Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 16-11-2024
Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 38.521 kr. i indkomståret 2019. Selskabet påstår indkomsten hævet med 38.521 kr. Klageren påstår videre at være berettiget til yderligere fradrag.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Selskabet blev stiftet i 2014 af [virksomhed1] ApS, og har branchekoden 474200 Detailhandel med telekommunikationsudstyr. Selskabets direktør har siden stiftelsen været [person1], som også er selskabets reelle ejer og den tegningsberettigede. Selskabet er sambeskattet med [virksomhed1] ApS, der er administrationsselskab.
Skattestyrelsen har ved brev af 22. november 2021 anmodet om selskabets regnskabsmateriale med henblik på at kontrollere den oplyste indkomst for indkomståret 2019 og moms for perioden 1. juli 2018 til 30. juni 2019. Selskabet har selvangivet et resultat på 128.521 kr.
Selskabet fremsendte regnskabsbilag m.v. til Skattestyrelsen med [virksomhed2], og orienterede Skattestyrelsen herom den 6. december 2021. Den 7. december 2021 sendte selskabets daværende revisor [person2] fra [virksomhed3] ApS saldobalancer, kontospecifikationer, momsindberetninger og årsrapporter.
Skattestyrelsen har fundet en række uoverensstemmelser i det fremsendte regnskabsmateriale, som har medført, at Skattestyrelsen tilsidesatte selskabets regnskab og fastsatte indkomsten skønsmæssigt.
Skattestyrelsen har bl.a. konstateret følgende i forbindelse med deres kontrol:
• | Selskabets bilag indeholder ikke bilagsnumre, hvorved kontrolsporet ikke kan identificeres. |
• | Skattestyrelsen har fundet 2 salg for 35.000 kr. som ikke findes iblandt grundbilagene. |
• | Selskabets daglige omsætning registreres nogle dage som indgået i kassen, uanset at de er indbetalt til bank/kreditkort. |
• | Hævninger fra-kassen bogføres ikke, når de indsættes i banken. |
Af kontospecifikationen fremsendt af selskabets tidligere revisor ses det, at der er sket ompostering af omsætningen fra momspligtige til momsfrie salg. Det ses som følgende:
Konto 1001 Dagens salg
Dato | Posteringstekst | Beløb | Ovf. Moms |
31.12.18 | Momsfri salg | 322.410,90 kr. | 80.602,72 kr. |
31.03.19 | Momsfri salg | 220.196,00 kr. | 55.049,00 kr. |
30.06.19 | Momsfri salg | 220.196,00 kr. | 55.049,00 kr. |
I alt | 762.802,90 kr. | 190.700,72 kr. |
”Ovf. Moms” er modposteret på konto 1852 udgående afgift. Skattestyrelsen har ikke i bilagene fundet dokumentation for, hvorfor der er sket ompostering fra momspligtig til momsfrit salg.
Skattestyrelsen har modtaget 303 bilag med angivelse af dagens salg for i alt 1.923.933,49 kr. inkl. moms. Bilagene er sammenhængende med udtræk fra betalingskortautomatens fortløbende nummererede bilag i form af et såkaldt ”batchnummer”, og Skattestyrelsen har heraf udledt, at der er tale om salg, der er slået ind i kassen.
Bilagene fremsendt fra selskabet til Skattestyrelsen er kopi af bankkontoudtog, samt bilag knyttet til indtægterne i selskabet i form af kasseafstemningsbilag, kopi af fakturaer udstedt af selskabet og afregningsbilag for salg via selskabets hjemmeside via [virksomhed4].
På udgiftssiden er der tale om bilag knyttet til den almindelig drift, så som køb af annoncering fra f.eks. fra [virksomhed5] og [virksomhed6], fragt fra [virksomhed2], gebyr til [virksomhed4], betaling af mobiltelefonabonnementer, småreparationer, betaling af europark parkering, køb i almindelige dagligvarebutikker samt betalingsserviceoversigter, som i udgangspunktet viser udgifter til husleje og el.
