|
|
Kendelse af 13-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 11-04-2024
Journalnr. 22-0086859
Sagen angår, hvorvidt de af selskabet betalte udgifter den 13. januar 2017 på 50.380 kr. ekskl. moms, i alt 62.975 kr. inkl. moms skal anses som afholdt i selskabet interesse.
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 Udgifter afholdt af selskabet, anses ikke som afholdt i selskabets interesse | 50.380 kr. | 0 kr. | 50.380 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af CVR, at [person1] den 16. juni 1997 har stiftet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1]. [person1] har siden stiftelsen og indtil den 24. november 2000 ejet 100 pct. af selskabet. Fra den 24. november 2000 har [virksomhed2] ApS ejet 100 pct. af selskabet, således klageren har været indirekte ejet af selskabet. Klageren har desuden udgjort [virksomhed1] ApS’ direktion siden stiftelsen.
Selskabet har branchekode ”412000 opførelse af bygninger”, og formålet er ”at drive entreprenørvirksomhed og handel”. Selskabets regnskabsår er fra den 01.01 til 31.12.
Skattestyrelsen har udtaget selskabet til kontrol, og har i den forbindelse konstateret at selskabet har afholdt udgifter på Restaurant [virksomhed3] den 13. januar 2017. Skattestyrelsen har herefter sendt deres forslag til afgørelse den 28. april 2022 og truffet deres endelige afgørelse den 12. juli 2022.
Det fremgår af faktura [...]13 og [...]14, at [virksomhed1] ApS den 13. januar 2017 på Restaurant [virksomhed3] har afholdt udgifter til et seminar og firma arrangement for henholdsvis 26.700 kr. og 23.680 kr. ekskl. moms, i alt 50.380 kr. ekskl. moms eller 62.975 kr. inkl. moms, således at 12.595 kr. har udgjort momsen.
Klageren har på et møde med Skattestyrelsen oplyst, at [virksomhed1] ApS ikke har afholdt sådanne arrangementer på Restaurant [virksomhed3] længe.
Selskabets repræsentant har i perioden mellem den 31. marts og 1. september 2022 haft mailkorrespondance med Restaurant [virksomhed3] for at få afklaret, hvem der har afholdt udgifterne på 62.975 kr. inkl. moms den 13. januar 2017. Det fremgår heraf, at den tidligere ejer [person2] har oplyst, at ”[virksomhed3] har vi jo aldrig haft seminar eller møder på den måde. Og i og med det er faktureret samme dag, tænker jeg også det referere til en fest der delt over på 2 faktura.”
Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at de ikke har kunne dokumentere, hvem der har afholdt udgifterne på Restaurant [virksomhed3], men at selskabet og repræsentanten kraftigt antager, at selskabets tidligere eksterne bogholder [person3] har afholdt udgifterne privat.
Den 25. maj 2023 har Vestre Landsret afsagt dom om, at de ikke finder det dokumenteret, at [person3] har afholdt udgifterne på Restaurant [virksomhed3].
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indkomst med 50.380 kr., da Skattestyrelsen ikke har anset udgifterne som afholdt i selskabets interesse.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”...
7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er på baggrund af selskabets oplysninger Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke på det foreliggende grundlag kan få fradrag for nedenstående udgifter, da selskabet ikke har kunne dokumentere / redegøre for, hvorfor udgiften er afholdt af selskabet, det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne ikke anses at vedrøre driften af selskabet.
Dato | Bilag | Tekst | Beløb | Moms | Beløb ex. Moms |
13-01-2017 | 22076 | Seminar div. | 33.375,00 | 6.675,00 | 26.700,00 |
13-01-2017 | 22075 | Firma arrangement div. | 29.600,00 | 5.920,00 | 23.680,00 |
62.975,00 | 12.595,00 | 50.380,00 |
Selskabets indkomst ændres derfor med kr. 50.380 i 2017, jf. Statsskatteloven § 6 stk. 1, litra a, da udgifterne ikke anses for at vedrøre driften af selskabet.
Der er tale om maskeret udlodning på kr. 50.380 + moms kr. 12.595 i 2017 til [person1], jf. Ligningsloven § 16A stk. 2 nr. 1.
