Kendelse af 26-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 07-10-2024

Journalnr. 22-0089930

Indkomståret 2018

Personlig indkomst

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer på 1.425.000 kr. i forbindelse med udstedelse af kreditnota.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens indkomst med 1.425.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1].

Klageren har den 20. oktober 2021 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 med henblik på nedsættelse af virksomhedens omsætning med 1.425.000 kr.

Klageren sendte den 8. februar 2018 en faktura nr. 114 til selskabet [virksomhed2] A/S på 3.281.250 kr. inkl. moms. I fakturaen er anført, at den vedrører aftale om færdiggørelse af blok 4, 5, 6, 7, 8 og 9, rate 3 og angår udførelse af kloak- og fundamentarbejde. Fakturabeløbet udgjorde 2.625.000 kr., moms 656.250 kr., i alt 3.281.250 kr.

I mangel af betaling sendte klageren, som sagen er oplyst, en påmindelse til debitor om betaling. Den 31. december 2018 sendte klageren en kreditnota, nr. 144 vedrørende faktura nr. 114. Beløbet på kreditnotaen udgjorde 1.425.000 kr., moms 356.250 kr., i alt 1.781.250 kr.

I brev af 2. januar 2019 til klagerens revisor gjorde selskabet [virksomhed2] A/S opmærksom på, at selskabet ville tilbageholde 1.425.000 kr. ekskl. moms på grund af mangler ved projektet:

"Med henvisning til Deres mail af 28. december 2018 til [person1] ([...@...dk]) kan jeg oplyse at [person1] er stoppet i [virksomhed2], hvorfor eventuelle øvrige henvendelser bedes rettes til undertegnede på [...@...dk] og med cc til [person2] på [...@...dk].

I relation til din betalingspåmindelse lader det til, at du hverken helt eller delvist er orienteret om den verserende sag, der er mellem [virksomhed2] og [virksomhed1].

Til din orientering kan jeg derfor oplyse, at har vi en lang række udførselsmæssige forhold som [virksomhed1] ikke har formået at udføre og afslutte i henhold til kontrakten. Forholdene har resulteret i en række økonomiske krav, som vi [virksomhed2] har gjort gældende over for [virksomhed1] og som vi i henhold til kontrakten modregner, hvilket er årsagen til det samlede tilbagehold.

[person3], som er tilknyttet byggesagen [adresse1] fra [virksomhed1]s side, er løbende blevet gjort bekendt med de anfægtede forhold (fejl, mangler, forsømmelse, skader) og vores modkrav både på skrift via mails og i byggemødereferaterne.

I relation til de mange krav mener vi ikke at [virksomhed1] er berettiget til yderligere betaling, hvorfor beløbet ikke kan eftergives.

Beløbet i din rykkerskrivelse, kr. 2.625.000,- ekskl. moms, genkender jeg ikke og og synes heller ikke at stemme med kontokortet. Jeg kan oplyse, at vi tilbageholder kr. 1.425.000,- ekskl. moms og at vores modkrav på nuværende tidspunkt har oversteget dette beløb.

Byggesagen er ved sin afslutning, hvorfor vores samlede krav mod [virksomhed1] kan endeligt opgøres. Dette sker forventeligt i løbet af uge 2, hvorefter det inden fremsendelse til [virksomhed1] gennemgås med vores advokat.

Jeg vil anbefale, at De inden eventuel fremsende til inkasso, retter henvendelse til [virksomhed1] for yderligere indsigt i mails, modkrav med videre.

(...)

Venlig hilsen

(...)

[virksomhed2] A/S A/S"

Skattestyrelsen har oplyst at have anmodet klageren om yderligere materiale til sagen med henblik på dokumentation for tab på debitor. Anmodninger herom er sendt den 2. februar 2022, den 22. februar 2022, den 4. april 2022 og den 4. maj 2022. Klageren har ikke efterkommet disse opfordringer.

