|
|
Kendelse af 13-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2024
Journalnr. 22-0086856
Sagen angår, hvorvidt klageren skal beskattes af udlejning af et stuehus til sine forældre. Desuden skal det vurderes, om udgifter afholdt af [virksomhed1] ApS, skal anses som maskeret udbytte, samt om en af klageren modtaget overførsel på 400.000 kr. tillige skal anses som maskeret udbytte.
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 Huslejeindtægt anset som skattepligtig indkomst | 6.000 kr. | 0 kr. | Ugyldig |
Indkomståret 2017 Huslejeindtægt anset som skattepligtig indkomst | 6.000 kr. | 0 kr. | Ugyldig |
Restaurant besøg anset som maskeret udbytte | 62.975 kr. | 0 kr. | 62.975 kr. |
Overførsel fra [virksomhed2] ApS anset som maskeret udbytte | 400.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Overførsel fra [virksomhed2] ApS anses som Gevinst på fordring | 0 kr. | 0 kr. | 400.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at F.C. [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...1], siden stiftelsen den 24. november 2000 har været 100 pct ejet af klageren, som tillige har udgjort [virksomhed3] ApS’ direktion siden stiftelsen.
[virksomhed3] ApS er registeret under branchekode ”642020 Ikke-finansielle holdingselskaber” og formålet er ifølge CVR ”at investere i værdipapirer og fast ejendom”. Selskabets regnskabsår er fra den 01.01 til 31.12.
Af CVR fremgår det desuden, at klageren den 16. juni 1997 har stiftet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...2]. Klageren har siden stiftelsen og indtil den 24. november 2000 ejet 100 pct. af selskabet. Fra den 24. november 2000 har [virksomhed3] ApS ejet 100 pct. af selskabet, således klageren har været indirekte ejet af selskabet. Klageren har desuden udgjort [virksomhed1] ApS’ direktion siden stiftelsen.
[virksomhed1] ApS er registreret under branchekode ”412000 opførelse af bygninger” og formålet er ifølge CVR ”at drive entreprenørvirksomhed og handel”. [virksomhed1] ApS’ regnskabsår er fra den 01.01 til 31.12.
Ifølge CVR har [person1] den 7. juni 2011 stiftet selskabet [virksomhed4] ApS med CVR-nr. [...3]. Selskabet har fået nyt navn den 2. januar 2012, hvor selskabet skifter navn til [virksomhed5] ApS. Klageren har herefter overtaget [virksomhed5] ApS den 1. februar 2015, hvor han overtager 100 pct. af ejerskabet. Klageren er tillige indtrådt i selskabets direktion den 25. januar 2016 og ændret selskabet navn til [virksomhed6] ApS. Skifteretten har den 15. december 2017 afsagt deres konkursdekret og selskabet har været opløst siden den 25. januar 2018.
[virksomhed6] ApS har været registreret under branchekode ”999999 uoplyst” og selskabet formål har været at ”eje aktier og anparter i datterselskaber samt foretage investeringer i fast ejendom og investeringsgoder”. Selskabets regnskabsår har været fra den 01.01 til 31.12.
F.C. [virksomhed3] ApS har den 3. april 2014 sammen med [virksomhed5] ApS stiftet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...4]. Selskaberne har hver ejet 50 pct af anparterne. Klageren har desuden været direktør i [virksomhed2] ApS siden stiftelsen.
[virksomhed2] ApS har været registreret under branchekode ”999999 uoplyst” og formålet har ifølge CVR været ”at eje aktier og anparter samt foretage investeringer i fast ejendom og investeringsgoder.” Klageren har været direktør siden den 3. april 2014 og selskabets regnskabsår er fra den 01.01 til 31.12. [virksomhed2] ApS har fusioneret med et søsterselskab i koncernen den 11. april 2018 og er ophørt i den forbindelse.
Skattestyrelsen har udtaget [virksomhed1] ApS til kontrol, og har i den forbindelse konstateret, at selskabet blandet andet har afholdt udgifter på Restaurant [virksomhed7], og at klageren har haft udlejet dele af sin ejendom til sine forældre, samt at klageren har modtaget 400.000 kr. fra [virksomhed2] ApS. Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrolsagen af selskabet sendt deres forslag til ændring af klagerens skatteansættelse den 28. april 2022. Skattestyrelsen har herefter truffet deres endeligt afgørelse den 12. juli 2022.
Afholdelse af udgifter på Restaurant [virksomhed7]
Det fremgår af faktura [...]13 og [...]14, at [virksomhed1] ApS den 13. januar 2017 på Restaurant [virksomhed7] har afholdt udgifter til et seminar og firma arrangement for henholdsvis 33.375 kr. og 29.600 kr. inkl. moms, i alt 62.975 kr.
Klageren har på et møde med Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke har afholdt sådanne arrangementer på Restaurant [virksomhed7] længe.
Klagerens repræsentant har i perioden mellem den 31. marts og den 1. september 2022 haft mailkorrespondance med Restaurant [virksomhed7] for at få afklaret, hvem der har afholdt udgifterne på 62.975 kr. inkl. moms,den 13. januar 2017. Det fremgår heraf, at den tidligere ejer [person2] har oplyst, at ”[virksomhed7] har vi jo aldrig haft seminar eller møder på den måde. Og i og med det er faktureret samme dag, tænker jeg også det referere til en fest der delt over på 2 faktura.”
