.
Beløbene beskattes som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.
Kopi af mellemregning med [virksomhed1] ApS, vedlægges som bilag 4.
Endvidere har Skattestyrelsen over for selskabet – [virksomhed4] ApS, Cvr nr. [...3] – statueret, at selskabet har afholdt udgifter i form af arbejdstøj, som anses at være selskaber uvedkommende, men afholdt i din interesse. Skattestyrelsen anser derfor af køb af tøj med 39.610 kr. hos [virksomhed6] som værende skattepligtig ifølge reglerne i ligningslovens § 16 A.
Du beskattes med følgende beløb:
2019: 39.610 kr.
Samlet opgørelse over beskatning af udbytte:
2019: 446.229 kr.
2020: 30.000 kr.
”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 218.329 kr. vedrørende yderligere løn samt 252.234 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto.
For indkomståret 2018 skal forhøjelsen af klagerens indkomst nedsættes med 112.500 kr. vedrørende indsætninger hvor klageren er anset for rette indkomstmodtager og med 117.488 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto anset for yderligere løn samt med 194.547 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto.
For indkomståret 2019 skal forhøjelsen af klagerens indkomst nedsættes med 250.000 kr. vedrørende indsætninger hvor klageren er anset for rette indkomstmodtager og med 136.278 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto anset for yderligere løn, 123.713 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto og 446.229 kr. vedrørende aktieindkomst som konsekvens af maskeret udbytte.
For indkomståret 2020 skal forhøjelsen af klagerens indkomst nedsættes med 73.513 kr. vedrørende yderligere løn, med 257.248 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto og 30.000 kr. vedrørende aktieindkomst som konsekvens af maskeret udbytte
Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:
”(...)
Vi indsender denne klage i denne form fordi vi er tidspresset på at overholde fristen, idet der i dag er gået 3 måneder fra modtagelsen af afgørelse i sagsnr.: [sag1].
Årsagen til klagen er at opgørelserne af mellemregningerne i mellem de koncernmæssige transaktioner er gjort forkert op ligesom vi ikke mener der er lavet korrekte opgørelser af transaktionerne i mellem selskaberne og [person1] privat. Herudover er der taget indkomster med i den skattepligtige indkomst privat som er beskattet en gang i henhold til lønsedler.
Alle disse transaktioner er vi i gang med at klarlægge og har behov for at have 1-2 måneder mere inden disse kan lægges på sagen.
Men opgørelserne er forkerte og derfor klager vi
(...)”
Den 13. februar 2023 fremsendte klagerens repræsentant supplerende bemærkninger og har i den forbindelse anført følgende:
”(...)
Sagen omhandler indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020 indeholdende ændringer omhandlende følgende opdelinger
- Indkomståret 2017
| • | Yderligere løn med kr. 218.329 |
| • | Personlig indkomst med kr. 252.234 |
- Indkomståret 2018
| • | Rette indkomstmodtager med kr. 112.500 |
| • | Yderligere løn med kr. 117.488 |
| • | Personlig indkomst med kr. 464.547 |
- Indkomståret 2019
| • | Rette indkomstmodtager med kr. 250.000 |
| • | Yderligere løn med kr. 136.278 |
| • | Personlig indkomst med kr. 123.713 |
| • | Udbytte med kr. 446.229 |
- Indkomståret 2020
| • | Yderligere løn med kr. 73.513 |
| • | Personlig indkomst med kr. 506.248 |
| • | Udbytte med kr. 30.000 |
Jeg vil herunder sammen med bilag 1 gennemgå alle posteringer og hvorledes de er opstået
Vedrørende indkomstår 2017
- Der er i materialet fra SKTST angivet transaktioner som i alt under punktet yderligere løn er på kr. 282.152,39. Disse transaktioner har vi delt op i følgende underkategorier
| • | Løn på kr. 63.823,75 |
| • | [virksomhed3] overførsler på kr..158.013,26 |
| • | [virksomhed7] på kr. 60.315,38 |
- Der er i materialet fra SKTST angivet transaktioner som i alt under punktet personlig indkomst er på kr. 252.234,00. Disse transaktioner har vi delt op i følgende underkategorier
| • | [finans1] på kr. 3.500,00 |
| • | Kundekort på kr. 72.050,00 |
| • | Indbetalt på kr. 15.000,00 |
| • | Venner på kr. 24.100,00 |
| • | Privat salg på kr. 52.084,00 |
| • | Gaver på kr. 69.000,00 |
| • | Kontanter på kr. 16.500,00 |
- Når vi gennemgår transaktionerne på yderligere løn, viser det sig jo at det i overvejende grad består af følgende hovedpunkter. Løn og mellemregninger med [virksomhed3]. Lønnen har SKTST ikke nogen bemærkninger til hvorfor vi hopper dette over.
