|
|
Kendelse af 20-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-01-2025
Journalnr. 22-0099002
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2021 | |||
AM-bidrag – 8 % af 340.560 kr. | 27.245 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 65.326 kr. (8 % af (819.000 - 2.428 kr.)) |
A-skat – 30 % af 313.315 kr. | 93.995 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 225.373 kr. (30 % af (816.572 kr. – 65.326 kr.)) |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] A/S, herefter selskabet, blev stiftet den 31. oktober 2018 under branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme” med henblik på opkøb og udlejning af ejendommen [adresse1], [by1]. Ifølge regnskabet for 2018/2019 bestod selskabets væsentligste aktivitet i at eje og udleje fast ejendom, handel og investering i fast ejendom samt anden efter ledelsens skøn hermed beslægtet virksomhed. I balancen for samme regnskab er anført: ”Investeringsejendomme udgør investeringer i grunde og bygninger med det formål at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.”Selskabet har ingen ansatte. [person1] er administrerende direktør for selskabet.
Ved overtagelsen var ejendommen [adresse1] udlejet til fire erhverv. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at erhvervslejemålene til [by1] Bibliotek og [by1] Kommune ophørte i efteråret 2019, og at der var mulighed for etablering af 20 lejligheder. Selskabet iværksatte i november 2019 et større ombygnings- og renoveringsarbejde med henblik på at ombygge til private lejemål.
Skattestyrelsen udtog selskabet til kontrol på baggrund af oplysninger fra Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret), hvor den litauiske virksomhed UAB [virksomhed2] ([...]) havde angivet selskabet som hvervgiver over flere perioder.
Klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrører årene 2019 og 2020, mens denne sag vedrører samme forhold for 2021.
Det er om samarbejdet mellem selskabet og UAB [virksomhed2] oplyst, at selskabet kun var oprettet med henblik på udlejning af [adresse1], og at ombygnings- og renoveringsarbejdet af ejendommen var et enkeltstående projekt. Lederen af UAB [virksomhed2] havde tidligere arbejdet for selskabets direktør i en anden sammenhæng. Opgaverne kom i stand ved, at selskabet kontaktede lederen af UAB [virksomhed2], der efter en drøftelse af opgaven prisfastsatte og fremkom med tilbud. Herefter blev der indgået en aftale mellem parterne. Selskabet leverede stilladset, da selskabet allerede var i besiddelse af dette. Materialerne blev også leveret af selskabet, mens UAB [virksomhed2] medbragte værktøj. Udgifterne til beboelsesvogn blev ligeligt fordelt mellem selskabet og UAB [virksomhed2]. UAB [virksomhed2] stod for ansættelse af medarbejderne, indgåelse af lønaftaler og diæter samt instruktion i arbejdets udførelse. Lederen af UAB [virksomhed2] var i Danmark gentagne gange for at instruere de litauiske medarbejdere. Han udførte ikke selv arbejdet. Selvom det overordnet set var kendt, hvilke arbejder der skulle udføres på [adresse1], blev der indgået kontrakter af maksimalt fire måneders varighed, da selskabet ønskede at have mulighed for at udskifte entreprenøren, hvis resultatet ikke var tilfredsstillende. I øvrigt entrerede selskabet med andre danske håndværkere omkring arbejdet.
Selskabets repræsentant udfyldte i maj 2021 blanket 01.010. Blanket 01.010 er en formular, der bruges til at indberette arbejdsudlejeskat med. Ifølge blanketten var selskabets arbejdsudlejeskat opgjort til 49.185 kr. for maj måned. Følgende 10 navne og beløb fremgår af skemaet:
| • | [person2] 12.893 kr. |
| • | [person3] 15.050 kr. |
| • | [person4] 16.388 kr. |
| • | [person5] 15.868 kr. |
| • | [person6] 10.130 kr. |
| • | [person7] 8.781 kr. |
| • | [person8] 14.083 kr. |
| • | [person9] 14.976 kr. |
| • | [person10] 14.083 kr. |
| • | [person11] 15.905 kr. |
Skattestyrelsen orienterede repræsentanten i mail af 8. juli 2021, at formularen var fremsendt forkert og ikke udfyldt korrekt. Ud fra det foreliggende var der ikke tilstrækkelige oplysninger til at opgøre bruttolønnen for de enkelte litauiske håndværkere.
Repræsentanten har i klagen anført, at der i så fald alene skal betales arbejdsudlejeskat af lønningerne, svarende til 138.157 kr., og ikke af udlæg og fortjeneste. Repræsentanten oplyste overfor Skattestyrelsen og i forbindelse med klagesagsbehandlingen, at selskabet afventede dokumentation fra Litauen. Der er ikke fremlagt lønoplysninger vedrørende de udenlandske ansatte for 2021.
