|
|
Kendelse af 02-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 13-11-2024
Journalnr. 22-0099015
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2020 Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af indsætninger på klagerens bankkonto, jf. statsskattelovens § 4. | 119.028 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har på baggrund af kontrol af tidligere år foretaget en opfølgning af indkomståret 2020. Nedenstående tabel viser de indsætninger, som klageren har haft på sin bankkonto i [finans1] på konto nr. [...04] i indkomståret 2020. Overførslerne stammer fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1], som er en vekslingstjeneste, hvor man kan handle med kryptovaluta.
I sagen har klageren fremlagt verifikationsoplysninger fra vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1], ordrebekræftelse fra vekslingstjenesten [vekslingtjeneste2] ([...]), hvor klageren har købt Linden Dollars, samt en faktura for køb af [produkt1] igennem selskabet [virksomhed1] A/S, hvor klageren arbejder.
Nedenunder fremgår en oversigt over indholdet i klagerens indsendte faktura fra [produkt1]:
Dato | Mængde | Produkt | Pris pr. enhed | Total pris |
Ikke oplyst | 19 | [produkt1] Model B Revision 2.0 | 25,00 EUR | 475 EUR |
19 | Steckernetzteil 1,2A | 3,95 EUR | 75,05 EUR | |
19 | [produkt1] Gehause RS white | 2,00 EUR | 38,00 EUR |
Nedenunder fremgår ordrebekræftelser og mails fra [vekslingtjeneste2]:
Dato | Betaling |
5. oktober 2014 | 60 EUR |
10. oktober 2014 | 60 EUR |
12. oktober 2014 | 60 EUR |
16. oktober 2014 | 100 EUR |
19. oktober 2014 | 100 EUR |
25. oktober 2014 | 100 EUR |
Total | 480 EUR |
Dato | Mail indhold |
5. oktober 2014 | Registration account |
7. oktober 2014 | Request to withdraw 0,209 BTC |
10. oktober 2014 | Buy 0.185 BTC/SLL at 90.000 SLL pr. BTC |
12. oktober 2014 | Your [vekslingtjeneste2] password has been reset |
17. oktober 2014 | Buy 0,126 BTC/SLL at 97.499 SLL pr. BTC |
19. oktober 2014 | Buy 0,286 BTC/SLL at 96.750 SLL pr. BTC |
25. oktober 2014 | Sell 96 EUR/SLL at 309,5 SLL pr. EUR |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2020 forhøjet klagerens personlige indkomst med 119.028 kr.
Som begrundelse herfor er anført:
”(...)
Skattestyrelsen anser det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætninger på 119.028 kr. for indkomståret 2020 på din bankkonto i [finans1] er din skatteansættelse uvedkommende.
Der er lagt vægt på, at vi ud fra dine bankkontoudtog ikke kan kontrollere, at indsætningerne ikke vedrører din indkomst.
Det påhviler dig at godtgøre, at de indsatte beløb er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler, jf.SKM2008.905H. I henhold til praksis er det dig selv, der skal redegøre for ovennævnte, når du modtager kontante indbetalinger på dine bankkonti, som ikke ses at være selvangivet, jf. SKM2013.274.BR og SKM2020.3160LR.
I henhold til statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, og du skal selvangive din indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Hvis du ikke har oplyst fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 1 og stk. 3. Hvis der, som i dette tilfælde, konstateres indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan din indkomst derfor forhøjes, hvis du ikke kan redegøre for, at der er tale om skattefri eller allerede beskattede midler. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom SKM2011.208H.
Da du ikke har fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er kapital- eller aktieindkomst, gavebeløb, skattefrie eller allerede beskattede midler, anser vi derfor det samlede beløb som værende personlige indkomst, jf. personskattelovens§ 3, stk. 1.
I henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens§ 1 skal skattepligtige personer betale 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag af det bidragsgrundlag, der er nærmere beskrevet i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. Bidragsgrundlaget i § 2 udgør i princippet enhver form for vederlag i penge eller naturalier, som modtages i et indkomstår. Der ligger i begrebet vederlag en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden fom1. Det betyder omvendt også, at betalinger, der ikke har karakter af et vederlag, - og hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, der honoreres - falder uden for bestenm1elsen.
Overførte beløb på 119.028 kr. i 2020 på din bankkonto i [finans1] er overført af en kendt kilde, nemlig vekslingstjenesten [vekslingstjeneste1]. [vekslingstjeneste1] fungerer, ifølge Skattestyrelsens oplysninger som en investeringsplatform, hvor det er muligt at oprette en konto, overføre beløb til og derfra handle med blandt andet kryptovaluta. Vi vurderer på denne baggrund, at overførte beløb fra [vekslingstjeneste1], ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.
At du har en ikke-afsluttet klagesag på en tidligere sag omhandlende samme forhold, betyder ikke, at du ikke skal opfylde din oplysningspligt. Indtil sagen er afgjort skal du fortsætte med at følge Skattestyrelsens tidligere afgørelse for de efterfølgende indkomstår.
På denne baggrund forhøjer vi din personlige indkomst med 119.028 kr. for indkomståret 2020, og anser samtidig ikke beløbene som et arbejdsmarkedsbidragspligtige vederlag omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2.
(...)”
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 19. oktober 2021 anført følgende til klagen:
”(...)
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Bemærkninger til punkt 4.2 i klagens fremstilling (vedhæftede dokument 1. Klage. Pdf): ”Først og fremmest bemærkes det, at det ikke af Skattestyrelsens afgørelse kan udledes, hvilke beløb, som styrelsen henfører til klagerens ”hobbyvirksomhed”, og hvilke beløb, som Skattestyrelsesn anser for indsætninger fra udlandet, for hvilke klageren ikke har godtgjort, at beløbene ikke vedrører hans indkomst eller at der er tale om allerede, beskattede eller skattefrie midler.”
Jf. advokatens punkt 4.2 i klagen sondrer vi ikke mellem hobbyvirksomheden og indsætninger fra udlandet. Indsætningerne er et udtryk for, at skatteyderen frasælger kryptovaluta, som er indtjent via hobbyvirksomheden. Det gælder også Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2015- 2017, vores Sags id- [...], jeres Sags id- [sag1].
