|
|
Kendelse af 04-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2024
Journalnr. 22-0102093
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperiode 1. halvår 2020 | |||
Nedsættelse af købsmoms | 74.514 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Afgiftsperiode 2. halvår 2020 | |||
Nedsættelse af købsmoms | 29.301 kr. | Nedsættelse | 27.461 kr. |
Afgiftsperiode 1. halvår 2021 | |||
Forhøjelse af salgsmoms | 119.210 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Nedsættelse af købsmoms | 67.489 kr. | Nedsættelse | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed under navnet [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden er startet den 24. august 2015 og er registreret med branchekode 477830 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst.
Skattestyrelsen har oplyst, at der for virksomheden er indberettet følgende salgs- og købsmoms for kontrolperioden:
Afgiftsperiode | Salgsmoms | Købsmoms |
1. halvår 2020 | 347.484 kr. | 332.141 kr. |
2. halvår 2020 | 316.517 kr. | 306.898 kr. |
1. halvår 2021 | 289.726 kr. | 339.926 kr. |
Skattestyrelsen har modtaget saldobalancer og tilhørende kontokort for indkomståret 2020 og 1. halvår 2021, momsopgørelse og momsafstemning for afgiftsperioden 1. halvår 2021 samt købsbilag vedrørende afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021.
Af de indsendte saldobalancer og kontospecifikationer fremgår følgende vedrørende salgs- og købsmoms:
Afgiftsperiode | Salgsmoms | Købsmoms |
1. halvår 2020 | 347.484 kr. | 326.355 kr. |
2. halvår 2020 | 316.517 kr. | 312.898 kr. |
1. halvår 2021 | 408.936 kr. | 331.563 kr. |
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 119.210 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2021 på baggrund af det fremsendte regnskabsmateriale for afgiftsperioden.
Indehaveren har oplyst, at han har indsendt alle købsbilag vedrørende afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021 til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har godkendt købsmoms på baggrund af henholdsvis 133, 245 og 172 bilag på i alt henholdsvis 257.627 kr., 277.597 kr. og 272.437 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021.
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden købsmomsfradrag for i alt 322 bilag og har nedsat beløbet for to bilagsnumre i regnskabet.
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms grundet manglende bilag, for bilag som ses at være medtaget som udgifter flere gange i regnskabet og for bilag som ses at være fakturaer udstedt til andre end indehaveren eller virksomheden.
De posteringer på kontoen for indgående moms i regnskabet, hvortil der ikke ses at foreligge underbilag, fordeler sig som følger:
Afgiftsperiode | Antal posteringer | Samlet beløb (moms af posteringer) |
1. halvår 2020 | 112 | 31.242 kr. |
2. halvår 2020 | 1 | 333 kr. |
1. halvår 2021 | 90 | 48.950 kr. |
De posteringer, som ses at være gentagelser af tidligere posteringer på kontoen for indgående moms i regnskabet, fordeler sig som følger:
Afgiftsperioder | Antal posteringer | Samlet beløb (moms af posteringer) |
1. halvår 2020 | 20 | 39.554 kr. |
2. halvår 2020 | 15 | 36.616 kr. |
1. halvår 2021 | 0 | 0 kr. |
De posteringer, som indgår i Skattestyrelsens opgørelse over udgifter, som Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag for, fordi fakturaen er udstedt til andre end virksomheden eller indehaveren, fordeler sig som følger:
Afgiftsperioder | Antal posteringer | Samlet beløb (moms af posteringer) |
1. halvår 2020 | 10 | 24.431 kr. |
2. halvår 2020 | 1 | 2.908 kr. |
1. halvår 2021 | 0 | 0 kr. |
Der foreligger kvitteringer for 10 af de ovenstående posteringer. Det fremgår af samtlige kvitteringer, at afsenderen er [virksomhed2], hvad der er købt, hvilket antal der er købt af hver vare, prisen pr. enhed, samlet pris samt moms heraf.
