|
|
Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2024
Journalnr. 22-0094252
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Perioden 1. juli 2018 til 31.december 2018 | |||
Salgsmoms | 229.054 kr. | 112.616 kr. | Stadfæstelse |
Moms af EU-varekøb og Importmoms | 2.811 kr. | 2.303 kr. | Stadfæstelse |
Moms af EU-ydelseskøb | 927 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019 | |||
Salgsmoms | 360.913 kr. | 149.496 kr. | Stadfæstelse |
Moms af EU-varekøb og Importmoms | 4.335 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Moms af EU-ydelseskøb | 937 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Fradrag for elafgift | 0 kr. | 456 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Selskabet blev stiftet i 2014 af [virksomhed1] ApS, og har branchekoden 474200 Detailhandel med telekommunikationsudstyr. Selskabets direktør har siden stiftelsen været [person1], som også er selskabets reelle ejer og den tegningsberettigede.
Selskabet har angivet følgende moms for perioderne 1. juli 2018 til 30. juni 2019:
2. halvår 2018 | 1. halvår 2019 | |
Salgsmoms | 112.616 kr. | 149.496 kr. |
Købsmoms | 68.880 kr. | 87.166 kr. |
Elafgift | 456 kr. | |
Momstilsvar | 43.736 kr. | 61.874 kr. |
Skattestyrelsen har ved brev af 22. november 2021 anmodet om selskabets regnskabsmateriale med henblik på at kontrollere den oplyste indkomst for indkomståret 2019 og moms for perioderne 1. juli 2018 til 30. juni 2019.
Selskabet fremsendte regnskabsbilag m.v. til Skattestyrelsen med [virksomhed2], og orienterede Skattestyrelsen herom den 6. december 2021. Den 7. december 2021 sendte selskabets daværende revisor [person2] fra [virksomhed3] ApS saldobalancer, kontospecifikationer, momsindberetninger og årsrapporter.
Skattestyrelsen har fundet en række uoverensstemmelser i det fremsendte regnskabsmateriale, som har medført, at Skattestyrelsen tilsidesatte selskabets regnskab og fastsatte momstilsvaret skønsmæssigt.
Skattestyrelsen har bl.a. konstateret følgende i forbindelse med deres kontrol:
| • | Selskabets bilag indeholder ikke bilagsnumre, hvorved kontrolsporet ikke kan identificeres. |
| • | Skattestyrelsen har fundet 2 salg for 35.000 kr. som ikke findes iblandt grundbilagene. |
| • | Selskabets daglige omsætning registreres nogle dage som indgået i kassen, uanset at de er indbetalt til bank/kreditkort. |
| • | Hævninger fra-kassen bogføres ikke, når de indsættes i banken. |
Af kontospecifikationen fremsendt af selskabets tidligere revisor ses det, at der er sket ompostering af omsætningen fra momspligtige til momsfrie salg. Det ses som følgende:
Konto 1001 Dagens salg
Dato | Posteringstekst | Beløb | Ovf. Moms |
31.12.18 | Momsfri salg | 322.410,90 kr. | 80.602,72 kr. |
31.03.19 | Momsfri salg | 220.196,00 kr. | 55.049,00 kr. |
30.06.19 | Momsfri salg | 220.196,00 kr. | 55.049,00 kr. |
I alt | 762.802,90 kr. | 190.700,72 kr. |
”Ovf. Moms” er modposteret på konto 1852 udgående afgift. Skattestyrelsen har ikke i bilagene fundet dokumentation for, hvorfor der er sket ompostering fra momspligtig til momsfrit salg.
Blandt de fysiske bilag fremsendt fra selskabet til Skattestyrelsen vedrørende omsætningen i selskabet, er kopi af bankkontoudtog, samt bilag knyttet til indtægterne i selskabet i form af kasseafstemningsbilag, kopi af fakturaer udstedt af selskabet og afregningsbilag for salg via selskabets hjemmeside via [www...].