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst ved salg af kryptovaluta, skal nedsættes til 0 kr. i indkomståret 2020.
Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Hertil er anført:
- Introduktion
Skattestyrelsen har ved tidligere afgørelse af 29. juni 2021 forhøjet klagerens indkomst, idet Skattestyrelsen mener, at klageren driver hobbyvirksomhed med mining af Bitcoins. Skattestyrelsen skriver isin afgørelse af 10. oktober 2022, at den ændrede skatteansættelse for 2020 er sket på baggrund af opfølgning på tidligere indkomstår.
Klager har påklaget tidligere afgørelse og er stadigvæk af den opfattelse, at indkomsten ikke er skattepligtig, eftersom indtægten stammer fra salg af skattefrie formuegoder, jf. SL § 5, stk. 1, litra a.
Klageren fastholder pointerne fra tidligere klage. Hele formålet med at klageren minede var, at han skulle bruge Bitcoins som betalingsmiddel for såkaldte Linden Dollars til sin virtuelle person i det såkaldte [platform1].
Klagerens Bitcoins har således aldrig nogensinde udgjort et omsætningsaktiv eller på anden måde været genstand for virksomhed.
Selv, hvis det måtte lægges tilgrund, at klageren har drevet hobbyvirksomhed med mining, er denne aktivitet for længst igen overgået til privatsfæren, idet klageren stoppede med mining længe før klageren, begyndte at sælge ud af sine Bitcoins.
Der er således ikke grundlag for forhøjelse af klagerens indkomst i det om handlende indkomstår.
Hertil kommer, at klageren aldrig har anset Bitcoins for andet end internetpenge, han kunne bruge tilkøbe udstyr til sin virtuelle person i[platform1], han har således aldrig drømt om, at han kunne blive beskattet af disse, endsige blive anset for at drive hobbyvirksomhed dermed.
- Sagsfremstilling
Klageren har siden 1998 arbejdet med IT og i det hele taget haft en stor interesse for software, IT-maskiner og IT-styresystemer. Dette har medført, at han har brugt en stor del af sin fri tid ionline virtuelle 3D-verdener.
Klageren startede med at " game" som mange andre, men blev mere og mere optaget af ideen om at have en såkaldt Avatar i en Virtuel verden.
Omkring 2009-2010 blev klageren bekendt med den nu lukkede platform kaldet [platform1], som byggede på ideen om en sidestillet verden, hvor alt var perfekt. Klageren oprettede derfor en virtuel person på siden.
I [platform1] brugte man møntsorten Linden Dollar, som kun kunne købes med Bitcoins. Det var her klageren i første gang stiftede bekendtskab med Bitcoins. Hvis klageren skulle få den optimale spilleoplevelse i [platform1], var han således nødt til at anskaffe Bitcoins.
Klageren fandt ud af, at det eneste det krævede for at tilegne sig Bitcoins ved såkaldt Mining var et lille DOS-program, som drev de grafikkort klageren alligevel, havde i sin " gaming" PC.
Klageren begyndte derfor omkring 2009/ 2010 at " mine" Bitcoins med det formål at købe Linden Dollars til brug for eksempelvis ekstra features til sin virtuelle person i [platform1] i form af blandt andet evner, software, dragter og udstyr.
Klageren har aldrig købt en eneste Bitcoin og han har heller ikke nogen opgørelse over sine Bitcoins indvundet ved mining.
Internetsiden [...com] dannede rammen for [platform1], hvor klageren havde sin virtuelle person. Det var igennem denne hjemmeside, at klageren købte Linden Dollars.
Klagerens eneste formål med at mine/eje Bitcoins var således at bruge dem som betalingsmiddel for Linden Dollars.
Klagerens e-mail konto, som han benyttede den gang han påbegyndte mining med henblik på køb af Linden Dollars blev hacket i 2014, hvorefter klageren ikke har haft adgang til den. Klageren kan derfor ikke fremskaffe dokumentation for hverken Bitcoins eller køb af Linden Dollars, der går længere tilbage end 2014.
Udover at købe Linden Dollars, har klageren også anvendt Bitcoins til at købe Linux Kodet software til [produkt1] og [produkt2] Computer boards. [produkt1] og [produkt2] er små nærmest ubrugelige enheder på 5* 10cm, som først er brugbare, når der er skrevet software til dem i Linux.
Klageren brugte således Linux softwaren til at kode til enhederne, således at han kunne køre forskellige programmer og eksempelvis agere streaming server eller billede server. Der findes i dag tusindvis af forummer, hvor der udveksles software til disse enheder.
Det var via forum software, at klageren købte den Linux kodet software, men da jeg ikke længere har adgang til den e-mail jeg brugte før 2014, har jeg ikke adgang til ordrebekræftelserne. Jeg vedlægger faktura i EUR for køb af [produkt1], disse kunne ikke den gang faktureres i Bitcoins.
Siden 2007 har klageren været [...] og senere fra september 2020, CEO i samme virksomhed. Dette har således siden 2007 været klagerens primære indtægtskilde.
Bitcoins har således aldrig udgjort en væsentlig eller betydningsfuld indtægtskilde for klageren.
På intet tidspunkt har klageren investeret i Bitcoins. Klageren har udelukkende udvundet Bitcoins ved " mining" med det formål at kunne anvende disse som betalingsmiddel for Linden Dollars m.v., da det som beskrevet ikke var muligt at købe disse med almindelige rede penge.
Klageren stoppede med at mine i 2012-2013, da klageren på dette tidspunkt begyndte af miste interessen for virtuelle verdener og sin virtueller person, hvorfor han ikke længere havde brug for flere Bitcoins.
Klageren skulle, som beskrevet, udelukkende bruge Bitcoins til at veksle til den virtuelle mønt sort Linden Dollar og som udveksling for Linux koder til [produkt1]'s.
For klageren har Bitcoinsalene været en form for internetpenge til brug for hans virtuelle verden. Der har således ikke været nogen økonomisk hensigt med hans tilegnelse af Bitcoins.
I 2014 stoppede klageren helt med alt form for gaming, da han de sidste mange år havde skullet koncentrere sig om at drive den virksomhed, som hans far har ønsket, at klageren skulle drive.
