|
|
Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2024
Journalnr. 22-0094249
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperiode 2. kvartal 2018 | |||
Købsmomsfradrag | 8.555 kr. | 18.342 kr. | Nedsættes med 683 kr. |
Yderligere købsmomsfradrag | 0 kr. | Yderligere fradrag | 0 kr. |
Afgiftsperiode 3. kvartal 2018 | |||
Salgsmoms | 20.905 kr. | 3.943 kr. | Stadfæstelse |
Købsmomsfradrag | 10.525 kr. | 10.425 kr. | Nedsættes med 3.490 kr. |
Faktiske oplysninger
Selskabet blev stiftet den 20. maj 2018 med CVR-nr. [...1] under navnet [virksomhed1] ApS og med det formål at drive beautysalon under branchekode 960220 Skønheds- og hudpleje. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger var der tale om en virksomhed indenfor hår og negle, og som ikke havde salg af varer/produkter. Der ses ikke af varer- eller produktsalg på de selskabet fremlagte kassestrimler.
Selskabet blev stiftet af [virksomhed2] ApS og [person1] har siden stiftelsen været direktør. Selskabets regnskabsår er 1. juli til 30. juni. [virksomhed2] ApS er ejet af [person1], som også er den reelle ejer af selskabet. Den 16. juni 2020 skiftede selskabet navn til [virksomhed3] ApS, den 5. november 2023 skiftede selskabet navn til [virksomhed4] ApS, og den 11. januar 2024 skiftede selskabet navn til [virksomhed5] ApS.
Selskabet blev afmeldt for moms pr. 30. september 2018. Selskabet har indberettet følgende moms for perioden 1. juni 2018 til 30. september 2018:
2. kvt. 2018 | 3. kvt. 2018 | |
Salgsmoms | 3.943 kr. | |
Købsmoms | 18.342 kr. | 10.425 kr. |
Momstilsvar | -18.342 kr. | -6.482 kr. |
I henhold til kontospecifikationen konto 1651 Indgående afgift er der i perioden 4. juni 2018 til 29. november 2018 bogført 30.214,22 kr. i indgående afgift. Heraf 1.291,70 kr. tiden efter den 30. september 2018.
I henhold til kontospecifikationen konto 1652 Udgående afgift er der i perioden 3. juli 2018 til 31. august 2018 bogført 3.943,28 kr. i udgående afgift.
Selskabet har alene haft ansatte fra den 1. august 2018 til den 31. august 2018.
Skattestyrelsen har opstartet kontrollen af selskabets skatteansættelse og momstilsvar på baggrund af en kontrol i et søsterselskab. Skattestyrelsen har den 22. november 2021 anmodet selskabet om materiale vedrørende indkomstårene 2019 og 2020. Selskabet har fremsendt materiale vedrørende andre indkomstår, og Skattestyrelsen har på ny bedt om materiale den 21. marts 2022 vedrørende indkomstårene 2019 og 2020.
Selskabets daværende revisor skrev følgende i mail af 28. marts 2022:
”...
Vedr. [virksomhed3] ApS.
Firmaet var under navn [virksomhed1] ApS.
Firmaet var aktiv for perioden 20/5/2018 - 30/6/2019.
Jeg sender her med regnskab, balance og kontokort for perioden.
For perioden 1/7/201/ - 30/6/2020 firmaet var ikke aktiv.
...”
Selskabets daværende revisor har sendt regnskab, balance og kontokort. Selskabet har selv sendt en fysisk mappe med bilag til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har gennemgået det af selskabet fremsendte bilagsmateriale. De fysiske bilag er den 23. april 2024 blevet sendt indscannet til Skatteankestyrelsen fra Skattestyrelsen, opdelt som bankkontoudtog, kassestrimler og underliggende bilag.
Fordi selskabet ikke har haft salg af varer og produkter, har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i, at selskabet har haft en dækningsgrad på 85 %. Skattestyrelsen har tilsidesat selskabets regnskab og har foretaget en skønsmæssig ansættelse af selskabets resultat og momstilsvar.
Købsmoms
Skattestyrelsen har gennemgået de af selskabet fremsendte grundbilag, som udgør en blanding af fakturaer og bonner, og har på baggrund af de fremlagte bilag, godkendt fradragsberettiget købsmoms som nedenfor anført:
I henhold til bilag | Ansat, afrundet | |
2. kvartal 2018 | 8.555,31 kr. | 8.555 kr. |
3. kvartal 2018 | 10.524,87 kr. | 10.525 kr. |
I alt | 19.080,18 kr. | 19.080 kr. |
Der er bl.a. fremsendt nedenstående bonner, hvoraf der ikke fremgår oplysninger om køberen:
Dato | Sælger | Beløb, inkl. moms | Moms |
20. juni 2018 | [virksomhed6] | 3.742,00 kr. | 748,40 kr. |
3. juli 2018 | [virksomhed7] | 14.654,25 kr. | 2.930,85 kr. |
6. juli 2018 | [virksomhed7] | 8.931,50 kr. | 1.786,30 kr. |
Der er på bonnen fra [virksomhed6] påført i hånden, at en varer til 329 kr. inkl. moms er returneret. Der er på bonnen fra [virksomhed7] af 6. juli 2018 påført i hånden, at tre varer er returneret. Bonnen er dårlig læsbar, og det er ikke muligt at se, hvad der er returneret eller til hvilket beløb.