Der fremgår kundenavn, adresse og CVR-nr. på samtlige kvitteringer. Det er ikke virksomheden, som er angivet som modtager på kvitteringerne, hverken under navn, CVR-nr. eller adresse.
Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms på baggrund af en række bilag, fordi udgiften ikke ses at vedrøre virksomheden, fordi der er tale om en proforma faktura eller lignende, fordi der faktureres for repræsentation eller bespisning, fordi fakturaen ses at være uden moms, og fordi der er bilag, som ikke lever op til fakturakravene.
Ovennævnte posteringer fordeler sig som følger:
Antal posteringer | Samlet beløb (moms af posteringer) | |
1. halvår 2020 | 7 | 3.208 kr. |
2. halvår 2020 | 21 | 8.013 kr. |
1. halvår 2021 | 45 | 14.394 kr. |
Der foreligger 21 fakturaer, som vedrører udgifter, som Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag for, fordi fakturaen ikke indeholder moms. Der indgår henholdsvis 6 og 15 fakturaer i opgørelserne for afgiftsperioderne 2. halvår 2020 og 1. halvår 2021.
På fakturaen med bilagsnummer 3733 fremgår det, at moms af købet udgør 0 kr. På de øvrige fakturaer indgår der ikke oplysninger om moms.
Bilagsnummer 3850 og 3933 er fakturaer for udgifter, som Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag for, fordi udgiften ikke ses at være virksomhedsrelateret. Begge posteringer indgår i afgiftsperioden 2. halvår 2020 i Skattestyrelsens opgørelse.
Begge fakturaer angår leasing af bilen Nissan X-trail med registreringsnummeret [reg.nr.1]. Det fremgår også, at fakturaerne er adresseret til [F].
[F]’s adresse er ikke sammenfaldende med virksomhedens, og [F] ses ikke at have tilknytning til klagerens virksomhed.
Skattestyrelsen har undersøgt [F]’s relation til virksomheden i forbindelse med sagens behandling. Skattestyrelsen fandt ikke nogen tilknytning mellem [F] og virksomheden.
Skattestyrelsen har oplyst, at den pågældende Nissan X-trail har ikke været registreret under virksomheden i motorregistret i afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021.
Der er fremsendt 16 bilag, som vedrører udgifter, som Skattestyrelsen har nægtet købsmomsfradrag for, fordi de fremsendte bilag ikke lever op til fakturakravene.
Det fremgår af bilagsnummer 327 og 1008, at der er tale om henholdsvis en ”Foreløbig følgeseddel, ugyldig som kvittering” og en proforma faktura.
Bilagsnummer 98, 201, 3973, 3499 og 3985 er rykkerskrivelser. Der er angivet afsender, modtager samt faktura nummer på bilagene. På samtlige bilag fremgår en henvisning til den oprindelige faktura med fakturanummer og skyldigt beløb. Det fremgår ikke af de fremsendte bilag, hvilken mængde og arten af de leverede varer/ydelser eller prisen pr. enhed. Der fremgår ikke afgiftsgrundlag eller gældende afgiftssats.
Bilagsnummer 194, 3896, 3895, 3673 og 3897 ses at være uddrag af mails eller rykkerskrivelser. Der fremgår ikke afsender, modtager, fakturanummer eller faktureret vare eller ydelse på de fremsendte bilag. Der fremgår ikke afgiftsgrundlag eller gældende afgiftssats.
Bilagsnummer 3582 og 3583 ses at være oversigter over to enkeltstående transaktioner. Det fremgår, hvilket beløb der er overført samt til hvilket kontonummer. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af bilagene.
Bilagsnummer 4019 og 3966 er kvitteringer for køb af ”99 kr. SIM”. Det fremgår, hvem afsenderen er af kvitteringerne, hvem modtageren er samt hvilket samlet beløb, der er blevet betalt. Det fremgår ikke, hvad prisen er pr. enhed, og der fremgår ikke afgiftsgrundlag eller gældende afgiftssats.