På udgiftssiden er der tale om bilag knyttet til den almindelig drift, så som køb af annoncering fra f.eks. fra Facebook og [www...], fragt fra [virksomhed2], gebyr til [www...], betaling af mobiltelefonabonnementer, småreparationer, betaling af europark parkering, køb i almindelige dagligvarebutikker samt betalingsserviceoversigter, som i udgangspunktet viser udgifter til husleje og el.
Ét bilag fra selskabet [virksomhed4] af den 17. februar 2019 vedrører betaling af a conto el, hvor det er tydeligt hvordan betalingen er sammensat, og hvor elafgift fremgår som en aconto-afregning med 455,53 kr. for perioden 1. marts 2019 til 31. marts 2019. Øvrige elafregninger fremgår alene af betalingsserviceoversigterne.
Bilagene knyttet til selskabets salgsaktiviteter er køb af mobiltelefoner og tilbehør. Der er hovedsageligt tale om danske sælgere, f.eks. [virksomhed5] A/S, [virksomhed6] ApS og [virksomhed7]. De danske sælgere af mobiltelefoner har på deres fakturaer, i forskellige versioner påført, at moms afholdes af køberen. Tilbehør til mobiltelefoner er hovedsageligt købt hos [virksomhed8] ApS, men også hos [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] A/S. Der er fakturaer for køb af taletidskort, hovedsageligt fra [virksomhed11].
Selskabet har fremlagt bilag for køb foretaget i andre EU-lande og i Kina.
På kontoen 1852 Udgående moms er der i perioderne 1. juli 2018 til 30. juni 2019 bogført 452.813,26 kr. i udgående moms, hvoraf de ovenstående 190.700,72 kr. er modposteret igen, hvilket giver en samlet udgående moms på 262.112,54 kr. for begge perioder.
På kontoen 1853 Elafgift er der posteret 455,53 kr. den 1. marts 2019.
Skattestyrelsen har modtaget 303 bilag med angivelse af dagens salg for i alt 1.923.933,49 kr. inkl. moms. Bilagene er sammenhængende med udtræk fra betalingskortautomatens fortløbende nummererede bilag i form af et såkaldt ”batchnummer”, og Skattestyrelsen har heraf udledt, at der er tale om salg, der er slået ind i kassen.
Skattestyrelsen har fundet, at selskabet har købt mobiltelefoner og elektronik omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 8, uden at angive moms heraf som udgående og indgående moms.
Skattestyrelsen har fundet 62 bilag på, at selskabet har købt taletidskort fra [virksomhed11] for 126.733,64 kr. og Skattestyrelsen har i den forbindelse antaget, at kortene sælges til udsalgspris, hvor selskabet får provision af salgene. Skattestyrelsen har anset provisionen for en momspligtig ydelse.
Skattestyrelsen har iblandt bilagene fundet 7 nummererede fakturaer for salg til erhvervsdrivende for i alt 64.656,20 kr. inkl. moms.Disse fakturaer er i nummerrækken 32062 til 35026. Skattestyrelsen har ikke modtaget 2.964 fakturaer, som er i denne nummerrække.
Skattestyrelsen har konstateret, at der mangler bilag fra salgene fra selskabets netbutik ([www...]). Skattestyrelsen har modtaget 39 bilag for salg via [www...], som beløber sig til 211.051 kr. ekskl. moms. Det første bilagsnummer er 1134 og det sidste er 1195. I denne bilagsrække manglede 23 bilagsnumre, svarende til 37,1 % af bilagene. Skattestyrelsen har på den baggrund skønnet, at der mangler omsætning på 124.483,13 kr. ekskl. moms, svarende til 155.604 kr. inkl. moms.