Ovenstående 3 køb har dannet grundlag for godkendt købsmomsfradrag hos Skattestyrelsen med nedenstående beløb:
Dato | Sælger | Momsfradrag | SKTST kommentarer |
20. juni 2018 | [virksomhed6] | 748,40 kr. | Fejl bogført beløb |
20. juni 2018 | [virksomhed6] retur | -65,85 kr. | Vedr. en vare hvor køb ej er bogført |
3. juli 2018 | [virksomhed7] | 2.930,85 kr. | |
6. juli 2018 | [virksomhed7] | 559,20 kr. | |
I alt | 4.172,60 kr. |
Indeholdt i de af Skattestyrelsen godkendte købsmomsbilag, er faktura fra [virksomhed8] af 22. juni 2018, med køb af bl.a. driftsmidler, som Skattestyrelsen har godkendt købsmomsfradrag for til den på fakturaen anførte moms på 3.318,75 kr.
Salgsmoms
Der har ifølge selskabets bogføring været et salg på 15.773,15 kr. ekskl. moms, svarende til en salgsmoms på 3.943,29 kr. Ifølge 31 fremsendte kasseboner har der været salg for 20.852,50 kr. inkl. moms, svarende til en salgsmoms på 4.170,50 kr.
De 31 kasseboner, som Skattestyrelsen har modtaget, er nummereret fra nr. 237 den 9. juli 2018 til nr. 444 den 23. august 2018, og indeholder 59 salg og 13 nulsalg. Skattestyrelsen har efter gennemgang af bogføringen konstatereret, at der ikke foreligger bogføring af kontantsalg, men Skattestyrelsen har fundet kasseregistreringer heraf.
De 59 kassesalg til samlet 20.852,50 kr. inkl. moms, svarer til 353,43 kr. inkl. moms pr. kasseindslag. Skattestyrelsen har på baggrund af nummerering på kassestrimler konstateret, at der mangler kasseregistrering af 86 indslag, samt at der er registreret 13 nulsalg.
Skattestyrelsen har heraf udledt, at der skønsmæssigt mangler 99 salg, hvilket med et gennemsnitligt salg på 353,43 kr. inkl. moms svarer til et samlet salg på 55.842,29 kr. inkl. moms (158 * 353,43 kr.). Skattestyrelsen har herefter skønsmæssigt ansat salgsmoms til 11.000 kr. for 2. kvartal 2018.
På baggrund af, at selskabets medarbejdere fratrådte pr. 31. august 2018 og selskabet blev afregistreret for moms pr. 30. september 2018, har Skattestyrelsen vurderet, at selskabet er ophørt med at drive virksomhed senest pr. 30. september 2018 og derfor anset varelager, driftsmidler og småaktiver for at være overgået til privat anvendelse, alternativt solgt.
Momsmæssigt har Skattestyrelsen anset varelager og småaktiver for udtaget, og har i denne forbindelse ansat salgsmomsen skønsmæssigt med udgangspunkt i værdiansættelse efter reglerne i daværende momslovs § 28.
Til brug for den skønsmæssige ansættelse af moms af det udtagne varelager, har Skattestyrelsen opgjort vareforbruget for de 2 måneder, hvor selskabet var i drift på baggrund af en dækningsgrad på 85 % og et godkendt varekøb på 14.615,99 kr. ekskl. moms., således, at varelagerets værdi ved overgang til privat blev ansat til 8.000 kr. ekskl. moms, svarende til en salgsmoms på 2.000 kr.
Skattestyrelsen har godkendt anskaffelsessummer på småaktiver for 26.802 kr. ekskl. moms, og har med henvisning til daværende momslovs § 28, stk. 4, ansat afgiftsgrundlaget til kostprisen nedskrevet med 20 %, afrundet svarende til 21.000 kr. ekskl. moms, hvorefter salgsmoms er ansat til 5.250 kr.
Driftsmidler, som Skattestyrelsen har godkendt købsmomsfradrag for på 3.318,75 kr., er af Skattestyrelsen antaget udtaget af hovedaktionæren, alternativt solgt, og momsmæssigt har Skattestyrelsen sidestillet dette med udtagning mod vederlag. Skattestyrelsen har ansat afgiftsgrundlaget til kostprisen nedskrevet med 20 % for det igangværende indkomstår, svarende til en kostpris på 10.620 kr., hvorefter moms udgør 2.655 kr., som Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms med.
Samlet set har Skattestyrelsen skønsmæssigt ansat følgende salgsmoms for perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018:
Salgsmoms, skønnet af omsætningen | 11.000 kr. |
Salgsmoms udtaget varelager | 2.000 kr. |
Salgsmoms udtagne småaktiver | 5.250 kr. |
Salgsmoms udtaget driftsmiddel | 2.655 kr. |
I alt | 20.905 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. april 2018 – 30. juni 2018 med 9.787 kr. kr. og for perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018 med 16.862 kr.
Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:
”...
1. Skønsmæssig ansættelse af indkomst og momstilsvar
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 1 at Skattestyrelsen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lovgivning om vurdering af landets faste ejendomme.
Det fremgår af den juridiske vejlednings afsnit A.C.2.1.4.4.1, at Skatteforvaltningen kan foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige er omfattet af reglen i skattekontrollovens § 5 om skattepligtige, der modtager et oplysningsskema ikke ved oplysningsfristens udløb har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2, som kan danne grundlag for ansættelsen.
Tilsvarende fremgår det af den juridiske vejlednings afsnit A.B.5.2, at hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift eller A-skat m.v., som virksomheden skal angive, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det er en forudsætning for gennemførelse af en skønsmæssig ansættelse, at virksomhedens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes.
Bogføringslovens gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet jf. bogføringslovens § 1.
Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug jf. bogføringslovens § 6.
Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne.
Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen jf. bogføringslovens § 7.
Alle registreringer skal kunne følges til det i bogføringslovens § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat jf. bogføringslovens § 8.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag jf. bogføringslovens § 9.
Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører jf. bogføringslovens § 10.
Skattestyrelsen har gennemgået selskabets årsrapport, indberettede skattepligtige indkomst, kontospecifikationer, indsendte regnskabsbilag og kontoudskrifter fra banken.
Selskabets bogføring:
Det kan i henhold til selskabets tildeling af bilagsnumre, konstateres at bogføringens registreringer i overensstemmelse med bogføringslovens § 7, stk. 2 henviser til de konkrete bilagsnumre.
Ingen af de indsendte bilag indeholder oplysninger om deres bilagsnummer, hvorved disse ikke indeholder de fornødne oplysninger til at identificere kontrolsporet, hvorved bogføringslovens § 9, stk. 2 ikke er opfyldt.
Som det fremgår af nedenstående punkt 2 kan det direkte konstateres at et meget væsentligt antal af selskabets kasseboner/dagstotaler mangler i bogføringsmaterialet, hvorved opbevaringspligten i bogføringslovens § 10 ikke er opfyldt.
Der kan endvidere konstateres væsentlige afvigelser mellem selskabets bogføring og det indsendte årsregnskab, herunder kan bemærkes:
| • | At omsætningen på 15.773,15 kr. ekskl. moms, ikke fremgår af årsregnskabet, hvor omsætningen positivt er angivet til nul kr. |
| • | at de bogførte omkostninger ved overførsel til årsregnskabet uden grundlag reduceres med 86.015,40 kr. ekskl. moms. |
| • | At resultatet dermed er forøget med netto 70.242,25 kr. |
| • | At likvide midler i årsregnskabet er opskrevet med 20.355,27 kr. i forhold til bogføringen. |
| • | At andre tilgodehavende i årsregnskabet er opskrevet med 19.361 kr. i forhold til bogføring. |
| • | At forretningsgæld herunder mellemregningen med [person1] er nedskrevet med 35.689,44 kr. i forhold til bogføringen. |
Yderligere kan konstateres at indgående moms er angivet med 11.716,49 kr. mindre end der fremgår af selskabets bogføring.
Det er som følge af ovenstående, Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger en bogføring, som er egnet til fastsættelse af den skattepligtig indkomst eller de kvartalsvise momstilsvar, hvorfor disse ansættes skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 74 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ved skønnene har vi taget udgangspunkt i:
| • | Selskabets årsregnskab |
| • | Selskabets indsendte bogføring |
| • | Selskabets momsangivelse |
| • | Selskabets indberetninger til eIndkomst |
| • | De af rådgiver, indsendte skattemæssige specifikationer. |
| • | at der er tale om en virksomhed inden for frisør og negle, som jf. kassestrimler ikke har varesalg, hvorfor dækningsgrad for 2018/19 skønnes til 85 % |
2. Omsætning
...
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at indtægter ved bl.a. handel og håndværk (herunder ydelser inden for frisør og negle) betragtes som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Omsætningen udgør således en skattepligtig indkomst der skal medregnes ved selskabets indkomstopgørelse.
Ved kontrol af den af selskabet foretagne bogføring af omsætninger har vi konstateret:
| • | At dagens salg alene er registreret på grundlag af de beløb der indgår på selskabets bankkonto enten fra den foregående dags betalinger med Dankort, eller de nettoudbetalinger der foretages af [finans1] i forbindelse med en periodes betalinger med Visa/MasterCard. |
| • | At samtlige momsfrie gebyrer m.v. i forbindelse med kortbetalinger er modregnet i den momspligtige omsætning uden bogføringsmæssig registrering heraf. |
| • | At salg, der betales kontant, ikke er registreret som omsætning, hvilket f.eks. fremgår af salget den 11/7 2018, hvor der i kassen er registreret 2 salg på henholdsvis 199 kr. og 149 kr., hvor betalingen med dankort på 199 kr. bogføres som salg den 12/7 2018 jf. bogføringens bilag 53, mens der ikke sker indtægtsføring af kontantsalget. |
| • | At kassen fortløbende nummererer alle indslag, herunder anvender et nummer når ”periodetotaler” slås ud, hvorved der mangler kasseregistreringer for 86 salg. |
| • | At der er registeret 13 nulsalg, hvor kassen er åbnet uden registrering af evt. indtastet salg. |
Det kan således på det foreliggende grundlag fastslås at kontantsalg forefindes i selskabet, men ikke registreres som omsætning. Endvidere indikerer de manglende kasseboner at kassen er slået ud flere gange dagligt, hvorfor den bogførte omsætning ikke kan lægges til grund for skatteansættelsen, men ansættelsen fastsættes skønsmæssigt.