Endelig har Skattestyrelsen nedsat fradraget for købsmoms på baggrund af to fakturaer med bilagsnummer 3938 og 3976, som vedrører el, hvor Skattestyrelsen har reguleret beløbet i overensstemmelse med de fremsendte fakturaer.
Skattestyrelsen har foretaget følgende reguleringer:
Bilagsnummer | Dato | Moms før | Moms efter | Ændring |
3938 | 31. august 2020 | 384 kr. | 237 kr. | 147 kr. |
3976 | 1. oktober 2020 | 1.484 kr. | 1.173 kr. | 310 kr. |
De fremsendte fakturaer er fra [virksomhed3], hvoraf fremgår, at der faktureres for 1 stk. forudbetaling af el på henholdsvis 1.921 og 7.278 kr., hvoraf momsen udgør henholdsvis 384 kr. og 1.456 kr.
Der fremgår også en oversigt over det konkrete elforbrug i den pågældende periode. Den beregnede udgift for perioden udgør henholdsvis 1.185 kr. og 5.867 kr., hvoraf momsen udgør henholdsvis 237 kr. og 1.173 kr.
På baggrund af ovenstående har Skattestyrelsen nedsat virksomhedens købsmoms med henholdsvis 74.514 kr., 29.301 kr. og 67.489 kr. i afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 119.210 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2021.
Skattestyrelsen har samtidig nedsat virksomhedens fradrag for købsmoms med henholdsvis 74.514 kr., 29.301 kr. og 67.489 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
”[...]
Efter påbegyndelsen af momskontrollen, har virksomhedens revisor udarbejdet regnskabet. Heraf kommer reguleringen af salgsmomsen for 2021 på 119.210 kr. Skattestyrelsen har på det foreliggende grundlag ikke bemærkninger til revisors opgørelse af salgsmomsen.
[...]
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Momsregistrerede virksomheder har ret til fradrag for købsmoms af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, og som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Det står i momslovens § 37.
Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens fradragsregler i § 37-41a, skal kunne fremlægge dokumentation i form af købsbilag, afregningsbilag eller lignende. Bilagene skal opfylde fakturakravene, hvilke står i momsbekendtgørelsens § 81 og § 57.
Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre regnskab over køb, og momstilsvaret for hver momsperiode skal opgøres og indberettes til Skatteforvaltningen. Det står i momslovens § 56 og § 57 samt momsbekendtgørelsens § 79.
Skattestyrelsen har modtaget regnskabsmateriale samt bilag for hele kontrolperioden. Indledningsvist bemærkes, at de indberettede beløb for indgående afgift for år 2020 samt 1. halvår 2021 ikke stemmer med bogføringen. Samlet er der her en afvigelse på
1. halvår 2020 | 2. halvår 2020 | 1. halvår 2021 | |
Indberettet købsmoms | 332.141 | 306.898 | 339.926 |
Ifølge regnskab | 326.355 | 312.898 | 331.563 |
Ændring | 5.786 | -6.000 | 8.363 |
Vi bad virksomheden om at få alle bilag, idet der i forbindelse med stikprøvekontrollen var mange bilag som manglede. Af det modtagende materiale, kan fortsat konstateres, at manglende dokumentation ligeledes afspejles af de resterende bilag.
For hele år 2020, mangles der samlet 113 købsbilag, som ellers fremgår i regnskabet. Materialet er blevet gennemgået, og det fremgår, at der bl.a. er foretaget mange dobbeltposteringer. Derudover vurderes dokumentation for flere af udgifterne for at være utilstrækkelig, og opfylder dermed ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57.
Vi henviser til vedlagte bilag, hvori der er opgjort, hvor meget fradrag som kan godkendes.
Bilag A1) Godkendt købsmoms 2020
Bilag A2) Godkendt købsmoms 2021
Vi henviser også til vedlagte bilag, hvori der er opgjort, hvor meget der ikke er godkendt fradrag for.
