Kendelse af 10-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2024
Sagen vedrører beskatning af udbetalinger fra klagerens [...]-pensionsordning.
Landsskatteretten giver klageren medhold i påstanden om, at udbetalingerne fra klagerens [...]-pensionsordninger ikke skal beskattes. Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige personlige indkomst for indkomståret 2021 bortfalder.
Klageren har været ansat i [...] i perioden 12. oktober 1989 til 30. september 2016, hvorefter klageren gik på pension. Såvel klageren som klagerens arbejdsgiver har indbetalt til en pensionsordning i [fond1].
Det er oplyst i sagen, at klageren under sin ansættelse har indbetalt 244.167 USD til pensionsordningen, mens hendes arbejdsgiver har indbetalt det dobbelte beløb. Det er ligeledes oplyst, at de opsparede pensionsmidler kom til udbetaling løbende, og at de samlede udbetalinger i 2021 var på 84.276 USD.
Klageren har til Skattestyrelsen indsendt Erklæring L den 17. november 2016, hvor klageren har valgt, at udbetalinger fra pensionsordningen skal beskattes efter bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A.
Klageren har fremlagt en erklæring fra [...], dateret den 10. juni 2022, hvor organisationen forklarer, at klageren under ansættelsen var omfattet af bestemmelserne i artikel VI og VIII i konventionen om privilegier og immuniteter for ansatte i [...]’s [...], og at Danmark ved tiltrædelse af konventionen har afstået fra at beskatte indtjening fra [...]. Endvidere bekræfter organisationen, at klageren, i lighed med alle andre ansatte i [...], ikke har betalt staff assessment eller nogen form for skat til organisationen under ansættelsen.
Skattestyrelsen har fundet, at klageren er skattepligtig af udbetalinger fra [...]s pensionsfond på i alt 291.391 kr. i indkomståret 2021.
Skattestyrelsen har bl.a. anført følgende som begrundelse:
” Sagsfremstilling og begrundelse
1. Udbetaling af pension fra [fond1] - [fond1] 2017-2020
1.1. De faktiske forhold
Du har tidligere været ansat i [...], og får med virkning fra 1. oktober 2016 udbetalt pension fra din pensionsordning hos [fond1] - [fond1] med 7.022,25 USD månedligt ifølge fremsendt dokumentation. Det svarer til årlig pensionsudbetaling på 84.267 USD.
Du har søgt om opholdstilladelse i Danmark ved ophør af din ansættelse hos [...], og har pr. 4. oktober 2017 fået opholdstilladelse, hvor din skattepligt til Danmark indtræder efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 om bopæl i Danmark.
Du har pr. 1. september 1990 erhvervet ejendommen [adresse1], [by1], som har været din bopæl under din ansættelse hos [...] siden 1. oktober 1989.
1.2. Dine bemærkninger
Din rådgiver har ikke haft indsigelser til ændring af din skatteansættelse i vores forslag sendt den 28. juli 2022, og du får derfor denne afgørelse, som svarer til forslaget.
1.3. Retsregler og praksis
Reglerne om, at udbetalinger fra pensionsordninger, hvor der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, skal medregnes til den skattepligtige indkomst, fremgår af statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c og personskattelovens § 3, stk. 1.
Reglerne om, at omregning af udenlandske indkomster skal ske til en officiel valutakurs, fremgår af skattekontrollovens § 31, stk. 1.
Praksis:
Personlig indkomst:
Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.10.4.3.7 [...]´s Pensionsfond, at udbetalinger fra [fond1] behandles efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Hvis en eventuelt manglende beskatning af arbejdsgiverens indbetaling til pensionsfonden i andre lande skyldes, at der efter landets interne regler gælder en bortseelses- eller fradragsret for indbetalingerne, beskattes den del af udbetalingerne, der krone-for-krone svarer til indbetalinger, der har været fradrags- eller bortseelsesret for.