Klagerens repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at de ikke har kunne dokumentere, hvem der har afholdt udgifterne på Restaurant [virksomhed7], men at klageren og repræsentanten kraftigt antager, at [virksomhed1] ApS’ tidligere eksterne bogholder [person3] har afholdt udgifterne privat.
Den 25. maj 2023 har Vestre Landsret afsagt dom om, at de ikke finder det dokumenteret, at [person3] har afholdt udgifterne på Restaurant [virksomhed7].
Konto 1119, Husleje [adresse1] privat beboelse i indkomstårene 2016 og 2017
Det fremgår af en lejekontrakt mellem klageren og [person4] og [person5], at klageren udlejer et stuehus på adressen [adresse1], [by1] til beboelse for 4.500 kr. uden moms pr. måned.
Klageren har på konto 1119: ”Huslejeindtægt u/moms” bogført en huslejeindtægt på 4.500 kr. i indkomståret 2016. Det fremgår af råbalancen for ”Ejendommen [adresse1], [by1]”, at klageren har bogført en huslejeindtægt på 60.000 kr. i regnskabsåret 2017.
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at lejerne er klagerens forældre.
Overførsel på 400.000 kr. til klagerens konto
[person6] og [person7] har den 24. april 2013 købt ejendommen [adresse2], [by2].
[person8] (senere [person6]) har den 5. juni 2013 oprettet og tinglyst et ejerpantebrev på 400.000 kr. på ejendommen [adresse2], [by2].
Det fremgår af tingbogen vedrørende ejendommen beliggende [adresse2], [by2], at klageren den 13. januar 2015 har fået registreret underpant i ejerpantebrevet på 400.000 kr. Det er oplyst, at det er sket i forbindelse med klagerens overtagelse af flere selskaber, andre aktiver og gældsforpligtelser fra [person8]. Som dokumentation er fremlagt mailkorrespondance mellem [person6] og hans advokat den 12. januar 2015:
”...
Jeg udarbejder et gældsbrev lydende på kr. 400.000,00 som udstedes af dig til [person9]. Til sikkerhed for dette gældsbrev tinglyses der underpant i ejerpantebrev stort kr. 400.000,00 i ejendommen [adresse2], [by2].
...”
Klageren har ikke oplyst, hvad der er betalt for pantebrevet.
[virksomhed2] ApS har herefter den 9. marts 2015 købt ejendommen [adresse2], [by2]. Ejendommen har været solgt igen den 2. august 2017, hvor [person10] og boet efter [person11] har overtaget ejendommen.
Det fremgår af [virksomhed2] ApS’ årsrapport for indkomståret 2016, at selskabet har ”Anden gæld” for 435.960 kr. Desuden fremgår det af årsrapporten, at der er lyst et ejerpantebrev på 400.000 kr. overfor selskabets ejer [person8] af ejendommen beliggende [adresse2], [by2].
Klageren og hans repræsentanter har den 24. august 2017 aflyst underpantet i forbindelse med salget af [adresse2], [by2]. Det fremgår af mailkorrespondancer mellem klageren, klagerens advokat og [person6]’ advokater, at klageren på baggrund af aflysningen af pantebrevet har været berettiget til at få tilbagebetalt 400.000 kr.
Klageren har den 25. august 2017 herefter modtaget 400.000 kr. på konto [...03] med teksten [adresse2] fra [virksomhed2] ApS.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 6.000 kr. og 6.000 kr. i indkomstårene 2016 og 2017. Desuden har Skattestyrelsen forhøjet klagerens aktieindkomst med 462.975 kr. i indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”...
Konto 2625, Mødeforplejning i 2017
...
8.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er på baggrund af selskabets oplysninger Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke på det foreliggende grundlag kan få fradrag for nedenstående udgifter, da selskabet ikke har kunne dokumentere / redegøre for, hvorfor udgiften er afholdt af selskabet. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne ikke anses at vedrøre driften af selskabet. Det anses derfor at være private udgifter, der vedrører dig som selskabets direktør og hovedaktionær.
Dato | Bilag | Tekst | Beløb | Moms | Beløb ex. Moms |
13-01-2017 | 22076 | Seminar div. | 33.375,00 | 6.675,00 | 26.700,00 |
13-01-2017 | 22075 | Firma arrangement div. | 29.600,00 | 5.920,00 | 23.680,00 |
62.975,00 | 12.595,00 | 50.380,00 |
Der er således tale om maskeret udlodning på kr. 62.975 inkl. Moms i 2017 til dig, jf. Ligningsloven § 16A stk. 2 nr. 1. Beløbet skal beskattes som Aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4a stk. 1.
8.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse
Skattestyrelsen fastholder ændringerne vedrørende diverse firmaarrangementer hos [virksomhed7], som følge af den modtagne indsigelse fra selskabets revisor [person12] af 23. maj 2022 ikke indeholder nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af Skattestyrelsens hidtidige fremsendte forslag af 28. april 2022, hvorfor dette fastholdes.
Der er således tale om maskeret udlodning på kr. 62.975 inkl. Moms i 2017 til [person9], jf. Ligningsloven § 16A stk. 2 nr. 1.
...
Konto 1119, Husleje [adresse1] privat beboelse i 2016 og 2017
...