Skatteankestyrelsen har under en telefonsamtale af 8. november 2022 gjort klagerens repræsentant opmærksom på, at Skattestyrelsens afgørelse kun vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2018, hvorfor kun dette forhold kan påklages, og at der, såfremt skatteansættelsen for indkomståret 2019 samt moms for 2018 og 2019 ønskes genoptaget, skal indgives anmodning herom til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer i forbindelse med udstedelse af kreditnota og har derfor afslået at nedsætte klagerens indkomst for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

3. Skattestyrelsens begrundelse

Du har den 20. oktober 2021 ansøgt om genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2018. Da du har søgt inden for fristen i Skattestyrelseslovens § 26, stk. 2, som for indkomståret 2018 er den 1. maj 2022, kan Skattestyrelsen genoptage din skatteansættelse for 2018.

En genoptagelse kræver, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Du har anmodet om fradrag for tab på debitorer på 1.425.000 kr. ekskl. moms og har indsendt en kopi af kreditnota dateret den 31. december 2018. Kreditnotaen er udstedt til selskabet [virksomhed2] A/S.

Din revisor har, jævnfør brev af 2. januar 2022 fra [virksomhed2] A/S, sendt en betalingspåmindelse til selskabet. Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af denne skrivelse.

[virksomhed2] A/S har besvaret betalingspåmindelsen/henvendelsen i brev af 2. januar 2019. Der er modtaget kopi af svaret fra [virksomhed2] A/S, jævnfør ovenfor under afsnittet "faktiske forhold".

Det fremgår af svaret fra [virksomhed2] A/S, at din revisor har fremsendt en betalingspåmindelse til selskabet med et beløb på 2.625.000 kr. ekskl. moms, men at selskabet genkender ikke beløbet og synes heller ikke at beløbet stemmer med kontokortet. Selskabet anfører, at de har tilbageholdt 1.425.000 kr. og at byggesagen er ved sin afslutning, hvorfor det samlede krav mod [virksomhed1] kan gøres endeligt op i løbet af 2 uger.

Fradrag for debitorer følger af praksis omkring reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.

Skattestyrelsen har indkaldt nærmere dokumentation for tabet. Vi har ikke modtaget yderligere dokumentation. Vi finder ikke, at den modtagne kreditnota samt svarbrev fra debitor [virksomhed2] A/S er fyldestgørende dokumentation/bevis for det reelle opgjorte tab. Det forhold, at [virksomhed2] A/S i brev af 2. januar 2019 har opgjort et krav på 1.425.000 kr. ekskl. moms er ikke dokumentation for, at dette beløb er tabt, idet du f.eks. kan have udbedret fejlene eller have indgået et forlig om størrelsen af kravet.

Den indsendte kreditnota, som er dateret 31. december 2018, kan endvidere ikke anses at være udarbejdet på baggrund af oplysninger, som var kendt på dette tidspunkt, idet brevet fra [virksomhed2] A/S først er dateret den 2. januar 2019.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at tabet på din debitor [virksomhed2] A/S ikke kan anses at være konstateret og endeligt gjort i indkomståret 2018, hvorfor et eventuelt fradrag ikke vil kunne godkendes for dette indkomstår.

På grundlag af ovenstående finder Skattestyrelsen, efter en konkret vurdering, at der ikke er grundlag for at genoptage din skatteansættelse og godkende fradrag for det anmodede tab på debitorer på 1.425.000 kr.

(...)"

Skattestyrelsen er efterfølgende kommet med yderligere bemærkninger til sagen:

"(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsen skal derfor indstille, at skatteansættelsen for 2018 fastholdes.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke taget stilling til eventuel genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2019, for så vidt angår fradrag for udstedte kreditnota, idet rådgiver / skatteyder ikke har anmodet herom.

Angående moms

Revisor [person4] har indsendt bemærkninger til sagen, hvoraf det fremgår, at der anmodes om nedsættelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2018 med 356.250 kr. Kan dette ikke godkendes, anmodes der om fradrag for momsbeløbet i 2019.

Skattestyrelsen skal hertil bemærkes, at vi ikke har behandlet forholdet angående momstilsvaret, idet der ikke har været ansøgt herom.