Skatterådet kunne ikke i SKM2016.62.SR bekræfte, at udbetalinger fra [...]’s pensionsfond ([fond1]) er skattefri, da den del af udbetalingerne, der svarer til de indbetalinger, som spørgeren har haft bortseelsesret for i beregningsgrundlaget for Staff assessment (intern [...]-skat), er skattepligtig, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Afgørelsen SKM2016.62.SR har været klaget til Landsskatteretten. Her har Landsskatteretten i SKM2018.363.LSR i det konkrete tilfælde fundet, at udbetalingerne fra [...]’s pensionsfond ikke skulle beskattes, da vedkommende ikke har betalt ”staff assessment”. Da der er tale om en konkret afgørelse, kan den ikke danne præcedens i andre sager.
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Da du har oplyst skattepligtig kapitalafkast korrekt med 29.254 kr. på dit oplysningsskema, er denne del af beskatningen af [...]-pensionen ikke medtaget i denne opgørelse.
Fælles forudsætninger for beskatning af [...]-pension:
Skattestyrelsen har lagt til grund, at du er begyndt at modtaget løbende pensionsudbetalinger pr. 4. oktober 2017 med 7.022,25 USD, svarende til 84.267 USD årligt.
Ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for din pensionsydelse fra [...] har Skattestyrelsen efter skattekontrollovens § 74, stk. 1 skønsmæssigt opgjort den opsparede kapitalafkast til 120.000 USD indtil udbetalingen starter pr. 1. oktober 2016, ud fra lignende sager, hvor det opsparede kapitalafkast udgår ca. 14 % af den samlede opsparede pension.
Ved evt. bemærkninger bedes du fremsende opgørelse over din pensions samlede størrelse enten i form af underretningsbrevet fra [fond1] ”To whom it may” eller [fond1] Annual Status pr. 31. december 2015 og 31 concern. december 2016.
Beskatning af indbetalinger som personlig indkomst:
Du har valgt beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, jævnfør tidligere fremsendt Erklæring L. Det betyder, at du skal beskattes af de indbetalinger din arbejdsgiver har foretaget til din pensionsordning, som du har haft fradrags- eller bortseelsesret for i Danmark eller i udlandet.
Din pensionsordning hos [fond1] bliver omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, idet denne er oprettet efter 18. april 1992. Det betyder, at du skal betale skat af det årlige kapitalafkast af værditilvækst samt af din arbejdsgivers indbetalinger på pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 (kapitalafkast) og stk. 5 (personlig indkomst).
Afgørende for, om du skal beskattes af din arbejdsgivers indbetalinger på din pensionsordning hos [fond1] efter pensionsbeskatningslovens § 53, stk. 5, er om du har haft fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne i Danmark eller udlandet.
Det fremgår af ” Staff Regulations and Rules of the [...], Regulation 3.3 Assessment”, at du skal betale ”Assessment” af din løn hos [...] i ansættelsesperioden, og der derfor gives fradrag eller bortseelsesret for din arbejdsgivers indbetalinger på pensionsordning, hvorfor du er skattepligtig af sine løbende udbetalinger fra ordningen efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Vi skal tillige henvise til Højesteretsdom af 24. maj 2011 (U.2011.2273/H2), hvor Højesteret har afgjort, at det er, hvad der står i selve aftalegrundlaget, der er det afgørende, og ikke hvordan pensionskassen selv udtaler sig.
Du er derfor skattepligtig af den del af de årlige udbetalinger, der stammer fra din arbejdsgivers bidrag som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c og personskattelovens § 3, stk. 1.
Vores beregninger:
Du kan i vedhæftet Bilag 1 - Beregning af [...]-pension [person1][...] se hvordan Skattestyrelsen har opgjort skattepligtigt kapitalafkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3 samt personlig indkomst til dansk beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 for indkomstårene 2016 - 2027.
Vi har markeret beløb til dansk beskatning med rødt som skattepligtig kapitalafkast og personlig indkomst til dansk beskatning.
Efter skattekontrollovens § 31, stk. 1 skal gennemsnitskursen anvendes ved omregning af fremmed valuta. Ifølge Statistikbanken.dk udgør gennemsnitskursen for USD 629,1752 for 2021 (bilag 2).
