Kendelse af 07-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2024

Journalnr. 22-0102772

Klagepunkt	Skattestyrelsen s afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatteretten s afgørelse
1. juli 2020 – 30. juni 2021
Manglende indeholdelse af A-skat og hæftelse herfor	322.727 kr.	0 kr.	Forhøjes til 403.403 kr.
Manglende indeholdelse af AM-bidrag og hæftelse herfor	51.024 kr.	0 kr.	Forhøjes til 63.779 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, Klagerens navn CVR-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 18. august 2017. Selskabet er ejet og drevet af [person1], der er direktør. Selskabet er registreret under branchekoden 411000 ”Gennemførelse af byggeprojekter”. Selskabets formål er at drive virksomhed med byggeprojekter, renovering af ejendomme, ejendoms- og haveservice samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har været momsregistreret fra stiftelsesdatoen og er senest registreret for indeholdelsespligt fra den 1. november 2020.

Selskabets ejer har oplyst, at selskabet ikke har ansatte, og derfor lejer selskabet mandskab til udførelse af de opgaver, som selskabet påtager sig.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har selskabet i perioden november 2020 til juni 2021 været registreret med følgende antal ansatte:

Periode	Antal ansatte	Årsværk
November 2020	1	0.23
December 2020	1	0.24
Januar 2021	2	1.24
Februar 2021	2	1.24
Marts 2021	2	1.21
April 2021	2	1.26
Maj 2021	2	1.25
Juni 2021	2	1.21

Af CVR fremgår, at selskabet ikke har haft ansatte i resten af kontrolperioden.

Selskabet har leveret ydelser til selskabets kunder og har ifølge selskabets indsendte regnskaber haft en omsætning på 1.453.771 kr. i 2020 og 1.522.437 kr. i 2021.

Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag er en konsekvens af, at der ikke anses at være sket reel levering af ydelser fra underleverandøren [virksomhed2] ApS, og at selskabets betaling af fakturaerne fra [virksomhed2] ApS i stedet anses for at være gået til aflønning af uregistreret arbejdskraft.

For så vidt angår underleverandøren, gør følgende forhold sig gældende:

[virksomhed2] ApS ,CVR-nr. [...2], er stiftet den 8. juni 2020. [virksomhed2] ApS er stiftet af [person2], som frem til den 2. november 2020 var administrerende direktør. [virksomhed2] ApS er registreret under branchekoden 466400 ”Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør til tekstilindustrien”. [virksomhed2] ApS’ formål er at drive engroshandel med køb og salg af varepartier, køb og salg af ejendomme, samt hermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

[virksomhed2] ApS har ændret navn den 10. november 2020 til [virksomhed3] ApS, og den 2. november 2020 tiltrådte [person3] som administrerende direktør.

[virksomhed2] ApS blev taget under konkurs den 1. juli 2021.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed2] ApS har været momsregistreret fra stiftelsesdagen til konkursdagen, og at [virksomhed2] ApS var registreret for indeholdelsespligt fra den 27. juli 2020 til konkursdagen.

Det fremgår af CVR, at [virksomhed2] ApS havde følgende ansatte og årsværk i perioden juli 2020 til december 2020:

Periode	Antal ansatte	Årsværk
Juli 2020	16	5
August 2020	20	13
September 2020	21	14
Oktober 2020	27	15
November 2020	28	18
December 2020	26	22

[virksomhed2] ApS har ifølge CVR ikke haft ansatte i den resterende del af kontrolperioden.

Selskabet har fremlagt 15 fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS til selskabet:

Fakturadato	Faktura nr.		Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
08/09/2020	760	Indlejet mandskab Vedr [by1] Sags nr. 2281 Mandskabs timer	45.000,00 kr.	11.250,00 kr.	56.250 kr.
09/09/2020	762	Vedr [by2] Mandskab indlejet Mandskabs timer	46.125,00 kr.	11.531,25 kr.	57.646,25 kr.
4/10/2020	767	[by1] sags nr. [by1] Indlejet mandskab Mandskabs timer	38.775,00 kr.	9.693,75 kr.	48.468,75 kr.
11/10/2020	770	Indlejet mandskab [by2] sags nr. 2265 Mandskabs timer	34.375,00 kr.	8.593,75 kr.	42.968,75 kr.
11/10/2020	771	Indlejet mandskab [by3] sags nr. 2285 Indlejet mandskab	51.625,00 kr.	12.906,25 kr.	64.531,25 kr.
18/10/2020	776	Indlejet mandskab Sags nr. 2281 [by4] Afstemt på møde Mandskabs timer	53.422,50 kr.	13.355,63 kr.	66.778,13 kr.
05/11/2020	788	Indlejet mandskab Sags nr. – 2285 Ifølge aftale Mandskabs timer	25.375,00 kr.	6.343,75 kr.	31.718,75 kr.
04/12/2020	811	Betaling af gammel sag [adresse1] Mandskabs timer	46.812,50 kr.	11.703,13 kr.	58.515,63 kr.
06/12/2020	817	Manglende betaling for mandskab [by2] sag 2281 Mandskab	37.865,00 kr.	9.466,25 kr.	47.331,25 kr.
28/12/2020	839	Manglende betaling [by1] sags nr. 2281 Mandskab	21.775,00 kr.	5.443,75 kr.	27.218,75 kr.
28/12/2020	840	Afslutning [by5] sags nr. 2282 Mandskab	32.650,00 kr.	8.162,50 kr.	40.812,50 kr.
07/01/2021	846	Afvikling af gæld vedr. [adresse2] Sag [by6] Mandskab	53.250,00 kr.	13.312,50 kr.	66.562,50 kr.
25/01/2021	859	Afvikling af gammel gæld Sags nr. [adresse3] Mandskab	46.812,50 kr.	11.703,13 kr.	58.515,63 kr.
25/01/2021	860	Afvikling af gammel gæld Sags nr. [by7] Mandskab	52.375,00 kr.	13.093,75 kr.	65.468,75 kr.
25/01/2021	861	Indlejet mandskab fra 01/11-2020 til og med 23/12-2020 Sags nr. [by8] Mandskab	51.562,50 kr.	12.890,63 kr.	64.453,13 kr.
Total			637.800 kr.	159.450 kr.	797.240 kr.

Af fakturaerne fremgår dato og fakturanummer. Der fremgår ikke kronologi i fakturanumrene. Derudover fremgår det, at der er tale om leje af mandskab, angivet i antal, enheder og til enhedspriser. Enhed bliver målt i timer og andre gange i stk. Det fremgår ikke præcist, hvilken type arbejde der er udført, hvem arbejdet er udført af, og hvornår arbejdet er udført. På fakturaerne er lokationen for arbejdet anført uden præcis angivelse af adressen. Det er beskrevet som ”[by1]”, ”[by2]”, ”[by3]” etc.

Fakturanr. 846, 859 og 860 vedrører afvikling af gammel gæld.

Bankoplysninger, registreringsnummer og kontonummer er ikke identiske på fakturaerne. På fakturanr. 760, 762, 767, 770, 771, 776, 788, 817, 839 og 840 fremgår, at der skal indbetales til én konto. På fakturanr. 811 er det anført, at der skal indbetales til en anden konto^, mens det af fakturanr. 846, 859 til 861 fremgår, at der skal indbetales til en tredje konto.

[virksomhed2] ApS ændrede navn den 10. november 2020 til [virksomhed3] ApS. På fakturaer udstedt efter den 10. november 2020 er navnet [virksomhed2] ApS fortsat angivet.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ved kontrol er konstateret, at [virksomhed2] ApS ikke ejer biler, at hele bogføringsmodulet i Dinero ikke har været benyttet af [virksomhed2] ApS, at der kun er blevet angivet moms i to kvartaler, og at der er indberettet løn, men at der aldrig er blevet indbetalt A-skat og AM-bidrag. Lønningerne dækker kun perioden august 2020 til december 2020, uanset at [virksomhed2] ApS har udstedt fakturaer for perioden august 2020 til juli 2021.

Skattestyrelsen har tillige oplyst, at [virksomhed2] ApS som nystartet selskab har genereret en omsætning på 12 mio. kr. på et år.

Selskabet har ikke fremlagt samarbejdsaftale, timesedler, korrespondance eller anden direkte specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer. Selskabets repræsentant har anført, at det ikke kan forventes, at selskabet ”fortsat er i besiddelse af timesedler eller lignende ca. 1,5 år efter afslutning og afregning af mandskabslejen”.