Skattestyrelsen har efter en samlet gennemgang af de af selskabet fremsendte bilag fundet dokumentation for følgende udgående moms (afrundet):
3 kvt.2018 | 4 kvt.2018 | 1 kvt.2019 | 2 kvt.2019 | Total | |
Kasseregistrering | 83.198 kr. | 81.597 kr. | 93.493 kr. | 101.152 kr. | 359.440 kr. |
Provisioner | 1.097 kr. | 393 kr. | 287 kr. | 348 kr. | 2.125 kr. |
[www...] | 2.943 kr. | 12.416 kr. | 27.708 kr. | 24.040 kr. | 67.107 kr. |
Faktura | 0 kr. | 1.500 kr. | 10.260 kr. | 4.404 kr. | 16.164 kr. |
Bilag 389 og 453 | 14.000 kr. | 14.000 kr. | |||
Omvendt betaling telefon køb | 15.294 kr. | 16.616 kr. | 48.406 kr. | 50.815 kr. | 131.131 kr. |
Udgående i alt | 102.531 kr. | 126.523 kr. | 180.154 kr. | 180.759 kr. | 589.967 kr. |
Moms af EU Varekøb/inkl. import | |||||
Varer EU omvendt betalingspligt | 829 kr. | 895 kr. | 1.905 kr. | 1.424 kr. | 5.054 kr. |
Import - importmoms | 477 kr. | 610 kr. | 0 kr. | 1.007 kr. | 2.094 kr. |
Moms af EU varekøb i alt | 1.306 kr. | 1.505 kr. | 1.905 kr. | 2.431 kr. | 7.147 kr. |
Ydelser EU omvendt betalingspligt | 253 kr. | 674 kr. | 353 kr. | 584 kr. | 1.864 kr. |
Moms af EU ydelseskøb i alt | 253 kr. | 674 kr. | 353 kr. | 584 kr. | 1.864 kr. |
På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen lavet nedenstående opgørelse:
2. halvår 2018 | 1. halvår 2019 | I alt | |
Udgående moms | |||
Udgående moms til angivelse | 229.054 kr. | 360.913 kr. | 589.967 kr. |
Angivet udgående moms | -112.616 kr. | -149.496 kr. | -262.112 kr. |
Manglende udgående moms | 116.438 kr. | 211.417 kr. | 327.855 kr. |
Moms af EU Varekøb/inkl. import | |||
Til angivelse | 2.811 kr. | 4.335 kr. | 7.147 kr. |
Angivet | -2.303 kr. | 0 kr. | -2.303 kr. |
Manglende moms af EU Varekøb | 508 kr. | 4.335 kr. | 4.844 kr. |
Moms af EU Ydelseskøb/inkl. import | |||
Til angivelse | 927 kr. | 937 kr. | 1.864 kr. |
Angivet | 0 kr. | 0 kr. | |
Manglende moms af EU Ydelseskøb | 927 kr. | 937 kr. | 1.864 kr. |
Den af Skattestyrelsen opgjorte købsmoms er ikke påklaget, men selskabet påstår sig berettiget til yderligere købsmomsfradrag på baggrund af nye fakturaer, som repræsentanten vil fremlægge for Skatteankestyrelsen.
Skatteankestyrelsen har ikke modtaget nye bilag under sagsbehandlingen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabets salgsmoms, moms af EU vare- og ydelseskøb, samt importmoms for perioderne 1. juli 2018 – 31. december 2018 og 1. januar 2019 til 30. juni 2019, samt nægtet fradrag for elafgift i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019.
Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:
”...
1. Skønsmæssig ansættelse af indkomst og momstilsvar
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 1 at Skattestyrelsen udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lovgivning om vurdering af landets faste ejendomme.
Det fremgår af den juridiske vejlednings afsnit A.C.2.1.4.4.1, at Skatteforvaltningen kan foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige er omfattet af reglen i skattekontrollovens § 5 om skattepligtige, der modtager et oplysningsskema ikke ved oplysningsfristens udløb har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i skattekontrollovens § 2, som kan danne grundlag for ansættelsen.
Tilsvarende fremgår det af den juridiske vejlednings afsnit A.B.5.2, at hvis virksomhedens regnskaber ikke er egnede som grundlag for en opgørelse af den afgift eller A-skat m.v., som virksomheden skal angive, kan Skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af tilsvaret jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det er en forudsætning for gennemførelse af en skønsmæssig ansættelse, at virksomhedens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes.
Bogføringslovens gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet jf. bogføringslovens § 1.
Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug jf. bogføringslovens § 6.
Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne.
Registreringerne skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen jf. bogføringslovens § 7.