Månedlige udbetaling – beskatning af indbetalinger som personlig indkomst:
I Bilag 1 har vi for hvert indkomstår beregnet, hvor meget der er tilbage af de tre elementer, når årets udbetalinger er fratrukket, og for kapitalafkastets vedkommende er tilskrevet årets afkast.
Du kan tillige se, hvordan de månedlige udbetalinger er delt op, så der er taget en forholdsmæssig andel af henholdsvis din egen indbetaling, din arbejdsgivers indbetaling samt afkastet.
Vi har opgjort beskatning af indbetalinger som personlig indkomst efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 således;
2021:
Modtaget i alt i 2021 = 84.267 USD
Heraf til beskatning ifølge bilag 1: 46.313,14 USD x kurs 629,1752 ˜ 291.391 DKK
Udenlandsk pension til dansk beskatning skal medregnes som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c og personskattelovens § 3, stk. 1.
Skattestyrelsen har i sin beregninger i bilag 1 forudsat, at du fremadrettet fortsat får 7.022,25 USD månedligt, svarende til 84.267 USD årligt. Er dette beløb ikke korrekt, bedes du sende en udbetalingsspecifikation over den modtagne pensionsydelse.
Øvrige punkter
Selvangivet pension fra udlandet, exemption:
Du har for indkomståret 2021 selvangivet pension fra udlandet til exemptionlempelse med 291.390 kr. for 2021.
Da beskatningsgrundlaget for pensionsudbetalingen i Danmark skal beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, er der ingen skat at lempe for efter.
Skatteforvaltningen har derfor nedsat lempelse af den udenlandsk betalte skat til 0 kr. for indkomståret 2021 efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c, personskattelovens § 3, stk. 1 samt ligningslovens § 33.
Kort ligningsfrist:
Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningslovens § 26. Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har skatteministeren fastsat en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold. I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 og § 2 i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 er personer med udenlandsk indkomst ikke omfattet af den korte ligningsfrist.
Da du modtager udenlandsk pension fra [fond1] - [fond1], er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist, og varsling af din skatteansættelse skal ske efter de ordinære frister for ændring af skatteansættelser i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.”
Klagen samt de til klagen vedlagte bilag har været sendt i høring hos Skattestyrelsen. I udtalelse af 28. oktober 2022 er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger hertil:
”Vi har i afgørelse af 30. september 2022 lagt vægt på, at de af [...] udarbejdede og offentliggjorde vejledning i ” Staff Regulations and Rules of the [...], Regulation 3.3 Assessment” omkring beregning og betaling af Staff assessment i vejer tungere i vurdering af skattepligt af pensionsudbetaling end brev fra [...] af 10. juni 2022 fra [person2], Human Ressource Manager, Division of [...].
Det følger af Højesteretsdom af 24. maj 2011 (U.2011.2273/H2), hvor Højesteret har afgjort, at det er, hvad der står i selve aftalegrundlaget, der er det afgørende, og ikke hvordan pensionskassen selv udtaler sig.
Med henvisning til ovenstående Højesteretsdom, har Skattestyrelsen lagt større vægt på det skrevne aftalegrundlag i ” Staff Regulations and Rules of the [...], Regulation 3.3 Assessment”, end på udtalelse fra en medarbejder i den organisation, hvor skatteyder har arbejdet.
Vi fastholder derfor, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan lægges til grund for en ændret vurdering af beskatningen for 2021.”
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at pensionsudbetalingerne fra [...]s pensionsfond ikke er skattepligtige, hvorfor den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2021 skal bortfalde.
Som begrundelse er følgende anført:
”Klagen angår beskatning af den del af pensionsudbetalingen fra [...]’s pensionsfond ([fond1]), som svarer til arbejdsgiverens indbetalinger i ansættelsesperioden.
Klagen omfatter indkomståret 2021.
Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten for indkomståret 2021 med 291.391 kr., idet Styrelsen er af den opfattelse, at [person1] har haft bortseelsesret for arbejdsgiverbidrag til pensionsordningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
Baggrund
[person1] har boet i Danmark siden sin ansættelse hos [...] den 1. oktober 1989. Hun gik på pension den 1. oktober 2016. Pensionsordningen blev oprettet i forbindelse med ansættelsen og er således oprettet før den 18. februar 1992. I forbindelse med indtræden af fuld dansk skattepligt valgte [person1] rettidigt beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A (erklæring L).