UAB [virksomhed2] registrerede selskabet som hvervgiver i 2021 i tre perioder:
5. januar til den 31. marts 2021
7. april til den 30. april 2021
7. maj til den 31. maj 2021
Følgende 15 litauiske hvervtagere fremgår af RUT-registeret:
| • | [person12] |
| • | [person13] |
| • | [person4] |
| • | [person7] |
| • | [person11] |
| • | [person9] |
| • | [person10] |
| • | [person2] |
| • | [person6] (født 1983) |
| • | [person5] |
| • | [person14] |
| • | [person15] |
| • | [person8] |
| • | [person16] |
| • | [person3] |
Der er i den sammenholdte klagesag med sagsnr. [sag1] vedrørende samme forhold for 2019 og 2020 fremlagt to kontrakter indgået i 2021 mellem selskabet og UAB [virksomhed2] vedrørende 28 lejligheder. Repræsentanten blev på mødet med Skatteankestyrelsen orienteret om, at kontrakterne ville indgå i denne sag for indkomståret 2021. Den samlede kontraktsum er 819.000 kr. Kontrakterne er korte og indeholder angivelse af parter, arbejdssted, kort opgavebeskrivelse, periode, kontraktsum samt følgende standardklausul:
”Entreprenøren skal til enhver tid sørge for, at såvel selskabet som medarbejderne, er korrekt optaget/anmeldt i de lovmæssige danske registre og indestår med sin underskrift på nærværende kontrakt for overenskomstmæssig aflønning samt afregning af afgifter og sociale ydelser, herunder moms og skat samt overholdelse af dansk lovgivning.”
Kontrakten underskrevet den 23. december 2020 vedrører perioden 4. til 31. januar 2021, hvor UAB [virksomhed2] skulle stå for nedbrydning af lejemål (tidligere psykolog og tidligere pizzaria), isolering af gulve, opsætning af brandvægge, skæring af huller i bagfacaden for montering af L-elementer og montering og puds af fibergips. Ifølge kontrakten var den samlede sum 620.000 kr., og opgaverne skulle udføres af følgende personer:
| • | [person10] |
| • | [person11] |
| • | [person9] |
| • | [person5] |
| • | [person14] |
| • | [person15] |
Kontrakten underskrevet den 6. januar 2021 vedrører perioden 11. til 20. februar 2021, hvor UAB [virksomhed2] skulle stå for opgaver med klargøring af afløbsrør i kælderen, isolering af lofter og montering af fermacell ved afløbsrør og køkkener i lejligheder. Ifølge kontrakten var den samlede sum 199.000 kr., og opgaverne skulle udføres af følgende personer:
| • | [person6] |
| • | [person16] |
| • | [person8] |
Der er fremlagt en faktura for 2021 (nr. 210533) til en samlet sum af 342.988 kr. Fakturaen blev udstedt af UAB [virksomhed2] til selskabet den 31. maj 2021. Fakturaen er, oversat til dansk, udspecificeret i fire kategorier:
Løn (salary) 138.157 kr.
Godtgørelse (allowance) 160.035 kr.
Leje beboelsesvogn 2.428 kr.
Profit 42.368 kr.
Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at godtgørelse dækker over refusion for kost og logi.
Skattestyrelsen anmodede den 27. april 2022 selskabet om at bekræfte, hvis der ikke var yderligere fakturaer. Selskabet har ikke besvaret henvendelsen. Skatteankestyrelsens sagsbehandler har ved mødet med selskabets repræsentant anmodet denne om at undersøge, om der foreligger flere fakturaer for 2021. Repræsentanten er ikke vendt tilbage herom.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje og anset selskabet for indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag i indkomståret 2021 med følgende beløb:
2021
AM-bidrag 8 % af 340.560 kr. 27.245 kr.
A-skat 30 % af 313.315 kr. 93.995 kr.
Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført:
”
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
I afgørelse af 11. maj 2021 har vi afgjort, at det arbejde I får udført af UAB [virksomhed2] skal anses for at være arbejdsudleje. Sagen er klaget videre til Skatteankestyrelsen. I har den 7. juli 2021 ved indsendelse af skema 01.010 til beregning af arbejdsudlejeskat for maj 2021 oplyst, at I har indsendt oplysningerne under protest.
I har indsendt faktura nr. 210533, der lyder på 342.988 kr. med dato 31. maj 2021. Vi har bedt jer positivt bekræfte, at der ikke er yderligere fakturaer, dette har I ikke bekræftet. Vi må derfor forholde os til, at faktura nr. 210533 dækker de tre perioder, som UAB [virksomhed2] har registreret i RUT (afsnit 1.1).
I har ikke indsendt nye oplysninger eller argumenter, som kan sandsynliggøre, at forholdet vedrørende jeres aftale med UAB [virksomhed2] har ændret sig i 2021 i forhold til tidligere år.
Vi henviser derfor til afgørelse af 11. maj 2021, hvor konklusionen var at ”efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de arbejdsydelser, som leveres af UAB [virksomhed2], indgår som en integreret del af selskabets forretningsområde, og at de ikke er tilstrækkeligt udskilt fra selskabets øvrige arbejde. Dermed er arbejdsydelserne omfattet af reglerne om arbejdsudlejeskat jf. kildeskattelovens § 2, stk.1 nr. 3.
Vi gengiver ikke hele afgørelsen af 11. maj 2021, da forholdene ikke har ændret sig, så vidt vi er orienteret om. Vi vil gengive de punkter, vi har set på og herefter henvise til afgørelsen.
Det er væsentligt at fastslå, om arbejdet er integreret i jeres selskab, eller om arbejdet ligger uden for det område, som I beskæftiger jer med, eller på anden måde er udskilt fra selskabet.
Integreret i selskab
UAB [virksomhed2] udfører renovering- og ombygningsarbejde for jer. En af jeres væsentligste aktivitet består i at købe og sætte ejendomme i stand og herefter udleje eller sælge ejendommene. I har ikke selv nogle medarbejdere til at gøre dette. Det arbejde som UAB [virksomhed2] udfører for jer er en integreret del af selve jeres kerneområde.
Udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed
Det er afgørende at se på karakteren af UAB [virksomhed2] i forhold til jer og de tjenesteydelser, der leveres til jer.
Det er væsentligt at fastslå, om det er jer eller UAB [virksomhed2], der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Det er derfor vigtigt at kunne afgrænse UAB [virksomhed2] ydelser fra den danske virksomheds ydelser.
Der er ikke kommet yderligere forklaring angående dette. Vi henviser derfor til tidligere afgørelse angående uddybning.
Kontrakterne
Vi har ikke modtaget kontrakt for 2021. Vi henviser til tidligere afgørelse.
Faktura:
Fakturanr. 210533 er som tidligere sendte faktura upræcis og meget kort. Der står ikke på faktura nr. 210533, hvor arbejdet er udført. Fakturasummen er fremkommet således:
Løn: | 1 stk. | 138.157 kr. |
Allowance/Godtgørelse | 1 stk. | 160.035 kr. |
Leje af beboelsesvogn | 1 stk. | 2.428 kr. |
Profit | 1 stk. | 42.368 kr. |
Der er ingen yderligere specifikation
I forhold til fakturaer modtaget i forbindelse med tidligere sag, er der nu en tekst med profit.
I betaler stadig for beboelsesvogn, der stilles til rådighed for UAB [virksomhed2], hvilket tyder på, at I har forpligtigelse over for de indlejrede.
Ved øvrige overskrifter, som er vigtige i vurderinger af, om der er tale om arbejdsudleje henviser til tidligere afgørelse af 11. maj 2021.
Vi vurderer, at vederlaget for det udførte arbejde skal beskattes efter regler om arbejdsudleje jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.
I er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 og af arbejdsudlejeskat i henhold til kildeskattelovens § 48B.
Kildeskatteloven § 69 stk. 1 bestemmer, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at I er omfattet af erstatningspligten efter denne bestemmelse. Det gør vi fordi, I er bekendt med de faktiske forhold, der begrunder, at der er tale om A-indkomst, jf. kildeskatteloven § 43, stk. 2 h, og den deraf følgende indeholdelsespligt efter samme lov § 46. I har entreret med et udenlandsk firma, som leverer arbejdsydelser. Arbejdet, der udføres, er en integreret del af selskabet og I har ledelses- og instruktionsbeføjelser over de ansatte.
Ud fra disse oplysninger samt øvrig redegørelse jf. ovenstående vurderer skattestyrelsen, at I hæfter for arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.
Indeholdelsespligt
Det er kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 3 der er afgørende for, om I har pligt til at indeholde skat og AM-bidrag.
Opgørelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag
Grundlaget for opgørelse af arbejdsudlejeskat:
Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen. Grundlaget omfatter dog ikke værdien
af kost og logi, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.
Hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt efter de gældende regler indeholdes skat af det samlede vederlag.
I har indsendt skema 01.010 hvor I har beregnet AM-bidrag og arbejdsudleje skat for maj måned 2021. Vi vurderer ikke, at de fremkomne beløb er korrekte.
I har beregnet skatterne af løndelen, men ikke af Allowance. Allowance/godtgørelse kan kun være fritaget for skat, hvis udbetalingen sker efter danske regler om skattefri udbetaling. Vi kan ikke ud fra det indsendte se, hvorledes beløbet er beregnet og om betingelserne for, at der kan ske skattefri udbetaling er opfyldt, SKM2013.182.LSR.
I RUT har UAB [virksomhed2]” registreret 15 personer ved navn nævnelse (bilag 1). På skema 01.010 er der kun 10 personer, som har fået løn. Dermed kan skemaet ikke være korrekt udfyldt.
Da de personer I har udbetalt løn til ikke stemmer med de personer, som skulle have arbejde for jer, vurderer vi, at skatten skal beregnes ud fra faktura beløbet minus udgift for beboelsesvogn.
De ikke indeholdte skatter for 2021 udgør:
Fakturabeløb 342.988 kr. – 2.428 kr. leje af beboelsesvogn. Skatter beregnes af 340.560 kr.
Arbejdsmarkedsbidrag 8 % af vederlaget 340.560 kr. | 27.245 kr. |
Arbejdsudlejeskat 30 % af 313.315 kr. | 93.995 kr. |
Beløbet er opgjort som vederlaget 340.560 kr. minus arbejdsmarkedsbidrag 27.245 kr.
Angående reglerne for skattepligt for personer som har været her i over 183 dage, kan læses i juridisk vejledning C.F.8.2.2.15.2.2 183-dages-reglen.
I hæfter for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag, juridisk vejledning A.D.5.2.2.
1.5 Skattestyrelsens kommentarer til jeres indsigelse af 15. august 2022
A. Jeres repræsentant skriver: ”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje og ikke entreprise.
Idet Skattestyrelsen i stort omfang henviser til den tidligere afgørelse, skal bemærkes, at vi fastholder det tidligere anførte i bemærkninger og klage vedrørende denne afgørelse i forhold til nærværende afgørelse.”
Ad A) Vores svar: Der er ikke kommet yderligere faktuelle oplysninger, der kan begrunde, at vi nu vil vurdere, at det er entreprise. Vi henviser ligeledes til tidligere afgørelse.
