Kendelse af 06-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-10-2024

Journalnr. 22-0084923

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Selskabets

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Nægtet fradrag for købsmoms 2019

1. kvartal

13.500 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

2. kvartal

33.037 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

3. kvartal

25.575 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

4. kvartal

32.662 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Nægtet fradrag for købsmoms 2020

1. kvartal

21.937 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

2. kvartal

43.583 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

3. kvartal

76.632 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

4. kvartal

59.231 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) blev ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 2. juni 1999 med cvr-nr. [...1]. Selskabet er registreret under branchekoden ”433900 Anden bygningsinstallationsvirksomhed”, og dets formål er handel, produktion og håndværksvirksomhed vedrørende isolering af nye og ældre faste ejendomme, anlæg og installationer, samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed, herunder finansiering.

Det fremgår endvidere af CVR, at selskabet siden den 1. september 1999 har været moms- og arbejdsgiverregisteret, og har i indkomstårene 2019-2021 haft mere end 50 ansatte. Selskabet har angivet moms kvartalsvist.

Skattestyrelsen indledte en kontrol af selskabet den 26. oktober 2021 ved et uanmeldt kontrolbesøg, da det fremgik af Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret), at den thailandske virksomhed [virksomhed2] Limited udførte arbejde for selskabet, samt at arbejdet blev udført af [person1].

Ved kontrolbesøget oplyste selskabet til Skattestyrelsen, at [person1] har arbejdet for selskabet i mange år, herunder som ansat i selskabet, samt som underleverandør i perioden fra 2019 til ultimo 2021 via henholdsvis [virksomhed3], CVR-nr. [...2] og [virksomhed2] Limited.

Ved kontrolbesøget blev det endvidere oplyst, at selskabet stiller alle materialer samt bil til rådighed for [person1], og at der ikke er indgået en kontrakt med [virksomhed2] Limited.

Skattestyrelsen har i forlængelse af kontrolbesøget anmodet selskabet om materiale i form af kopi af alle fakturaer modtaget fra henholdsvis [virksomhed2] Limited, [virksomhed3] samt eventuelt andre fakturaer for arbejdet udført af [person1] for perioden 1. januar 2019 til 21. oktober 2021. Endvidere har Skattestyrelsen anmodet om kopi af eventuelle arbejdssedler vedrørende [person1] samt kopi af aftaler og kontrakter vedrørende arbejde udført af [person1] for perioden 1. januar 2019 til 29. oktober 2021.

Af det af selskabet fremlagte materiale har Skattestyrelsen konstateret, at [virksomhed3] har faktureret arbejde udført af [person1], men også arbejde udført af [person2] og [person3].

Vedr. [virksomhed3] ([virksomhed3])

Det fremgår af CVR, at [person2] i perioden 15. januar 2019 til 15. november 2020 var registreret som indehaver af [virksomhed3] med cvr-nr. [...3]. Virksomheden var registreret under branchekoden ”432900 Anden Bygningsinstallationsvirksomhed”. Virksomheden ophørte den 15. november 2020. Af CVR fremgår der endvidere ingen oplysninger om ansatte i [virksomhed3].

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed3] var momsregistreret i perioden 26. august 2019 til 16. november 2020. Endvidere følger det af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed3] ikke har været registreret som arbejdsgiver og ikke har indberettet løn vedrørende ansatte.

Selskabet har fremlagt fakturaer udstedt af [virksomhed3] for perioden fra 1. marts 2019 til 20. december 2019 og fra 17. januar 2020 til 27. november 2020. Fakturaerne er angivet med ugenumre. Af fakturaerne fremgår arbejdssted, antal arbejdstimer pr. arbejdssted og en timesats. Timesatsen udgør 300 kr., dog fremgår timesatsen for arbejde udført af [person3] med 125 kr., eksempelvis faktura med fakturanr. [...87]. Der er for hovedparten af fakturaerne faktureret for mere end 37 timer pr. uge. Fakturaerne indeholder også omkostninger til parkering, hotel, mad og bro.