Som følge af, at selskabet alene har valgt at opbevarer dele af de faktiske kassetotaler, er der ved skønnet taget udgangspunkt i de indsendte registreringer sammenholdt med det manglende antal registreringer.
Med udgangspunkt i de indsendte registreringer, kan det konstateres at der i alt er registreret 59 kassesalg for brutto 20.852,50 kr. eller gennemsnitlig 353,43 kr. pr. kasseindslag.
Der mangler således skønsmæssigt registrering af 99 salg af 353,43 kr. svarende til 34.989,79 kr. eller et samlet salg på 55.842,29 kr.
Omsætningen er herefter skønsmæssigt ansat til minimum 55.000 kr. inkl. moms i perioden juli og august.
I henhold til momslovens § 27, stk. 1 udgør momsgrundlaget (skattepligtige omsætning) 80 % af den samlede betaling.
Den manglende omsætning kan derfor ansættes til 80 % af 55.000 kr. | 44.000 kr. |
Udgående afgift i perioden 9. juli til 23. august 2018 kan herefter jf. momslovens § 33 ansættes til 25 % af afgiftsgrundlaget på 44.000 kr. | 11.000 kr. |
3. Eksterne omkostninger
...
3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Med udgangspunkt i det forhold:
| • | At selskabet ikke har ansatte efter 31. august 2018. |
| • | at bogføring fra den 31. august til den 29. november 2018 alene udgør afvikling af gæld samt div. gebyr til bank, dankort og [virksomhed9], udgifter der også betales efter den 29. november 2018 uden der sker bogføring heraf, hvorfor selskabet klart har tilkendegivet at disse udgifter er private. |
| • | At selskabet afmeldes for moms fra 30. september 2018. |
| • | At rådgiver har oplyst at der ikke har været aktivitet i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020. |
| • | At der pr. januar 2021 fortsat var en frisørsalon beliggende på adressen. |
må forretningen [virksomhed1] reelt anses for ophørt senest den 30. september 2018, og virksomhedens aktiver enten udtaget af [person1] eller overdraget til en efterfølgende forretning på adressen, uden bogføring heraf.
Selskabet har herefter fungeret som et tomt selskab, hvor afholdte udgifter som følge af den manglende bogføring må anses for betaling af [person1]s private udgifter eller afholdt i forbindelse med anden virksomhed.
Der foreligger ikke oplysninger om årsagen til, at selskabet har indsendt års- og skatteregnskaber med angivelse af andre beløb end anført i den løbende bogføring, hvorfor vi ved den skønsmæssige ansættelse har taget udgangspunkt i den faktisk førte bogføring og de foreliggende bilag.
Yderliger skal bemærkes, at vi ikke har godkendt skatte- eller momsmæssige fradrag for udgifter afholdt af [person2] i 2017 i forbindelse med hendes private kurser og øvrige indkøb. [person2] var ikke ansat, da selskabet ikke var etableret på daværende tidspunkt, hvorfor udgifterne alene af denne årsag ikke hverken har karakter af driftsudgifter der kunne fratrækkes jf. statsskatteloves § 6, stk. 1, litra a eller småaktiver som kan fratrækkes jf. afskrivningslovens § 5 og § 6, endvidere vil der ikke være tale om udgifter afholdt i forbindelse med selskabets momspligtige aktivitet.
Udgiften som alene anses for afholdt, som følge af [person1]s private interesse i samleverens [person2]s uddannelse, vil som udgangspunkt skulle betragtes som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, men som følge af, at udgiften er posteret på mellemregningskontoen, fortages der ikke beskatning af udlodningen, men alene reduktion af mellemregningen med [person1].
Udgifter til køb af småinventar kan på grundlag af de indsendte bilag herefter skønsmæssigt godkendes med 26.802 kr. ekskl. moms.
Øvrige eksterne omkostninger kan på grundlag af de indsendte bilag og bogføringen herefter skønsmæssigt godkendes med 41.006 kr. ekskl. moms.
Udgifter til løn og ATP er bogført med i alt 30.705 kr. hvilket også svarer til selskabets indberetninger til eIndkomst, hvorfor udgiften ansættes til dette beløb, som ikke tidligere var fratrukket.