Ét bilag fra selskabet blueenergy af den 17. februar 2019 vedrører betaling af a conto el, hvor det er tydeligt hvordan betalingen er sammensat, og hvor elafgift fremgår som en aconto-afregning med 455,53 kr. for perioden 1. marts 2019 til 31. marts 2019. Øvrige elafregninger fremgår alene af betalingsserviceoversigterne.
Bilagene knyttet til selskabets salgsaktiviteter er køb af mobiltelefoner og tilbehør. Der er hovedsageligt tale om danske sælgere, f.eks. [virksomhed7] A/S, [virksomhed8] ApS og [virksomhed9]. De danske sælgere af mobiltelefoner har på deres fakturaer, i forskellige versioner påført, at moms afholdes af køberen. Tilbehør til mobiltelefoner er hovedsageligt købt hos [virksomhed10] ApS, men også hos [virksomhed11] ApS og [virksomhed12] A/S. Der er fakturaer for køb af taletidskort, hovedsageligt fra [virksomhed13].
Selskabet har fremlagt bilag for køb foretaget i andre EU-lande og i Kina.
Skattestyrelsen har fundet, at selskabet har købt mobiltelefoner og elektronik omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 8, uden at angive moms heraf som udgående og indgående og moms.
Skattestyrelsen har iblandt bilagene fundet 7 nummererede fakturaer for salg til erhvervsdrivende for i alt 64.656,20 kr. inkl. moms. Disse fakturaer er i nummerrækken 32062 til 35026. Skattestyrelsen har ikke modtaget 2.964 fakturaer, som er i denne nummerrække.
Skattestyrelsen har konstateret, at der mangler bilag fra nogle af salgene fra selskabets netbutik ([virksomhed4]). Skattestyrelsen har modtaget 39 bilag for salg via [virksomhed4], som beløber sig til 211.051 kr. ekskl. moms. Det første bilagsnummer er 1134 og det sidste er 1195. I denne bilagsrække manglede 23 bilagsnumre, svarende til 37,1 % af bilagene. Skattestyrelsen har på den baggrund skønnet, at der mangler omsætning på 124.483,13 kr. ekskl. moms, svarende til 155.604 kr. inkl. moms.
Skattestyrelsen har fundet bilag på 56 køb af elektronik fra privatpersoner, hvoraf Skattestyrelsen ikke mener, at alle bilag kan danne grundlag for fradrag, fordi bilagene ifølge Skattestyrelsen er fejlbehæftede, herunder, at der på en række bilag mangler datering og/eller oplysninger om, hvad der købes.
Skattestyrelsen har godkendt fradrag for bilag vedrørende 62 køb af momsfrie telefonkort for i alt 126.733,64 kr.
Skattestyrelsen har skønnet, at selskabet har haft en navngiven ansat, som har været lønnet ud af en yderligere kontantomsætning, fordi denne medarbejder står som reference på fakturaer fra selskabets leverandører, selvom han fratrådte i 2016. Skattestyrelsen har skønnet, at der til pågældende er lønudgifter på 188.016 kr. i hele indkomståret 2019, på baggrund af en minimumsløn på 15.668 kr. pr. måned, hvilket Skattestyrelsen har beregnet som gennemsnitslønnen ud fra selskabets lønindberetninger i 2016. Skattestyrelsen har, jf. ovenfor fundet, at der mangler omsætning fra [virksomhed4] for 155.604 kr. inkl. moms, hvorfor Skattestyrelsen har skønnet yderligere 32.412 kr. i omsætning med henvisning til, at der skal afholdes løn til pågældende medarbejder.
Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst, og nedsat den med 38.521 kr. Skattestyrelsen har, baseret på det indsendte materiale, skønnet selskabets omsætning til 1.962.079 kr. ekskl. moms ud fra følgende (afrundet):
3 kvt.2018 | 4 kvt.2018 | 1 kvt.2019 | 2 kvt.2019 | Total | |
Salg jf. kasseregistering | -474.957 | -433.262 | -487.484 | -528.231 | -1.923.933 |
Heraf momsfrit salg af telefonkort jf. køb | 58.969 | 25.275 | 20.017 | 22.473 | 126.734 |
Moms af salget | 83.198 | 81.597 | 93.493 | 101.152 | 359.440 |
Netto forretningssalg | -391.759 | -351.665 | -393.990 | -427.079 | -1.564.494 |
Provision telefonkort Brutto | -5.484 | -1.967 | -1.435 | -1.741 | -10.627 |
Moms af provisioner | 1.097 | 393 | 287 | 348 | 2.125 |
Netto provision | -4.387 | -1.573 | -1.148 | -1.393 | -8.502 |
Salg [virksomhed4] | -3.888 | -2.544 | -100.656 | -103.963 | -211.051 |
Skøn for manglende bilagsnr. | -10.825 | -59.535 | -37.886 | -16.237 | -124.483 |
Moms af salget | 2.943 | 12.416 | 27.708 | 24.040 | 67.107 |
Netto salg | -11.770 | -49.664 | -110.834 | -96.160 | -268.427 |
Salg jf. faktura | 0,00 | -7.500 | -51.299 | -22.021 | -80.820 |
Moms af salget | 1.500 | 10.260 | 4.404 | 16.164 | |
Netto salg | -6.000 | -41.039 | -17.617 | -64.656 | |
Salg jf. bilag 389 og 453 2 X 35.000 | -70.000 | -70.000 | |||
Moms af salget | 14.000 | 14.000 | |||
Netto salg | -56.000 | -56.000 | |||
Netto omsætning i alt | 407.916 | 464.902 | 547.011 | 542.249 | 1.962.079 |
Af selskabets saldobalance og årsregnskab ses der en nettoomsætning på 2.075.249 kr., ekskl. moms.
Skattestyrelsen har på baggrund af de fremsendte bilag, skønsmæssigt ansat fradragsberettigede udgifter til følgende ekskl. moms:
Momspligtige køb | 556.827,46 kr. |
Momsfrit køb | 201.326,34 kr. |
Momsfri telefonkort | 126.733,64 kr. |
IT med omvendt betalingspligt | 524.523,95 kr. |
Varer EU omvendt betalingspligt | 20.214,22 kr. |
Ydelser EU omvendt betalingspligt | 7.456,64 kr. |
Import – importmoms | 8.375,53 kr. |
I alt | 1.445.457,78 kr. |
Skattestyrelsen har fundet køb i ovenstående kategorier bogført til 1.512.324,78 kr. af selskabet.
Skattestyrelsen har iblandt bilagene fra private sælgere fundet bilag, der indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kunne danne grundlag for et fradrag, og disse bilag beløber sig til 22.950 kr.
Selskabet har indberettet 508.937,82 kr. i løn til eIndkomst, men har bogført 498.569,09 kr. Atp er indberettet med 8.143,59 kr., hvoraf selskabets andel udgør 2/3 og selskabet har bogført 7.384,77 kr. i atp og et skyldigt beløb på 1.704,10. Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i indberetningerne til eIndkomst, og har skønnet de fradragsberettigede lønudgifter til 514.366,88 kr. (508.937,82 + (8.143,59 * 2/3)).
Skattestyrelsen har godkendt lagerregulering på 73.700 kr., jf. selskabets saldobalance, ligesom Skattestyrelsen har godkendt renteudgifter til bank på 1.259,91 kr., jf. saldobalance.