Selskabets repræsentant har i relation til fakturaerne fra [virksomhed2] ApS fremlagt oplysninger om sammenhængen mellem købsfakturaer, udstedt af [virksomhed2] ApS, og salgsfakturaer udstedt af selskabet til selskabets kunder. Dette viser ifølge repræsentanten, at der er realitet bag de fremlagte fakturaer fra underleverandøren. Repræsentanten har fremlagt 42 salgsfakturaer. Repræsentanten har tillige fremlagt en samlet oversigt over sammenhængen, hvor avance og tab for de enkelte projekter er opgjort. Fælles for de fremlagte salgsfakturaer er, at det fremgår, at der f.eks. er tale om ”muret indervæg”, ”sat legablokke” etc. Det fremgår også, hvornår arbejdet er udført. På nogle fakturaer fremgår, hvor arbejdet er udført, f.eks. [by2], [by3] etc. Det fremgår ikke, hvem der har udført arbejdet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag med i alt 373.72 kr. for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021, idet selskabets udgifter til underleverandøren [virksomhed2] ApS anses for at være udgifter afholdt til aflønning af uregistreret arbejdskraft.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag):

”...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Jf. punkt 1.4 anser Skattestyrelsen ikke, at [virksomhed2] ApS har leveret ydelser til [virksomhed1].

Derfor anses de 15 fakturaer fra dette selskab at dække over ”sort løn”, som [virksomhed1] har udbetalt til ”sort ansatte”.

Jf. bilag 5 udgør det samlede fakturabeløb for de 15 fakturaer 637.800 kr.

Det er således af dette beløb, der skal beregnes AM-bidrag og A-skat for de ”sort ansatte”.

For lidt indberettet A-skat og AM-bidrag udgør herefter følgende:

AM-bidrag (8 % af 637.800 kr.):	51.024 kr.
A-skat (55 % af 637.800 kr. – 51.024 kr.)	322.727 kr.
I alt:	373.751 kr.

Endelig afgørelse

Selskabet har i mails af 19. juli og 24. august 2022 kommenteret Skattestyrelsens forslag af 11. juli 2022.

Da selskabet ikke er kommet med dokumentation for, at det er [virksomhed2] ApS eller en anden virksomhed, der har udført det arbejde, som selskabet har modtaget fakturaer for og betalt for, anses det ikke dokumenteret, at det er [virksomhed2] ApS eller en anden virksomhed, der har udført arbejdet. Derfor anses selskabets betalinger at dække over ”sort løn”, som selskabet har betalt til ”sort ansatte”.

Selskabet har således angivet 373.751 kr. for lidt i AM-bidrag og A-skat.

Beløbet opkræves ligeligt fordelt pr. måned for 2 måneder i 2020 (november og december, hvor Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen testselskabet er registreret for indeholdelsespligt) med henholdsvis 17.352 kr. i AM-bidrag og 109.751 kr. i A-skat pr. måned og for 1 måned i 2021 (januar) med henholdsvis 16.320 kr. i AM-bidrag og 103.224 kr. i A-skat.

Skattestyrelsen har således anset det samlede fakturabeløb i perioden eksklusiv moms for reelt anvendt til lønninger, hvor der ikke er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

A-skat og AM-bidrag er beregnet af fakturasummerne eksklusiv moms, svarende til det beløb der er fratrukket i regnskabet. Momsbeløbet indgår ikke i den beregnede lønudgift, da momsbeløbet anses for anvendt til andre formål.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det opgjorte beløb til ukendte modtagere ligger uden for den allerede angivne løn i selskabet.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag for perioden fra den 1. juli 2020 til 30. juni 2021 nedsættes med henholdsvis 322.727 kr. og 51.024 kr.

Selskabets repræsentant har anført følgende til støtte herfor:

”...

Ad A-skat og AM-bidrag

Jeg skal i det hele henvise til mine bemærkninger ovenfor omkring købsmoms.

Henset til, at ydelserne er købt hos [virksomhed2] ApS, og henset til, at [virksomhed1] ikke har nogen ansatte, så bestrides det, at de 15 fakturaer fra [virksomhed2] ApS dækker over ”sort løn”, som [virksomhed1] har udbetalt til ”sort ansatte”.

Hvorvidt der i [virksomhed2] ApS måtte have været ”sort ansatte”, som [virksomhed2] ApS har anvendt til udlejning til [virksomhed1], er [virksomhed1] uvedkommende, idet [virksomhed1] har indgået aftale med et dansk registreret selskab, og må i den forbindelse kunne lægge til grund, at der blev afregnet A-skat og AM-bidrag for selskabets ansatte, ligesom der blev afregnet moms.

”Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at hæve [virksomhed1] ApS’ A-skat og AM-bidrag med i alt kr. 373.751.

...”

Selskabets repræsentant har den 16. maj 2024 fremsendt følgende bemærkninger:

”...

Henset til, at [virksomhed1] ikke har nogen ansatte, og henset til, at [virksomhed1] skulle bruge mandskab til at udføre de i undertegnedes klage af 30. november 2022 anførte opgaver, kontaktede [virksomhed1][virksomhed2] ApS, idet [virksomhed1] var bekendt med, at [virksomhed2] ApS udlejede mandskab.