B) Jeres repræsentant skriver: ”Endvidere er det opfattelsen, at arbejdsudlejeskatten skal beregnes af det fulde fakturabeløb, herunder også af UAB [virksomhed2]s profit. Vi er ikke enige i dette, hvorfor forslaget giver anledning til følgende bemærkninger:
Henset til, at UAB [virksomhed2] og [adresse1][by1] A/S har modsatrettede interesser i aftalen om brug af arbejdskraft, at UAB [virksomhed2] som arbejdsgiver i Litauen er i risiko for sanktioner fra myndighederne i Litauen, såfremt der afgives urigtige oplysninger, er de danske myndigheder forpligtet til at lægge det imellem parterne aftalte til grund ved vurdering af beløbet der skal betales arbejd udlejeskat af. Såfremt Skattestyrelsen er uenig i det aftalte imellem parterne, må Skattestyrelsen løfte bevisbyrden for, at det aftalte ikke er korrekt.
Det må endvidere være åbenbart for Skattestyrelsen, at de ansatte i UAB [virksomhed2]s løn naturligvis ikke er svarende til de fakturerede beløb, idet drift af erhvervsvirksomhed fordrer avance for at eksistere.”
AD B) Vores svar: Vi har ikke mulighed for at kontrollere selskabets profit. Vi har en formodning om, at ikke alle medarbejdere er oplyst på det indsendt materiale, der henvises til AD F).
Vi har ikke mulighed for at se om der er højere/lavere løn og om Allowance er korrekt. Dermed kan vi ikke kontroller profitten. Der er derfor nogle forhold, som gør, at vi ikke kan kontrollere profitten. Når det indsendte, ikke kan kontrolleres er reglen, at der skal betales af hele faktura beløbet. Vi har dog valgt at undtage beskatning af beboelsesvogn.
C) Jeres repræsentant ”Det fremgår, at der er fremsendt vejledning om udfyldelse af skema den 8. juli 2021. Dette ses ikke modtaget – venligst oplys hvilken e-Boks dette er fremsendt til og fremsend kopi af brevet/mailen.”
AD C) Vores svar: I materialeindkaldelse af 27. april 2022 har vi gengivet dele af vejledningen. Mail som fremgår af bilag 2 er sendt til Student4 < [...@...dk], Cc: [person17] < [...@...dk] den 8. juni 2021.
D: Jeres repræsentant. ”For så vidt angår anmodningen om at fremsende alle fakturaer for 2021, er det min opfattelse, at der alene er fremsendt 1 faktura i 2021. Jeg vil vende tilbage herom.”
AD D) Vi imødeser din tilbagevenden.
E) Jeres repræsentant: ”Det anføres, at de danske regler er styrende for hvor stor en del af den litauiske arbejdsgiver må udbetale i kost og logi. Hjemmelen for dette bedes oplyst.”
AD E) Vores svar: Vi har skrevet således: I har beregnet skatterne af løndelen, men ikke af Allowance. Allowance/godtgørelse kan kun være fritaget for skat, hvis udbetalingen sker efter danske regler om skattefri udbetaling. Vi kan ikke ud fra det indsendte se, hvorledes beløbet er beregnet og om betingelserne for, at der kan ske skattefri udbetaling er opfyldt, SKM2013.182.LSR.”
De danske regler har ingen betydning for, hvad den litauiske arbejder udbetaler i kost og logi. Men det har betydning for om der skal ske arbejdsudleje beskatning, når vi ikke har dokumentation til at kontrollere udbetalingen.
F) Jeres repræsentant: ”Det konkluderede omkring anmeldte til RUT registret og hvor mange, der har fået løn bestrides. Det bedes oplyst, hvor denne konklusion er hjemlet.”
AD F) Vores svar: Det fremgår af erhvervsstyrelsens hjemmeside ”Udenlandske virksomheder, der arbejder for en virksomhed eller privatperson i Danmark, skal anmeldes i RUT. Udenlandske virksomheder skal anmelde oplysninger om den tjenesteydelse, der leveres, og de medarbejdere, der udstationeres i forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen. RUT-registret gør det nemmere for de danske myndigheder at føre tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte”.
Vi har anvendt RUT oplysningerne som en indikation på, at skema 01.010 ikke er korrekt opfyldt. Vi må formode, at UAB [virksomhed2]” er bekendt med reglerne om deres pligt til at indberette til RUT systemet og hvad de skal indberette. Reglerne fremgår af ” Bekendtgørelse om Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret)” UAB [virksomhed2]” har skullet oplyse, hvem der har arbejdet på projektet.
I RUT har UAB [virksomhed2]” registreret 15 personer ved navn nævnelse (bilag 1). På skema 01.010 er der kun 10 personer, som har fået løn. Dermed kan skemaet ikke være korrekt udfyldt.”
Skattestyrelsen har i forbindelse med klagen den 9. december 2022 udtalt, at der ikke er kommet nye oplysninger i forbindelse med klagen. Skattestyrelsen har i forbindelse med indstillingen fra Skatteankestyrelsen den 25. marts 2024 udtalt følgende:
”(...)
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.
Materielt
Pligten til at betale indkomstskat af arbejde udført her i landet følger af kildeskatteloven. Den relevante bestemmelse fremgår af lovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Vi bemærker, at denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag på 8 % og desuden arbejdsudlejeskat på 30 % på indtægter af arbejde oppebåret fra arbejde udført her i landet.
Reglerne herom fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1 jf. § 43 stk. 2. Reglerne omkring indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 og § 7.