Skattestyrelsen har skønnet skattepligtig indkomst på 90.000 kr. på baggrund af følgende:
Omsætning | 1.962.078,78 kr. |
Driftsudgifter | -1.445.457,78 kr. |
Køb fra private | -22.950,00 kr. |
Lagerregulering | 73.700,00 kr. |
Løn | -514.366,88 kr. |
Renter bank | -1.259,91 kr. |
Mellemsum | 49.755,79 kr. |
Yderligere skøn til dækning af løn | 32.412,00 kr. |
Skøn | 82.167,79 kr. |
Skønnet overskud afrundes til | 90.000 kr. |
Selvangivet overskud | 128.521 kr. |
Nedsættelse af indkomsten | 38.521 kr. |
Selskabet påstår i forbindelse med nærværende klagesag, at Skattestyrelsens skøn ikke er korrekt, idet selskabet ikke har fremlagt samtlige købsbilag. Selskabet har ikke fremsendt yderligere købsbilag under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen.
Skattestyrelsen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 38.521 kr. baseret på en skønsmæssig opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:
”...
1. Skønsmæssig ansættelse af indkomst og momstilsvar
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 1 at Skattestyrelsen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lovgivning om vurdering af landets faste ejendomme.
Det fremgår af den juridiske vejlednings afsnit A.C.2.1.4.4.1, at Skatteforvaltningen kan foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige er omfattet af reglen i skattekontrollovens § 5 om skattepligtige, der modtager et oplysningsskema ikke ved oplysningsfristens udløb har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2, som kan danne grundlag for ansættelsen.
Tilsvarende fremgår det af den juridiske vejlednings afsnit A.B.5.2, at hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift eller A-skat m.v., som virksomheden skal angive, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det er en forudsætning for gennemførelse af en skønsmæssig ansættelse, at virksomhedens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes.
Bogføringslovens gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet jf. bogføringslovens § 1.
Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug jf. bogføringslovens § 6.
Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne.
Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen jf. bogføringslovens § 7.
Alle registreringer skal kunne følges til det i bogføringslovens § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat jf. bogføringslovens § 8.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag jf. bogføringslovens § 9.
Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører jf. bogføringslovens § 10.
Skattestyrelsen har gennemgået selskabets årsrapport, indberettede skattepligtige indkomst, kontospecifikationer, indsendte regnskabsbilag og kontoudskrifter fra banken, hvilket bl.a. giver anledning til følgende bemærkninger:
• | Det kan i henhold til selskabets tildeling af bilagsnumre, konstateres at bogføringens registreringer i overensstemmelse med bogføringslovens § 7, stk. 2 henviser til de konkrete bilagsnumre. |
Ingen af de indsendte bilag indeholder imidlertid oplysninger om deres bilagsnummer, hvorved disse ikke indeholder de fornødne oplysninger til at identificere kontrolsporet, hvorved bogføringslovens § 9, stk. 2 ikke er opfyldt.
• | Det fremgår af bogføringens bilag 389 og 453 at der foretages salg for 2 x 35.000 kr. uden at der i selskabets bilagsmateriale forefindes noget grundbilag, der vil kunne henføres til disse to salg. |
• | Det må derfor konstateres at dele af bogføringsmaterialet mangler, hvorved opbevaringspligten i bogføringslovens § 10 ikke er opfyldt. |
• | De daglige omsætningsopgørelser føres i nogle perioder som indgået i kassen uanset der faktuelt var tale om indbetalinger i banken, mens selskabet i andre perioder føre de fulde omsætninger som indgået i banken, trods der i væsentligt omfang var tale om kontantbetalinger der kom i kassen. |
• | Selskabet har i de perioder hvor den fulde omsætningen bogføres som indgået i kassen, ikke foretaget korrigerende bogføring, når eksempelvis dankort betalingerne indgår i banken. |
• | Der foretages ikke bogføring af de faktuelle hævninger der sker i kassen i forbindelse med indsætningen af kassebeholdningen i banken. |
• | Der foretages i flere tilfælde betalinger via selskabets bankkonto, som i strid med fakta bogføres som kontantbetalinger fra-kassebeholdningen. |
• | Selskabet har på flere opgørelser registreret større kassedifferencer, uden at der sker nogen bogføring heraf. |
Det er ved gennemgang af selskabets bogføringsmateriale endvidere konstateret:
• | At der ikke forefindes noget bilagsmateriale, der underbygger selskabets ompostering af 762.802,90 kr. ekskl. moms fra momspligtig omsætning til momsfri omsætning. |
Det skal hertil, anføres at forretningen ikke i overvejende grad ses at henvende sig til erhvervsdrivende kunder ligesom de få fakturaer, der forefindes i materialet til erhvervskunder alle angiver at være salg med moms.