[virksomhed1] havde i den forbindelse kontakt med [person4], der formentligt er i familie med [person2], der er tidligere direktør i selskabet og ejer af selskabet, samt en person ved navn [person5]. [virksomhed1] er ikke bekendt med, hvilken rolle disse to personer havde i [virksomhed2] ApS, men det var disse to personer [virksomhed1] kontaktede, når selskabet skulle bruge mandskab til udførelse af de opgaver, der er beskrevet i min klage af 30. november 2022.

Det blev ikke indgået en decideret samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, idet dette blev anset, som at ”skyde gråspurve med kanoner”, idet der alene var tale om mandskabsleje, hvor [virksomhed1] betalte [virksomhed2] ApS en fast timepris, som det mandskab, som [virksomhed1] lejede af [virksomhed2] ApS.

I forbindelse med at [virksomhed1] lejede mandskab af [virksomhed2] ApS, fakturerede [virksomhed2] ApS[virksomhed1] for det faktiske antal timer, som det mandskab som [virksomhed2] ApS havde stillet til rådighed for [virksomhed1], havde leveret.

I forbindelse med modtagelsen af de enkelte fakturaer kontrollerede [virksomhed1], hvorvidt [virksomhed1] var enig i opgørelsen af de leverede timer, og hvis det var tilfældet, betalte [virksomhed1] de enkelte fakturaer til den i de enkelte fakturaer angivne bankkonto.

De første fakturaer betalte [virksomhed1] således til reg.nr. [...] kontonr. [...64], og senere betalte [virksomhed1] til reg.nr. [...] kontonr. [...31], idet en enkelt faktura dog blev betalt til reg.nr. [...] kontonr. [...90].

[virksomhed1] er i sagens natur ikke bekendt med, hvem indehaveren af de enkelte konti er, men må kunne gå ud fra, at når [virksomhed2] ApS anfører en given konto til betaling, så er [virksomhed2] ApS indehaver af denne konto.

Der er således intet odiøst i, at [virksomhed1] har foretaget betalinger til [virksomhed2] ApS til tre forskellige konti, idet det ikke er unormalt, at et selskab har flere bankkonti, og da alle konti var konti i danske pengeinstitutter, nærmere [finans1] A/S og [finans2] A/S, hverken rejste eller burde dette forhold have rejst røde flag hos [virksomhed1].

Det gøres fortsat gældende, at det ikke er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt [virksomhed1] efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for i alt kr. 373.751 samt moms for kr. 159.450, i alt kr. 533.201 for perioden 01.07.2020 – 30.06.2021.

Skattestyrelsen har begrundet sin afgørelse med, at da [virksomhed2] ApS efter Skattestyrelsens overbevisning ikke har kunnet levere de ydelser, de er blevet betalt for af [virksomhed1], anser Skattestyrelsen, at det er [virksomhed1], der har udført arbejdet og derfor er købsmomsen på kr. 159.450 af den grund ikke fradragsberettiget jf. momslovens § 37, ligesom Skattestyrelsen anser de 15 fakturaer fra [virksomhed2] ApS at dække over ”sort løn”, som [virksomhed1] har udbetalt til ”sort ansatte”, der således medfører for lidt indberettet A-skat og AM-bidrag med kr. 373.751.

Skattestyrelsen har videre anført, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed2] ApS udelukkende har fungeret som en faktura- og betalingsplatform uden nogen reel aktivitet. Platformen har, efter Skattestyrelsens opfattelse, været anvendt til at sløre sorte lønninger ved udstedelse af momspålagte fakturaer, som kunderne har kunnet fratrække og hvor betalingerne efterfølgende er kommet retur til kunderne til brug for betaling af sorte lønninger.

Det bestrides, at [virksomhed1] har anvendt [virksomhed2] ApS som en fakturafabrik for at kunne sløre sorte lønninger ved udstedelse af momspålagte fakturaer, som [virksomhed1] har kunnet fratrække og hvor betalingerne efterfølgende er kommet retur til [virksomhed1] til brug for betaling af sorte lønninger.

[virksomhed1] har ikke anvendt sort arbejdskraft, og dette har Skattestyrelsen da heller ikke på nogen måde påvist skulle være tilfældet, ligesom [virksomhed1] ikke har modtaget nogen betalinger retur fra [virksomhed2] ApS, hvilket Skattestyrelsen ligeledes ikke på nogen måde har påvist skulle være tilfældet.

