Kendelse af 11-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024

Journalnr. 22-0084574

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Yderligere omsætning i selskabet anset som skattepligtig indkomst	423.500 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter selskabet) blev stiftet den 22. juni 2018 af [person1], som tillige var direktør i selskabet. Selskabet er opløst ved erklæring efter selskabslovens § 216 den 10. november 2021. Selskabets formål var ifølge CVR-registret at drive handel samt hermed beslægtet virksomhed. Branchekoden er angivet til at være ”741030 Indretningsarkitekter og rumdesign”.

Selskabet var ejet 100 % af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], som blev stiftet den 29. juni 2018. [person2] ejer 79,01 % af [virksomhed2] ApS. [person1] ejer de resterende 22,99 %. [person2] og [person1] er ægtefæller.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at idet selskabet er ophørt ved erklæring efter selskabslovens § 216, ønsker selskabets ejer, [virksomhed2] ApS, at indtræde i selskabets i klagesag.

[person2] og [person1] er indehavere af en bankkonto (konto nr. [...33]) i [finans1], [Kina]. Det fremgår af udskrifter fra bankkontoen, at der den 27. juni 2018 og 30. juli 2018 er indsat hhv. 40.018 UDS og 26.200 USD (svarende til 423.500 kr.) på ægtefællernes fælles bankkonto.

Klagerens repræsentant har anført, at det ikke bestrides, at beløbene er overført til [person2] og [person1]s fælles bankkonto, og at beløbene udgør omsætning i selskabet.

Det er oplyst af klagerens repræsentant, at indsætningerne på ægtefællernes fælles bankkonto i [finans1], [Kina] vedrører betalinger for ydelser leveret af selskabet i form af konsulentarbejder udført af [person1] som ansat i selskabet.

Repræsentanten har gjort gældende, at indsætningerne på i alt 423.500 kr. skal beskattes som løn hos [person1], der har foretaget dispositionerne i sin egenskab som direktør, og at selskabet dermed skal have fradrag for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har anset indsætningerne som yderligere omsætning i selskabet og maskereret udbytte til [person2] og [person1]:

Dato	Beløb	Valuta	Valutakurs	DKK
27. juli 2018	40.018,00	USD	640,86	256.459,35
30. juli 2018	26.200,00	USD	637,56	167.040,72
I alt i 2018	108.850,00	USD		423.500

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabet har oplyst den skattepligtige indkomst til 91.570 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 med 423.500 kr.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

”(...)

2. Rette indkomstmodtager af yderligere omsætning i 2018

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Maskeret udlodning i perioden efter virksomhedsomdannelsen den 28. juni 2018

Selskabet [virksomhed1] ApS er ejet 100 % af [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ejes af aktionærerne

[person1] med 20,99 % og [person2] med 79,01 %. De to aktionærer er ægtefæller. Indtægterne har de to aktionærer fået indsat på deres private konto i [finans1], [Kina] med kontonr. [...33]. De ejer kontoen med 50/50 hver. Da selskabet ikke har modtaget indtægten, anser vi selskabet for at have givet afkald på indtægten i aktionærernes interesse.

Jeres rådgiver [person3] har anført, at [person1] har foretaget overførslerne til sin personlige konto af indtægter som rettelig tilkom selskabet i sin egenskab af at være direktør og enerådende i selskabet. Hertil bemærker [person3] også, at de øvrige aktionærer i selskabet var uden indblik i eller indflydelse på de foretagne dispositioner.

Selskabet er ejet med 100 % af [virksomhed2] ApS. [person1] har ejer 20,99 % af [virksomhed2] ApS, og [person2] ejer 79,01 %. Indtægterne har [person1] indsat på sin og [person2]s private konto i [finans1], [Kina] med kontonr. [...33], som de ejer 50/50. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at [person2], som er den anden aktionær i [virksomhed1] ApS, har eller burde have haft kendskab til de foretagne dispositioner i 2018. Der lægges her vægt på, at [person2] havde adgang til kontoen i [finans1], [Kina], hvortil overførslerne blev foretaget, og at hun var hovedaktionær i [virksomhed1] ApS.