Alle registreringer skal kunne følges til det i bogføringslovens § 4, stk. 1, omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat jf. bogføringslovens § 8.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag jf. bogføringslovens § 9.
Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører jf. bogføringslovens § 10.
Skattestyrelsen har gennemgået selskabets årsrapport, indberettede skattepligtige indkomst, kontospecifikationer, indsendte regnskabsbilag og kontoudskrifter fra banken, hvilket bl.a. giver anledning til følgende bemærkninger:
| • | Det kan i henhold til selskabets tildeling af bilagsnumre, konstateres at bogføringens registreringer i overensstemmelse med bogføringslovens § 7, stk. 2 henviser til de konkrete bilagsnumre. |
Ingen af de indsendte bilag indeholder imidlertid oplysninger om deres bilagsnummer, hvorved disse ikke indeholder de fornødne oplysninger til at identificere kontrolsporet, hvorved bogføringslovens § 9, stk. 2 ikke er opfyldt.
| • | Det fremgår af bogføringens bilag 389 og 453 at der foretages salg for 2 x 35.000 kr. uden at der i selskabets bilagsmateriale forefindes noget grundbilag, der vil kunne henføres til disse to salg. |
| • | Det må derfor konstateres at dele af bogføringsmaterialet mangler, hvorved opbevaringspligten i bogføringslovens § 10 ikke er opfyldt. |
| • | De daglige omsætningsopgørelser føres i nogle perioder som indgået i kassen uanset der faktuelt var tale om indbetalinger i banken, mens selskabet i andre perioder føre de fulde omsætninger som indgået i banken, trods der i væsentligt omfang var tale om kontantbetalinger der kom i kassen. |
| • | Selskabet har i de perioder hvor den fulde omsætningen bogføres som indgået i kassen, ikke foretaget korrigerende bogføring, når eksempelvis dankort betalingerne indgår i banken. |
| • | Der foretages ikke bogføring af de faktuelle hævninger der sker i kassen i forbindelse med indsætningen af kassebeholdningen i banken. |
| • | Der foretages i flere tilfælde betalinger via selskabets bankkonto, som i strid med fakta bogføres som kontantbetalinger fra-kassebeholdningen. |
| • | Selskabet har på flere opgørelser registreret større kassedifferencer, uden at der sker nogen bogføring heraf. |
Det er ved gennemgang af selskabets bogføringsmateriale endvidere konstateret:
| • | At der ikke forefindes noget bilagsmateriale, der underbygger selskabets ompostering af 762.802,90 kr. ekskl. moms fra momspligtig omsætning til momsfri omsætning. |
Det skal hertil, anføres at forretningen ikke i overvejende grad ses at henvende sig til erhvervsdrivende kunder ligesom de få fakturaer, der forefindes i materialet til erhvervskunder alle angiver at være salg med moms.
Salgene ses således ikke at kunne været omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for elektronik jf. momslovens § 46, stk. 1, nr., 8 og stk. 2.
| • | At selskabet i forbindelse med køb af mobiltelefoner og elektronik omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt, har undladt at angive momsen heraf som henholdsvis udgående- og indgående afgift. |
| • | At bilagsmapperne indeholder 39 særskilt nummererede bilag fra selskabets salg fra netbutik, hvor bilagene er nummereret i intervallet fra 1134 til 1195. |
Der mangler således 23 bilagsnumre eller 37,1 % af bilagsmassen, hvilket indikerer at der mangler bogføring af skattepligtige indtægter jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a af disse bilag.
| • | At bilagsmapperne indeholder 56 nummererede bilag i forbindelse med køb af elektronik fra privat personer. |
Der er for en stor del af disse konstaterede fejl, der medfører at der ikke kan godkendes skattemæssigt fradrag herfor jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder:
| • | Bilag der ikke er dateret |
| • | Bilag der ikke er underskrevet af sælger |
| • | Bilag der mangler oplysning/identifikation af sælger |
| • | Bilag der mangler oplysning om, hvad der er købt |
| • | Bilag der angiver at være overført til bankkonto, men beløbene er faktuelt ikke hævet fra selskabets konto. |
| • | At bilagsmapperne indeholder flere købsbilag der anfører at varerne er bestilt af [person3], trods at [person3] jf. selskabets oplysninger til eIndkomst fratrådte den 31. oktober 2016. |
Når leverandører angiver at varerne er bestilt af [person3], må dette antages at være korrekt, hvorfor han fortsat må anses, at være ansat i selskabet. Når der ikke bogføres løn til ham, må denne henset til regnskabets kvalitet i øvrigt, anses at være betalt af en ikke registreret kontantomsætning.