Efter klageren stoppede med at mine, havde klageren minet flere Bitcoins, end det vidste sig, at han skulle bruge til at købe Linden Dollars m.v.Klageren tænkte herefter ikke mere over sine Bitcoins.
Det var først langt senere, da klageren kunne konstatere, at Bitcoins var blevet mange penge værd, at han igen skænkede disse en tanke.
Klageren kunne på dette tidspunkt på internettet læse sig til, at gevinster ved salg af Bitcoins var skattefrie:
https:// [...dk][...]
https:// [...dk][...].html
https:// www.skat. dk/SKAT.[...]
Klageren har således ikke tænkt videre over at indberette sine salg af Bitcoins til Skattestyrelsen.
4 Skattestyrelsens sagsbehandling
Skattestyrelsens sagsbehandling bærer præg af, at styrelsen automatisk har truffet en afgørelse ud fra det faktum, at klageren har solgt Bitcoins.
Skattestyrelsen har ikke truffet en afgørelse med henvisning til relevant faktum og styrelsen har derfor ikke foretaget en konkret vurdering i sagen, som klageren har krav på.
Dette til støtte for hjemvisningspåstanden i sagen.
(...)”
Klageren har ved supplerende indlæg af 6. februar 2023 anført følgende:
”Indlæg i forhold til klage af den 18. november 2022.
Dette indlæg har til formål at underbygge argumentationen fra den oprindelige klage med tilhørende bilag.
Som nævnt i klagen var klagers eneste formål med at mine/eje Bitcoins var at bruge dem som betalingsmiddel for Linden Dollars. Internetsiden www.[...com] dannede rammen for [platform1], hvor klageren havde sin virtuelle person. Det var igennem denne hjemmeside, at klageren købte Linden Dollars, jf. ordrebekræftelse er på køb af Linden Dollars (bilag 2).
Klager har også, udover at købe Linden Dollars, anvendt Bitcoins til at købe Linux kodet software til [produkt1] og [produkt2] Computer boards (bilag3). [produkt1] og [produkt2] er små nærmest ubrugelige enheder på 5x10 cm, som først er brugbare, når der er skrevet software til dem i Linux.
Til understøttelse af klagers opfattelse af Bitcoins som skattefrie vedlægges artikel fra [...] den 24. marts 2014 (bilag 4), hvor formanden for Skatterådet udtalte følgende i forbindelse med det bindende svar SKM 2014.226.SR:
"Hvis man konstaterer en gevinst på sine bitcoins er den skattefri. Ligesom at man sælger et maleri, og man tjener på det, er det skattefrit"
Efterfulgt af:
" Bitcoinser ikke erhvervsmæssigt begrundet i en virksomhed. Det betyder, at man betragter bitcoins som et privat aktiv."
Af artiklen fremgår desuden:
" Rådet har afgjort, at man ikke skal betale skat, hvis man opnår en gevinst ved at købe eller sælge den virtuelle møntfod."
Der henvises i denne sammenhæng også til SKM2021.240.LSR, hvor erhvervede Bitcoins skulle bruges som betalingsmiddel og derfor var skattefrie.
Klageren er således fortsat er af den opfattelse, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst og da tvisten om klagers tidligere skattesager angående samme emne stadigvæk versere, anser klager sine dispositioner som skattefrie og dermed ikke indberetningspligtige.”
Klageren har ved yderligere supplerende indlæg af 5. marts 2024 anført følgende:
”(...)
1.1. Spørgsmål vedrørende køb af Linden Dollars for BTC
På mødet anførte Skatteankestyrelsen, at det omhandlede [platform1] startede før der kom kryptovaluta, og at man derfor godt kunne købe såkaldte Linden dollars for fiat-valuta.
Dette er Klageren ikke nødvendigvis uenig i. Klageren var ikke med fra begyndelsen af [platform1] og kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt det ikke tidligere var muligt at bruge fiat-valuta eller bitcoins (BTC) til køb af Linden dollars på platformen. Kursen på BTC i det omhandlede år, jf. f.eks. tabellen nedenfor i afsnit 1.2, gjorde, at Klageren kunne købe flere ”add-ons” på [platform1] for BTC end for EUR eller USD.
Så da Klageren i 2011 fandt ud af, at han kunne mine BTC med sit gamle pc grafikkort, og på den måde få adgang til Linden dollars, gav det ikke mening for ham at anskaffe sig Linden dollars på anden vis. Ikke desto mindre var formålet med anskaffelsen af BTC udelukkende at købe Linden dollars med henblik på køb af tilbehør til Klagerens avatar på [platform1].
1.2. Spørgsmål vedrørende den fortsatte eksistens af [platform1]
På mødet anførte Skatteankestyrelsen videre, at [platform1] fortsat eksisterer og at man fortsat kan købe Linden dollars for fiat-valuta.
Dette er Klageren heller ikke uenig i. Det skal præciseres i denne sammenhæng, at det som ikke længere eksisterer, er [vekslingtjeneste2]. [vekslingtjeneste2] var indtil 2014/2015 en kryptovaluta vekslingstjeneste, og i 2011, da Klageren startede med at købe Linden dollars og add-ons for BTC på [platform1], var det kun muligt, hvis købet blev foretaget via [vekslingtjeneste2].
Alle disse køb blev foretaget gennem Klagerens daværende e-mailadresse [...@...com], som blev hacket, og som Klagerens derfor mistede adgang til i 2014. Klageren kan således kun dokumentere de få transaktioner efter 2014, som kom ind på Klagerens nye e-mailadresse [...@...com].
[vekslingtjeneste2]s handels platform for Linden dollars lukkede i 2014/2015, mens selve domænet lukkede ned i 2020 (bilag 6 – sag [sag1]). Fra 2014/2015 og indtil domænet blev lukket stod der den vedlagte statiske meddelelse på siden.
Går man ind på [...] (https:// 5334/https://[...com]) og går tilbage til 2011, kan man se nedenstående tabel over kurserne på SLL ([platform1] Linden Dollars), og hvor meget man skulle betale for dem den gang.