Mellemregningerne med [virksomhed3] som beløber sig til samlet kr. 218.328,64 er der et udsving på mellemregningen i henhold til [virksomhed3] ApS’s regnskab på kr. 2.512,56 som så godt nok er negativ således der er en ulovlig mellemregning på kr. 64.575,02 med udgangen af 2017 hvoraf de kr. 62.062,46 er fra 2016. Jeg vedhæfter endvidere kontotransaktioner på [person1]’s MasterCard for samme periode.
- I forhold til transaktionerne på forhøjelsen af den personlige indkomst, viser det sig jo at det i består af forskellige små transaktioner som i overvejende grad har meget privat karakter så som Venner, Privat salg af aktiver, Gaver fra forældre samt kontanter. Der er herudover transaktioner på kr. 90.550,00 som [person1] ikke kan huske nogen forklaring på. På baggrund af forklaringerne på de øvrige transaktioner, mener vi ikke at et beløb på kr. 90.550,00 giver anledning til at der for 2017 kan vurderes at disse indsættelser argumentere for at der med forsættelig eller groft uagtsomt kan laves en forhøjelse af indkomsten.
Vedrørende indkomstår 2018
- Der er i materialet fra SKTST nævnt 3 fakturaer [person1]’s holdingselskab [virksomhed1] ApS har faktureret til [virksomhed5] ApS for konsulentydelse på hver kr. 37.500,00.
Dette giver i alt kr. 112.500,00. Vi mener ikke disse fakturaer er forkerte i forhold til det arbejde [virksomhed1] ApS har udført for [virksomhed5] ApS og mener derfor heller ikke at [person1] er rette indkomstmodtager af denne indkomst. I selv samme indkomst er det korrekt at [person1] har hævet kr. 72.000 i sit holdingselskab over hans mellemregning hvor han har et tilgodehavende på da året startede på kr. 473.665,35
- Der er i materialet fra SKTST angivet transaktioner som i alt under punktet yderligere løn er på kr. 181.451,21. Disse transaktioner har vi delt op i følgende underkategorier
| • | Løn på kr. 64.053,40 |
| • | [virksomhed3] overførsler på kr. 111.087,81 hvoraf kr. 48.387,11 er overførsler vedrørende hævninger der har været på [person1]’s Mastercard. De resterende kr. 62.700,00 vil når vi kigger på mellemregningen have et indskud i løbet af året på kr. 26.090,37 |
| • | [virksomhed5] overførsler på kr. 6.400,00 ser i henhold til [virksomhed5]’s regnskab ud til at være en repræsentationsomkostning på [virksomhed8] som [person1] har betalt for [virksomhed5] |
- Der er i materialet fra SKTST angivet transaktioner som i alt under punktet personlig indkomst er på kr. 464.547,00. Disse transaktioner har vi delt op i følgende underkategorier
| • | Biler på kr. 50.000,00 |
| • | Venner på kr. 31.672,00 |
| • | Privat salg på kr. 89.625,00 |
| • | Gaver på kr. 23.250,00 |
| • | Entreprenør på kr. 270.000 |
- Når vi gennemgår transaktionerne på yderligere løn, viser det sig jo at det i overvejende grad består af følgende hovedpunkter. Løn og mellemregninger med [virksomhed3]. Lønnen har SKTST ikke nogen bemærkninger til hvorfor vi hopper dette over.
Mellemregningerne med [virksomhed3] som beløber sig til samlet kr. 117.487,81 er det som beskrevet ovenfor alt sammen beløb som er indeholdt i selskabernes mellemregning og derfor ikke ekstra indkomster. Jeg vedhæfter endvidere kontotransaktioner på [person1]’s MasterCard for samme periode.