11.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske yderligere beskatning af husleje med kr. 6.000 for indkomstårene 2016 og 2017, idet huslejen anses for at udgøre kr. 60.000 om året.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den aftalte leje mellem selskabet og hovedaktionæren ikke kan ændres alene med en begrundelse om at selskabet ikke kan betale lejen. En sådan ændring af aftalte vilkår må anses for vilkårlig indkomstfordeling.
Der skal derfor ske yderligere beskatning af husleje med kr. 6.000 for indkomstårene 2016 og 2017. Beløbet er skattepligtigt, jf. Statsskatteloven § 4 og skal medregnes som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3.
11.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse
Skattestyrelsen fastholder vedrørende den manglende husleje på kr. 6.000 for indkomstårene 2016 og 2017, som følge af den modtagne indsigelse fra din revisor [person12] af 23. maj 2022 ikke indeholder nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af Skattestyrelsens hidtidige fremsendte forslag af 28. april 2022, hvorfor dette fastholdes.
Der er således tale beskatning af overskud af virksomhed med kr. 6.000 i 2016 og 2017. Beløbene skal beskattes som personlig indkomst, jf. Perskatteloven § 3.
...
Indbetaling kr. 400.000 på privat bankkonto fra [virksomhed2] ApS
...
13.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er på baggrund af de modtagne oplysninger om den foretagne indbetaling på kr. 400.000 vedrørende [adresse2] Skattestyrelses opfattelse, at du ikke har kunne dokumentere / redegøre for, hvad den foretagne indbetaling på kr. 400.000 vedrører. Skattestyrelsen lægger til grund, at betalingen på kr. 400.000 har sammenhæng til realiseringen af ejendommen [adresse2], der var ejet af [virksomhed2] ApS. Det er derfor Skattestyrelses opfattelse, at du har modtaget en udlodning fra selskabet CVR-nr. [...4], [virksomhed2] ApS på kr. 400.000.
Der er således tale om maskeret udlodning på kr. 400.000 i 2017 til dig, jf. Ligningsloven § 16A stk.2 nr. 1. Beløbet skal beskattes som aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4a stk. 1.
| 13.5 | Skattestyrelsens endelige afgørelse |
Skattestyrelsen fastholder vedrørende beskatningen af kr. 400.000 modtaget fra selskabet [virksomhed2] ApS, som følge af den modtagne indsigelse fra din revisor [person12] af den 23. maj 2022 ikke indeholder nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af Skattestyrelsens hidtidige fremsendte forslag af den 28. april 2022, hvorfor dette fastholdes. Herunder efter modtagelse af yderligere oplysninger / redegørelse fra din revisor af, idet:
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at nedenstående poster stadig ikke er blevet dokumenteret:
| 1) | Hvorfor du overtog / fik overdraget pantebrevet på kr. 400.000 den 13. januar 2015 fra [person6]. |
| 2) | Hvad er det for nogle selskaber du / dine selskaber køber / overtager fra [person6]. |
| 3) | Hvad er det for nogle personlige gældsforpligtelser du overtager fra [person6], herunder gældsforpligtelse overfor vækstfonden. Denne gældsforpligtelse blev åbenbart aktuel, da selskaberne gik konkurs hurtigt efter overtagelsen / købet af disse. |
Skattestyrelsen fastholder den foretagne beskatning af kr. 400.000, der er modtaget fra [virksomhed2] ApS, idet for ovenstående oplysninger mangler. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der må være udarbejdet diverse overdragelsesaftaler vedrørende din / dine selskaber overtagelse af selskaber / gældsforpligtelser fra [person6].
Skattestyrelsen anser beskatningen af kr. 400.000 fra [virksomhed2] ApS for være omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26 stk. 5, idet der er tale om transaktionen mellem hovedaktionær og dens selskaber. Der henvises til SKM 2012.92H. Den foretagne ændring anses derfor ikke forældet / omfattet af den almindelige ligningsfrist efter Skatteforvaltningsloven § 26 stk. 1.
Der er således tale om maskeret udlodning på kr. 400.000 i 2017 til dig, jf. Ligningsloven § 16A stk.2 nr. 1. Beløbet skal beskattes som aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4a stk. 1.
...”
Skattestyrelsens er i forbindelse med høringen fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:
”...
- - -
Skattestyrelsen indstiller til Skatteankestyrelsen, at afgørelsen ændres delvist.
Vi har følgende bemærkninger til repræsentanternes indsigelser:
Materielt
Forhold 8
Det følger af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden. Refleksvirkningen af dette princip er, at det kommer den pågældende til skade, hvis den relevante dokumentation mangler eller er ufyldestgørende.
Skattestyrelsen fastholder, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne til Restaurant [virksomhed7] er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a – og heller ikke som indgående afgift kan fradrage momsen ved opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. momslovens § 37, stk. 1. (Fodnote 4: Den parallelle sag er hos Skatteankestyrelsen journaliseret under sagsnummer 22-0086859.)
Skattestyrelsen fastholder endvidere, at klager ikke ved sin repræsentanters forklaring har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er påført klager ved misbrug af rådigheden over selskabets midler.
De omhandlende udgifter må under disse omstændigheder anses for afholdt i klagers interesse i hans egenskab af hovedanpartshaver.
Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan føre til en anden vurdering – herunder dokumentation for, at der er anlagt en retssag mod den tidligere bogholder [person3].
Der er dermed heller ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om, at klager må anses for skattepligtig af de afholdte udgifter som maskeret udbytte via hans holdingselskab [virksomhed3] ApS, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
Forhold 11
Det fremgår af den fremlagte lejekontrakt af 1. januar 2015 mellem klageren og hans forældre [person4] og [person5] blandt andet, at lejemålet omfatter et ca. 100 m2 stuehus på ejendommen [adresse1], [by1].
Af lejeaftalens § 4 fremgår, at lejen er aftalt til 4.500 kr. pr. måned, og at lejen er uden moms.
Af årsrapporterne 2016 og 2017 for landbrugsejendommen [adresse1] fremgår under note 1, at klager har indregnet henholdsvis 102.000 kr. og 66.000 kr. i huslejeindtægter.
Af kontokort for perioden 1/1 2016 – 31/12 2016 og råbalance pr. 31. december 2017 fremgår under konto 1119 ”Huslejeindtægt u/moms”, at klager i begge indkomstår har indtægtsført 54.000 kr. vedrørende ovenstående lejemål.
Begrundelsen for afgørelsen viser, at den tidligere sagsbehandler har foretaget en forkert bedømmelse af sagens faktum.
Skattestyrelsen er på den baggrund enig med klagers repræsentanter i, at der ikke er grundlag for at beskatte klager af yderligere husleje vedrørende lejemålet [adresse1], [by1], i indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen indstiller derfor, at der gives klager medhold i den nedlagte påstand.
Forhold 13
Klagers repræsentanter gør gældende, at indsætningen på 400.000 kr. den 25. august 2017 vedrører tilbagebetaling af lån, som klageren tidligere har ydet til [virksomhed2] ApS.
Der er ikke fremlagt lånedokument eller dokumentation for udbetalingen af lånebeløbet.
Der er heller ikke fremlagt kontoudskrifter eller bogføring for [virksomhed2] ApS som dokumentation for modtagelsen og tilbagebetalingen af lånebeløbet.
Skattestyrelsen fastholder på den baggrund, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningen på hans privatkonto vedrører tilbagebetaling af lån.
Indsætningen må – i mangel af dokumentation for andet – anses for maskeret udbytte til klager.
Det bemærkes, at klager ikke har redegjort for den økonomiske sammenhæng mellem indsætningen på hans privatkonto og selskabets køb og salg af ejendommen [adresse2] i [by2] i henholdsvis 2015 og 2017.
Den fremlagte mailkorrespondance af 12. januar 2015 mellem advokat [person13] fra [virksomhed8] og [person6] kan allerede derfor ikke tillægges betydning.
Formelt
Forhold 8 og 13
Til skatteforvaltningslovens ordinære frist for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og stk. 2, følger der en udvidet frist i lovens § 26, stk. 5, hvor fristen for genoptagelse først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb.
Den udvidede ligningsfrist gælder for skattepligtige, der er omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3 B (nugældende § 37) i de tilfælde, hvor skatteansættelsen angår en kontrolleret transaktion.
Det fremgår af CVR.dk, at klageren siden den 17. januar 2007 har ejet 100 procent af anparterne i [virksomhed1] ApS via sin anpartsbesiddelse i holdingselskabet [virksomhed3] ApS.
Af CVR.dk fremgår endvidere, at klageren i perioden 1/5 2017 – 11/4 2018 ejede 100 procent af anparterne i [virksomhed2] ApS via sin anpartsbesiddelse i holdingselskabet.
Klageren havde således bestemmende indflydelse i [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS i den for sagen omhandlede periode, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og stk. 2.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om kontrollerede transaktioner mellem en hovedanpartshaver og et selskab, når selskabet afholder udgifter på vegne af hovedanpartshaveren, og når selskabet indsætter beløb på hovedanpartshaverens private konto.
Der henvises til Højesterets dom af 2. februar 2012, offentliggjort ved SKM2012.92.HR, hvoraf det fremgår, at 6-års-fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 5, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner.
Der henvises endvidere til Højesterets kendelse af 23. marts 2012 og Højesterets dom af 30. juni 2014, offentliggjort ved henholdsvis SKM2012.221.HR og SKM2014.504.HR, hvoraf det fremgår, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3 B eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Ændringerne af klagers skatteansættelse for indkomståret 2017 er derfor varslet rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Forhold 11
Skattestyrelsen er enig med klagers repræsentanter i, at en transaktion mellem klageren og hans forældre [person4] og [person5] ikke kan anses for en kontrolleret transaktion omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3 B (nugældende § 37).
Der er derfor heller ikke af den grund grundlag for at beskatte klager af yderligere husleje vedrørende lejemålet [adresse1], [by1], i indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen indstiller derfor, at der gives klager medhold i den nedlagte påstand.
- - -
...”
Skattestyrelsen har i forbindelse med høring af det af repræsentanten fremlagte materiale, den 12. december 2023 kommet med følgende supplerende udtalelse:
”...
Klagepunkt 1 (afgørelsens punkt 8)
Klagers repræsentant har fremlagt en ikke offentliggjort dom fra Vestre Landsret, afsagt den 25. maj 2023 (bilag 9). Ifølge dommen kendte den tidligere bogholder i Klagers selskab [virksomhed1] ApS, ikke noget til fakturaerne fra restaurant [virksomhed7]. Bogholderen oplyste i retten, at han aldrig har været på restauranten.