| • | At ingen af bilagene indeholder noget grundlag for opgørelse af elafgift, der kan tilbagebetales jf. elafgiftslovens § 11. |
Det er som følge af ovenstående, Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligge en bogføring som er egnet til fastsættelse af den skattepligtige indkomst eller de halvårlige momstilsvar, hvorfor disse ansættes skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 74 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ved skønnene har vi taget udgangspunkt i:
| • | Selskabets årsregnskab |
| • | Selskabets indsendte bogføring |
| • | Selskabets momsangivelse |
| • | Selskabets indberetninger til eIndkomst |
| • | De af rådgiver, indsendte skattemæssige specifikationer. |
| • | Oplysninger fra selskabets skattekonto. |
Selskabets:
Skattepligtige resultat er herefter skønsmæssigt ansat til | 90.000 kr. |
Udgående moms ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 589.967 kr. |
Moms af EU-varekøb inkl. import ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 7.147 kr. |
Rubrik A - EU-varekøb ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 20.214 kr. |
Moms af EU- ydelseskøb ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 1.864 kr. |
Rubrik A - EU-ydelseskøb ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 7.456 kr. |
Indgående afgift ansættes i henhold til bilagsmaterialet skønsmæssigt til | 270.997 kr. |
Godtgørelsesberettigede elafgift ansættes som følge af manglende bogføringsgrundlag skønsmæssigt til | 0 kr. |
Selskabets bemærkninger om, at der ikke er taget højde for brugt momsen og at der uanset der ikke er lavet brugt moms regnskab kunne foretages en procentmæssig eller anden fordeling af momsen, har ikke givet anledning til ændringer.
Som telefonisk oplyst for selskabets nye repræsentant, tolkes reglerne om brugt moms meget striks, herunder at det af momslovens § 70, stk. 4, entydigt fremgår, at selskabet skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der skulle afgiftsberigtiges efter reglerne om brugt moms, hvilket det er oplyst at selskabet ikke har ført.
Som følge af, at hverken selskab eller [person4] er vendt tilbage, med oplysning om, at der ønskes et møde med Skattestyrelsens sagsbehandler, antages dette ønske at være bortfaldet. Der er herunder lagt vægt på, at mødet ud fra den fremsendte mail, skulle vedrører den evt. skønsmæssig opgørelse af brugt moms, som vi den 20. juli 2022, telefonisk havde oplyst, ikke at kunne godkendes.
Derfor kan vi ændre din skat efter den almindelige frist
Den almindelige frist for at ændre selskabets momsangivelser var senest 3. år efter angivelsesfristens udløb. Når vi ændrer afgiftsansættelse, selvom fristen for angivelsesperioderne 2. og 3. kvartal 2018 er overskredet, er det fordi at vi mener at selskabet eller selskabets ledelse på vegne af selskabet som minimum har handlet groft uagtsomt, hvilket har bevirket at skattemyndighederne har foretaget afgiftsansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Det kan vi gøre, fordi disse betingelser er opfyldt:
| • | Vi mener, at selskabet/selskabets ledelse har handlet minimum groft uagtsomt ved overstående mangler af bogføringsloven, hvorved selskabet kan ifalde bødestraf jf. bogføringsloven. |
| • | Vi mener yderligere, at selskabet/selskabets ledelse har handlet minimum groft uagtsomt ved på et urigtigt grundlag, at have omkonteret momspligtig omsætning til momsfri omsætning. |
| • | Vi er først blevet bekendt med forholdet den 30. marts 2022, ved modtagelsen af selskabets bilagsmateriale, altså for mindre end 6 måneder siden. |
Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og § 32, stk. 2.