- I forhold til transaktionerne på forhøjelsen af den personlige indkomst, viser det sig jo at det i består af forskellige små transaktioner som i overvejende grad har meget privat karakter så som Venner, Privat salg af aktiver, Gaver fra forældre samt kontanter. Der er herudover 2 transaktioner på henholdsvis kr. 50.000,00 og kr. 270.000,00 som [person1] ikke kan huske nogen forklaring på. På baggrund af forklaringerne på de øvrige transaktioner, mener vi at 2 indsættelser ikke giver anledning til at der for 2018 kan vurderes at disse indsættelser argumentere for at der med forsættelig eller groft uagtsomt kan laves en forhøjelse af indkomsten. Dog vil vi godt kunne acceptere at [person1] beskattes af de kr. 270.000,00
Vedrørende indkomstår 2019
- Der er i materialet fra SKTST nævnt 12 fakturaer og en kreditnota som [person1]s holdingselskab [virksomhed1] ApS har faktureret til [virksomhed4] ApS for konsulentydelse på i alt kr. 250.000,00. Vi mener ikke denne fakturasum er forkerte i forhold til det arbejde [virksomhed1] ApS har udført for [virksomhed4] ApS og mener derfor heller ikke at [person1] er rette indkomstmodtager af denne indkomst.
- Der er i materialet fra SKTST angivet transaktioner som i alt under punktet yderligere løn er på kr. 268.527,45. Disse transaktioner har vi delt op i følgende underkategorier
| • | Løn på kr. 231.436,45 |
| • | [virksomhed3] overførsler på kr. 20.000,00 |
| • | [virksomhed5] overførsler på kr. 17.091,00 |
- Der er i materialet fra SKTST angivet transaktioner som i alt under punktet personlig indkomst er på kr. 123.713,00. Disse transaktioner har vi delt op i følgende underkategorier
| • | Kundekort på kr. 20.000,00 |
| • | Venner på kr. 19.828,00 |
| • | Privat salg på kr. 82.200,00 |
| • | Gaver på kr. 1.685,00 |
- Der er i materialet fra SKTST lavet en forhøjelse af aktieindkomsten på kr. 446.229,00 som skyldes at mellemregningskontoen er negativ med kr. 406.619,15 plus en hævning i 2020 på kr. 30.000,00. Dette giver dog kr. 436.619,15 og ikke kr. 446.229,00.
- Når vi gennemgår transaktionerne på yderligere løn, viser det sig jo at det i overvejende grad består af følgende hovedpunkter. Løn og mellemregninger med [virksomhed3]. Lønnen er vi ikke enig med SKTST hvorfor vi vedhæfter lønsedler fra Dataløn.
Mellemregningerne med de to [...] selskaber som beløber sig til samlet kr. 37.091,00 er det er indeholdt i selskabernes mellemregning og derfor ikke ekstra indkomster.
- I forhold til transaktionerne på forhøjelsen af den personlige indkomst, viser det sig jo at det i består af forskellige små transaktioner som i overvejende grad har meget privat karakter så som Venner, Privat salg af aktiver, Gaver fra forældre. Der er herefter kun kr. 20.000,00 som [person1] ikke kan huske nogen forklaring på. På baggrund af forklaringerne på de øvrige transaktioner, mener vi at 2 indsættelser ikke giver anledning til at der for 2019 kan give argumentation for at der skal ske en forhøjelse af den personlige indkomst på baggrund heraf.
- I forhold til forhøjelsen af aktieindkomsten vil denne mellemregning ikke være der såfremt faktureringen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS ikke havde været der. Så [person1] skal ikke både beskattes af rette indkomstmodtager og beskatning af negativ mellemregning. Specielt fordi [virksomhed1] ApS ikke i 2019 havde fået betaling for de fremsendte fakturaer
Vedrørende indkomstår 2020
- Der er i materialet fra SKTST angivet transaktioner som i alt under punktet yderligere løn er på kr. 437.357,55. Disse transaktioner har vi delt op i følgende underkategorier
| • | Løn på kr. 363.844,20 |
| • | [virksomhed2] overførsler på kr. 32.324,00 |
| • | [virksomhed4] overførsler på kr. 41.189,35 |
- Der er i materialet fra SKTST angivet transaktioner som i alt under punktet personlig indkomst er på kr. 506.248,00. Disse transaktioner har vi delt op i følgende underkategorier
| • | Salg af bil på kr. 52.000,00 |
| • | Venner på kr. 37.400,00 |
| • | Privat salg på kr. 167.848,00 |
| • | Andet på kr. 249.000,00 |
- Når vi gennemgår transaktionerne på yderligere løn, viser det sig jo at det i overvejende grad består af følgende hovedpunkter. Løn og mellemregninger med [virksomhed3]. Lønnen har SKTST ikke nogen bemærkninger til hvorfor vi hopper dette over.