Udgiften på 62.975 kr., der ifølge fakturaerne skulle vedrøre firmaarrangementer, indgår ikke i det beløb bogholderen blev dømt til at betale til selskabet.
Skattestyrelsen finder ikke, at Klager ved den fremlagte dom, har løftet bevisbyrden for at udgifterne skulle være påført [virksomhed1] ApS ved misbrug af rådigheden over selskabets midler.
Skattestyrelsen fastholder, på dette grundlag, at de omhandlende udgifter til arrangementer på Restaurant [virksomhed7], må anses for afholdt i Klagers interesse i hans egenskab af hovedanpartshaver, uanset Klager i retten har forklaret, at han heller ikke kender noget til disse fakturaer.
Skattestyrelsen fastholder på samme grundlag, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne til Restaurant [virksomhed7], er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra 1, og at selskabet heller ikke som indgående afgift kan fradrage momsen ved opgørelsen af afgiftstilsvaret jf. momslovens § 37, stk. 1.
Klagepunkt 3 (afgørelsens punkt 13)
Klagers repræsentant gør gældende, at det ved de nu fremlagte bilag 5 til 8 er dokumenteret, at indsætningen på 400.000 kr. den 25. august 2017, på Klagers private bankkonto, vedrører tilbagebetaling af lån, som Klager tidligere havde ydet til [virksomhed2] ApS, jf. Tidligere fremsendt bilag 4.
Bilag 5
Det fremlagte bilag 5 understøtter ifølge punkt 1.2.2 i repræsentantens supplerende indlæg, at der er tale om et lån, idet det fremgår af en klar instruks fra [person8] (nu: [person6]), at der skal udstedes et pantebrev og et gældsbrev til [person9]. Repræsentanten henviser til det tidligere fremlagte bilag 4.
Skattestyrelsen bemærker, at bilag 4 er en mailkorrespondance mellem [person8] (nu: [person6]) og blandt andre advokat [person14] i dagene 8. til 12. januar 2015, som handler om hurtigst muligt, at få tinglyst resten af ejerpantebrevet på 400.000 kr. til Klager, og få lavet et gældsbrev hertil.
[person8] (nu: [person6]) oplyser i mailkorrespondancen at: ”det skal gå mega stærkt, da jeg har fået et kautionskrav på 263.900 kr. vedrørende en gravemaskine i [virksomhed9] ApS.”
Bilag 6 er en mailkorrespondance mellem Advokatsekretær [person15] fra [virksomhed10] og [person16] fra [virksomhed8] i dagene 14. til 22. august 2017. Korrespondancen handler om, at [virksomhed8] afventer transport og sletning af underpant på ejerpantebrev inden de resterende 400.000 kr. kan frigives til [person17].
Bilag 7 er et underbilag fra [finans1], hvoraf det fremgår, at der fra [virksomhed8], klientkonto [...64] er overført 400.000 kr. til [person17] den 25. august 2017 med teksten ”vedr. underpant [adresse2], [by2].”
Bilag 8 er udskrift af tinglyst dokument /ejerpantebrev, hvoraf blandt andet følgende fremgår:
Dato/løbe nr.: [...31]
Senest påtegnet: 25-11-2015. Hviler på ejendommen [adresse2], [by2].
Kreditor og Debitor er begge oplyst med navne og adressebeskyttelse og cpr. Nr. 261183****
Hovedstol 400.000 kr. med pålydende årlig rente 5 %. Renten beregnes fra 15. juni 2013
Underpant dato/løbe nr. [...18]
Underpantbeløb: 400.000 kr.
Underpanthaver: [person9], cpr. [...]****
Debitor og kreditor: [person8] (nu: [person6]), [adresse2], [by2], cpr. Nr. 261183****
Pantebrevet underpantsættes til underpanthaver.
Skattestyrelsen finder ikke, at de fremlagte bilag 5, 6, 7 og 8 dokumenterer, at overførslen på de 400.000 kr. til Klagers private bankkonto den 25. august 2017 vedr. tilbagebetaling af et lån som Klager, ifølge repræsentanten, tidligere skulle have ydet og som skal tilbagebetales af [virksomhed2] ApS.
Skattestyrelsen bemærker hertil følgende:
| • | Der er ikke fremlagt dokumentation for udbetaling af et lånebeløb på de 400.000 kr. |
| • | Der er ikke fremlagt en låneaftale/gældsbrev. |
| • | De 400.000 kr. ses ikke forrentet i låneperioden. |
Skattestyrelsen fastholder på den baggrund, at Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at indsætningen af 400.000 kr. på hans privatkonto i den 25. august 2017 vedrører tilbagebetaling af lån.
Indsætningen må – i mangel af dokumentation for andet – anses for maskeret udbytte til Klager.
...”
Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
”...
2. SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLINGER OG BEGRUNDELSER FOR KLAGEPUNKTERNE
2.1 Bemærkninger til klagepunkt 1 – Restaurant [virksomhed7]
Det bestrides, at udgifterne til mødeforplejning på Restaurant [virksomhed7], i alt kr. 62.975,00 (kr. 50.380,00 + moms kr. 12.595,00), kan anses som ”maskeret udlodning” til [person9].