Bilag B) Manglende bilag 2020 og 2021
Bilag C) Dobbeltposteringer nægtet 2020
Bilag D) Faktura udstedt til andre 2020
Bilag E) Nægtet årsag 2020 og 2021
Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms, med følgende begrundelser:
Manglende dokumentation
Manglende opfyldelse af fakturakrav
Dobbeltposteringer
Uvedkommende udgifter
Manglende bilag/dokumentation
Ved afstemning af modtagende bilag med kontospecifikationer, kan vi konstatere at der mangler:
113 bilag for hele regnskabsår 2020
90 bilag for 1. halvår 2021.
De manglende bilag udgør:
regnskabsår 2020, 31.575 kr. (31.242 kr. + 333 kr.)
halvår 2021, 48.950 kr.
De manglende bilag er oplistet i de vedlagte excel-filer. Bilag B) Manglende bilag
Da vi ikke er i besiddelse af bilagene, opfylder virksomheden ikke momslovens krav til dokumentation for at udøve fradragsret for købsmoms. Alene af den grund kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag for købsmoms vedrørende disse udgifter. Dette står i momslovens § 37, samt momsbekendtgørelsens § 57 og § 81.
Skattestyrelsen nægter derfor fradrag for 80.525 kr., på grund af manglende fremvisning af dokumentation.
Opgjort per halvår, fordeler beløbet sig således:
1. halvår 2020 nægtes der fradrag for 31.242 kr.
2. halvår 2020 nægtes der fradrag for 333 kr.
1. halvår 2021 nægtes der fradrag for 48.950 kr.
Opgørelse over ikke-godkendte fradragsbeløb:
Se vedlagte Bilag E) Nægtet årsag 2020 og 2021.
1. halvår 2020 3.208 kr.
2. halvår 2020 8.013 kr.
1. halvår 2021 14.394 kr.
Nedenfor er en nærmere begrundelse til hvorfor der er nægtet fradrag
Fakturaer uden moms
Forudsætningen for at der kan godkendes momsfradrag er, at der på de fremviste dokumentationsbilag fremgår et momsbeløb, dette står i momsbekendtgørelsens § 57. Virksomheden har haft en del salg med bl.a. taletidskort fra [...], hvor der tilhører håndskrevne kvitteringer, samt [...], hvortil der er udstedt købsfakturaer. Der fremgår ikke momsbeløb på disse fakturaer. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for momsbeløb, som ikke tydeligt fremgår på bilagene.
Rykkere
Virksomheden har taget fradrag for rykkere. Et rykkergebyr er uden moms, da det betragtes som en godtgørelse af omkostninger, for pengeydelser som ikke er modtaget til aftalt tid. Dette står i den juridiske vejledning 2021 -1 afsnit D.A.8.1.1.1.3.
Idet den oprindelige faktura ikke er vedlagt, kan der ikke ud fra rykkerfakturaerne opgøres hvad det momspligtige beløb udgøre. Da der ikke er behørig dokumentation for disse momspligtige udgifter, nægtes der fradrag for disse. Her henvises til momsbekendtgørelsens § 57.
Ikke tilstrækkelig dokumentation
Af dokumentationsgrundlaget, er der flere af bilagene som ikke lever op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57. Dokumentationen består i flere tilfælde af udklip af den nederste del af en mail, hvor der blot er angivet, det skyldige beløb. Der er her mangel på væsentlige informationer. Der er ligeledes udklip af bankbetalinger, hvor der blot fremgår beløb. For at et bilag skal kunne godkendes som tiltrækkelig dokumentation, skal det opfylde en række formelle krav. Du kan læse mere om dette i momsbekendtgørelsens § 57.