7.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse
Skattestyrelsen fastholder ændringerne vedrørende diverse firmaarrangementer hos [virksomhed3], som følge af den modtagne indsigelse fra selskabets revisor [person4] af 23. maj 2022 ikke indeholder nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af Skattestyrelsens hidtidige fremsendte forslag af 28. april 2022, hvorfor dette fastholdes.
Selskabets indkomst ændres derfor med kr. 50.380 i 2017, jf. Statsskatteloven § 6 stk. 1, litra a. Der skal også foretages en ændring af selskabets momsgrundlag, se pkt. 8.
Der er tale om maskeret udlodning på kr. 50.380 + moms kr. 12.595 i 2017 til [person1], jf. Ligningsloven § 16A stk. 2 nr. 1.
Restaurationsudgiften til [virksomhed3] på kr. 50.380 har selskabet ikke kunne redegøre for, hvorfor udgiften er betalt / afholdt af selskabet, hvorfor den afholdte udgift ikke anses for at vedrøre selskabet.
...”
Skattestyrelsen har den 8. november 2022 udtalt følgende til klagen:
”...
Formelt
Der er ikke gjort formelle indsigelser gældende.
- - -
Skattestyrelsen indstiller til Skatteankestyrelsen, at afgørelsen stadfæstes.
Vi har følgende bemærkninger til repræsentanternes indsigelser:
Materielt
Det følger af de almindelige bevisbyrderegler, at den, der er nærmest til at tilvejebringe og sikre sig den relevante dokumentation, også bærer bevisbyrden. Refleksvirkningen af dette princip er, at det kommer den pågældende til skade, hvis den relevante dokumentation mangler eller er ufyldestgørende.
Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne til Restaurant [virksomhed3] er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a – og heller ikke som indgående afgift kan fradrage momsen ved opgørelsen af afgiftstilsvaret, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Skattestyrelsen fastholder endvidere, at klager ikke ved sin repræsentanters forklaring har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er påført klager ved misbrug af rådigheden over selskabets midler.
De omhandlende udgifter må under disse omstændigheder anses for afholdt i hovedanpartshaverens interesse.
Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan føre til en anden vurdering – herunder dokumentation for, at der er anlagt en retssag mod den tidligere bogholder [person3].
Der er dermed heller ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen i den parallelle sag om, at selskabets hovedanpartshaver må anses for skattepligtig af de afholdte udgifter som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. [fodnote 3: Den parallelle sag er hos Skatteankestyrelsen journaliseret under sagsnummer [sag1]]
...”
Skattestyrelsen har i forbindelse med høring af det af repræsentanten fremlagte materiale, den 12. december 2023 kommet med følgende supplerende udtalelse:
”...
Klagers repræsentant har fremlagt en ikke offentliggjort dom fra Vestre Landsret, afsagt den 25. maj 2023 (bilag 9). Ifølge dommen kendte den tidligere bogholder i Klagers selskab [virksomhed1] ApS, ikke noget til fakturaerne fra restaurant [virksomhed3]. Bogholderen oplyste i retten, at han aldrig har været på restauranten.
Udgiften på 62.975 kr., der ifølge fakturaerne skulle vedrøre firmaarrangementer, indgår ikke i det beløb bogholderen blev dømt til at betale til selskabet.
Skattestyrelsen finder ikke, at Klager ved den fremlagte dom, har løftet bevisbyrden for at udgifterne skulle være påført [virksomhed1] ApS ved misbrug af rådigheden over selskabets midler.
Skattestyrelsen fastholder, på dette grundlag, at de omhandlende udgifter til arrangementer på Restaurant [virksomhed3], må anses for afholdt i Klagers interesse i hans egenskab af hovedanpartshaver, uanset Klager i retten har forklaret, at han heller ikke kender noget til disse fakturaer.
Skattestyrelsen fastholder på samme grundlag, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne til Restaurant [virksomhed3], er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra 1, og at selskabet heller ikke som indgående afgift kan fradrage momsen ved opgørelsen af afgiftstilsvaret jf. momslovens § 37, stk. 1.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst vedrørende udgifterne afholdt på Restaurant [virksomhed3] skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte herfor har selskabets repræsentant anført:
”...
2. SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING OG BEGRUNDELSE FOR KLAGE
Det bestrides, at udgifterne til mødeforplejning på Restaurant [virksomhed3], i alt kr. 62.975,00 (kr. 50.380,00 + moms kr. 12.595,00), kan anses som ”maskeret udlodning” til [person1].
Indledningsvis bemærkes, at undertegnede advokat [person5] gentagne gange i perioden marts 2022 – september 2022 har forsøgt at få Restaurant [virksomhed3] til at fremkomme med en afklaring/opklaring, men at Restaurant [virksomhed3] ikke er vendt retur, jf. bilag 2.
[virksomhed1] ApS fastholder bemærkningerne, der fremgår i afgørelsens pkt. 7.2 under ”Selskabets bemærkninger”.
--oo0oo—
Det gøres gældende, at det ikke er berettiget, når Skattestyrelsen i sine bemærkninger og begrundelse (afgørelsens pkt. 7.4) og i sin endelige afgørelse (afgørelsens pkt. 7.5) anfører, at der er tale om maskeret udlodning på kr. 50.380 + moms kr. 12.595 i 2017 til [person1], jf. nærmere ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Der er ingen holdepunkter for, at der skulle være tale om udgifter, der har vedrørt [person1] privat. Restaurant [virksomhed3] anfører følgende den 31. marts 2022, jf. nærmere bilag 2:
[...] [virksomhed3] har vi jo aldrig haft seminar eller møder på den måde. Og i og med det er faktureret samme dag, tænker jeg også det referere til en fest der delt over på 2 faktura. Vi har ikke adgang til det gamle booking system, men havde vi det, var det nemt at finde den person som har været der. [...]”
Der er derfor betydelig usikkerhed omkring, hvem det reelt er, der har været til stede på Restaurant [virksomhed3], men [virksomhed1] ApS og [person1] har forsøgt at belyse det på bedst mulig vis, hvilket Restaurant [virksomhed3] desværre ikke har medvirket til, jf. bilag 2.
Betalingerne er ikke godkendt af [person1], men derimod af dennes tidligere eksterne bogholder, [person3], mod hvem der – som også oplyst af [person1] – er anlagt en retssag, herunder for en afklaring af, hvad denne kender til udgifterne.
Det kan ikke lægges til grund, at det er [person1], der skulle have afholdt et privat arrangement på Restaurant [virksomhed3], som [virksomhed1] ApS har betalt, hvilket på det kraftigste bestrides.
Skattestyrelsen opfordres (1) derfor til at redegøre for, at [person1] (i) skulle have været til stede på Restaurant [virksomhed3], da de pågældende arrangementer blev afholdt, og at arrangementerne (ii) måtte være arrangeret af og/eller vedrørte [person1] privat.
Skattestyrelsen har ingen holdepunkter for afgørelsen (dispositionskorrektion) om, at der skulle være tale om maskeret udlodning på kr. 50.380,00 + moms kr. 12.595,00 i 2017 til [person1], hvilket har nødvendiggjort nærværende klage til Skatteankestyrelsen.
...”
Der har været afholdt møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentanter.
Klagerens repræsentanter har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler bemærket:
At klageren ikke har været bekendt med de udgifter selskabet har afholdt på Restaurant [virksomhed3], men at de forventer, at det er selskabet tidligere bogholder, der har afholdt udgifterne uden klagerens samtykke.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal i nærværende vurdere, om de af selskabet afholdte udgifter på Restaurant [virksomhed3] på 50.380 kr. ekskl. moms skal anses om en fradragsberettiget udgift for selskabet.
Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har den 13. januar 2017 afholdt udgifter for i alt 50.380 kr. ekskl. moms på Restaurant [virksomhed3] i forbindelse med et ”Seminar” og ”Firma arrangement.”
Landsskatteretten har i sagsnr: [sag1] fundet, at udgifterne på 50.380 kr. ikke kan anses som værende afholdt i selskabets interesse. Retten har i sagen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for, at udgifterne ikke har været afholdt i hovedanpartshaverens personlige interesse. Retten finder på den baggrund ikke, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelsen af selskabet skatteansættelse i de påklagede indkomstår rettidige, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.