Indledningsvis bemærkes, at undertegnede advokat [person18] gentagne gange i perioden marts 2022 – september 2022 har forsøgt at få Restaurant [virksomhed7] til at fremkomme med en afklaring/opklaring, men at Restaurant [virksomhed7] ikke er vendt retur, jf. bilag 2.
[person9] fastholder bemærkningerne, der fremgår i afgørelsens pkt. 8.2 under ” Skatteyders bemærkninger”.
--ooo--
Det gøres gældende, at det ikke er berettiget, når Skattestyrelsen i sine bemærkninger og begrundelse (afgørelsens pkt. 8.4) og i sin endelige afgørelse (afgørelsens pkt. 8.5) anfører, at der er tale om maskeret udlodning på kr. 50.380 + moms kr. 12.595 i 2017 til [person9], jf. nærmere ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Der er ingen holdepunkter for at konkludere, at der har været tale om udgifter, der har vedrørt [person9] privat. Restaurant [virksomhed7] anfører følgende den 31. marts 2022, jf. nærmere bilag 2:
[...] [virksomhed7] har vi jo aldrig haft seminar eller møder på den måde. Og i og med det er faktureret samme dag, tænker jeg også det referere til en fest der delt over på 2 faktura. Vi har ikke adgang til det gamle booking system, men havde vi det, var det nemt at finde den person som har været der. [...]”
Der er derfor betydelig usikkerhed omkring, hvem det reelt er, der har været til stede på Restaurant [virksomhed7], men [virksomhed1] ApS og [person9] har forsøgt at belyse det på bedst mulig vis, hvilket Restaurant [virksomhed7] ikke har medvirket til, jf. bilag 2.
Betalingerne er ikke godkendt af [person9], men derimod af dennes tidligere eksterne bogholder, [person3], mod hvem der – som også oplyst af [person9] – er anlagt en retssag, herunder for en afklaring af, hvad denne kender til udgifterne.
Det kan ikke lægges til grund, at det er [person9], der skulle have afholdt et privat arrangement på Restaurant [virksomhed7], som [virksomhed1] ApS har betalt, hvilket på det kraftigste bestrides.
Skattestyrelsen opfordres (1) derfor til at redegøre for grundlaget for at konkludere, at [person9] (i) skulle have været til stede på Restaurant [virksomhed7], da de pågældende arrangementer blev afholdt, og at arrangementerne (ii) måtte være arrangeret af og/eller vedrørte [person9] privat.
Skattestyrelsen har ingen holdepunkter for afgørelsen (dispositionskorrektion) om, at der skulle være tale om maskeret udlodning på kr. 50.380,00 + moms kr. 12.595,00 i 2017 til [person9].
2.2 Bemærkninger til klagepunkt 2 – husleje
Det bestrides, at [person9] skal beskattes af overskud af virksomhed med kr. 6.000,00 i 2016 og kr. 6.000,00 i 2017, i alt kr. 12.000,00.
Det fremgår af den påklagede afgørelse, at beløbene af Skattestyrelsen anses for at være en månedlig huslejeindtægt på kr. 5.000 uden moms på ”lejemålet” (= en årlig husleje på kr. 60.000). Huslejen er – ifølge Skattestyrelsen – blevet nedsat med kr. 6.000 i 2017 i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske yderligere beskatning af husleje med kr. 6.000 for indkomstårene 2016 og 2017, idet huslejen anses for at udgøre kr. 60.000 om året.
Skattestyrelsen har imidlertid ikke dokumenteret, hvorfor og hvordan de anser, at der skulle være er en månedlig huslejeindtægt på kr. 5.000,00 uden moms på lejemålet [adresse1]. Det bemærkes, at [person9] udlejer 60 m2 kontor og maskinhal på [adresse3], [by3], til [virksomhed1] ApS, men lejemålet [adresse1], der er omdrejningspunktet for nærværende klagepunkt 2, udlejes til [person9]s familie, hvorfor der ikke er en sammenhæng mellem de to lejemål, idet der tilsyneladende er sket en sammenblanding af forholdene vedrørende de to ovennævnte lejemål hos Skattestyrelsen.
Der kan supplerende henvises til de af revisor [person12] anførte bemærkninger af 23. maj 2022, der tidligere er fremsendt til Skattestyrelsen, hvor der redegøres for omstændighederne omkring erhvervslejemålet på [adresse3], herunder huslejenedsættelsen, der specifikt vedrørte [adresse3].
Det fremgår af lejekontrakten, der er indgået mellem [person9] og [person4] & [person5] den 1. januar 2015, og som vedlægges nærværende klage som bilag 3, at huslejen udgør kr. 4.500,00 pr. måned (§ 4), der ikke skal tillægges moms. Dette svarer til en årlig husleje på kr. 54.000,00, hvorfor det bestrides, at huslejen må anses for at udgøre kr. 60.000,00 om året. Den aftalte leje med [person4] & [person5] er ikke blevet reguleret i op- eller nedadgående retning af [person9].
[person9] har således selvangivet kr. 54.000,00 i 2016 og kr. 54.000,00 i 2017 korrekt og i fuld overensstemmelse med parternes aftale hvad angår lejeindtægten fra lejemålet [adresse1], idet der således må anses at være kongruens mellem selvangivelsen og størrelsen på huslejen i den indgåede lejekontrakt, jf. bilag 3.