(indsat billede fra [vekslingtjeneste2])
1.3. Spørgsmål til bilag 2
Skatteankestyrelsen spurgte på mødet videre til, hvordan bilag 2 i sag [sag1] skal forstås, nærmere bestemt nedenstående to køb/og salg,
[Grafik udeladt, Schultz redak.]
Og
[Grafik udeladt, Schultz redak.]
For så vidt angår salget, er det udtryk for, at Klageren har solgt Linden dollars for EUR. Klageren solgte nogle gange udstyr for så at købe noget nyt eller handlede internt med andre brugere af [platform1]. Beløbene, som fremgår, er alene kurserne, således at man kan se, hvor mange EUR der fremkommer ved salget mængden af Linden dollars.
Klageren ville normalvis have vekslet til BTC, så han kunne købe andre såkaldte ”Life Packs”/”add-ons, idet han kunne få bedre ”Life packs” ved brug af BTC fremfor Linden dollars (grundet kursen). Nogle gange skete der imidlertid det, at [vekslingtjeneste2]s’ handelsplatform ikke virkede, og så kunne Klageren kun få Linden Dollars for EUR eller USD.
Når handelsplatformen ikke virkede, blev Klagerens BTC wallet hos [vekslingtjeneste2] låst så længe problemerne stod på. Spillet kørte videre, og det var tit sådan, at Klageren skulle bruge Linden dollars med det samme f.eks. hvis en eller anden attraktiv add-On lige netop var til salg på det pågældende tidspunkt, og så var det ikke en mulighed for Klageren at vente til [vekslingtjeneste2] igen var på benene.
For så vidt angår transaktionen, hvor der står ”Buy”, er den udtryk for, at Klageren har købt Linden dollars for BTC. Også her viser kursen, hvor mange SLL, der kunne købes for mængden af BTC. Det vedlægges et yderligere eksempel som bilag 7 - sag [sag1]. Det bemærkes, at SLL ikke står for ”sell”, men for [platform1] Linden dollars.
Når Klageren købte Linden dollars for BTC via [vekslingtjeneste2] foregik det sådan, at Klageren modtog en walletadresse, som han skulle angive i overførslen af BTC. Se hertil bilag 2, næst sidste side. Følger man transaktions ID’et i bilaget (angivet nedenfor), vil man også se, at BTC går ind på en wallet, som ikke tilhører Klageren, jf. bilag 8 – sag [sag1] (Klagerens wallet.dat).
[...]
1.4. Dokumentation for mining
På det afholdte møde efterspurgte Skatteankestyrelsen dokumentation for Klagerens mining. Dette er i sig selv svært at dokumentere, og Skatteankestyrelsen præciserede i den forbindelse, at der ønskes dokumentation for, at der er gået BTC ind på Klagerens wallet.
Klageren kan ikke dokumentere, at der gik BTC ind på [vekslingstjeneste2] i tiden indtil siden lukkede i 2014/2015, da Klageren ikke længere har adgang. Klageren brugte indtil 2014 den wallet BTC- adresse man fik tildelt i [vekslingtjeneste2], jf. ovenfor. Efterfølgende fik Klageren en wallet.dat (bilag 8) og det er lykkedes Klageren at finde dokumentation for den allersidste mining indgang den 29. juni 2014 (bilag 8).
1.5. Dokumentation for salg af BTC
Slutteligt efterspurgte Skatteankestyrelsen dokumentation for, at Klageren har solgt BTC, men da der jo er gået en del penge ind på Klagerens konti fra [vekslingstjeneste1], hvad der også fremgår af Afgørelserne, må dette anses for i hvert fald sandsynliggjort ud fra sagens omstændigheder, se dog bilag 9-11, jf. nedenfor om Klagerens transparens i forhold til sin bank.
2. Overordnede bemærkninger
Det bemærkes videre, at det anførte i klagerne fastholdes, ligesom anmodning om retsmøde i sagerne også fastholdes.
2.1. Hobbyvirksomhed
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Klageren har drevet hobbyvirksomhed med mining og dermed er skattepligtig af sine salg af BTC i indkomstårene 2015-2020, som Skattestyrelsen mener, er det helt afgørende, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem miningen (den påstående hobbyvirksomhed) og de senere afståelser.
Klageren stoppede med at mine i løbet af 2013. Antages det, at miningen udgjorde en hobbyvirksomhed, ville den være blevet indstillet dér i 2013. Senere salg kan derfor ikke indgå i virksomheden. De minede BTC må derfor anses som igen at være overgået til privatsværen og indtægten fra frasalg af virksomhedens aktiver må derfor også henføres til privatsværen. Det vil sige salg af private aktiver og ikke hobbyvirksomhed.
Hertil kommer, at da Klageren alene har mined med det formål at bruge BTC som betalingsmiddel, er der heller ikke tale om omsætningsaktiver. Det vil sige, at der ikke er tale om, at Klageren har minet med henblik på salg. Dette har været tilfældet i de afgørelser fra Skatterådet og Landsskatteretten, der ligger på området, jf. f.eks. SKM2019.7.SR (spm. 3) og SKM2021.240.LSR.
Der er derfor ikke grundlag for at anse indkomsten i 2015 og senere for indkomst fra hobby- virksomhed. Der vil højst være tale om frasalg af private aktiver, præcis som hvis man havde indstillet sin virksomhed med hjemmestrik af uldtrøjer, og så flere år senere havde frasolgt garnet. Og selv her skulle formålet med strikningen af uldtrøjerne være med henblik på at bytte med andre og ikke for at frasælge, hvis situationen skulle kunne sammenlignes med Klagerens.
2.2 Spekulation
I det tilfælde, at Skatteankestyrelsen er enig i, at der ikke kan blive tale om hobbyvirksomhed, vil det være relevant at se på, om Klageren har handlet med spekulationshensigt ved anskaffelsen af BTC.
Som det fremgår af klagerne i sagerne, har Klageren kun mined med henblik på at udvinde BTC til brug som betalingsmiddel for blandt andet Linden dollars. Hensigten på det afgørende tidspunkt, det vil sige på erhvervelsestidspunktet, har derfor ingenlunde været spekulation. Som det fremgår af blandt andet SKM2021.240.LSR, er erhvervelse af BTC til brug som betalingsmiddel ikke skattepligtig. At Klageren senere finder ud af, at han kan tjene penge på sine mi- nede BTC ændrer ikke herpå.