Skattestyrelsen har som begrundelse for den foretagne forhøjelser anført, at [person1] har betalt ”assessment” af sin løn, og at der dermed er givet bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger på den omhandlede pension.
Påstand
Det er vores påstand, at den personlige indkomst for indkomstårene 2021 fuldt ud skal nedsættes med den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse, jf. ovenfor.
Begrundelse
Indledningsvis skal vi tillade os at henvise til vores begrundelse i en klage (blanket ID [...]) for [person1] for indkomstårene 2017-2020 angående samme forhold. Klagen er indsendt den 31. maj 2022.
Vi har i mellemtiden modtaget en skrivelse af 10. juni 2022 fra [...], der bekræfter, at [person1] under sin ansættelse hverken har betalt staff assessment eller anden form for skat til [...]. Kopi af denne skrivelse er vedhæftet.
Herudover skal vi tillade os at fremkomme med yderligere begrundelse for skattefrihed for den del af pensionsudbetalingen, som svarer til arbejdsgiverens indbetaling på ordningen, nemlig at der ikke har været bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger på pensionsordningen.
[...]s generalsekretær blev ved [...]s generalforsamlings beslutning [...] af 23. december 1992 anmodet om at gøre rede for alle aspekter vedrørende staff assessment, idet poster om staff assessment figurerer i organisationens budgetter. Generalsekretæren aflagde rapport med titlen ”[...]” den 29. april 1994, jf. [...].
Det fremgår indledningsvist af rapporten, at formålet med skattegodtgørelsessystemet, som staff assessment er et element i, er, at stille [...]-ansatte, der er blevet beskattet af deres [...]-vederlag i den stat, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, som de ville være stillet, såfremt deres officielle vederlag ikke var blevet beskattet. Det fremgår endvidere, at [...]-medarbejdernes lønninger ved grundlæggelsen af [...] var fastlagt i netto tariffer, ud fra antagelsen om, at de officielle lønninger og faste tillæg til embedsmænd ville være skattefri i alle lande, idet der i Konventionen om [...]s Privilegier og Immuniteter § 18(b), vedtaget den 13. februar 1946, var indføjet en bestemmelse om immunitet mod beskatning af lønninger og vederlag betalt af [...].
Allerede i forbindelse med vedtagelse af konventionen, blev generalsekretæren ved resolution 13 (I) af 13. februar 1946, bemyndiget til at godtgøre nationale skatter, som [...]-medarbejderne var opkrævet af deres [...]-vederlag. Det fremgår af generalsekretærens rapport, at dette skridt blev taget for at opnå øjeblikkelig lønmæssig ligestilling af de [...]-ansatte og for at bekræfte princippet om immunitet mod beskatning. Ordningen var tiltænkt at skulle være midlertidig, idet det var forventet, at alle medlemsstaterne ville sikre gennemførelsen af lighedsprincippet i konventionens § 18(b), jf. generalsekretærens rapport, pkt. 6.
Det fremgår af generalsekretærens rapport, at omstruktureringen i medfør af beslutning 239 (III) af 18. november 1948, med konvertering af [...]-lønningerne til brutto tariffer eventuelt fratrukket staff assessment, blev foretaget som en konsekvens af, at enkelte medlemsstater ikke ratificerede konventionen eller gjorde dette med forbehold bestemmelsen i § 18(b), for på den måde at gennemføre princippet om ligestilling blandt [...]’s ansatte. Det er anført i resolution 239 (III) og i debatter forud for vedtagelsen, at etableringen af staff assessment-ordningen til formål at nå tre mål:
a) | At tilskynde, de medlemsstater, der ikke havde efterlevet konventionen om [...]s Privilegier og Immuniteter til at gøre det. |
b) | At oprette fonde, hvorfra man kunne give fritagelse for dobbeltbeskatning hos de ansatte, der var underlagt national beskatning af deres [...]-vederlag. |
c) | At sikre interessen for den offentlige forståelse af, at [...]-embedsmænd ikke blev behandlet som en privilegeret gruppe fritaget for nogen form for beskatning. |
Efter indførelse af staff assessment-ordningen var alle medarbejdere aflønnet efter bruttotarif fratrukket staff assessment, og alle ansatte modtog lønudbetaling efter nettotarif, uanset om de af medlemsstaten, hvor de var hjemmehørende, blev opkrævet indkomstskat af deres [...]-vederlag eller ej, jf. i det hele generalsekretærens rapport, pkt. 8, 9 og 10.