På fakturaerne er angivet seks forskellige bankkonti, hvoraf [person1] ifølge Skattestyrelsens oplysninger er indehaver af tre af disse.

For kalenderåret 2019 har selskabet fremlagt 38 fakturaer, svarende til samlet 419.100 kr. ekskl. moms. Momsen af fakturaerne udgør 104.775 kr. Der er faktureret ugentligt, dog med afbrydelse i 2 perioder på henholdsvis 2 og 3 uger fra den 21. juni til den 12. juli og fra den 25. september til den 25. oktober.

For kalenderåret 2020 har selskabet fremlagt 46 fakturaer, hvoraf følgende er fordelt og faktureret på henholdsvis [person1], [person2] og [person3]:

2020

[person1]

[person2]

[person3]

I alt

Beløb ekskl. moms

755.837,00 kr.

20.700,00 kr.

29.000,00 kr.

805.537,00 kr.

Moms

188.959,25 kr.

5.175,00 kr.

7.250,00 kr.

201.384,25 kr.

Der er for kalenderåret 2020 faktureret ugentligt, dog afbrudt i en 4 ugers periode fra den 6. marts til 8. april.

Der er ikke fremlagt nogen entreprisekontrakt i forhold til samhandlen mellem [virksomhed3] og selskabet.

Repræsentanten har oplyst, at [person1] både som selvstændig erhvervsdrivende og som ansat hos henholdsvis [virksomhed3] og [virksomhed2] har udført arbejdet selvstændigt. [person1] har selv tilrettelagt arbejdsopgaverne, som [virksomhed3] og [virksomhed2] udførte, og har ikke været underlagt nogen instruktionsbeføjelser fra selskabet.

I de tilfælde hvor selskabet har bidraget med dets egne medarbejdere til at udføre opgaver i samarbejde med [person1], har [person1] instrueret medarbejderne, da [person1] har en lang erfaring at trække på.

[virksomhed3] og [virksomhed2] har afholdt sædvanlige erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med arbejdet for selskabet, f.eks. arbejdstøj, værktøj, telefon og befordring.

Selskabet har fremlagt en ansættelseskontrakt for [person1] og et uddrag af en uddannelseskontrakt for [person3].

Af ansættelseskontrakten mellem selskabet og [person1] fremgår, at ansættelsesforholdet er indgået den 1. marts 2003 med skiftende arbejdssteder, og at timelønnen udgør 103 kr. plus et pladstillæg på 20 kr. i timen.

Af uddannelseskontrakten indgået imellem [person3] og selskabet fremgår, at aftalen er indgået den 29. november 2021 og afsluttes den 12. september 2025, samt at uddannelsen er til teknisk isolatør og omfatter grundforløbets 2.del og hovedforløb. Der er alene fremlagt side 1 af aftalen. Der fremgår ingen underskrift på siden.

Skattestyrelsen har anset [person1], [person2] og [person3] for at være lønmodtagere i selskabet og derved anset selskabet for at være indeholdelsespligtig og hæftelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. For perioderne 1. januar 2019 til 31. december 2019 vedrører forhøjelse af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag alene forholdet i relation til [person1]. For perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 vedrører forhøjelsen af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag forholdene i relation til henholdsvis [person1], [person2] og [person3].

Da Skattestyrelsen har anset [person1], [person2] og [person3] for at være lønmodtagere i selskabet, har Skattestyrelsen endvidere nægtet fradrag for den anførte købsmoms på de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3] i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020.

Skattestyrelsen har på baggrund af de fremlagte fakturaer opgjort en forhøjelse af selskabets momstilsvar til følgende:

Afgiftsperiode 2019

Beløb

1. kvartal

13.500 kr.

2. kvartal

33.037 kr.

3. kvartal

25.575 kr.

4. kvartal

32.662 kr.

I alt

104.774 kr.

Afgiftsperiode 2020

Beløb

1. kvartal

21.937 kr.

2. kvartal

43.583 kr.

3. kvartal

76.632 kr.

4. kvartal

59.231 kr.