(...)"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018, subsidiært indkomståret 2019, vedrørende en udstedt kreditnota på 1.425.000 kr. i forbindelse med en indsigelse fra debitor om arbejdets udførelse.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"Vi har påklaget skatteansættelse for 2018 til Skat hvor vi anmoder at virksomhedens overskud nedsættes med kr. 1.425.000. Nedsættelsen sker fordi virksomheden har udstedt en kreditnota på dette beløb. Kreditnotaen vedrører udført arbejde på faktura 114 til [virksomhed2] A/S. Dem 2. januar 2019 meddeler [virksomhed2] A/S at de ikke vil betale restbeløbet, da de har diverse modkrav for dårligt udført arbejde der vil overstige den manglende betaling på kr. 1.781.250, (inkl. moms). Virksomheden vælger derfor at opgive sit krav og udstede en kreditnota på kr. 1.425.000 + moms. Derfor skal vi anmode at virksomheden får fradrag for den udstedte kreditnota for indkomståret 2018. Hvis man ikke vil godkende fradrag for 2018 skal der gives fradrag i 2019."

Klageren har yderligere nedlagt påstand om nedsættelse af momstilsvar for 4. kvartal 2018 med 356.250 kr., subsidiært for 2019, idet klageren har anført:

"I emne har jeg ikke fået skrevet at det også vedrører moms. Vi anmoder også om at moms for 4. kvartal 2018 nedsættes med kr. 356.250 hvis ikke det kan godkendes i 2018 skal det godkendes i 2019"

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærker Landsskatteretten, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at Landsskatteretten alene har kompetence til at afgøre klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser.

Skattestyrelsen har ikke i den påklagede afgørelse truffet afgørelse om klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 eller om klagerens momstilsvar for afgiftsperioderne i årene 2018 og 2019. Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til disse.

Som klageren også tidligere er vejledt om, skal eventuel anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2019 og momstilsvar for perioder i 2018 og 2019 rettes til Skattestyrelsen i første instans.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 20. oktober 2021 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018, og Skattestyrelsen har efter indholdet af den påklagede afgørelse genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018, men har ikke imødekommet anmodningen om nedsættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2018.

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1. Som hovedregel skal beskatningen efter denne bestemmelse foretages på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten, jf. Højesterets dom af 20. oktober 1981, offentliggjort i UfR 1981.968 H.

På tidspunktet, for hvilket der opstår et krav på betaling, har den skattepligtige et formuegode i form af et retskrav. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatning på det tidspunkt, hvor der foreligger et sådant retskrav, uanset faktureringstidspunkt, jf. Højesterets dom af 13. marts 2001, offentliggjort i SKM2001.416.HR. I denne dom blev det desuden fastslået, at det er berettiget at undlade at indtægtsføre beløb ifølge en faktura, såfremt den skattepligtige godtgør, at kravet var bestridt på det tidspunkt, på hvilket det var afregningsmodent.

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om nedsættelse af skatteansættelsen, idet fradrag på 1.425.000 kr. ikke er godkendt. Skattestyrelsen har behandlet klagerens anmodning efter reglerne om tab på debitorer og har således forudsat, at klageren har erhvervet endelig ret til beløbet i indkomståret, og klageren dermed havde en fordring, der var omfattet af kursgevinstloven.

Af brev af 2. januar 2019 fra selskabet [virksomhed2] A/S fremgår, at klageren havde sendt en betalingspåmindelse, og det oplystes til orientering til klagerens revisor, at der var en verserende sag mellem parterne, idet selskabet løbende havde gjort opmærksom på fejl og mangler ved arbejdets udførelse. Som modkrav herfor tilbageholdt selskabet 1.425.000 kr.

Klageren anerkendte den fremsatte indsigelse fra medkontrahenten og udstedte den 31. december 2018 en kreditnota på 1.425.000 kr. ekskl. moms.

Som sagen er oplyst i brev af 2. januar 2019 fra selskabet [virksomhed2] A/S, lægger Landsskatteretten til grund, at en del af kravet ifølge fakturaen af 8. februar 2018 er blevet bestridt, og at dette skete i tilknytning til, at kravet var afregningsmodent.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke har erhvervet ret til det bestridte beløb. Klageren er derfor berettiget til at undlade at indtægtsføre 1.425.000 kr. i det omhandlede indkomstår.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens indkomst med 1.425.000 kr. for indkomståret 2018.