Det fremgår af generalsekretærens rapport, at skattegodtgørelsesordningen forud for oprettelse af the Tax Equalization Fund i 1955 blev finansieret over det almindelige budget og af midler indbetalt af alle medlemsstater herunder dem, der havde overholdt Konventionens bestemmelser om immunitet. For at opnå den ønskede lighed mellem medlemsstaterne, etablerede Generalforsamlingen, ved dens resolution 973 (X) af 15. december 1955, the Tax Equalization Fund. I overensstemmelse med betingelserne i resolutionen, skulle staff assessment beregnet af de ansattes bruttolønninger, krediteres til the Tax Equalization Fund og indsættes på underkonti for hver medlemsstat forholdsmæssigt efter medlemsstatens bidrag til budgettet. I 1978 vedtog generalforsamlingen tilsvarende ordninger for personale lønnet fra budgetter til kvotefinansierede fredsbevarende operationer, jf. generalsekretærens rapport, pkt. 14.
Ifølge generalsekretærens forklaring er cashflowet i the Tax Equalization Fund indrettet således, at når [...] har foretaget en godtgørelse, fordi en medarbejder er blevet opkrævet skat af [...]-vederlaget i en medlemsstat, vil godtgørelsen blive modregnet i den pågældende medlemsstats kredit i fonden. Såfremt den enkelte medlemsstats indestående på dens underkonto i fonden er positivt, vil saldoen på kreditten skulle modregnes, når der betales [...]-bidrag fra den pågældende medlemsstat. Modsat vil medlemsstater, hvis saldo på statens underkontoen i funden er negativ, blive afkrævet yderligere bidrag til [...].
Vedrørende den praktiske forvaltning af systemet forklarer generalsekretæren, at de medlemsstater, der ikke beskatter lønninger og andre vederlag til [...]'s personale, i praksis bliver opkrævet bidrag på en netto basis, jf. generalsekretærens rapport, pkt. 17.
På baggrund af generalsekretærens redegørelse for skattekompensationssystemets baggrund, formål og udvikling fra 1946 og frem til 1994 er det rettens opfattelse, at indførelse af strukturen, hvor medarbejderne aflønnes efter en bruttotarif, hvorfra der fratrækkes staff assessment, ikke har og aldrig har haft beskatningsformål.
Tvært imod har kompensationssystemet til formål at gennemføre skattefrihed, som foreskrevet i Konventionen om [...]s Privilegier og Immuniteter. Først ved at fritage de medarbejdere, der er opkrævet nationale skatter af deres [...]-vederlag, for skattebyrden ved oprettelse af en midlertidig kompensationsordning i 1946 og senere ved indførelse af et permanent system med staff assessment-planen i 1948. Dernæst ved at gennemtvinge en faktisk efterlevelse af princippet om immunitet med oprettelse af the Tax Equalization Fund i 1955 som det centrale led i et system, som effektivt muliggør opkrævning af yderligere bidrag fra de medlemsstater, der beskatter deres borgere af [...]-vederlag i modstrid med konventionens bestemmelser, forholdsmæssigt efter de opkrævede skatters beløbsmæssige størrelse.
Det fremgår af generalsekretærens redegørelse, at de stater, der har ratificeret konventionen (herunder Danmark, jf. BKI nr. 37 af 10/07/1948) og ikke beskatter [...]-ansatte af deres vederlag, de facto betaler bidrag på netto basis, ligesom deres skatteborgere modtager løn efter netto tarif. Det er rettens opfattelse at overgangen til lønning efter en bruttotarif fratrukket staff assessment, i overensstemmelse med formålsangivelsen i resolution 239 (III), er sket for at synliggøre, at de [...]- ansattes løn er beskåret som følge af immuniteten og ikke er beregnet på at skulle indkomstbeskattes.