Eksterne udgifter kan herefter skønsmæssigt korrigeres således:
Ansat | Årsregnskab/skatteregnskab | Korrektion af skattepligtig indkomst | |
Småaktiver | 26.802 kr. | 45.260 kr. | 18.458 kr. |
Eksterne omkostninger | 41.006 kr. | 19.292 kr. | -21.714 kr. |
Løn | 30.705 kr. | 0 kr. | -30.705 kr. |
Omkostninger i alt | 67.808 kr. | 64.552 kr. | -33.961 kr. |
I forbindelse med fastsættelse af momstilsvar jf. opkrævningslovens § 5, kan der som udgangspunkt ikke godkendes fradrag for indgående moms efter momslovens § 37. Vi har derfor gennemgået de indsendte bilag og godkendt fradrag for den indgåede moms der fremgår af de bilag der er indsendt vedrørende 2. og 3. kvartal 2018.
Indgående moms kan herefter skønsmæssigt godkendes med 19.080,18 kr. som fordeles således
Jf. bilag | Ansat indgående moms | Angivet indgående moms | Korrektion | |
2.kvt. 2018 | 8.555,31 kr. | 8.555 kr. | 18.432 kr. | 9.877 kr. |
3. kvt. 2018 | 10.524,87 kr. | 10.525 kr. | 10.425 kr. | -100 kr. |
I alt | 19.080,18 kr. | 19.080 kr. | 28.857 kr. | 9.777 kr. |
I forbindelse med virksomhedens ophør i august/september 2018, må varelageret og småaktiverne anses for overgået til privat eller evt. solgt, da en tilsvarende virksomhed fortsat forefindes på adressen, dette betragtes moms og skattemæssigt som salg, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og momslovens § 5 og § 8, hvorfor værdi af varelager og småaktiver ved overdragelse i mangel af bogføring heraf, skal fastsættes skønsmæssigt.
Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handel mellem selskab og [person1] skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (markedspriser).
Tilsvarende fremgår det af momslovens § 5, stk. 1, at udtagning af varer sidestilles med levering mod vederlag, hvor afgiftsgrundlaget jf. momslovens § 28, stk. 1 er selskabets kostpris.
Som følge af, at markedsprisen for de indkøbte varer ved salg i butikken må antages at være højere end kostprisen, er der ved fastsættelsen af værdien taget udgangspunkt i den lavere kostpris der angives i momsloven.
Ved fastsættelse af varelagerets størrelse ved overgang til privat er der taget udgangspunkt i, at der i frisører/neglesaloner uden salg af produkter jf. opslag på nettet, har et vareforbrug på ca. 15 % af salgsprisen.
Vareforbruget vil således skønsmæssigt kunne ansættes til 15 % af 44.000 kr. eller 6.600 kr.
Det samlede varekøb udgør jf. bogføringen 32.713,65 kr. hvoraf der alene er godkendt fradrag for 14.615,99 kr. restlageret ved overgang til privat vil således skønsmæssigt udgøre 8.015,99 kr.
Lagerets værdi ved overgang til privat kan herefter skønsmæssigt ansættes til 8.000 kr. + moms, hvorfor den skattepligtige indkomst skal forhøjes med | 8.000 kr. |
Udgående afgift heraf ansættes til 25 % af 8.000 kr. | 2.000 kr. |
Tilsvarende skal selskabets småaktiver værdiansættes ved overgang til privat, hvor der ved fastsættelsen af værdien er taget udgangspunkt i momslovens regler, hvor værdien jf. § 28, stk. 4 ansættes til kostprisen jf. § 28, stk. 1 nedskrevet med 20 % for de påbegyndte regnskabsår. Der er herunder lagt vægt på at der er tale om driftsmidler omfattet af momslovens § 8.
Småaktiverne er anskaffet for 26.802 kr. ekskl. moms hvorfor værdien jf. momslovens § 8 skønsmæssigt ansættes til 20 % af anskaffelsessummen (21.441,60 kr.) | 21.000 kr. |
Udgående moms udgør jf. momslovens § 33, 25 % heraf | 5.250 kr. |
4. Driftsmidler
...
4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Med udgangspunkt i det forhold:
| • | At selskabet ikke har ansatte efter 31. august 2018. |
| • | at bogføring fra den 31. august til den 29. november 2018 alene udgør afvikling af gæld samt div. gebyr til bank, dankort og [virksomhed9], udgifter der også betales efter den 29. november 2018 uden der sker bogføring heraf, hvorfor selskabet klart har tilkendegivet at disse udgifter er private. |
| • | At selskabet afmeldes for moms fra 30. september 2018. |
| • | At rådgiver har oplyst, at der ikke har været aktivitet i perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020. |
| • | At der pr. januar 2021 fortsat var en frisørsalon beliggende på adressen. |
må forretningen [virksomhed1] reelt anses for ophørt senest den 30. september 2018, og virksomhedens aktiver enten udtaget af [person1] eller overdraget til en efterfølgende forretning på adressen, uden bogføring heraf.
I forbindelse med virksomhedens ophør i august/september 2018, må driftsmidlet anses for overgået til privat eller evt. solgt, da en tilsvarende virksomhed fortsat forefindes på adressen, dette betragtes moms og skattemæssigt som salg, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og momslovens § 8, stk. 2, hvorfor værdi af driftsmidlet ved overdragelsen, i mangel af bogføring heraf, skal fastsættes skønsmæssigt.
Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handel mellem selskab og [person1] skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (markedspriser).