2.3. Grov uagtsomhed
Som det fremgår af Afgørelserne og af klagerne, mener Skattestyrelsen, at Klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indkomst fra salg af sine BTC, og at det dermed er med rette, at styrelsen har genoptaget indkomstårene 2015 og 2016.
Dette er Klageren ikke enig i. I 2015 og 2016 var det på ingen måde afklaret, hvordan kryptovaluta skulle behandles skattemæssigt. Først i 2019 er der flere administrative afgørelser på beskatning af mining af BTC. Hertil kommer, som anført i klagerne, formanden for skatterådets udtalelse i 2014, hvor det klart og tydeligt udtales, at gevinst fra salg af BTC er skattefrit.
Derfor er det en noget vidtrækkende konklusion, at Klageren skulle have indset at de BTC han har udvundet ved mining til brug som betalingsmiddel (ikke spekulation), skulle udgøre skattepligtig indkomst for ham, når han senere sælger dem, fordi han ikke længere har noget formål med at eje dem.
Klageren har desuden været fuldstændig transparent overfor sin bank i relation til hans BTC. Der vedlægges i denne forbindelse e-mails (bilag 9-11) fra Klageren til hans bankrådgiver, hvor han også den 2. februar 2017 fremsender en artikel til banken trykt i [...], hvor der står, at salg af BTC er skattefrit. Der kan dermed ikke sås tvivl om, at Klageren har været overbevist om, at han ikke skulle betale skat af sine fortjenester, og dermed har han været i god tro.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at det fortsat er Klagerens opfattelse, at hans fortjeneste fra salg af minede BTC er skattefri.”
Klageren har ved indlæg af 26. marts 2024 anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”(...)
I forhold til dokumentationen (bilag 2) bør det præciseres, at hvor Klageren aldrig har købt Bitcoins (BTC), bortset fra enkelte tilfælde, hvor han har vekslet fra Linden dollars til BTC, har Klageren til gengæld flere gange købt Linden dollars for EUR.
Som beskrevet i mit indlæg af 5. marts 2024, har Klageren hele tiden været opmærksom på kursen på henholdsvis EUR, USD og BTC, jf. den indsatte tabel i førnævnte indlæg (nu vedlagt som bilag 12), og han har i den forbindelse altid købt Linden dollars med den valuta, der havde den mest fordelagtige kurs på det pågældende tidspunkt.
Herudover har der været nogle tilfælde, hvor Klageren ikke har haft nok BTC til at købe den mængde Linden dollars han har skullet bruge til at købe noget bestemt tilbehør, ”add-ons”, til sin avatar i [platform1] eller også har sælgeren af det omhandlede tilbehør kun villet modtage betaling i f.eks. EUR eller BTC.
Det er således afgørende at have for øje, at Klageren på alle tidspunkter har handlet ud fra sin spilleverden i [platform1]. Han har således handlet på den måde, der stillede ham bedst i den henseende. Med andre ord, har Klageren aldrig tilegnet sig BTC med det formål at eje BTC eller få en værditilvækst, Klageren har kun tilegnet sig BTC med det formål at bruge det som betalingsmiddel.
2. Forslaget
Skatteankestyrelsen anfører følgende i Forslaget:
”Under henvisning til SKM2023.188.HR, finder Landsskatteretten, at klagerens mining af bitcoins skal anses for at være et udslag af klagerens personlige interesse for teknologien bag blockchain, hvorfor indkomsten heraf skal anses for ikke-erhvervsmæssig virksomhed omfattet af statsskattelovens § 4.
I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens konto, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler eller midler, som ikke skal beskattes, jf. SKM2008.905.HR.”
Skatteankestyrelsen indstiller således, at Klagerens mining af BTC udgør hobbyvirksomhed, hvorfor indkomsten derfra er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, men finder på samme tid med henvisning til Højesterets dom trykt i SKM2008.905.HR, at det ikke er bevist, at de omhandlede indsætninger på Klagerens konti hidrører fra mining, hvorfor der således må være tale om udokumenterede indsætninger af beløb på Klagerens konti.
Med andre ord finder Skatteankestyrelsen det således på linje med Skattestyrelsen bevist, at Klageren har drevet hobbyvirksomhed med mining af BTC, men mener på den anden side ikke, at Klageren har haft nogen beviselig indkomst fra denne hobbyvirksomhed, da beløbene på Klagerens konti synes at være kommet ud af ingenting.
Samtlige af de omhandlede indsætninger stammer imidlertid fra salg af BTC, jf. bilag 13-15. Og som man kan se nedenfor i tabellen, i bilag 13-14 og 16-17 samt fra Skattestyrelsens oversigter over indgående beløb i Afgørelserne, kan samtlige hævninger fra [vekslingstjeneste1] henføres til indsætninger på Klagerens konti.