Jeres rådgiver [person3] har derudover anført, at [person1] er mindretalsaktionær i selskabet, men udgjorde selskabets ledelse i indkomståret 2018, og at det derfor vil være mest korrekt at kvalificere de overførte beløb, som maskeret løn til [person1] som selskabets direktør.

Selskabet har i indkomståret 2018 udbetalt 470.107 kr. i lønindkomst til [person1]. De overførte beløb på i alt 688.652 kr. vil give et meget stort ledelsesvederlag til [person1] på i alt 1.158.759 kr., dvs. ca. 168 % højere end det oplyste vederlag.

Som udgangspunkt er et meget stort ledelsesvederlag dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere maskeret udbytte. Der kan dog statueres maskeret udlodning ved udbetalt ledelsesvederlag, når interessesammenfald mellem selskab og hovedaktionær har medført et vederlag, der er større end det ville have været mellem parter uden interessesammenfald. Med til vurderingen af maskeret udbytte ved kontant aflønning til [person1] i sin egenskab af at være aktionær og direktør i selskabet skal der indgå en række oplysninger:

•	[person1]s samlede ledelsesvederlag i 2018 på 470.107 kr.
•	[person1]s lønindkomst fra selskabet har i årene 2018-2020 ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden.
•	[virksomhed1] ApS har ikke udbetalt udbytte i 2018, men derimod udbetalt et ekstraordinært udbytte i 2019 på 1.000.000 kr.
•	Hverken [person1]s eller hans rådgiver har indsendt oplysninger eller dokumentation for, at han i indkomståret 2018 har ydet en større arbejdsindsats som direktør i selskabet, end det har været tilfældet i de øvrige år.

Se også Den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.2.2.

I SKM2017.203.BR formulerer byretten i sin begrundelse, at det antages i praksis, at der skal foreligge 3 betingelser for, at der af skattemyndighederne kan foretages korrektion i et vederlag udbetalt til en hovedaktionær. Der skal dels være tale om forretningsmæssigt unormale dispositioner mellem et selskab og hovedaktionæren, dels skal der være et interessefællesskab mellem selskabet og hovedaktionæren, og endelig skal det være aktionærindflydelsen, der har forårsaget anvendelse af de forretningsmæssigt unormale dispositioner. Det er Skattestyrelsens vurdering, at du opfylder disse 3 betingelser. Vi har blandt andet lagt vægt på størrelsen af din lønindkomst i 2018 og i de omkringliggende år. Vi har derudover lagt vægt på, at [person1] og [person2] er de eneste aktionærer i [virksomhed1] ApS, samt at den yderligere indkomst udgør en lønstigning på 168 %.

Endeligt har Skattestyrelsen lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation i form af ansættelseskontrakter, bestyrelsesmødereferater, vederlagsaftaler eller lignende for, at overførslerne i 2018 er et udtryk for honorering af en aftalt særlig arbejdsindsats eller anden målopfyldelse.

Der kan svares ja til at selskabet mangler en indtægt og at selskabet har givet afkald på indtægten i aktionærernes interesse. Se Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.B.3.5.2.1.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der skal statueres maskeret udlodning af udbytte til aktionærerne [person1] og [person2] fra selskabet af indtægterne i 2018 efter reglerne i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A, stk. 1.

[person1] og [person2] skal som aktionærer beskattes af alt, hvad der overføres til dem i kraft af deres status som aktionærer efter reglerne i ligningslovens § 16 A.

[person1] og [person2] skal beskattes af maskeret udbytte forholdsmæssigt i forhold til deres ejerandele i holdingselskabet [virksomhed2] ApS.