Tilsvarende fremgår det af momslovens § 8, stk. 2, at udtagning af driftsmidler sidestilles med levering mod vederlag, hvor afgiftsgrundlaget jf. momslovens § 28, stk. 1 er selskabets kostpris nedskrevet med 20 % pr. påbegyndt indkomstår jf. momslovens § 28, stk. 4.
Driftsmidlerne der er anskaffet for 13.275 kr. ekskl. moms som nedskrives med 20 % eller 2.655 kr., hvorefter markedsprisen skønsmæssigt ansættes til 10.620 kr.
Manglende udgående moms ved udtagningen udgør jf. momslovens § 33, 25 % af 10.620 kr. eller 2.655 kr.
Selskabets opgørelse af skattemæssige afskrivninger og tab jf. afskrivningslovens § 5 kan herefter opgøres således:
Årets tilgang af driftsmidler jf. bogføringen | 13.275 kr. |
Årets afgang af driftsmidler jf. ovenfor | 10.620 kr. |
Afskrivninger / tab | 2.655 kr. |
Tidligere afskrevet i regnskabet | 2.655 kr. |
Regulering af indkomsten | 0 kr. |
Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist
Den almindelige frist for at ændre selskabets momsangivelser var senest 3. år efter angivelsesfristens udløb. Når vi ændrer afgiftsansættelsen, selvom fristen for angivelsesperioderne 2. og 3. kvartal 2018 er overskredet, er det fordi at vi mener at selskabet eller selskabets ledelse på vegne af selskabet som minimum har handlet groft uagtsomt, hvilket har bevirket at skattemyndighederne har foretaget afgiftsansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det kan vi gøre, fordi disse betingelser er opfyldt:
| • | Vi mener, at selskabet/selskabets ledelse har handlet minimum groft uagtsomt ved at oplyse, at selskabets nettoindkomst var nul, uanset egen bogføring og bankkontoudtog angiver at selskabet faktuelt havde indkomster. |
| • | Vi er først blevet bekendt med forholdet den 30. marts 2022, ved modtagelsen af selskabets bilagsmateriale, altså for mindre end 6 måneder siden. |
Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og § 32, stk. 2.
...”
Skattestyrelsen har den 10. juli 2024 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har tiltrådt indstillingen fra Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen har den 19. august 2024 præciseret, at de tiltræder hele indstillingen, og ikke kun den del, der stadfæstes.
Skattestyrelsen har udtalt:
”Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skønsmæssig ansættelse af skat og moms
Der er ved gennemgang af klagers regnskabsmateriale konstateret, at klagers bogføring ikke er egnet som grundlag til fastsættelse af den skattepligtige indkomst eller momstilsvar for de påklagede perioder. Eksempelvis er der konstateret spring i nummerrækkefølgen i de af klager fremsendte kassestrimler, der er i kasseapparatet registreret kontantsalg uden, at dette er bogført, og klagers bilag er ikke påført bilagsnumre.
Der er således konstateret uregelmæssigheder i bogføringen, og det er ikke muligt at afstemme bogføringen til hverken underliggende bilag eller klagers bank. Der har således ikke været ført et regnskab, som var egnet til at danne grundlag for opgørelse og kontrol af momstilsvaret, hvorfor regnskabsmaterialet ikke opfylder kravene i momsloven §§ 55 – 57 og bogføringsloven §§ 7, 8 og 9. Skattestyrelsen har herved været berettiget til at ansætte klagers skatte- og momsansættelse skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 74, jf. §§ 6, stk. 3 og 53, stk. 3.
og opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der henvises ud over ovenstående til den begrundelserne i den påklagede afgørelse side 3 – 4.
Klager har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. Til støtte herfor er der henvist til, at klager ikke har indsendt dokumentation for fradragsberettiget udgifter og ikke indsendt tilstrækkelig dokumentation for faktiske indkomst. Klager mener som følge heraf, at Skattestyrelsens skøn ikke er baseret på et retvisende grundlag.
Skattestyrelsen har til brug for den skønsmæssige ansættelse taget udgangspunkt i klagers egne oplysninger. Herunder klagers registreret kassesalg, varelager, småaktiver og driftsmidler m.m.
Skattestyrelsen finder ikke at klager ved sine anbringender har dokumenteret, at Skattestyrelsens skøn er fastsat på et urigtigt grundlag, hvorfor skønnet fastholdes. Der henses til, at der er tages udgangspunkt i klagers egne oplysninger, og fremlagte regnskabsmateriale. Videre bemærkes, at det påhviler klager som momspligtig at overholde momslovens regelsæt, herunder at udarbejde regnskab efter momslovens §§ 55 – 57, samt bogføringslovens regelsæt.
Konkrete skønsansættelser
Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for så vidt angår opgørelsen af klagers salgs- og købsmoms, samt den skønnet momspligtig omsætning og udtagningsmoms i forbindelse med ophør af virksomhedsdrift.
Videre kan Skattestyrelsen tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for så vidt angår Skattestyrelsen skøn over skattepligtigomsætningen, skøn over avance fra afhændelse af varelager og småanskaffelser og skøn over afskrivninger og yderligere omkostninger.