...”
Skattestyrelsen har den 10. juli 2024 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen har tiltrådt indstillingen fra Skatteankestyrelsen.
Skattestyrelsen har udtalt:
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller den påklagede afgørelse for stadfæstet.
Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar
Der er ved gennemgang af materialet konstateret, at klagers bogføring ikke er egnet som grundlag til fastsættelse af den skattepligtige indkomst eller de halvårlige momstilsvar for de påklagede perioder. Eksempelvis er der konstateret uregelmæssigheder i bogføringen, og det er ikke muligt at afstemme bogføringen til hverken underliggende bilag eller klagers bank. Der har således ikke været ført et regnskab, som var egnet til at danne grundlag for opgørelse og kontrol af momstilsvaret, hvorfor regnskabsmaterialet ikke opfylder kravene i momsloven §§ 55 - 57. Skattestyrelsen har herved været berettiget til at ansætte klagers skatte- og momsansættelse skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 74 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Klager har gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. Til støtte herfor er der henvist til, at klager ikke har indsendt dokumentation for fradragsberettiget udgifter og ikke indsendt tilstrækkelig dokumentation for faktiske indkomst. Klager mener som følge heraf, at Skattestyrelsens skøn ikke er baseret på et retvisende grundlag.
Skattestyrelsen har til brug for skønnene taget udgangspunkt i klagers egne oplysninger. Herunder klagers årsregnskab, indsendte bogføring, momsangivelse, indberetninger til eIndkomst, oplysninger fra klagers skattekonto. Skattestyrelsen har ved ansættelsen af klagers momstilsvar eksempelvis taget udgangspunkt i klagers kasseregistreringer, provisioner for taletidskort, [www...]-salg, fakturaer bogførte salg, EU-vare- og ydelseskøb samt importmoms.
Skattestyrelsen finder herefter ikke at klager ved sine anbringender har dokumenteret, at Skattestyrelsens skøn er fastsat på et urigtigt grundlag, hvorfor skønnet fastholdes. Der henses til, at der er tages udgangspunkt i klagers egne oplysninger, og fremlagte regnskabsmateriale. Videre bemærkes, at det påhviler klager som momspligtig at overholde momslovens regelsæt, herunder at udarbejde regnskab efter momslovens §§ 55 – 57, samt bogføringslovens regelsæt.
Ompostering af momspligtigt til ikke-momspligtig omsætning.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagers regnskabsmateriale konstateret, at klager uden dokumentation har omposteret 762.802,90 kr. ekskl. moms fra momspligtig til momsfri omsætning i henhold til reglerne om omvendt betalingspligt for mobiltelefoner.
Idet der ikke forefindes noget bilagsmateriale, der underbygger klagers ompostering fra momspligtig omsætning til momsfri omsætning, findes salgene ikke at kunne være omfattet af reglerne om omvendt betalingspligt for elektronik jf. momslovens § 46, stk. 1, nr., 8 og stk. 2. Hertil bemærkes, at klager ikke i overvejende grad ses at henvende sig til erhvervsdrivende kunder ligesom de få fakturaer, der forefindes i materialet til erhvervskunder alle angiver at være salg med moms.
Elafgift
Klager har fremlagt et bilag fra [virksomhed4] af den 17. februar 2019 vedrører en a conto opkrævning af elafgift. Den endelige opgørelse af elafgiften fremgår ikke af elafgiften.
Godtgørelse for afgift forudsætter dokumentation i form af faktura eller særskilt opgørelse, jf. § 11, stk. 15. Skattestyrelsen finder herefter, at klagers regnskabsmateriale ikke kan danne grundlag for opgørelse af elafgift, hvorfor nedsættelsen af elafgift fastholdes.
Formalitet 1. juli 2018 – 31. december 2018
Skattestyrelsen finder fortsat, at klager ved sine dispositioner har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte klagers momstilsvar skønsmæssigt jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Der henses blandt andet til, at klager ved at uberettiget omposteret momspligtig omsætning af en ikke ubetydelig størrelse til momsfri omsætning, har bevirket i, at klagers momstilsvar er ansat på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Der henses ligeledes til, at klager ikke har ført bogføring i overensstemmelse med momslovens og bogføringsloven, hvorved der kan tilfalde bødestraf.