Med andre ord skal denne sag behandle, hvorvidt der skattemæssigt har været tale om arbejdsudleje, herunder om der har været pligt til at svare dansk arbejdsmarkedsbidrag og dansk skat af de vederlag der blev ydet til UAB [virksomhed2].
Således skal det afgøres om, hvorvidt Klager eller UAB [virksomhed2] skattemæssigt skal anses at have været den reelle arbejdsgiver for så vidt angår det påklagede forhold.
Arbejdsudleje
Skattemæssigt vurderer vi, at der var tale om arbejdsudleje, hvorfor reglerne herom er relevante og skal anvendes her. Vi henviser desuden til SKM 2021.639 HR og til SKM 2022.228 HR.
Vi har ved vores samlede bedømmelse lagt vægt på følgende:
De mellem parterne indgåede og enslydende kontrakter indeholdt ikke beskrivelse af det arbejde, der skulle udføres. Vi bemærker, at fakturaerne udstedt af UAB [virksomhed2] ikke indeholdt en uddybende beskrivelse af det udførte arbejde.
Desuden indeholder kontrakterne ikke placering af ansvaret mellem parterne for en lang række forhold som f.eks. fejl og mangler.
Samlet set vurderer vi, at UAB [virksomhed2] i store træk kun leverede arbejdskraft til Klager. Baseret på sagens akter er vi af den opfattelse, at de ansatte i UAB [virksomhed2] ikke udførte arbejde for egen regning og risiko, for den del af arbejdet, som UAB [virksomhed2] udførte for Klager.
Herunder kan de opgaver, som netop blev udført af de ansatte i UAB [virksomhed2] ikke afgrænses. Arbejdsopgaverne anses at have været af overordnet karakter. Med andre ord så leverede UAB [virksomhed2] reelt set en arbejdskraft, og vi anser at det udførte arbejde indgik i en samlet og ikke udskilt del af Klagers virksomhed.
Vi er således samlet set af den opfattelse, at Klager burde have indeholdt arbejdsudlejeskat og AM-bidrag.
Pligt til at afregne A-skatter og AM-bidrag
Sagen angår også, hvorvidt det er berettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens betaling af A-skat og AM-bidrag.
Vi bemærker hertil, at vi har fastsat beregningsgrundlaget for 2021 i overensstemmelse med kontrakterne, idet der ikke er fremlagt lønsedler eller andet der dokumenterer repræsentantens opgørelse af løn, allowance og profit.
Således anses en eventuel fordeling af vederlaget ikke for dokumenteret, derfor fastsætter vi beregningsgrundlaget for vederlag til UAB [virksomhed2] i overensstemmelse med de fremlagte kontrakter for 2021.
Skattestyrelsens konkrete vurdering og samlede bedømmelse er, at Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at der ikke skulle have været afregnet skatter og AM-bidrag. De fremsendte indsigelser herunder henvisninger til anførte afgørelser, forandrer ikke vores skattemæssige vurdering og vi indleder til fastholdelse af sagen.
Hæftelse for A-skatter og AM-Bidrag (uden modtagelse af skattekort)
Klager var allerede registeret med pligter for at afregne A-skatter og AM-Bidrag og er således indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag for vederlag for udført arbejde.
Klager forudsættes således at være bekendt med regelsættet om indeholdelse og afregning til de offentlige af skatter og AM-bidrag.
Vederlaget for det arbejde, som de i sagen pågældende personer udførte for Klager, var omfattet af kildeskatteloven. Vederlaget betragtes skattemæssigt som lønmodtagerindkomst for modtagerne.
Der blev dog foretaget lønudbetalinger uden, at udbetaler havde modtaget skattekort, bikort eller frikort. I disse tilfælde skal udbetaler indeholde og afregne 55 pct. af den udbetalte A-indkomst og 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag jf. bestemmelserne i kildeskatteloven.
Klager anses således at have udvist forsømmelig adfærd, ved ikke at indeholde og afregne skatterne.
Vi henviser til regelsættet i kildeskattelovens § 69, stk. 1. og for videre til SKM 2023.13 HR.
Efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag vurderes derfor, at kunne foretages rettelig hos Klager, idet Klager hæfter for de skatter og beløb vedr. AM-bidrag, der skulle have været indeholdt og afregnet.
Konklusion
Vores bedømmelse er, at sagen bør fastholdes herunder at udgift til beboelsesvogn for 2021 ikke skal indgå i beregningsgrundlaget.
Den samlede hæftelse for både A-skatter og AM-bidrag som vi har taget stilling til og tiltræder, kan samlet for indkomståret 2021 opgøres til 290.699 kr. Fordelingen heraf er således:
225.374 kr. = arbejdsudlejeskat og 65.326 kr. vedrører arbejdsmarkedsbidrag.”
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabet ikke er indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke foreligger arbejdsudleje, men entreprise.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabet i så fald alene skal betale arbejdsudlejeskat af 138.157 kr.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
”(...)
Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres gældende, at klagers brug af udenlandsk arbejdskraft for 2021 ikke kan anses for at være arbejdsudleje.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at ifald klagers brug af udenlandsk arbejdskraft for 2021 kan anses for at være arbejdsudleje, så skal der alene betales arbejdsudlejeskat af lønningerne, og ikke udlæg og fortjeneste.
Vi afventer modtagelse af dokumentation fra Litauen omkring de betalte skatter i Litauen, samt arbejdsgivers registreringsforhold, hvilket er nødvendigt for at udarbejde en meningsfyldt klage.”