Salgene ses således ikke at kunne været omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for elektronik jf. momslovens § 46, stk. 1, nr., 8 og stk. 2.
• | At selskabet i forbindelse med køb af mobiltelefoner og elektronik omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, har undladt at angive momsen heraf som henholdsvis udgående- og indgående afgift. |
• | At bilagsmapperne indeholder 39 særskilt nummererede bilag fra selskabets salg fra netbutik, hvor bilagene er nummereret i intervallet fra 1134 til 1195. |
Der mangler således 23 bilagsnumre eller 37,1 % af bilagsmassen, hvilket indikerer at der mangler bogføring af skattepligtige indtægter jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a af disse bilag.
• | At bilagsmapperne indeholder 56 nummererede bilag i forbindelse med køb af elektronik fra privat personer. |
Der er for en stor del af disse konstaterede fejl, der medfører at der ikke kan godkendes skattemæssigt fradrag herfor jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder:
-Bilag der ikke er dateret
-Bilag der ikke er underskrevet af sælger
-Bilag der mangler oplysning/identifikation af sælger
-Bilag der mangler oplysning om, hvad der er købt
-Bilag der angiver at være overført til bankkonto, men beløbene er faktuelt ikke hævet fra selskabets konto.
• | At bilagsmapperne indeholder flere købsbilag der anfører at varerne er bestilt af [person3], trods at [person3] jf. selskabets oplysninger til eIndkomst fratrådte den 31. oktober 2016. |
Når leverandører angiver at varerne er bestilt af [person3], må dette antages at være korrekt, hvorfor han fortsat må anses, at være ansat i selskabet. Når der ikke bogføres løn til ham, må denne henset til regnskabets kvalitet i øvrigt, anses at være betalt af en ikke registreret kontantomsætning.
• | At ingen af bilagene indeholder noget grundlag for opgørelse af elafgift, der kan tilbagebetales jf. elafgiftslovens § 11. |
Det er som følge af ovenstående, Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligge en bogføring som er egnet til fastsættelse af den skattepligtige indkomst eller de halvårlige momstilsvar, hvorfor disse ansættes skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 74 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ved skønnene har vi taget udgangspunkt i:
• | Selskabets årsregnskab |
• | Selskabets indsendte bogføring |
• | Selskabets momsangivelse |
• | Selskabets indberetninger til eIndkomst |
• | De af rådgiver, indsendte skattemæssige specifikationer. |
• | Oplysninger fra selskabets skattekonto. |
Selskabets:
Skattepligtige resultat er herefter skønsmæssigt ansat til | 90.000 kr. |
Udgående moms ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 589.967 kr. |
Moms af EU-varekøb inkl. import ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 7.147 kr. |
Rubrik A - EU-varekøb ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 20.214 kr. |
Moms af EU- ydelseskøb ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 1.864 kr. |
Rubrik A - EU-ydelseskøb ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 7.456 kr. |
Indgående afgift ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 270.997 kr. |
Godtgørelsesberettigede elafgift ansættes som følge af manglende bogføringsgrundlag skønsmæssigt til | 0 kr. |
Selskabets bemærkninger om, at der ikke er taget højde for brugt momsen og at der uanset der ikke er lavet brugt moms regnskab kunne foretages en procentmæssig eller anden fordeling af momsen, har ikke givet anledning til ændringer.