Tilsvarende kan det udledes af angivelsen af formålet med oprettelse af the Tax Equalization Fund i kumulation med staff assessment planen og de differentierede medlemsbidrag, at byrden fra de nødvendige skatterefusioner ikke skulle bæres kollektivt, hvorfor inddrivelse af staff assessment fra [...]-ansatte, som ikke bliver beskattet af deres vederlag, ikke skal have betydning i relation til finansieringen af den ekstra lønudgift, som skatterefusionerne medfører.
Det er Revitax’ opfattelse, at fradraget af staff assessment fra bruttotariffen ikke kan anses for at være skattebetaling i relation til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Anvendelse af bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5 forudsætter, at der rent faktisk har været ret til skattemæssig bortseelsesret, forstået således, at medarbejderen har haft ret til at undtage det indbetalte beløb fra den skattepligtige indkomst på indbetalingstidspunktet. [person1]’s indkomst var objektivt fritaget for beskatning og ikke skattefritaget som følge af en bortseelsesret, hvorfor bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, ikke finder anvendelse på udbetalingerne fra klagerens [...]-pensionsordning.
Konklusionen er derfor, at det er med urette, at Skattestyrelsen har beskattet den del af pensionsudbetalingen, som svarer til arbejdsgiverens andel. Den personlige indkomst for indkomståret 2021 skal derfor nedsættes med 291.391 kr.”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Skattestyrelsens udtalelse af 28. oktober 2022 har været forelagt klageren, som er fremkommet med følgende bemærkninger hertil:
”Vores eneste kommentar er, at Landsskatteretten har truffet afgørelse i mindst fem fuldstændig tilsvarende sager (sagsnr. 16-0633315, 21-0042855, 16-0429184, 21-0097352 og 16-1080673), hvor udfaldet har været, at der ikke skal ske beskatning af den af pensionsudbetalingen, der svarer til arbejdsgiverens indbetaling på pensionen. Der er således blevet givet fuldt medhold i det påklagede forhold.”
Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens 53 A, stk. 1, til den personkreds, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.
I henhold til lov nr. 1388 af 20. december 2004 kan pensionsordninger oprettet forud for den 18. februar 1992 være omfattet af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA, såfremt den skattepligtige gav meddelelse herom inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med indtræden af fuld skattepligt her til landet.
Klagerens pensionsordning i [fond1] er oprettet før den 18. februar 1992. Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til en af klageren fremsendt Erklæring L og behandlet beskatningsspørgsmålet efter bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 53 A. Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren rettidigt har valgt beskatning efter bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA.
Klagerens pensionsordning omfattes ikke af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. lovens § 3, hvorefter udbetalinger fra pensionsordningen skal beskattes efter bestemmelserne i § 53 A, hvis disse finder anvendelse på den konkrete ordning. Retten finder, at klagerens pensionsordning er en pensionskasseordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3.
Det fremgår af lovforarbejderne til pensionsbeskatningslovens § 53 A, at det er op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.
Landsskatteretten finder, at klageren ved [...]´s erklæring af 10. juni 2022 har godtgjort, at klageren var fritaget for beskatning af lønindkomst i [...]s medlemsstater, at der ikke blev beregnet staff assessment af klagerens vederlag på tidspunkterne for indbetaling til pensionsordningen, og at klageren ikke har betalt skat af nogen art til [...] under sin ansættelse i organisationen.
På den baggrund lægger retten ved sagens afgørelse til grund, at klageren ikke har haft en fradrags- eller bortseelsesret ved indbetaling til pensionsordningen, hvorfor pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, ikke finder anvendelse, jf. Landsskatterettens afgørelse af 20. marts 2018, offentliggjort i SKM2018.363.LSR.
Retten finder herefter, at der ikke skal ske beskatning af udbetalingerne fra klagerens [...]-pensionsordning. Skattestyrelsens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.