Selskabets repræsentant har efterfølgende den 6. december 2022 suppleret klagen med følgende:
”Under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af den 23. november d.å. skal bemærkes, at det af brevet fremgår, at vi ikke har sendt en begrundelse med klagen, samt at dette er et krav, og ifald vi ikke gør det, vil klagen blive afvist.
Hertil skal bemærkes, at klagen indeholder en påstand såvel som anbringender, hvilket er vores begrundelser for klagen. De formelle krav til en klage er således opfyldt og klagen kan derfor ikke afvises. Der kan endvidere henvises til vores tidligere indsigelser af den 15. august 2022, bilag 1, side 7, der ligeledes gøres gældende under nærværende klagesag.
Baggrunden for at det blev anført at klagen er fristafbrydende og foreløbig skyldes, at vi forbeholder os ret til at fremlægge yderligere dokumentation og fremkomme med yderligere anbringender inden sagen afgøres.
Henset til at vi fortsat ikke har modtaget det nødvendige materiale fra Litauen, henset til officialprincippet og henset til Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider skal det derfor oplyses, at klagen er endelig og kan tildeles en sagsbehandler, men at vi forbeholder os ret til at fremkomme med yderligere beviser og anbringender.”
Selskabets repræsentant har den 17. oktober 2024 anført følgende:
” Afgørelsen af den 11. maj 2021 blev påklaget den 11. august 2020 og afgørelsen af 19. august 2022 blev påklaget den 18. november 2022.
Sagerne blev af Skatteankestyrelsen slået sammen og behandlet under en sag uden at jeg dog blev orienteret herom.
Jeg har dog efterfølgende fået oplyst, at uanset at sagerne er blevet behandlet samlet vil der blive lavet 2 afgørelser. I det skatteankestyrelsen har valgt at samle sagerne, tillader mig ligeledes at gå ud fra at al information og dokumentation der er fremlagt i begge sager, ligeledes inddrages ved afgørelsen i begge sager.
Jeg tillader mig derfor at gå ud fra at det er en fejl, når Skatteankestyrelsen har anmodet om at få oplyst hvem der har leveret stilladset, idet det af mit brev af den 13. september 2021, fremgår at det er klager der har stillet stilladset til rådighed.
Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for indkomståret 2019 – 2021 – sagsnr. [sag1]
I skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anføres;
”Landsskatteretten finder herefter, at arbejdsydelserne fra UAB [virksomhed2] var en kendt og nødvendig forudsætning for driften og derfor også et naturligt led i selskabets virksomhed med udlejning.”
Hertil skal bemærkes at klagers drift var udlejning af ejendommen, og ikke istandsættelse af ejendom. Ombygningen - som var et enkelt entrepriseprojekt - var således ikke et naturligt led i selskabets virksomhed, men et etableringsprojekt.
Det fremgår af udkastet til afgørelse at landsskatteretten ikke finder grundlag for at nedsætte beregningsgrundlaget yderligere. Det er således landsskatterettens opfattelse at klager skal betale af skat UAB [virksomhed2]s avance samt godtgørelser der er udbetalt til [virksomhed3] ansatte.
Det bestrides at klager skal betale AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af avancer og godtgørelser.
Det bemærkes endvidere at Skattestyrelsen noterer konkret at have taget stilling til dette, idet det det af sagsnotatet af den 3. juni 2022:
”3-6-2022
Diskussion skal der beregnes af hele fakturabeløb eller kun af løn og allowance/godtgørelse.
Profit delen er ikke ublu.
Men da de ikke indsender nogen til dokumentation af løn og godtgørelse.
Da der er 15 personer som er nævnt ved navn nævnelse i RUT i 2021 men der på skema indsendt fra dem kun er indberettet løn på 10 personer. Så synes jeg ikke at jeg kan godkende det, mener derfor at profit lige så godt kan være 5 % som 30 % og derfor bør jeg tage af hele fakturabeløbet.
Jeg vælger at drøfte sagen med [person18] [person18]@ SKTST.DK , for at få en vurdering fra en i en anden afdeling.”
”07062022
Sag drøftet med [person18]. Hvis alt andet havde været i orden, så ville hun have godkendt profitten, da den ikke er ublu, Men da antal personer ikke stemmer med rut og da de ikke reagerer på vores henvendelse hverken i Remedy eller via materialeindkaldelse, vil hun lave forslag om beskatning af hele beløbet minus beboelsesvogn.
Det går jeg videre med.”
Som udgangspunkt skal bemærkes at en medarbejder der er tilmeldt RUT-registret ikke nødvendigvis har arbejdet i den periode der nævnes, idet medarbejderen for eksempel er blevet syg.
Skattestyrelsens vurdering må anses for at være usaglig, og have et punitivt formål, hvilket ikke er overensstemmende med forvaltningsreglerne.
Skatteankestyrelsen anfører i udkast til afgørelse:
”Det fremlagte bilag 11, hvor vederlagene opdeles på henholdsvis løn, godtgørelse og avance er udarbejdet efterfølgende og finder ikke støtte i de fremlagte fakturaer eller kontrakter.”