Maskeret udbytte fra selskabet til dets aktionærer i 2018 opgøres således til:

Dato	Beløb	Valuta	Valutakurs	DKK
27. juli 2018	40.018,00	USD	640,86	256.459,35
30. juli 2018	26.200,00	USD	637,56	167.040,72
I alt i 2018	108.850,00	USD		423.500

Aktionærerne er skattepligtige af maskeret udbytte på i alt 423.500 kr. i indkomståret 2018 efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Selskabet kan ikke få fradrag for udlodning af maskeret udbytte på i alt 423.500 kr. efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra 1. Se Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.B.3.6.

Rette indkomstmodtager

Indkomst skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens §§ 4 - 6. Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Der skal tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må henholdsvis foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten og hvem, der henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen. Vi er ikke i besiddelse af eventuelt indgåede aftaler. Vi har forsøgt at indhente fakturaer for at belyse hvilke selskaber de er udstedt af og hvem de er udstedt til. Vi har ikke modtaget materiale det ønskede fra aktionæren [person1]. Se mere i Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.D.2.2.1.

Den tidligere personligt ejede virksomhed [virksomhed1] v/[person1] blev den 22. juni 2018 omdannet til selskabet med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2018. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at arbejdet i 2018 er udført af [person1] og for selskabet [virksomhed1] ApS. Da selskabet er fortsat med at drive den virksomhed, som tidligere fandt sted i den personligt ejede virksomhed, er det vores opfattelse at det udførte konsulentarbejde må være udført på vegne af selskabet. Det er derfor vores opfattelse at selskabet er rette indkomstmodtager af de to indsætninger på aktionærernes konto. Selskabets indkomst forhøjes derfor med 423.500 kr. efter reglerne i statsskattelovens § 4.

Særligt om fradragsret for selskabet

Selskabet kan ikke få fradrag for udlodning af maskeret udbytte på i alt 423.500 kr. efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Se også Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.B.3.6.

(...)”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”(...)

I klagen fremhæver rådgiver [person3], at hovedanpartshaver [person2] har været uvidende omkring de foretagne dispositioner af selskabets direktør [person1]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] ikke kan have været uvidende, da der strømmer store beløb ind på kontoen, som hun er medejer af, og har fuld adgang til. Hun har derfor haft rådighed over kontoen.

Hvorvidt om [person2] har holdt sig i uvidenhed om indsætningerne, er sagen uvedkommende.

Derudover fremhæves det, at selskabets direktør [person1] ikke har oplyst om indtægterne oppebåret ved konsulentarbejde udført i Kina og [Kina] i Danmark, pga. en misforståelse af betingelserne for skattepligt i Danmark og indtægternes karakter. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] ikke var uvidende om, at konsulentydelserne var skattepligtige til Danmark, da han i regnskabet for hans personligt drevne virksomhed [virksomhed1] v/[person1] i indkomståret 2016 har medregnet omsætning kategoriseret ”varesalg, ej EU” med 457.921 kr. Dertil er der i samme regnskab under ”Salgsomkostninger” fratrukket ”Rejser” med 76.818 kr., hvor en del af rejseomkostningerne er rejser til [Kina].

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 nedsættes med 423.500 kr.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [virksomhed1] ApS’ omsætning på kr. 423.500 ikke udgør maskeret udlodning til anpartshaverne i [virksomhed1] ApS men maskeret løn til [person1].

Det bestrides ikke, at beløbene, overført til [person1]s og [person2]s fælles konto, udgør omsætning i [virksomhed1] ApS. Det gøres gældende, at beløbene er opnået ved en indsats direkte ydet af [person1] og overført direkte til fælleskontoen uden [person2]s viden eller indblanding. Beløbet skal kvalificeres som lønindkomst hos [person1] og dermed som en fradragsberettiget udgift i [virksomhed1] ApS, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det bemærkes for god ordens skyld, at denne kvalifikation alene medfører en ændret betalingspligt for skatten af den omhandlede overførsel, der dermed i sin helhed beskattes hos [person1]. Den samlede skattebetaling af indtægten vil i sidste ende være nogenlunde den samme som, hvis den af Skattestyrelsen gennemførte beskatning opretholdes.