Kundskabstidspunkt
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling i, at kundskabstidspunktet tidligst skal regnes fra den 7. december 2021, hvor Skattestyrelsen modtog regnskabsmaterialet fra klager. Det fremsendte forslag til afgørelse af den 24. maj 2022, er således fremsendt rettidigt jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ligesom 3-månedsfristen ligeledes er overholdt, ved Skattestyrelsens afgørelse af den 4. august 2022.”
Selskabets opfattelse
Selskabet påstår de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser nedsat til 0 kr., samt at der gives fradrag for elafgiften. Derudover påstår selskabet sig berettiget til yderligere købsmomsfradrag.
Selskabet har til støtte for sin påstand anført:
”...
Skattestyrelsen har forhøjet Selskabets momsansættelse med kr. 219.847 for perioden 1. juli 2018 - 30. juni 2019, og med kr. 300.218 for perioden 1. juli 2019 - 30. juni 2020. ...
Skattestyrelsens afgørelser af 4. august 2022.
...
1. Sagens problemstilling
Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt Selskabets moms for perioderne 1. juli 2018 - 30. juni 2019 og 1. juli 2019 - 30. juni 2020 skal forhøjes skønsmæssigt som antaget af Skattestyrelsen. Selskabet har ikke indsendt dokumentation for selskabets fradragsberettiget udgifter, hvilket betyder, at Skattestyrelsens afgørelse er ikke retvisende. ... Selskabet har ikke indsendt tilstrækkelig dokumentation for deres faktiske indkomst, hvorfor Skattestyrelsens skøn ikke er baseret på et retvisende grundlag. Denne dokumentation er Selskabet ved at indhente fra Selskabets revisor. Dokumentationen vil blive fremlagt for Skatteankestyrelsen.
2. Faktum
Der henvises i første omgang til sagsfremstilling i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1.
Faktum vil blive suppleret i det næste indlæg i sagen – herunder vil der blive fremlagt dokumentation for Selskabets fradragsberettigede udgifter.
...”
Selskabet har ikke sendt konkrete bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen berettiget har foretaget forhøjelser af salgsmoms, moms af EU-varer- og ydelseskøb og importmoms samt nægtet fradrag for elafgift for perioderne 1. juli 2018 til 30. juni 2019. Skattestyrelsen har ved skønnet henset til det af selskabet fremlagte regnskabsmateriale.
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt selskabet er berettiget til yderligere købsmomsfradrag.
Retsgrundlag
Materielt:
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:
”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår:
”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”
Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Dog påhviler afgiften aftageren af varen eller ydelser når:
” ... 8) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager mobiltelefoner fra en virksomhed etableret her i landet ...”
Af momslovens § 46, stk. 4 fremgår, at betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager den afgiftspligtige erhvervelse.
Af momslovens § 12 fremgår, at der skal afregnes importmoms af importerede varer.
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i dagældende momsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Efter momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Af dagældende opkrævningslov § 5, stk. 2, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1127 af 23. september 2013), fremgår følgende:
”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt”.
Virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få tilbagebetalt afgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet. Det fremgår af dagældende elafgiftslov § 11, stk. 1 (lovbkg. nr. 308 af 24. marts 2017).
Der fremgik af dagældende elafgiftslov § 11, stk. 15 (lovbkg. nr. 308 af 24. marts 2017), et krav om, at den elafgift som den afgiftspligtige søgte godtgjort, skulle kunne dokumenteres ved fremlæggelse af fakturaer eller opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.
Formalitet
Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Uanset fristerne i § 31, kan et afgiftstilsvar ændres af skatteforvaltningen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, har følgende ordlyd:
”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”
Det er ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2 en betingelse for genoptagelse efter § 32, stk. 1, at varslingen af ændringen fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er blevet bekendt med de forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, ligesom, at afgørelsen skal fremsendes senest 3 måneder efter, at varslingen er sendt.