2.3 Bemærkninger til klagepunkt 3 – pantebrev
Det bestrides, at [person9] skal beskattes af kr. 400.000,00 som ”maskeret udlodning” fra selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...4], idet det gøres gældende, at der er tale om en tilbagebetaling af et lån, hvorfor der ikke er tale om en skattepligtig indtægt for [person9] med den virkning, at der skal ske en beskatning hos [person9].
Indledningsvis bemærkes, at de af undertegnede advokat [person18] samt de af revisor [person12] anførte bemærkninger, der fremgår og/eller er refereret i Skattestyrelsens afgørelse af 12. juli 2022, herunder den anførte bemærkning om forældelse, jf. nærmere bilag 1, fastholdes i sin helhed.
Skattestyrelsen har uden videre og ganske kortfattet lagt til grund, at der er tale om ”maskeret udlodning” efter Skattestyrelsens opfattelse, hvilket der dog ikke ses at være nogle beviser og/eller øvrige holdepunkter for.
Betalingen af pantebrevet stor kr. 400.000,00 fremkom alene fra [virksomhed2] ApS, idet det var dette selskab, der ejede ejendommen [adresse2], [by2], der er omdrejningspunktet for klagepunkt 3. Det gøres gældende, at der er redegjort behørigt for indbetalingen.
Det kan supplerende bemærkes, at undertegnede advokat [person18] har været i dialog med advokat [person14], [virksomhed8], der tidligere bistod ved overdragelsen i 2017. [person9] fremlægger i den forbindelse bilag 4, der udgør en mailkorrespondance fra [virksomhed8] i 2015, som underbygger, at der er tale om et lån, idet det fremgår af en klar instruks fra [person6], at der skal udstedes et ejerpantebrev og et gældsbrev til [person9]. Et ejerpantebrev tjener til sikkerhed for en underliggende fordring, der i det konkrete tilfælde er det bevilligede lån.
...”
Der har været afholdt møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentanter.
Klagerens repræsentanter har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bemærket:
At klageren ikke har været bekendt med de udgifter selskabet har afholdt på Restaurant [virksomhed7], men at de forventer, at det er selskabets tidligere bogholder, der har afholdt udgifterne uden klagerens samtykke.
I forhold til overførslen på 400.000 kr., så fortæller repræsentanten, at overførslerne hidrører fra et låneforhold tilbage i 2015, hvorfor klageren ikke har haft så meget materiale længere at fremlægge som dokumentation. Hertil har repræsentant oplyst, at der for selskabet kun er fem års lovmæssig opbevaringspligt, hvorfor han ikke finder, at klageren har skulle have dokumentationen i dag.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal vurdere, hvorvidt klageren skal beskattes af yderligere lejeindtægt af et stuehus til sine forældre. Desuden skal det vurderes, om udgifter på i alt 62.975 kr. vedrørende mødeforplejning på Restaurant [virksomhed7] afholdt af [virksomhed1] ApS, skal anses som maskeret udbytte, samt om den af klageren modtagne overførsel på 400.000 kr. tillige skal anses som maskeret udbytte.
Retsgrundlaget
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskatteloven § 4, stk. 1.
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, medmindre vederlaget eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det følger af den dagældende ligningslovs § 16, stk. 1, modsætningsvist.
Af den dagældende kursgevinstlovs § 1, stk. 1, nr. 1 fremgår, at loven omfatter gevinst ved afståelse eller indfrielse af gældsbreve.
Af den dagældende kursgevinstlovs § 14, stk. 1 fremgår, at gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningsloven § 22, overstiger 2.000 kr.
Det fremgår af den dagældende kursgevinstlovs § 25, stk. 1, at gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori gevinsten er realiseret.
Af den dagældende kursgevinstlovs § 26 fremgår, at gevinst på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, med mindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Det fremgår af den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. En ændring af skatteansættelsen skal desuden foretages af Skattestyrelsen senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristen i § 26, stk. 1, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, foretages eller ændres af skattemyndigheden i det 6. år efter indkomstårets udløb, hvis skatteansættelsen vedrører skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4, og der er foreligger en kontrolleret transaktionen.
Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 2, at bestemmende indflydelse bl.a. er ejerskab på mere end 50 % af et selskab. En kontrolleret transaktion er i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, defineret som transaktioner mellem en skattepligtig og en fysisk eller juridisk person, der udøver en bestemmende indflydelse over den skattepligtige.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Afholdelse af udgifter på Restaurant [virksomhed7]
Under nærværende klagepunkt, skal Landsskatteretten vurdere, om de af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter på Restaurant [virksomhed7] på 62.975 kr. inkl. moms skal anses som værende maskeret udbytte for klageren.
Klageren har været eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, da selskabet den 31. januar 2017 afholdte udgifter på 62.975 kr. på Restaurant [virksomhed7].
Det fremgår af fakturaerne, at udgifterne har været afholdt i forbindelse med et firma arrangement og seminar på Restaurant [virksomhed7].
Klageren har oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke har afholdt udgifterne på Restaurant [virksomhed7], og at udgifterne anses for afholdt af deres tidligere bogholder [person3].
Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgifterne er sket i selskabets interesse. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at udgifterne ikke har været afholdt i klagerens personlige interesse. Retten bemærker at klageren har anført, at udgifterne har været afholdt af [person3], men da det ikke ved Vestre Landsrets dom er dokumenteret, at udgifterne har været afholdt af [person3], så finder Landsskatteretten det heller ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort. Det er desuden ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgiften er sket som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som maskeret udbytte.
Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i de påklagede indkomstår rettidige, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Konto 1119, Husleje [adresse1] privat beboelse i indkomstårene 2016 og 2017
Landsskatteretten skal under nærværende klagepunkt vurdere, hvorvidt Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens huslejeindtægt på 6.000 kr. i indkomsterne 2016 og 2017 er foretaget korrekt. Klageren har udlejet lejemålet [adresse1], [by1] til sine forældre.
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens huslejeindtægter i indkomstårene 2016 og 2017 med 6.000 kr. i hvert enkelt indkomstår ved afgørelse af 12. juli 2022. Den af Skattestyrelsen foretaget forhøjelse er således foretaget uden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, og det er derfor afgørende, om transaktionerne udgør kontrollerede transaktioner.
Landsskatteretten finder ikke, at der er tale om kontrollerede transaktioner efter den dagældende skattekontrollovs § 3B, da klageren privat udlejer ejendommen til sine forældre. Retten bemærker, at kontrollerede transaktioner er, hvor en fysisk eller juridiske person udøver bestemmende indflydelse over et selskab.
Landsskatteretten finder på den baggrund ikke, at Skattestyrelsen rettidigt har forhøjet klagernes indkomst i indkomstårene 2016 og 2017 med 6.000 kr. i hvert indkomstår.
Landsskatteretten finder derfor, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens huslejeindtægt er ugyldig.
Overførsel på 400.000 kr. til klagerens konto
Landsskatteretten skal under nærværende klagepunkt vurdere, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens aktieindkomst med 400.000 kr. i indkomståret 2017 i forbindelse med [virksomhed2] ApS` salg af ejendommen [adresse2], [by2]. Desuden skal Landsskatteretten vurdere, hvorvidt Skattestyrelsen har overholdt fristen for ændring af klagerens skatteansættelse.
[person8] har den 5. juni 2013 oprettet og tinglyst et ejerpantebrev på 400.000 kr. på ejendommen [adresse2], [by2].
Klageren har den 13. januar 2015 fået overdraget et pantebrev på 400.000 kr. fra [person8] i forbindelse med overtagelsen af nogle selskaber samt andre aktiver og forpligtelser. Klageren har ikke oplyst, hvad der har været betalt for pantebrevet.
[virksomhed2] ApS har i perioden fra den 9. marts 2015 til den 2. august 2017 ejet ejendommen [adresse2], [by2]. Selskabet har solgt [adresse2], [by2] den 2. august 2017, hvorefter selskabet overfører 400.000 kr. til klageren.
Klageren har haft bestemmende indflydelse over [virksomhed2] ApS fra den 1. februar 2015.
I overensstemmelse med klagerens forklaring, der understøttes af sagens oplysninger og de fremlagte dokumenter, finder Landsskatteretten det dokumenteret, at klageren har haft et tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS på 400.000 kr., alt i henhold til mailkorrespondancer, årsrapporter og tinglysningerne på ejendommen. Retten lægger derfor til grund, at klageren har været berettiget til de 400.000 kr. Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke har godtgjort, hvad klageren har givet i modydelse for fordringen på 400.000 kr. ved overdragelsen fra [person8] den 13. januar 2015. Retten finder på den baggrund, at klageren har en gevinst på fordring på 400.000 kr., der skal beskattes på afståelsestidspunktet i indkomståret 2017, jf. den dagældende kursgevinstlovs §§ 14, 25, stk. 1, og 26.
Skattestyrelsen har varslet en ændring i klagerens skatteansættelse den 28. april 2022 og truffet deres afgørelse den 12. juli 2022.
Skattestyrelsen har forhøjet klagernes aktieindkomst med 400.000 kr. i indkomståret 2017. Den af Skattestyrelsen foretaget forhøjelse er således foretaget uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.
Skattestyrelsen har i deres afgørelse anført, at de har anset transaktionen som kontrolleret, hvorfor Skattestyrelsen senest i det sjette indkomstår skal varsle og træffe afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsskatteretten finder, at overførslen skal anses som en kontrolleret transaktion. Retten finder, at transaktionen er omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3B, da klageren har haft bestemmende indflydelse over [virksomhed2] ApS.
Da der er tale om en kontrolleret transaktion, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i det påklagede indkomstår rettidige, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nærværende punkt, således, at klageren i indkomståret 2017 beskattes med 400.000 kr. i klagerens kapitalindkomst.
Opsummering
Landsskatteretten har fundet en del af Skattestyrelsen afgørelse ugyldig, hvorefter klagerens personlige indkomst nedsættes med 6.000 kr. i indkomstårene 2016 og 2017. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter på Restaurant [virksomhed7], således at klageren har modtaget 62.975 kr. i maskeret udlodning fra selskabet i indkomståret 2017. I forhold til den af klageren modtagne overførsel på 400.000 kr. fra [virksomhed2] ApS, har retten ændret Skattestyrelsens afgørelse således, at overførslen ikke anses som maskeret udbytte, men i stedet en skattepligt gevinst på en fordring.