Som telefonisk oplyst for selskabets nye repræsentant, tolkes reglerne om brugt moms meget striks, herunder at det af momslovens § 70, stk. 4, entydigt fremgår, at selskabet skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der skulle afgiftsberigtiges efter reglerne om brugt moms, hvilket det er oplyst at selskabet ikke har ført.
Som følge af, at hverken selskab eller [person4] er vendt tilbage, med oplysning om, at der ønskes et møde med Skattestyrelsens sagsbehandler, antages dette ønske at være bortfaldet. Der er herunder lagt vægt på, at mødet ud fra den fremsendte mail, skulle vedrører den evt. skønsmæssig opgørelse af brugt moms, som vi den 20. juli 2022, telefonisk havde oplyst, ikke at kunne godkendes.
...”
Skattestyrelsen har den 10. juli 2024 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har tiltrådt indstillingen fra Skatteankestyrelsen.
Skattestyrelsen har udtalt:
” Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse.
Faktuelle forhold
Klager er stiftet den 6. oktober 2014 af [virksomhed1] ApS, der ejes af [person1], med det formål at drive detailhandel med telekommunikationsudstyr.
Skattestyrelsen har som led i kontrol gennemgået klager årsrapport, indberettede skattepligtige indkomst, kontospecifikationer, indsendte regnskabsbilag og kontoudskrifter fra banken.
Der er ved gennemgang af materialet konstateret, at klagers bogføring ikke er egnet som grundlag til fastsættelse af den skattepligtige indkomst eller de halvårlige momstilsvar for de påklagede perioder. Eksempelvis er der konstateret uregelmæssigheder i bogføringen, og det er ikke muligt at afstemme bogføringen til hverken underliggende bilag eller klagers bank. Der henvises til den påklagede afgørelses side 4 – 6. Skattestyrelsen har herved været berettiget til at ansætte klagers skatte- og momsansættelse skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 74 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Klager har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. Til støtte herfor er der henvist til, at klager ikke har indsendt dokumentation for fradragsberettiget udgifter og ikke indsendt tilstrækkelig dokumentation for faktiske indkomst. Klager mener som følge heraf, at Skattestyrelsens skøn ikke er baseret på et retvisende grundlag.
Skattestyrelsen har til brug for skønnene taget udgangspunkt i klagers egne oplysninger. Herunder klagers årsregnskab, indsendte bogføring, momsangivelse, indberetninger til eIndkomst, oplysninger fra klagers skattekonto, samt de af klager indsendte skattemæssige specifikationer.
Skattestyrelsen har ved ansættelsen af omsætningen lagt vægt på de salgsbilag, som angiver ”dagens salg”, hvori Skattestyrelsen har taget højde for salg af momsfrie telekort, salg via fremlagte fakturaer og salg via hjemmeside ([virksomhed4]). Skattestyrelsen har på baggrund af fakturanumrene fremlagt fra salg via [virksomhed4], skønnet en yderligere omsætning fra de fakturanumre, der mangler i bilagsrækken, samt skønnet yderligere kontantomsætning.
På udgiftssiden er der i skønnet lagt vægt på de fremlagte bilag, som dokumenterer køb af varer. Skattestyrelsen har godkendt køb af mobiltelefoner fra private i det omfang, at der foreligger bilag som dokumenterer, hvad der er købt, samt udgifter til løn, renter, lagerregulering og driftsudgifter; herunder udgifter til el og husleje. Videre skal det påpeges, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt påhviler den skattepligtige, Jf. SKM2004.162.HR.
Skattestyrelsen finder herved, at klager ikke har dokumenteret, at Skattestyrelsens skøn er fastsat på et urigtigt grundlag, hvorfor skønnet fastholdes. Der henses til, at der er tages udgangspunkt i klagers egne oplysninger, og fremlagte regnskabsmateriale.”