Det gøres gældende, at [person1]s dispositioner er foretaget i sin egenskab som direktør samt de facto enerådende i selskabet, og ikke i kraft af en bestemmende indflydelse som minoritetsanpartshaver. Det skal i relation hertil fremhæves, at hovedanpartshaveren, [person2], der er ægtefælle til [person1], var uden indsigt i eller kendskab til de af [person1] gennemførte dispositioner.

Det gøres videre gældende, at [virksomhed1] ApS ikke har givet afkald på indtægten på kr. 423.500 i anpartshavernes interesse. Det forhold, at [person1] har foretaget overførsel af indtægter, der rettelig tilkom selskabet til en personlig konto, i sin egenskab af direktør og enerådende i selskabet, beror på en grundlæggende misforståelse hos [person1]. Misforståelsen angående betingelserne for skattepligt i Danmark beroede på [person1]s opfattelse af, at konsulentydelser, der løbende blev udøvet for og faktureret til kinesiske selskaber under [person1]s ophold i Kina og [Kina], ikke skulle beskattes i Danmark.

Nærmere om maskeret løn

Det følger af Skattestyrelsens afgørelse af 4. juli 2022, side 7, at:

”Selskabet [virksomhed1] ApS er ejet 100 % af [virksomhed2] ApS. [virksomhed2] ejes af aktionærerne [person1] med 20,99 % og [person2] med 79,01 %. De to aktionærer er ægtefæller. Indtægterne har de to aktionærer fået indsat på deres private konto i [finans1], [Kina] med kontonr. [...33]. De ejer kontoen med 50/50 hver. Da selskabet ikke har mod taget indtægten, anser vi selskabet for at have givet afkald på indtægten i aktionærernes interesse. ” (min fremhævning)

Det bestrides ikke, at [virksomhed1] ApS oprindeligt mangler indtægten på kr. 423.500, der blev indsat på [person1]s og [person2]s fællesejede konto, om end indtægterne rettelig tilkom selskabet.

Det bestrides imidlertid, at selskabet har givet afkald på indtægten i anpartshavernes interesse.

Det følger af Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.B.3.5.3.1, at:

”For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

•	Mangler selskabet en indtægt?

•	Har selskabet givet afkald på indtægten i aktionærens interesse?

Der skal kunne svares ja til begge spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte. ” (min fremhævning)

Der kan derved alene statueres maskeret udbytte, såfremt begge ovenstående spørgsmål kan besvares bekræftende.

I nærværende tilfælde skyldes det forhold, at indtægterne – oppebåret ved konsulentarbejde udført i Kina og [Kina] – ikke er oplyst i Danmark, alene [person1]s misforståelse af betingelserne for skattepligt i Danmark og indtægternes karakter.

Det beror på denne misforståelse, at [person1] har foretaget overførslerne til sin egen konto. Dette blev effektueret i [person1]s egenskab af direktør og de facto enerådende i selskabet i den omhandlede periode. Den anden anpartshaver, hovedanpartshaveren [person2], var såvel uden indblik i som indflydelse på de foretagne dispositioner. Hun havde ingen indsigt i eller kendskab til dispositionerne gennemført af [person1].

[person1] er mindretalsanpartshaver i selskabet, men udgjorde selskabets ledelse og eneste ansatte i det omhandlede indkomstår. På den foreliggende baggrund synes det utvivlsomt mest korrekt, at de overførte beløb kvalificeres som maskeret løn til selskabets direktør, [person1].

Kvalifikation som maskeret løn medfører en beskatning med højere skatteprocent hos [person1], men indebærer tillige, at [virksomhed1] ApS’ skatteansættelse skal nedsættes med et fradrag for yderligere lønindkomst på de omhandlede beløb ved opgørelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2018.

Det følger af Skattestyrelsens afgørelse, side 8, at:

”Selskabet har i indkomståret 2018 udbetalt 470.107 kr. i lønindkomst til [person1]. De overførte beløb på i alt 688.652 kr. vil give et meget stort ledelsesvederlag til [person1] på i alt 1.158.759 kr., dvs. ca. 168 % højere end det oplyste vederlag.