Formalitet
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i, at det må tilregnes klager som et udslag af mindst grov uagtsomhed, at klager har angivet en lavere salgsmoms end, hvad der fremgår af det fremsendte materiale, herunder kassestrimler, ligesom klager har undladt at føre regnskab i overensstemmelse med momslovens §§ 55 – 57, samt bogføringslovens regelsæt.
Skattestyrelsen finder ligeledes at 6- og 3-månedsfristen i § 32, stk. 2 er overholdt. ”
Selskabets opfattelse
Selskabet påstår, at de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser skal nedsættes til 0 kr. Derudover påstår selskabet sig berettiget til yderligere momsfradrag.
Selskabet har til støtte for sin påstand anført:
”...
1. Sagens problemstilling
Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets moms for indkomstårene perioden 20. maj 2018 til 30. juni 2019 skal forhøjes skønsmæssigt som antaget af Skattestyrelsen. Selskabet har ikke indsendt dokumentation for selskabets fradragsberettiget udgifter, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er retvisende. Derudover er Selskabets skattepligtige indkomst forhøjet med kr. 39.039 kr. baseret på Skattestyrelsens skøn. Selskabet har ikke indsendt tilstrækkelig dokumentation for deres faktiske indkomst, hvorfor Skattestyrelsens skøn ikke er baseret på et retvisende grundlag. Denne dokumentation er Selskabet ved at indhente fra Selskabets revisor. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.
2. Faktum
Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.
Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Selskabets fradragsberettigede udgifter.
...”
Selskabet har ikke fremlagt yderligere dokumentation for Skatteankestyrelsen, og har ikke fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til om Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af salgsmoms og købsmoms kan lægges til grund for den samlede skønsmæssige forhøjelse af selskabets momstilsvar. Skønnet over salgsmoms er bestående af moms af en skønnet momspligtig omsætning og udtagningsmoms i forbindelse med ophør af virksomhedsdrift. Skattestyrelsen har ansat købsmomsen på baggrund af konkrete bilag.
Retsgrundlag
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:
”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:
”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
Af dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005) fremgår følgende af § 5, stk. 1:
”Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomhedslevering af varer og ydelser. ...”
Af dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005) fremgår følgende af § 8:
”Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. ...
Stk. 2. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds levering af varer og ydelser.”
Af dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005) § 28, stk. 1 og stk. 4, fremgår følgende:
” For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen ... 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale.
...
Stk. 4. For aktiver, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter § 8, stk. 2, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i stk. 1 anførte måde. For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres afgiftsgrundlaget med 20 pct. for hvert påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.”
Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Efter momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår det, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Af dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Af dagældende momsbekendtgørelses § 63, stk. 1, fremgår følgende:
”En virksomhed kan over den enkelte leverance udstede en forenklet faktura med et indhold efter 2. pkt., hvis virksomheden i det enkelte tilfælde leverer varer eller ydelser for højst 3.000 kr. eller alene udsteder en faktura under hensyn til reglerne i § 58, stk. 2. En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om
1) udstedelsesdato (fakturadato),
2) fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen,
3) den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, navn og adresse,
4) mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser,
5) det samlede omsætningsbeløb samt det betalingspligtige afgiftsbeløb, eller de nødvendige oplysninger til beregning af afgiftsbeløbet, hvilket kan ske ved anførsel af, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede omsætningsbeløb, og
6) specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis den udstedte faktura udgør et dokument eller meddelelse, som nævnt i § 58, stk. 2.”
Af dagældende momsbekendtgørelses § 82, fremgår følgende:
” Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”
Formalitet
Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Uanset fristerne i § 31, kan et afgiftstilsvar ændres af skatteforvaltningen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, har følgende ordlyd:
”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”
Det er ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2 en betingelse for genoptagelse efter § 32, stk. 1, at varslingen af ændringen fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er blevet bekendt med de forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, ligesom, at afgørelsen skal fremsendes senest 3 måneder efter, at varslingen er sendt.
Kundskabstidspunktet i den tilsvarende bestemmelse om ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Der er spring i nummerrækkefølgen i de af selskabet fremsendte kassestrimler, der er i kasseapparatet registreret kontantsalg uden, at dette er bogført, og selskabets bilag er ikke påført bilagsnumre.
Landsskatteretten finder herefter, at der ikke har været ført et regnskab, som var egnet til at danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften, hvorfor regnskabsmaterialet ikke opfylder kravene i momsloven. Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten finder, at selskabet var en afgiftspligtig person, som drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand og at omsætningen hidrørende herfra er afgiftspligtig, ligesom selskabets køb kan danne grundlag for fradrag af afgift i det omfang betingelserne i momslovens § 37 og momsbekendtgørelsen er opfyldt.
Købsmoms
Skattestyrelsen har på baggrund af bonner og fakturaer fremlagt af selskabet godkendt købsmomsfradrag på 8.555 kr. i perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 og på 10.525 kr. i perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018.