Dato | Hævning USD/EUR | Hævning i DKK | Dato | Beløb på konto nr. |
29. oktober 2015 | 303.89 USD | 2073,47186 DKK | 29. oktober 2015 | 2.057,48 DKK, konto nr. [...04] |
6. november 2015 | 70856.01 USD | 486.546,964 DKK | 6. november 2015 | 483.654,33 DKK, konto nr. [...04] |
26. april 2016 | 1491.97 USD | 9.836,8566 DKK | 28. april 2016 | 9.792,79 DKK, konto nr. [...04] |
31. maj 2016 | 1518.79 USD | 10.127,4436 DKK | 31. maj 2016 | 10.075,94 DKK, konto nr. [...04] |
13. juli 2016 | 36898.99 USD | 247.876,345 DKK | 13. juli 2016 | 246.494,79 DKK, konto nr. [...04] |
11. november 2016 | 5901.01 USD | 40.276,1636 DKK | 11. november 2016 | 40.165,57 DKK, konto nr. [...04] |
3. januar 2017 | 9999.06 USD | 71.578,271 DKK | 4. januar 2017 | 71.101,49 DKK, konto nr. [...04] |
12. januar 2017 | 10030.03 USD | 69.824,0538 DKK | 13. januar 2017 | 69.543 85 DKK, konto nr. [...04] |
9. marts 2017 | 14433.04 USD | 101.687,983 DKK | 9. marts 2017 | 100.845,27 DKK, konto nr. [...04] |
29. maj 2017 | 15024.30 USD | 99.917,6047 DKK | 29. maj 2017 | 99.197,99 DKK, konto nr. [...04] |
5. juli 2017 | 12428.97 USD | 81.589,9736 DKK | 5. juli 2017 | 80.953,43 DKK, konto nr. [...04] |
5. september 2017 | 9998.92 USD | 62.551,2437 DKK | 5. september 2017 | 62.142,06 DKK, konto nr. [...04] |
6. oktober 2017 | 34343.94 USD | 218.341,599 DKK | 6. oktober 2017 | 217.099,90 DKK, konto nr. [...04] |
2. november 2017 | 19998.94 USD | 127.805,226 DKK | 2. november 2017 | 126.854,39 DKK, konto nr. [...04] |
4. december 2017 | 113877.92 USD | 714.253,702 DKK | 4. december 2017 | 708.934,85 DKK, konto nr. [...04] |
31. januar 2018 | 194034.10 EUR | 1.443.982,37 DKK | 31. januar 2018 | 1.441.353,21 DKK, konto nr. [...04] |
27. juni 2018 | 113814.10 EUR | 847.944,715 DKK | 27. juni 2018 | 846.391,64 DKK, konto nr. [...04] |
1. juli 2019 | 6799.10 EUR | 50.753,2418 DKK | 1. juli 2019 | 50.577,00 DKK, konto nr. [...04] |
2. december 2019 | 6985.00 EUR | 52.186,332 DKK | 2. december 2019 | 52.016,00 DKK, konto nr. [...04] |
3. juli 2020 | 6046.60 EUR | 45.056,8446 DKK | 3. juli 2020 | 44.902,70 DKK, konto nr. [...] [...04] |
5. oktober 2020 | 9997.00 EUR | 74.377,68 DKK | 5. oktober 2020 | 74.125,62 DKK, konto nr. [...] [...04] |
Herudover er der den 28. december 2017 indgået kr. 310.761.69 på konto nr. [...04] med posteringsteksten Crypto Spolka. Der er tale om en hævning fra [platform2], hvor Klageren havde en masse bøvl med at få sine penge, jf. e-mailkorrespondance med tjenesten (bilag 18). Klageren ved desuden ikke, hvad Crypto Spolka står for, idet det som det fremgår, var [platform2], som Klageren benyttede. Af dissse årsager var det den første og sidste gang Klageren benyttede sig af [platform2]. Klageren gik tilbage således til [vekslingstjeneste1] efter denne episode. der alene ud fra posteringsteksten kan henføres til salg af kryptovaluta. Klageren brugte [platform2] havde problemer med at få sine penge fra salget via
Der kan derfor ikke være tvivl om, hvorvidt indsætningerne stammer fra salg af BTC. Der henvises også i denne sammenhæng til Klagerens e-mails til hans bank om salg af BTC, jf. bilag 9-11.
Som beskrevet, har Klageren aldrig købt BTC, bortset fra enkelte tilfælde, hvor han har vekslet Linden dollars til BTC for så at kunne købe nyt tilbehør til sin avatar i [platform1]. Afhængig af kursen, har det således nogle gange kunnet betale sig at veksle tilbage til BTC i forbindelse med køb af tilbehør i [platform1]. Klageren har desuden også bevist, at han har mined BTC, jf. bilag 8, hvor det fremgår at Klageren har modtaget 1.50863555 BTC fra mining den 29. juni 2014. Dette er, som nævnt i mit indlæg af 5. marts 2024, den sidste ”portion” BTC Klageren har fået fra mining.
Hvis ikke indkomsten hidrører fra Klagerens mining af BTC, er de eneste andre muligheder, at indsætningerne på Klagerens konto stammer fra salg af BTC Klageren har modtaget i gave eller nogen han har købt. Som det fremgår, er der imidlertid intet bevis for at det er tilfældet. Derimod har Klageren beviseligt modtaget BTC fra mining, hvilket således understøtter Klagerens forklaring, som under hele sagens forløb har været konsistent og troværdig, hvorfor denne skal lægges til grund.
Det forekommer endda omsonst, at Klageren skulle have opfundet en forklaring, hvor han har mined BTC med sit gamle grafikkort for at købe Lindens dollars til brug for køb af kapper m.v. til sin avatar i [platform1].
Klageren er dermed ikke enig med Skatteankestyrelsen i det standpunkt, at sagen er en simpel sag om dokumentation for indsætninger på Klagerens konti. Sagen handler om, hvorvidt Klageren har drevet hobbyvirksomhed med mining af BTC eller ej, og hvis ikke, hvorvidt han så har mined med spekulation for øje, og dermed om Klagerens gevinster fra salg af kryptovaluta er skattepligtige.
Henset til, at Skatteankestyrelsen allerede har fastslået, at Klagerens mining af BTC er et udslag af personlige interesse for teknologien bag blockchain, kan det under alle omstændigheder slås fast, er Klageren ikke har erhvervet BTC med gevinst for øje.
Klageren er derfor, som det fremgår, grundlæggende helt uenig i Forslaget.
Man kan desuden undres, at Skatteankestyrelsen på kontormødet den 22. februar 2024 anmodede om diverse dokumentation og forklaringer, for allerede få dage efter mit supplerende indlæg af 5.
marts 2024 blev indgivet at udsende en indstilling, der ingenlunde afspejler de svar, der er givet, men derimod ligner en forudfabrikeret indstilling uden inddragelse af de indgivne oplysninger.
3. Ny afgørelse fra Landsskatteretten
Den 17. november 2023 traf [Skatteankenævnet] afgørelse i en sag (sagsnr. 21- 0057194), der unægtelig er meget sammenlignelig med nærværende sag.
I sagen var der gået penge ind på Klagerens konti fra [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste1]. Disse beløb stammede fra salg af BTC, som Klageren havde erhvervet ved at veksle Linden Dollars fra spillet [platform1] til BTC via [vekslingstjeneste2]. Dette fandt sted i 2011. Samtlige BTC havde Klageren opbevaret på sin pc frem til 2015. Klageren havde desuden brugt BTC til at købe forskellige ting.