[virksomhed1] havde – som tidligere nævnt ingen ansatte – og derfor skulle [virksomhed1] ud i byen og leje mandskab til de opgaver, som selskabet påtog sig.

[virksomhed1] lejede således mandskab af [virksomhed2] ApS og betalte herfor, og der var således ikke tale om nogen form for sort arbejdskraft fra [virksomhed1] ApS’ side.

Den arbejdskraft, som [virksomhed1] lejede af [virksomhed2] ApS, er anvendt til at udføre det arbejde, som [virksomhed1] har faktureret sine kunder, og som er fremlagt som bilag 2-43.

Hvorvidt [virksomhed2] ApS har anvendt sort arbejdskraft var [virksomhed1] ikke vidende om, men der har ikke været nogen indikationer herfor, og der har ikke været nogen røde flag, som gjorde, at [virksomhed1] skulle have mistanke herom. [virksomhed2] ApS var således et dansk registreret selskab, der var momsregistreret, og der var således ingen forhold, der indikerede, at [virksomhed2] ApS ikke skulle have rent mel i posen.

Skattestyrelsen har henvist til en række domme.

Skattestyrelsen har således henvist til SKM2009.325ØLR, hvor skatteyderen var blevet nægtet fradrag for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Skatteyderen var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag.

De faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, var i henhold til landsrettens præmisser følgende:

”Fakturaerne, som er omfattet af denne sag, er skrevet af BB og er påført et stempel fra G1 ved KF med angivelse af et SE-nummer. Denne virksomhed blev afmeldt fra momsregistrering den 31. december 1990, og den daværende indehaver af virksomheden har nægtet ethvert kendskab til de pågældende fakturaer. Fakturaerne er angiveligt underskrevet af DF for G1 og er efter det oplyste betalt kontant. DF har ikke afgivet forklaring for hverken byretten eller landsretten.”

Ingen af disse faktorer er til stede i nærværende sag. Tværtimod er fakturaerne i nærværende sag udstedt af et momsregistreret dansk selskab, og der er ikke ske kontant betaling, idet fakturaerne er betalt ved sædvanlig bankoverførsel til konti i danske pengeinstitutter.

For god ordens skyld bemærkes det, at det ikke fremgår af landsrettens præmisser, at såfremt Skattestyrelsen rejser tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne. Det er således de almindelige bevismæssige regler, der gør sig gældende i nærværende sag. Skattestyrelsen har endvidere henvist til SKM2016.9.BR, hvor skatteyderen ligeledes var blevet nægtet fradrag for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Skatteyderen var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag.

De faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, var i henhold til byrettens præmisser følgende:

”Der er udstedt en række fakturaer til H1 ApS fra henholdsvis G2 og G3x ApS, men A har hverken kunne fremlægge samarbejdsaftaler med virksomhederne, korrespondance eller anden dokumentation for kontakt til virksomhederne, timesedler, eller nærmere oplysninger om arten og omfanget af det udførte arbejde, ejerne af virksomhederne eller de medarbejdere, der udførte rengøringsopgaverne, selv om at samarbejdet strakte sig over en længere periode.

Efter de fremlagte fakturaer lægger retten til grund, at der er en betydelig forskel på de fakturerede beløb på købsfakturaerne fra G2 og G3x ApS og salgsfakturaerne til G1 A/S, der for nogle måneder svarer til over 400 timers arbejde. A og BA's forklaringer om, at A selv udførte dette arbejde, og at arbejdet kunne udføres på færre timer end faktureret forekommer usandsynlig og er i øvrigt ikke understøttet af andre oplysninger.

Hertil kommer, at kontonummeret anført på 8 af fakturaerne fra G2 tilhører en person som er udrejst af Danmark for flere år siden, at G2 og G3x ApS i et vist omfang har anvendt samme kontonummer, og at H1 ApS den 30. december 2011 betalte en faktura, som G3x ApS imidlertid først udstedte dagen efter den 31. december 2011.

Under disse omstændigheder finder retten, at der er rejst sådan tvivl om de udstedte fakturaers realitet, at H1 ApS ikke alene ved fremlæggelse af de pågældende fakturaer har løftet bevisbyrden for, at G2 og G3x ApS har leveret ydelser til H1 ApS, der berettiger til et fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1. Retten tiltræder derfor Landsskatterettens afgørelse, hvorefter fradragsret for købsmoms på 144.703 kr. ikke er godkendt.