Der er taget fradrag for en proforma faktura samt en foreløbig følgeseddel. På bilag 1008 fra [virksomhed4], fremgår direkte på bilaget, at det er en proformafaktura, som er ugyldig som faktura. Der nægtes derfor fradrag herfor. På den foreløbige følgeseddel, bilag 327, er der ligeledes anført på bilaget at den er ugyldig som faktura
Uvedkommende udgifter
Virksomheden har 6 gange i år 2020 taget fradrag for leasingudgifter fra [finans1] til en bil. Bilen er en Nissan X-trail med registreringsnummer [reg.nr.1]. Fakturaerne er dog udstedt til [F]. Hun er ægtefælle til [M], som virksomhedsindehaver bor hos. Umiddelbart tyder det ikke på, at denne udgift vedrøre [virksomhed1]. Da fakturaen hverken er udstedt til virksomheden, eller indehaver, kan der ikke opnås fradragsret efter momslovens § 37.
Ifølge motorregistreret er der kun registreret en Mercedes Benz Vito, 115 cdi auto. med registreringsnummer [reg.nr.2] under virksomheden. Det er derfor kun udgifter der vedrøre dette køretøj, som virksomheden kan få fradrag for.
Der nægtes derfor fradrag for leasingydelserne. Samlet udgøre dette 3.918 kr.
Der er derudover taget fradrag for en [virksomhed5]-regning som er udstedt til [M]. Da fakturaen er udstedt til en anden end virksomheden og dennes indehaver, nægtes der fradrag for denne udgift efter momslovens § 37. Beløbet udgøre 132 kr.
Ved gennemgang af købsbilag for 2020 har vi konstateret, at 11 købsbilag er udstedt til andre end virksomheden. Momsbeløbet udgør i alt 27.339 kr. Se opgørelse: Bilag D) Faktura udstedt til andre 2020.
Dobbeltposteringer i 2020
Af regnskabet for hele år 2020, kan det konstateres at der i 63 tilfælde er foretaget dobbelt-posteringer. Samme faktura er blevet udskrevet og bogført flere gange. Fakturaerne er identiske med samme fakturanummer og faktureringstidspunkt. Det samlede momsbeløb på alle fakturaerne udgøre 139.348 kr. Derudover er der foretaget en enkelt trippel-postering. Der er her tale fejl i bogføringen af regnskabet, i momslovens § 55 står at regnskabet skal føres i overensstemmelse med bogføringsloven.
Der fremgår ikke af regnskabet, at disse posteringer, hverken er rettet eller udlignet med kreditnotaer. Vi har derfor gennemgået disse, og godkendt 31 af posteringerne (63.178 kr.), og nægtet fradrag for 35 af posteringerne (76.170 kr.), således at der kun gives fradrag 1 gang for hver udgift.
Regulering af dobbeltposteringer:
Samlet | Godkendt fradrag | Nægtet fradrag | |
Antal | 66 | 31 | 35 |
Beløb | 139.348 kr. | 63.178 kr. | 76.170 kr. |
For en samlet opgørelse med bilagshenvisning, henviser vi til det vedlagte Bilag C) Dobbeltposteringer nægtet 2020.
Regulerede beløb
For regnskabsår 2020, er der foretaget regulering af 2 posteringer. Det drejer sig om 2 elregninger, hvor det er bogført forkert momsbeløb. Samlet giver disse reguleringer en ændring på 457,50 kr. Uden fradragsret efter momslovens § 37. Se Bilag F) Regulerede beløb
På dette grundlag ændrer Skattestyrelsen virksomhedens købsmoms som følger:
Skattestyrelsen ændre købsmomsen for 1. halvår 2020 fra 332.141 kr. til 257.627 kr. Dette er en ændring af købsmomsen på 74.514 kr.
Skattestyrelsen ændrer købsmomsen for 2. halvår 2020 fra 306.898 kr. til 277.597 kr. Dette er en ændring af købsmomsen på 29.301 kr.
Skattestyrelsen ændrer købsmomsen for 1. halvår 2021 fra 339.926 kr. til 272.437 kr. Dette er en ændring af købsmomsen på 67.489 kr.