Klagerens baggrund for at erhverve BTC var en kombination af teknologisk fascination og praktisk håndtering af virtuelle værdier imellem computerspil.
Skattestyrelsen havde forhøjet Klagerens indkomst i 2017 med i alt kr. 1.512.152 som følge af Klagerens handel med BTC, der efter styrelsens opfattelse var foretaget med spekulationshensigt.
Skatteankenævnet anfører følgende i afgørelsen:
”Skatteankenævnet lægger til grund, at klageren købte bitcoins som følge af, at klagerens virtuelle valuta, Linden dollars, i spillet [platform1], alene kunne anvendes i [platform1], og at klageren købte bitcoins fordi de kunne anvendes som betalingsmiddel i andre spiluniverser, idet de kunne anvendes som et "universelt" virtuelt betalingsmiddel.
Skatteankenævnet lægger desuden til grund, at klageren har anvendt sine bitcoins som betalingsmiddel online flere gange og udenfor den virtuelle verden i en lang række tilfælde, f.eks. til køb af dagligvarer, og at klageren alene har købt bitcoins for et beskedent beløb.
Skatteankenævnet finder således, at klageren har anvendt sine bitcoins i overensstemmelse med det oplyste formål, der lå bag købet af klagerens bitcoins, herunder navnlig at anvende dem som betalingsmiddel. Der henvises til SKM 2021.240.LSR.
Skatteankenævnet finder på baggrund heraf, at klageren ikke har haft spekulationshensigt.”
Klageren har, som i den nævnte sag, anvendt BTC i forbindelse med spillet [platform1], hvor han har vekslet via [vekslingtjeneste2] til og fra Linden dollars, som er møntfoden i [platform1]. Klageren har ligesom i ovennævnte sag erhvervet BTC ud af interesse og for et beskedent beløb, idet Klageren dels har minet mere end hovedparten af sine BTC og så i få tilfælde har vekslet Linden Dollars til BTC for så at anvende dem igen med det samme i [platform1]. Herudover har Klageren, som i ovennævnte sag,
ikke anvendt sine BTC i en lang periode, hvor han havde indstillet al gaming på [platform1], herunder mining, før han begyndte af sælge ud.
Dette understøtter således Klagerens opfattelse, som beskrevet i klagerne i sagerne og mit supplerende indlæg, at der ikke er grundlag for at beskatte Klageren af indkomst fra hobbyvirksomhed med mining. Klageren stoppede med at mine i 2012/2013 og i 2014 fik overført den sidste mængde BTC fra mining til sin wallet, jf. bilag 8. Salg i 2015 og fremefter kan, som tidligere beskrevet, dels ikke anses for salg fra hobbyvirksomhed, da denne må anses for indstillet og overgået til privatsfæren senest i 2013 og dels, vil der i Klagerens tilfælde ikke være tale om omsætningsaktiver i virksomheden, men derimod tale om salg af anlægsaktiver, der ikke er skattepligtige.
Hertil kommer, at Skatteankestyrelsen i henhold til indstillingen til Skatteankenævnets afgørelse ikke har fundet det bevist, at indsætningerne på Klagerens konti hidrører fra salg af minede BTC. Det betyder dermed, at der i stedet vil være tale om salg af BTC, jf. bilag 13-15, erhvervet enten ved køb eller gave.
I det tilfælde, at Klageren må anses for at have solgt ud af anlægsaktiver i sin indstillede hobbyvirksomhed, vil der være tale om en skattefri indkomst fra salget, jf. f.eks. den juridiske vejledning afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed), hvor det fremgår, at ”Gevinst og tab på aktiver, som er anvendt i en hobbyvirksomhed, er bortset fra i spekulationstilfælde virksomhedsindkomsten uvedkommende”.
I alle tilfælde, vil det være relevant at se på, om Klageren har erhvervet BTC med spekulations hensigt, jf. SL § 5, stk. 1, litra a.
Som i ovennævnte afgørelse fra Skatteankenævnet har Klageren erhvervet BTC ud af interesse, men i Klagerens tilfælde ikke for BTC med for spillet [platform1]. Klagerens BTC var således alene et middel til at opnå bedre spillekvalitet og bedre resultater i sit spil. Klageren har som tidligere beskrevet, købt kapper og andre features til sin avatar på [platform1]. Klagerens BTC har aldrig været styrende, men blot et middel til at nå målet.
Det var, som beskrevet i indlæg af 5. marts 2024, på grund af kursen på BTC fremfor EUR og USD, at det var relevant for Klageren at anvende BTC til køb af Linden dollars, herunder naturligvis i al sin væsentlighed det forhold, at Klageren kunne mine BTC stort set gratis med sit gamle grafikkort fra sin pc.
Herudover har Klageren, som i den ovennævnte afgørelse, anvendt BTC som betalingsmiddel til køb af linux software til sin [produkt1], ligesom Klageren ikke har haft nogen aktivitet med sine BTC siden han stoppede med at spille i [platform1] og til han begyndte at sælge ud.
Det er derfor Klagerens opfattelse, som det var tilfældet i den nævnte afgørelse, at han har erhvervet BTC uden spekulationshensigt, og at hans salg af BTC derfor er skattefri af de samme grunde som nævnt i Skatteankenævnets afgørelse i sag 21-0057194.”
Retsmøde
Skattestyrelsen har ved indlæg af 19. april 2024 anført, at styrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling.
Klagerens repræsentant har ikke fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.
Indlæg på retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at forhøjelsen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015-2020 skal nedsættes til 0 kr. og gennemgik og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde.
Repræsentanten anførte yderligere, at der ikke er tvivl om, hvor beløbene på klagerens bankkonti kommer fra. Det fremgår således af den fremlagte dokumentation, at beløbene er overført fra wallets og vekslingstjenester. Oprindeligt har klageren foretaget mining af bitcoins alene for at bruge dem i spillet [platform1], og bitcoins er således ikke erhvervet med henblik på videresalg. Klageren har derfor ikke drevet hobbyvirksomhed, idet klageren ikke har foretaget mining af bitcoins som et omsætningsaktiv, men alene til at bruge i spillet [platform1]. Hvis det alligevel måtte antages, at klageren har drevet hobbyvirksomhed, så er denne virksomhed indstillet senest i 2013, hvorfor bitcoins på det tidspunkt så er overgået til privatsfæren.