Da rengøringsopgaven ikke kunne udføres af A alene, lægger retten herefter til grund, at Selskabet havde yderligere ansatte, som der ikke er indeholdt A-skat og AM-bidrag for. Herefter, og da der ikke foreligger oplysninger om, at A ikke har handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag, og da der ikke er forhold, der godtgør, at den af SKAT skønsmæssige fastsættelse hviler på et forkert grundlag, tiltræder retten endvidere Landsskatterettens afgørelse om efterbetaling af A-skat og AM-bidrag på henholdsvis 408.798 kr. og 64.632 kr.”

I denne sag er ligheden alene, at [virksomhed1] ikke har kunnet fremlægge en samarbejdsaftale med [virksomhed2] ApS, men derimod har [virksomhed1] i klage dateret 30. november 2022 nøje redegjort for, hvad det mandskab, som [virksomhed1] har lejet af [virksomhed2] ApS, har været anvendt til, og hvilke indtægter, som dette har medført til [virksomhed1]. Der er således ikke på baggrund af denne afgørelse grundlag for at rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.

Derudover har Skattestyrelsen henvist til SKM2017.461.ØLR, hvor skatteyderen ligeledes var blevet nægtet fradrag for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Skatteyderen var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag.

De faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, var i henhold til landsrettens præmisser følgende:

”Momsregistrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående moms kunne fremlægge fakturaer, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 58 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer). En faktura skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsens § 40, herunder have fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og oplysninger, som identificerer fakturaen, omfanget og arten af de leverede ydelser, samt den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 2, 5 og 6.

Det lægges som ubestridt til grund, at de fremlagte fakturaer ikke opfylder disse krav, idet der for nogle fakturaers vedkommende ikke er tale om fortløbende nummerering, og idet der generelt ikke er foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering.

Landsretten tiltræder, at H1 ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der på trods heraf er sket levering af eller betaling for de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til. Landsretten har herved lagt vægt på, at ingen af de angivne underleverandører har svaret moms af ydelser leveret til H1, og at ingen af underleverandørerne, hvorfra det har været muligt at fremskaffe oplysninger om bogholderi, har bogført levering af rengøringsydelser til H1. Der er endvidere lagt vægt på, at de fremlagte samarbejdsaftaler ikke indeholder en nærmere beskrivelse af ydelserne, og at der ikke er fremlagt arbejdssedler eller ført andet bevis for, at arbejderne er udført. De af H1 til brug for skattesagen udarbejdede bilag til fakturaerne kan ikke føre til en anden vurdering.

Der er vedrørende fakturaerne fra G2 endvidere lagt vægt på, at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at H1 har foretaget indbetalinger på den bankkonto, der er anført på fakturaerne, og at H1 heller ikke på anden måde har godtgjort at have betalt for leverede ydelser fra G2.

For selskabet G6 har landsretten endvidere lagt vægt på, at det efter det oplyste ikke har været muligt for SKAT forud for selskabets konkurs at finde selskabet på de af dette angivne adresser, og at der ikke er fremlagt en skriftlig samarbejdsaftale med H1.

Tilsvarende har SKAT ikke forud for selskabets konkurs kunnet finde aktive selskaber på den af G5 angivne adresse. De betalinger, som H1 for landsretten gør gældende er foretaget til G5, er i det fremlagte kontoudtog angivet som betalinger til G3. Der er desuden på de af H1 udarbejdede bilag til fakturaerne anvendt en anden timelønssats end den, der fremgår af samarbejdsaftalen mellem H1 og G5, idet landsretten ikke har fundet det bevist, at den håndskrevne påtegning om en anden timelønssats er udtryk for et ændret vilkår aftalt mellem parterne.

Vedrørende fakturaerne fra G3 har landsretten endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste i Erhvervsstyrelsen ikke er registeret et selskab under dette selskabsnavn. Det på fakturaerne anførte CVR nr. tilhører selskabet G7, som H1 har indgået en skriftlig samarbejdsaftale med. Denne samarbejdsaftale fastsætter en anden timelønssats end den, der fremgår af de af H1 udarbejdede bilag til fakturaerne fra G3.

Den samme uoverensstemmelse mellem den aftalte og den fakturerede timelønssats gør sig også gældende for fakturaerne fra G8 / G4. Herudover er de betalinger, som H1 gør gældende er foretaget til G8 / G4, i det fremlagte kontoudtog angivet som betalinger til G3.

Landsretten har vedrørende G1 endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en skriftlig samarbejdsaftale på trods af, at H1 har angivet at have betalt mere end 5 mio. kr. til virksomheden. Efter en samlet vurdering findes det herefter ikke bevist, at de overførte beløb til G1 udgjorde betaling for leverede rengøringsydelser.”