Mellemregningerne med de to [...] selskaber som beløber sig til samlet kr. 254.888,81 er det er indeholdt i selskabernes mellemregning og derfor ikke ekstra indkomster.
- I forhold til transaktionerne på forhøjelsen af den personlige indkomst, viser det sig jo at det i består af forskellige små transaktioner som i overvejende grad har meget privat karakter så som Venner, Privat salg af aktiver. Der er herefter kr. 249.000,00 som [person1] ikke kan huske nogen forklaring på. På baggrund af størrelsen på disse indbetalinger kan vi godt acceptere at [person1] skal beskattes af disse kr. 249.000,00.
Overordnet set mener vi hele denne gennemgang af [person1]’s økonomi er meget useriøst. Dette begrundes med at alle transaktioner der er indgået på [person1]’s private konto er tillagt den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020 uden nogen anskuelse af hvilke beløb der tilsvarende er gået ud fra [person1]’s private konti. Og da der ikke er bilagspligt for private indkomstmodtager er det utrolig svært her 4 år senere at skulle dokumentere hvilke transaktioner der er benyttet til hvad.
(...)”
Klagerens repræsentant har den 15. juni 2023 fremsendt supplerende bemærkninger:
”(...)
- I forhold til transaktionerne på forhøjelsen af den personlige indkomst, viser det sig jo at det i består af forskellige små transaktioner som i overvejende grad har meget privat karakter så som Venner, Privat salg af aktiver, Gaver fra forældre. Herudover er der transaktioner på kr. 86.850 som er indsættelser på deres fælles konto som er samleverens hobbybeskæftigelse med at male billeder som hun så har solgt til venner og bekendte. På baggrund af forklaringerne er der ingen transaktioner der ikke kan forklares, og dermed er der ingen anledning til at der for 2019 kan give argumentation for at der skal ske en forhøjelse af den personlige indkomst på baggrund heraf.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt en række indsætninger på klagerens private bankkonto er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, og om klageren skal beskattes som yderligere løn af indsætninger fra selskaber, hvor klageren både har været hovedanpartshaver og ansat.
Sagen angår derudover, om klageren er rette indkomstmodtager vedrørende faktureret konsulentbistand fra [virksomhed1] til [virksomhed2].
Sagen angår endvidere, om klagerens hævninger fra [virksomhed1] skal anses for skattepligtige som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Endelig angår sagen, om købt tøj er arbejdstøj, eller om det er privat tøj.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Der kan henvises til Højesteretsdom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fandt, at der i et tilfælde, hvor der løbende over en længere periode blev indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes bankkonti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende indkomstår, på hvilede sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonto identificeret en række indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020, som ikke har været selvangivet af klageren.
Yderligere løn
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonto identificeret en række indsætninger fra [virksomhed4] og [virksomhed2] i indkomstårene 2017-2020, hvoraf nogle af dem ikke har været indberettet.
De ikke indberettede indsætninger fra [virksomhed4] og [virksomhed2] er af Skattestyrelsen opgjort til henholdsvis 218.329 kr. for 2017, til 117.488 kr. for 2018, til 136.278 kr. for 2019 og til 73.513 kr. for 2020.
Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. De fremlagte mellemregningskonti mellem henholdsvis [virksomhed1] og [virksomhed4] og mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten tiltræder på baggrund af overstående Skattestyrelsens opgørelse vedrørende yderligere løn for indkomstårene 2017-2020.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens, for så vidt angår dette punkt.
Personlig indkomst
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens bankkonto identificeret en række indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2017, 2018, 2019 og 2020, som ikke har været selvangivet af klageren.
Indsætningerne er foregået via [finans1], kontante indsætninger, overførsler m.v. Der fremgår blandt andet tekster som Køb af Nissan, betaling c5, vinterdæk, bmw 750 m.v.
Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne for 2017 til 252.234 kr., for 2018 til 464.547 kr., for 2019 til 123.713 kr. og for 2020 til 506.248 kr.
Landsskatteretten finder på baggrund af det væsentlige antal indsætninger på klagerens konto igennem flere indkomstår sammenholdt med størrelsen på indsætningerne, at klageren har bevisbyrden for, at indsætningerne ikke er skattepligtig indkomst for klageren.
Klageren har redegjort for, at indsætningerne blandt andet er private udlæg og kunst, som hans kone selv har lavet og solgt m.v. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor, og der er således ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne på klagerens konto ikke er skattepligtige.
Landsskatteretten tiltræder som følge heraf Skattestyrelsens opgørelse om forhøjelse af personlig indkomst for 2017 med 252.234 kr., for 2018 med 464.547 kr., for 2019 med 506.248 kr. og for 2020 med 506.248 kr.
Landsskatteretten stadfæster derfor også Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår dette punkt.
Rette indkomsthaver
Indkomst, som er opgjort efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.
Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, medmindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen.
Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der har været tale om et ansættelsesforhold imellem klageren og [virksomhed4]. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klageren har været hovedanpartshaver i både [virksomhed1] og [virksomhed4], og at der ikke har været ansatte i [virksomhed1], samt at der ikke er fremlagt en aftale imellem selskaberne.
Landsskatteretten tiltræder på baggrund af overstående Skattestyrelsens opgørelse, hvorefter klagerens skattepligtige indkomst for 2019 er forhøjet med 112.500 kr. og for 2020 med 250.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår dette punkt.
Lån over mellemregningskontoen
Hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.
Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren, eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Højesterets dom af 8. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.124.HR, og Højesterets dom af 30. august 2022, offentliggjort som SKM2022.431.HR.
Låneforhold mellem selskabet og aktionæren anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne er behandlet som sådan, eksempelvis ved at de er ført som adskilte låneforhold i selskabets bogholderi. Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelser af 19. november 2018, offentliggjort som SKM2019.40.LSR og SKM2019.49.LSR.
Det fremgår af bilagene til lovforslaget, herunder det af Skatteministeriet udarbejdede høringsskema til brug for lovforslagets behandling i Folketinget, at det var en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at aktionærer, som optager aktionærlån, vil kunne risikere dobbeltbeskatning. Der kan henvises til Højesterets dom af 30. august 2022, offentliggjort som SKM2022.431.HR, og Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØLR.
Skattestyrelsen har opgjort lånet til 406.619 kr. for indkomståret 2019 og til 30.000 kr. for indkomståret 2020. Landsskatteretten tiltræder opgørelsen.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at der er truffet afgørelse om, at klageren har været rette indkomstmodtager for fakturaerne udstedt til [virksomhed4] af [virksomhed1], idet reglen i ligningslovens § 16 E medfører, at alle hævninger på mellemregningskontoen, hvor klageren stifter gæld til selskabet, medfører beskatning.
Maskeret udbytte
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionæren, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af 39.610 kr. for indkomståret 2019 som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Udgifterne til blazer, skjorte, sneakers med videre anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter. Klageren har ikke på noget tidspunkt redegjort for, at tøj m.v. ikke er tilgået ham.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgifterne er sket i selskabets interesse.
Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse.
Klageren var i indkomståret 2019 alene den reelle ejer af 50 % af anparterne i [virksomhed4]. Derfor skal klageren beskattes af 50 % som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Klageren anses for at have modtaget de resterende 50 % som gave, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af 39.610 kr. som maskeret udbytte hos klageren til 50 % svarende til 19.805 kr. og forhøjer klagerens skattepligtige indkomst med 19.805 kr.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår dette punkt, dog med den ændring, at 19.805 kr. flyttes fra aktieindkomst til personlig indkomst.
Formelt
Personlig indkomst
Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive alle sine indtægter i de påklagede indkomstår. Da fristerne i § 27, stk. 2, i øvrigt er iagttaget, er der derfor grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse i de påklagede indkomstår
Yderligere løn, rette indkomstmodtager, lån over mellemregningskontoen og maskeret udbytte
Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i de påklagede indkomstår foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.