Kundskabstidspunktet i den tilsvarende bestemmelse om ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skattestyrelsen har konstatereret flere uregelmæssigheder i selskabets bogføring, og har ikke været i stand til at afstemme bogføringen, hverken til banken eller de underliggende bilag. Desuden har selskabet omposteret 762.802,90 kr. fra momspligtig til ikke-momspligtig omsætning uden yderligere begrundelse.
Landsskatteretten finder herefter, at der ikke har været ført et regnskab, som var egnet til at danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften, hvorfor regnskabsmaterialet ikke opfylder kravene i momsloven. Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Selskabet var en afgiftspligtig person, som drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand og omsætningen hidrørende herfra er afgiftspligtig.
Skattestyrelsen har til brug for deres skønsmæssige ansættelse af den udgående afgift taget udgangspunkt i det materiale, som selskabet har fremlagt.
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i kasseregistreringer, provisioner for taletidskort, [www...]-salg, fakturaer og to bogførte salg for i alt 70.000 kr., ekskl. moms ansat den udgående moms til 229.054 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018 og 360.913 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019.
Skattestyrelsen har fundet dokumentation på, at selskabet har købt mobiltelefoner fra danske sælgere med omvendt betalingspligt for 31.910 kr. i perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018 og 99.221 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019.
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i de af selskabet fremlagte bilag fundet dokumentation for, at selskabet har købt varer og ydelser indenfor EU med omvendt betalingspligt samt foretaget køb af varer fra 3. land undergivet reglerne om importmoms. Skattestyrelsen har på baggrund heraf ansat moms af EU-varekøb og importmoms til 2.811 kr. og moms af EU-ydelseskøb til 927 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, samt moms af EU-varekøb og importmoms til 4.335 kr. og moms af EU-ydelseskøb til 937 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019. Derudover har Skattestyrelsen nægtet godtgørelse af elafgift med 456 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019.
Henset til, at Skattestyrelsen ved udøvelse af skønnet har taget højde for det af selskabet fremlagte regnskabsmateriale, er Landsskatteretten enig med Skattestyrelsen i deres skønsmæssige opgørelse af salgsmoms, EU-vare- og ydelseskøb samt importmoms, og stadfæster herefter Skattestyrelsens opgørelse heraf. Landsskatteretten bemærker, at selskabets ompostering af 762.802,90 kr. fra momspligtig til ikke-momspligtig omsætning ikke findes at være dokumenteret.
Det af selskabet fremlagte bilag fra [virksomhed4] af den 17. februar 2019 vedrører en a conto opkrævning af elafgift, og viser ikke en endelig opgørelse af elafgiften. Den daværende elafgiftslovs § 11, stk. 15 hjemler ikke godtgørelse for afgift, som ikke er dokumenteret ved bilag i form af faktura eller særskilt opgørelse. Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Selskabet har ikke under klagesagens behandling fremlagt nye købsbilag, hvorfor der ikke godkendes yderligere købsmomsfradrag.
Formalitet
Fristen for varsling af ordinær ansættelse af moms for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018 udløb den 1. marts 2022, jf. skatteforvaltningslovens § 31. Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 24. maj 2022 og således efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018. Skattestyrelsen har for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018 foretaget ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, med henvisning til, at selskabet har handlet mindst groft uagtsomt.
Selskabet har uden begrundelse omposteret 762.802,90 kr. ekskl. moms fra momspligtig til momsfri omsætning. Landsskatteretten finder, at selskabet herved har handlet mindst groft uagtsomt, og har bevirket, at tilsvaret er blevet fastsat på et urigtigt grundlag, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvornår Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, med henblik på at vurdere om skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt. Landsskatteretten finder, at fristen i § 32, stk. 2 tidligst begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog materialet fra rådgiveren, idet Skattestyrelsen først på dette tidspunkt blev i stand til at fastsætte momstilsvaret. Materialet blev modtaget den 7. december 2021, hvorfor forslag fremsendt den 24. maj 2022 er rettidig i forhold til 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, ligesom fristen på 3 måneder fra forslag til afgørelse er overholdt, idet afgørelsen er truffet den 4. august 2022.