[...]”
Udtalelse fra Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har i udtalelse af 1. december 2022 fastholdt den påklagede afgørelse.
Klagerens opfattelse
Indehaveren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms med 119.210 kr. for afgiftsperioden 1. halvår 2021 nedsættes.
Indehaveren har også nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse om nedsættelse af virksomhedens fradrag for købsmoms på henholdsvis 74.514 kr., 29.301 kr. og 67.489 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021 nedsættes.
Til støtte for påstandene er bl.a. anført:
”[...]
Dette er en klage over Afgørelse af den 17. oktober 2022 fra Skattestyrelsen for [virksomhed1]
Jeg vil gerne klage over Skattestyrelsens Afgørelse af 17. oktober 2022, da Skattestyrelsen har forhøjet min moms med 284.414 kr. og dette kan jeg (klageren) ikke godkende.
Klagerens anbringender og begrundelser er følgende:
SKAT har lavet en kontrol af min virksomhed for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021.
Mit CVR- nummer for virksomheden er [...1] og jeg har drevet virksomheden siden 2015.
Klageren finder, at de i afgørelsen indeholdte beregninger og begrundelser er foretaget med urette og er fejlbehæftede, idet alle indbetalinger på virksomhedens bankkonto er anset som salg, uanset om disse er skattepligtige eller ej.
Jeg er ikke enige i Skat´s opgørelse af min Salgsmoms på 1.072.937 kr. og købsmoms på 807.661 kr.
Som jeg har forklaret SKAT har jeg ikke kunne få fat i min tidligere revisor som har angivet mine regnskabsoplysninger til SKAT i første omgang.
Da jeg derefter har fundet en ny revisor [person1] fra [virksomhed6] har han lavet hele regnskabet forfra for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2021, som jeg gerne ville have som grundlag får min moms og skatteberegning for 2020 og 2021.
Jeg har endvidere selv afleveret alle bilagene til SKAT, men alligevel vil SKAT ikke godkende mit regnskab.
Klageren nedlægger derfor påstand om, at de skete skønsmæssige forhøjelser af moms skal annulleres, og at de oprindelige af virksomhedens revisor og skatteyderen beregnede beløb for moms fastholdes.
[...]”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskab for afgiftsperioden 1. halvår 2021, for så vist angår salgsmoms.
Landsskatteretten skal også tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat virksomhedens købsmoms med henholdsvis 74.514 kr., 29.301 kr. og 67.489 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021 blandet andet med henvisning til manglende bilag og fremlagt dokumentation, som ikke lever op til fakturakravene i momsloven.
Retsgrundlaget
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varer eller ydelser finder sted. Der fremgår følgende af bestemmelsens stk. 2 og stk. 3:
”Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt, (...)”
For at bestemmelsen i momslovens § 23, stk. 3, finder anvendelse, er det nødvendigt, at alle relevante enkeltheder vedrørende den omstændighed, der udløser afgiftspligtens indtræden, dvs. den fremtidige levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt, og at goderne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor afdraget betales, jf. C-419/02, [virksomhed7] Ltd.
Retten til fradrag indtræder på det tidspunkt, hvor afgiftspligten for den fradragsberettigede vare eller ydelse indtræder (leveringstidspunktet) jf. momslovens §36 a.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168 og artikel 178 til 179.
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
I medfør af momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.
Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler den afgiftspligtige, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Af dagældende § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 fremgår:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Momsbekendtgørelsens kapitel 12 indeholder en række fakturakrav. I bekendtgørelsens dagældende § 58, stk. 1, er fastsat de nærmere krav til fakturaens indhold:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Såfremt fakturaerne ikke opfylder de forskriftsmæssige krav om angivelse af ydelsernes art og omfang, foreligger der unormale forhold, hvorefter virksomheden pålægges en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at det fremlagte regnskabsmateriale er mangelfuldt, og at virksomhedens momstilsvar derfor skal fastsættes skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2. Der er herved lagt vægt på den indberettede købsmoms i afgiftsperioderne 1. halvår 2020 til 1. halvår 2021 ikke stemmer overens med det fremsendte regnskab, og at indehaveren ikke efter anmodning har fremsendt samtlige underliggende bilag til regnskabet. Indehaverens oplysning om, at han har sendt alle bilag til Skattestyrelsen kan ikke føre til et andet resultat.