Af min klage er den 13. september 2021 fremgår netop at den udarbejdede oversigt i bilag 1 0 (bilag 11 er oversigt over fakturaer) er baseret på oplysninger fra UAB [virksomhed2]. Det kan således undre at Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen i medfør af official princippet ikke har anmodet om yderligere dokumentation, såfremt de mente at det anførte ikke var korrekt. Jeg vedlægger derfor som kopi af mail fra UAB [virksomhed2] samt det originale vedlagte materiale.
Det kan i øvrigt undre, at skattemyndighederne - der i stort omfang - vælger at tilsidesætte virksomheders indkomstansættelse og lave skønsmæssige ansættelser, såfremt der er en for lav bruttoavance, og samtidig i nærværende sag mener at UAB [virksomhed2] slet ikke har beregnet avance.
Der henvises til juridisk vejledning afsnit a.c.2.1. 4.4. 2.3
Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse for indkomståret maj 2021 – sagsnr. 22-0099002
Det er skatteankestyrelsens opfattelse at klager skal beskattes endnu hårdere, end antaget af Skattestyrelsen for arbejdsudleje i maj 2021.
Af udkast til afgørelse fremgår følgende:
”Repræsentanten har i blanket 01.010 til Skattestyrelsen oplyst lønindkomst for [person2], [person3], [person4], [person5], [person6], [person7], [person8], [person9], [person10], [person11] til 138.157 kr. Det bemærkes, at [person2], [person3], [person4], [person7], [person9]ikke fremgår af de fremlagte kontrakter. [person14], [person15] og [person16] er nævnt i kontrakterne, men fremgår ikke af repræsentantenslønopgørelse.
Ifølge den fremlagte fakturaer udgjorde løn 138.157 kr., mens allowance/godtgørelse udgjorde 160.035 kr. og profit 42.368 kr. Der er ikke fremlagt lønsedler til støtte for repræsentantens opgørelse, ligesom fordelingen mellem løn, allowance og profit ikke finder støtte i de fremlagte kontrakter. (min fremhævning)”
Hertil skal bemærkes at denne sag alene omhandler maj 2021, hvor UAB [virksomhed2] har fremsendt faktura nr. 210533. Der er ingen kontrakt for maj 2021. Det anførte er således ikke korrekt.
Idet klager ikke har været arbejdsgiver og lønnen er udbetalt af UAB [virksomhed2] til de ansatte, har klager følgelig ikke lønsedlerne. Der henvises dog til det fremlagte i bilag 14, der er UAB [virksomhed2]s oplysninger om lønnen.
Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at de uden forudgående sagsbehandling og høring i Skattestyrelsen har hjemmel til at beskatte i henhold til de fremlagte kontrakter for
| • | perioden 4. til 31. januar 2021 – i alt DKK, i alt danske kroner 620.000 |
| • | perioden 11. til 20. februar 2021, i alt danske kroner 199.000. |
Dette bestrides. Sagen omhandler ikke de øvrige måneder i 2021, og ifald Skatteforvaltningen ønsker at forhøje yderligere må dette ske på baggrund af reglerne i Skatteforvaltningsloven.
Skattestyrelsen har aldrig indkaldt materiale for denne periode, fremsendt forslag til afgørelser.
Skatteankestyrelsen har ikke hjemmel til dette, og i øvrigt er beløbet der er opgjort, og som påstås at fremgå fremgår af kontrakterne forkert opgjort.”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om selskabet i 2021 skulle have indeholdt arbejdsudlejeskat og AM-bidrag af vederlag til UAB [virksomhed2], og om selskabet i så fald hæfter herfor. Hovedspørgsmålet er, om arbejdet udgjorde en integreret del af selskabets virksomhed, således at der var tale om arbejdsudleje, der beskattes i Danmark, eller om arbejdet var tilstrækkeligt udskilt fra selskabet, således at der var tale om entreprise, som ikke beskattes i Danmark. Det afgørende er, om selskabet eller UAB [virksomhed2] anses for at have været den reelle arbejdsgiver i forbindelse med det arbejde, som UAB [virksomhed2]s medarbejdere udførte for selskabet i perioden. Sagen angår dernæst opgørelsen af beregningsgrundlaget, herunder om det er dokumenteret, at de faktiske lønudgifter for 2021 var på 138.157 kr. som anført af selskabets repræsentant.
Retsgrundlaget
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Beskatningsretten til arbejdsudlejeindkomsten bygger på den forudsætning, at den danske virksomhed kan anses som den reelle arbejdsgiver i forhold til den udenlandske arbejdstager, som har bevaret sit formelle ansættelsesforhold til den udenlandske arbejdsgiver. Dette følger af en fortolkning af arbejdsgiverbegrebet i OECD's modeloverenskomst artikel 15, stk. 2, litra b.
Efter bestemmelsen foretages en samlet vurdering af, om det pågældende arbejde er tilstrækkeligt udskilt fra den danske virksomhed, og arbejdsudleje forudsætter, at arbejdet er integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at denne virksomhed i skatteretlig henseende kan anses for den reelle arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde, jf. Højesterets domme af 29. november 2021 og 21. april 2022, offentliggjort som henholdsvis SKM2021.639.HR og SKM2022.228.HR. Der skal ved vurderingen lægges vægt på karakteren af arbejdet og på, om det er den danske virksomhed eller den udenlandske kontraktpart, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Når arbejdets karakter samt ansvars- og risikoforhold peger i retning af, at der er tale om arbejdsudleje, vil det alene kunne anses for godtgjort, at der ikke foreligger arbejdsudleje, hvis en anvendelse af de nævnte supplerende kriterier giver et tilstrækkeligt klart grundlag for dette. Disse kriterier angår blandt andet, hvem der har instruktionsbeføjelsen og ansvaret for arbejdsstedet, hvem der stiller arbejdsredskaber og materiel til rådighed, om den udenlandske kontraktpart direkte har afkrævet den danske virksomhed vederlaget til de personer, som udfører arbejdet, og hvem der har de forskellige ansættelsesretlige beføjelser.
Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag fra personer, der er arbejds-udlejet, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Dette fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 2, litra h, samt § 2 og § 7 i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet opkøbte ejendommen med henblik på ombygning til private lejemål og efterfølgende udlejning af disse. Selskabet antog UAB [virksomhed2] til at udføre de nødvendige ombygnings- og renoveringsarbejder for at omdanne ejendommen til almindelige lejemål.
Landsskatteretten lægger til grund, at den løbende drift af virksomheden med udlejning af ejendommen forudsatte et større ombygningsarbejde af de eksisterende erhvervslokaler. Landsskatteretten finder herefter, at arbejdsydelserne fra UAB [virksomhed2] var en kendt og nødvendig forudsætning for driften og derfor også et naturligt led i selskabets virksomhed med udlejning, jf. herved også Højesterets dom af 21. april 2022, offentliggjort som SKM2022.228.HR.
Kontrakterne var endvidere enslydende og kortfattede uden uddybende beskrivelse af arbejdet. Der var ingen beskrivelse af, hvem der hæftede i tilfælde af fejl og mangler, og ingen beskrivelse af ansvarsforholdet ved arbejdet i øvrigt. Den fremlagte faktura indeholder ingen nærmere præcisering af arbejdsopgaverne. Selskabet ejede ejendommen og havde ansvaret for ombygningen, ligesom selskabet betalte for materialerne og stillede stillads til rådighed.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at arbejdsopgaverne ikke var tilstrækkeligt udskilt, eftersom UAB [virksomhed2] alene stillede arbejdskraften til rådighed for selskabet uden at påtage sig selvstændigt ansvar og risiko ved arbejdet
Ydelserne fra UAB [virksomhed2] var af simpel og rutinepræget karakter, hvorfor det ikke kan tillægges betydning, at selskabet efter det oplyste ikke havde ansatte til at instruere og føre tilsyn. Af samme årsag kan det heller ikke tillægges betydning, at lederen fra UAB [virksomhed2] lejlighedsvis tilså arbejdet.
Det fremgår af kontrakterne for 2021, at der mellem selskabet og UAB [virksomhed2] blev indgået aftale omkring forskellige renoveringsydelser til en samlet sum af 849.000 kr. Selskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens forespørgsel på, om der foreligger flere fakturaer for 2021 end den fremlagte faktura på 342.988 kr. Der er heller ikke i øvrigt fremlagt dokumentation for, at der ikke blev leveret arbejdsydelser og betalt i overensstemmelse med de fremlagte kontrakter.
Landsskatteretten finder herefter, at beregningsgrundlaget for 2021 skal fastlægges ud fra kontrakterne fratrukket udgifter for beboelsesvogn, samlet 816.572 kr.
Det følger af forarbejderne til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., (LFF nr. 195 af 14. august 2012), at pligten til at oplyse, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, påhviler den danske arbejdsgiver.
Repræsentanten har i blanket 01.010 til Skattestyrelsen oplyst lønindkomst for [person2], [person3], [person4], [person5], [person6], [person7], [person8], [person9], [person10] og [person11] til 138.157 kr. [person2], [person3], [person4], [person7] og [person9] fremgår ikke af de fremlagte kontrakter. [person14], [person15] og [person16] er nævnt i kontrakterne, men fremgår ikke af repræsentantens lønopgørelse. Ifølge den fremlagte faktura udgjorde lønnen 138.157 kr., mens allowance/godtgørelse udgjorde 160.035 kr. og profit 42.368 kr. Der er ikke fremlagt lønsedler til støtte for repræsentantens opgørelse, ligesom fordelingen mellem løn, allowance og profit ikke har støtte i de fremlagte kontrakter.
Landsskatteretten finder herefter, at beregningsgrundlaget skal fastsættes ud fra de fremlagte kontrakter for 2021, da det ikke er dokumenteret, hvor stor en del af det samlede vederlag, der blev udbetalt som løn. Beregningsgrundlaget skal fastsættes på baggrund af kontrakterne gældende for 2021 og ikke ud fra den fremlagte faktura, eftersom kontraktsummen og fakturabeløbet er uoverensstemmende. Selskabet har ikke redegjort for årsagen til den betydelige difference, ligesom repræsentanten ikke har reageret på Skattestyrelsens og efterfølgende Skatteankestyrelsens forespørgsel, om der foreligger flere fakturaer for 2021. Kontrakterne blev indsendt i forbindelse med behandlingen af den sammenholdte klagesag med sagsnr. [sag1] vedrørende de samme forhold for 2019 og 2020, og repræsentanten blev på mødet med Skatteankestyrelsen gjort opmærksom på, at kontrakterne ville blive inddraget i denne sag, da kontrakterne vedrørte indkomståret 2021.
Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Selskabet har således ikke haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises til Højesterets dom af 8. december 2022, offentliggjort som SKM2023.13.HR.
Landsskatteretten forhøjer på den baggrund den samlede arbejdsudlejeskat og AM-bidrag til 290.699 kr.