Som udgangspunkt er et meget stort ledelsesvederlag dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere maskeret udbytte. Der kan dog statueres maskeret udlodning ved udbetalt ledelsesvederlag, når interessesammenfald mellem selskab og hovedaktionær har medført et vederlag, der er større end det ville have været mellem parter uden interessesammenfald. ”

(min fremhævning)

Det bestrides, at et interessesammenfald mellem selskabet og dets hovedanpartshaver, har bevirket, at vederlaget er større end, hvis det var med tredjemand. Hovedanpartshaver [person2] var, som anført, uden nogen form for indsigt i eller indflydelse på dispositionerne.

[person2] ejer 79,01 % af moderselskabet, [virksomhed2] ApS. [person1] ejer de resterende 20,99 %, og er dermed minoritetsanpartshaver. [person1] udgjorde [virksomhed1] ApS’ ledelse i det omhandlede indkomstår 2018, hvorfor det faktisk og juridisk vil være mest korrekt at kvalificere de overførte beløb som maskeret løn til [person1]. Dispositionerne er med andre ord ikke blevet gennemført som følge af interessesammenfald mellem selskab og hovedanprtshaver.

Det gøres gældende, at [person1] på denne baggrund, som såvel ansat som mindretalsanpartshaver i [virksomhed1] ApS i 2018, skal beskattes af de overførte beløb på i alt kr. 423.500 som maskeret løn – og ikke som maskeret udbytte.

(...)”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 16. maj 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at den angår, hvorvidt indsætninger på i alt 423.500 kr. på anpartshavernes fælles bankkonto skal beskattes som yderligere omsætning i selskabet i indkomståret 2018.

Det er ubestridt, at indsætningerne på i alt 423.500 kr. på anpartshavernes fælles bankkonto er omsætning i selskabet.

Selskabet er rette indkomstmodtager af de to indsætninger på aktionærernes konto, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at selskabets indkomst skal forhøjes med 423.500 kr. efter reglerne i statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, at Skatteankestyrelsen i sagen med Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] har indstillet, at den yderligere omsætning i selskabet udgør maskeret udlodning til [person2], som beskattes forholdsmæssigt i henhold til sin udbytteret i selskabet. Skattestyrelsen har i den sag tilsluttet sig Skatteankestyrelsens indstilling.

Herefter er der ikke grundlag for at anse den yderligere omsætning for at være løn til [person1], hvorfor selskabet heller ikke derved kan få fradrag for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet kan heller ikke få fradrag for udlodning af maskeret udbytte på i alt 423.500 kr. efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a modsætningsvis.”

Indlæg under retsmøde

Repræsentanten nedlagde påstand om, at der skulle ske beskatning af indsætningerne som løn til klagerens ægtefælle. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anførte, at det ikke bestrides, at indsætningerne skal beskattes. Indsætningerne skal ifølge repræsentanten indgå i selskabet omsætning, hvorefter selskabet skal have fradrag for indsætningerne som løn til klagerens ægtefælle.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte, at det er ubestridt, at indsætningerne udgør omsætning i selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt indsætninger på i alt 423.500 kr. på anpartshavernes fælles bankkonto skal beskattes som yderligere omsætning i selskabet i indkomståret 2018.

Retsgrundlag

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at indsætningerne på i alt 423.500 kr. på anpartshavernes fælles bankkonto er omsætning i selskabet.

Landsskatteretten finder, at indsætningerne skal beskattes som yderligere omsætning i selskabet.

Landsskatteretten har ved afgørelse i sagsnr. [sag1] fundet, at den yderligere omsætning i selskabet udgør maskeret udlodning til [person2], som beskattes forholdsmæssigt i henhold til sin udbytteret i selskabet. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse den yderligere omsætning for at være løn til [person1].

Selskabet kan derved ikke få fradrag for yderligere løn, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.