Denne sag har således stort set ingen lighed med nærværende sag, idet det bemærkes, at alle de fakturaer, som [virksomhed1] har modtaget fra [virksomhed2] ApS, opfylder momsbekendtgørelsens § 81, og derfor er disse fradragsberettigede, jf. momslovens § 37, og da ingen af de andre forhold, som landsretten har lagt vægt på i ovennævnte sag, er til stede i nærværende sag, er der er på baggrund af denne afgørelse ikke grundlag for at rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.

Endelig har Skattestyrelsen henvist til SKM2019.332.ØLR, hvor skatteyderen ligeledes var blevet nægtet fradrag for udgifter afholdt til indkøb af fremmed arbejdskraft. Skatteyderen var også blevet nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de pågældende indkøb af fremmed arbejdskraft. I sagen var der en række faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, hvilket var baggrunden for, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag.

De faktorer, der rejste tvivl om fakturaernes realitet, var i henhold til byrettens præmisser, som blev stadfæstet af landsretten, følgende

”H1 ApS har efter momslovens § 37, stk. 1 og 2, nr. 1, bevisbyrden for, at betingelserne for at få fradrag for købsmoms for købene hos G1 APS er opfyldt. Det fremgår af momsbekendtgørelsen § 58, jf. § 40, at der som dokumentation skal fremlægges fakturaer, som blandt andet skulle indeholde omfanget og arten af de leverede ydelser, den dato, hvor levering af ydelserne blev foretaget eller afsluttet og afgiftsgrundlag og pris pr. enhed uden afgift.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at G1 ApS ikke har nogen ansatte. LB, som var registreret som selskabets direktør, var på offentlige ydelser og har ikke fået løn fra selskabet. Han har til SKAT forklaret, at han modtog 5.000 kr. for at underskrive nogle papirer vedr. selskabet, og at han intet vidste om selskabets drift. Det fremgår af kontooplysningerne vedr. dette selskab, at alle indbetalinger straks blev tømt og overført til en anden konto. Der er ingen omstændigheder, som kan antagelig gøre, at der er udført nogen form for arbejde i dette selskab, og der er ingen dokumentation for udbetaling af løn i dette selskab.

Fakturaerne fra G1 APS er på i alt 1,4 mio. kr. og udgør en væsentlig del af H1 ApS ApS’s samlede omsætning. Fakturaerne indeholder ikke en beskrivelse af det udførte arbejde og ingen specifikation af ydelsernes art, omfang, enhedspriser eller takster. Der findes ingen opgørelse som kan dokumentere, at fakturaerne dækker over et reelt timearbejde. Der er ingen kontrakt mellem H1 ApS og G1 ApS, som kan dokumentere en aftale om arbejdsydelse, og H1 ApS har ikke nogen dokumentation for et løbende samhandelsforhold, herunder i form af kommunikation om arbejdsopgaver med nogen fra G1 ApS.

Under disse omstændigheder har retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse, hvorefter H1 ApS ikke har løftet bevisbyrden for, at der kan opnås fradrag for fakturaerne.

Af de nævnte omstændigheder har retten heller ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at det udførte rengøringsarbejde er udført af ansatte ved H1 ApS, uden at der samtidig er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. H1 ApS hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for det udførte rengøringsarbejde.”

Denne sag har således ligeledes stort set ingen lighed med nærværende sag, idet det bemærkes, at alle de fakturaer, som [virksomhed1] har modtaget fra [virksomhed2] ApS, opfylder momsbekendtgørelsens § 81, og derfor er disse fradragsberettigede, jf. momslovens § 37, og da ingen af de andre forhold, som landsretten har lagt vægt på i ovennævnte sag, er til stede i nærværende sag, er der er på baggrund af denne afgørelse ikke grundlag for at rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.

Samlet set er faktum i nærværende sag således fundamentalt anderledes end de sager påberåbt af Skattestyrelsen, bortset fra, at der ikke var indgået nogen samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, og at [virksomhed2] ApS ikke har indberettet og afregnet skatter og afgifter, hvilket [virksomhed1] hverken har vidst eller været ansvarlig for, hvilket dog gøres gældende ikke i sig selv kan medføre, at der kan rejses tvivl om de udstedte fakturaers realitet, idet der i de af Skattestyrelsen påberåbte afgørelser, har været en lang række yderligere forhold, som ikke er til stede i nærværende sag, der har begrundet, at Skattestyrelsen har kunnet rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.