Bilag skal overholde fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58 for at kunne danne grundlag for et momsfradrag. Køb, som er dokumenteret ved en bon, og som beløber sig til over 3.000 kr., opfylder ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58, idet køberens navn og adresse ikke fremgår. Der er herefter ikke momsfradrag for følgende bonner med henvisning til den manglende opfyldelse af momsbekendtgørelsen:
Dato | Sælger | Beløb, inkl. moms | Moms |
20. juni 2018 | [virksomhed6] | 3.742,00 kr. | 748,40 kr. |
3. juli 2018 | [virksomhed7] | 14.654,25 kr. | 2.930,85 kr. |
6. juli 2018 | [virksomhed7] | 8.931,50 kr. | 1.786,30 kr. |
Det kan ikke føre til et andet resultat, at det er påført i hånden på to af bonnerne, at der er varer fra den pågældende bon, der er returneret.
Skattestyrelsen har godkendt købsmomsfradrag vedrørende de 3 bonner på henholdsvis 683 kr., 2.931 kr. og 559 kr., hvorfor Landsskatteretten nedsætter købsmomsfradraget med 683 kr. i perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018 og med 3.490 kr. i perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018.
Selskabet har ikke under klagesagens behandling fremlagt nye købsbilag, som berettiger til et højere købsmomsfradrag.
Salgsmoms
Skattestyrelsen har konstateret, at der er registreret 59 kassesalg til gennemsnitligt 353,43 kr. pr. kasseindslag inkl. moms. Skattestyrelsen har konstateret, at der mangler kasseregistreringer for 86 salg, og at der er 13 nulsalg, hvor kassen er åbnet uden registrering af salg. Skattestyrelsen har på baggrund heraf skønnet en omsætning på 44.000 kr. ekskl. moms. og en skønnet salgsmoms på 11.000 kr.
Skattestyrelsen har anset varelager, småaktiver og driftsmidler for overgået til privat anvendelse, alternativt solgt senest pr. 30. september 2018. Skattestyrelsen har herefter opgjort moms af disse aktiver skønsmæssigt efter dagældende regler i momslovens § 28 og § 8.
Skattestyrelsen har godkendt fradrag for varekøb for 14.615,99 kr. ekskl. moms., og har herefter på baggrund af en dækningsgrad på 85 % skønnet, at værdien af varelageret ved overgang til privat beløb sig til 8.000 kr. ekskl. moms, svarende til en salgsmoms på 2.000 kr.
Småaktiverne er af Skattestyrelsen godkendt med en anskaffelsessum på 26.802 kr. ekskl. moms., og afgiftsgrundlaget er med henvisning til daværende momslovs § 28, stk. 4, ansat til kostprisen nedskrevet med 20 %. Dette svarer afrundet til 21.000 kr. ekskl. moms, hvorefter Skattestyrelsen har ansat salgsmoms til 5.250 kr.
Skattestyrelsen har godkendt købsmomsfradrag for 3.318,75 kr. hidrørende fra køb af driftsmidler. Udtagning af driftsmidler sidestilles med levering mod vederlag i overensstemmelse med momslovens § 8, stk. 2, hvor afgiftsgrundlaget er kostprisen nedskrevet med 20 % for det igangværende indkomstår, svarende til en kostpris på 10.620 kr. Skattestyrelen har ansat salgsmoms heraf til 2.655 kr.
Landsskatteretten har i afgørelse i sagen [sag1], omkring skønsmæssig ansættelse af selskabets skatteansættelse, vurderet at selskabet stoppede med at drive virksomhed senest pr. 30. september 2018, hvor selskabet blev afregistreret for moms. Landsskatteretten har ligeledes i sagen [sag1] fundet at varelager og småaktiver må anses for at være overgået til hovedanpartshaverens private anvendelse, idet der ikke foreligger oplysninger om, eller dokumentation for, et eventuelt salg af effekterne. Landsskatteretten finder med samme begrundelse, at driftsmidler ligeledes må anses at være overgået til privat anvendelse.
Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i deres skønsmæssige opgørelse af salgsmoms, og stadfæster herefter Skattestyrelsens opgørelse af salgsmoms.
Formalitet
Fristen for varsling af ordinær ansættelse af moms for perioderne 1. marts 2018 til 30. september 2018 udløb hhv. den 1. september 2021 og den 1. december 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 31. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 24. maj 2022 og således efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist for perioderne 1. marts 2018 til 30. september 2018. Skattestyrelsen har for perioderne 1. marts 2018 til 30. september 2018 foretaget ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, med henvisning til, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt.
Selskabet har angivet en lavere købsmoms end bogført, og selskabet har angivet en lavere salgsmoms end, hvad der fremgår af de fremsendte kassestrimler. Landsskatteretten finder, at selskabet herved har handlet mindst groft uagtsomt, og har bevirket, at tilsvaret er blevet fastsat på et urigtigt grundlag, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvornår Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, med henblik på at vurdere om skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt. Landsskatteretten finder, at fristen i § 32, stk. 2 tidligst begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog materialet fra rådgiveren, idet Skattestyrelsen først på dette tidspunkt blev i stand til at fastsætte momstilsvaret. Materialet blev modtaget den 28. marts 2022, hvorfor forslag fremsendt den 24. maj 2022 er rettidig i forhold til 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ligesom fristen på 3 måneder fra forslag til afgørelse er overholdt, idet afgørelsen er truffet den 4. august 2022.