Salgsmoms
Landsskatteretten finder, at det fremsendte regnskabsmateriale for afgiftsperioden 1. halvår 2021 kan lægges til grund for en korrekt ansættelse af virksomhedens salgsmoms. Retten lægger i denne vurdering vægt på, at der ikke foreligger oplysninger, som ville kunne føre til tvivl om regnskabets rigtighed i relation til virksomhedens salg.
Retten lægger endvidere vægt på, at salgsmomsen i regnskabet er opgjort af virksomhedens egen revisor, og at den indberettede salgsmoms stemmer overens med den opgjorte salgsmoms i regnskabet i de øvrige afgiftsperioder.
Indehaverens oplysninger om, at samtlige indbetalinger på virksomhedens bankkonto uretmæssigt er anset som salg, kan ikke føre til et andet resultat. Dette henset til, at salgsmomsen er forhøjet i overensstemmelse med det fremsendte regnskab og den af indehaveren oplyste salgsmoms for afgiftsperioden.
Landsskatteretten finder derfor, det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden 1. halvår 2021 med 119.210 kr.
Købsmoms
Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at Skattestyrelsen har fået tilsendt alle de bilag virksomheden havde. Der er ikke i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt nye bilag, der ikke allerede har indgået i Skattestyrelsens behandling af sagen.
Landsskatteretten finder, at der alene kan godkendes købsmoms én gang for de 35 bilag, som ses at indgå flere gange i det fremsendte regnskab under indgående moms.
På denne baggrund finder Landsskatteretten ikke grundlag for at godkende købsmomsfradrag for de efterfølgende posteringer af samme bilag på henholdsvis 39.554 kr. og 36.616 kr. i afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2020.
Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at godkende købsmomsfradrag for de 10 posteringer, hvor fakturaen er udstedt til andre end virksomheden.
Retten lægger herved vægt på, at modtagerens navn, CVR-nr. og adresse ikke er virksomhedens. Det er derfor ikke dokumenteret, at udgifterne udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens leverancer.
For de 21 bilag, hvorpå der ikke fremgår moms, eller hvor momsen er angivet til 0 kr., finder retten, at det ikke er dokumenteret, at virksomheden har afholdt afgift af varerne eller ydelserne i de pågældende bilag.
Da der alene kan opnås fradrag for afgifter som virksomheden har afholdt, finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at godkende købsmomsfradrag for de pågældende bilag.
For bilagsnummer 3850 og 3933 finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret, at udgifterne er relateret til virksomheden. Retten lægger vægt på, at der i bilagene faktureres for leasing af en bil, som ikke i perioden har været registreret til virksomheden. Retten lægger også vægt på, at fakturaerne er adresseret til [F], som ikke ses at have tilknytning til virksomheden.
Landsskatteretten finder således ikke grundlag for at godkende købsmomsfradrag på baggrund af bilagene til bilagsnummer 3850 og 3933.
Landsskatteretten finder, at bilag 98, 201, 3973, 3499, 3985, 194, 3896, 3895, 3673, 3897, 3582, 3583, 4019 og 3966 ikke indeholder de forskriftsmæssige oplysninger i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet der ikke fremgår konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser.
Retten lægger desuden vægt på, at de pågældende bilag ikke indeholder oplysninger om afgiftsgrundlag eller gældende afgiftssats.
For bilagsnummer 194, 3896, 3895, 3673, 3897, 3582 og 3583 lægger retten endvidere vægt på, at afsender og modtager ikke fremgår af de fremsendte underbilag.