I alt

201.383 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms på baggrund af de fremlagte fakturaer og dermed forhøjet selskabet momstilsvar med henholdsvis 104.774 kr. og 201.383 kr. for momsperioderne 1. kvartal – 4. kvartal i 2019 og 2020.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:

”(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Bemærkninger

I har anført, at [person1], [person2] og [person3] i deres virke for selskabet har været ansat hos de selvstændige underleverandører [virksomhed3] og [virksomhed2].

På det offentligt tilgængelige register CVR - Det Centrale Virksomhedsregister findes diverse oplysninger om alle aktive danske virksomheder, f.eks. om en specifik virksomhed er momsregistret på forespørgselstidspunktet, og om virksomheden har ansatte.

Via CVR ”Udvidede virksomhedsoplysninger”, linket ”skat.dk” kan det konstateres om en specifik virksomhed er momsregistreret på forespørgselstidspunktet.

[virksomhed3] var momsregistreret i perioden 26. august 2019 til 16. november 2020.

Ifølge fremlagte fakturaer har [virksomhed3] udstedt den første faktura med moms til selskabet 1. marts 2019. Det fremgår af fakturaen, at arbejdet er udført i uge 9, dvs. i perioden 25. februar 2019 til 1. marts 2019. [virksomhed3] har udstedt den sidste faktura med moms til selskabet 27. november 2020. Arbejdet er ifølge fakturaen udført i uge 48, dvs. i perioden 23. november 2020 til 27. november 2020.

[virksomhed3] har således udstedt fakturaer med moms, i alt 24 stk. jf. bilag 1, i perioden 1. marts 2019 til 26. august 2019 uden at være momsregistreret, ligesom [virksomhed3] har udstedt 2 fakturaer efter ophør som momsregistreret virksomhed, jf. bilag 2.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ved opslag i CVR kunne have konstateret, at [virksomhed3] ikke var momsregistreret i ovenanførte perioder.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingens punkt 1.4, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at [person1], [person2] og [person3] skal anses for at være i et tjenesteforhold til selskabet.

Efter en samlet vurdering er det derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har fradragsret for købsmomsen anført på fakturaerne udstedt af [virksomhed3] i 2019 og 2020, jf. også begrundelsen nedenfor.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har fradragsret for købsmomsen anført på fakturaerne udstedt af [virksomhed3] i 2019 og 2020.

Med henvisning til sagsfremstillingens punkt 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at [person1] er i et ansættelsesforhold til selskabet i 2019, 2020 og 2021, ligesom [person3] og [person2] er i et ansættelsesforhold til selskabet i 2020.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har fået leveret ydelser af en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, idet der ifølge sagsfremstillingens punkt 1 er tale om ansættelsesforhold.

Transaktionerne anført i bilag 1 og 2 er derfor ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde, hvorfor selskabet fejlagtigt er afkrævet moms.

Det er derfor også Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har fradrag for momsen efter § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen har opgjort, at selskabets nægtes fradrag for købsmoms i 2019 og 2020 med følgende beløb:

(tabel udeladt)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet nægtes fradrag for moms i 2019 med i alt 104.774 kr. og i 2020 med i alt 201.383 kr.

Opkrævningen af ovennævnte beløb foretages i henhold til opkrævningsloven § 5, stk. 1.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

I punkt 2. Påstand ”gøres det gældende, at der har været tale om underleverandøropgaver – der som her – er kendetegnet ved af være afgrænsede samt tidsmæssigt begrænsede.”

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at [person1] gennem adskillige år har udført den samme type af tilbagevendende arbejde for [virksomhed1]. Dette taler for lønmodtagerforhold og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Opmærksomheden henledes endvidere på, at der ikke er indgået entreprise aftaler vedrørende arbejdet.

I samme punkt gøres det gældende, at såfremt det fastslås, at [virksomhed1] har været arbejdsgiver for [person1], [person2] og [person3], skal kildeskatten alene betales af de beløb, der er blevet betalt dem fra [virksomhed3] og [virksomhed2] Limited. Vederlagene betalt til [virksomhed3] og [virksomhed2] Limited har ud over løn dækket virksomhedernes fortjeneste og omkostninger.