Repræsentanten fremhævede, at klageren heller ikke har erhvervet bitcoins i spekulationsøjemed, idet de alene blev erhvervet til brug som betalingsmiddel i [platform1]. Der har således ikke været en videresalgshensigt. Klageren har aldrig haft interesse i bitcoins, men alene i [platform1]. Repræsentanten understregede, at situationen er sammenlignelig med afgørelsen i SKM2021.240.LSR og afgørelse fra SAN [...] af 17. november 2023, hvor fortjeneste blev anset for skattefri, idet de erhvervede bitcoins blev anvendt som betalingsmiddel.
For så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016 anførte repræsentanten, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt. I den forbindelse fremhævede repræsentanten, at der inden 2018 var flere afgørelser, der slog fast, at erhvervelser af bitcoins var et formuegode, der ikke blev beskattet ved efterfølgende salg. Det er også først i 2018, at Den juridiske vejledning nævner, at salg af bitcoins i spekulationsøjemed er skattepligtigt. Klageren har også dengang har rettet telefonisk henvendelse til Skattestyrelsen og fået bekræftet, at salg var skattefrit, om end den henvendelse ikke kan dokumenteres.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse. Skattestyrelsen anførte, at den ikke er bekendt med, at klageren har rettet henvendelse til Skattestyrelsen. For så vidt angår de øvrige forhold, har klageren ikke fremlagt det fulde billede af sine aktiviteter, hverken erhvervelser eller salg. Såfremt det antages, at klageren har foretaget mining af bitcoins, så henviste Skattestyrelsen til SKM2023.188.HR. Klageren anses ligeledes for at have handlet mindst groft uagtsomt, idet klageren ikke har selvangivet de pågældende indsætninger.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klageren skal beskattes af indsætninger på bankkonti fra udenlandske vekslingstjenester.
Retsgrundlaget
Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter.
I Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905.HR, fandt Højesteret, at det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at indsatte beløb på bankkonti, ikke skal beskattes. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
I Højesterets dom af 30. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.188.HR, fandt Højesteret, at bitcoins modtaget ved mining skal anses for erhvervet som led i udøvelse af hobbyvirksomhed, dvs. som indtjening i hobbyvirksomhed med bitcoin-mining. Salg udløste derfor skattepligt, jf. statsskattelovens § 4. Desuden lagde Højesteret til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har i indkomståret 2020 haft indsætninger på 119.028 kr. på sine bankkonti, som Skattestyrelsen har anset for at være skattepligtig indkomst.
I den her foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens bankkonti, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler eller midler, som ikke skal beskattes, jf. f.eks. Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.
Landsskatteretten lægger på baggrund af det fremlagte og oplyste til grund, at de indsatte beløb på klagerens bankkonti er overført fra en udenlandsk vekslingstjeneste. Der er herved lagt vægt på bl.a. de fremlagte kontoudtog. Dette angår selve overførslerne til klagerens bankkonti, men ikke hvorfra disse beløb hos vekslingstjenesten stammer.
Klageren har forklaret, at beløbene hos vekslingstjenesten stammer fra salg af bitcoins, som er erhvervet ved mining. Nærmere har klageren oplyst, at han har arbejdet med IT siden 1998 og haft stor interesse for software og IT-systemer, herunder spillet [platform1]. Klageren har således forklaret, at baggrunden for mining af bitcoins var, at klageren skulle anvende dem til at veksle til Linden Dollars til brug i spillet [platform1], og Linden Dollars kun kunne anskaffes ved veksling gennem bitcoins. På den baggrund har klageren gjort gældende, at indsætningerne på bankkonti repræsenterer midler, der ikke skal beskattes, da der ikke er tale om bitcoins erhvervet med henblik på videresalg, men alene til betaling.
Der foreligger ikke dokumentation for omfanget af bitcoins, som klageren har erhvervet ved mining, ligesom der heller ikke er fremlagt dokumentation for f.eks. omfanget af bitcoins vekslet til Linden Dollars eller salg af bitcoins til fiat-valuta. Der er således kun i begrænset omfang fremlagt materiale vedrørende f.eks. selve mining af bitcoins, omfang af mining af bitcoins, veksling af bitcoins til Linden Dollars og i det hele taget transaktioner knyttet til det forklarede. Klagerens forklaringer om, hvorfra beløbene hos vekslingstjenesten stammer, er dermed kun i ganske begrænset omfang understøttet af objektive momenter og forhold.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke ved sine forklaringer og det begrænsede materiale på tilstrækkelig vis har godtgjort, at de indsatte beløb hidrører fra midler, der ikke skal beskattes. Retten har lagt vægt på, at klagerens forklaringer ikke i højere grad er underbygget af objektive kendsgerninger i forhold til især omfanget af mining af bitcoins og anvendelse af bitcoins, herunder i lyset af tidsperioden og størrelsen af indsætningerne. Retten henviser herved også til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H. Der foreligger således ikke objektive kendsgerninger, der påviser eller understøtter, at bitcoins erhvervet ved mining rent faktisk er anvendt udelukkende til betaling i [platform1] via veksling til Linden Dollars, og der er ikke fremlagt dokumentation for disse transaktioner og omfanget af transaktionerne.
I forlængelse heraf bemærkes også, at indkomst ved mining og senere salg af bitcoins oftest vil være skattepligtig indkomst og ikke skattefri indkomst, jf. herved Højesterets dom af 30. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.188.HR. Som anført ovenfor, er der kun fremlagt begrænset dokumentation for mining af bitcoins, anvendelse af disse såvel som omfanget heraf, og der er derfor heller ikke tale om en situation, der er sammenlignelig med situationen i f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 29. marts 2021, offentliggjort i SKM2021.240.LSR, eller for den sags skyld [Skatteankenævnet]s afgørelse af 17. november 2023.
Landsskatteretten finder herefter, at klageren ikke har godtgjort, at indsætningerne på klagerens bankkonti er den skattepligtige indkomst uvedkommende. Indsætningerne skal derfor medregnes til klagerens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.