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets indkomst skal forhøjes med 38.521 kr., idet Skattestyrelsens nedsættelse af selskabets indkomst ikke er baseret på et retvisende grundlag.
Selskabet har til støtte herfor angivet:
”...
Skattestyrelsen har forhøjet Selskabets momsansættelse med kr. 219.847 for perioden 1. juli 2018 - 30. juni 2019 ... Selskabets skattepligtige indkomst er nedsat med kr. 38.521 for indkomståret 2019 ...
...
1. Sagens problemstilling
Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets moms for perioderne 1. juli 2018 - 30. juni 2019 ... skal forhøjes skønsmæssigt som antaget af Skattestyrelsen. Selskabet har ikke indsendt dokumentation for selskabets fradragsberettiget udgifter, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. Derudover er Selskabets skattepligtige nedsat med kr. 38.521 for indkomståret 2019 ... baseret på Skattestyrelsens skøn. Selskabet har ikke indsendt tilstrækkelig dokumentation for deres faktiske indkomst, hvorfor Skattestyrelsens skøn ikke er baseret på et retvisende grundlag. Denne dokumentation er Selskabet ved at indhente fra Selskabets revisor. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.
2. Faktum
Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.
Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Selskabets fradragsberettigede udgifter.
...”
Selskabet har ikke sendt konkrete bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen.
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte selskabets regnskabsgrundlag og nedsætte selskabets indkomst skønsmæssigt, samt om selskabet er berettiget til yderligere fradrag.
Retsgrundlag:
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af gældende skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).
Erhvervsdrivende skal ifølge gældende skattekontrollovs § 6, stk. 2, nr. 1 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr.1296 af 14. november 2018) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 53, stk. 1. Regnskabet skal bl.a. være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Efterkommes anmodningen om regnskabsmateriale ikke, eller hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af gældende skattekontrollovs § 74, jf. §§ 53, stk. 3 og 6, stk. 3.
Kravene til den løbende bogføring og registrering fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Af dagældende bogføringslovs §§ 7, stk. 1-3, 8 og 9, stk. 1, fremgår følgende:
”Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herudover skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed, der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registreres køb og salg, kan i stedet registrere på grund af daglige kasseopgørelser.
Registreringer skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.
Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger.
...
Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1 omhandlende regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.”
Udgifter afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har konstatereret flere uregelmæssigheder i selskabets bogføring og har ikke været i stand til at afstemme bogføringen til hverken banken eller de underliggende bilag. Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at regnskabet kan tilsidesættes og den skattepligtige indkomst kan fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrolloven § 74, jf. §§ 6, stk. 3 og 53 stk. 3.
Skattestyrelsen har til brug for deres skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst taget udgangspunkt i det materiale, som selskabet har fremlagt.
Skattestyrelsen har ved deres ansættelse af omsætningen lagt vægt på de salgsbilag, som angiver ”dagens salg”, hvori Skattestyrelsen har taget højde for salg af momsfrie telekort, salg via fremlagte fakturaer og salg via hjemmeside ([virksomhed4]). Skattestyrelsen har på baggrund af fakturanumrene fremlagt fra salg via [virksomhed4], skønnet en yderligere omsætning fra de fakturanumre, der mangler i bilagsrækken, samt skønnet yderligere kontantomsætning.
På udgiftssiden har Skattestyrelsen ved skønnet lagt vægt på de fremlagte bilag, som dokumenterer køb af varer. Skattestyrelsen har godkendt køb af mobiltelefoner fra private i det omfang, at der foreligger bilag som dokumenterer, hvad der er købt, samt udgifter til løn, renter, lagerregulering og driftsudgifter; herunder udgifter til el og husleje.
Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at Skattestyrelsens skøn kan lægges til grund ved fastsættelsen af den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.