Skattestyrelsen skal her henvise til afgørelsens side 13, hvor følgende fremgår ” Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan være tale om, at vederlagene indeholder avance samt dækningsbidrag til virksomhedernes omkostninger. Det begrundes med, at [virksomhed3] i perioden marts 2019 til ultimo juli 2020 på fakturaerne har anført kontonumre tilhørende andre end [virksomhed3]/[person2]. I perioden ultimo april 2019 til ultimo juli 2020 har selskabet således overført betaling for udført arbejde direkte til [person1]. [virksomhed3] har således ikke haft rådighed over de betalte vederlag.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af afgiftstilsvaret for afgiftsperioderne i 2019 og 2020 nedsættes til 0 kr.

Selskabet har anført:

”(...)

2. Påstand

Det er stadig selskabets opfattelse, at [person1], [person2] og [person3] i deres virke for selskabet i de af Skattestyrelsen anførte perioder, har været ansat hos henholdsvis [virksomhed3] samt [virksomhed2] Limited. De har dermed ikke været lønmodtagere i [virksomhed1] A/S.

Det gøres gældende, at der har været tale om underleverandør opgaver – der som her – er kendetegnet ved at være afgrænsede samt tidsmæssigt begrænsede. Dette bestyrkes også af den efterfølgende fakturering, der har dækket timesats, der væsentligt overstiger, hvad en ansat i [virksomhed1] A/S, ville have oppebåret.

Herudover taler de sædvanlige kriterier for afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende også for, at [person1], [person2] og [person3] ikke har fungeret som lønmodtagere i [virksomhed1] A/S.

Selskabet påklager desuden Skattestyrelsens opgørelse af beregningsgrundlaget for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Såfremt det måtte blive fastslået, at [virksomhed1] A/S har været arbejdsgiver for [person1], [person2] og [person3], skal kildeskatten alene betales af de beløb, der er blevet betalt dem fra [virksomhed3] og [virksomhed2] Limited. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 49 a, stk. 1.

Det vederlag der er blevet betalt til henholdsvis [virksomhed3] samt [virksomhed2] Limited, har dækket over både løn, fortjeneste til virksomhederne og omkostninger der er brugt i forbindelse med udførelsen af isoleringsopgaverne. Derfor bør det samlede vederlag fratrækkes fortjeneste og omkostninger i beregningsgrundlaget for kildeskat.

Selskabet finder slutteligt, at [virksomhed3] ved at levere isoleringsydelser til [virksomhed1] A/S må anses for at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed, hvormed de er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1

[virksomhed1] A/S har således været berettiget til at fradrage momsen som købsmoms i 2019 og 2020.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for ydelser leveret af [virksomhed3] med i alt 104.774 kr. for afgiftsperioderne i 2019 og 201.383 kr. for afgiftsperioderne i 2020.

Retsgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1 fremgår, at afgiftspligtige personer er juridisk eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49 og 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgifter efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 1, fremgår, at hvis en virksomhed ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetninger af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1 er skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige beløb.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnummer [sag1] fundet, at [person1] i indkomstårene 2019-2021, og at [person2] og [person3] i indkomståret 2020, anses for at være lønmodtagere i relation til indkomsterhvervelsen fra selskabet.

Da [virksomhed3] i relation til selskabet ikke har udøvet selvstændig økonomisk virksomhed, finder retten, at [virksomhed3] ikke er omfattet af begrebet afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1, hvorfor ydelserne falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Retten finder på den baggrund, at selskabet ikke har ret til at fradrage momsudgifterne af de fakturerede ydelser efter momslovens § 37. Skattestyrelsen har således med rette nægtet selskabet fradrag for købsmoms med henholdsvis 13.500 kr, 33.037 kr., 25.575 kr. og 32.662 kr. for 1. - 4. kvartal 2019, samt 21.937 kr., 43.583 kr., 76.632 kr. og 59.231 kr. for 1. - 4. kvartal 2020.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.