Da det på bilagsnummer 327 og 1008 er oplyst, at der er tale om henholdsvis en ”Foreløbig følgeseddel, ugyldig som kvittering” og en proforma faktura, har bilagene ikke karakter af en faktura eller kvittering, idet oplysningerne i bilagene ikke har karakter af en endelig aftale om levering mod vederlag.
Idet bilagsnummer 98, 201, 3973, 3499, 3985, 194, 3896, 3895, 3673, 3897, 3582, 3583, 4019, 3966, 327 og 1008 ikke lever op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1, påhviler der virksomheden en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, jf. SKM2023.213.ØLR.
Idet der ikke er indsendt yderligere dokumentation for de pågældende posteringer i regnskabet, finder retten, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
De fremsendte fakturaer til bilagsnummer 3938 og 3976, indeholder en forudbetaling på ’Tank El-Forudbetaling’, som er angivet som 1 stk.
Retten til fradrag indtræder i henhold til momslovens § 36 a på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.
Afgiftspligten indtræder i henhold til momslovens § 23, stk. 1, på leveringstidspunktet, medmindre der udstedes faktura eller sker forudbetaling, jf. § 23, stk. 2 eller 3.
I den konkrete sag er der udstedt faktura, hvoraf fremgår en forudbetaling i form af en ’tank-op-aftale’.
Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at forudbetalingen er pålagt moms, og det fremgår af sagens oplysninger, at det er den forudbetalte moms, virksomheden har taget fradrag for.
Landsskatteretten finder, at ’tank-op-aftalen’ lever op til betingelserne for fradrag for forudbetaling efter momslovens § 23, stk. 3. Retten har lagt vægt på, at der er angivet et fast beløb til betaling, og at beløbet er angivet at vedrøre betaling for virksomhedens fremtidige el-forbrug. Der er således tale om forudbetaling af en på forhånd kendt ydelse, eller et på forhånd kendt samlet beløb.
Retten finder på denne baggrund, at der kan godkendes købsmomsfradrag for forudbetalingen for el i henhold til de fremsendte fakturaer på henholdsvis 384 kr. og 1.456 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2020.
Foruden forudbetalingen indeholder fakturaerne til bilagsnummer 3938 og 3976 også betalingen for virksomhedens konkret opgjorte forbrug i perioden forud for fakturaens udstedelse.
Retten finder, at der kan godkendes købsmomsfradrag i henhold til fakturaerne, jf. momslovens § 23, stk. 2, for den moms, der kan henføres til konkret leveret el på henholdsvis 237 kr. og 1.173 kr.
For bilagsnummer 3938 og 3976 har Skattestyrelsen godkendt købsmomsfradrag på i alt 1.410 kr. (237 kr. + 1.173 kr.), på baggrund af opkrævningen af virksomhedens konkrete forbrug i perioden forud for dateringen på fakturaen.
Retten finder herefter at der er grundlag for at forhøje virksomhedens fradrag for købsmoms i henhold til de fremsendte fakturaer med i alt 1.840 kr. (384 kr. +1.456 kr.).
Landsskatteretten finder således grundlag for at godkende yderligere købsmomsfradrag på i alt 1.840 kr. (384 kr. + 1.456 kr.) i forhold til de af Skattestyrelsen godkendte.
For de øvrige posteringer i opgørelsen af den indgående moms i regnskabet, som Skattestyrelsen ikke har godkendt købsmomsfradrag for, lægger retten vægt på, at der ikke for Landsskatteretten er fremlagt dokumentation for udgifterne i form af underbilag. Idet retten ikke har modtaget dokumentation for posteringerne i opgørelsen af indgående moms regnskabet, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at godkendte købsmomsfradrag for de pågældende posteringer.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens nedsættelse af fradrag for købsmoms for 2. halvår 2020 fra 29.301 kr. til 27.461 kr., det vil sige med 1.840 kr. I øvrigt stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.