Det gøres som følge heraf gældende, at der ikke foreligger så usædvanlige omstændigheder i forbindelse med [virksomhed1] ApS’ brug af underleverandøren [virksomhed2] ApS, at der påhviler [virksomhed1] en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret tjenesteydelser.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at [virksomhed1] er berettiget til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 alene på baggrund af de modtagne fakturaer fra [virksomhed2] ApS, da der ikke i forholdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS har været sådanne forhold, der kan rejse tvivl om de udstedte fakturaers realitet.

Til støtte herfor gøres det gældende, at [virksomhed1] har indgået aftale med [virksomhed2] ApS, der har udført arbejde. På baggrund af dette arbejde har [virksomhed2] ApS fremsendt fakturaer til [virksomhed1], hvorefter [virksomhed1] har betalt disse. Alt dette understøttes af betalingsstrømmene.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at pengestrømmene er dokumenterede. Der er ikke tale om en situation, hvor der er afregnet i kontanter. [virksomhed1] har ikke haft noget ønske om at sløre pengestrømmen, hvilket understøtter, at [virksomhed1] har haft den opfattelse, at alt kørte efter bogen.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det ikke kan komme [virksomhed1] til skade, at det senere har vist sig, at [virksomhed2] ApS tilsyneladende har anvendt sort arbejdskraft og ikke har indberettet og afregnet skatter og afgifter.

[virksomhed1] har betalt fakturaerne til tre konti i danske pengeinstitutter, og har ikke været - og burde heller ikke være - opmærksom på, at der kunne være noget odiøst omkring dette.

Det gøres videre gældende, at [virksomhed1] rent faktisk undersøgte, om [virksomhed2] ApS var momsregistreret, hvilket viste sig at være tilfældet, hvorfor dette ikke rejse noget rødt flag for [virksomhed1].

Endelig gøres det gældende, at det mandskab, som [virksomhed1] har lejet af [virksomhed2] ApS, har medført, at [virksomhed1] har kunnet udstede de fakturaer, der er fremlagt som bilag 2-43, som har medført store indtægter for [virksomhed1].

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at [virksomhed1] er berettiget til fradrag for købsmoms med yderligere kr. 159.450 for perioden 01.07.2020 – 30.06.2021 samt ikke hæfter for A-skat og AM-bidrag for i alt kr. 373.751.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med i alt 373.751 kr. for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021 på baggrund af selskabets overførsler til underleverandøren [virksomhed2] ApS.

Retsgrundlaget

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 % af grundlaget.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra selskabets side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler selskabet, ikke opgøres på grundlag af selskabets regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte selskabets tilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår ikke godkendt fradrag for købsmoms for udgifter afholdt til underleverandøren [virksomhed2] ApS. Landsskatteretten har anset fakturaerne for at være fiktive og har som følge heraf ikke godkendt fradrag for købsmoms af selskabets udgifter hertil.

Retten har blandt andet henset til, at fakturaerne har indholdsmæssige mangler, og at selskabet ikke har fremlagt timesedler eller lignende med oplysninger om, hvem der har udført det fakturerede arbejde. Retten har også henset til, at underleverandøren ikke har været registreret med ansatte og ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR, eller afregnet moms i den relevante periode.

Selskabet har leveret ydelser til selskabets kunder og har ifølge selskabets indsendte regnskaber haft en omsætning på 1.453.770 kr. i 2020 og 1.522.437 kr. i 2021. Landsskatteretten finder, at selskabet med kun en ansat ikke har været i stand til at generere denne omsætning, hvorfor selskabets udgifter til underleverandøren dækker over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Landsskatteretten finder på denne baggrund, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag, jf. Østre Landsrets dom af 13. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.213.ØLR.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandøren i den påklagede periode.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Beregningsgrundlaget

Landsskatteretten tiltræder ikke Skattestyrelsens opgørelse af selskabets yderligere lønudgifter, hvor Skattestyrelsen har lagt fakturaernes nettobeløb, dvs. ekskl. moms, til grund for beregningsgrundlaget.

Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnummer [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2020 til 30. juni 2021 anset fakturaerne for at være fiktive, hvorfor det på fakturaerne anførte momsbeløb falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 37. Landsskatteretten finder derfor, at fakturabeløbene i sin helhed skal udgøre beregningsgrundlaget, svarende til fakturaernes bruttobeløb, dvs. inkl. moms.

Landsskatteretten fastsætter herefter beregningsgrundlaget og forhøjelsen af A-skat og AM-bidrag som følger:

Beregningsgrundlag:	797.240 kr.
AM-bidrag (8 % af 797.240 kr.)	63.779 kr.
A-skat (55 % af 797.240 kr. - 63.779 kr.)	403.403 kr.
Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag i alt:	467.182 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.